Søgeresultat

Statistikdokumentation: Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET)

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Line Neerup Handlos , 26 64 03 00 , LHA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) 2024 , Tidligere versioner , Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) (eksperimentel statistik) 2023, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) (eksperimentel statistik) 2022, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) (eksperimentel statistik) 2021, Formålet med Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) er at belyse sygehusbenyttelse, lægebesøg og køb af receptpligtig medicin blandt 16-29-årige, idet der skelnes mellem de ikke-aktive NEETs (Not in Employment, Education or Training) og den øvrige gruppe af aktive unge. Statistikken anvendes til at sammenligne sundhedstilstanden blandt NEETs og den øvrige gruppe af aktive unge. Statistikken er udarbejdet siden 2019. Ved udgivelsen af data for 2024 overgik statistikken fra at udgive på baggrund af data for alle 16-24-årige til at udgive på baggrund af alle 16-29-årige. , Indhold, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) er en årlig opgørelse af sygehusbenyttelse, lægebesøg og køb af receptpligtig medicin blandt 16-29-årige opgjort i antal og andel personer samt antal kontakter med hhv. sygehusvæsenet og udvalgte sundhedspersoner/indløste recepter pr. person. Statistikken opdeles på NEET-status (NEET-gruppen vs. den øvrige gruppe af aktive unge), køn og geografi. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik og fra de to sundhedsstatistikker Sygehusbenyttelse og Lægebesøg samt det administrative register Lægemiddeldatabasen. De indsamlede data gennemgår ikke yderligere datavalidering. Når data er indsamlet, bliver det sammenkoblet, hvorefter de detaljerede oplysninger om populationens sygehusbenyttelse, lægebesøg og køb af receptpligtig medicin aggregeres til det endelige resultat., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for fagpersoner, analytikere og andre interesserede som grundlag for belysning og uddybende analyser af NEET-gruppens sundhed., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens samlede præcision er høj, hvilket betyder, at den er et godt mål for sundhedstilstanden blandt NEET-gruppen og den øvrige gruppe af aktive 16-29-årige. Man skal dog være opmærksom på, at operationaliseringen af NEET-status indebærer en stor diversitet inden for NEET-gruppen, hvorfor langt fra alle unge i denne gruppe bør betegnes sårbare. Denne usikkerhed er uafhængig af statistikkens detaljegrad. Samlet set er statistikken dog pålidelig, da både data og metoder er af god kvalitet. Da statistikken kun offentliggør endelige tal, forventes statistikken ikke at blive revideret., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres inden for 1,5 år efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 2019. Ved udgivelsen af data for 2024 blev aldersgruppen udvidet fra 16-24-årige til 16-29-årige. Samtidig blev de hidtidige statistikbanktabeller lukket og erstattet af nye tabeller. NEET-gruppen blev desuden opdelt i NEET eksklusive førtidspensionister og førtidspensionister., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) under emnet , Sårbare gruppers sundhed, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/sundhed-blandt-unge-uden-job-og-uddannelse--neet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Luftfart

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Peter Ottosen , 30 42 91 91 , POT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Luftfart 2026 , Tidligere versioner , Luftfart 2025, Luftfart 2024, Luftfart 2023, Luftfart 2022, Luftfart 2021, Luftfart 2020, Luftfart 2019, Luftfart 2018, Luftfart 2017, Luftfart 2016, Luftfart 2015, Luftfart 2014, Luftfartsstatistikken belyser investeringer i lufthavnsanlæg og udviklingen i transport af passagerer og gods i danske lufthavne. Luftfartstatistikken blev i sin nuværende form etableret for året 1997. Tidligere har luftfartstatistik alene været publiceret i summarisk form i Statistisk Årbog., Indhold, Luftfartsstatistikken beskriver årligt investeringer i lufthavnsanlæg samt årligt og kvartalsvis transport af gods og passagerer med fly i danske lufthavne. Der sondres mellem indenrigs- og udenrigsflyvning med opdeling på ruteflyvning, charter-og taxiflyvning og anden flyvning. De kvartalsvise passagertal sæsonkorrigeres., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Oplysningerne modtages kvartalsvis fra Trafikstyrelsen, hvor data er valideret og diskretioneret. Danmarks Statistik foretager en overordnet fejlkontrol og oplysninger om passagerer sæsonkorrigeres før publicering., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bredt af fx nyhedsmedier, lufthavnene selv, konsulent- og analysefirmaer og ministerier til fx overvågning af markedet, udformning af transportpolitik og infrastrukturinvesteringer., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på en totaltælling, dvs. der er ingen stikprøveusikkerhed ligesom usikkerheden på de endelige tal vurderes at være meget begrænset baseret på erfaringerne fra fejlkontrol og revisioner af data., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 50 dage efter referenceperiodens afslutning. Månedstal offentliggøres kvartalsvis. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er en konsistent tidsserie tilbage til 1990. Statistikken er fuldt sammenlignelig med statistikker udgivet af andre lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik om , Luftfart, og i Statistikbanken under , Transport, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/luftfart

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Selskabsskatter

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Ida Balle Rohde , 61 24 24 85 , ILR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Selskabsskatter 2024 , Tidligere versioner , Selskabsskatter 2023, Selskabsskatter 2022, Selskabsskatter 2021, Selskabsskatter 2020, Selskabsskatter 2018, Selskabsbeskatningen 2016, Selskabsbeskatningen 2013, Selskabsbeskatningen 2012, Formålet med statistikken Selskabsskatter er at belyse udviklingen i selskabers skattepligtige indkomst og skattebetaling. Statistikken dækker fra perioden 1996 og offentliggøres årligt i marts måned. Statistikken blev første gang udarbejdet i 1922 og principperne i skatteberegningen ikke har ændret sig over tid. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af selskabernes skattepligtige indkomst og skattebetaling, som er lavet på baggrund af selskabernes indberetning til Skattestyrelsen. Statistikken indeholder information om antal selskaber, som betaler selskabsskat i Danmark. Opgørelsen fordeles bl.a. på selskabsformer og brancher., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data modtages en gang om året fra Skattestyrelsen. Selskabernes oplysninger sammenkøres, og tjekkes for sammenhæng mellem en selvangivelsesdel, en ligningsdel, en sambeskatningsdel og en underskudsdel. Validering foregår ved at sammenligne niveauet for de samlede selskabsskatter i forhold til sidste år, hvor der bl.a. også tages højde for konjunkturudsving og eventuelle satsændringer., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken indgår i den økonomiske samfundsdebat. Statistikken efterspørges bredt af ministerier, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og pressen. Statistikken har stor bevågenhed i pressen og blandt andre professionelle brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken dækker alle skattepligtige selskaber. Danmarks Statistik foretager fejlsøgning og kontrol af resultaterne før offentliggørelse. Hvis der registreres fejl og mangler i data, bliver disse rettet i samarbejde med Skattestyrelsen. Selskaberne har stor incitament til at indberette rettidigt, da de ellers skal betale et skattetillæg. Skatten kan dog stige eller falde uforudset, hvilket er umuligt at korrigere for. De uforudsete ændringer opstår bl.a. på grund af fejl i skattepligtig indkomst og lang sagsbehandling. Ændringer til skatteprovenuet henføres tilbage til det relevante år. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres i marts måned to år efter indkomståret. De endelige selskabsskatter udgives i marts måned tre år efter indkomståret. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken blev første gang udarbejdet i 1922 og principperne i skatteberegningen ikke har ændret sig over tid. Dog har skattesatsen ændret sig gennem tiden. Der er definitions- og opgørelsesmæssige forskelle mellem lande, hvilket kan gøre international sammenligning vanskelig. Statistikken benyttes i udarbejdelsen af den offentlige saldo., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Selskabsskatter, . Se mere på emnesiden [Skatter og afgifter](https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/offentlig-oekonomi/skatter-og-afgifter, Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/selskabsskatter

Statistikdokumentation

Lande (ISO 3166) numerisk, v1:2019

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , LANDE_ISO_NUM_V1_2019 , Beskrivelse: , ISO 3166, er en international standard for landekoder og subnationale inddelinger. Formålet med ISO 3166 er at definere internationalt anerkendte koder af bogstaver og/eller tal, som kan anvendes til at referere til lande og subnationale områder. Standarden definerer dog ikke landenavne - denne information stammer fra FN., Gyldig fra: , 1. januar 2019 , Gyldig til: , 31. december 2020 , Kontor: , Metode og Data Science , Kontaktperson: , Rohan James Draper, , rjd@dst.dk, , tlf. 21 33 89 16 , Koder og kategorier , Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 004: Afghanistan, 008: Albanien, 010: Antarktis, 012: Algeriet, 016: Amerikansk Samoa, 020: Andorra, 024: Angola, 028: Antigua og Barbuda, 031: Aserbajdsjan, 032: Argentina, 036: Australien, 040: Østrig, 044: Bahamas, 048: Bahrain, 050: Bangladesh, 051: Armenien, 052: Barbados, 056: Belgien, 060: Bermuda, 064: Bhutan, 068: Bolivia, 070: Bosnien-Hercegovina, 072: Botswana, 074: Bouvetøen, 076: Brasilien, 084: Belize, 086: Britisk territorium i det Indiske Ocean, 090: Salomonøerne, 092: Britiske Jomfruøer, 096: Brunei, 100: Bulgarien, 104: Myanmar, 108: Burundi, 112: Hviderusland, 116: Cambodja, 120: Cameroun, 124: Canada, 132: Kap Verde, 136: Caymanøerne, 140: Centralafrikanske Republik, 144: Sri Lanka, 148: Tchad, 152: Chile, 156: Kina, 158: Taiwan, 162: Juleøen, 166: Cocosøerne, 170: Colombia, 174: Comorerne, 175: Mayotte, 178: Congo, Republikken, 180: Congo, Demokratiske Republik, 184: Cookøerne, 188: Costa Rica, 191: Kroatien, 192: Cuba, 196: Cypern, 203: Tjekkiet, 204: Benin, 208: Danmark, 212: Dominica, 214: Dominikanske Republik, 218: Ecuador, 222: El Salvador, 226: Ækvatorialguinea, 231: Etiopien, 232: Eritrea, 233: Estland, 234: Færøerne, 238: Falklandsøerne, 239: Sydgeorgien og Sydsandwichøerne, 242: Fiji, 246: Finland, 248: Ålandsøerne, 250: Frankrig, 254: Fransk Guyana, 258: Fransk Polynesien, 260: Franske Sydlige og Antarktiske Territorier, 262: Djibouti, 266: Gabon, 268: Georgien, 270: Gambia, 275: Palæstina, 276: Tyskland, 288: Ghana, 292: Gibraltar, 296: Kiribati, 300: Grækenland, 304: Grønland, 308: Grenada, 312: Guadeloupe, 316: Guam, 320: Guatemala, 324: Guinea, 328: Guyana, 332: Haiti, 334: Heard- og McDonaldøerne, 336: Vatikanstaten, 340: Honduras, 344: Hongkong, 348: Ungarn, 352: Island, 356: Indien, 360: Indonesien, 364: Iran, 368: Irak, 372: Irland, 376: Israel, 380: Italien, 384: Elfenbenskysten, 388: Jamaica, 392: Japan, 398: Kasakhstan, 400: Jordan, 404: Kenya, 408: Nordkorea, 410: Sydkorea, 414: Kuwait, 417: Kirgisistan, 418: Laos, 422: Libanon, 426: Lesotho, 428: Letland, 430: Liberia, 434: Libyen, 438: Liechtenstein, 440: Litauen, 442: Luxembourg, 446: Macao, 450: Madagaskar, 454: Malawi, 458: Malaysia, 462: Maldiverne, 466: Mali, 470: Malta, 474: Martinique, 478: Mauretanien, 480: Mauritius, 484: Mexico, 492: Monaco, 496: Mongoliet, 498: Moldova, 499: Montenegro, 500: Montserrat, 504: Marokko, 508: Mozambique, 512: Oman, 516: Namibia, 520: Nauru, 524: Nepal, 528: Nederlandene, 531: Curacao, 533: Aruba, 534: Skt. Martin (NL), 535: Bonaire, Skt. Eustatius og Saba, 540: Ny Kaledonien, 548: Vanuatu, 554: New Zealand, 558: Nicaragua, 562: Niger, 566: Nigeria, 570: Niue, 574: Norfolkøen, 578: Norge, 580: Nordmarianerne, 581: USA's mindre øbesiddelser, 583: Mikronesien, 584: Marshalløerne, 585: Palau, 586: Pakistan, 591: Panama, 598: Papua Ny Guinea, 600: Paraguay, 604: Peru, 608: Filippinerne, 612: Pitcairn, 616: Polen, 620: Portugal, 624: Guinea-Bissau, 626: Østtimor, 630: Puerto Rico, 634: Qatar, 638: Reunion, 642: Rumænien, 643: Rusland, 646: Rwanda, 652: Skt. Barthelemy, 654: Skt. Helena, 659: Skt. Kitts og Nevis, 660: Anguilla, 662: Skt. Lucia, 663: St. Martin (FR), 666: Skt. Pierre og Miquelon, 670: Skt. Vincent og Grenadinerne, 674: San Marino, 678: Sao Tome og Principe, 682: Saudi-Arabien, 686: Senegal, 688: Serbien, 690: Seychellerne, 694: Sierra Leone, 702: Singapore, 703: Slovakiet, 704: Vietnam, 705: Slovenien, 706: Somalia, 710: Sydafrika, 716: Zimbabwe, 724: Spanien, 728: Sydsudan, 729: Sudan, 732: Vestsahara, 740: Surinam, 744: Svalbard og Jan Mayen, 748: Swaziland, 752: Sverige, 756: Schweiz, 760: Syrien, 762: Tadsjikistan, 764: Thailand, 768: Togo, 772: Tokelau, 776: Tonga, 780: Trinidad og Tobago, 784: Forenede Arabiske Emirater, 788: Tunesien, 792: Tyrkiet, 795: Turkmenistan, 796: Turks- og Caicosøerne, 798: Tuvalu, 800: Uganda, 804: Ukraine, 807: Nordmakedonien, 818: Egypten, 826: Storbritannien, 831: Guernsey, 832: Jersey, 833: Isle of Man, 834: Tanzania, 840: USA, 850: Amerikanske Jomfruøer, 854: Burkina Faso, 858: Uruguay, 860: Usbekistan, 862: Venezuela, 876: Wallis og Futuna, 882: Samoa, 887: Yemen, 894: Zambia, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Lande (ISO 3166) numerisk, v1:2021, 1. januar 2021, Fortsat gyldig, Lande (ISO 3166) numerisk, v1:2019, 1. januar 2019, 31. december 2020

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/lande-iso-num?id=3db5dc5f-ebd1-4fc4-b8f6-48fa0af9c7ca

Statistikdokumentation: Multiplikatortabeller

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Peter Rørmose Jensen , 40 13 51 26 , PRJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Multiplikatortabeller 2023 , Tidligere versioner , Multiplikatortabeller 2022, Multiplikatortabeller 2019, Multiplikatortabeller 2018, Multiplikatortabeller 2017, Multiplikatortabeller 2016, Økonomiske multiplikatorer måler effekten på fx produktion, indkomst eller beskæftigelse i økonomiens brancher, efter et "stød" til efterspørgslen i en specifik branche eller type af efterspørgsel med 1 mill. kr. Multiplikatorerne er ikke statistik i den mest traditionelle forstand, men kan bedre betegnes som modelberegninger. Da det ikke er helt ukompliceret selv at beregne multiplikatorer, stilles en række af de mest efterspurgte multiplikatorer til rådighed her. Statistikken er en genoptagelse, nu i elektronisk form af publikationen , Danish input-output tables and analyses, , som Danmarks Statistik udgav årligt i en længere periode frem til 2011. , Indhold, Tabellerne indeholder et udvalg af multiplikatorer, der kan betragtes som et værktøj til vurdering af konsekvenserne af forskellige "stød" til efterspørgslen. Tabellerne er opdelt i tre grupper, produktionsmultiplikatorer, beskæftigelsesmultiplikatorer og inputmultiplikatorer. Hver af disse tre grupper er yderligere opdelt efter om der er tale om et stød til efterspørgslen i en specifik branche eller i en specifik endelig anvendelse. I hver tabel er der endvidere mulighed for yderligere at vælge hvilken type af multiplikator man vil arbejde med eller hvilken form for beskæftigelse, man finder mest interessant. Multiplikatorerne bruges, når man fx gerne vil vurdere effekterne af et muligt stød til efterspørgslen. Ved at gange en mulitplikator med størrelsen af stødet kan man vurdere hvilke effekter det vil få på produktion, beskæftigelse mv. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Multiplikatortabellerne bygger på allerede offentliggjorte data fra Danmarks Statistik, så det primære bidrag, der kommer fra denne statistik, er den statistiske behandling af grundmaterialet, der foretages som en service for brugerne. Behandling foregår nemmest med software dedikeret til opgaven og består i arbejde med data i matriceformat og anvendelsen af visse matrixformler angivet i litteraturen. Et af de vigtigste elementer i beregningerne er opstillingen af den inverterede matrice af input i produktionen - den såkaldt Leontief inverse matrice., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Multiplikatortabellerne er relevante for alle de, som gerne kunne beregne et generelt bud på, hvor store effekter der er på variabler som produktion, beskæftigelse, import mm. når efterspørgslen stiger i en branche eller ien endelig anvendelse. Det er oplagt for folk, som skal udarbejde og vurdere forskellige politiske tiltagat bruge multiplikatorerne til at få et initialt skøn over politikkens konsekvenser for vigtige variabler i økonomien., Multiplikatorerne er klar til anvendelse og kræver ikke noget forhåndskendskab til input-output modeller., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Multiplikatorerne er resultatet af modelberegninger, som bygger på nationalregnskabsstatistik og input-output tabeller. I hvert led foretages afstemninger og tilpasninger under antagelser, som samlet set betyder, at der i beregningsprocessen opbygges en vis usikkerhed ved tallene. På det mest detaljerede niveau kan man derfor ikke nødvendigvis forvente, at resultaterne er i præcis overensstemmelse observationer fra virkeligheden. Konklusioner fra tabellerne bør drages med en vis forsigtighed under hensyntagen til de usikkerheder, der kan opstå i de forskellige led i processen., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Tabellerne, som bygger på nationalregnskabts input-output tabeller udgives samtidig med, at nationalregnskabet bliver endeligt, ca. 30 måneder efter referenceårets udløb. Til trods for at statistikken udgives 30 måneder efter referenceårets udløb vurderes det, at tabellens grad af aktualitet er høj. Multiplikatorerne repræsenterer nogle strukturer i økonomien, som kun ændrer sig relativt langsomt, og derfor behøver de ikke nødvendigvis at være så nye som tal, der beskriver de økonomiske konjunkturer., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, De input-output tabeller, der er anvendt som kildegrundlag for statistikken er i fuld overensstemmelse med nationalregnskabet, og det er selve multiplkatorerne dermed også. Klassifikationen af brancher og endelige anvendelser er samstemmende. Statistikken offentliggøres kun for det senest tilgængelige nationalregnskabsår, fordi multiplikatorer, der som her er beregnet i løbende priser, ikke er sammenlignelige over tid. I det omfang tilsvarende multiplikatorer opgøres i andre lande må man forvente en høj grad af sammenlignelighed. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Input-output tabeller, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/multiplikatortabeller

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver

Kontaktinfo, Offentlige Finanser , Ralf Frimand , 29 39 42 73 , RAF@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver 2020 , Tidligere versioner , Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver 2019, Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver 2018, Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver 2017, Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver 2016, Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver 2015, Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver 2014, Statistikken belyser kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver, herunder specielt de likvide aktiver samt den langfristede gæld. Siden 1994 har Danmarks Statistik modtaget og lagret oplysninger om bevægelserne i de kommunale og regionale (tidligere amters) finansielle aktiver og passiver. Kommunalreformen i 2007 betød at kommunernes ansvarsområder og kontoplan blev ændret, amterne blev nedlagt og regionerne oprettet i stedet, og at det derfor kan være svært at sammenligne 2006 og 2007., Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af kommunernes og regionernes beholdning af finansielle aktiver og passiver, fordelt på funktion. En funktion svarer til en konto i den kommunale og regionale kontoplan. Kun de finansielle aktiver og passiver offentliggøres kvartalsvist. Driften mv. bliver kun offentliggjort årligt. Data for kvartalerne er foreløbige, da kommunernes og regionernes regnskaber ikke er afsluttede før de årlige regnskaber i maj måned året efter. Dette betyder at rettelser og omkonteringer i årets tidligere kvartaler kan forekomme., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data bliver leveret kvartalsvis fra kommunernes og regionernes egne økonomisystemer. Der foretages mikrofejlsøgning baseret på fejlsøgningsregler, der er opstillet efter kontoplanen. Reglerne ajourføres årligt i overensstemmelse med Indenrigsministeriets orienteringsskrivelser til kommunerne og regionerne. Derudover sammenholdes årets regnskab for de enkelte kommuner og regioner med året før. Både absolutte og relative ændringer vurderes, og samtlige 98 kommuner og 5 regioner fejlsøges., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for de publicerede kommunale og regionale regnskaber blandt brugere med interesse i det kommunale og regionale område. Brugerne er bl.a. kommuner og regioner selv, ministerier, organisationer, pressen, politikerne, private virksomheder og privatpersoner. Regnskaberne finder derudover anvendelse på en stribe andre områder, bl.a. opstilling af nationalregnskaber for den offentlige forvaltning og service, offentlige planlægningsformål, offentlig konjunkturovervågning samt offentlig debat. Der indsamles pt. ikke viden om brugertilfredshed., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er en stor variation mellem de enkelte kommuners og regioners regnskaber, som delvis kan tilskrives, at placeringen af enkelte regnskabsposter kan fortolkes forskelligt. Medvirkende hertil er en række uspecificerede regnskabsposter (fælles formål). Nogle regnskabsposter skønnes mere ’sikre’ end andre. Dette kan skyldes, at de afspejler refusionsordninger og at der derfor kan være en ministeriel interesse i dem. Nogle dele af regnskaberne er derfor mere ’sikre’ på detaljeret niveau end andre. Data for kvartalerne er foreløbige, da kommunernes og regionernes regnskaber afsluttes i maj måned året efter., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Udgivelsestiden for kommunernes og regionernes kvartalsvise regnskaber er ca. 35 dage, fra den sidste dag i kvartalet til offentliggørelsen ca. 5 uger senere. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Siden 1977 har Danmarks Statistik elektronisk modtaget og gemt oplysninger om den kommunale finansielle status ultimo året. Der er et markant databrud i 2007 i forbindelse med kommunalreformen, som betød at perioden 1984-2006 og 2007- er svære at sammenligne. Herudover kan følgende faktorer komplicere en sammenligning over tid: ændringer i den kommunale- eller regionale kontoplan, at opgavestrukturen ude i kommunerne kan ændres over tid samt forskelle i konteringspraksis mellem de enkelte kommuner., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Kommuner og regioners regnskaber udgives i Statistikbanken under emnerne , Kommunernes regnskaber, og , Regionernes regnskaber, . Se mere på statistikkens emnesider for hhv. , Kommunernes regnskaber, og , Regionernes regnskaber, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kommuner-og-regioners-finansielle-aktiver-og-passiver

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Jeppe Føge Jensen , 40 22 58 23 , JFJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner 2026 , Tidligere versioner , Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner 2025, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner 2024, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner 2023, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner 2022, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner 2021, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner 2020, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner 2019, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner 2018, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner 2017, Budgetter og regnskaber for kommuner og regioner redegør for den økonomiske situation i kommuner og regioner. Statistikken viser, hvordan kommuner og regioners midler er blevet brugt, hvordan de er budgetteret samt en status på den økonomiske situation. Tabellerne går tilbage til 2007, hvor den seneste kommunalreform trådte i kraft. , Indhold, Statistikken indeholder kommuner og regioners budgetter og endelige årsregnskaber samt deres balancer. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data bliver leveret årligt fra kommunernes og regionernes egne økonomisystemer. Der foretages omfattende fejlsøgning for at sikre konsistens med kontoplanen. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Budgetter og regnskaber for kommuner og regioner benyttes overordnet i tre henseender: For det første som kilde til statistikproduktion, primært nationalregnskabet for offentlig forvaltning og service. For det andet til offentlige planlægningsformål, som fx de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og KL og Danske Regioner. For det tredje af brugere med interesse for det kommunale og regionale område eller for delområder som indgår i regnskaberne og budgetterne. Det kan fx være forskere, analytikere eller deltagere i den offentlige debat., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkerne har stor præcision, da kommunerne og regionerne indberetter alle oplysningerne og der ikke foretages beregninger af værdier. Der foretages tilmed kun i særlige tilfælde revisioner af offentliggjorte tal. Tallene skal dog anvendes med forbehold for, at opgørelsesmetoderne af budgetter og regnskaber kan variere både på tværs af kommuner/regioner samt over tid., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Budgetter offentliggøres i midten af januar, endelige regnskaber og balancer offentliggøres i den sidste halvdel af april. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Sammenligneligheden hæmmes af, at opgørelsesmetoderne af budgetter og regnskaber kan variere både på tværs af kommuner/regioner og over tid, samt at der foretages løbende ændringer til kontoplanerne. Derudover er der et markant databrud i 2007., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Kommuner og regioners budgetter og regnskaber udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnerne , Kommunernes regnskaber og budgetter, og , Regionernes regnskaber og budgetter, . Se også emnesiderne for henholdsvis , kommunerne, og , regionerne, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/budgetter-og-aarsregnskaber-for-kommuner-og-regioner

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Lærer-elevregister for grundskolen

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Eva Lotti Hansen , 21 59 99 06 , EBR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Lærer-elevregister for grundskolen 2023 , Tidligere versioner , Lærer-elevregister for grundskolen 2022, Lærer-elevregister for grundskolen 2021, Lærer/elev-registret for grundskoleområdet (LER-Grundskole) har til formål at berige grundskolestatistikken med oplysninger på lektionsniveau. Registret er udviklet til forskningsformål og giver mulighed for at studere, hvad der undervises i, hvem der modtager undervisning sammen, og hvem der varetager undervisningen. Registret er indtil videre udarbejdet for skoleårene 2020/2021, 2021/2022 og 2022/2023., Indhold, Registret LER-Grundskole indeholder oplysninger om elever, grupper, lærere og deres aktiviteter på folkeskoler og andre grundskoler i Danmark. Registret dækker således fra 0. til 10. klasse., I sin nuværende form dækker registret fra skoleåret 2020/21 og bliver opdateret én gang årligt med tilføjelse af endnu et skoleår. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til dette register indhentes ugentligt fra skolernes digitale login-system, Unilogin, og kommunikationsplatformen, AULA, som automatiske system-til-system indberetninger. På baggrund af de ugentlige opdateringer, dannes der historik/forløb, og der foretages en overordnet fejlsøgning samt berigelse af de indkomne data, ligeledes på ugentlig basis. Én gang årligt bliver data fra de to kilder samlet og kombineret med data fra Elevregistret. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, LER-Grundskole er et unik register på verdensplan. Det er udviklet til forskningsformål og skaber muligheder for forskning i undervisning på niveau af den enkelte lektion i folkeskolen. Det gælder fx betydningen af skoledagens sammensætning og længde. I udviklingen af LER-Grundskole har eksterne interessenter og fremtidige brugere været inddraget løbende., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Oplysningerne i statistikken stammer fra institutionernes administrative systems og der er fundet god overensstemmelser med eksisterende registre baseret på andre datakilder. , Ved at oversætte aktivitetsbetegnelserne til et bekendtgørelsesfag er antallet af timer på hver enkelt skole sammenlignet med minimumskravet eller det vejledende timetal i folkeskolebekendtgørelsen. Det skønnes at på 84 pct. af folkeskolerne har eleverne i gennemsnit mellem 85 pct. og 115 pct. af det vejledende timeantal/minimumstimetallet i bekendtgørelsen i skoleåret 2021-2022. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Det forventes at registret vil blive udgivet i april for det foregående skoleår uden nævneværdige forsinkelser. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, LER-Grundskole foreligger lige nu for skoleåret 20/21, 21/22 og 22/23., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Forskere og andre analytikere fra autoriserede forskningsinstitutioner, kan få adgang til statistikkens mikrodata gennem Danmarks Statistiks Forskerordning, og ministerierne vil kunne få adgang gennem ministerieordningen., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/laerer-elevregister-for-grundskolen

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Barselsdagpenge

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Mikkel Zimmermann , 51 44 98 37 , MZI@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Barselsdagpenge 2025 , Tidligere versioner , Barselsdagpenge 2024, Barselsdagpenge 2023, Barselsdagpenge 2022, Barselsdagpenge 2021, Barselsdagpenge 2020, Dagpenge ved fødsel 2019, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , Genudgivelse af barselsdagpengedata for fødselsårgange 2017-2023 (pdf), Statistikken om Barselsdagpenge belyser brugen af barselloven herunder ligestillingen mellem mødre og fædre. Statistikken er udarbejdet siden 1995, men har i 2017 skiftet datakilde. Fra og med 2017 kommer data fra ATP/Udbetaling Danmarks it-system til administration af udbetaling af dagpenge i forbindelse med fødsel, adoption, barns sygdom mv. , Indhold, Barselsdagpenge opgør årligt en forældreårgangs brug af de rettigheder, barselloven giver dem, og fordelingen af barselsorlov mellem faderen og moderen, samt antallet af personer og dagpengedage. Endvidere indeholder datagrundlaget for statistikken data der gør det muligt at opgøre de udbetalte beløb i forbindelse med fødsel. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikkens datagrundlag beror på månedlige totaludtræk fra en række tabeller i databasen for ATP/Udbetaling Danmarks administrative it-system, UDK-Barsel, samt deltaudtræk, altså et udtræk der udelukkende indeholder ændringer siden sidst, vedrørende deres ydelsestabel. Udvalgte variable fra disse udtræk flettes sammen til en enkelt tabel, der udgør et forløbsregister, Barselsdagpengeregisteret, med en veldefineret rekordstruktur. Dette opdateres kvartalsvist. Årligt dannes Barselsstatistikregisteret ved at samkøre Barselsdagpengeregisteret med et udtræk af forældre fra Befolkningsstatistikregisteret samt udtræk fra en række andre af Damarks Statistiks registre. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Dagpenge ved fødsel bruges af ministerier i forbindelse med ligestillingspolitik og af arbejdsmarkedets parter i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Statistikken indgår som et vigtigt dataelement vedrørende analyser af den danske arbejdsstyrkes produktivitet (økonomiske modelberegninger), Arbejdsmarkedsregnskabet, statistikker over Offentligt forsørgede og Fraværsstatistikken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken opgør indberetninger om fødsel eller adoption, der har udløst en bevilling til at få udbetalt dagpenge. Forventningen er, at alle sager indberettes. Der er dog en del sager, der først bliver indberettet lang tid efter slutningen på det år, som sagen vedrører, hvorfor det sidste år ikke er fuldt opdateret. For at få et billede af en forældreårgangs brug af barselloven har det været nødvendigt at samkøre adskillige registre og opstille en algoritme til beregning af forældrenes dagpengeret. Her er der risiko for programmeringsfejl, ligesom algoritmereglerne er et valg. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer årligt ca. tre måneder efter referenceåret, i marts-april måned. Marts-april måned er valgt som kompromiset mellem på den ene side at vente på, at alle referenceårets indberetninger er i hus, og på den anden side at statistikken kan være aktuel. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er påvirket af lokal dansk lovgivning, hvorfor sammenligning med andres landes tilsvarende statistik er vanskelig. Hertil kommer, at barselsorlov kan opgøres på (mindst) 18 forskellige måder, hvorfor det kræver et godt kendskab til dokumentationen for to landes opgørelsesmetoder, før man sammenligner deres tal. , I øjeblikket dækker statistikken data for årene 2015-2023, hvor der ikke er konstateret databrud med den undtagelse, at 1. kvartal 2015 er underopdateret, hvilket giver et mindre databrud for totaltællinger, men ikke noget databrud for gennemsnitsberegninger., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, , samt i Statistikbanken offentliggøres tal under emnet , Barselsdagpenge, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/barselsdagpenge

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Udgifter til uddannelse (UOE Finance)

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Marianne Ahle Møller , 24 66 00 28 , MNM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Udgifter til uddannelse (UOE Finance) 2024 , Tidligere versioner , Udgifter til uddannelse (UOE Finance) 2023, Udgifter til uddannelse (UOE Finance) 2022, Udgifter til uddannelse (UOE Finance) 2020, Udgifter til uddannelse (UOE Finance) 2019, Udgifter til uddannelse (UOE Finance) 2018, Statistikken belyser udgifter til uddannelse fordelt på finansieringskilde, udgiftstype, institutionstype samt uddannelsesniveau. Statistikken er udarbejdet efter internationale standarder for udgifter til uddannelse ved manualen UOE data collection on formal education (UOE2020), som er udarbejdet af UNESCO, OECD og Eurostat. Statistikken indgår i OECD's årlige publikation Education at a Glance, som sammenligner uddannelsessystemer på tværs af lande. Statistikken er udarbejdet fra 2016 og frem. Data er konsistente og sammenlignelig i hele perioden. , Indhold, Statistikken er en årlig todimensionel opgørelse af udgifter til uddannelse i Danmark, der viser ressourceforbruget i forbindelse med uddannelse set både fra finansieringskilder samt uddannelsesinstitutioners perspektiv. Statistikken er opgjort i mio. kr. og opdeles på tværs af finansieringskilder, udgiftstyper, institutionstype og uddannelsesniveau. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra en række både interne og eksterne kilder ved hjælp af dataudtræk og dataleverancer. Det indsamlede data valideres på makroniveau ved tidsseriekontroller og andre rimlighedstjek. Når data er valideret, påbegyndes klassifikation af data i henhold til UOE2020, hvorefter der pålægges elevfordelinger beregnet på baggrund af elevdata modtaget internt fra Danmarks Statistik. Herefter integreres data og samles til det endelige resultat. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for fagpersoner og analytikere. Statistikken indgår i OECD's årlige publikation Education at a Glance og bliver offentliggjort i OECD's database OECD Data Explorer samt Eurostat. Fagpersoner og analytikere benytter statistikken til at danne et overblik over udgifter i forbindelse med uddannelse på tværs af uddannelsesniveauer samt finansieringen hertil i Danmark. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens samlede præcision anses som værende høj, da den primære datakilde udgøres at de offentlige regnskaber. Der er dog usikkerhed forbundet med husholdningernes samt udlandets finansiering af uddannelse. Desuden kan fejlklassifikationer opstå, da det kan være svært at afgøre, hvorvidt visse områder ligger inden for UOE-klassifikationen. Deltaljeringsgraden i årsrapporter benyttet for de private videregående uddannelsesinstitutioner er behæftet med en grad usikkerhed grundet den overordnet kodning. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 11 måneder efter referenceperiodens udløb og offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet efter fælleseuropæiske guidelines i henhold til manualen UOE data collection on formal education (UOE2020). Statistikken er fuld ud sammenlignelig over tid og på tværs af lande for hele den offentliggjorte tidsperioden. Indberetningen til UNESCO, OECD og Eurostat har tidligere været forankret i Styrelsen for IT og Læring under Børne-og undervisningsministeriet. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i Statistikbanken under , Udgifter til Uddannelse, . Se mere på , emnesiden, . Derudover indgår tallene i OECD's årlige publikation , Education at a Glance, . Data er desuden offentliggjort af , OECD, og , Eurostat, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udgifter-til-uddannelse--uoe-finance-

Statistikdokumentation