Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3241 - 3250 af 3998

    Statistikdokumentation: Kirkestatistik

    Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Dorthe Larsen , 23 49 83 26 , DLA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kirkestatistik 2017 , Tidligere versioner , Kirkestatistik 2016, Kirkestatistik 2014, Kirkestatistikken giver en oversigt over befolkningens relation til folkekirken. Endvidere opgøres antallet af de forskellige kirkelige handlinger, bl.a. dåb, konfirmationer og begravelser., Udarbejdelsen af kirkestatistik indledtes i 1974. Der er ikke udarbejdet kirkestatistik for årene 2003-2006. For årene 1984-2002 blev der også udarbejdet statistik for de anerkendte trossamfund, deres medlemmer og handlinger svarende til folkekirkens kirkelige handlinger., Indhold, Statistikken udarbejdes for sogne, provstier og stifter., Indholdet i statistikken er opdelt i to grupper: dels statistik baseret på Det Centrale Person Register (CPR) og dels indberetninger om kirkelige handlinger fra de enkelte sogne. Data vedrørende kirkelige handlinger modtages fra Kirkeministeriet., Statistikken baseret på CPR vedrører antal folkekirkemedlemmer, ind- og udmeldelser samt fødte og døde., Statistikken baseret på indberetninger fra Kirkeministeriet vedrører dåb, konfirmationer, begravelser, fremstillinger, lysninger og kirkelige velsignelser af ægteskaber., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Daglige leverance fra Det Centrale Person Register (CPR) samt årlige leverance fra Kirkeministeriet er grundlaget for statistikken., Inputdata fejlsøges ikke., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Kirkeministeriet, interesseorganisationer inden for de kirkelige område og pressen anvender statistikken til planlægningsformål samt som indspark til den offentlige debat., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken baseres på befolkningen registreret i Det Centrale Person Register (CPR). Den betragtes generelt som meget god. Kvaliteten af oplysningerne er gennemgående meget høj., Vedrørende indberetningerne fra Kirkeministeriet betragtes pålideligheden også her som god med en høj kvalitet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken vedrørende kirkestatistik udkommer ca. 45 dage efter kvartalets afslutning., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Kirkestatistikken er blevet udarbejdet siden 1974. I perioden indtil 1984 blev opgørelsen udelukkende baseret på oplysninger i Det Centrale Person Register (CPR), mens den for årene 1984-2002 derudover er suppleret med en spørgeskemaundersøgelse af de anerkendte trossamfund. I denne periode er opgørelserne sammenlignelige. I forbindelse med offentliggørelsen blev der for visse hovedtal bragt tidsserier tilbage til 1980., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnerne , Medlemmer af folkekirken, og , Kirkelige handlinger, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Årbog, . Se mere på emnesiderne for , Medlemmer af folkekirken, og , Kirkelige handlinger, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kirkestatistik

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Kulturvaneundersøgelsen

    Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Anders Yde Bentsen , 40 33 68 81 , AYB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kulturvaneundersøgelsen 2026 , Tidligere versioner , Kulturvaneundersøgelsen 2025, Kulturvaneundersøgelsen 2024, Kulturvaneundersøgelsen 2023, Kulturvaneundersøgelsen 2022, Kulturvaneundersøgelsen 2021, Kulturvaneundersøgelsen 2018-2021, Kulturvaneundersøgelsen 2018, Kulturvaneundersøgelsen 2012, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , Spørgeskema for Kulturvaneundersøgelsen 2018-2023, faste spørgsmål (pdf), Spørgeskema for Kulturvaneundersøgelsen 2024 (pdf), Spørgeskema for Kulturvaneundersøgelsen 2025 (pdf), Spørgeskema for Kulturvaneundersøgelsen 2026 (pdf), Formålet med Kulturvaneundersøgelsen er at belyse befolkningens kulturvaner. Kultur defineres bredt, idet undersøgelsen dækker kultur-, medie- og fritidsvaner herunder fx koncerter, scenekunst, biograf, litteratur, motion, digitale spil og fritidsaktiviteter. Undersøgelsen er gennemført med jævne mellemrum siden 1964. Danmarks Statistik har stået for gennemførelsen af undersøgelsen for 2018-2023 og for 2024-, mens tidligere undersøgelser blev gennemført af Kulturministeriet. Undersøgelsen er fra første kvartal 2024 udført med et nyt spørgeskema og er derfor ikke direkte sammenlignelig tilbage i tid. , Indhold, Kulturvaneundersøgelsen er en kvartalsvist gennemført stikprøvebaseret interviewundersøgelse, som belyser forbrug af kultur- og fritidsaktiviteter blandt befolkningen fra 16 år og op med bopæl i Danmark. Dog kan selve kulturforbruget foregå både i Danmark og i udlandet. Kulturforbruget fordeles i forskellige tabeller på blandt andet alder, køn, uddannelse og urbaniseringsgrad. Nuværende undersøgelse om kulturvaner er igangværende og løber fra første kvartal 2024 og frem. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kulturvaneundersøgelsen er en stikprøvebaseret spørgeskemaundersøgelse, som foregår enten via webinterview eller via telefoninterview. Der indsamles cirka 4.800 besvarelser per kvartal. Spørgeskemaet er inddelt i en fælles del, som alle besvarer og fire undermoduler, som hver besvares af en fjerdedel af de webinterviewede respondenter. Respondenterne vægtes ved hjælp af baggrundsoplysninger fra Danmarks Statistiks befolkningsregister for at korrigere for bortfald. Data fejlsøges. Et årsdatasæt udarbejdes ved sammenlægningen af data fra de fire kvartaler for det pågældende år., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Kulturvaneundersøgelsen er gennemført og udviklet i tæt samarbejde med Kulturministeriet og er den niende i rækken af undersøgelser af danskernes kulturvaner, der har været gennemført siden 1964. Nuværende undersøgelse imødekommer en række forskellige brugerbehov, herunder mere hyppig statistik og mulighed for at belyse geografiske forskelle og et bredere kulturbegreb. Brugerbehovene er afdækket gennem en omfattende evaluering af Kulturvaneundersøgelsen 2018-2023. Evalueringen omfattede Kulturministeriet, forskere og brugere fra offentlige institutioner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Kulturvaneundersøgelsen bygger på ca. 4.800 gennemførte interviews pr. kvartal, hvilket er en relativt robust datamængde, der bidrager til at mindske resultaternes usikkerhed. Usikkerheden mindskes endvidere ved at anvende en blandet dataindsamlingsmetode og gentagne henvendelser til respondenterne. Usikkerheden er dog væsentligt større for de spørgsmål der er en del af undermodulerne, da disse hver har besvarelser fra cirka en fjerdedel af den samlede mængde gennemførte interviews., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Kulturvaneundersøgelsen offentliggøres to måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Statistikken for medlemstal for ungdoms- og friluftsorganisationer efter organisation udgives årligt i juni måned, med året før som referencetid., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1964, men er i sin nuværende form kun i begrænset omfang sammenlignelig med tidligere udgivelser. Dette skyldes dels samfundsmæssige og teknologiske ændringer og dels ændringer i brugerbehov, der har medført en større revision af spørgeskemaet. Statistikkens spørgeskema udarbejdes efter fælles FN guidelines og er derfor delvis sammenlignelig med statistikker fra andre lande, herunder de nordiske lande og øvrige EU-lande. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Kultur- og fritidsvaner, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kulturvaneundersoegelsen

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: It-anvendelse i befolkningen

    Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Anne Vibeke Jacobsen , 20 14 84 28 , AVJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, It-anvendelse i befolkningen 2026 , Tidligere versioner , It-anvendelse i befolkningen 2025, It-anvendelse i befolkningen 2024, It-anvendelse i befolkningen 2023, It-anvendelse i befolkningen 2022, It-anvendelse i befolkningen 2021, It-anvendelse i befolkningen 2020, It-anvendelse i befolkningen 2019, It-anvendelse i befolkningen 2018, It-anvendelse i befolkningen 2017, It-anvendelse i befolkningen 2016, It-anvendelse i befolkningen 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , BBIT EU spørgeskema_2026 (pdf), BBIT nationalt spørgeskema 2026 (pdf), Metodedokument for Befolkningens brug af IT 2026 (pdf), Formålet med statistikken IT-anvendelse i befolkningen er at belyse befolkningens digitale adfærd. Danmarks Statistik formidler en mindre del af den samlede undersøgelse. Eurostat står for den primære formidling af resultaterne. Spørgsmålene i undersøgelsen bliver løbende slettet, ændret og tilføjet hvert år for at afspejle nye aspekter og udviklinger. Undersøgelsen er baseret på internationalt samarbejde. Statistikken er udarbejdet siden 2001, og hed 'Befolkningens brug af internet' frem til 2011. I sin nuværende form er statistikken sammenlignelig fra 2008 og frem. , Indhold, It-anvendelse i befolkningen er en årlig opgørelse af danskernes adgang og brug af internettet, nye teknologier og digitale løsninger. Undersøgelsen belyser emner såsom e-handel, digital selvbetjening, underholdning, sociale medier, Internet of Things, it-sikkerhed og privacy, e-læring og lignende. Statistikken opgøres både for befolkningen som helhed men også efter køn, alder, uddannelse og indkomst. Geografisk fordeles statistikken på regioner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Undersøgelsens resultater er opregnede for at sikre repræsentativitet. Stikprøven trækkes på baggrund af køn og aldersgruppe. De indsamlede interviewdata matches med en række af Danmarks Statistiks registre, som leverer de relevante baggrundsoplysninger. På baggrund af registeroplysninger konstrueres vægte, der korrigerer for at visse grupper svarer sjældnere end andre. Stikprøvevægtene sikrer, at deltagerne i undersøgelsen har samme sammensætning som den danske befolkning på køn, alder, familietype, uddannelse og indkomstniveau. Beregningen sker ved regressionsestimat., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af den brede befolkning, myndighederne, interesseorganisationer, journalister mv. som grundlag for politiske tiltag, analyser, artikler, prognoser, eksamensprojekter osv., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Undersøgelsen er baseret på simple tilfældige udvalgte stikprøver, og resultaterne er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. For hele befolkningens adgang til internet er usikkerheden dog begrænset, da dækningsgraden her er stor. Usikkerheden afspejler variationer i de indsamlede data i forhold til stikprøvens størrelse. Hvis alle personer/familier var identiske mht. adgang til og brug af internet, ville en stikprøve på 1 i princippet være tilstrækkelig. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives en gang årligt, ultimo august, og publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Ved sammenligning mellem de enkelte års tællinger skal der tages højde for ændringer i undersøgelses-populationens sammensætning. Undersøgelsen er harmoniseret med EU's modelspørgeskema, som anvendes i de fleste medlemslande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives hvert år i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken efter emnet , Digital adfærd, . Til og med 2024 indgår tallene i årspublikationen , It-anvendelse i befolkningen, . , Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/it-anvendelse-i-befolkningen

    Statistikdokumentation

    Næsten to tredjedele af befolkningen på de Dansk-Vestindiske øer var slaver årtier efter, handel med slaver blev forbudt

    Torsdag den 16. marts er det 225 år siden, et forbud mod slavehandel blev vedtaget. En folketælling viser, at 27.134 af befolkningen på 43.178 personer på de Dansk-Vestindiske øer den 1. oktober 1835 var slaver., 16. marts 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Den 16. marts 1792 blev et forbud mod dansk handel med slaver i Afrika besluttet via en , forordning af Christian den 7, . Forbuddet trådte dog først i kraft ti år senere, og selve slaveri i Danmark blev først forbudt i 1848. Folketællingen den 1. oktober 1835 afslører da også, at bl.a. den frie befolkning på St. Croix, St. Thomas og St. Jan fortsat havde slaver 43 år efter 1792., På side 189 i , Statistisk Tabelværk, Hæfte 6, fra 1842 står befolkningen på de Dansk-Vestindiske øer listet, som den så ud i 1835, fordelt efter frie personer og slaver. I alt 27.134 personer var slaver, mens 16.044 var frie., Personerne er også inddelt efter profession. For slaverne er den største gruppe ”De som sysselsættes ved Jorddyrkning.” 14.433 personer er talt i denne kategori. De næststørste professioner er ”De der sysselsættes som Huustyende” og ”De som sysselsættes ved Produkters Forædling eller Forarbeidning,” som henholdsvis 4.748 og 2.008 slaver arbejdede indenfor. En fjerde stor gruppe slaver var de 5.170, der tilhørte gruppen ”De der aldeles ikke ere deres Hiere til Nytte.”, Flest kvinder, Slaverne er også opgjort efter alder. Her kan man se, at der i aldersgrupperne 0-10, 11-20 og 31-40 år var mellem 4.864 og 5.729 slaver. I aldersgrupperne over 30 år falder antallet af slaver. 4.437 slaver var mellem 31 og 40 år, og 3.401 var mellem 41 og 50 år. 1.919 slaver var mellem 51-60 år. Kun 70 slaver var over 80 år og én mandlig slave blev registreret som værende over 100 år., Folketællingen viser også, at der var flere kvindelige end mandlige slaver på øerne. 14.439 slaver var kvinder, mens 12.695 slaver var mænd i 1835., De Dansk-Vestindiske øer blev i øvrigt solgt til USA, som overtog øerne den 31. marts 1917. På det tidspunkt, så , befolkningssammensætningen anderledes ud, , da slaveriet var ophørt., 17. marts 2017: , I første afsnit er det præciseret, at forbuddet med slavehandel gjaldt i Afrika og ikke alle danske territorier, og der er tilføjet et link til forordningen. Det er desuden tilføjet, at slaveriet i Danmark først ophørte i 1848.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-03-16-Naesten-to-tredjedele-af-befolkningen-paa-de-Dansk-Vestindiske-oeer

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation