Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3211 - 3220 af 3998

    Statistikdokumentation: Emissionsregnskab

    Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Leif Hoffmann , 23 69 58 63 , LHF@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Emissionsregnskab 2025 , Tidligere versioner , Emissionsregnskab 2024, Emissionsregnskab 2023, Emissionsregnskab 2022, Emissionsregnskab 2021, Emissionsregnskab (inklusiv klimaaftrykket) 2020, Emissionsregnskab 2019, Emissionsregnskab 2018, Emissionsregnskab 2017, Emissionsregnskab 2016, Emissionsregnskab 2015, Udslip til luft 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , Metodedokument for statistikbanktabel LABY34 (pdf), Formålet med emissionsregnskabet er at belyse udledning af drivhusgasser og andre luftforurenende stoffer, der kommer fra virksomhedernes og husholdningernes energiforbrug samt udledning fra aktiviteter, der ikke relaterer sig til brug af energi. Regnskabet kan bruges i analyser af klima- og miljøøkonomiske spørgsmål, herunder belysning af de bagvedliggende årsager til udviklingen i udledning af drivhusgasser og luftforurenende stoffer. Emissionsregnskabet er udarbejdet for 1990 og frem i overensstemmelse med SEEA, System of Environmental Economic Accounting, som er publiceret af FN og en række andre internationale organisationer. Emissionsregnskabet er en del af Grønt Nationalregnskab. , Indhold, Emissionsregnskabet er en årlig opgørelse af udledning til luft af drivhusgasser og andre luftforurenende stoffer opgjort i ton. Statistikken opdeles på brancher. Opbygningen af emissionsregnskabet gør, at oplysningerne umiddelbart kan bruges til analyser af sammenhængen mellem økonomiske aktiviteter beskrevet i nationalregnskabet og de miljørelaterede forhold. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Emissionsregnskab opstilles ved at tage udgangspunkt i energiregnskabet for de emissioner, der er forårsaget af energiforbrug og branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter. Der tilføjes derefter oplysninger om ikke-energirelaterede udledninger. Datavalidering foretages først i de enkelte primærstatistikker. Data beregnes, fordeles og afstemmes i processen af udarbejdelsen af statistik og afslutningsvis sker der den endelige datavalidering af kilderne i forhold til hinanden., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Regnskabet er relevant for alle, der ønsker oplysninger om sammenhængen mellem økonomi på den ene side og miljø og naturressourcer på den anden side. Regnskabet efterspørges bl.a. af ministerier, styrelser, konsulentvirksomheder. Desuden indgår regnskabet i de europæiske miljøøkonomiske regnskaber som indsamles af Eurostat., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Kombinationen af naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige metoder, antagelser og beregninger i regnskabet for udledninger til luft gør, at der vil være usikkerheder knyttet til opgørelserne af de fysiske mængder. Usikkerheden på tallene i regnskabet for udledninger til luft er forbundet med usikkerheden på de kilder, der anvendes. Den begrebsmæssigt konsistente - og over tid ensartede - bearbejdning af kilderne bidrager dog til en reduktion af usikkerheden. Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. ni måneder efter referenceårets udgang, og udkommer normalt uden forsinkelser i forhold til det planlagte tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Tabellernes brancheklassifikation er som nationalregnskabets, der er afledt af Danmarks Statistiks branchegrupperingskode, DB07. Regnskabet er opstillet konsistent, og der er fuld sammenlignelighed over tid. På mere aggregeret niveau er det danske regnskab sammenligneligt med emissionsregnskaber for andre EU-lande, som følge af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 691/2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Energi- og emissionsregnskaber, . Statistikken er en del af , Grønt Nationalregnskab, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/emissionsregnskab

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Børnefamilieydelse og børnetilskud

    Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Morten Steenbjerg Kristensen , 20 40 38 73 , MRT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Børnefamilieydelse og børnetilskud 2025 , Tidligere versioner , Børnefamilieydelse og børnetilskud 2024, Børnefamilieydelse og børnetilskud 2023, Børnefamilieydelse og børnetilskud 2022, Børnefamilieydelse og børnetilskud 2021, Børnefamilieydelse og børnetilskud 2020, Børnefamilieydelse og børnetilskud 2019, Børnefamilieydelse og børnetilskud 2018, Børnefamilieydelse og børnetilskud 2017, Børnefamilieydelse og børnetilskud 2016, Børnefamilieydelse og børnetilskud 2015, Børnefamilieydelse og børnetilskud 2014, Børnefamilieydelse og børnetilskud 2013, Formålet med statistikken over Børnefamilieydelse og børnetilskud er at belyse antallet af modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse, og hvor mange børn de modtager ydelser for. Statistikken blev første gang udarbejdet for skatteåret 1957/58, og har haft sin nuværende form siden 1. kvartal 2017., Indhold, Børnefamilieydelse og børnetilskud er en årlig opgørelse over antallet personer, der modtager børnefamilieydelser og børnetilskud samt beløbet modtaget i ydelse. Statistikken bygger fra 2017 på ydelser og tilskud udbetalt for hvert kvartal. Statistikken udkommer i Statistikbanken. Statistikken opdeles efter tilskudsart og geografisk efter område. Fra 2017 er der tale om udbetalte beløb - disse adskiller sig fra bevilligede beløb ved at indeholde evt. efterreguleringer af ydelser fra tidligere kvartaler., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles kvartalsvist fra Udbetaling Danmarks register over udbetalinger af børn- og ungeydelser og børnetilskud via Netcompany. De indsamlede data undersøges for forskellige typer af fejl heriblandt dubletter. Data aggregeres kvartalsvist og grupperes efter tilskudsart og område., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugere af denne statistik er ministerier, styrelser, Lovmodellen, Kommunernes Landsforening, kommuner og forskere. Statistikken anvendes bl.a. til den kommunale udligningsordning. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på data fra det administrative register over alle udbetalinger af børnefamilieydelser og -tilskud. Data inkluderer endvidere efterreguleringer, der laves som følge af fejl i tidligere udbetalinger. Omkring 10 pct. af alle, der modtager Børnefamilieydelser og -tilskud, oplever efterreguleringer, og mindst halvdelen af efterreguleringerne drejer sig om beløb under 1.000 kr., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer senest fire måneder efter slutningen af 4. kvartal. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er i sin nuværende form udarbejdet siden 2017, hvor ATP og Udbetaling Danmark overtog udbetalingerne fra KMD. Forskellen til de dataserier, der stopper i 2016 og de nuværende, er, at de nye data inkluderer efterreguleringer. I Statistikbanken findes data fra 1982 og frem. Statistikken er kilde til indkomststatistikkens og levevilkårsundersøgelsens data om børnefamilieydelser. Der er hermed intern konsistens, når der ses bort fra, at statistikkernes populationer ikke er ens., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Børnetilskud og børnefamilieydelse, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/boernefamilieydelse-og-boernetilskud

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Den månedlige arbejdskraftundersøgelse (Afsluttet)

    Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Daniel F. Gustafsson , 20 51 64 72 , dfg@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2026 Måned 01 , Tidligere versioner , Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2022 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2022 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2022 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2022 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2022 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2022 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2014 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2014 Måned 11, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , Spørgeskema (pdf), Questionnaire (pdf), Formålet med Den månedlige arbejdskraftundersøgelse er at belyse den aktuelle udvikling i beskæftigelse og ledighed på arbejdsmarkedet. Statistikken anvendes især til konjunkturovervågning og giver hurtige, højfrekvente indikatorer, som supplerer den kvartalsvise og årlige Arbejdskraftundersøgelse. Den månedlige arbejdskraftundersøgelse er udgivet første gang i oktober 2013, er siden blevet tilbageberegnet og er i sin nuværende form sammenlignelig fra januar 2008 og frem., Indhold, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse belyser den 15-74-årige befolknings tilknytning til arbejdsmarkedet. Befolkningen opdeles i personer i arbejdsstyrken og personer uden for arbejdsstyrken. Personer i arbejdsstyrken opdeles yderligere i to grupper: beskæftigede og arbejdsløse (AKU-ledige). Der offentliggøres månedlige tal for ledighedsprocent, beskæftigelsesfrekvens og erhvervsfrekvens. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Den månedlige Arbejdskraftundersøgelse er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse, og tallene bliver opregnet med registerbaseret hjælpeinformation. Grundet den mindre stikprøve, opregnes tallene med mindre detaljerede oplysninger end kvartalsstatistikken. Stikprøven opregnes til befolkningen, som den så ud ved udgangen af det foregående kvartal. Efter opregningen benchmarkes tallene mod de tilsvarende kvartalsserier, hvorefter de sæsonkorrigeres., AKU-arbejdsmarkedstilknytningen er for december delvis baseret på en fremskrivning med inddragelse af information fra administrative registre. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Den månedlige AKU er et supplement til den kvartalsvise AKU. Grundet den mindre stikprøvestørrelse i den månedlige AKU udgives der kun aggregerede serier på ledighedsprocent, beskæftigelsesfrekvens og erhvervsfrekvens. Månedstallet giver således en hurtig løbende opdatering på udviklingen på arbejdsmarkedet. Månedstallene anvendes af mange brugere, fx ministerier, internationale organisationer og journalister, men hovedsageligt af Eurostat i deres publicering af den samlede ledighed i EU., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Grundet den lavere stikprøvestørrelse og manglen på overlap mellem måneder, er kvaliteten lavere på månedstallene sammenlignet med kvartalstallene. Derfor publiceres der kun på udvalgte hovedtal for beskæftigelsen og ledigheden., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres i slutningen af den efterfølgende måned fra referencemåneden. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, I Eurostat figurerer månedstal for AKU tilbage til 1983. Det er dog først fra januar 2008, at den herværende månedsstatistik er gældende. Dette konstituerer et brud, som man skal være opmærksom på ved lange tidsserier. Der leveres hver måned data til EU's statistik bureau, Eurostat, hvor data for samtlige EU-lande kan findes. Man skal være opmærksom på, at det ikke er alle lande, som producerer månedstal på samme måde., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse offentliggøres i Statistikbanken i tabellen , AKU111M, : Arbejdsmarkedstilknytning (procent) efter sæsonkorrigering, beskæftigelsesstatus, og tid., Forskellen mellem AKU-ledighed og den registerbaserede ledighedsstatistik beskrives på , Ledighedsbegreber, ., Al data leveres til EU's statistikbureau, , Eurostat, , hvor data for samtlige EU-lande kan findes., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/den-maanedlige-arbejdskraftundersoegelse--afsluttet-

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Nationalregnskab, finansielle konti

    Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Jesper Søgaard Dreesen , 51 64 92 61 , JSD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Nationalregnskab, finansielle konti 2026 , Tidligere versioner , Nationalregnskab, finansielle konti 2025, Nationalregnskab, finansielle konti 2024, Nationalregnskab, finansielle konti 2023, Nationalregnskab, finansielle konti 2022, Nationalregnskab, finansielle konti 2021, Nationalregnskab, finansielle konti 2020, Finansielle konti 2018, Finansielle konti 2017, Finansielle konti 2016, Finansielle konti 2015, Finansielle konti 2014, Finansielle konti 2013, Finansielle konti er en del af nationalregnskabssystemet, der viser, hvordan økonomiens institutionelle sektorer placerer/finansierer deres finansielle nettoopsparing, og hvordan den finansielle nettoformue er placeret i finansielle instrumenter. Danmarks Statistik offentliggjorde årlige finansielle konti for første gang i 2001, mens Danmarks Nationalbank offentliggjorde kvartalsvise tal første gang i 2004. Fra september 2020 produceres nationalregnskabets årlige og kvartalsvise finansielle konti i et samarbejde mellem Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik., Indhold, Finansielle konti er en del af nationalregnskabssystemet og består af sammenhængende definitioner og klassifikationer, der viser, hvorledes økonomiens institutionelle sektorer placerer/finansierer deres finansielle nettoopsparing, og hvordan den finansielle nettoformue er placeret i finansielle instrumenter. Finansielle konti er en kvartalsvis og årlig opgørelse og består af den finansielle transaktionskonto, omvurderingskontoen, kontoen for andre mængdemæssige ændringer samt henholdvis primo- og ultimobalancerne. Kontaktoplysninger til Danmarks Nationalbank fremgår af Øvrige oplysninger., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles løbende henover året fra mange forskellige kilder. Herefter bearbejdes data i forhold til nationalregnskabets begrebsapparat, hvor det kan være nødvendigt at rette henvendelse til den konkrete kilde med opklarende spørgsmål til data. Der kan være behov for at beregne estimater for de data, der ikke er tilgængelige ved det pågældende udgivelsestidspunkt. Når alle kilder er indhentet foretages en række afstemninger for at sikre den interne konsistens, som er grundlaget for nationalregnskabet. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Formålet med denne statistik er at belyse virksomhedernes og husholdningernes formue- og gældsforhold samt den overordnede finansielle stabilitet i samfundet. Finansielle konti har relevans for alle, der beskæftiger sig med samfundsøkonomiske forhold. Det rækker fra Danmarks Nationalbank, finansielle institutioner, de økonomiske ministerier, interesseorganisationer og finansielle analytikere. Pressen er især interesseret i tallene for husholdningssektoren., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Nationalregnskabets finansielle kontis evne til præcist at beskrive den økonomiske virkelighed afhænger dels af usikkerheden forbundet med kilderne og dels af de modelantagelser, der ligger til grund for udarbejdelsen. Nogle dele kan opgøres mere præcist end andre, da der kan benyttes kildedata med høj detaljegrad. De første bud på en periodes finansielle konti vil være mere usikre end den endelige version, som kommer efter to et halvt år, da der løbende revideres når nye kilder er tilgængelig. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Den første version af de kvartalsvise finansielle konti offentliggøres 90 dage efter kvartalets udløb. I forbindelse med offentliggørelsen af 4. kvartal ultimo marts, offentliggøres også den første version af de årlige finansielle konti. De endelige kvartalsvise og årlige finansielle konti udgives to et halvt år efter tællingsperioden. Nationalregnskabet publiceres rettidigt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Nationalregnskabets finansielle konti udarbejdes efter internationale retningslinjer og vil derfor være sammenlignelig på tværs af lande. De gældende retningslinjer blev implementeret i 2014. , Fra og med september 2020 er der fuld sammenlignelighed mellem de kvartalsvise- og årlige finansielle konti fra 2017 og frem. , I Danmarks Nationalbank findes kvartalsvise tal tilbage til 2005, mens man hos Danmarks Statistik finder årlige tal tilbage til 1995. For perioden før 2017 stemmer de to statistikker dog ikke overens, hvilket primært kan tilskrives forskellige kilder eller metodemæssige valg., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnerne , Samlet nationalregnskab, og , Sektorfordelt nationalregnskab, samt i Nationalbankens Statistikbank under emnet , Finansielle konti, . , Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/nationalregnskab--finansielle-konti

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Klimaaftryk (eksperimentel statistik)

    Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Bogomil Emilov Iliev , 21 18 78 92 , BOI@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Klimaaftryk (eksperimentel statistik) 2024 , Tidligere versioner , Klimaaftryk (eksperimentel statistik) 2021, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , Technical report Consumption based greenhouse gas account for Denmark (pdf), Formålet med statistikken er at belyse den globale udledning af drivhusgasser fra forsyningskæderne til dansk endelig anvendelse (dansk forbrug, investering og eksport). Statistikken viser sammenhænge mellem dansk endelig anvendelse og udledninger af drivhusgasser fra dansk og international produktion. Den globale udledning af drivhusgasser fra dansk forbrug og investering udgør Danmarks Klimaaftryk. Statistikken er eksperimentel, og er blevet udarbejdet siden 2021 i samarbejde med Energistyrelsen, der anvender den til den årlige udgivelse "Danmarks Globale Klimapåvirkning – Global Afrapportering"., Indhold, Statistikken viser mængden af drivhusgas, der er blevet udledt i forsyningskæderne til dansk endelig anvendelse årligt fra 1990 og frem. Udledningerne er fordelt på typer af endelig anvendelse, udledende brancher og lande, samt på leverende brancher. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Klimaaftrykket beregnes med en multiregional miljøøkonomisk input-output (MRIO) model, der kobler data fra Danmarks Statistik om dansk produktion og drivhusgasudledning sammen med data fra den internationale database EXIOBASE om international produktion og drivhusgasudledning., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Klimaaftrykket er relevant for alle, der er interesserede i sammenhænge mellem dansk forbrug og investering og global udledning af drivhusgasser. Klimaaftrykket udarbejdes i samarbejde med Energistyrelsens Center for Systemanalyse, der bruger den i deres årlige rapport "Danmarks Globale Klimapåvirkning – Global Afrapportering"., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens samlede præcision er ikke så høj som andre statistikker fra Danmarks Statistik, der er baseret på direkte observerbare data. Hovedparten af tallene i denne statistik er resultatet af beregninger med danske og internationale input-output-modeller. Specielt den internationale input-output-model er usikker, fordi den er en sammenstilling af tal fra mange lande af uensartet kvalitet. Det vurderes dog, at præcisionen er så god som den kan blive på nuværende tidpunkt, når tilgængelige kilder og metoder tages i betragtning., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Klimaaftrykket er en eksperimentel statistik og har endnu ikke fast udgivelsestid. Når et udgivelsestidspunkt fastlægges, bliver det offentliggjort i Danmarks Statistiks udgivelseskalender. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet for 1990 og frem og er sammenlignelig over tid. Statistikken er lavet i samarbejde med Energistyrelsen og anvendes til Energistyrelsens rapport "Danmarks Globale Klimapåvirkning – Global Afrapportering". Der vil derfor være fuld overensstemmelse mellem resultater offentliggjort af Energistyrelsen og Danmarks Statistik., Da der endnu ikke er fuld international enighed om metoder og datagrundlag til at beregne klimaaftryk, vil der ikke nødvendigvis være fuld sammenlignelighed med andre institutioners eller andre landes opgørelser., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres klimaaftrykket under emnet , Energi- og emissionsregnskaber, i tabel AFTRYK1., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/klimaaftryk--eksperimentel-statistik-

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Produktion af frugt og grønt

    Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Martin Lundø , Hent statistikdokumentation som pdf, Produktion af frugt og grønt 2025 , Tidligere versioner , Statistikken beskriver produktionen af frugt og grøntsager i Danmark. Statistikken indgår i belysningen af fødevareerhvervet og dets produktion og er en opfyldelse af EU-forordning, (EU) 2022/2379 (SAIO). Statistikken er udarbejdet i sin nuværende form siden 2025. Statistikken supplerer andre statistikker om vegetabilsk produktion, herunder høsten af korn, raps og bælgsæd samt grovfoder. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse over produktion af frugt og grøntsager i høstet areal (hektar) og produktion (tons). Statistikken opgøres fordelt på afgrøder. Udvalgte afgrøder opgøres desuden efter økologisk produktionsform. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik samt i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Tallene er indsamlet i en årlig spørgeskemabaseret undersøgelse blandt bedrifter, der har søgt om arealstøtte (grundbetaling), eller som har væksthus. Statistikken er en totaltælling blandt bedrifter, som opfylder disse minimumsgrænser for hver afgrødegruppe. Data indsamles årligt via et webspørgeskema. De indsamlede data fejlsøges ud fra konsistensregler og udbyttegrænser. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken belyser produktion af frugt og grøntsager og bruges af erhvervet (landbrug og gartneri), forskere, EU, myndigheder samt til beregning af BNP., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Den samlede præcision betragtes som god. Der er ingen stikprøveusikkerhed, men der kan være skøn i angivelsen af produktion i vægt. Et mindre antal besvarelser imputeres. Statistikken følger EU-standarder. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres senest maj, 5 måneder efter referenceperiodens udløb. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Tilsvarende statistikker udarbejdes blandt EU-medlemslande. Statistikken opfylder EU-forordninger og -guidelines. Der findes ingen anden dansk statistik om emnet. Der er tidligere udgivet tal for perioden 2003-2024. Dataindsamlingen for de enkelte afgrøder er dog kun gennemført i udvalgte år, hvorfor produktionen i de mellemliggende år er baseret på udbytteskøn. Høstet areal indgår kun for indsamlingsårene., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Vegetabilsk produktion, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/produktion-af-frugt-og-groent

    Statistikdokumentation

    Fire ud af ti holdt ferie i uge 29 i 2023

    Juli er den måned, hvor flest danskere holder ferie i løbet af året. Det er også den måned, flest passagerer stiger ombord på et fly., 12. juli 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Så blev det sommer og dermed også sommerferie for mange danskere. Skolerne er nemlig lukkede, og der er skruet ned for personalet i daginstitutionerne. Når der skal planlægges ferie på arbejdspladsen, er juli også den måned, hvor flest kontorstole står tomme, og byggepladser rundt omkring i landet ligger øde hen., I 2023 holdt 41 pct. af de beskæftigede ferie i uge 29, som ligger midt i juli. Uge 29 var tæt efterfulgt af uge 30, hvor 40 pct. kunne lade arbejdstøjet ligge i skuffen. Sommermånederne blev dog lige netop overgået af juleugen – uge 52 – hvor 42 pct. af de beskæftigede holdt ferie i 2023., ”Juli er typisk det tidspunkt på året, hvor flest holder sommerferie. Især uge 29 og 30 skiller sig ud, hvor omkring fire ud af ti beskæftigede holder fri – det er nogenlunde samme niveau som juleugen. Disse uger i juli ligger i den periode, der traditionelt bliver kaldt industriferien, hvor skolerne er lukkede, og hvor en del arbejdspladser også opfordrer deres ansatte til at holde fri,” siger Daniel F. Gustafsson, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Ifølge ferieloven har man som lønmodtager ret til at afholde tre ugers sammenhængende ferie i hovedferien, hvilket er tidspunktet fra 1. maj til 30. september.  , Andel af beskæftigede, der holdt ferie, fordelt på uger, 2023, Kilde: Særkørsel pba. Arbejdskraftundersøgelsen, Flest sætter sig ombord på et fly i juli, Samtidig med, at der er mange danskere, der holder ferie i juli, er det også den måned, hvor flest vælger at tage en tur til udlandet. Sidste år afgik flyet i juli for næsten 1,7 mio. af lufthavnenes knap 15 mio. internationalt afrejsende passagerer i 2023. Sommermånederne (juni, juli og august) udgjorde til sammen næsten en tredjedel af de internationalt afrejsende passagerer. , ”Antallet af passagerer topper i sommermånederne, og især juli er den store rejsemåned. Vintermånederne er de mindst populære, når det kommer til internationale flyvninger. Det er præcis det samme rejsemønster, vi ser hvert år, hvis vi ser bort fra årene med COVID-19,” siger Majbrit Holst, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Lufthavnenes aktivitet er endnu ikke helt tilbage på niveauet fra før COVID-19, men der er sket en markant stigning i antallet af passagerer i 2023 i forhold til året før og en endnu større stigning i forhold til 2021. Både i 2021 og 2022 var befolkningens rejsevaner hele året påvirket af nedlukninger på grund af COVID-19. Landene lukkede ned i 2020 efter skisæsonen, så januar og februar dette år var ikke påvirket af pandemien., Der skelnes ikke mellem ferie- og forretningsrejsende i tallene for afrejsende passagerer., Afrejsende passagerer fra danske lufthavne til internationale destinationer, januar 2013 til marts 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyv92, Når vi i 2023 rejste på ferie til udlandet med mindst fire overnatninger, var vores favoritdestinationer Spanien, Italien, Grækenland, Tyskland og Frankrig. For fire ud af fem rejsende stod den på badeferie, og to ud af tre tog flyet til deres ferie. Det viser den seneste opgørelse over , danskernes ferie- og forretningsrejser for år 2023, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-07-12-fire-ud-af-ti-holdt-ferie-i-uge-29-i-2023

    Bag tallene

    Statistikdokumentation: Animalske landbrugsprodukter

    Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Mona Larsen , 24 81 68 47 , MLA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Animalske landbrugsprodukter 2024 , Tidligere versioner , Animalske landbrugsprodukter 2023, Animalske landbrugsprodukter 2022, Animalske landbrugsprodukter 2021, Animalske landbrugsprodukter 2020, Animalske landbrugsprodukter 2017, Animalske landbrugsprodukter 2016, Animalske landbrugsprodukter 2015, Animalske landbrugsprodukter 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , CELEX_2004R0138_DA (pdf), Statistikken belyser størrelsen af produktionen af animalske landbrugsprodukter i Danmark. Statistikken anvendes til at følge pris- og mængdeudviklingen, samt den samlede værdi i den animalske produktion. Statistikkerne om animalske landbrugsprodukter har en lang historie og siden 1900 er det muligt at sammenligne tidsserier for hovedtallene, men fra 1945 har der været fyldestgørende statistik på området., Indhold, Animalske landbrugsprodukter er en månedlig, kvartalsvis og årlig opgørelse af den samlede animalske produktion, samt af de animalske hovedprodukter. Statistikken opgøres i mio. kr. og som mængde- og prisindeks fordelt på varegrupper., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på primære statistikker om animalsk produktion, herunder statistik om mælk og mejeriprodukter og slagtedyr og kødproduktion mv. I de enkelte statistikker er de indkomne data tjekket for komplethed og konsistens samt sammenhæng med tidligere perioder. Data tjekkes igen for komplethed og konsistens samt sammenhæng med tidligere peioder i forbindelse med aggregering og beregning af mængde- og prisindeks samt samlede værdier for animalske landbrugsprodukter., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af ministerierne, landbrugets organisationer, som grundlag til at udarbejde analyser og prognoser. Statistikkens grunddata og resultater indgår også i Nationalregnskabet. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Usikkerheden i animalsk produktion er forbundet med usikkerheden i de primære statistikker. Der er periodiseringer, som kan give lidt usikkerhed eller skævheder, men oplysningerne fra mejerier og slagterier er meget eksakte. Der er nogen usikkerhed i skøn over producenternes eget forbrug., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1900, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1946. I forhold til statistikken om Priser og prisindeks for jordbrug, kan der være en lille forskel i disse i forhold til de prisindeks, der er i Animalske landbrugsprodukter. Dette skyldtes, en lille forskel i vægtsammensætningen på de enkelte grupper. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik om , Animalsk produktion, og , Jordbrugets prisforhold, . Tallene offentliggøres i Statistikbanken under , Økonomi for landbrug og gartneri, . Se mere på emnesiden om , Økonomi for landbrug og gartneri, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/animalske-landbrugsprodukter

    Statistikdokumentation

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation