Søgeresultat

Statistikdokumentation: Udenrigshandel med økologiske varer

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Martin Lundø , 51 46 15 12 , MLU@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Udenrigshandel med økologiske varer 2024 , Tidligere versioner , Udenrigshandel med økologiske varer 2023, Udenrigshandel med økologiske varer 2022, Udenrigshandel med økologiske varer 2021, Udenrigshandel med økologiske varer 2020, Udenrigshandel med økologiske varer 2019, Udenrigshandel med økologiske varer 2018, Udenrigshandel med økologiske varer 2017, Udenrigshandel med økologiske varer 2016, Udenrigshandel med økologiske varer 2015, Udenrigshandel med økologiske varer 2014, Udenrigshandel med økologiske varer 2013, Statistikken belyser omfanget og sammensætningen af udenrigshandelen med økologiske produkter. Statistikken er udarbejdet siden 2003 med støtte fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af udenrigshandel med økologiske varer opgjort på vare- og landegrupper. Resultaterne udgives i Nyt fra Danmarks Statistik samt i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på en spørgeskemaundersøgelse. Der indgår data om omfanget af generel udenrigshandel og økologisk certificering i afgrænsningen af populationen. Der foretages overordnet fejlsøgning ved udsving i udenrigshandel på vare- eller landeniveau. Konkrete virksomheder genkontaktes og besvarelser sammenholdes med tidligere besvarelser. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af interesseorganisationer, Miljø- og Fødevareministeriet, andre myndigheder m.m. til vurdering af omfanget og sammensætningen af udenrigshandel med økologiske varer. , Brugerbehov afdækkes i Brugerudvalget for fødevarestatistik. Danmarks statistik er desuden i regelmæssig kontakt med centrale brugere, herunder Miljø- og Fødevareministeriet samt forskningsinstitutioner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken dækker ikke udenrigshandel med økologiske varer hos de mindste virksomheder. Enkelte virksomheder har svært ved at identificere økologiske varer i deres regnskabssystemer., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 11 måneder efter referencetidspunktet. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 2003 og har fulgt samme metode alle år. Der findes ikke sammenlignelige tal internationalt. Udenrigshandel med økologiske varer kan ses som en delmængde af den samlede udenrigshandel med varer. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Import og eksport af økologiske fødevarer, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udenrigshandel-med-oekologiske-varer

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Detaljeret materialestrømsregnskab (fysiske supply-usetabeller)

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Ole Gravgård Pedersen , 30 89 28 39 , OGP@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Detaljeret materialestrømsregnskab (fysiske supply-usetabeller) 2020 , Tidligere versioner , Detaljeret materialestrømsregnskab (fysiske supply-usetabeller) 2018, Detaljeret materialestrømsregnskab (fysiske supply-usetabeller) 2016, Formålet med det detaljerede materialestrømsregnskab er at belyse arten og mængden af alle materialer, der kommer fra eller anvendes af brancher, privat og offentligt forbrug, import og eksport mv. Regnskabet kan anvendes til at belyse det fysiske omfang af ressourceforbrug, produktion af varer og restprodukter, udenrigshandel mv. og det bidrager dermed med information, der er anvendelig ved analyse af cirkulær økonomi mv. Regnskabet er tilgængeligt for året 2018. og 2020. Grundet ændret datagrundlag og metodeskift er der ikke fuld sammenlignelighed mellem de to år. , Indhold, Regnskabet præsenterer information om strømme af naturressourcer, varer og residualer (affald og luftemissioner mv.) opgjort i tons pr. år., Regnskabet medtager alle typer materialer, der anvendes eller produceres i Danmark, og strømmene er opgjort efter brancher og andre kategorier som fx indvinding fra naturen, import, eksport, privat og offentligt forbrug, investeringer, udledninger til miljøet mv. , Samtidigt er regnskabet balanceret, dvs. at mængden af materialer en branche bruger, svarer til mængden af materialer, der forlader branchen som solgte produkter og residualer. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Regnskabet er baseret på en række kilder, som omfatter Udenrigshandel med varer, Industriens køb, Nationalregnskab og Grønt nationalregnskab, samt data fra fx Miljøstyrelsen og fra organisationers og virksomheders hjemmesider. Disse primære data bearbejdes og suppleres via estimationer og fordelinger, hvorefter de organiseres i en såkaldt fysisk supply-use tabel. Denne tabel afstemmes så tilgang er lig anvendelse. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Regnskabet er relevant for alle, der er interesserede i information om de fysiske materialestrømme, der finder sted i tilknytning til den danske økonomi. Det kan danne grundlag for analyser af den cirkulære økonomi, herunder hvilke brancher, der anvender eller producerer forskellige materialetyper., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Generelt kan det forventes, at der er mindst usikkerhed på data, der direkte er baseret på kildestatistikker, mens de data, der er resultater af beregninger og fordelinger, vil være forbundet med større usikkerhed. , Balanceposten, der er repræsenteret i regnskabet, er til dels udtryk for unøjagtigheder knyttet til andre poster i regnskabet, men kan ikke direkte benyttes som mål for usikkerheden, da den også kan dække andre forhold. , Der er ikke foretaget beregninger af usikkerhedernes størrelse., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Regnskabet for 2020 er offentliggjort 4 år og tre måneder efter referenceårets (2020) udløb. Regnskabet offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Regnskabet er offentliggjort for året 2020 og 2018 samt i en tidligere version for 2016. Regnskaberne for de forskellige år er ikke på alle punkter fuldt sammenlignelige på grund af ændringer i kildedata og metoder. , Regnskaber af denne type foreligger - ud over for Danmark - så vidt vides kun for Nederlandene, dog med andre klassifikationer. Det er således ikke muligt at foretage direkte internationale sammenligninger. , Det være muligt, at sammenligne enkelte data fra regnskabet over tid og over lande ved at se på de primære data, der ligger bag regnskabet., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Regnskabet udgives i Statistikbanken under emnet , Detaljeret materialestrømsregnskab, . Udvalgte dele af regnskabet udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, ., Regnskabet er desuden præsenteret mere indgående i , De danske materialestrømme, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/detaljeret-materialestroemsregnskab--fysiske-supply-usetabeller-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Arbejdssteder og job

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Pernille Stender , 24 92 12 33 , PSD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Arbejdssteder og job 2024 , Tidligere versioner , Arbejdssteder og job 2023, Arbejdssteder og job 2022, Arbejdssteder og job 2021, Arbejdssteder og job 2020, Erhvervsbeskæftigelsen 2019, Erhvervsbeskæftigelsen 2018, Erhvervsbeskæftigelsen 2017, Erhvervsbeskæftigelsen 2016, Erhvervsbeskæftigelsen 2015, Erhvervsbeskæftigelsen 2012, Erhvervsbeskæftigelsen 2013, Formålet med statistikken over arbejdssteder og job (også benævnt erhvervsbeskæftigelsen) er at belyse antallet af arbejdssteder og antallet af job på arbejdsstederne ultimo november. Som supplement opgøres fuldtidsbeskæftigelsen i året og den årlige lønsum. Statistikken kan fordeles efter branche, sektor, arbejdsstedskommuner og arbejdsstedsstørrelser. Statistikken er udarbejdet siden 1990 og den erstattede den registerbaserede arbejdspladsstatistik, der dækkede perioden fra 1980 til 1989., Indhold, Statistikken over arbejdspladser og job (også benævnt erhvervsbeskæftigelsen) offentliggøres årligt og indeholder oplysninger om antallet af arbejdssteder og job ultimo november samt tal for fuldtidsbeskæftigelse og lønsummer i året. Jobbene kan være som selvstændige, medarbejdende ægtefæller eller lønmodtagere. Statistikkerne kan fordeles efter kommune, branche, sektor og arbejdsstedsstørrelse., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikkerne over arbejdssteder og job udarbejdes på grundlag af arbejdsmarkedsregnskaberne (AMR_UN). Der foretages efterfølgende databehandling og fejlkorrektion., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken bruges i planlægning og analyse mv. Endvidere er statistikken input til Danmarks Statistiks Erhvervsregister., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Den primære datakilde til oplysninger om job og lønninger for ansatte kommer via arbejdsmarkedsregnskabet fra e-indkomstregistret. E-indkomstregister er baseret på oplysninger, som arbejdsgiverne indberetter til skattemyndighederne. Idet registret indeholder data om skattepligtige indkomster, er kvaliteten af oplysningerne høj. Indberetningerne dækker hele den relevante population, hvilket betyder, at de ikke er behæftet med samme usikkerhed som statistikker baseret på tilfældige stikprøver. På den baggrund vurderes statistikken at have en høj kvalitet. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken er indtil opgørelsen for 2016 blevet offentliggjort 16-18 måneder efter referencetidspunktet. Fra og med opgørelsen for 2017 offentliggøres statistikken 10-11 måneder efter referencetidspunktet. Statistikken offentliggøres normalt på det planlagte tidspunkt uden forsinkelse., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1990, men med databrud undervejs i tidsserien. Databruddene forekommer i 2002, 2005, 2008 og 2022. Fra 2022 er der en ændring i hvorledes det afgøres om en virksomhed er reelt aktivt, hvilket betyder, at antallet af arbejdssteder er steget en smule i forhold til den tidligere opgørelsesmetode., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Arbejdssteder og job, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arbejdssteder-og-job

Statistikdokumentation

Elevtype

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , Elevtype , Beskrivelse: , - , Gyldig fra: , 1. december 2023 , Kontor: , Befolkning og Uddannelse , Kontaktperson: , Asger Bromose Langgaard, , alg@dst.dk, , tlf. 21 59 96 46 , Koder og kategorier , Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, EUV1: Voksenelever uden grundforløb og praktik, EUV1G: EUV1 og GYM, EUV1G: EUV1 og GYM, EUV1G+T: EUV1 GYM og talent, EUV1G+T: EUV1 GYM og talent, EUV1G+T: EUV1 GYM og talent, EUV1T: EUV1 og talentspor, EUV1T: EUV1 og talentspor, EUV1X: EUV1 og EUX, EUV1X: EUV1 og EUX, EUV1X+T: EUV1 og EUX og talent, EUV1X+T: EUV1 og EUX og talent, EUV1X+T: EUV1 og EUX og talent, EUV2: Voksenelever standardiseret forløb, ikke 1. del, EUV2G: EUV2 og GYM, EUV2G: EUV2 og GYM, EUV2G+M: EUV2 og GYM og mester, EUV2G+M: EUV2 og GYM og mester, EUV2G+M: EUV2 og GYM og mester, EUV2G+M+T: EUV2 og GYM, mester og talent, EUV2G+M+T: EUV2 og GYM, mester og talent, EUV2G+M+T: EUV2 og GYM, mester og talent, EUV2G+M+T: EUV2 og GYM, mester og talent, EUV2G+T: EUV2, GYM og talent, EUV2G+T: EUV2, GYM og talent, EUV2G+T: EUV2, GYM og talent, EUV2M: EUV2 og mesterlære, EUV2M: EUV2 og mesterlære, EUV2M+T: EUV2, mesterlære og talent, EUV2M+T: EUV2, mesterlære og talent, EUV2M+T: EUV2, mesterlære og talent, EUV2M+X: EUV2, mesterlære og EUX, EUV2M+X: EUV2, mesterlære og EUX, EUV2M+X: EUV2, mesterlære og EUX, EUV2T: EUV2 og talentspor, EUV2T: EUV2 og talentspor, EUV2X: EUV2 og EUX, EUV2X: EUV2 og EUX, EUV2X+T: EUV2 og EUX og talent, EUV2X+T: EUV2 og EUX og talent, EUV2X+T: EUV2 og EUX og talent, EUV3: Voksenelever fuldt forløb, ikke 1. del, EUV3M: EUV3 og mesterlære, EUV3M: EUV3 og mesterlære, EUV3M+T: EUV3, mesterlære og talent, EUV3M+T: EUV3, mesterlære og talent, EUV3M+T: EUV3, mesterlære og talent, EUV3M+X: EUV3, mesterlære og EUX, EUV3M+X: EUV3, mesterlære og EUX, EUV3M+X: EUV3, mesterlære og EUX, EUV3T: EUV3 og talentspor, EUV3T: EUV3 og talentspor, EUV3X: EUV3 og EUX, EUV3X: EUV3 og EUX, EUV3X+T: EUV3 og EUX og talent, EUV3X+T: EUV3 og EUX og talent, EUV3X+T: EUV3 og EUX og talent, EU9: EUD lige efter 9. (10) klasse, EU9+: EUD ikke lige efter 9. (10) klasse, EU9+G: EU9+ og GYM, EU9+G: EU9+ og GYM, EU9+G+M: Gym + mesterlære, EU9+G+M: Gym + mesterlære, EU9+G+M: Gym + mesterlære, EU9+G+M+T: EU9+, Gy, Mester og talent, EU9+G+M+T: EU9+, Gy, Mester og talent, EU9+G+M+T: EU9+, Gy, Mester og talent, EU9+G+M+T: EU9+, Gy, Mester og talent, EU9+G+T: Gym + talent, EU9+G+T: Gym + talent, EU9+G+T: Gym + talent, EU9+M: EU9 + og mesterlære, EU9+M: EU9 + og mesterlære, EU9M: EU9 og mesterlære, EU9M: EU9 og mesterlære, EU9+M+T: EU9 +, mesterlære og talent, EU9+M+T: EU9 +, mesterlære og talent, EU9+M+T: EU9 +, mesterlære og talent, EU9M+T: EU9, mesterlære og talent, EU9M+T: EU9, mesterlære og talent, EU9M+T: EU9, mesterlære og talent, EU9+M+X: EU9+M+X, EU9+M+X: EU9+M+X, EU9+M+X: EU9+M+X, EU9M+X: EU9M+X, EU9M+X: EU9M+X, EU9M+X: EU9M+X, EU9+P: EU9 + og produktionsskolebaseret EUD, EU9+P: EU9 + og produktionsskolebaseret EUD, EU9P: EU9 og produktionsskolebaseret EUD, EU9P: EU9 og produktionsskolebaseret EUD, EU9+P+X: EU9+ og produktionsskolebaseret EUD og EUX, EU9P+X: EU9 og produktionsskolebaseret EUD og EUX, EU9+T: EU9+ og talentspor, EU9+T: EU9+ og talentspor, EU9T: EU9 og talentspor, EU9T: EU9 og talentspor, EU9+X: EU9+ og EUX ikke lige efter 9. (10) klasse, EU9+X: EU9+ og EUX ikke lige efter 9. (10) klasse, EU9X: EU9 og EUX lige efter 9. (10) klasse, EU9X: EU9 og EUX lige efter 9. (10) klasse, EU9+X+T: EU9+ og EUX ikke lige efter 9. (10) klasse og tale, EU9+X+T: EU9+ og EUX ikke lige efter 9. (10) klasse og tale, EU9+X+T: EU9+ og EUX ikke lige efter 9. (10) klasse og tale, EU9X+T: EU9 og EUX lige efter 9. (10) klasse og talent, EU9X+T: EU9 og EUX lige efter 9. (10) klasse og talent, EU9X+T: EU9 og EUX lige efter 9. (10) klasse og talent, RKV: Realkompetencevurdering, 20/20: 10.klasse kombineret med 1. del af grundforløb, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Optagelses_kriterie, 30. november 2023, Fagpakketype, 30. november 2023, Skala, 30. november 2023, Elev_aarsag, 1. december 2023, Elevtype, 1. december 2023, Afgangsaarsag, 1. december 2023, Fortsat gyldig, Kompetenceniveau, 1. december 2023, Fritagelse, Forløb

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/ler?id=89ee82de-6a58-4874-b77c-49b5b6094dee

Statistikdokumentation: Lønindeks for offentlig forvaltning og service (Afsluttet)

Kontaktinfo, Social og Sundhed , Hent statistikdokumentation som pdf, Lønindeks for offentlig forvaltning og service 2019 , Tidligere versioner , Lønindeks for offentlig forvaltning og service 2018, Lønindeks for offentlig forvaltning og service 2017, Lønindeks for offentlig forvaltning og service 2016, Lønindeks for den offentlige sektor 2015, Lønindeks for den offentlige sektor 2014, Det implicitte lønindeks for offentlig forvaltning og service belyser lønudviklingen i den offentlige sektor (staten, kommuner og regioner) fordelt på hovedbrancher. De implicitte lønindeks omfatter stort set samtlige lønmodtagere, såvel funktionærer som arbejdere, samt elever og unge under 18 år, der er ansat inden for offentlig forvaltning og service. Statistikken viser udviklingen tilbage fra 1. kvartal 1995., Indhold, De implicitte indeks er baseret på lønoplysninger for stort set samtlige ansatte i offentlig forvaltning og service. Indeksene offentliggøres fordelt på 36-standardgrupperingen i Dansk Branchenomenklatur 2007 (DB07), og viser udviklingen i forhold til basisperioden (1. kvartal 2005) og i forhold til samme kvartal året før., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles for stort set alle offentligt ansatte, og refererer til lønnen i den midterste måned i kvartalet. Data fejlsøges groft inden produktion, men der bliver også frasorteret senere i processen, blandt andet ved beregningen af stigningstakter på virksomhedsniveau. Ved beregningen af gennemsnitstimelønnen i hver gruppe indgår timelønnen i de enkelte ansættelsesforhold med en vægt, der svarer til personens beskæftigelsesgrad., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Private virksomheder og organisationer - herunder også internationale - samt ministerier og andre offentlige institutioner udgør de centrale brugere af det implicitte lønindeks. Lønindekset anvendes især i forbindelse med forskellige kontraktreguleringer. Derudover anvendes lønindekset i reguleringen af lønnen for offentligt ansatte, ved overenskomstforhandlinger mv., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Da det implicitte offentlige lønindeks er baseret på lønoplysninger for stort set samtlige offentligt ansatte, samt at indberetningerne sker fra de offentlige lønanvisningssystemer, er præcisionen og pålideligheden af statistikken god. Man skal dog være opmærksom på, at lønindeksene er dannet på baggrund af summariske løngennemsnit, hvilket kan betyde, at ændringer i personalesammensætningen påvirker den målte lønudvikling. Danmarks Statistik har udviklet et nyt standardberegnet lønindeks, der tager højde for dette, og som er offentliggjort første gang 17. december 2018., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Det implicitte lønindeks udkommer ca. 60 dage efter udløb af referencekvartalet. Punktligheden er høj, og der har ikke været forsinkelser af nogen art i adskillige år. Offentliggørelsen af tal for tredje kvartal 2018 blev ekstraordinært udsat i 17 dage som følge af arbejdet med det nye standardberegnede lønindeks, da det blev besluttet at det implicitte lønindeks skulle offentliggøres samtidig med de standardberegnede lønindeks., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, De implicitte lønindeks er løbende blevet kvalitetsforbedret. Ved opretningen af større fejl er der så vidt muligt rettet helt tilbage fra indeksets start (1. kvartal 1995). Fra 1. kvartal 2013 og frem er den nye sektorafgrænsning implementeret. 1. kvartal 2013 udgør således et egentligt databrud i de implicitte lønindeks. Det offentlige implicitte lønindeks er sammenligneligt med det tilsvarende indeks for virksomheder og organisationer. Internationalt kan det implicitte lønindeks i et vist omfang sammenlignes med andre lands lønindeks for den offentlige sektor., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives kvartalsvist i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Implicit lønindeks, . Derudover indgår indekset i Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/loenindeks-for-offentlig-forvaltning-og-service--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Lønindeks for virksomheder og organisationer (Afsluttet)

Kontaktinfo, Privatøkonomi og Velfærd, Personstatistik , Uwe Pedersen , uwp@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Lønindeks for virksomheder og organisationer 2019 , Tidligere versioner , Lønindeks for virksomheder og organisationer 2018, Lønindeks for virksomheder og organisationer 2017, Lønindeks for virksomheder og organisationer 2016, Lønindeks for den private sektor 2015, Lønindeks for den private sektor 2014, De implicitte lønindeks har til formål at belyse lønudviklingen i private og offentlige virksomheder uden for offentlig forvaltning og service (stat, kommuner og regioner), fordelt efter branche. Indekset gik oprindeligt under navnet "Lønindeks for den private sektor" og er blevet publiceret efter Dansk Branchekode 1996 (DB96) og Dansk Branchekode 2003 (DB03). Fra og med 3. kvartal 2008 efter Dansk Branchekode 2007 (DB07). Indekset har erstattet timelønsindekset for industriens arbejdere og månedslønsindekset for industriens funktionærer, der ophørte fra udgangen af 1997. , Indhold, De implicitte lønindeks omfatter samtlige lønmodtagere, såvel funktionærer som arbejdere samt elever og unge under 18 år, der er ansat i virksomheder i den private og i den offentlige sektor, der har 10 eller flere beskæftigede. Detaljerede indeks og årsstigninger offentliggøres på op til 36 branchegrupper efter branchenomenklaturen DB07., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles fra en stikprøve af virksomheder og organisationer med mindst 10 fuldtidsbeskæftigede og dækker en enkelt lønperiode i den midterste måned i kvartalet. De indsamlede data består udelukkende af udtræk fra de indberettende virksomheders og organisationers IT-systemer til lønadministration af deres ansatte på individniveau. De indberettede data fejlsøges/valideres på flere niveauer i produktionsprocessen. Kun virksomheder der indgår i begge kvartaler er således med i beregningerne. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Private virksomheder og organisationer - herunder internationale - samt ministerier og andre offentlige institutioner udgør de centrale brugere af lønindeksene. De implicitte lønindeks anvendes især i forbindelse med forskellige kontraktreguleringer. Derudover anvendes lønindeksene i reguleringen af lønnen for offentligt ansatte, ved overenskomstforhandlinger mv., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er to faktorer, der kan påvirke præcisionen, nemlig usikkerhed i forbindelse med stikprøven til statistikken, samt at der kan være problemer med kompletheden i de indberettede data fra virksomheden. Man skal desuden være opmærksom på, at de implicitte lønindeks er dannet på baggrund af summariske løngennemsnit, hvilket betyder at ændringer i personalesammensætningen påvirker den målte lønudvikling. Danmarks Statistik har derfor udviklet et nyt lønindeks, der tager højde for dette, og som offentliggøres første gang ultimo 2018 sammen med de implicitte lønindeks for tredje kvartal 2018., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, De implicitte lønindeks udkommer ca. 60 dage efter udløb af referencekvartalet. Punktligheden er høj, og der har ikke været tale om forsinkelser af nogen art i adskillige år. Dog har offentliggørelsen af de implicitte lønindeks for tredje kvartal 2018 været udsat i 17 dage af hensyn til den samtidige offentliggørelse af de nye standardberegnede lønindeks for samme periode. De implicitte og de standardberegnede lønindeks vil således fremover udkomme samtidig ca. 60 dage efter udløb af referencekvartalet., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Implicit lønindeks for virksomheder og organisationer afløser Lønindeks for den private sektor, som blev afsluttet i fjerde kvartal 2013. Sammenligneligheden af disse to indeks er meget høj og beror alene på at sektorafgrænsningen for de to statistikker er en smule forskellig, idet der udover private virksomheder også indgår offentlige selskaber, der ikke er en del af statslig eller kommunal/regional forvaltning og service. Der er dermed tale om et databrud i første kvartal 2013, da indeksværdier før det tidspunkt fuldstændig svarer til Lønindeks for den private sektor., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives kvartalsvist i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Implicit lønindeks, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/loenindeks-for-virksomheder-og-organisationer--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Ressourceproduktivitet (Afsluttet)

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø , Ingeborg Vind , 24 83 51 49 , INV@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ressourceproduktivitet 2018 , Tidligere versioner , Ressourceproduktivitet 2017, Ressourceproduktivitet 2016, Ressourceproduktivitet 2014, Virksomhedernes vareforbrug og produktion 2013, Virksomhedernes vareforbrug og produktion 2012, Formålet med statistikken er at belyse hvordan ressourcerne anvendes i produktionen. Statistikken anvendes til at analysere bæredygtighed og koblinger mellem ressourceforbrug og produktion. Statistikken er medfinansieret af Erhvervsstyrelsen og blev offentliggjort første gang i januar 2015 med sammenlignelige tal for perioden 2002 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af en række mål for ressourceproduktivitet opgjort på branche- og varegruppeniveau. Statistikken belyser hvor meget input af forskellige varer som bruges i forskellige brancher, og sætter det i forhold til hvor meget produktion og bruttoværditilvækst der skabes i de samme brancher. Energi- og affaldsintensiteterne belyser hvor meget energi der bruges og hvor affald der skabes pr produktionsenhed i forskellige brancher. Statistikken udarbejdes i tilknytning til det grønne nationalregnskab for Danmark. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles fra eksisterende statistikker i Danmarks Statistik. Det indsamlede data gennemgår konsistenskontroller og kontrol af tidsserierne, men primært er data allerede kvalitetssikret i de bagvedliggende statistikker. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er medfinansieret af Erhvervsstyrelsen og Miljøstyrelsen, som også er blandt statistikkens vigtige brugere. Derudover vil den kunne bruges af andre med interesse for at analysere forholdet mellem ressourceforbrug og produktion, fx for at belyse spørgsmål om bæredygtighed., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Generelt er tallene mest sikre på de mest aggregerede niveauer, mens tal for detaljerede varegrupper og brancher skal fortolkes med varsomhed., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken er udkommet punktligt, men med relativt lang tid mellem udgivelsestid og referenceår. Det sidste skyldes afhængighed af Nationalregnskabet i sin endelige version for året ('novemberversionen'). Statistikken offentliggøres normalt i november - for RP01, RP02 og RP05 er det 11 måneder efter referenceårets udløb. For RP03 og RP06 er det 1 år og 11 måneder., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er fuldt sammenlignelig over tid, hele den offentliggjorte tidsserie er opgjort med samme metode. Statistikkens vigtigste serier bygger på Nationalregnskabet og er dermed sammenligneligt med dette., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Grøn økonomi, . Statistikken udarbejdes i tilknytning til det grønne nationalregnskab, som kan følges på , dst.dk/groentNR, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ressourceproduktivitet--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: De danske skove og deres sundhedstilstand

Denne statistik er ophørt. En kvalitetsdeklaration i et gammelt format er tilgængelig som en pdf-fil: , De danske skove og deres sundhedstilstand, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/de-danske-skove-og-deres-sundhedstilstand

Statistikdokumentation

Færre førtidspensionister: Stor forskel mellem kommunerne (Rettet 9. november 2017)

Andelen af 18-64-årige personer på førtidspension er faldet i 85 af landets 98 kommuner siden 2008. Kommunerne med de største fald i andelen på førtidspension ligger typisk i Region Hovedstaden, mens kommuner, hvor andelen er steget ligger i Jylland samt Bornholm., 9. november 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 9. november 2017 kl. 9.55: Der har desværre været fejl i tallet for førtidspensionister og andelen på førtidspension i hele landet. Det er nu rettet og markeret med rødt., På landsplan modtog , 206.200, personer eller , 5,9, pct. af alle personer mellem 18 og 64 år en form for førtidspension i januar 2017. Det er , 30.400, færre end i januar 2008, hvor , 6,9, pct. af de 18-64-årige var førtidspensionister. Det viser , tal fra Danmarks Statistik, ., På , kommunalt niveau er der dog forskel i udviklingen, . Andelen af 18-64-årige personer på førtidspension er faldet i 85 kommuner og steget i 13. Af de ti kommuner med størst fald i andel af borgere på førtidspension ligger kun Svendborg og Odsherred kommuner uden for Region Hovedstaden., I Brøndby Kommune er andelen af de 18-64-årige på førtidspension faldet mest (2,7 procentpoint) fra 9,9 pct. i januar 2008 til 7,2 pct. i januar 2017. Derefter følger København med et fald på 2,3 procentpoint til 2,7 pct. i 2017 og Halsnæs, hvor andelen på førtidspension er faldet med 1,9 procentpoint til 6,7 pct. i 2017., Kommunerne Læsø (2,0 procentpoint), Frederikshavn (1,6 procentpoint) og Bornholm (0,7 procentpoint) havde den største stigning i andelen af indbyggere mellem 18 og 64 år på førtidspension fra januar 2008 til januar 2017., Kilde: Danmarks Statistiks , pensionsstatistik, og , befolkningsstatistik, Andelen af 18-64-årige på førtidspension i januar 2017 var størst i Lolland (14,1 pct.), Langeland (12,3 pct.) og Nyborg (10,8 pct.) kommuner. Også i Bornholm, Odsherred, Guldborgsund og Morsø kommuner modtog mere end 10 pct. af de 18-64-årige førtidspension i januar 2017., Til sammenligning modtog den mindste andel af de 18-64-årige førtidspension i Gentofte (2,5 pct.), Dragør (2,6 pct.) og Københavns (2,7 pct.) kommuner i 2017. Rebild Kommune havde med 4,5 pct. den laveste andel førtidspensionister blandt de 18-64-årige vest for Storebælt., Kilde: Danmarks Statistiks , pensionsstatistik, og , befolkningsstatistik, Nye førtidspensioner, Faldet i andelen af personer på førtidspension afspejler et fald i antallet af nytildelte førtidspensioner, som , Ankestyrelsen, opgør sammen med overgang fra førtidspension til folkepension., På landsplan faldt antallet af nytildelte førtidspensioner fra 14.621 i 2012 til 5.743 i 2013. Det store fald i nytildelte førtidspensioner skyldes blandt andet førtidspensionsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2013. Reformen betyder, at hvis man er under 40 år, kan man som udgangspunkt ikke få tildelt førtidspension, og der skal før tildeling være et jobafklarings- eller ressourceforløb., Opdelt på alder er faldet i nytildelte førtidspensioner da også relativt størst blandt de 18-39-årige, hvor antallet af nytildelte førtidspensioner er faldet med 59 pct. fra 2012 til 2016. Nedgangen i nytildelte førtidspensioner til personer over 40 år er i samme periode noget mindre, nemlig 39 pct., Anm. : Det store fald i nytildelte førtidspensioner skyldes blandt andet førtidspensionsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2013. Reformen betyder, at hvis man er under 40 år, kan man som udgangspunkt ikke få tildelt førtidspension, og der skal før tildeling være et jobafklarings- eller ressourceforløb., Kilde: , Ankestyrelsen

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-11-09-faerre-foertidspensionister-stor-forskel-mellem-kommunerne

Bag tallene

Statistikdokumentation: Industriens produktion og omsætning (basisår 2005, 2000-)

Denne statistik er ophørt. En kvalitetsdeklaration i et gammelt format er tilgængelig som en pdf-fil: , Værdien af forbrugernes køretøjer mv., .

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/industriens-produktion-og-omsaetning--basisaar-2005--2000--

Statistikdokumentation