Søgeresultat

Statistikdokumentation: Producent- og importprisindeks for varer

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Nicklas Milton Elversøe , 61 15 35 98 , NEL@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Producent- og importprisindeks for varer 2026 , Tidligere versioner , Producent- og importprisindeks for varer 2025, Producent- og importprisindeks for varer 2024, Producent- og importprisindeks for varer 2023, Producent- og importprisindeks for varer 2022, Producent- og importprisindeks for varer 2021, Producent- og importprisindeks for varer 2020, Producent- og importprisindeks for varer 2019, Producent- og importprisindeks for varer 2018, Producent- og importprisindeks for varer 2017, Producent- og importprisindeks for varer 2016, Producent- og importprisindeks for varer 2015, Producent- og importprisindeks for varer 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , European Price Statistics - An overview (pdf), Forordning 1165-98 (pdf), Producer Price Index Manual - Theory and Practice (pdf), Handbook on industrial producer price indices (PPI) (pdf), Særlige forhold for vægtgrundlaget 2024 (pdf), Særlige forhold for vægtgrundlaget 2025 (pdf), Indlemmelse af revolutionerende produkter (pdf), Vægte Prisindeks for indenlandsk vareforsyning pr. januar 2025 (pdf), Vægte Producent- og importprisindeks for varer pr. januar 2025 (pdf), Vægte Prisindeks for indenlandsk vareforsyning pr. januar 2026 (pdf), Vægte Producent- og importprisindeks for varer pr. januar 2026 (pdf), Formålet med statistikken Producent- og importprisindeks for varer er at belyse prisudviklingen på varer i første omsætningsled. Den primære anvendelse er til fastprisberegninger, men den fungerer også som konjunkturindikator og til kontraktreguleringer i erhvervslivet. Indekset kan opdeles i Producentprisindeks for varer, Importprisindeks for varer og Prisindeks for indenlandsk vareforsyning. Prisindeks for indenlandsk vareforsyning kan føres tilbage til 1876, og går i sin nuværende form tilbage til 1981. Producentprisindeks for varer går tilbage til 2000 og Importprisindeks til 2005., Indhold, Producent- og importprisindeks for varer indeholder månedlige indeks over prisudviklingen på varer i første omsætningsled (business-to-business), dvs. typisk salg fra producent til grossist eller detailhandelsledet, for varer der er produceret i Danmark til hjemmemarkedet og eksport, eller for varer som importeres til Danmark. Statistikken opdeles efter vare- og branchegrupper., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles ca. 7.400 priser fra udvalgte producenter og importører i Danmark. Af disse anvendes ca. 3.800 prisindberetninger til beregning af Producentprisindeks for varer, ca. 3.600 til beregning af Importprisindeks for varer og ca. 5900 prisindberetninger anvendes til beregning af Prisindeks for indenlandsk vareforsyning. Priserne valideres automatisk i forbindelse med indsamlingen og usædvanligt store prisudviklinger bliver efterfølgende kontrolleret manuelt. De validerede prisudviklinger aggregeres herefter i et hierarkisk system, hvor de tillægges vægt efter deres betydning til de samlede prisindeks., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Producent- og importprisindeks for varer fungerer som økonomisk nøgletal, konjunkturindikator, deflator og et værktøj til kontraktreguleringer. De primære brugere af statistikken er det danske nationalregnskab, erhvervslivet og interessenter i den danske samfundsøkonomi. Statistikken opfylder alle krav fra EU med hensyn til branchedækning, detaljeringsgrad, hyppighed og udgivelsestider mm. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De priser som dækkes af dataindsamlingen til indekset dækker ca. 70 procent af den samlede omsætning i den danske økonomi. Vægtgrundlaget baseres på Nationalregnskabets produktbalancer, som dækker hoveddelen af handel i første omsætningsled inden for statistikkens afgrænsning, og der er konstant monitorering af kvaliteten i stikprøven. Stikprøven udtrækkes ikke simpelt tilfældigt, hvorfor der ikke gives et mål for stikprøveusikkerheden., Der offentliggøres kun endelige tal., Producent og importprisindeks for varer vurderes ikke at have en øget usikkerhed som følge af COVID-19, idet dataindsamlingen og dermed bortfaldet har været stort set uændret som følge af krisen. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer hver måned. For en given måned bliver den offentliggjort den 15. i den efterfølgende måned eller den første arbejdsdag herefter. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Danmarks Statistik har beregnet variationer af denne statistik siden 1876. Producent- og importprisindeks for varer findes som en ubrudt månedlig tidsserie fra 2005 til i dag. Statistikken er udarbejdet efter internationale standarter og kan derfor sammenlignes med lignende statistikker fra andre europæiske lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives månedligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, om Producent- og importprisindeks for varer. , I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Producent- og importprisindeks for varer, . , Se mere på statistikkens , emnesiden, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/producent--og-importprisindeks-for-varer

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Lønmodtagerorganisationers medlemstal

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Mikkel Zimmermann , 51 44 98 37 , MZI@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2025 , Tidligere versioner , Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2024, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2023, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2022, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2021, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2020, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2019, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2018, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2017, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2016, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2015, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2014, Lønmodtagerorganisationers medlemstal 2013, Formålet med statistikken er at udarbejde en samlet årlig opgørelse over antallet af lønmodtagerorganisationernes medlemmer (fagforeningsmedlemmer) med tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistikken er udarbejdet siden 1994 og er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2007 og frem. , Indhold, Statistikken giver en oversigt over lønmodtagerorganisationernes medlemmer med arbejdsmarkedstilknytning uafhængigt af deres alder, men eksklusiv personer, der udelukkende er selvstændigt erhvervsdrivende, under uddannelse, pensionister eller efterlønnere. Statistikken opdeles på hovedorganisationer, enkeltorganisationer og køn. Statistikken offentliggøres årligt og formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på årlige indberetninger fra lønmodtagerorganisationer om antallet af medlemmer pr. 31. december, der er tilknyttet arbejdsmarkedet for hver af de to køn. Data valideres typisk ved at sammenholde årets indberetninger med de tidligere års indberetninger for hver organisation. Fra og med opgørelsen pr. 31/12 2023 indberettes de totale medlemstal pr. organisation ligeledes. Disse totaler sammenholdes så med det indberettede antal af medlemmer med arbejdsmarkedstilknytning pr. organisation for at sikre en passende sammenhæng., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugere er typisk faglige organisationer, medier og forskere. Der er ikke foretaget en brugerundersøgelse. Der har ikke været udtrykt manglende tilfredshed med statistikken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på indberetninger fra lønmodtagernes hovedorganisationer og øvrige lønmodtagerorganisationer. Nogle lønmodtagerorganisationer kan have svært ved helt præcist at opgøre antal medlemmer eksklusiv medlemmer uden tilknytning til arbejdsmarkedet, dvs. studerende, efterlønsmodtagere og pensionister, ligesom der fejlagtigt kan være inkluderet selvstændige erhvervsdrivende. De indberettede tal formodes derfor at være overvurderede for enkelte lønmodtagerorganisationer. På den anden side kan der være mindre lønmodtagerorganisationer, der ikke er inkluderet. Tallene revideres normalt ikke, men opdages fejl, rettes de tilbage i tid, så vidt det er muligt. Selvom det er frivilligt om man ønsker at indberette til statistikken, synes samtlige lønmodtagerorganisationer at indberette til statistikken., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres typisk 4-5 måneder efter referencetidspunktet. Statistikken vedrørende medlemstallene for den 31. december 2025 offentliggøres således den 19. maj 2026., Statistikken offentliggøres normalt på det planlagte tidspunkt uden forsinkelse., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, I sin nuværende form er statistikken udarbejdet siden 2007. Der kan forekomme mindre brud over tid i forbindelse med at lønmodtagerorganisationerne ændrer på opgørelsesmetoden. Fx indberettede visse organisationer (typisk under LO) i perioden 2007-2011 deres totale medlemstal (inkl. medlemmer uden arbejdsmarkedstilknytning). Dette databrud fra 2011 til 2012 er forsøgt fjernet fra og med offentliggørelsen den 19. maj 2025. Dette er gjort ved at nedskrive de indberettede medlemstal for hovedparten af organisationerne under LO for perioden 2007-2011. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal under emnet , Lønmodtagerorganisationer, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/loenmodtagerorganisationers-medlemstal

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Dagblade og tidsskrifter

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Christian Max Gustaf Törnfelt , 21 63 60 20 , CHT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Dagblade og tidsskrifter 2023 , Tidligere versioner , Dagblade og tidsskrifter 2022, Dagblade og tidsskrifter 2021, Dagblade og tidsskrifter 2020, Dagblade og tidsskrifter 2019, Dagblade og tidsskrifter 2018, Dagblade og tidsskrifter 2017, Dagblade og tidsskrifter 2016, Dagblade og tidsskrifter 2014, Dagblade og tidsskrifter 2013, Formålet med statistikken Dagblade og Tidsskrifter er at belyse udviklingen i fagblades, magasiners og dagblades læsertal og antal. Tidligere var statistikken baseret på oplagstal fra Dansk Oplagskontrol, men fra 2017 overgik statistikken til at være baseret på læsertal fra Index Danmark/Gallup med start i 2007., Indhold, Dagblade og Tidsskrifter er årlige opgørelser af læsertal og antal for forskellige kategorier af dagblade og tidsskrifter. Dagblade er opdelt efter, om de er landsdækkende eller lokale/regionale. Magasiner er fordelt på emner og udgivelsesfrekvens. Fagblade er opdelt efter Danske mediers branche klassifikation, fx landbrug eller kommunikation. Statistikken baserer sig på læsertalsmålinger fra Index Danmark/Gallup og opdateres årligt., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på de officielle, brancheanerkendte målinger af læsertal for de trykte medier, som Index Danmark/Gallup udarbejder. Data indsamles ved en stikprøveundersøgelse, der årligt omfatter 25.000 repræsentativt udvalgte respondenter i alderen fra 12 år og derover. Danmarks Statistik tabellerer resultaterne udarbejdet af Index Danmark/Gallup og som er kvalitetssikret af Index Danmarks Metodeudvalg. For dagblade, fagblade og magasiner aggregerer Danmarks Statistik læsertallene til bruttodækningstal., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken forventes at opfylde flere brugergruppers behov for en samlet og lettilgængelig oversigt over læsertal for dagblade og de trykte mediers udvikling., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken bygger på en stikprøvebaseret undersøgelse, hvorfor læsertal er behæftet med usikkerhed. Læsertallene siger ikke noget om dybden i læsningen, og data afspejler respondenternes egen opfattelse af deres medieforbrug. Der er dog ikke nødvendigvis nogen forskel på det selvopfattede og det reelle medieforbrug. Statistikken er baseret på de officielle, brancheanerkendte målinger af læsertal fra Index Danmark/Gallup. Foruden statistisk usikkerhed ved opgørelsen af læsertal i de originale kilder, kan indtastnings-, kodnings- og beregningsfejl i databehandlingen være kilder til usikkerhed., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. fire måneder efter referenceårets udløb. Statistikken publiceres på det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig siden 2018, og indeholder desuden en tidsserie med halvårlige sammenlignelige tal fra 2007 til 2018. Der findes sammenlignelig statistik for nordiske dagblade baseret på oplagstal i den nordiske statistikbank. På europæisk plan har Eurostat offentliggjort et sammenlignende studie af forskellige landes avislæsevaner , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Nyhedsmedier og magasiner, . Derudover indgår udvalgte resultater i publikationen , Kultur, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/dagblade-og-tidsskrifter

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Sundhedsområdet – kommunale indikatorer

Denne statistik er ophørt. En kvalitetsdeklaration i et gammelt format er tilgængelig som en pdf-fil: , Sundhedsområdet – kommunale indikatore, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/sundhedsomraadet---kommunale-indikatorer

Statistikdokumentation

Lande (ISO 3166) numerisk, v1:2021

Navn: , LANDE_ISO_NUM_V1_2021 , Beskrivelse: , ISO 3166, er en international standard for landekoder og subnationale inddelinger. Formålet med ISO 3166 er at definere internationalt anerkendte koder af bogstaver og/eller tal, som kan anvendes til at referere til lande og subnationale områder. Standarden definerer dog ikke landenavne - denne information stammer fra FN., Gyldig fra: , 1. januar 2021 , Kontor: , Metode og Data Science , Kontaktperson: , Rohan James Draper, , rjd@dst.dk, , tlf. 21 33 89 16 , Koder og kategorier , Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 004: Afghanistan, 008: Albanien, 012: Algeriet, 016: Amerikansk Samoa, 850: Amerikanske Jomfruøer, 020: Andorra, 024: Angola, 660: Anguilla, 010: Antarktis, 028: Antigua og Barbuda, 032: Argentina, 051: Armenien, 533: Aruba, 031: Aserbajdsjan, 036: Australien, 044: Bahamas, 048: Bahrain, 050: Bangladesh, 052: Barbados, 112: Belarus, 056: Belgien, 084: Belize, 204: Benin, 060: Bermuda, 064: Bhutan, 068: Bolivia, 535: Bonaire, Skt. Eustatius og Saba, 070: Bosnien-Hercegovina, 072: Botswana, 074: Bouvetøen, 076: Brasilien, 086: Britisk territorium i det Indiske Ocean, 092: Britiske Jomfruøer, 096: Brunei, 100: Bulgarien, 854: Burkina Faso, 108: Burundi, 116: Cambodja, 120: Cameroun, 124: Canada, 136: Caymanøerne, 140: Centralafrikanske Republik, 152: Chile, 166: Cocosøerne, 170: Colombia, 174: Comorerne, 180: Congo, Demokratiske Republik, 178: Congo, Republikken, 184: Cookøerne, 188: Costa Rica, 192: Cuba, 531: Curacao, 196: Cypern, 208: Danmark, 262: Djibouti, 212: Dominica, 214: Dominikanske Republik, 218: Ecuador, 818: Egypten, 222: El Salvador, 384: Elfenbenskysten, 232: Eritrea, 233: Estland, 748: Eswatini, 231: Etiopien, 238: Falklandsøerne, 242: Fiji, 608: Filippinerne, 246: Finland, 784: Forenede Arabiske Emirater, 250: Frankrig, 254: Fransk Guyana, 258: Fransk Polynesien, 260: Franske Sydlige og Antarktiske Territorier, 234: Færøerne, 266: Gabon, 270: Gambia, 268: Georgien, 288: Ghana, 292: Gibraltar, 308: Grenada, 300: Grækenland, 304: Grønland, 312: Guadeloupe, 316: Guam, 320: Guatemala, 831: Guernsey, 324: Guinea, 624: Guinea-Bissau, 328: Guyana, 332: Haiti, 334: Heard- og McDonaldøerne, 340: Honduras, 344: Hongkong, 356: Indien, 360: Indonesien, 368: Irak, 364: Iran, 372: Irland, 352: Island, 833: Isle of Man, 376: Israel, 380: Italien, 388: Jamaica, 392: Japan, 832: Jersey, 400: Jordan, 162: Juleøen, 132: Kap Verde, 398: Kasakhstan, 404: Kenya, 156: Kina, 417: Kirgisistan, 296: Kiribati, 191: Kroatien, 414: Kuwait, 418: Laos, 426: Lesotho, 428: Letland, 422: Libanon, 430: Liberia, 434: Libyen, 438: Liechtenstein, 440: Litauen, 442: Luxembourg, 446: Macao, 450: Madagaskar, 454: Malawi, 458: Malaysia, 462: Maldiverne, 466: Mali, 470: Malta, 504: Marokko, 584: Marshalløerne, 474: Martinique, 478: Mauretanien, 480: Mauritius, 175: Mayotte, 484: Mexico, 583: Mikronesien, 498: Moldova, 492: Monaco, 496: Mongoliet, 499: Montenegro, 500: Montserrat, 508: Mozambique, 104: Myanmar, 516: Namibia, 520: Nauru, 528: Nederlandene, 524: Nepal, 554: New Zealand, 558: Nicaragua, 562: Niger, 566: Nigeria, 570: Niue, 408: Nordkorea, 807: Nordmakedonien, 580: Nordmarianerne, 574: Norfolkøen, 578: Norge, 540: Ny Kaledonien, 512: Oman, 586: Pakistan, 585: Palau, 275: Palæstina, 591: Panama, 598: Papua Ny Guinea, 600: Paraguay, 604: Peru, 612: Pitcairn, 616: Polen, 620: Portugal, 630: Puerto Rico, 634: Qatar, 638: Reunion, 642: Rumænien, 643: Rusland, 646: Rwanda, 090: Salomonøerne, 882: Samoa, 674: San Marino, 678: Sao Tome og Principe, 682: Saudi-Arabien, 756: Schweiz, 686: Senegal, 688: Serbien, 690: Seychellerne, 694: Sierra Leone, 702: Singapore, 652: Skt. Barthelemy, 654: Skt. Helena, 659: Skt. Kitts og Nevis, 662: Skt. Lucia, 534: Skt. Martin (NL), 666: Skt. Pierre og Miquelon, 670: Skt. Vincent og Grenadinerne, 703: Slovakiet, 705: Slovenien, 706: Somalia, 724: Spanien, 144: Sri Lanka, 663: St. Martin (FR), 826: Storbritannien, 729: Sudan, 740: Surinam, 744: Svalbard og Jan Mayen, 752: Sverige, 710: Sydafrika, 239: Sydgeorgien og Sydsandwichøerne, 410: Sydkorea, 728: Sydsudan, 760: Syrien, 762: Tadsjikistan, 158: Taiwan, 834: Tanzania, 148: Tchad, 764: Thailand, 203: Tjekkiet, 768: Togo, 772: Tokelau, 776: Tonga, 780: Trinidad og Tobago, 788: Tunesien, 795: Turkmenistan, 796: Turks- og Caicosøerne, 798: Tuvalu, 792: Tyrkiet, 276: Tyskland, 800: Uganda, 804: Ukraine, 348: Ungarn, 858: Uruguay, 840: USA, 581: USA's mindre øbesiddelser, 860: Usbekistan, 548: Vanuatu, 336: Vatikanstaten, 862: Venezuela, 732: Vestsahara, 704: Vietnam, 876: Wallis og Futuna, 887: Yemen, 894: Zambia, 716: Zimbabwe, 226: Ækvatorialguinea, 040: Østrig, 626: Østtimor, 248: Ålandsøerne, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Lande (ISO 3166) numerisk, v1:2021, 1. januar 2021, Fortsat gyldig, Lande (ISO 3166) numerisk, v1:2019, 1. januar 2019, 31. december 2020

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/lande-iso-num

Valutakoder (ISO 4217), v1:2015

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , VALUTA_ISO_V1_2015 , Beskrivelse: , ISO 4217, er den internationale standard for valutakoder. Formålet med ISO 4217 er at definere internationalt anerkendte koder af bogstaver og/eller tal, som kan anvendes til repræsentation af valutaer, fx ved internationale overførsler eller veksling. Standarden er udgivet første gang i 1978, men mange valutakoder har været anvendt før det., De to første bogstaver i en valutakode er konsistent med landekoder, som følger ISO 3166. Det tredje bogstav svarer, hvor det er muligt, til forbogstavet for et lands eller områdes valuta. Fx er valutakoden for officiel valuta i Danmark angivet med ”DKK”, hvor ”DK” er Danmarks landekode i ISO 3166 og ”K” er første bogstav i ”Kroner”., Gyldig fra: , 1. januar 2015 , Gyldig til: , 31. december 2015 , Kontor: , Metode og Data Science , Kontaktperson: , Rohan James Draper, , rjd@dst.dk, , tlf. 21 33 89 16 , Koder og kategorier , Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, AED: UAE dirham, AFN: Afganske afghani, ALL: Albanske lek, AMD: Armenske dram, ANG: Nederlandske Antiller-gylden, AOA: Angolansk kwanza, ARS: Argentinske peso convertible, AWG: Arubanske florin, AUD: Australske dollar, AZN: Aserbajdsjanske manat, BAM: Bosnien-Hercegovina konvertible mark, BBD: Barbadisk dollar, BDT: Bangladeshiske taka, BGN: Bulgariske lev, BHD: Bahrainske dinarer, BIF: Burundiske francs, BMD: Bermudianske dollar, BND: Bruneiske dollar, BOB: Bolivianske boliviano, BRL: Brasilianske real, BSD: Bahamanske dollar, BTN: Bhutanesiske ngultrum, BWP: Botswanske pula, BYR: Hviderussiske rubler, BZD: Beliziske dollar, CAD: Canadiske dollar, CDF: Congolesiske francs, CHF: Schweizerfranc, CLP: Chilenske peso, CNY: Kinesiske yuan renminbi, COP: Colombiansk peso, CRC: Costaricanske colón, CUC: Cubanske konvertible peso, CUP: Cubanske peso national, CVE: Kapverdiske escudo, CZK: Tjekkiske koruna, DJF: Djiboutiske francs, DKK: Danske kroner, DOP: Dominikanske peso, DZD: Algeriske dinarer, EGP: Egyptiske pund, ERN: Eritreanske nakfa, ETB: Etiopiske birr, EUR: Euro, FJD: Fijianske dollar, FKP: Falklandsøerne-pund, GBP: Pund sterling, GEL: Georgianske lari, GHS: Ghanesisk cedi, GIP: Gibraltar-pund, GMD: Gambianske dalasi, GNF: Guineanske francs, GTQ: Guatemalanske quetzal, GYD: Guyanske dollar, HKD: Hong Kong-dollar, HNL: Hondurasiske lempira, HRK: Kroatiske kuna, HTG: Haitianske gourde, HUF: Ungarske forint, IDR: Indonesiske rupiah, ILS: Israelske ny shekel, INR: Indiske rupee, IQD: Irakiske dinarer, IRR: Iranske rial, ISK: Islandske krona, JMD: Jamaicanske dollar, JOD: Jordanske dinar, JPY: Japanske yen, KES: Kenyanske shilling, KGS: Kirgisiske som, KHR: Cambodianske riel, KMF: Comoriske francs, KPW: Nordkoreanske won, KRW: Sydkoreanske won, KWD: Kuwaitiske dinarer, KYD: Cayman-øerne-dollar, KZT: Kasakhstanske tenge, LAK: Lao kip, LBP: Libanesiske pund, LKR: Srilankanske rupee, LRD: Liberiansk dollar, LSL: Lesotho loti, LTL: Litauiske litas, LYD: Libyske dinarer, MAD: Marokkanske dirham, MDL: Moldoviske leu, MGA: Madagaskiske ariary, MKD: Makedonske denar, MMK: Myanmar kyat, MNT: Mongolske tugrik, MOP: Macau pataca, MRO: Mauretanske ouguiya, MUR: Mauritiske rupee, MVR: Maldiviske rufiya, MWK: Malawiske kwacha, MXN: Mexicanske peso, MYR: Malaysiske ringgit, MZN: Mozambisk metical, NAD: Namibiske dollar, NGN: Nigerianske naira, NIO: Nicaraguanske cordoba oro, NOK: Norske kroner, NPR: Nepalesiske rupee, NZD: New Zealand-dollar, OMR: Omanske rial, PAB: Panamanske balboa, PEN: Peruvianske nuevo sol, PGK: Papua New Guineanske kina, PHP: Filippinske peso, PKR: Pakistanske rupee, PLN: Polske zloty, PYG: Paraguayanske guarani, QAR: Qatar rial, RON: Rumænske leu, RSD: Serbiske dinarer, RUB: Russiske rubler, RWF: Rwandiske francs, SAR: Saudiarabiske riyal, SBD: Salomonøerne-dollar, SCR: Seychellisk rupee, SDG: Sudaniske pund, SEK: Svenske kronar, SGD: Singaporeanske dollar, SHP: Sankt Helena-pund, SLL: Sierraleonske leone, SOS: Somalisk shilling, SRD: Surinamesiske dollar, SSP: Sydsudanske pound, STD: Sao Tome og Principe dobra, SVC: Salvadoranske colon, SYP: Syriske pund, SZL: Swazi lilangeni, THB: Thailandske baht, TJS: Tadsjikistansk somoni, TMT: Turkmenistanske manat, TND: Tunesiske dinar, TOP: Tongansk pa'anga, TRY: Tyrkiske lira, TTD: Trinidad og Tobago-dollar, TWD: Nytaiwanske dollar, TZS: Tanzanisk shilling, UAH: Ukrainsk hryvnia, UGX: Ugandiske shilling, USD: Amerikanske dollar, UYU: Uruguayske peso, UZS: Usbekiske sum, VEF: Venezuelanske bolivar fuerte, VND: Vietnamesiske dong, VUV: Vanuatu vatu, WST: Samoanske tala, XAF: Centralafrikanske CFA franc BEAC, XAG: Sølv, XAU: Guld, XCD: Østcaribiske dollar, XOF: Vestafrikanske CFA franc BCEAO, XPD: Palladium, XPF: CFP franc, XPT: Platinum, XTS: Valukode til test, XXX: Ingen valutaenhed, YER: Yeminitiske rial, ZAR: Sydafrikanske rand, ZMW: Zambianske kwacha, ZWL: Zimbabwe dollar, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Valutakoder (ISO 4217), v1:2019, 1. januar 2019, Fortsat gyldig, Valutakoder (ISO 4217), v1:2018, 1. januar 2018, 31. december 2018, Valutakoder (ISO 4217), v1:2017, 1. januar 2017, 31. december 2017, Valutakoder (ISO 4217), v1:2016, 1. januar 2016, 31. december 2016, Valutakoder (ISO 4217), v1:2015, 1. januar 2015, 31. december 2015, Valutakoder (ISO 4217), v1:2014, 1. januar 2014, 31. december 2014

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/valuta-iso?id=e220fda5-a4c1-4f00-b0d7-760a46e23810

Statistikdokumentation: Produktion af foderblandinger

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Simone Thun , 51 36 92 51 , SIT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Produktion af foderblandinger 2025 , Tidligere versioner , Produktion af foderblandinger 2024, Produktion af foderblandinger 2023, Produktion af foderblandinger 2022, Produktion af foderblandinger 2021, Produktion af foderblandinger 2018, Produktion af foderblandinger 2017, Produktion af foderblandinger 2016, Produktion af foderblandinger 2014, Formålet med statistikken er at belyse den mængdemæssige produktion af foderblandinger til husdyr og opgøre de totale mængder af korn og fodermidler anvendt i foderblandinger. Fodermidler er fx sojaskrå eller hvedeklid. Statistikken viser fx, hvilke type foderblandinger, der produceres mest af, og udviklingen af foderblandinger gennem tid. De totale mængder af foderblandinger og fodermidler anvendes til beregninger af det danske landbrugs omkostninger i Landbrugets bruttofaktorindkomst. Statistikken er udarbejdet siden 1968, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1990 og frem. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af blandingsfoderproduktionen og fodermidler anvendt i foderblandinger opgjort i mio. kg. Foderproduktionen opgøres for kalenderår og for forskellige foderblandinger til kvæg, svin, fjerkræ og andre husdyrarter. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data fejlsøges først ved at sammenligne individuelle indberetninger med tidligere perioders indberetninger. Når dataindsamlingen er slut, fejlsøges data på makroniveau, fx ved at sammenligne med udviklingen i kvæg- og svinebestandene. I 2022 blev dataindsamlingen og databehandlingen for Foderblandingernes indholdsmæssige sammensætning (FBL) omlagt, så den blev identisk med Produktion af foderblandinger (PAF). Omlægningen medfører et databrud i FODER2, da der ikke længere er fuld sammenlignelighed i anvendelsen af fodermidlerne i foderblandinger og deraf mængderne af enkeltfoderstoffer. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken Produktion af foderblandinger er relevant for landbrugets organisationer, ministerier og styrelser, som bruger den til at vurdere mængdeudviklingen i produktionen af foderblandinger i Danmark. Derudover er det et input til Landbrugets bruttofaktorindkomst. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken dækker kun produktionen af foderblandinger produceret hos de danske grovvarevirksomheder. Direkte importerede foderblandinger og foderblandinger produceret hos landmænd er ikke inkluderet. Resultatet er derfor ikke fuldt ud retvisende for det samlede forbrug af foderblandinger. I 2022 blev dataindsamlingen- og behandlingen for Foderblandingernes indholdsmæssige sammensætning (FBL) omlagt, så indsamlingen blev identisk med Produktion af foderblandinger. Omlægningen medfører et databrud i FODER2. Den gamle opregningsmetode har medført en vis overestimering af nogle af fodermidlernes anvendelse i foderblandinger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Fra 2023 offentliggøres statistikken kun én gang om året i maj måned i forbindelse med udgivelsen af Landbrugets Bruttofaktorindkomst, knap 6 måneder efter referencetidspunktet. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er fuld sammenlignelighed i data tilbage til 1990 i tabellen FODER3. De overordnede hovedgrupper er sammenlignelige tilbage til statistikkens start i 1968/69. Hvad angår FBL, som offentliggøres i FODER2, er der fuld sammenlignelighed fra 1992 til 2021. I 2022 blev dataindsamlingen- og behandlingen for Foderblandingernes indholdsmæssige sammensætning (FBL) omlagt, hvilket medfører et databrud i FODER2. Statistikken udarbejdes i overensstemmelse med den gældende EU-forordning for Landbrugets bruttofaktorindkomst, som er sammenlignelig med den europæiske udgave af statistikken, Economic Accounts for Agriculture (EAA)., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Foder, gødning og pesticider, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/produktion-af-foderblandinger

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Forbrugerprisindeks

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Martin Sædholm Nielsen , 24 49 72 81 , MNE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Forbrugerprisindeks 2026 , Tidligere versioner , Forbrugerprisindeks 2025, Forbrugerprisindeks 2024, Forbrugerprisindeks 2023, Forbrugerprisindeks 2022, Forbrugerprisindeks 2021, Forbrugerprisindeks 2020, Forbrugerprisindeks 2019, Forbrugerprisindeks 2018, Forbrugerprisindeks 2017, Forbrugerprisindeks 2016, Forbrugerprisindeks 2015, Forbrugerprisindeks 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , Klassifikationskoder og beskriveler (pdf) (kun på engelsk), Notat om forbruger-og nettoprisindekset i forbindelse med coronakrisen (pdf), Vægtgrundlag 2026 (xlsx), Vægtgrundlag 1991 til i dag (xlsx), Vejledning til regulering med prisindeks (pdf), Vægte 2021 og corona (pdf), FPI-dokumentation - opdateret maj 2020 (pdf), Vægte for tilbageberegnede indeks 2001-2025 (xlsx), Formålet med forbrugerprisindekset er at belyse prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug på dansk område. Forbrugerprisindekset er blevet opgjort siden 1914, men der findes estimerede tal for udviklingen i forbrugerpriserne tilbage til 1872. Fra januar 1967 er indekset blevet opgjort månedligt., Indhold, Forbrugerprisindekset viser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i de private husholdningers forbrug på dansk område. Indekset dækker således også udenlandske husholdningers forbrug i Danmark, men ikke danske husholdningers forbrug i udlandet. Fra måned til måned viser indekset ændringen i omkostningerne ved at købe en fast varekurv, sammensat efter husholdningernes forbrug af varer og tjenester. De husstandsopdelte forbrugerprisindeks beskriver prisudviklingen for forskellige husstandstyper., Prisindeksene for april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, december 2020 og januar, februar, marts, april, maj og juni 2021 er mere usikre end normalt, da bortfaldet har været markant større end normalt og nogle brancher har været helt nedlukkede grundet COVID-19. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Forbrugerprisindekset opgøres på baggrund af 23.000 priser, der indsamles fra 1.600 butikker, virksomheder og institutioner. Langt de fleste priser indsamles månedligt. Det indkomne datamateriale fejlsøges både manuelt og maskinelt. De forskellige varer og tjenesteydelser grupperes i første omgang i ca. 500 basisaggregater, for hvilke der beregnes basisindeks. Basisindeksene sammenvejes til delindeks, som igen aggregeres til det samlede forbrugerprisindeks. I forbrugerprisindekset anvendes der primært indirekte kvalitetskorrektion ved udskiftninger i stikprøven., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Forbrugerprisindekset anses generelt som en troværdig statistik, hvilket understøttes af brugernes udmeldinger og vurderinger., Centrale brugere er bl.a. Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Nationalbanken samt banker og andre finansielle virksomheder., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er ikke foretaget nogen beregning af stikprøveusikkerheden i forbrugerprisindekset, da stikprøven ikke er trukket simpelt tilfældigt, men forbrugerprisindeksets kvalitet vurderes til at være høj. I forbindelse med COVID-19 er usikkerheden større end normalt da det har været svært at samle priser ind og mange brancher er lukket ned., Udover den almindelige stikprøveusikkerhed er der en række kilder til potentiel bias (skævhed) i forbrugerprisindekset. Dels grundet forbrugernes substitutioner mellem varer og forretninger og dels som følge af vareudskiftninger i stikprøven., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Forbrugerprisindekset offentliggøres den 10. eller første hverdag herefter, i måneden efter indsamlingsmåneden. , Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., De husstandsopdelte forbrugerprisindeks offentliggøres to gang årligt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Forbrugerprisindekset er relateret til det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) og til nettoprisindekset. Fra januar 2001 er den eneste forskel mellem det nationale forbrugerprisindeks og HICP dækningen af varer og tjenester, idet ejerboliger kun indgår i forbrugerprisindekset og ikke i HICP. Forbrugerprisindekset hænger sammen med nettoprisindekset. De to indeks omfatter samme grupper af varer og tjenester, og beregnes efter samme metode. Den eneste forskel mellem de to indeks er det anvendte prisbegreb, da skatter og afgifter fratrækkes priserne i nettoprisindekset, samt vægtningen., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Forbruger- og nettoprisindeks, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Forbrugerprisindeks, . Derudover indgår statistikken i , Statistisk Tiårsoversigt, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/forbrugerprisindeks

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Standardberegnet lønindeks

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Eva Borg , 24 78 53 57 , EVB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Standardberegnet lønindeks 2026 , Tidligere versioner , Standardberegnet lønindeks 2025, Standardberegnet lønindeks 2024, Standardberegnet lønindeks 2023, Standardberegnet Lønindeks 2021, Standardberegnet Lønindeks 2020, Standardberegnet Lønindeks 2019, Standardberegnet Lønindeks 2018, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , Standardberegnet lønindeks. Metode efter serviceeftersyn 2022-2023 (pdf), Standardberegnede lønindeks belyser lønudviklingen for lønmodtagere i Danmark, så vidt muligt renset for ændringer i beskæftigelsessammensætningen på arbejdsmarkedet, fx forskydninger af lønmodtagere mellem brancher og/eller arbejdsfunktion. Statistikken anvendes bl.a. til konjunkturovervågning, reguleringer af kontrakter, analyser af lønudviklingen og som input til beregningen af Nationalregnskabet., Statistikken er udarbejdet siden 2018 med data tilbage til 1. kvartal 2016. Et revideret indeks og tidsserie er udgivet maj 2023 med data tilbage fra 2016. , Indhold, Det standardberegnede lønindeks er et kvartalsvist estimat af lønudviklingen for lønmodtagere i Danmark, så vidt muligt renset for ændringer i beskæftigelsessammensætningen, fx forskydninger af lønmodtagere mellem brancher og/eller arbejdsfunktion. Statistikken viser udviklingen i den gennemsnitlige timeløn for lønmodtagere opgjort på sektor, branche (DB07) og hovedarbejdsfunktion (DISCO-08). Hvert kvartal offentliggøres en indeksværdi og en årsstigning., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles kvartalsvist. For den offentlige sektor indsamles alle lønforhold, mens der for den private sektor indsamles lønforhold via en stikprøve af virksomheder. De indsamlede data gennemgår validering på aggregeret niveau (for nøglevirksomheder i den private sektor) og på individniveau gennem en kombination af valideringsregler for timelønnen for det enkelte lønforhold. Timelønnen vurderes ud fra sektor, branche, hovedarbejdsfunktion og aflønningsform. Når data er valideret beregnes basisindeks for hver homogene gruppe, som herefter aggregeres til del- og totalindeks på sektor-, branche- eller hovedarbejdsfunktionsniveau., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Det standardberegnede lønindeks er relevant for private virksomheder og organisationer samt ministerier og andre offentlige institutioner, som grundlag for analyse af konjunkturer, internationale sammenligninger mv. Private virksomheder samt ministerier mv. udgør de centrale brugere. Indeksene anvendes især i forbindelse med forskellige prisregulering af kontrakter, samt reguleringsordningen i de offentlige overenskomster. Statistikkens grunddata og resultater anvendes også på andre statistikområder i Danmarks Statistik, fx som input til udarbejdelse af nationalregnskabet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens præcision er større for lønmodtagere i de offentlige sektorer end for lønmodtagere i den private sektor. Dette skyldes, at datagrundlaget for lønmodtagere i de offentlige sektorer (stort set) udgøres af samtlige lønforhold, mens lønudviklingen for lønmodtagere i den private sektor er estimeret ud fra en stikprøve af virksomheder. For sidstnævnte påvirkes præcisionen af stikprøveusikkerhed, kompletheden af de indberettede oplysninger samt manglende indberetninger. Påvirkningen på indekset er ukendt., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Standardberegnet lønindeks udgives to måneder efter referencekvartalets udløb. Statistikken offentliggøres typisk uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Det standardberegnede lønindeks har en tidsserie startende i 1. kvartal 2016, og det blev første gang offentliggjort i december 2018. Der eksisterer enkelte statistikker i udlandet, som delvist kan sammenlignes med det standardberegnede lønindeks. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres standardberegnede lønindeks under emnet , Løn, . Endvidere foreligger indeksene på emnesiden , Løn, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/standardberegnet-loenindeks

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Engroshandlens handelsvarelagre

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Mathias Dybdahl Bluhme , 40 22 56 37 , MDB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Engroshandlens handelsvarelagre 2026 , Tidligere versioner , Engroshandlens handelsvarelagre 2025, Engroshandlens lagre 2024, Industriens og engroshandlens lagre 2022, Industriens og engroshandlens lagre 2021, Industriens og engroshandlens lagre 2019, Industriens og engroshandlens lagre 2018, Industriens og engroshandlens lagre 2017, Industriens og engroshandlens lagre 2016, Industriens og engroshandlens lagre 2015, Industriens og engroshandlens lagre 2014, Formålet med statistikken engroshandlens lagre er at belyse lagerændringer i engroshandel bl.a. til brug for det kvartalsvise nationalregnskab. Statistikken blev første gang offentliggjort for 1987, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2001 og frem. , Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af værdien af engroshandelens lagre i mio. kr. Lagrene fordeles efter brancher. Statistikken formidles via Statistikbanken. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data om lagerbeholdninger på den sidste dag i kvartalet indsamles fra en stikprøve på ca. 250 enheder. De indberettede data kvalitetssikres, hvorefter der sker en opregning fra stikprøven til populationen. Udvalgte serier sæsonkorrigeres., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er vigtig for opgørelsen af det kvartalsvise Nationalregnskab. Herudover bruges den i ministerier, banker, interesseorganisationer og af andre, der ønsker at inddrage lagerbevægelserne i den aktuelle konjunkturvurdering., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken opgøres med en stikprøve som ikke er blevet opdateret årligt og med en simpel metode. Det vurderes dog stadig, at statistikken giver en god indikation af lagerændringerne, da alle de største virksomheder er med - og det er i overvejende grad dem, der tegner sig for de væsentligste lagerbevægelser., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer ca. 55 dage efter kvartalets afslutning med høj punktlighed. Statistikken er endelig efter et halvt år., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Mange andre lande laver statistik over lagerændringer, men der er ingen international eller europæisk regulering, der sikrer sammenlignelighed. I Regnskabsstatistik for private byerhverv opgøres lagerbeholdninger i slutningen af året. Statistikken går tilbage i 1987., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Engroshandlens lagre, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/engroshandlens-handelsvarelagre

Statistikdokumentation