Søgeresultat

Statistikdokumentation: Offentligt underskud og gæld i EU-landene

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Jesper Lillebro Feddersen , 20 51 61 92 , JEF@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2025 , Tidligere versioner, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2024, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2023, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2022, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2021, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2020, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2019, ØMU-gæld og ØMU-saldo i Danmark samt offentligt underskud og gæld i EU 2018, ØMU-gæld og ØMU-saldo i Danmark samt offentligt underskud og gæld i EU 2017, ØMU-gæld og ØMU-saldo i Danmark samt offentligt underskud og gæld i EU 2016, ØMU-gæld og ØMU-saldo i Danmark samt offentligt underskud og gæld i EU 2015, ØMU-gæld og ØMU-saldo i Danmark samt offentligt underskud og gæld i EU 2014, ØMU-gæld og ØMU-saldo i Danmark samt offentligt underskud og gæld i EU 2013, ØMU-gæld og ØMU-saldo opgøres som et led i proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store offentlige underskud i den Økonomisk Monetære Union, den såkaldte Excessive Deficit Procedure (EDP), i henhold til Maastricht-traktaten og Stabilitets- og Vækstpagten. EU-kommissionen anvender statistikken til at overvåge udviklingen i Danmarks og EU-landenes budgetsituation og offentlige gæld samt undersøge om konvergenskriterierne overholdes. Opgørelserne er grundlæggende baseret på Det Europæiske Nationalregnskabssystem (ENS), men afviger herfra på visse punkter, bl.a. værdiansættes gælden til nominel værdi., Indhold, Opgørelsen af den konsoliderede bruttogæld opgjort til nominel værdi for offentlig forvaltning og service kaldes i daglig tale ØMU-gælden. Opgørelsen af underskuddet i offentlig forvaltning og service kaldes i daglig tale ØMU-saldoen. ØMU-gæld og ØMU-saldo i Danmark findes tilbage til 2000. Offentligt underskud og gæld i EU på ENS2010 basis findes foreløbigt tilbage til 2010., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Hovedkilderne for den danske ØMU-gæld og ØMU-saldo er regnskaber for staten, regioner og kommuner samt sociale kasser og fonde. Data opgøres i forbindelse med de to halvårlige EDP-indberetninger til Eurostat og den kvartalsvise indberetning af ØMU-gæld. Opgørelsen af ØMU-saldo og ØMU-gælden indebærer en række konsistenscheck, datakonfrontationer og kontrolberegninger. Opgørelsen af ØMU-gæld og ØMU-saldo er endvidere underlagt en række kvalitetskontroller fra Eurostat/EU-kommissionens side., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for opgørelsen af ØMU-gæld og ØMU-saldoen blandt brugere, som følger udviklingen i den offentlige økonomi. , Den primære bruger er EU-Kommissionen. Derudover er brugerne fortrinsvis Danmarks Nationalbank, finansielle institutioner, økonomiske ministerier, interesseorganisationer og finansielle analytikere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, ØMU-gælden og ØMU-saldoen bygger på regnskabsoplysninger, der dækker hele målpopulationen, som derfor er behæftet med en meget begrænset usikkerhed., Der foreligger endnu ingen usikkerhedsberegninger., Den samlede pålidelighed må anses for relativt høj., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken publiceres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt, og samtidig med at data indberettes til Eurostat primo april i forbindelse med første EDP-indberetning samt i en opdateret udgave med endelige tal primo oktober i forbindelse med anden EDP-indberetning., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, ØMU-gælden kan til en hvis grad sammenholdes med opgørelsen af de finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service, som anvender den samme sektorgruppering, der er foreskrevet i ENS2010. Det er dog vigtigt, at være opmærksom på, at ØMU-gælden er et nominelt begreb, mens de finansielle kvartalsregnskaber opgøres til markedsværdi. Endvidere er ØMU-gælden et bruttogældsbegreb, der ikke tager fuld højde for aktivsiden., ØMU-saldoen kan tilsvarende sammenlignes med nationalregnskabsopgørelsen af nettofordringserhvervelsen for offentlig forvaltning og service som opgjort i marts- og juniversionen., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken , Offentlig underskud og gæld i EU-landene, offentliggøres halvårligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken findes tallene under emnet , ØMU-gæld og ØMU-saldo, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/offentligt-underskud-og-gaeld-i-eu-landene

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Konkurser

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Simon Bolding Halifax , 51 29 21 91 , sbh@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Konkurser 2026 , Tidligere versioner, Konkurser 2023, Konkurser 2022, Konkurser 2020, Konkurser 2019, Konkurser 2018, Konkurser 2017, Konkurser 2016, Konkurser 2015, Konkurser 2014, Statistikken Konkurser belyser udviklingen i antallet af erklærede konkurser samt udvalgte karakteristika for de konkursramte virksomheder. Udviklingen i disse tal anses for at være en vigtig konjunkturindikator. Statistikken blev etableret i 1979. I 2009 blev statistikken omlagt fra en optællingsbaseret til en registerbaseret metode. Sammen med konkurserne offentliggøres indeks over nyregistrerede virksomheder fra 2015 og frem, der tilsammen udgør Eurostats månedlige erhvervsdemografi., På eksperimentel basis opgøres antal konkursbegæringer som en højfrekvent indikation på den kommende udvikling i erklærede konkurser. Der er data fra 2011., Indhold, Statistikken er en månedlig opgørelse af antal erklærede konkurser. De fordeles efter erhvervshovedgrupper (brancher), geografi, levetid, omsætning og beskæftigelse. Desuden udregnes samlet omsætning, samlet beskæftigelse (tabte job) og gennemsnitlig levetid for konkursramte virksomheder. Antallet af konkurser opgøres desuden for såkaldte aktive virksomheder, dvs. virksomheder med beskæftigelse og/eller omsætning >= 1 million kr., samt såkaldte nulvirksomheder, dvs. virksomheder uden beskæftigelse og omsætning < 1 million kr. I tillæg til antallet af konkurser udarbejdes indeks over nyregistrerede virksomheder fordelt på branchegrupper og udvalgte virksomhedsformer. , På eksperimentel basis opgøres desuden antal konkursbegæringer., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data fra Statstidende tjekkes for manglende indberetninger (manglende dage) og dubletforekomster. De erklærede konkurser i referencemåneden tælles sammen på brancher, omsætning, alder, beskæftigelse og geografi. Antallet af konkurser opgøres desuden for aktive virksomheder, dvs. virksomheder med beskæftigelse og/eller omsætning >= 1 million kr., samt nulvirksomheder, dvs. virksomheder uden beskæftigelse og omsætning < 1 million kr. Der foretages sæsonkorrektion af serierne for konkurser i alt og konkurser i aktive virksomheder., Tallene for konkursbegæringer fra Sø- og Handelsretten, men ikke de øvrige Skifteretter, reduceres skønsmæssigt med 5 pct. pga. forekomst af personlige konkursbegæringer, der ikke indgår i denne opgørelse., Antallet af nyregistrerede virksomheder for de udvalgte virksomhedsformer omdannes til et indeks., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Tallene for erklærede konkurser, konkursbegæringer og nyregistrerede virksomheder anvendes af offentlige og private beslutningstagere som korttids-konjunkturindikatorer og som indikatorer for virksomhedernes tilstand., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er ingen ændringer til tidligere publicerede tal. Levetiden for de konkursramte virksomheder kan være undervurderet pga. CVR-nummerændringer. Omsætning og beskæftigelse afspejler ikke nødvendigvis virksomhedernes størrelse på konkurstidspunktet, da oplysningerne herom refererer til forholdene på et tidligere tidspunkt/periode., Der kan forekomme ændringer i tidligere publicerede tal for konkursbegæringer ifm. levering af nye data., Oplysninger om nyregistrerede virksomheder kommer direkte fra CVR og baserer sig på første registrering. Eventuelle rettelser i branche og virksomhedsform vil ikke blive medtaget. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken for erklærede konkurser og konkursbegæringer udkommer i den første uge efter referencemånedens udløb. Statistikken udgives uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Indeks for nyregistrerede virksomheder opdateres to uger efter referencemånedens udløb. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er brud i konkursserierne i 2009, idet opgørelserne til og med 2009 indeholder såvel personlige som virksomhedskonkurser under et, men kun virksomhedskonkurser fra og med 2009. Størrelsesordenen på bruddet er ikke tilgængeligt., Konkurser og nyregistrerede virksomheder indgår i Eurostats Quaterly business demographics, der giver international sammenlignelighed., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken over erklærede konkurser, konkursbegæringer og indeks for nyregistrerede virksomheder udgives månedligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Konkurser, . Find mere information på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/konkurser

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Implicit lønindeks

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Eva Borg , 24 78 53 57 , EVB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Implicit lønindeks 2025 , Tidligere versioner, Implicit lønindeks 2024, Implicit lønindeks 2023, Implicit lønindeks 2021, Implicit lønindeks 2020, Det implicitte lønindeks belyser lønudviklingen beregnet på baggrund af et summarisk løngennemsnit af alle medarbejdere inden for samme sektor og branche. Lønindeksene skiftede i efteråret 2018 navn til implicitte lønindeks, i forbindelse med offentliggørelsen af de nye standardberegnede lønindeks. I det nye indeks tages der højde for personaleforskydninger når lønudviklingen beregnes. , Det implicitte lønindeks går tilbage til 1. kvartal 2005 for den private sektor og 1. kvartal 2007 for de offentlige sektorer., Danmarks Statistik har besluttet at nedlægge det implicitte lønindeks i starten af 2026 med udgivelsen af indekset for fjerde kvartal 2025. I stedet opfordres brugerne til at benytte det standardberegnede lønindeks, som ligeledes belyser lønudviklingen for lønmodtagere. Nedlæggelsen af det implicitte lønindeks vil ikke have betydning for det standardberegnede lønindeks, der fremover vil være det eneste lønindeks fra Danmarks Statistik. De historiske serier af det implicitte lønindeks vil fortsat kunne tilgås i Statistikbanken. For at gøre omstillingen til det standardberegnede lønindeks nemmere for brugerne, er der udarbejdet en guide til, hvordan man i praksis kan skifte fra det implicitte til det standardberegnede lønindeks. Guiden er tilgængelig på Danmarks Statistiks informationsside om , indeksregulering, . , Indhold, Implicitte lønindeks er en kvartalsvis opgørelse af lønudviklingen for alle lønmodtagere i Danmark, inklusiv elever og unge under 18 år. Indeksene fordeles efter brancher, som følger Dansk Branchekode 2007 (DB07), og sektor (SBR)., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles fra en stikprøve af virksomheder og organisationer samt hele den offentlige sektor, og dækker en enkelt lønperiode i den midterste måned i kvartalet. , Data valideres ved brug af faste grænser, både på individ og virksomhedsniveau. Der foretages desuden manuelle rettelser ved behov. Kun virksomheder der indgår i begge kvartaler er med i beregningerne. , I beregningen af de mest detaljerede delindeks opregnes data for sektorgruppen virksomheder og organisationer til målpopulationen og det enkelte ansættelsesforhold vægtes med de præsterede timer. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Det implicitte lønindeks er et såkaldt summarisk enhedsværdiindeks, hvor lønudviklingen er dannet på baggrund af et summarisk løngennemsnit af alle medarbejdere i samme branche. Det indebærer, at lønnen til dels afspejler ændringer i personalesammensætningen i en given branche. Private virksomheder samt ministerier mv udgør de centrale brugere. Indeksene anvendes især i forbindelse med forskellige prisregulering af kontrakter, samt reguleringsordningen i de offentlige overenskomster. Det implicitte lønindeks er det der kommer tættest på at være sammenligneligt med det europæiske LCI., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, For offentlig forvaltning og service er statistikken baseret på data for stort set alle lønmodtagere. For virksomheder og organisationer er der to faktorer der kan påvirke præcisionen, usikkerhed i forbindelse med stikprøven til statistikken, samt problemer med kompletheden i de indberettede data. , Dette er et indeks hvor den samlede løn og timer tæller i hver gruppe (fx branche). Dermed vil ændringer i personalesammensætningen have betydning for den målte lønudvikling., Der offentliggøres som udgangspunkt kun endelige tal for, men der forekommer revisioner af de sæsonkorrigerede tal., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Implicitte lønindeks udgives ca. 60 dage efter referencekvartalets udløb sammen med standardberegnede lønindeks. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Det implicitte lønindeks har en tidsserie startende i 1. kvartal 2005, men for enkelte sektorer eksisterer der også sammenlignelige lønindeks længere tilbage i tid. Det implicitte lønindeks beror på de samme data som det standardberegnede lønindeks, men der er væsentlige metodeforskelle, der gør, at de to lønindeks kun delvis kan bruges til sammenligning., Internationalt kan det implicitte lønindeks sammenlignes med labour cost index som indsamles og publiceres af Eurostat for alle EU-lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Implicitte lønindeks offentliggøres kvartalsvist i en samlet Nyt fra Danmarks statistik om , Løn, , sammen med Standardberegnede lønindeks. I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Implicit lønindeks, . Se mere på emnesiden om , Indkomst og løn, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/implicit-loenindeks

Statistikdokumentation

Førsteårseffekter

Finanseffekter, eller kortsigtede aktivitetseffekter af finanspolitiske tiltag, er en vigtig del af modelanvendelsen., De kortsigtede aktivitetseffekter påvirkes af ændringer i model og databank. Derfor analyseres de kortsigtede egenskaber regelmæssigt - typisk i forbindelse med færdiggørelsen af , nye modelversioner, ., Egenskaberne belyses ved at sammenligne med den forrige modelversion, og analysen fokuserer på de egenskabsændringer, som ændringerne i modellen og databank giver anledning til. Analysen af de kortsigtede egenskaber minder meget om , analysen af de samlede modelegenskaber, ; forskellen er at der her er fokus på effekterne i det/de første år, samt sammenhængen mellem finanspolitiske tiltag og effekten på den samlede aktivitet., Førsteårseffekter i Marts 2024, Førsteårseffekter i April 2023, Førsteårseffekter i Oktober 2020, Førsteårseffekter i Juni 2019, Førsteårseffekter i Oktober 2015, Førsteårseffekter i Oktober 2014, Førsteårseffekter i Juni 2014, Førsteårseffekter i Juli 2013

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Multiplikatorer/kort_sigt

Standardmultiplikatorer

I modelgruppens standardmultiplikatorer udføres eksperimenter ved at ændre én eller et par af de eksogene variabler. Modellen simuleres herefter for at beregne effekten på de endogene variabler. Der er ingen bestemmelse om mulige forbindelser mellem de eksogene variabler. Det betyder, at man skal være forsigtig med at fortolke eksperimenterne som virkelige økonomiske begivenheder. Det er sjældent at virkelige økonomiske begivenheder kan afgrænses til en ændring i én eller nogle få eksogene variabler., De valgte eksperimenter udvider den økonomiske aktivitet, og i mange eksperimenter vedrørende offentlige indtægter eller udgifter, har eksperimentet samme størrelse. Det gør det nemmere at sammenligne. I nogle eksperimenter er effekten midlertidig, mens den i andre er permanent., ADAM multiplikatorer - Modelversion marts 2024, ADAM multiplikatorer - Modelversion april 2023, ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2020, ADAM multiplikatorer - Modelversion juni 2019, ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2018, ADAM multiplikatorer - Modelversion juli 2017, ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2016, ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2015, Fra version Oktober 2015 er multiplikatoren for arbejdsudbud også beregnet med en forøget priselasticitet i udenrigshandlen.  , ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2014, Beregninger er lavet med modelversion Oktober 2014 ved brug af baseline lang14. , ADAM multiplikatorer - Modelversion juni 2014 , Fra version Juni 2014 og fremefter er alle stød til økonomisk-politiske instrumenter skaleret til at repræsentere 0,1 pct. af BNP i faste priser. For multiplikatorer i tidligere versioner repræsenterede stødene 1000 mill. kr. i faste priser. Beregninger er lavet med modelversion Juni 2014 ved brug af baseline lang14. , ADAM multiplikatorer - Modelversion juli 2013, Beregninger er lavet med modelversion Juli 2013 ved brug af baseline lang13. , ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2012, Beregninger er lavet med modelversion Oktober 2012 ved brug af baseline lang13. , ADAM multiplikatorer - Modelversion december 2009, Fra version December 2009 og fremefter er de to multiplikatorer for det offentlige varekøb og arbejdsudbuddet også beregnet under en budgetrestriktion for at illustrere konsekvenserne af finanspolitiske tiltag. Beregninger er lavet med modelversion December 2009 ved brug af baseline lang11. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Multiplikatorer/multiplikatorer

Eksempelsamlingen

Eksempelsamlingen er en vejledning i brugen af ADAM. Der er medtaget et bredt udsnit af eksempler som dækker mange af de områder modellen kan belyse. Eksemplerne er udvalgt således at alle typer af relationer i ADAM bliver behandlet. Eksempelsamlingen er derfor et godt sted at søge inspiration, når nye eksperimenter skal sammensættes. , Eksemplerne er til brug for scenarie- eller multiplikatoranalyser. Det forudsættes derfor at der findes et grundforløb, som dækker den ønskede periode. Eksperimenterne anviser en metode til at lave et alternativ forløb. Det kan fx være en komponent i forsyningsbalancen, som hæves midlertidigt eller permanent. , S, imulation af modellen giver et forløb for den valgte komponent og samtidig medregnes effekter på alle andre endogene variabler. Der opstår herved et helt nyt, alternativt scenarie. Forskellen mellem alternativ scenarie og det oprindelige grundforløb kaldes en multiplikator. Multiplikatorerne viser de samlede effekter af den valgte ændring., Eksemplerne er typisk relativt simple, men der gives også eksempler på hvordan disse kan sammensættes til mere komplekse eksperimenter. , Der udfærdiges en eksempelsamling i forbindelse med , nye modelversioner, . , Eksempelsamlingen, Modelversionen marts 2024, Modelversionen april 2023, Modelversionen oktober 2020, Modelversion juni 2019, Modelversion oktober 2018, Modelversion juli 2017x, Modelversion oktober 2016, Modelversion oktober 2015, Modelversion oktober 2014, Modelversion juni 2014,  , Modelversion juli 2013, Modelversion oktober 2012, Modelversion december 2009

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Multiplikatorer/Eksempelsamlingen

Øvrige notater

Nedenstående notater er behandlet internt i modelgruppen, men er ikke gennemgået på modelgruppemøderne. De skal derfor ikke ses som egentlige modelgruppepapirer og udtrykker udelukkende forfatterens/forfatternes egne holdninger. , Skattetryksberegninger med ADAMs databank, 05-07-2017 , I notatet ’Udviklingen i det høje danske skattetryk siden 1994’ ses der på udviklingen i danskernes skattetryk målt ved samlede skatter over BNI. Danskernes skattetryk er et bedre mål for skattetryk end samlede skatter over BNP. Notatet viser, at danskernes skattetryk har været faldende svarende til 3 procentpoint. Ses der udelukkende på den private sektor, har den haft stort set uændret skattetryk siden 1994. Forklaringen på dette er blandt andet, at den offentlige sektor i perioden har afviklet udlandsgælden og dermed sparet store renteudgifter. Derfor har den offentlige sektor en større indkomststigning end den private sektor. Beregningerne er lavet på ADAMs databank. , Læs mere i notatet om , udviklingen i det danske skattetryk siden 1994, ., Nationalregnskabet 2016, nedrevision af arbejdstimer giver forøget timeproduktivitet, Antallet af præsterede timer er reduceret med nationalregnskabsrevisionen fra november 2016. Timeproduktiviteten er øget for den samlede økonomi og for både den private og den offentlige sektor. For den samlede økonomi bidrager forøgelsen i produktionen mest til den forøgede produktion, men timetalsrevisionen spiller også en væsentlig rolle., Det er dog forskelligt fra privat til offentlig sektor hvad der bidrager mest til oprevisionen i timeproduktiviteten. I den private sektor er bidraget ligeligt fordelt mellem opjusteringen af produktionen og nedrevisionen af timetallene. For den offentlige sektor er den forøgede produktivitet primært drevet af opjusteringen af produktionen. Læs mere i noten om , revision af nationalregnskabet 2016, revision af timetal, ., Nationalregnskabet 2016, offentlig produktivitet, Med revisionen af nationalregnskabet offentliggjort november 2016, er produktiviteten i den offentlige sektor forøget. Det er dog ikke ligegyldigt hvordan man opgør produktiviteten, jf. nedenstående figur, som viser produktivitetsudviklingen opgjort på to forskellige måder., Den implicitte produktivitet er BVT opgjort med outputmetoden deflateret med BVT opgjort med inputmetoden. Dette mål for produktiviteten viser en stagnerende udvikling i perioden 2011-2015. Timeproduktiviteten udtrykker BVT i faste priser deflateret med det samlede antal timer, som de offentligt ansatte præsterer, og viser en stigende produktivitet. Læs mere i noten om , revision af nationalregnskabet 2016, offentlig produktivitet, ., Revision af nationalregnskabet, november 2016, Samlet set har revisionen betydet, at eksporten er revideret op i forhold til det foregående nationalregnskab, jf. nedenstående figur., Eksporten er opjusteret med knap 60 mia. kr. i 2010-priser, kædede værdier. Nettoeksporten i det reviderede nationalregnskab udgør 7,5 pct. af BNP mod 6,5 pct. af BNP i det foregående nationalregnskab. Læs mere i papiret , Hovedrevision af nationalregnskabet 2016, betalingsbalancen,  (pdf).

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Dokumentation/oevrige-notater

Politikredse i Danmark, v1:1973

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , POLITIKREDSE_V1_1973 , Beskrivelse: , I medfør af § 8 i lov nr. 225 af 7. juni 1972 om ændring af retsplejeloven og myndighedsloven fastsættes tidspunktet for gennemførelsen af de i § 3 i loven nævnte ændringer i politikredsinddelingen til den 1. april 1973., Gyldig fra: , 1. januar 1973 , Gyldig til: , 31. december 2006 , Kontor: , Social og Sundhed , Kontaktperson: , Iben Birgitte Pedersen, , ipe@dst.dk, , tlf. 23 60 37 11 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 01: Københavns politikreds, 101: København, 02: Frederiksberg politikreds, 147: Frederiksberg, 03: Gentofte politikreds, 157: Gentofte, 04: Lyngby politikreds, 173: Lyngby-Taarbæk, 181: Søllerød, 05: Gladsaxe politikreds, 151: Ballerup, 159: Gladsaxe, 163: Herlev, 171: Ledøje-Smørum, 189: Værløse, 06: Hvidovre politikreds, 167: Hvidovre, 175: Rødovre, 07: Glostrup politikreds, 165: Albertslund, 153: Brøndby, 161: Glostrup, 169: Høje Taastrup, 183: Ishøj, 187: Vallensbæk, 08: Tårnby politikreds, 155: Dragør, 185: Tårnby, 09: Helsingør politikreds, 205: Birkerød, 208: Fredensborg-Humlebæk, 217: Helsingør, 223: Hørsholm, 227: Karlebo, 10: Hillerød politikreds, 201: Allerød, 207: Farum, 213: Græsted-Gilleleje, 215: Helsinge, 219: Hillerød, 231: Skævinge, 233: Slangerup, 11: Frederikssund politikreds, 209: Frederikssund, 211: Frederiksværk, 221: Hundested, 225: Jægerspris, 229: Skibby, 235: Stenløse, 237: Ølstykke, 12: Roskilde politikreds, 251: Bramsnæs, 253: Greve, 255: Gundsø, 257: Hvalsø, 261: Lejre, 263: Ramsø, 265: Roskilde, 269: Solrød, 13: Køge politikreds, 351: Fakse, 259: Køge, 385: Rønnede, 267: Skovbo, 389: Stevns, 271: Vallø, 14: Holbæk politikreds, 305: Dragsholm, 315: Holbæk, 321: Jernløse, 327: Nykøbing-Rørvig, 339: Svinninge, 341: Tornved, 343: Trundholm, 345: Tølløse, 15: Kalundborg politikreds, 301: Bjergsted, 317: Hvidebæk, 323: Kalundborg, 16: Ringsted politikreds, 303: Dianalund, 313: Haslev, 329: Ringsted, 335: Sorø, 337: Stenlille, 17: Slagelse politikreds, 307: Fuglebjerg, 309: Gørlev, 311: Hashøj, 319: Høng, 325: Korsør, 331: Skælskør, 333: Slagelse, 18: Næstved politikreds, 353: Fladså, 357: Holmegaard, 373: Næstved, 393: Suså, 19: Vordingborg politikreds, 361: Langebæk, 365: Møn, 377: Præstø, 397: Vordingborg, 20: Nykøbing Falster politikreds, 369: Nykøbing Falster, 371: Nysted, 375: Nørre Alslev, 387: Sakskøbing, 391: Stubbekøbing, 395: Sydfalster, 21: Nakskov politikreds, 355: Holeby, 359: Højreby, 363: Maribo, 367: Nakskov, 379: Ravnsborg, 381: Rudbjerg, 383: Rødby, 22: Bornholms politikreds, 400: Bornholm, 401: Allinge-Gudhjem, 403: Hasle, 405: Nexø, 407: Rønne, 409: Aakirkeby, 411: Christiansø, 23: Odense politikreds, 423: Bogense, 441: Langeskov, 447: Munkebo, 461: Odense, 471: Otterup, 483: Søndersø, 485: Tommerup, 491: Vissenbjerg, 497: Årslev, 24: Svendborg politikreds, 427: Egebjerg, 435: Gudme, 473: Ringe, 443: Marstal, 475: Rudkøbing, 477: Ryslinge, 479: Svendborg, 481: Sydlangeland, 487: Tranekær, 492: Ærø, 493: Ærøskøbing, 25: Nyborg politikreds, 439: Kerteminde, 449: Nyborg, 489: Ullerslev, 495: Ørbæk, 26: Assens politikreds, 421: Assens, 425: Broby, 431: Faaborg, 433: Glamsbjerg, 437: Haarby, 499: Aarup, 27: Middelfart politikreds, 429: Ejby, 445: Middelfart, 451: Nørre Aaby, 28: Sønderborg politikreds, 501: Augustenborg, 507: Broager, 523: Nordborg, 533: Sundeved, 535: Sydals, 537: Sønderborg, 29: Gråsten politikreds, 503: Bov, 513: Gråsten, 519: Lundtoft, 529: Rødekro, 545: Aabenraa, 30: Tønder politikreds, 505: Bredebro, 517: Højer, 521: Løgumkloster, 531: Skærbæk, 539: Tinglev, 541: Tønder, 31: Haderslev politikreds, 509: Christiansfeld, 511: Gram, 515: Haderslev, 525: Nørre Rangstrup, 527: Rødding, 543: Vojens, 32: Ribe politikreds, 557: Bramming, 559: Brørup, 569: Holsted, 571: Ribe, 575: Vejen, 33: Esbjerg politikreds, 561: Esbjerg, 563: Fanø, 34: Varde politikreds, 551: Billund, 553: Blåbjerg, 555: Blåvandshuk, 565: Grindsted, 567: Helle, 573: Varde, 577: Ølgod, 35: Fredericia politikreds, 603: Børkop, 607: Fredericia, 36: Kolding politikreds, 621: Kolding, 623: Lunderskov, 629: Vamdrup, 37: Vejle politikreds, 605: Egtved, 611: Give, 617: Jelling, 631: Vejle, 38: Horsens politikreds, 601: Brædstrup, 609: Gedved, 613: Hedensted, 615: Horsens, 619: Juelsminde, 625: Nørre Snede, 627: Tørring-Uldum, 39: Herning politikreds, 651: Aulum-Haderup, 653: Brande, 657: Herning, 663: Ikast, 677: Trehøje, 685: Åskov, 40: Ringkøbing politikreds, 655: Egvad, 659: Holmsland, 667: Ringkøbing, 669: Skjern, 681: Videbæk, 41: Holstebro politikreds, 661: Holstebro, 665: Lemvig, 671: Struer, 673: Thyborøn-Harboøre, 675: Thyholm, 679: Ulfborg-Vemb, 683: Vinderup, 42: Århus politikreds, 703: Galten, 713: Hinnerup, 733: Rosenholm, 739: Rønde, 751: Århus, 43: Odder politikreds, 715: Hørning, 727: Odder, 737: Ry, 741: Samsø, 745: Skanderborg, 44: Silkeborg politikreds, 705: Gjern, 711: Hammel, 743: Silkeborg, 749: Them, 45: Randers politikreds, 709: Hadsten, 717: Langå, 719: Mariager, 723: Nørhald, 729: Purhus, 731: Randers, 735: Rougsø, 747: Sønderhald, 46: Grenaa politikreds, 701: Ebeltoft, 707: Grenaa, 721: Midtdjurs, 725: Nørre Djurs, 47: Viborg politikreds, 761: Bjerringbro, 763: Fjends, 767: Hvorslev, 769: Karup, 771: Kjellerup, 775: Møldrup, 789: Tjele, 791: Viborg, 48: Skive politikreds, 777: Sallingsund, 779: Skive, 781: Spøttrup, 783: Sundsøre, 49: Thisted politikreds, 765: Hanstholm, 773: Morsø, 785: Sydthy, 787: Thisted, 50: Løgstør politikreds, 803: Brovst, 809: Farsø, 811: Fjerritslev, 827: Løgstør, 831: Nibe, 861: Aars, 51: Aalborg politikreds, 817: Hals, 837: Sejlflod, 845: Støvring, 849: Aabybro, 851: Aalborg, 52: Hobro politikreds, 801: Arden, 815: Hadsund, 823: Hobro, 833: Nørager, 843: Skørping, 793: Aalestrup, 53: Frederikshavn politikreds, 813: Frederikshavn, 825: Læsø, 841: Skagen, 847: Sæby, 807: Dronninglund, 54: Hjørring politikreds, 805: Brønderslev, 819: Hirtshals, 821: Hjørring, 829: Løkken-Vrå, 835: Pandrup, 839: Sindal, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Politikredse i Danmark, v1:2007, 1. januar 2007, Fortsat gyldig, Politikredse i Danmark, v1:1973, 1. januar 1973, 31. december 2006

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/politikredse?id=880d042f-92f7-44a0-93be-0e1fadce93d2

Statistikdokumentation: Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Klaus Birch Lundgaard , 21 82 17 60 , KLU@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne 2024 , Tidligere versioner, Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne 2023, Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne 2022, Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne 2021, Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne 2020, Handicap og udsatte (voksne) 2019, Handicap og udsatte (voksne) 2018, Handicapdokumentation 2017, Handicapdokumentation 2016, Handicapdokumentation 2015, Formålet med statistikken Handicap og udsatte (voksne) er at beskrive omfanget af udvalgte ydelser, givet efter Lov om Social Service, som gives til voksne med handicap eller andre udsatte. Statistikken er udarbejdet siden 2015. Statistikken har erstattet de summariske oplysninger om handicapydelser, som kommunerne tidligere har indberettet til Den Sociale Ressourceopgørelse., Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af udvalgte ydelser i Lov om Social Service, som gives til voksne med handicap eller andre udsatte. Statistikken indeholder informationer om, hvor mange ydelser der gives opdelt på enten kvartaler eller år samt antallet af ydelsesmodtagere efter deres baggrund og levevilkår i øvrigt. Derudover er der oplysninger om ydelsesmodtagernes målgrupper (dvs. type af handicap eller udsathed)., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kommuner, som visiterer borgere til de udvalgte ydelser indberetter til Danmarks Statistik. For de fleste kommuner sker dette månedligt via automatiske indberetninger fra sagsbehandlingssystemerne, mens nogle kommuner indberetter helt eller delvist via en web- indberetningsløsning. De indberettede data valideres af kommunerne, som skal godkende data der anvendes til statistik og offentliggøres. Inden statistikken offentliggøres, fjerner Danmarks Statistik ugyldige data og tilretter forskellige varianter af overlappende ydelsesforløb., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for bl.a. ministerier, forskere og handicaporganisationer, som grundlag for analyser af udviklingen i antallet af tildelte ydelser og ydelsesmodtagernes karakteristika og levevilkår., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Denne udgivelse sker på baggrund af data fra 98 kommuner. For perioden: 1. kvartal 2015 til 4. kvartal 2017 har præcision og pålidelighed primært været påvirket af mangelfulde indberetninger fra kommunerne. Det skyldes bl.a. at kommunerne har oplevet tekniske udfordringer med opsætningen af de system-til-systemløsninger, som anvendes til dataindberetning. For perioden 1. kvartal 2018 til og med 4. kvartal 2024 indgår alle data fra samtlige 98 kommuner., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives årligt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikkens aktuelle tidsserie er sammenlignelig fra 4. kvartal 2013 til 4. kvartal 2024. Dog er datakvaliteten først kendt fra 1. kvartal 2015, og data først fuldstændige fra og med 1. kvartal 2018 og til og med 4. kvartal 2024. Statistikken kan bedst sammenlignes med de data om handicapydelser, som tidligere blev indberettet til Den Sociale Ressourceopgørelse. Data kan ikke umiddelbart sammenlignes direkte med international statistik., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, og præsenteres på Danmarks Statistiks , Kommunekort, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Handicapområdet, . Se mere på statistikkens , Emneside, Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ydelser-til-voksne-med-handicap-og-udsatte-voksne

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Takster for børnepasning

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Stine Gøral-Larsen , 30 35 55 38 , STI@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Takster for børnepasning 2026 , Tidligere versioner, Takster for børnepasning 2025, Takster for børnepasning 2024, Takster for børnepasning 2023, Takster for børnepasning 2022, Takster for børnepasning 2021, Takster for børnepasning 2020, Takster for børnepasning 2019, Takster for børnepasning 2018, Formålet med statistikken over årstakster for børnepasning er at belyse de kommunalt besluttede årstakster for dagpleje, daginstitutioner, fritidshjem, klubber og skolefritidsordninger. , Indhold, Årstakster er årlig opgørelse af taksterne for børnepasning opgjort i offentlige og selvejende institutioner i kroner. Takster for private institutioner er ikke medtaget, da disse selvstændigt sætter deres takster., Taksterne offentliggøres i Statistikbanken under emnet Borgere og dernæst Husstande og familier. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Børne- og Undervisningsministeriet indsamler og leverer denne statistik på baggrund af et udtræk fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Data leveres valideret da det bl.a. kontrolleres om de kommunalt oplyste takster efterlever de juridiske krav på området. Danmarks Statistik gennemfører et overordnet makrotjek af data ved at sammenligne udsving i taksterne over tid, og kontrollerer for om der er registreret børn på kommunale pasningstilbud, som der ikke udbydes takster til. På baggrund af de validerede data udregner Danmarks Statistik den landsdækkende gennemsnitlige takst for de enkelte pasningstilbud vægtet efter andelen af børn, der benytter det kommunale pasningstilbud. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for ministerier, kommuner og personer i erhvervslivet, som grundlag for prognoser og analyser. Der er ikke foretaget brugerundersøgelser eller afholdt brugerfora. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Præcisionen vurderes til at være god. Taksterne er fastlagt af kommunerne under budgetlægning i efteråret forud for tællingsåret. Tallene bliver indsamlet og valideret af Børne- og Undervisningsministeriet, samt efterkontrolleret af Danmarks Statistik., Kommunerne kan vælge at ændre deres takster i løbet af året, hvilket statistikken ikke justeres for., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres medio april, fire måneder efter referencetidspunktet., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1987, men der er foretaget flere ændringer i opgørelsesmåden efterfølgende. I sin nuværende form er den sammenlignelig fra 2007, hvor der dog er indført forskellige vægtede gennemsnit efterfølgende. Sammenligninger af landsgennemsnittet over tid påvirkes derfor af antallet af institutioner og børn i kommunerne. Kommuner med mange børn og institutioner har højere vægt i sammenligninger af landsgennemsnittet. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Børnepasning, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/takster-for-boernepasning

Statistikdokumentation