Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2461 - 2470 af 3985

    En tredjedel af årets cykeltyverier sker om sommeren

    Sommeren er højsæson for cykeltyverier, og politiet modtager næsten en tredjedel af årets anmeldelser i 3. kvartal. Set over en lang årrække anmeldes der samlet set færre cykeltyverier, men niveauet er nu lidt højere end før COVID-19., 1. juli 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Det er om sommeren under blå himmel og solskin, at vi har det mest oplagte cykelvejr, men det er også det tidspunkt på året, der er flest cykeltyverier. Mere specifikt er 3. kvartal, altså juli, august og september, den periode på året, hvor der bliver anmeldt flest cykeltyverier rundt om i landet., Ser man på de seneste 10 år fra og med 2014 til og med 2023, udgjorde cykeltyverierne i 3. kvartal i gennemsnit 30,4 pct. af årets anmeldte cykeltyverier. Det kvartal med færrest anmeldte tyverier i gennemsnit har været 1. kvartal med 19,4 pct. af årets anmeldelser., ”Der er færrest anmeldelser af cykeltyverier i de kolde måneder, mens antallet stiger betydeligt i sommermånederne. Det er sandsynligvis blot en afspejling af, hvornår der er flest, der cykler og dermed flest cykler i gadebilledet,” siger Iben Pedersen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Antal anmeldte cykeltyverier, 1. kvt. 2014 - 1. kvt. 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf10, Lidt flere cykeltyverier end før COVID-19, Under COVID-19 tog antallet af anmeldte cykeltyverier et dyk. Det skyldes formentligt, at man ikke parkerede sin cykel foran en café eller arbejdspladsen som vanligt grundet nedlukninger og hjemmearbejde., Sammenligner man med før COVID-19, er der dog sket en mindre stigning i anmeldte cykeltyverier. I 2019 blev der anmeldt 46.212 tyverier – et tal, der har været faldende siden 2009. I 2020 og 2021 ramte anmeldelserne et historisk lavpunkt med henholdsvis 40.642 og 37.437 for så at stige i 2022 og ende på 48.305 sidste år., Cykler er det transportmiddel, hvor der bliver anmeldt flest tyverier. I 2023 blev der anmeldt 5.989 stjålne motorkøretøjer, herunder bil og motorcykel, mens der blev anmeldt 552 stjålne knallerter., Tyveri af forskellige transportmidler efter type, 1995-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf20, Flest cykeltyverier i Hovedstaden, Der bliver anmeldt flest cykeltyverier i de store byer og især i Hovedstaden. I Københavns Kommune blev der i 2023 anmeldt 17.317 cykeltyverier, og tager man Frederiksberg med, stiger tallet med 2.039. I Aarhus modtog politiet 4.576 anmeldelser, og i Odense anmeldte 2.593 personer deres cykel stjålet. I Aalborg blev 1.594 cykler meldt stjålet i 2023., ”I og med der er tale om de største byer i Danmark, giver det også mening, at der her bliver stjålet flest cykler. Sammenholder man antallet af anmeldelser med kommunernes befolkningstal, ligger hovedstaden dog stadig i toppen med 2.641 anmeldte cykeltyverier pr. 100.000 indbyggere,” siger Iben Pedersen., Fra København er der et stykke ned til den næste kommune, Frederiksberg, hvor 1.950 cykler pr. 100.000 borgere blev meldt stjålet til politiet i 2023. Hernæst følger Lyngby-Taarbæk og Glostrup, som ligger henholdsvis lidt over og lidt under 1.500., Fra de kommuner med flest cykeltyverier pr. 100.000 indbyggere til dem med færrest er der et stort spring. Lemvig er med 73 anmeldte cykeltyverier pr. 100.000 indbyggere nederst på listen. Morsø er den eneste anden kommune, der også ligger under 100 cykeltyverier pr. 100.000 indbyggere i 2023., Anmeldte cykeltyverier pr. 100.000 indbyggere, 2023, Anm.: Befolkningen er opgjort i 3. kvartal 2023. , Find din kommune her, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf22, og , www.statistikbanken.dk/folk1a, I 2023 blev der anmeldt 48.305 cykeltyverier, og der blev rejst 842 sigtelser. 200 personer blev kendt skyldige i cykeltyveri. , De flest domme lyder på en bødestraf.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-07-01-en-tredjedel-af-aarets-cykeltyverier-sker-om-sommeren

    Bag tallene

    Agurketiden i tørre tal

    Der bliver produceret færre og færre agurker i Danmark. Til gengæld er prisen steget mere end den generelle prisudvikling., 19. juli 2023 kl. 7:30 , Af , Presse, Målt på nyheder er agurketiden netop nu på sit højeste. Folketinget og andre offentlige institutioner holder sommerferie, og det kan være svært for nyhedsmedierne at finde historier. , Sommer er også højsæson, når det gælder mængden af producerede agurker. Men ser man på forbrugerpriserne, ligger den sande agurketid slet ikke om sommeren, men i marts. Her lander de første danske agurker ude i butikkerne; derfor topper forbrugerpriserne på agurker hvert år i marts. Sådan har det set ud de seneste syv år – på nær i 2017, hvor de første danske agurker kom på markedet allerede i februar. , Over de seneste syv år er prisen på agurker steget mere end forbrugerpriserne generelt., ”Friske grøntsager og fødevarer er generelt steget relativt meget i pris det seneste års tid; agurker følger samme tendens”, siger Asla Husgard, fuldmægtig hos Danmarks Statistik., Prisudvikling, agurker og forbrugerpriser generelt 2016-2023, Kilde: Særkørsel pba. , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Energiprisernes himmelflugt i 2021 i forbindelse med krigen i Ukraine kan også spille ind, vurderer chefkonsulent i Danmarks Statistik, Henrik Bolding Pedersen., ”Agurker er en meget varmekrævende grøntsagskultur; de markant forhøjede energipriser de senere år kan afspejle sig i prisudviklingen på agurker”, siger han., Faldende produktion, Mens priserne stiger, falder produktionen. I perioden 2014-2020 faldt produktionen af agurker i Danmark fra ca. 19.500 tons til ca. 15.600 tons, svarende til et fald på 20 pct., Produktionen af agurker foregår primært i stor skala: 99 pct. af arealet med agurker var i 2022 koncentreret på 17 gartnerier med mindst 1.000 m2 med agurker., Det samlede areal med agurker i væksthus var i 2022 ca. 370.000 m2 (jf. Landbrugs- og gartneritællingen). Heraf blev ca. 90.000 m2 dyrket , økologisk, Tre ud af ti agurker er nu økologiske, Andelen af økologiske agurker er steget de senere år. I 2014 udgjorde økologiske agurker 20 pct. af den samlede agurkeproduktion, i 2022 var andelen steget til 29 pct., Produktion af konventionelle og økologiske agurker, Kilde: Særkørsel pba , www.statistikbanken.dk/GARTN1,  samt særkørsel pba landbrugs- og gartneritællingen, Detailomsætningen af friske, økologiske agurker faldt en smule fra 2021 til 2022 efter uafbrudt stigning de seneste 10 år: Fra 1.565 tons i 2012 til 9.268 i 2021 – og så det mindre fald ned til 8.023 i 2022. (Tallene omfatter fra 2017 også virksomheder, der udelukkende sælger on-line)., Udviklingen i detailsalget af økologiske agurker følger tendensen for økologisk detailsalg generelt: Efter en kraftig vækst de seneste ti år, faldt salget af agurker med 8 pct. fra 2021 til 2022, hvor faldet var 3 pct. for alle fødevarer., Økologi/læs mere, Nyt fra Danmarks Statistik, 25. april 2023, nr. 145 , ”Fald i økologisk detailsalg”, Detailomsætning, økologiske agurker, 2012-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/OEKO3, Lige mange kvinder og mænd arbejder på agurkegartnerier, Målt på antal beskæftigede er agurkeproduktion en relativt lille branche sammenlignet med gartnerier med væksthuse generelt: I 2020 var der 477 beskæftigede på gartnerier med agurker, , 2.903 beskæftigede i væksthusgartnerier samlet set og 73.765 beskæftigede i landbrug og gartneri. Beskæftigede omfatter både , indehaver, medhjælpende ægtefælle og ansatte., Hvor branchen landbrug og gartneri er mandsdomineret med ca. 70 pct. mandlige beskæftigede, har væksthusgartnerier for alle typer afgrøder samlet set en kønsfordeling blandt beskæftigede tæt på fifty-fifty med 50,5 pct. kvinder og 49,5 pct. mænd. På gartnerier med agurker rykkes balancen lige en anelse mere til kvindesiden med 51,6 pct. kvindeligt ansatte., Energiforbrug i væksthuse, Væksthusgartnerier med grøntsager brugte 65 kr. pr. m2 til opvarmning i 2021 (løbende priser). Det var det samme beløb som ti år før - i 2011. Imidlertid var naturgas den største energikilde til opvarmning 2011, hvor det i 2021 var skiftet til fjernvarme., ”Energipriserne har stor betydning for væksthusgartnerier, og høje gaspriser har givetvis fået gartnerier til at afsøge andre muligheder de seneste år”, siger Henrik Bolding Pedersen.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-07-19-agurken-i-tal

    Bag tallene

    Tyve procent færre campingvogne på ti år

    Antallet af campingvogne er faldet støt de seneste ti år. Hvor der i 2014 var ca. 140.000 af dem, var antallet skrumpet til ca. 110.000 sidste år. Autocamperne er der langt færre af – til gengæld er der lige så mange af dem som for ti år siden. Der er flest campingvogne og autocampere pr. familie i Jylland., 11. juli 2024 kl. 7:30 ,  , Der bliver færre og færre campingvogne på danske nummerplader. I 2014 var der 139.600 campingvogne, mens der i 2023 var 110.000. Det svarer til et fald på 21 pct., Autocampere på danske nummerplader er der langt færre af. Til gengæld var antallet i 2023 stort set det samme som for ti år siden, nemlig ca. 13.000. Det svarer til, at autocamperne udgør knap 11 pct. af den samlede bestand af rullende ferieboliger., I 2023 var der i alt 123.300 dansk indregistrerede campingvogne og autocampere. Det svarer til, at der pr. 1.000 familier var 39 styk. , Flest i Jylland, Bestanden er ikke jævnt fordelt ud over landet: På Sjælland og Bornholm findes der 25 campingvogne/autocampere pr. 1.000 familier, Fyn ligger lige over gennemsnittet med 43 pr. 1.000 familier, mens der er 52 styk pr. 1.000 familier i Jylland. , ”Jyske kommuner trækker stikket hjem på listen over de 10 kommuner med flest campingvogne og autocampere pr. 1.000 familier – alle kommunerne på Top 10 er jyske,” siger Søren Dalbro, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Top 10 over kommuner med flest registrerede campingvogne/autocampere pr. 1.000 familier, 2023, Ringkøbing-Skjern, 86,1, Hedensted, 85,6, Varde, 85,2, Struer, 80,6, Billund, 80,3, Jammerbugt, 78,4, Ikast-Brande, 77,6, Thisted, 77,5, Vesthimmerlands, 76,5, Morsø, 76,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BiL707,  , Et danmarkskort over bestanden af campingvogne og autocampere viser også en tydelig tæthed i jyske kommuner, især mod vest., Campingvogne og autocampere, bestand fordelt på kommuner, 2023, (antal, gennemsnit pr. 1.000 familier), Kilde: , www.statistikbanken.dk/BIL707, og , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Autocampere bliver afmeldt om vinteren, Bestanden af autocampere følger et fast mønster år efter år: Hvert år topper antallet i juli for så at falde til et lavpunkt i december. , Baggrunden for disse udsving er, at autocampere er afgiftsbelagte – det er campingvogne ikke. Hver vinter afmeldes således 15-20 pct. af sommerens bestand. Fx var der i juni 2023 ca. 16.300 autocampere, og i december samme år var antallet faldet til ca. 13.200, svarende til et fald på 19 pct. , Kurven nedenfor er et billede på, at autocamperne bliver afmeldt af ejerne om vinteren og tilmeldt igen om sommeren., Bestanden af indregistrerede autocampere 2014-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BiL707

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-07-11-tyve-pct-faerre-campingvogne-paa-ti-aar

    Bag tallene

    Dansk musik taber i stigende grad til udenlandsk musik

    Mens salget af international musik er steget markant, er salget af dansk musik stagneret. Især på streamingtjenester giver udenlandsk musik den danske baghjul., 13. juli 2021 kl. 7:30 - Opdateret 14. juli 2021 kl. 12:23 , Af , Presse, Der er indsat en faktaboks med info om nye digitale trends i artiklen efter dens originale udgivelsesdato, Musik indspillet og udgivet af danske artister må i stigende grad vige på playlisterne til fordel for udenlandske artisters musik. Således er salget af dansk musik i perioden 2009-2019 faldet med 17 pct., mens salget af udenlandsk musik er steget med 37 pct. , Det betyder, at dansk musik nu udgør en tredjedel af den solgte musik herhjemme mod knap halvdelen i 2009. , ”Siden musikstreaming-tjenesternes indtog i Danmark i 2012 er salget af udenlandsk musik i Danmark steget markant, mens dansk musiks omsætning har været stort set uændret,” forklarer kontorchef i Danmarks Statistik Claus Andersen. , ”I starten af 10’erne solgte dansk og udenlandsk musik omtrent lige godt, men i årene herefter vokser salget af international musik væsentligt hurtigere end dansk musik.” , Det danske musiksalg lå i 2019 med salg for 205 millioner kr. på omtrent samme niveau som i 2012. I årene før streamingens indtog lå det danske musiksalg i omegnen af 244 millioner årligt., Fakta: Ny rapport for 2020, Danmarks Statistiks tal om musiksalget i Danmark dækker i skrivende stund perioden 2008-2019, hvor den danske musiks andel af det vigtige og voksende streaming-marked gennemsnitligt har ligget på 36 pct. siden streamingens indtog i statistikken i 2012., I 2019 var dansk musiks andel af streaming-markedet 33 pct. , Ifølge musikselskabernes brancheorganisation IFPI Danmark var 2020 dog et stærkt digitalt år for dansk musik, hvor danske artister endte med at tage hele 42,3 pct. af det digitale salg. , Læs mere om dette i IFPI-rapporten Musikselskaber 2020., Læs mere om Danmarks Statistiks opgørelse over musiksalget i statistikdokumentationen: , Handel med musikrettigheder- og værker, Denne statistik opdateres næste gang 20-08-2021 08:00 med perioden 2020, Kilder: Danmarks Statistik og IFPI, Salg af musik i Danmark 2009-2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/musik1, Udenlandsk musik vinder på streamingtjenesterne , Streaming af musik er inden for en kort årrække blevet altdominerende inden for salg af musik. I 2012 kom ca. en fjerdedel af musiksalget fra streaming, en andel som var steget til 90 pct. 7 år senere., I alle årene hvor streamingtjenesterne har været en del af markedet, har salget af udenlandsk musik på disse tjenester været større end det danske, en afstand som kun er forøget i årenes løb. , Således var fordelingen på udenlandsk og dansk musik via streaming 55 pct. international og 45 pct. dansk, i 2012 mens fordelingen i  2019 var 66 pct. udenlandsk 33 pct. dansk. , ”Vi kan se, at den danske musik i starten og op til midten af 10’erne fik en større andel af deres salg fra fysiske medier end den udenlandske musik gjorde,” forklarer Claus Andersen. , ”En forklaring på denne udvikling kan være, at de yngre aldersgrupper, der typisk er store musikforbrugere, i højere grad bruger de nye digitale tjenester og har mere internationalt orienterede musikpræferencer end de ældre aldersgrupper. ” , Andel af musiksalget som kommer fra fysiske medier, Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/musik1, Andel af musiksalget som kommer fra streaming, Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/musik1, Streaming er mest udbredt blandt de yngre generationer, Ifølge Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse er streaming især udbredt blandt de yngre generationer. Den højeste andel musikstreamere ses blandt de 16-24 årige og de 25-34 årige, hvor hhv. 95 pct. og 91 pct. streamede musik i 2019. , Herefter falder brugen af musikstreaming-tjenester støt med alderen. Lidt over halvdelen af de 55-64 årige streamer, hvilket er dobbelt så mange sammenlignet med de 64-75 årige, og fem gange så mange sammenlignet med personer på 75 år og opefter. , Samlet set er det 64 pct. af befolkningen over 15 år, der i 2019 streamede musik. , ”De yngre generationer er storforbrugere af streaming og driver i høj grad salget af udenlandsk musik opad på disse tjenester,” forklarer Claus Andersen. , ”I takt med, at de lidt ældre generationer i højere grad omfavner streamingtjenester, kan man forvente en stigning i salget af dansk musik på disse.”, Fakta: Andre kulturområder presses ikke i samme omfang, Mens dansk musik taber terræn til den udenlandske ser samme trend ikke ud til at gøre sig gældende på biograf- og litteraturområdet. , Således var 26 pct. af alle solgte biografbilletter i 00’erne og 10’erne til danske biograffilm, mod 22 og 18 pct. i 80’erne og 90’erne. , Amerikanske film udgjorde 54 pct. af billetsalget i 80’erne og omtrent samme andel i 10’erne. I 90’erne så amerikanske film faktisk ud til at presse de danske film med en billetandel på hele 70 pct. , Kigger man på kommercielt udkomne bøger i Danmark ser trenden ud til at gå i den anden retning. I 2019 var 68 pct. af alle nye udgivne bøger med dansk som originalsprog, mens 18 pct. var på engelsk/amerikansk. , I 2009 var 57 pct. af de nye udgivne bøger med dansk originalsprog mod 27 pct. på engelsk/amerikansk. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/bog06, og  , www.statistikbanken.dk/bio02, Hvis du har spørgsmål til tallene for musiksalget, kan du kontakte kontorchef Claus Andersen på tlf: 3917 3433 eller mail: CWA@dst.dk, Læs mere om musiksalg og streaming i artiklen: , ”Streaming af musik stagnerer., ” , Læs mere om danskernes kulturvaner her

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-07-13-dansk-musik-taber-i-stigende-grad-til-udenlandsk

    Bag tallene

    Flere end nogensinde skal holde påske i danske feriehuse

    Efter at COVID-19 ikke længere ses som en samfundskritisk sygdom, og grænserne er åbnet, sætter tyske turister igen kursen mod Danmark. Det skubber antallet af feriehusbookinger op på det højest sete niveau for påskemånederne., 8. april 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Da Danmark lukkede ned i marts 2020 på grund af COVID-19, begyndte danske bookinger i høj grad at fylde feriehusenes kalendere og slog sidste år rekord for påskemånederne. Til gengæld blev de tyske gæster væk, og det trak det samlede antal af bookinger markant ned. Men med afskaffelsen af alle COVID-19-restriktioner, herunder rejserestriktioner, vender de nu tilbage, og det betyder, at antallet af bookinger for påsken har nået det højeste antal nogensinde i statistikkens historie., ”Sidste år var det ikke muligt at rejse, og flere danskere rykkede i et dansk feriehus i påskeferien. Både over julen og i vinterferien har vi til gengæld set, at vores tyske naboer vender tilbage, nu hvor de frit kan rejse til Danmark igen. Det vækker tilsyneladende begejstring, for der er nu flere bookinger i påsken, end vi før har set i statistikken,” siger Paul Lubson, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I alt var der booket lidt over 63.000 husuger i påskemånederne, som tæller summen af bookinger i marts og april, ved udgangen af januar i år. Med flere end 48.000 af ugerne tager flere tyske gæster i feriehus over påsken end hidtil målt i statistikken., ”Det er især i de jyske sommerhuse, at mange nordtyskere har tradition for at holde deres ferie. I 2021 kunne vi tydeligt se, at grænserne var lukkede på antallet af bookede husuger, fordi tyske feriehusgæster ikke kunne komme til Danmark. Til gengæld satte de danske bookinger flere rekorder, fordi rejserestriktioner gjorde feriehusene herhjemme populære,” forklarer Paul Lubson., Tallene for 2020 skal ses med det forbehold, at de er fra januar 2020, og dermed inden COVID-19-restriktionerne for alvor satte ind. Det betød mange aflysninger, og det reelle antal bookinger endte derfor noget lavere end vist i figuren., Bookede husuger i påskemånederne 2022, Kilde: Særkørsel, Anm.: Påskemånederne udgøres af marts og april til sammen. Ugerne er opgjort ultimo januar for de givne år, og for 2020 er det derfor før COVID-19 forårsagede nedlukninger i Danmark samt internationale rejserestriktioner. En husuge er fra lørdag til lørdag., Påskeferien skiller sig ud, Påskemånederne er som sagt en sum af de bookede husuger i både marts og april, men når man ser på bookingerne opgjort på overnatninger, skiller påsken sig klart ud. Fra lørdag den 9. april til lørdag den 16. april, hvilket udgør en hel husuge, er antallet af danske bookinger markant højere end resten af april. Antallet af overnatninger når højdepunktet på skærtorsdag og langfredag. Her kan i alt 8.000 danskere se frem til at kunne nyde påskefrokosten i et lejet feriehus. , For de tyske påsketurister ser mønstret lidt anderledes ud. Der er en tydelig stigning i overnatninger allerede i starten af april, og så falder antallet samtidig med de danske overnatninger, når påskeferien lakker mod en ende. , ”I nogle tyske delstater, herunder Slesvig-Holstein, som ligger tæt på den dansk-tyske grænse, har man allerede påskeferie fra den 4. april. Det kan forklare, hvorfor de tyske bookinger fylder i to uger, mens de danske bookinger blot stikker ud den ene uge, vi har påskeferie i Danmark,” siger Paul Lubson. , Bookede feriehuse pr. dag i april 2022,   , Kilde: Særkørsel, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Paul Lubson på 39 17 35 42 eller , pal@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-04-08-feriehuse-paaskeferien

    Bag tallene

    Fortsat flest indbrud juleaftensdag

    Med 250 indbrud den 24. december var juleaften den dag i 2018 med flest indbrud. Også nytårsaften skete der relativt mange indbrud i 2018, mens dagene mellem jul og nytår ikke lå langt fra en gennemsnitsdag., 18. december 2019 kl. 14:30 , Af , Magnus Nørtoft, Med 250 anmeldte indbrud i beboelse juleaftensdag i 2018 var den 24. december klart den dag med flest indbrud i året. Til sammenligning blev der anmeldt 191 indbrud den 23. november, hvilket er det næsthøjeste antal., Nytårsaftensdag var med 152 indbrud i beboelse også på top ti over dage med mange indbrud i 2018. I dagene mellem jul og nytår blev der anmeldt mellem 76 og 97 indbrud, hvilket kan sammenlignes med gennemsnittet på 79 indbrud om dagen i 2018., ”Mønsteret med rekordmange indbrud juleaften og relativt mange indbrud nytårsaften går igen i tidligere år,” siger Isabell Bang Christensen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: Særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, . , Anm.: Indbrud dækker indbrud i beboelse, Juleindbrud på lavt niveau, I forhold til tidligere var antallet at indbrud i juledagene (23.-31. december) relativt lavt i 2018, idet antallet af indbrud omtrent er halveret i forhold til for ti år siden. I 2018 blev der anmeldt 1.047 indbrud i beboelse i juledagene. I 2008 var antallet 2.153. Antallet af indbrud i julen toppede i 2009., Både juleaften og i juledagene samlet var der flere indbrud i 2018 end i 2016 og 2017. Det kan skyldes indførelsen af den nye indbrudsparagraf fra 2018. Se faktaboks neden for., Kilde: Særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, . , Anm.: I 2018 blev en ny indbrudsparagraf indført. Se mere i faktaboksen længere ned i artiklen., Fyn hårdest ramt af juleindbrud, I 2018 var landsdel Fyn hårdest ramt af juleindbrud i forhold til, hvor mange der bor i landsdelen. Således blev der anmeldt 2,9 indbrud pr 10.000 indbygger i landsdel Fyn, mens det tilsvarende til for hele landet er 1,8 indbrud., I 2017 var Nordsjælland relativt hårdest ramt af indbrud i julen. De fire landsdele under landsgennemsnittet lå også under landsgennemsnittet i 2017, . , Kilde: Særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, . , Anm.: Juledagene omfatter 23.-31. december. Der blev ikke anmeldt indbrud på Bornholm i juledagene i 2018. Indbrud dækker indbrud i beboelse, Ændret afgrænsning af indbrud i 2018, Pr. 1. januar 2018 indførtes den særlige indbrudsparagraf 276a i Straffeloven. Den nye paragraf indebar, at fjernelse af ting fra et fremmed hus nu også blev betegnet som indbrud, blot tilstedeværelsen i huset havde været uberettiget. Det var således ikke længere en forudsætning, at tilstedeværelsen var tiltvunget, fx i form af opbrud af vinduer eller døre. Det betød i praksis, at en lang række anmeldelser, der tidligere var tyveri, nu blev kategoriseret som indbrud., Se mere i , statistikdokumentationen under ”Sammenlignelighed over tid”, ., Flest indbrud om fredagen, Fordelt på ugedage er antallet af anmeldte indbrud størst om fredagen, hvor 5.659 af de i alt knap 29.000 indbrud i 2018 fandt sted., Fredagene udmærker sig også ved at otte af de ti dage med flest indbrud i 2018 er fredage. De restende var juleaften og nytårsaften., ”Dermed ligner det, at ugedagene – hvis man ser bort fra jul og nytår - er det mest afgørende for antallet af indbrud,” siger Isabell Bang Christensen., Kilde: Særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, ., Anm.: Indbrud dækker indbrud i beboelse, Danmarks Statistik har tidligere opgjort , udviklingen i antal anmeldte indbrud i beboelse i juledagene siden 2007, . Der er imidlertid indført en ny indbrudsparagraf i 2018, så afgrænsningen af indbrud i 2018 ikke er fuldstændig identisk med den for tidligere år. , Antallet af indbrud i beboelse er også faldet generelt, så , antallet af anmeldelser i 3. kvartal 2019 var det lavest siden 1995, viser NYT fra Danmarks Statistik, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Isabell Bang Christensen, som kan kontaktes på 39 17 33 06 , ibc@dst.dk, . 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-12-19-fortsat-flest-indbrud-juleaftensdag

    Bag tallene

    Hver tredje dansker laver frivilligt arbejde

    Det frivillige idrætsarbejde står stærktest i Region Syddanmark og Midtjylland, mens frivilligt socialt arbejde trives bedst i Hovedstaden og Nordjylland. , 29. juli 2019 kl. 7:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, Hver 3. voksne dansker over 16 år har på landsplan de sidste tre måneder givet deres arbejdskraft gratis væk som frivillige i en idrætsforening, til sociale indsatser, til kulturområdet – eller andre områder i det mangfoldige danske foreningsliv., Men de frivillige indsatsområder lever ikke lige godt i alle landets egne, og der er store regionale forskelle på, hvilke områder danskerne lægger deres frivillige timer i. , Bedst lever idrætsfrivilligheden i Region Syddanmark og Midtjylland, hvor området tager hele 36 og 31 pct. af de voksne frivillige medarbejdere mod et landsgennemsnit på 27 pct. Region Hovedstaden ligger i bund på idrætsfrivillighed. Her går 18 pct. af de frivillige kræfter til området. , Til gængæld fylder det sociale område, fx lektiehjælp til udsatte børn og indsats i ghettoområder, relativt mest i Region Hovedstaden og Nordjylland med beslag på hhv. 17 og 15 pct. af de frivillige kræfter mod 13 pct. på landsplan. Mindst fylder det sociale område i Region Sjælland med 9 pct. , Udvalgte frivillighedsområders andel af regionens samlede frivillige arbejde, 1. kvartal 2019, Kilde: Særkørsel på baggrund af , Kulturvaneundersøgelsen1. kv. 2019, Anm: Tallene kan ikke sammenlægges til 100 pct., da figuren kun dækker udvalgte frivillighedsområder , Et andet område, hvor der er regionale forskelle på den frivillige indsats, er kulturområdet, som fx dækker over frivillighed på biblioteker og kulturinstitutioner., Denne post fylder relativt mest i Region Syddanmark og Hovedstadens frivillige regnskab, hvor det står for 14 og 13 pct. af de frivillige kræfter, mens kulturområdet fylder mindst i Region Nordjylland og Midtjylland med 8 pct. , Lang de fleste frivillige (79 pct.) arbejder på et enkelt indsatsområde, mens 15 pct. er aktive på to områder. Hver tyvende frivillige udøver frivilligt arbejde på flere end to indsatsområder. , Mænd er idrætsfrivillige og kvinder hjælper socialt udsatte, Overordnet set, så laver mænd og kvinder lige meget frivilligt arbejde. Der er dog forskelle på, i hvilke slags foreninger, de ligger deres kræfter. , 33 pct. af de voksne mænd, som havde været frivillige i månederne op til 1. kvartal 2019, havde således været det på idrætsområdet. Her lagde 22 pct. af kvinderne deres frivillige indsats. , Kvinderne involverer sig til gengæld i højere grad i socialt arbejde og på skole- og institutionsområdet, hvor hhv. 16 og 12 pct. af de frivillige kvinder lagde deres indsats. , For mændenes vedkommende var det 9 pct. der lagde deres frivillige kræfter på socialområdet og 7 pct., som involverede sig på skole- og institutionsområdet.  , Mænd og kvinders arbejde på udvalgte frivillighedsområder, 1. kvartal 2019, Kilde: Særkørsel på baggrund af , Kulturvaneundersøgelsen, Anm: Tallene kan ikke sammenlægges til 100 pct., da figuren kun dækker udvalgte frivillighedsområder.,   , Sådan ser den mest og mindst frivillige dansker ud, den mest frivillige dansker, • , Er 65-74 år gammel – 41 pct. frivillige, • Har en lang videregående uddannelse eller Ph.d. – 38 pct. frivillige, • Kommer fra et tyndt befolket område – 35 pct. frivillige, • Kommer fra Syddanmark eller Midtjylland – 36 og 35 pct. frivillige, Den mindst frivillige dansker, • Er de 25-34 årige og 16-24-årige og med hhv. 28 og 29 pct. frivillige, • Kommer fra Region Hovedstaden – 29 pct. frivillige, • Har en grundskoleuddannelse, gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse med 31 pct. frivillige, • Kommer fra et tætbefolket område – 31 pct. frivillige,  , Kilde:  , Kulturvaneundersøgelsen 1. kv. 2019,  , Fakta Sådan spørger Danmarks Statistik til frivillighed, • I Kulturvaneundersøgelsen bliver et repræsentativt udvalgt udsnit af befolkningen spurgt om deres kultur- og fritidsvaner.  Svarpersonerne er 16 år og opefter. , • Svarpersonerne spørges blandt andet om, hvorvidt de har lavet frivilligt arbejde inden de seneste tre måneder samt på hvilke områder, de har arbejdet frivilligt. , • Svarpersonerne kan vælge mellem 11 frivilligområder, som b. la. dækker idræt, fritid, bolig, kultur og såkaldt idebaseret forening m.fl. , • Kulturvaneundersøgelsen gennemføres i samarbejde med Kulturministeriet, Læs mere om Kulturvaneundersøgelsens metode, dækning og spørgeskema,  , Spørgsmål til tallene i denne artikel kan stilles til chefkonsulent Agnes Tassy, tlf: 3917 3144, mail: , ATA@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-07-08-hver-tredje-dansker-laver-frivilligt-arbejde

    Bag tallene

    Brexit

    Siden opdateres ikke længere, Dette tema blev oprettet i forbindelse med Storbritanniens udtræden af EU, det såkaldte Brexit. Siden opdateres ikke længere (december 2023)., Følg med i Danmarks handel med Storbritannien,  , I slutningen af juni 2016 besluttede briterne ved en folkeafstemning at forlade EU-samarbejdet – det såkaldte Brexit. , EU og Storbritannien blev enige om en udtrædelsesaftale, der satte betingelserne og reglerne for, hvordan Storbritannien kunne forlade EU. Storbritannien forlod formelt EU den 31. januar 2020, men udtrædelsen foregik ved, at der blev lavet en såkaldt overgangsperiode fra den 31. januar 2020 til den 31. december 2020. Den 24. december 2020 blev EU og Storbritannien enige om det fremtidige forhold vedr. bl.a. handel, som du kan læse mere om på Udenrigsministeriets hjemmeside., Danmarks Statistik har samlet en række nøgletal, så du hurtigt kan få et overblik over udviklingen i Danmarks samhandel med Storbritannien efter Brexit. Derudover har vi også samlet tal for hvor mange briter, der bor i Danmark., Valutakurs, Prisen på det britiske pund – valutakursen – har stor betydning for samhandlen mellem Danmark og Storbritannien., Falder pundets kurs over for den danske krone, får briterne ”mindre for pengene”, når de køber danske varer, hvilket alt andet lige vil føre til, at eksporten til Storbritannien falder. Samtidig bliver britiske varer billigere for danskerne og dansk import fra Storbritannien vil hermed typisk stige. Omvendt stiger eksporten og importen falder, når kursen på pundet går op., Hent flere tal i Statistikbanken om Valutakurser (DNVALM), Samhandel, Storbritannien var i 2020 Danmarks fjerdestørste eksportmarked af varer og tjenester efter USA, Tyskland og Sverige. I 2020 var der dansk eksport til Storbritannien for 85 mia. kr., mens der var dansk import fra Storbritannien for 71 mia. kr. Eksporten af varer til Storbritannien udgjorde 6 pct. af den samlede vareeksport, mens tjenesteeksporten udgjorde 7 pct. af den samlede tjenesteeksport., Hent flere tal i Statistikbanken om Betalingsbalancen årlig (BBY), Hent flere tal om varehandelen til Storbritannien på , www.statistikbanken.dk/UHV2, , mens tal om tjenestehandelen findes på , www.statistikbanken.dk/UHT4S2, Investeringer, Direkte investeringer er en vigtig del af den økonomiske integration mellem Danmark og Storbritannien. Kun Sverige overgår Storbritannien som investeringsland for danske virksomheder, mens Storbritannien er Danmarks fjerdestørste investorland., Direkte investeringer omfatter aktier og andre kapitalandele, hvor en investor besidder mindst 10 pct. af egenkapitalen eller stemmerne i en virksomhed., ’Udadgående’, er direkte investeringer fra Danmark til Storbritannien., ’Indadgående’, er direkte investeringer fra Storbritannien til Danmark., Hent flere tal i Statistikbanken om Årlig beholdningsstatistik for direkte investeringer (DNDIA), Befolkning, Antallet af britiske statsborger i Danmark har været støt stigende i flere år, men faldt lidt i 2020. I starten af 2021 boede ca. 18.500 britiske statsborgere i Danmark. Antallet af britiske statsborgere bosat i Danmark plejer at stige mest i 3. kvartal, hvilket hænger sammen med uddannelsesstart. , Hent flere tal i Statistikbanken om Folketal den 1. i kvartalet (FOLK1B), Antallet af britiske statsborgere, der indvandrer til Danmark, har været stigende siden 2009, men er faldet en anelse i 2018 og 2019. Antallet af britiske statsborgere, som udvandrer fra Danmark, har haft en stigende tendens i over 10 år. , Med den faldende indvandring i 2018 og 2019 ligger nettoindvandringen, dvs. forskellen mellem indvandring og udvandring, nu på samme niveau omkring 500 som var tilfældet i perioden frem til 2014. , Hent flere tal om , Indvandringer (VAN1AAR), og , Udvandringer (VAN2AAR), Antallet af britiske statsborgere, der får dansk statsborgerskab, har i mange år været faldende. I 2016 og frem er antallet steget markant. Den markante stigning skal ses i sammenhæng med, at der d. 1. september 2015 trådte en ny lov om dansk indfødsret i kraft, der betyder, at udenlandske statsborgere kan erhverve dansk statsborgerskab uden krav om løsning af andet statsborgerskab (et såkaldt dobbeltstatsborgerskab). , Hent flere tal i Statistikbanken om Personer, der har fået dansk statsborgerskab (DKSTAT), Virksomheder, Der var i 2019 894 danske datterselskaber i udlandet med ca. 90.000 ansatte., Hent flere tal i Statistikbanken om Danske datterselskaber i udlandet (OFATS4), Hent flere tal i Statistikbanken om Danske datterselskaber i udlandet (OFATS4), I 2018 var der 661 britisk ejede virksomheder i Danmark – med ca. 34.000 ansatte., Hent flere tal i Statistikbanken om Udenlandsk ejede firmaer (IFATSF2), Hent flere tal i Statistikbanken om Udenlandsk ejede firmaer (IFATSF2)

    https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/tidligere-temaer/brexit

    Faldet i personskader i forbindelse med færdselsuheld er gået i stå siden 2014

    Siden 2002 er antallet af registrerede personskader i færdselsuheld faldet fra 50.000 til 35.000 i 2017. Særligt skader på hoved og hals er der blevet færre af. Men den faldende tendens gik i stå i 2014., 11. september 2018 kl. 10:25 , Af , Magnus Nørtoft, I 2002 registrerede politi, skadestuer og sygehuse tilsammen over 50.000 personskader i færdselsuheld. Det er det højeste antal siden 2001, hvor Danmarks Statistik første gang registrerede skader på skadestuer og sygehuse. Siden da er antallet af skader i færdselsuheld generelt blev færre år for år. Men fra 2014 og frem har antallet af personskader ligget stabilt på omkring 35.000., Siden 2002 er antallet af tilskadekomne faldet relativt mest blandt , andre trafikanter, , fx knallerter, fodgænger, motorcykler og lastbiler. Her kom 56 pct. færre til skade i 2017 end i 2002. Blandt personbiler var faldet 26 pct., mens 20 pct. færre kom til skade på cykel. I 2017 kom 16.300 til skade på cykel, 13.000 kom til skade i bil og 5.400 andre trafikanter kom til skade i færdselsuheld.  , Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/moerke , Særligt antal skader på hoved og hals er faldet, Den del af kroppen, der er mest udsat for skader ved trafikuheld, har ændret sig siden 2002. I 2002 var de mest udsatte legemsdele hoved og hals. I 2017 var det skulder, arm og hånd. Ændringen skyldes et kraftigt fald i skader på hoved og hals fra over 15.000 i 2002 til under 8.000 i 2017. I samme periode er antallet af skader på skulder, arm og hånd blot faldet fra 12.000 til knap 10.000., Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/moerke, Bilister slår hoved og hals - cyklister kommer til skade over hele kroppen, Både blandt bilister og cyklister er antallet af skader på hoved og hals faldet kraftigt siden 2002, mens faldet i de andre skadestyper er mindre., ”For cyklisternes vedkommende kan det store fald skyldes, at en større andel af cyklisterne kører med cykelhjelm nu end tidligere,” siger fuldmægtig, Henning Christiansen, med henvisning til , Rådet for Sikker Trafiks cykelhjelmstælling.,  , Typen af skader er forskellig for bilister og cyklister. Generelt er antallet af skader på skulder, arm og hånd samt hofte, ben og fod højere blandt cyklister end blandt bilister. Omvendt pådrager flere bilister sig såkaldt øvrige skader end cyklister., Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/moerke, Flest unge kommer til skade i trafikken , Både i 2002 og i 2017 kom flest unge til skade i trafikken. Omkring en fjerdedel af de tilskadekomne var 15-24 år, mens cirka 18 pct. var 25-34 år og 14 pct. var 35-44 år. Generelt falder antallet af skader, jo ældre aldersgrupperne er. Det hænger for de ældre aldersgrupper bl.a. sammen med, at der er færre personer i disse grupper., I forhold til 2002 kom relativt flere i de ældre aldersgrupper til skade i trafikken i 2017. Andelen, der kom til skade under 45 år, var mindre i 2017 end i 2002, mens andelen af personerne, der kom til skade, som var over 44 år var større i 2017 end i 2002. Denne udvikling er ikke korrigeret for udviklingen i befolkningens alderssammensætning., Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/moerke, Flest trafikulykker sker om eftermiddagen, De fleste trafikuheld sker i timerne omkring myldretiden, mens få uheld finder sted efter kl. 19 og før kl. 7. Særligt i timerne fra 14 til 18 sker der relativt mange trafikuheld. I 2017 var antallet med 231 uheld højest i timen fra 15 til 16., Tallene for tidspunkt på ulykkerne dækker trafikuheld, men ikke tilskadekomne, og kun de uheld, som politiet har registreret. I 2017 drejede det sig om 2.789 uheld. Tallene tidligere i artiklen omhandler tilskadekomne i trafikuheld, som myndighederne tilsammen registrerede, og altså ikke antallet af trafikuheld., Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/uheld4, Anm.: Denne figur bygger på , uheld, , som politiet har registeret, hvorfor det samlede antal er langt mindre end i de andre figurer i artiklen, som dækker , personskader , registreret både hos politiet og på skadestuer og sygehuse., Færrest uheld om vinteren, Antallet af trafikuheld svinger over året, så færrest kommer til skade i vintermånederne og flest i månederne fra maj til oktober med et fald i juli. I 2017 var antallet med 162 uheld lavest i februar og med 272 højest i maj og august med oktober som den måned med tredje flest trafikuheld (271)., ”De færre uheld om vinteren kan skyldes, at færre cykler og kører på motorcykel om vinteren og derfor i mindre omfang kommer til skade ved uheld, mens de få uheld i juli kan skyldes, at mange er på ferie i denne måned,” siger fuldmægtig, Henning Christiansen, Danmarks Statistik. , Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/uheld4,  , Anm.: Denne figur bygger på , uheld, , som politiet har registeret, hvorfor det samlede antal er langt mindre end i de andre figurer i artiklen, som dækker , personskader , registreret både hos politiet og på skadestuer og sygehuse., Spørgsmål til tallene i denne artikel kan rettes til fuldmægtig, Henning Christiansen, 39 17 33 05, , hch@dst.dk, .,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-09-11-faldet-i-personskader

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation