Søgeresultat

Statistikdokumentation: Nationalregnskab, finansielle konti

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Jesper Søgaard Dreesen , 51 64 92 61 , JSD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Nationalregnskab, finansielle konti 2026 , Tidligere versioner , Nationalregnskab, finansielle konti 2025, Nationalregnskab, finansielle konti 2024, Nationalregnskab, finansielle konti 2023, Nationalregnskab, finansielle konti 2022, Nationalregnskab, finansielle konti 2021, Nationalregnskab, finansielle konti 2020, Finansielle konti 2018, Finansielle konti 2017, Finansielle konti 2016, Finansielle konti 2015, Finansielle konti 2014, Finansielle konti 2013, Finansielle konti er en del af nationalregnskabssystemet, der viser, hvordan økonomiens institutionelle sektorer placerer/finansierer deres finansielle nettoopsparing, og hvordan den finansielle nettoformue er placeret i finansielle instrumenter. Danmarks Statistik offentliggjorde årlige finansielle konti for første gang i 2001, mens Danmarks Nationalbank offentliggjorde kvartalsvise tal første gang i 2004. Fra september 2020 produceres nationalregnskabets årlige og kvartalsvise finansielle konti i et samarbejde mellem Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik., Indhold, Finansielle konti er en del af nationalregnskabssystemet og består af sammenhængende definitioner og klassifikationer, der viser, hvorledes økonomiens institutionelle sektorer placerer/finansierer deres finansielle nettoopsparing, og hvordan den finansielle nettoformue er placeret i finansielle instrumenter. Finansielle konti er en kvartalsvis og årlig opgørelse og består af den finansielle transaktionskonto, omvurderingskontoen, kontoen for andre mængdemæssige ændringer samt henholdvis primo- og ultimobalancerne. Kontaktoplysninger til Danmarks Nationalbank fremgår af Øvrige oplysninger., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles løbende henover året fra mange forskellige kilder. Herefter bearbejdes data i forhold til nationalregnskabets begrebsapparat, hvor det kan være nødvendigt at rette henvendelse til den konkrete kilde med opklarende spørgsmål til data. Der kan være behov for at beregne estimater for de data, der ikke er tilgængelige ved det pågældende udgivelsestidspunkt. Når alle kilder er indhentet foretages en række afstemninger for at sikre den interne konsistens, som er grundlaget for nationalregnskabet. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Formålet med denne statistik er at belyse virksomhedernes og husholdningernes formue- og gældsforhold samt den overordnede finansielle stabilitet i samfundet. Finansielle konti har relevans for alle, der beskæftiger sig med samfundsøkonomiske forhold. Det rækker fra Danmarks Nationalbank, finansielle institutioner, de økonomiske ministerier, interesseorganisationer og finansielle analytikere. Pressen er især interesseret i tallene for husholdningssektoren., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Nationalregnskabets finansielle kontis evne til præcist at beskrive den økonomiske virkelighed afhænger dels af usikkerheden forbundet med kilderne og dels af de modelantagelser, der ligger til grund for udarbejdelsen. Nogle dele kan opgøres mere præcist end andre, da der kan benyttes kildedata med høj detaljegrad. De første bud på en periodes finansielle konti vil være mere usikre end den endelige version, som kommer efter to et halvt år, da der løbende revideres når nye kilder er tilgængelig. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Den første version af de kvartalsvise finansielle konti offentliggøres 90 dage efter kvartalets udløb. I forbindelse med offentliggørelsen af 4. kvartal ultimo marts, offentliggøres også den første version af de årlige finansielle konti. De endelige kvartalsvise og årlige finansielle konti udgives to et halvt år efter tællingsperioden. Nationalregnskabet publiceres rettidigt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Nationalregnskabets finansielle konti udarbejdes efter internationale retningslinjer og vil derfor være sammenlignelig på tværs af lande. De gældende retningslinjer blev implementeret i 2014. , Fra og med september 2020 er der fuld sammenlignelighed mellem de kvartalsvise- og årlige finansielle konti fra 2017 og frem. , I Danmarks Nationalbank findes kvartalsvise tal tilbage til 2005, mens man hos Danmarks Statistik finder årlige tal tilbage til 1995. For perioden før 2017 stemmer de to statistikker dog ikke overens, hvilket primært kan tilskrives forskellige kilder eller metodemæssige valg., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnerne , Samlet nationalregnskab, og , Sektorfordelt nationalregnskab, samt i Nationalbankens Statistikbank under emnet , Finansielle konti, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/nationalregnskab--finansielle-konti

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Klimaaftryk (eksperimentel statistik)

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Bogomil Emilov Iliev , 21 18 78 92 , BOI@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Klimaaftryk (eksperimentel statistik) 2024 , Tidligere versioner , Klimaaftryk (eksperimentel statistik) 2021, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , Technical report Consumption based greenhouse gas account for Denmark (pdf), Formålet med statistikken er at belyse den globale udledning af drivhusgasser fra forsyningskæderne til dansk endelig anvendelse (dansk forbrug, investering og eksport). Statistikken viser sammenhænge mellem dansk endelig anvendelse og udledninger af drivhusgasser fra dansk og international produktion. Den globale udledning af drivhusgasser fra dansk forbrug og investering udgør Danmarks Klimaaftryk. Statistikken er eksperimentel, og er blevet udarbejdet siden 2021 i samarbejde med Energistyrelsen, der anvender den til den årlige udgivelse "Danmarks Globale Klimapåvirkning – Global Afrapportering"., Indhold, Statistikken viser mængden af drivhusgas, der er blevet udledt i forsyningskæderne til dansk endelig anvendelse årligt fra 1990 og frem. Udledningerne er fordelt på typer af endelig anvendelse, udledende brancher og lande, samt på leverende brancher. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Klimaaftrykket beregnes med en multiregional miljøøkonomisk input-output (MRIO) model, der kobler data fra Danmarks Statistik om dansk produktion og drivhusgasudledning sammen med data fra den internationale database EXIOBASE om international produktion og drivhusgasudledning., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Klimaaftrykket er relevant for alle, der er interesserede i sammenhænge mellem dansk forbrug og investering og global udledning af drivhusgasser. Klimaaftrykket udarbejdes i samarbejde med Energistyrelsens Center for Systemanalyse, der bruger den i deres årlige rapport "Danmarks Globale Klimapåvirkning – Global Afrapportering"., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens samlede præcision er ikke så høj som andre statistikker fra Danmarks Statistik, der er baseret på direkte observerbare data. Hovedparten af tallene i denne statistik er resultatet af beregninger med danske og internationale input-output-modeller. Specielt den internationale input-output-model er usikker, fordi den er en sammenstilling af tal fra mange lande af uensartet kvalitet. Det vurderes dog, at præcisionen er så god som den kan blive på nuværende tidpunkt, når tilgængelige kilder og metoder tages i betragtning., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Klimaaftrykket er en eksperimentel statistik og har endnu ikke fast udgivelsestid. Når et udgivelsestidspunkt fastlægges, bliver det offentliggjort i Danmarks Statistiks udgivelseskalender. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet for 1990 og frem og er sammenlignelig over tid. Statistikken er lavet i samarbejde med Energistyrelsen og anvendes til Energistyrelsens rapport "Danmarks Globale Klimapåvirkning – Global Afrapportering". Der vil derfor være fuld overensstemmelse mellem resultater offentliggjort af Energistyrelsen og Danmarks Statistik., Da der endnu ikke er fuld international enighed om metoder og datagrundlag til at beregne klimaaftryk, vil der ikke nødvendigvis være fuld sammenlignelighed med andre institutioners eller andre landes opgørelser., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres klimaaftrykket under emnet , Energi- og emissionsregnskaber, i tabel AFTRYK1., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/klimaaftryk--eksperimentel-statistik-

Statistikdokumentation

Prisindeks

Forbrugerprisindeks, Viser prisudviklingen for husholdningernes forbrug. Ændringen i forbrugerprisindekset bruges som et mål for inflationen., Nettoprisindeks, Viser udviklingen i de faktiske forbrugerpriser fratrukket moms og afgifter. Anvendes især af virksomheder til regulering af kontrakter og huslejekontrakter., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), Viser udviklingen i Danmarks forbrugerpriser opgjort på en måde, der gør det muligt at sammenligne med andre EU-lande., EU pris- og mængdesammenligning, Bruges til internationale realøkonomiske sammenligninger og til at sammenligne prisniveauerne i de forskellige lande., Producent- og importprisindeks for varer, Producentprisindekset viser udviklingen i danske producenters salgspriser, mens importprisindekset viser udviklingen i danske importørers købspriser., Producentprisindeks for tjenester, Belyser prisudviklingen på producenternes salgspriser til andre producenter (business to business).

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/prisindeks

Emneside

Statistikdokumentation: Produktion af frugt og grønt

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Martin Lundø , Hent statistikdokumentation som pdf, Produktion af frugt og grønt 2025 , Tidligere versioner , Statistikken beskriver produktionen af frugt og grøntsager i Danmark. Statistikken indgår i belysningen af fødevareerhvervet og dets produktion og er en opfyldelse af EU-forordning, (EU) 2022/2379 (SAIO). Statistikken er udarbejdet i sin nuværende form siden 2025. Statistikken supplerer andre statistikker om vegetabilsk produktion, herunder høsten af korn, raps og bælgsæd samt grovfoder. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse over produktion af frugt og grøntsager i høstet areal (hektar) og produktion (tons). Statistikken opgøres fordelt på afgrøder. Udvalgte afgrøder opgøres desuden efter økologisk produktionsform. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik samt i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Tallene er indsamlet i en årlig spørgeskemabaseret undersøgelse blandt bedrifter, der har søgt om arealstøtte (grundbetaling), eller som har væksthus. Statistikken er en totaltælling blandt bedrifter, som opfylder disse minimumsgrænser for hver afgrødegruppe. Data indsamles årligt via et webspørgeskema. De indsamlede data fejlsøges ud fra konsistensregler og udbyttegrænser. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken belyser produktion af frugt og grøntsager og bruges af erhvervet (landbrug og gartneri), forskere, EU, myndigheder samt til beregning af BNP., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Den samlede præcision betragtes som god. Der er ingen stikprøveusikkerhed, men der kan være skøn i angivelsen af produktion i vægt. Et mindre antal besvarelser imputeres. Statistikken følger EU-standarder. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres senest maj, 5 måneder efter referenceperiodens udløb. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Tilsvarende statistikker udarbejdes blandt EU-medlemslande. Statistikken opfylder EU-forordninger og -guidelines. Der findes ingen anden dansk statistik om emnet. Der er tidligere udgivet tal for perioden 2003-2024. Dataindsamlingen for de enkelte afgrøder er dog kun gennemført i udvalgte år, hvorfor produktionen i de mellemliggende år er baseret på udbytteskøn. Høstet areal indgår kun for indsamlingsårene., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Vegetabilsk produktion, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/produktion-af-frugt-og-groent

Statistikdokumentation

Fire ud af ti holdt ferie i uge 29 i 2023

Juli er den måned, hvor flest danskere holder ferie i løbet af året. Det er også den måned, flest passagerer stiger ombord på et fly., 12. juli 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Så blev det sommer og dermed også sommerferie for mange danskere. Skolerne er nemlig lukkede, og der er skruet ned for personalet i daginstitutionerne. Når der skal planlægges ferie på arbejdspladsen, er juli også den måned, hvor flest kontorstole står tomme, og byggepladser rundt omkring i landet ligger øde hen., I 2023 holdt 41 pct. af de beskæftigede ferie i uge 29, som ligger midt i juli. Uge 29 var tæt efterfulgt af uge 30, hvor 40 pct. kunne lade arbejdstøjet ligge i skuffen. Sommermånederne blev dog lige netop overgået af juleugen – uge 52 – hvor 42 pct. af de beskæftigede holdt ferie i 2023., ”Juli er typisk det tidspunkt på året, hvor flest holder sommerferie. Især uge 29 og 30 skiller sig ud, hvor omkring fire ud af ti beskæftigede holder fri – det er nogenlunde samme niveau som juleugen. Disse uger i juli ligger i den periode, der traditionelt bliver kaldt industriferien, hvor skolerne er lukkede, og hvor en del arbejdspladser også opfordrer deres ansatte til at holde fri,” siger Daniel F. Gustafsson, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Ifølge ferieloven har man som lønmodtager ret til at afholde tre ugers sammenhængende ferie i hovedferien, hvilket er tidspunktet fra 1. maj til 30. september.  , Andel af beskæftigede, der holdt ferie, fordelt på uger, 2023, Kilde: Særkørsel pba. Arbejdskraftundersøgelsen, Flest sætter sig ombord på et fly i juli, Samtidig med, at der er mange danskere, der holder ferie i juli, er det også den måned, hvor flest vælger at tage en tur til udlandet. Sidste år afgik flyet i juli for næsten 1,7 mio. af lufthavnenes knap 15 mio. internationalt afrejsende passagerer i 2023. Sommermånederne (juni, juli og august) udgjorde til sammen næsten en tredjedel af de internationalt afrejsende passagerer. , ”Antallet af passagerer topper i sommermånederne, og især juli er den store rejsemåned. Vintermånederne er de mindst populære, når det kommer til internationale flyvninger. Det er præcis det samme rejsemønster, vi ser hvert år, hvis vi ser bort fra årene med COVID-19,” siger Majbrit Holst, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Lufthavnenes aktivitet er endnu ikke helt tilbage på niveauet fra før COVID-19, men der er sket en markant stigning i antallet af passagerer i 2023 i forhold til året før og en endnu større stigning i forhold til 2021. Både i 2021 og 2022 var befolkningens rejsevaner hele året påvirket af nedlukninger på grund af COVID-19. Landene lukkede ned i 2020 efter skisæsonen, så januar og februar dette år var ikke påvirket af pandemien., Der skelnes ikke mellem ferie- og forretningsrejsende i tallene for afrejsende passagerer., Afrejsende passagerer fra danske lufthavne til internationale destinationer, januar 2013 til marts 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyv92, Når vi i 2023 rejste på ferie til udlandet med mindst fire overnatninger, var vores favoritdestinationer Spanien, Italien, Grækenland, Tyskland og Frankrig. For fire ud af fem rejsende stod den på badeferie, og to ud af tre tog flyet til deres ferie. Det viser den seneste opgørelse over , danskernes ferie- og forretningsrejser for år 2023, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-07-12-fire-ud-af-ti-holdt-ferie-i-uge-29-i-2023

Bag tallene

Statistikdokumentation: Animalske landbrugsprodukter

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Mona Larsen , 24 81 68 47 , MLA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Animalske landbrugsprodukter 2024 , Tidligere versioner , Animalske landbrugsprodukter 2023, Animalske landbrugsprodukter 2022, Animalske landbrugsprodukter 2021, Animalske landbrugsprodukter 2020, Animalske landbrugsprodukter 2017, Animalske landbrugsprodukter 2016, Animalske landbrugsprodukter 2015, Animalske landbrugsprodukter 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , CELEX_2004R0138_DA (pdf), Statistikken belyser størrelsen af produktionen af animalske landbrugsprodukter i Danmark. Statistikken anvendes til at følge pris- og mængdeudviklingen, samt den samlede værdi i den animalske produktion. Statistikkerne om animalske landbrugsprodukter har en lang historie og siden 1900 er det muligt at sammenligne tidsserier for hovedtallene, men fra 1945 har der været fyldestgørende statistik på området., Indhold, Animalske landbrugsprodukter er en månedlig, kvartalsvis og årlig opgørelse af den samlede animalske produktion, samt af de animalske hovedprodukter. Statistikken opgøres i mio. kr. og som mængde- og prisindeks fordelt på varegrupper., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på primære statistikker om animalsk produktion, herunder statistik om mælk og mejeriprodukter og slagtedyr og kødproduktion mv. I de enkelte statistikker er de indkomne data tjekket for komplethed og konsistens samt sammenhæng med tidligere perioder. Data tjekkes igen for komplethed og konsistens samt sammenhæng med tidligere peioder i forbindelse med aggregering og beregning af mængde- og prisindeks samt samlede værdier for animalske landbrugsprodukter., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af ministerierne, landbrugets organisationer, som grundlag til at udarbejde analyser og prognoser. Statistikkens grunddata og resultater indgår også i Nationalregnskabet. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Usikkerheden i animalsk produktion er forbundet med usikkerheden i de primære statistikker. Der er periodiseringer, som kan give lidt usikkerhed eller skævheder, men oplysningerne fra mejerier og slagterier er meget eksakte. Der er nogen usikkerhed i skøn over producenternes eget forbrug., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1900, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1946. I forhold til statistikken om Priser og prisindeks for jordbrug, kan der være en lille forskel i disse i forhold til de prisindeks, der er i Animalske landbrugsprodukter. Dette skyldtes, en lille forskel i vægtsammensætningen på de enkelte grupper. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik om , Animalsk produktion, og , Jordbrugets prisforhold, . Tallene offentliggøres i Statistikbanken under , Økonomi for landbrug og gartneri, . Se mere på emnesiden om , Økonomi for landbrug og gartneri, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/animalske-landbrugsprodukter

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Tvangsakkorder

Denne statistik er ophørt. En kvalitetsdeklaration i et gammelt format er tilgængelig som en pdf-fil: , Tvangsakkorder, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/tvangsakkorder

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET)

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Line Neerup Handlos , 26 64 03 00 , LHA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) 2024 , Tidligere versioner , Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) (eksperimentel statistik) 2023, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) (eksperimentel statistik) 2022, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) (eksperimentel statistik) 2021, Formålet med Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) er at belyse sygehusbenyttelse, lægebesøg og køb af receptpligtig medicin blandt 16-29-årige, idet der skelnes mellem de ikke-aktive NEETs (Not in Employment, Education or Training) og den øvrige gruppe af aktive unge. Statistikken anvendes til at sammenligne sundhedstilstanden blandt NEETs og den øvrige gruppe af aktive unge. Statistikken er udarbejdet siden 2019. Ved udgivelsen af data for 2024 overgik statistikken fra at udgive på baggrund af data for alle 16-24-årige til at udgive på baggrund af alle 16-29-årige. , Indhold, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) er en årlig opgørelse af sygehusbenyttelse, lægebesøg og køb af receptpligtig medicin blandt 16-29-årige opgjort i antal og andel personer samt antal kontakter med hhv. sygehusvæsenet og udvalgte sundhedspersoner/indløste recepter pr. person. Statistikken opdeles på NEET-status (NEET-gruppen vs. den øvrige gruppe af aktive unge), køn og geografi. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik og fra de to sundhedsstatistikker Sygehusbenyttelse og Lægebesøg samt det administrative register Lægemiddeldatabasen. De indsamlede data gennemgår ikke yderligere datavalidering. Når data er indsamlet, bliver det sammenkoblet, hvorefter de detaljerede oplysninger om populationens sygehusbenyttelse, lægebesøg og køb af receptpligtig medicin aggregeres til det endelige resultat., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for fagpersoner, analytikere og andre interesserede som grundlag for belysning og uddybende analyser af NEET-gruppens sundhed., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens samlede præcision er høj, hvilket betyder, at den er et godt mål for sundhedstilstanden blandt NEET-gruppen og den øvrige gruppe af aktive 16-29-årige. Man skal dog være opmærksom på, at operationaliseringen af NEET-status indebærer en stor diversitet inden for NEET-gruppen, hvorfor langt fra alle unge i denne gruppe bør betegnes sårbare. Denne usikkerhed er uafhængig af statistikkens detaljegrad. Samlet set er statistikken dog pålidelig, da både data og metoder er af god kvalitet. Da statistikken kun offentliggør endelige tal, forventes statistikken ikke at blive revideret., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres inden for 1,5 år efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 2019. Ved udgivelsen af data for 2024 blev aldersgruppen udvidet fra 16-24-årige til 16-29-årige. Samtidig blev de hidtidige statistikbanktabeller lukket og erstattet af nye tabeller. NEET-gruppen blev desuden opdelt i NEET eksklusive førtidspensionister og førtidspensionister., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) under emnet , Sårbare gruppers sundhed, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/sundhed-blandt-unge-uden-job-og-uddannelse--neet-

Statistikdokumentation

Lande (ISO 3166) numerisk, v1:2019

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , LANDE_ISO_NUM_V1_2019 , Beskrivelse: , ISO 3166, er en international standard for landekoder og subnationale inddelinger. Formålet med ISO 3166 er at definere internationalt anerkendte koder af bogstaver og/eller tal, som kan anvendes til at referere til lande og subnationale områder. Standarden definerer dog ikke landenavne - denne information stammer fra FN., Gyldig fra: , 1. januar 2019 , Gyldig til: , 31. december 2020 , Kontor: , Metode og Data Science , Kontaktperson: , Rohan James Draper, , rjd@dst.dk, , tlf. 21 33 89 16 , Koder og kategorier , Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 004: Afghanistan, 008: Albanien, 010: Antarktis, 012: Algeriet, 016: Amerikansk Samoa, 020: Andorra, 024: Angola, 028: Antigua og Barbuda, 031: Aserbajdsjan, 032: Argentina, 036: Australien, 040: Østrig, 044: Bahamas, 048: Bahrain, 050: Bangladesh, 051: Armenien, 052: Barbados, 056: Belgien, 060: Bermuda, 064: Bhutan, 068: Bolivia, 070: Bosnien-Hercegovina, 072: Botswana, 074: Bouvetøen, 076: Brasilien, 084: Belize, 086: Britisk territorium i det Indiske Ocean, 090: Salomonøerne, 092: Britiske Jomfruøer, 096: Brunei, 100: Bulgarien, 104: Myanmar, 108: Burundi, 112: Hviderusland, 116: Cambodja, 120: Cameroun, 124: Canada, 132: Kap Verde, 136: Caymanøerne, 140: Centralafrikanske Republik, 144: Sri Lanka, 148: Tchad, 152: Chile, 156: Kina, 158: Taiwan, 162: Juleøen, 166: Cocosøerne, 170: Colombia, 174: Comorerne, 175: Mayotte, 178: Congo, Republikken, 180: Congo, Demokratiske Republik, 184: Cookøerne, 188: Costa Rica, 191: Kroatien, 192: Cuba, 196: Cypern, 203: Tjekkiet, 204: Benin, 208: Danmark, 212: Dominica, 214: Dominikanske Republik, 218: Ecuador, 222: El Salvador, 226: Ækvatorialguinea, 231: Etiopien, 232: Eritrea, 233: Estland, 234: Færøerne, 238: Falklandsøerne, 239: Sydgeorgien og Sydsandwichøerne, 242: Fiji, 246: Finland, 248: Ålandsøerne, 250: Frankrig, 254: Fransk Guyana, 258: Fransk Polynesien, 260: Franske Sydlige og Antarktiske Territorier, 262: Djibouti, 266: Gabon, 268: Georgien, 270: Gambia, 275: Palæstina, 276: Tyskland, 288: Ghana, 292: Gibraltar, 296: Kiribati, 300: Grækenland, 304: Grønland, 308: Grenada, 312: Guadeloupe, 316: Guam, 320: Guatemala, 324: Guinea, 328: Guyana, 332: Haiti, 334: Heard- og McDonaldøerne, 336: Vatikanstaten, 340: Honduras, 344: Hongkong, 348: Ungarn, 352: Island, 356: Indien, 360: Indonesien, 364: Iran, 368: Irak, 372: Irland, 376: Israel, 380: Italien, 384: Elfenbenskysten, 388: Jamaica, 392: Japan, 398: Kasakhstan, 400: Jordan, 404: Kenya, 408: Nordkorea, 410: Sydkorea, 414: Kuwait, 417: Kirgisistan, 418: Laos, 422: Libanon, 426: Lesotho, 428: Letland, 430: Liberia, 434: Libyen, 438: Liechtenstein, 440: Litauen, 442: Luxembourg, 446: Macao, 450: Madagaskar, 454: Malawi, 458: Malaysia, 462: Maldiverne, 466: Mali, 470: Malta, 474: Martinique, 478: Mauretanien, 480: Mauritius, 484: Mexico, 492: Monaco, 496: Mongoliet, 498: Moldova, 499: Montenegro, 500: Montserrat, 504: Marokko, 508: Mozambique, 512: Oman, 516: Namibia, 520: Nauru, 524: Nepal, 528: Nederlandene, 531: Curacao, 533: Aruba, 534: Skt. Martin (NL), 535: Bonaire, Skt. Eustatius og Saba, 540: Ny Kaledonien, 548: Vanuatu, 554: New Zealand, 558: Nicaragua, 562: Niger, 566: Nigeria, 570: Niue, 574: Norfolkøen, 578: Norge, 580: Nordmarianerne, 581: USA's mindre øbesiddelser, 583: Mikronesien, 584: Marshalløerne, 585: Palau, 586: Pakistan, 591: Panama, 598: Papua Ny Guinea, 600: Paraguay, 604: Peru, 608: Filippinerne, 612: Pitcairn, 616: Polen, 620: Portugal, 624: Guinea-Bissau, 626: Østtimor, 630: Puerto Rico, 634: Qatar, 638: Reunion, 642: Rumænien, 643: Rusland, 646: Rwanda, 652: Skt. Barthelemy, 654: Skt. Helena, 659: Skt. Kitts og Nevis, 660: Anguilla, 662: Skt. Lucia, 663: St. Martin (FR), 666: Skt. Pierre og Miquelon, 670: Skt. Vincent og Grenadinerne, 674: San Marino, 678: Sao Tome og Principe, 682: Saudi-Arabien, 686: Senegal, 688: Serbien, 690: Seychellerne, 694: Sierra Leone, 702: Singapore, 703: Slovakiet, 704: Vietnam, 705: Slovenien, 706: Somalia, 710: Sydafrika, 716: Zimbabwe, 724: Spanien, 728: Sydsudan, 729: Sudan, 732: Vestsahara, 740: Surinam, 744: Svalbard og Jan Mayen, 748: Swaziland, 752: Sverige, 756: Schweiz, 760: Syrien, 762: Tadsjikistan, 764: Thailand, 768: Togo, 772: Tokelau, 776: Tonga, 780: Trinidad og Tobago, 784: Forenede Arabiske Emirater, 788: Tunesien, 792: Tyrkiet, 795: Turkmenistan, 796: Turks- og Caicosøerne, 798: Tuvalu, 800: Uganda, 804: Ukraine, 807: Nordmakedonien, 818: Egypten, 826: Storbritannien, 831: Guernsey, 832: Jersey, 833: Isle of Man, 834: Tanzania, 840: USA, 850: Amerikanske Jomfruøer, 854: Burkina Faso, 858: Uruguay, 860: Usbekistan, 862: Venezuela, 876: Wallis og Futuna, 882: Samoa, 887: Yemen, 894: Zambia, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Lande (ISO 3166) numerisk, v1:2021, 1. januar 2021, Fortsat gyldig, Lande (ISO 3166) numerisk, v1:2019, 1. januar 2019, 31. december 2020

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/lande-iso-num?id=3db5dc5f-ebd1-4fc4-b8f6-48fa0af9c7ca

Statistikdokumentation: Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver

Kontaktinfo, Offentlige Finanser , Ralf Frimand , 29 39 42 73 , RAF@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver 2020 , Tidligere versioner , Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver 2019, Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver 2018, Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver 2017, Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver 2016, Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver 2015, Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver 2014, Statistikken belyser kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver, herunder specielt de likvide aktiver samt den langfristede gæld. Siden 1994 har Danmarks Statistik modtaget og lagret oplysninger om bevægelserne i de kommunale og regionale (tidligere amters) finansielle aktiver og passiver. Kommunalreformen i 2007 betød at kommunernes ansvarsområder og kontoplan blev ændret, amterne blev nedlagt og regionerne oprettet i stedet, og at det derfor kan være svært at sammenligne 2006 og 2007., Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af kommunernes og regionernes beholdning af finansielle aktiver og passiver, fordelt på funktion. En funktion svarer til en konto i den kommunale og regionale kontoplan. Kun de finansielle aktiver og passiver offentliggøres kvartalsvist. Driften mv. bliver kun offentliggjort årligt. Data for kvartalerne er foreløbige, da kommunernes og regionernes regnskaber ikke er afsluttede før de årlige regnskaber i maj måned året efter. Dette betyder at rettelser og omkonteringer i årets tidligere kvartaler kan forekomme., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data bliver leveret kvartalsvis fra kommunernes og regionernes egne økonomisystemer. Der foretages mikrofejlsøgning baseret på fejlsøgningsregler, der er opstillet efter kontoplanen. Reglerne ajourføres årligt i overensstemmelse med Indenrigsministeriets orienteringsskrivelser til kommunerne og regionerne. Derudover sammenholdes årets regnskab for de enkelte kommuner og regioner med året før. Både absolutte og relative ændringer vurderes, og samtlige 98 kommuner og 5 regioner fejlsøges., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for de publicerede kommunale og regionale regnskaber blandt brugere med interesse i det kommunale og regionale område. Brugerne er bl.a. kommuner og regioner selv, ministerier, organisationer, pressen, politikerne, private virksomheder og privatpersoner. Regnskaberne finder derudover anvendelse på en stribe andre områder, bl.a. opstilling af nationalregnskaber for den offentlige forvaltning og service, offentlige planlægningsformål, offentlig konjunkturovervågning samt offentlig debat. Der indsamles pt. ikke viden om brugertilfredshed., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er en stor variation mellem de enkelte kommuners og regioners regnskaber, som delvis kan tilskrives, at placeringen af enkelte regnskabsposter kan fortolkes forskelligt. Medvirkende hertil er en række uspecificerede regnskabsposter (fælles formål). Nogle regnskabsposter skønnes mere ’sikre’ end andre. Dette kan skyldes, at de afspejler refusionsordninger og at der derfor kan være en ministeriel interesse i dem. Nogle dele af regnskaberne er derfor mere ’sikre’ på detaljeret niveau end andre. Data for kvartalerne er foreløbige, da kommunernes og regionernes regnskaber afsluttes i maj måned året efter., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Udgivelsestiden for kommunernes og regionernes kvartalsvise regnskaber er ca. 35 dage, fra den sidste dag i kvartalet til offentliggørelsen ca. 5 uger senere. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Siden 1977 har Danmarks Statistik elektronisk modtaget og gemt oplysninger om den kommunale finansielle status ultimo året. Der er et markant databrud i 2007 i forbindelse med kommunalreformen, som betød at perioden 1984-2006 og 2007- er svære at sammenligne. Herudover kan følgende faktorer komplicere en sammenligning over tid: ændringer i den kommunale- eller regionale kontoplan, at opgavestrukturen ude i kommunerne kan ændres over tid samt forskelle i konteringspraksis mellem de enkelte kommuner., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Kommuner og regioners regnskaber udgives i Statistikbanken under emnerne , Kommunernes regnskaber, og , Regionernes regnskaber, . Se mere på statistikkens emnesider for hhv. , Kommunernes regnskaber, og , Regionernes regnskaber, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kommuner-og-regioners-finansielle-aktiver-og-passiver

Statistikdokumentation