Søgeresultat

Statistikdokumentation: Udsatte børn og unge (Afsluttet)

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Anne Morsing , 21 82 17 60 , AEM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Udsatte børn og unge 2018 , Tidligere versioner , Formålet med statistikken er at belyse hjælpeforanstaltninger ydet til udsatte børn og unge og deres familier, som har et behov for særlig støtte, i henhold til udvalgte paragraffer i Lov om Social Service samt disse børn og unges sociale trivsel. Hjælpeforanstaltninger dækker over anbringelse uden for hjemmet samt forebyggende foranstaltninger såsom aflastningsophold, fast kontaktperson m.fl. Statistikken er udarbejdet siden 1976, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2007 og frem., Indhold, Statistikken om udsatte børn og unge er en årlig opgørelser af antal forebyggende foranstaltninger, offentlige udgifter i mio. kr. til udsatte børn og unge, udsatte børn og unge i pct. af befolkningen (0-22 år), samt udsatte børn og unges uddannelse, sociale trivsel og misbrug og kriminalitet. Statistikken fordeles bl.a. på alder og køn, foranstaltning samt geografisk på kommuner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles fra landets 98 kommuner . Data samles i et forløbsregister, der indeholder alle personer der på et eller andet tidspunkt, i løbet af deres første 23 leveår, har modtager støtte efter Servicelovens pargraffer. De indberettede oplysninger valideres og suppleres med data fra Danmarks Statistiks befolknings-, kriminalitets- og uddannelsesstatistikker., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Myndigheder og offentlige institutioner og befolkningen anvender indikatorerne til analyser, forskning, debar etc. Årligt bliver statistikken og udvikling i metode osv. præsenteret på Danmarks Statistiks brugerudvalg. Indikatorerne bruges også til at følge op på regeringens opstillede sociale mål, så som "Færre udsatte unge skal begå kriminalitet" og "Flere udsatte unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse". , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Forskelle i kommunernes sagssystemer betyder, at kommunerne ikke registrerer oplysninger om udsatte børn og unge helt ensartet og systematisk. Så hvad der i en kommune konteres på en paragraf - vil måske i en anden kommune blive registreret under en helt anden paragraf. Det vides ikke, hvor stor denne fejlkilde er eller hvor meget det påvirker statistikkens præcision. Ungepålæg (§57b) og Forældrepålæg(§57a) er underestimeret, da disse ikke indberettes direkte i DUBU (fagsystem). §11 er ligeledes underestimeret, idet der ikke er særskilt journalpligt tilknyttet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkens hovedtal om anbringelser og forebyggende foranstaltninger udkommer senest 1. september i det efterfølgende kalenderår. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1977, men på grund af større lovændringer i henholdsvis 1985, 1993 og 2006 er statistikken ikke direkte sammenlignelig gennem hele perioden. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Støtte til udsatte børn og unge, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Udsatte børn og unge, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Årbog, og i , Statistisk Tiårsoversigt, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udsatte-boern-og-unge--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Bogproduktion

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur , Trine Jensen , 20 13 88 17 , TSN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Bogproduktion 2023 , Tidligere versioner , Bogproduktion 2022, Bogproduktion 2021, Bogproduktion 2020, Bogproduktion 2018, Bogproduktion 2017, Bogproduktion 2016, Bogproduktion 2015, Bogproduktion 2014, Statistikken belyser udviklingen i udgivelser af bøger i Danmark. Statistikken viser udviklingen i hhv. antallet af udkomne bøger (antallet af unikke udgivelser) og bogtitler. Det er fx muligt at følge udviklingen i antallet af udgivelser af førsteudgaver af skønlitterære e-bøger eller nye udgaver af kommercielle, fysiske bøger inden for faglitteratur. Statistikken indeholder oplysninger for 2007 og frem. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal udkomne bøger og bogtitler. En bog er her en kommerciel udgivelse, skriftligt materiale udgivet af offentlige institutioner eller en videnskabelig rapport. Alle tal for de seneste seks år er foreløbige og revideres årligt., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på den nationalbibliografiske registrering i Dansk Bogfortegnelse. Dansk BiblioteksCenter leverer data til statistikken via en system-til-system løsning. Data kontrolleres for store udsving i forhold til året før inden udarbejdelse af tabeller til Statistikbanken. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De centrale brugere er aktører i bogbranchen, Slots- og Kulturstyrelsen og andre interesserede. Statistikken bliver brugt til analyser og planlægning på litteraturområdet. Der er løbende kontakt med Slots-og Kulturstyrelsen, hvor kvaliteten af statistikken og brugerbehov vurderes. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Kilden til statistikken er Dansk Bogfortegnelse, der får tilsendt bøger og andre materiale fra udgiverne som følge af den danske pligtafleveringslov og dækker derfor langt størstedelen af udgivelser i Danmark., Tallene for de seneste seks år er foreløbige. Det skyldes efterregistreringer af udgivne bøger. Efterreguleringen af tællingsåret kan være betydelig året efter. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Tallene for de seneste seks år er foreløbige. Offentliggørelsen af statistikken sker ultimo september. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er ikke direkte sammenlignelig med tidligere udgivelser om bogproduktionsstatistik fra Dansk BiblioteksCenter. Der findes ingen internationale retningslinjer for udarbejdelse af bogproduktionsstatistik. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Litteratur, og indgår i publikationen , Kultur, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/bogproduktion

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Boligopgørelsen

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Annika Klintefelt , 23 31 14 33 , AKF@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Boligopgørelsen 2026 , Tidligere versioner , Boligopgørelsen 2025, Boligopgørelsen 2024, Boligopgørelsen 2023, Boligopgørelsen 2022, Boligopgørelsen 2021, Boligopgørelsen 2020, Boligopgørelsen 2019, Boligopgørelsen 2018, Boligopgørelsen 2017, Boligopgørelsen 2016, Boligopgørelsen 2016, Boligopgørelsen 2014, Formålet med boligopgørelsen er at belyse den samlede boligbestand og befolkningens boligforhold. Før 1981 blev oplysningerne om befolkningens boligforhold indhentet ved de skemabaserede folk- og boligtællinger, der indtil 1970 blev gennemført hvert femte år. Efter oprettelsen af Bygnings- og Boligregistret i 1977 har Danmarks Statistik siden 1981 foretaget en årlig boligopgørelse pr. 1. januar ved hjælp af oplysninger fra administrative registre. , Indhold, Statistikken er en årlig totalopgørelse af boligbestanden og befolkningens boligforhold. Boligbestanden omfatter samtlige boliger i Danmark og beskrives gennem en række variable, fx boligernes anvendelse, opførelsesår, husstandstype og størrelse, ejer- og udlejningsforhold samt efter opvarmnings-, toilet-, bade- og køkkenforhold. Befolkningens boligforhold beskrives derudover gennem antal personer i boliger efter alder og køn samt antal hjemmeboende børn. Statistikken fordeles desuden geografisk, efter kommuner, regioner og landsdele., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles fra BBR og CPR. Disse registre matches ved hjælp af adresser og boliger opdeles i boliger med og uden CPR tilmeldte personer. Inkonsistens i udlejningsforhold og ejerforhold mellem CPR og BBR identificeres og korrigeres som led i databehandlingen., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Boligopgørelsen udgør et centralt datagrundlag for analyser af boligforhold og beboelsesmønstre i Danmark. Statistikken benyttes i serviceopgaver for kommuner og ministerier samt af virksomheder, organisationer og borgere via Statistikbanken til fx analyser, planlægning og dokumentation., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Usikkerheden i statistikken knytter sig primært til oplysningerne i BBR, som i høj grad bygger på boligejernes egne indberetninger. Det kan medføre manglende eller forsinkede opdateringer, fx om boligens indretning og tekniske forhold. Der kan også opstå mindre usikkerhed ved koblingen mellem adresser i CPR og BBR. Samtidig er andelen af manglende oplysninger for de fleste variable begrænset, og der er generelt god overensstemmelse mellem registrene., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 3-5 måneder efter referenceårets udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Boligopgørelsen har været opgjort på baggrund af BBR og CPR siden 1. januar 1981. Mange variable har haft samme sproglige indhold i hele perioden, men der er visse forbehold for sammenligninger over tidsperioden., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres Boligopgørelsen under emnet , Boligforhold, fordelt på , Boligbestanden, og , Personer i boliger, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/boligopgoerelsen

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Det offentlige forskningsbudget

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Jeppe Føge Jensen , 24 76 70 09 , JFJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Det offentlige forskningsbudget 2026 , Tidligere versioner , Det offentlige forskningsbudget 2025, Det offentlige forskningsbudget 2024, Det offentlige forskningsbudget 2023, Det offentlige forskningsbudget 2022, Det offentlige forskningsbudget 2021, Det offentlige forskningsbudget 2020, Det offentlige forskningsbudget 2019, Det offentlige forskningsbudget 2018, Det offentlige forskningsbudget 2017, Det offentlige forskningsbudget 2016, Det offentlige forskningsbudget 2013, Statistikken Det offentlige forskningsbudget viser det offentlige budget for forskning og udvikling fra 2001 og frem., Statistikken udarbejdes i samarbejde med Finansministeriet, der sørger for indsamling af data fra ministerierne vedrørende indholdet af forskning og udvikling i ministeriernes finanslovskonti. Danmarks Statistik overtog pr. 1. januar 2008 opgaven fra Dansk Center for Forskningsanalyse ved Århus Universitet., Indhold, Formålet med det offentlige forskningsbudget er at belyse omfang og udvikling af offentlige midler til rådighed for forskning og udvikling., Budgettet deles op på finanslovsmidler, midler fra kommuner og regioner, Danmarks Grundforskningsfond og PSO, EU-bevillinger og bevillinger fra Nordisk Ministerråd. Der vises totaler for samtlige midler og for nationale midler samt i pct. af BNP. Finanslovsmidlerne underopdeles i særskilte tabeller på formål, forskningssektor og bevillingstype. Alle tal opgøres både i årets priser og i faste priser med seneste år som basis., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data modtages og offentliggøres en gang årligt. Datakilder er Finansministeriets statslige forskningsbudget, Danmarks Grundforskningsfond, Nordisk Ministerråd, EU's forskningsbudget samt statistikkerne Forskning og udvikling i den offentlige sektor samt Forskning og udvikling i erhvervslivet. Kvalitetssikring af indberetninger baseret på Finansloven foretages af Finansministeriet. Danmarks Statistik undersøger i enkelte tilfælde relevansen af indberetningen., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Indberetning af statistikken er forordningsbestemt. Der er ikke gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse, men Danmarks Statistik har ofte kontakt til de primære brugere af statistikken i ministerierne., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Kvaliteten af statistikken vurderes at være god, da indberetningerne af de statslige bevillinger til forskning og udvikling dels foretages af de enkelte ministerier og styrelser, der har ansvaret for de pågældende finanslovskonti, og dels kontrolleres af Finansministeriet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken omfatter budgettal, der for de statslige bevillingers vedkommende publiceres i starten af referenceperioden og for det samlede budgets vedkommende publiceres i midten af referenceperioden. Statistikken udgives normalt uden forsinkelser, dvs. med høj punktlighed., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig med andre landes statistikker over offentlige forskningsbudgetter (GBARD). Statistikken er sammenlignelig over tid for de år, der indgår i Danmarks Statistiks tidsserie. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Statistikbanken under emnet , Forskning og udvikling, . Se mere på statistikkens , emneside, Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/det-offentlige-forskningsbudget

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Formue og gæld

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Jarl Christian Quitzau , 23 42 35 03 , JAQ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Formue og gæld 2025 , Tidligere versioner , Formue og gæld 2024, Formue og gæld 2023, Formue og gæld 2022, Formue og gæld 2021, Formue og gæld 2020, Formue og gæld 2019, Formue og gæld 2018, Formue og gæld 2017, Formue og gæld 2016, Formue og gæld 2015, Formue og gæld 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , 2022-Revision af formuestatistikken_vs1.1 (pdf), Værdiansættelse af unoterede aktier og fordeling på personer i 2022 (pdf), Estimering af aldersopsparing (pdf), New data on individual pension wealth growth (pdf) (kun på engelsk), Fordeling af unoterede aktier 2023 (pdf), Beskrivelse af formueloftet 2023 (pdf), Effekt af overgang til midlertidigt datagrundlag om ejendomme fra 2023 (pdf), Fordeling af unoterede aktier 2024 (pdf), Databrud i ejendomsformuerne, 2024 (pdf), diskretionsloft 2024_vs1.1 (pdf), Formålet med statistikken Formue og gæld er at belyse formue og gæld for personer, familier og forskellige befolkningsgrupper. Statistikken blev lavet første gang i kølvandet på den finansielle krise i samarbejde med Danmarks Nationalbank og skulle blandt andet bruges til at analysere familiernes modstandsdygtighed overfor økonomiske chok. Statistikken anvendes herudover i analyser af pensionssystemet samt til måling af økonomisk ulighed. Statistikken er produceret siden 2014., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af personer og familiers formue og gæld. Statistikken er baseret på individdata om værdien af boliger, biler, indestående på bankkonti, aktiebeholdninger mv., pensionsformuer og gæld mv. Statistikken kan bl.a. fordeles efter familietype, køn, alder, indkomst, ejerforhold til bolig, kommuner mv. Der laves derudover særskilte opgørelser af pensionsformuerne., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles fra flere kilder og gennemgår statistisk behandling, herunder klassificering af gæld og markedsværdiantagelser for aktiver som boliger, biler og unoterede aktier. Registre samles med anonymiserede løbenumre. I pensionsstatistikken fordeles bonusser og reserver proportionalt med pensionsdepoter, og anonymiserede kontraktnumre muliggør tidsseriestudier, med undtagelse af fusioner og opkøb., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for forskere, ministerier, økonomiske tænketanke, pensionsudbydere og medier. Statistikken bruges som grundlag for prognoser om pensionssystemet og statens fremtidige skatteindtægter samt analyser om sociale forhold, velstandsniveau i forskellige dele af befolkningen og økonomisk ulighed. Statistikken anvendes også til at vurdere husholdningssektorens modstandskraft overfor økonomiske chok og kriser. Statistikken anvendes også på andre statistikområder i Danmarks Statistik, fx i nationalregnskabet og i den makroøkonomiske model ADAM., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data om de finansielle formuer og gæld vurderes at være meget pålidelige. De beregnede markedsværdier af fast ejendom, biler, pensioner og unoterede aktier er mere usikre - særligt på individniveau, da værdien af disse aktiver er svære at estimere. Ikke-personhenførbare og ikke-registrerede formuekomponenter som kontanter, værdi af indbo og formuer, der fx er skjult i udlandet, mangler. Af diskretionshensyn er der lavet et kunstigt loft over formuerne på 2,11 mia. kr. i 2024. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 12 måneder efter referenceårets afslutning. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Sammenlignelighed over tid varierer afhængigt af formuekomponenten. I formue- og gældsstatistikken skal man vælge, om man vil bruge 2020-serien med unoterede aktier og gæld til inddrivelse eller 2014-serien uden. Der er i 2023-2025 et større databrud på grund af overgangen til nye vurderingssystemer, og dækningen af unoterede aktier er langsomt blevet forbedret, siden de kom med i statistikken fra 2020. Derudover er der god konsistens over tid. Man bør være forsigtig med anvendelsen af statistikken til internationale sammenligninger., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Formue og gæld, og , Pensionsformuer, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/formue-og-gaeld

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Nationalregnskab: Input-output og tilgang-anvendelse

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Peter Rørmose Jensen , 40 13 51 26 , PRJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Nationalregnskab Input-output og tilgang-anvendelse 2023 , Tidligere versioner , Nationalregnskab: Input-output og tilgang-anvendelse 2022, Input-output tabeller 2020, Input-output tabeller 2019, Input-output tabeller 2018, Input-output tabeller 2017, Input-output tabeller 2016, Input-output tabeller 2015, Input-output tabeller 2011, Tilgangs- og anvendelsestabeller er grundstenen i det danske nationalregnskab. Her organiseres data for kredsløbet af varer og tjenester, mellem Danmark og udlandet, virksomheder og endeligt forbrug på en måde, som muliggør en fuld balancering. En række nationalregnskabsvariabler, herunder BNP, offentliggøres herfra. Tabellerne bruges til opstilling af input-output tabeller, som detaljerer sammenhængene mellem produktion, import og anvendelser i økonomien. Omskrivning til en input-output model, muliggør beregninger af multiplikatoreffekter, som er indirekte sammenhænge i økonomien., Indhold, Tilgangs‑, anvendelses‑ og input‑outputtabeller beskriver, hvordan varer og tjenester produceres, importeres og bruges i økonomien. De balancerer produktion, import og anvendelse og danner grundlag for BNP‑beregninger. Tabellerne dækker ca. 2.350 produkter og 117 brancher og opdeler forbrug, investeringer og eksport detaljeret. Input‑outputtabeller bruges til analyser af direkte og indirekte effekter i økonomien og indgår i modeller og miljø‑økonomiske beregninger., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Tilgangs- og anvendelsestabellerne opstilles på grundlag af en lang række kilder som er blevet indsamlet i andre dele af Danmarks Statistik, herunder regnskabsstatistik, varestatistik og udenrigshandelsstatistik. Når kildedata sættes ind i rammen gennemføres en omfattende validering, fejlretning og tilpasning til nationalregnskabets definitioner. Data afstemmes til fuld konsistens med både automatiske og manuelle metoder. Input-output tabeller opstilles på baggrund af tilgangs- og anvendelsestabellerne ud fra internationale retningslinjer. Ved modtagelse tjekker Eurostat data grundigt igen., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Tilgangs‑ og anvendelsestabeller bruges primært i Danmarks Statistik til beregning af BNP og andre centrale nøgletal og som grundlag for input‑output‑tabeller. Få eksterne brugere får adgang via Forskningsservice, men detaljerede tabeller offentliggøres ikke af hensyn til fortrolighed. Input‑output‑tabellerne anvendes bredt til analyser af økonomiens strukturer, politiske tiltag og miljø‑økonomiske effekter og indgår i modeller som ADAM, MAKRO og Grøn Reform. Tabellerne er i overensstemmelse med ESA2010., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Tilgangs‑, anvendelses‑ og input‑output‑tabeller bygger på omfattende primære data, der fejlsøges og afstemmes for at sikre høj præcision og konsistens, især i BNP‑opgørelsen. Foreløbige tabeller er mindre sikre pga. ufuldstændige kilder. Den nødvendige, centrale modelantagelse ved opstilling af input-output tabeller, kan give visse mindre over‑ og undervurderinger. Kvaliteten sikres gennem løbende kontrol, revisioner og overholdelse af internationale standarder. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Input-output tabellerne udkommer punktligt en gang om året samtidig med det endelige nationalregnskab. Offentliggørelsestidspunktet ligger 2,5 år efter udløbet af referenceåret., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, De danske tilgangs- og anvendelsestabeller er internationalt meget sammenlignelige, især inden for EU, hvor alle følger ENS2010. Uden for EU giver SNA‑standarderne også høj grad af ensartethed. Input-output tabeller varierer dog mere, da lande vælger forskellige modeller. Over tid er sammenligneligheden høj, men ældre tabeller rummer større usikkerhed fordi de har været udsat for gentagne revisioner. Input-output tabellerne hænger tæt sammen med nationalregnskabet og det Grønne Nationalregnskab, Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Nationalregnskabsdata og input-output data formidles via , Statistikbanken, og , input-output emnesiden, hvor input-output data og forskellige satellitregnskaber kan downloades i forskellige filformater. Data som transmitteres til Eurostat finder , her, Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/nationalregnskab--input-output-og-tilgang-anvendelse

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Nøgletal for kommuneregnskaber

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Jeppe Føge Jensen , 40 22 58 23 , JFJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Nøgletal for kommuneregnskaber 2025 , Tidligere versioner , Nøgletal for kommuneregnskaber 2024, Nøgletal for kommuneregnskaber 2023, Nøgletal for kommuneregnskaber 2022, Nøgletal for kommuneregnskaber 2021, Nøgletal for kommuneregnskaber 2020, Nøgletal for kommuneregnskaber 2019, Nøgletal for kommuneregnskaber 2018, Nøgletal for kommuneregnskaber 2017, Nøgletal for kommuneregnskaber 2016, Nøgletal for kommuneregnskaber 2015, Formålet med denne statistik er at præsentere udvalgte nøgletal fra kommunernes regnskaber, som er af særlig interesse, på en måde der gør det nemt at sammenligne på tværs af kommunerne. Statistikken er sammenlignelig siden 2008. , Tallene skal anvendes med forbehold for, at opgørelsesmetoderne af regnskaberne kan variere både på tværs af kommuner og over tid, samt at der foretages løbende ændringer til kommunernes kontoplan., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af 12 nøgletal, hvor kommunale regnskabstal er sammenholdt med befolkningstal og befolkningsgrupper i de enkelte kommuner. Nøgletallene opgøres i kroner, både i løbende og i faste priser, for alle 98 danske kommuner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Nøgletallene er udarbejdet ved brug af tabeller fra Statistikbanken, samt af tal for pris- og lønregulering fra Indenrigs- og Boligministeriet., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Nøgletallene muliggør en sammenligning på tværs af kommuner og formodes at have bred interesse især for kommuner og offentlige myndigheder, såsom ministerier og styrelser samt interesseorganisationer., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Tallene skal tolkes med forbehold for, at kommunernes opgørelsesmetoder kan variere både på tværs af kommuner og over tid, samt at der foretages løbende ændringer til kommunernes kontoplan. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Nøgletallene udgives i april – godt tre måneder efter referencetidens udgang., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Sammenligneligheden af tallene er hæmmet af, at opgørelsesmetoderne af regnskaberne kan variere både på tværs af kommuner og over tid, samt at der foretages løbende ændringer til kommunernes kontoplan., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under Kommunernes regnskaber, , Nøgletal, . Derudover vises nøgletallene i Danmarks Statistiks interaktive , Kommunekort, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/noegletal-for-kommuneregnskaber

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Huslejeindeks for boliger

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Martin Sædholm Nielsen , 24 49 72 81 , MNE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Huslejeindeks for boliger 2021 , Tidligere versioner , Formålet med denne statistik er at måle udviklingen i huslejen på lejeboliger. Statistikken er en ny selvstændig statistik for området og offentliggøres første gang i 2022 med tal for 2021 og frem., Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af huslejeudviklingen før boligstøtte, for private, almene og andelsboliger fordelt på regioner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Huslejeindeks for boliger er baseret på et repræsentativt udsnit af privatejede og almene lejeboliger, der er udlejet til private husholdninger, samt andelsboliger., Huslejeudviklingen for de almene lejeboliger er baseret på administrative data fra Landsbyggefonden og dækker således hele populationen af almene lejeboliger. , Privatejede lejeboliger er dækket af en stikprøve på ca. 110.000 boliger ud af en population på ca. 500.000 privatejede lejeboliger. Udviklingen af boligafgifter i andelsboliger er dækket med en stikprøve på ca. 600 andelsboliger., Almene lejeboliger og private lejeboliger udgør hver især ca. knap halvdelen af det samlede lejeboligmarked mens andelsboliger udgør ca. 10 procent. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Formålet med Huslejeindeks for boliger er at måle udviklingen i huslejen for lejeboliger i Danmark., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det er ikke muligt at kvantificere usikkerheden i huslejeindeks for boliger, da stikprøven bag ikke er trukket simpelt tilfældigt. Men for de almene lejeboliger er statistikken baseret på populationen af lejeboliger, hvorfor der her ikke er stikprøveusikkerhed. For de private lejeboliger består stikprøven af ca. 110.000 lejeboliger ud af en population på ca. 500.000 lejeboliger, så her er der begrænset stikprøveusikkerhed. Udviklingen af boligafgifter i andelsboliger er dækket med en stikprøve på ca. 600 andelsboliger, så her er der stikprøveusikkerhed. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Huslejeindekset offentliggøres den 15. eller første hverdag herefter, i måneden efter indsamlingsmåneden. Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Opgørelsen er udarbejdet på en ensartet måde siden 2021. Statistikken er ikke nødvendigvis direkte sammenlignelig med andre statistikker, der belyser samme område, da metoden for opgørelserne kan afvige. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , husleje og ledige lejemål, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/huslejeindeks-for-boliger

Statistikdokumentation

Regioner, landsdele og kommuner, v1:2007-

Navn: , NUTS_V1_2007_DK , Beskrivelse: , Med strukturreformen, som trådte i kraft fra 1. januar 2007, blev amterne nedlagt og erstattet af 5 nye regioner. Derudover blev der dannet 98 kommuner, som afløste de hidtidige 271. Til statistiske formål, inddeles de 5 regioner yderligere i 11 landsdele. , Reformen resulterede ved lov i en ny lokal og regional struktur gældende for hele landet med to administrative niveauer - regioner og kommuner - og derved et skift af administrative enheder. Af de 98 kommuner bibeholdte 32 kommuner samme kommunekode og titel før og efter reformen., Denne klassifikation inkluderer Christiansø (kode 411). Christiansø hører ikke ind under en kommune, men forvaltes direkte af staten via Forsvarsministeriet., Den geografiske inddeling af Danmarks regioner og landsdele er konsistent med den fælleseuropæiske statistiske nomenklatur for regionale enheder (NUTS). Kommuner svarer til lokale administrative enheder (LAU), der supplerer NUTS-nomenklaturen. , Gyldig fra: , 1. januar 2007 , Kontor: , Metode og Data Science , Kontaktperson: , Søren Kristensen, , skr@dst.dk, , tlf. 20 51 64 42 , Koder og kategorier , Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 084: Region Hovedstaden, 01: Landsdel Byen København, 101: København, 147: Frederiksberg, 155: Dragør, 185: Tårnby, 02: Landsdel Københavns omegn, 165: Albertslund, 151: Ballerup, 153: Brøndby, 157: Gentofte, 159: Gladsaxe, 161: Glostrup, 163: Herlev, 167: Hvidovre, 169: Høje-Taastrup, 183: Ishøj, 173: Lyngby-Taarbæk, 175: Rødovre, 187: Vallensbæk, 03: Landsdel Nordsjælland, 201: Allerød, 240: Egedal, 210: Fredensborg, 250: Frederikssund, 190: Furesø, 270: Gribskov, 260: Halsnæs, 217: Helsingør, 219: Hillerød, 223: Hørsholm, 230: Rudersdal, 04: Landsdel Bornholm, 400: Bornholm, 411: Christiansø, 085: Region Sjælland, 05: Landsdel Østsjælland, 253: Greve, 259: Køge, 350: Lejre, 265: Roskilde, 269: Solrød, 06: Landsdel Vest- og Sydsjælland, 320: Faxe, 376: Guldborgsund, 316: Holbæk, 326: Kalundborg, 360: Lolland, 370: Næstved, 306: Odsherred, 329: Ringsted, 330: Slagelse, 340: Sorø, 336: Stevns, 390: Vordingborg, 083: Region Syddanmark, 07: Landsdel Fyn, 420: Assens, 430: Faaborg-Midtfyn, 440: Kerteminde, 482: Langeland, 410: Middelfart, 480: Nordfyns, 450: Nyborg, 461: Odense, 479: Svendborg, 492: Ærø, 08: Landsdel Sydjylland, 530: Billund, 561: Esbjerg, 563: Fanø, 607: Fredericia, 510: Haderslev, 621: Kolding, 540: Sønderborg, 550: Tønder, 573: Varde, 575: Vejen, 630: Vejle, 580: Aabenraa, 082: Region Midtjylland, 09: Landsdel Østjylland, 710: Favrskov, 766: Hedensted, 615: Horsens, 707: Norddjurs, 727: Odder, 730: Randers, 741: Samsø, 740: Silkeborg, 746: Skanderborg, 706: Syddjurs, 751: Aarhus, 10: Landsdel Vestjylland, 657: Herning, 661: Holstebro, 756: Ikast-Brande, 665: Lemvig, 760: Ringkøbing-Skjern, 779: Skive, 671: Struer, 791: Viborg, 081: Region Nordjylland, 11: Landsdel Nordjylland, 810: Brønderslev, 813: Frederikshavn, 860: Hjørring, 849: Jammerbugt, 825: Læsø, 846: Mariagerfjord, 773: Morsø, 840: Rebild, 787: Thisted, 820: Vesthimmerlands, 851: Aalborg, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Regioner, landsdele og kommuner, v1:2007-, 1. januar 2007, Fortsat gyldig, Tilknyttede filer, Korrespondancetabel mellem kommuner før og efter kommunalreformen i 2007, Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1059/2003

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/nuts

Statistikdokumentation: Udgifter til sundhed (SHA)

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Marianne Ahle Møller , 24 66 00 28 , MNM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Udgifter til sundhed (SHA) 2025 , Tidligere versioner , Udgifter til sundhed (SHA) 2024, Udgifter til sundhed (SHA) 2023, Udgifter til sundhed (SHA) 2022, Udgifter til sundhed (SHA) 2021, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , A System of Health Accounts 2011 (pdf), Statistikken belyser udgifter til forbrug af sundhedsydelser fordelt på funktion, aktør og finansieringskilde. Statistikken følger den internationale manual System of Health Accounts (SHA2011), som er udarbejdet i et samarbejde mellem OECD, Eurostat og WHO. Statistikken indgår i OECD’s årlige publikation Health at a Glance. Data er konsistente og sammenlignelig i hele perioden. , Indhold, Statistikken er en årlig og tredimensionel opgørelse af sundhedsforbrugsudgifterne i Danmark. Forbrugsudgifterne er fordelt på forskellige sundhedsfunktioner og aktører samt finansieringskilder, hvilket gør det muligt at identificere, hvad der forbruges, hvor det forbruges, samt hvem der har finansieret forbruget. Statistikken er opgjort i mio. kr. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra en række både interne og eksterne kilder ved hjælp af dataudtræk og dataleverancer. Det indsamlede data valideres på makroniveau ved tidsseriekontroller og andre rimlighedstjek. Når data er valideret, påbegyndes klassifikation af data i henhold til SHA2011, hvorefter der pålægges vægte indhentet fra supplerende kilder. Herefter integreres data og samles til det endelige resultat., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for fagpersoner og analytikere. Statistikken indgår i OECD’s årlige publikation Health at a Glance og bliver offentliggjort i OECD Data Explorer. Fagpersoner og analytikere benytter statistikken til at danne et detaljeret overblik over forbruget af sundhedsydelser i Danmark., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens samlede præcision anses som værende høj, da den primære datakilde udgøres af de offentlige regnskaber. Der er dog usikkerhed forbundet med brugen af enkelte supplerende kilder såsom Forbrugsundersøgelsen, som anvendes til husholdningernes forbrug af sundhed. Desuden kan fejlklassifikationer opstå, da det kan være svært at afgøre, hvorvidt visse områder ligger inden for SHA-klassifikationen. Derfor vil usikkerheden af statistikken stige med detaljeringsgraden. Præcisionen er derfor højest på de overordnet SHA-kategorier., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres fire måneder efter referenceperiodens udløb og offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Indberetningspligten til OECD, Eurostat og WHO blev overtaget fra Sundhedsministeriet i juli 2019. Statistikken er udarbejdet efter fælleseuropæiske guidelines i henhold til manualen System of Health Accounts (SHA2011). Statistikken er fuldt ud sammenlignelig over tid og på tværs af lande for hele tidsperioden., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i Statistikbanken under , Udgifter til sundhed, . Se mere på , emnesiden, . Derudover indgår tallene i OECD’s årlige publikation Health at a Glance. Data bliver desuden offentliggjort af OECD, Eurostat og WHO., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udgifter-til-sundhed--sha-

Statistikdokumentation