Gå til sidens indhold

    Søgeresultat

      Viser resultat 3321 - 3330 af 3998

      Danske malkekøer er de mest produktive i EU

      I forhold til resten af EU producerer danske malkekøer langt mere mælk pr. ko. Samtidig er de danske malkekøer de seneste tyve år blevet relativt mere produktive end malkekøerne i andre EU-lande., 23. oktober 2018 kl. 11:30 , Af , Magnus Nørtoft, Danske malkekøer er produktive i forhold til malkekøerne i andre EU-lande. I 2017 producerede en dansk malkeko i gennemsnit 9.600 kg mælk, hvilket er den højeste produktion i EU. I Nederlandene producerede malkekøerne i gennemsnit 8.700 kg mælk, og i Storbritannien og Tyskland leverede malkekøerne hhv. 8.100 og 7.800 kg mælk pr. ko. Det viser beregninger på baggrund af data fra , Eurostat, ., ”Den meget høje produktivitet hos danske malkekøer skyldes en kombination af godt avlsarbejde, faglig rådgivning og dygtig driftsledelse,” siger specialkonsulent i Danmarks Statstik, Mona Larsen., I forhold til malkekøerne i en række af de østeuropæiske lande – som Polen og Litauen - er produktiviteten generelt højere i de vesteuropæiske lande., Kilde: Beregninger på baggrund af data fra , Eurostat, ., Anm.: Kurverne er stiplede, når data for et år mangler. Tallene bag figuren kan ses i tabellen nederst i denne artikel., Danske malkekøers produktivitet vokset mest, De seneste tyve år er den danske malkekos årlige produktion af mælk vokset mere end i sammenlignelige lande som Nederlandene, Tyskland og Storbritannien. I 1998 producerede danske og hollandske malkekøer i gennemsnit hhv. 6.800 og 6.600 kg. mælk om året. Siden da er mælkeproduktionen pr. malkeko vokset hurtigere i Danmark end i Nederlandene, og i 2016 var produktionen hele 16 pct. højere i Danmark. I 2017 er forskellen mellem Danmark og Nederlandene dog faldet til 9 pct., Forskellen i mælkeproduktionen for en dansk malkeko og en fra Tyskland er også vokset siden 1998. For tyve år siden producerede danske malkekøer 13 pct. mere mælk end de tyske. I 2017 var forskellen 19 pct. Til gengæld er forskellen i effektiviteten hos danske og britiske malkekøer kun steget en anelse fra 13 pct. i 1998 til 15 pct. i 2017., Denne artikel er skrevet i samarbejde med specialkonsulent, Mona Larsen, Danmarks Statistik, som kan kontaktes på 39 17 33 99 eller , mla@dst.dk, Om tallene, Tallene i artiklen er beregnet på baggrund af den , samlede mælkeproduktion, - både konventionel og økologisk - og , alle malkekøer, i slutningen af året i de respektive lande. Denne metode anvendes af Eurostat i deres årlige statistik om landbrug, skov og fiskeri. Se , seneste offentliggørelse fra Eurostat her, Mælkeydelsen pr. malkeko er beregnet som den totale produktion af mælk for det enkelte år divideret med antallet af malkekøer ved slutningen af året. Dette kan give en lille usikkerhed i tallene, hvis antallet af malkekøer ikke er stabilt i løbet af året i de enkelte lande., I Danmark opgøres den faktiske mælkeydelse på ca. 89 pct. af alle de danske malkekøer af , Ydelseskontrollen, – denne ydelse ligger ca. 500 kg højere end den beregnede mælkeydelse, hvilket betyder, at effektiviteten pr. ko i denne artikel kan være en anelse undervurderet., Beregnet mælkeydelse pr. ko pr. år, År, Tyskland, Nederlandene, Polen, Storbritannien, Danmark, Litauen, 1993, 5308, 6079, 5449, 6549, 1994, 5319, 6231, 5466, 6564, 1995, 5457, 6398, 5537, 6593, 1996, 5540, 6408, 5849, 6643, 3086, 1997, 5710, 6648, 5943, 6573, 3324, 1998, 5862, 6587, 3748, 5916, 6769, 3562, 1999, 5946, 6773, 3817, 6159, 6742, 3443, 2000, 6200, 7097, 3986, 6198, 7328, 3907, 2001, 6198, 6832, 4057, 6676, 7250, 3890, 2002, 6296, 6928, 4046, 6670, 7488, 3981, 2003, 6526, 7214, 4223, 6800, 7910, 3992, 2004, 6591, 7137, 4330, 6760, 8029, 4245, 2005, 6964, 4328, 4450, 2006, 7469, 4723, 2007, 6949, 7313, 4518, 7119, 8138, 4774, 2008, 6794, 7117, 4607, 7222, 8065, 4761, 2009, 6814, 7343, 7294, 8247, 4770, 2010, 7085, 7659, 4854, 7504, 8429, 4815, 2011, 7240, 7741, 5075, 7827, 8290, 5100, 2012, 7323, 7576, 5400, 7690, 8647, 5361, 2013, 7343, 7647, 7677, 8863, 5447, 2014, 7541, 7747, 5777, 8013, 9345, 5704, 2015, 7625, 7875, 6202, 8054, 9259, 5773, 2016, 7746, 8100, 6218, 7867, 9621, 5682, 2017, 7763, 8709, 6361, 8111, 9569, 5743, Kilde: Beregninger på baggrund af data fra , Eurostat, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-10-23-danske-malkekoeer-er-de-mest-effektive-i-eu

      Bag tallene

      Handel

      Hvordan har detailsalget udviklet sig de seneste år? Og hvor mange cigaretter sælges i Danmark? Her finder du statistik om handel i Danmark.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/handel

      Emneside

      Statistikdokumentation: Institutioner og enheder for børnepasning

      Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Jens Bjerre , 29 16 99 21 , JBE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Institutioner og enheder for børnepasning 2025 , Tidligere versioner , Institutioner og enheder for børnepasning 2024, Institutioner og enheder for børnepasning 2023, Institutioner og enheder for børnepasning 2022, Institutioner og enheder for børnepasning 2021, Institutioner i børnepasning 2020, Institutioner i børnepasning 2019, Institutioner og enheder for børnepasning 2018, Statistikken er en årlig opgørelse af antallet af institutioner og enheder med børnepasning i Danmark for børn og unge i alderen 0 til og med 17 år. Før 2015 blev statistikken opgjort som en del af den samlede børnepasningsstatistik., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal institutioner og enheder med børnepasning baseret på Danmarks Statistiks institutionsregister for børnepasning. Statistikken er fordelt efter kommune, pasningstilbud og ejerform., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Danmarks Statistiks institutionsregister for børnepasning opdateres løbende med det data, som Danmarks Statistik modtager fra kommunernes fagsystemleverandører på området. Informationerne valideres fx ved henvendelser til dataleverandører, kommuner eller institutioner. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes som grundlag for Danmarks Statistiks dagtilbudsstatistik og normeringsberegninger, og Børne- og Undervisningsministeriet samt kommunerne anvender den til fx politikudvikling., Derudover anvendes institutionsregisteret som udgangspunkt for en kvalitetssikringsproces af Dagtilbudsregistret i Børne- og Undervisningsministeriet, idet dette register er under opbygning og indfasning. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Præcisionen vurderes til at være god , idet den bruges af kommunerne til deres økonomiske administration, og opdateringerne i institutionsregisteret gennemgår en omfattende fejlsøgning. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres i september i året efter referenceårets afslutning. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2017 og frem. Der findes tal tilbage til 1940'erne for antallet af institutioner til forebyggende børneforsorg. Siden 1964 opgøres antal daginstitutioner i hele landet. Tal fra før 2004 kan findes i Statistisk Årbog mens tal fra 2004 og frem er at finde i Statistikbanken., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under Borgere og herefter Husstande, familier og børn. Se mere på emnesiden om , Børnepasning, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/institutioner-og-enheder-for-boernepasning

      Statistikdokumentation

      Husmarkedet slår rekord på trods af COVID-19

      Husmarkedet har med stigende priser og flere salg vist sig at være robust under COVID-19, selvom BNP-væksten er faldet. , 15. januar 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Aldrig før er der blevet solgt så mange enfamiliehuse som nu – og huspriserne er stigende. Det viser tal fra Danmarks Statistik., Selvom der i samfundet har været et økonomisk tilbageslag i 2020 grundet COVID-19, så er det ikke noget, der kan aflæses i markedet for enfamiliehuse. Tværtimod viser de foreløbige tal for 2020, som er til og med oktober, at huspriserne er steget i hele perioden, bortset fra en kortvarig tilbagegang i marts. , Samtidig er der i perioden april-oktober 2020 solgt næsten 37.000 enfamiliehuse, hvilket er det højeste antal nogensinde. , ”Selvom hele 2020 endnu ikke er endeligt opgjort, har 2020 allerede på mange måder været et rekordernes år på boligmarkedet. Handelsaktiviteten for enfamiliehuse har slået rekord, sommerhussalget steg helt ekstremt med 90 pct., og salget af ejerlejligheder har også ligget på et tårnhøjt niveau,” siger Jakob Holmgaard, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/ej14, Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/ej13, . Tallene er opgjort for april – oktober hvert af årene. * Tallet for 2020 er foreløbigt., Læs mere om sommerhussalget under COVID-19 i artiklen: , COVID-19 fik sommerhussalget til at stige med 90 pct.,  , Læs mere om lejlighedssalget under COVID-19 i artiklen: , Lejlighedssalget stiger under COVID-19, ., Stigende huspriser trods fald i BNP, Historisk set er husmarkedet meget konjunkturfølsomt, forklarer Jakob Holmgaard. , ”Det afspejler sig bl.a. i faldende huspriser, når der opleves fald i BNP. Siden 1967 er den årlige vækst i det reale BNP faldet syv gange, hvoraf 2020 baseret på 1.- 3. kvartal er det næststørste fald, kun overgået af finanskrisen i 2009,” siger han., Men i år har der ikke været faldende huspriser på trods af faldet i BNP., ”I hele perioden fra 1967 til 2020 er det kun sket to gange, at huspriserne er steget trods fald i BNP. Det var i årene 1975, hvor der var oliekrise, og nu i 2020, hvor der har været krise som følge af COVID-19.” , Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/ejenx,, https://www.statistikbanken.dk/ej5, , , https://www.statistikbanken.dk/ej6, , , https://www.statistikbanken.dk/pris8, , , https://www.statistikbanken.dk/nan1, , , https://www.statistikbanken.dk/nkn1, Husmarkedet spillede en vigtig rolle for det store økonomiske tilbageslag under finanskrisen i 2009, bl.a. på grund af de meget store prisstigninger på huse i årene op til finanskrisen. Men under COVID-19 i 2020 har prisstigningerne været mere moderate. , ”Trods stigningerne i huspriserne siden 2012, ligger huspriserne stadig under niveauet fra før finanskrisen, når man justerer salgsprisen for, , hvordan forbrugerpriserne har udviklet sig, . I tredje kvartal 2020 ligger de reale huspriser ca. 7 pct. lavere, end da priserne toppede i første kvartal 2007,” siger Jakob Holmgaard. , Mange europæiske lande har oplevet stigende boligpriser under COVID-19, De fleste europæiske lande har oplevet stigende boligpriser under COVID-19 trods tilbagegang i økonomien, viser det EU-harmoniserede boligprisindeks. , ”Faktisk har der i hele 27 ud af 30 europæiske lande været stigende boligpriser i perioden 4. kvartal 2019 til 3. kvartal 2020, som er det seneste kvartal med tilgængelig statistik på nuværende tidspunkt. Kun Polen, Luxembourg og Tyrkiet har oplevet en større prisstigning end i Danmark under COVID-19,” siger Jakob Holmgaard., Kilde: , Eurostat,, Boligprisindekset (HPI) er ikke tilgængeligt for Grækenland, . , Huskøbernes alder og beskæftigelse kan spille ind på hussalget, Der er flere forhold, der kan være med til at forklare det robuste husmarked under COVID-19, som står i modsætning til finanskrisen, forklarer Jakob Holmgaard. , ”Beskæftigelsen er ud fra, Arbejdskraftsundersøgelsen, samlet set faldet med 1,8 pct. i 3. kvartal 2020 i forhold til samme kvartal året før. Det svarer til, at der var ca. 49.000 færre i beskæftigelse. Under finanskrisen faldt beskæftigelsen med ca. det dobbelte, nemlig 3,6 pct. i 3. kvartal 2009 i forhold til samme kvartal året før. Det svarede til ca. 99.000 færre i beskæftigelse,” siger Jakob Holmgaard., I aldersgruppen 25-34 år, hvor der er mange huskøbere, er beskæftigelsen under COVID-19 faldet mindre end i de øvrige aldersgrupper. I aldersgruppen 55-64 år har der dog været en stigning i beskæftigelsen, men i denne aldersgruppe er der dog ikke så mange huskøbere, forklarer Jakob Holmgaard., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. , ”De fleste huskøbere er i alderen 25-34 år. Under COVID-19 var det netop personer i den aldersgruppe, der oplevede det mindste beskæftigelsesfald. Det kan være en medvirkende årsag til, at husmarkedet har vist sig robust under COVID-19, og det adskiller sig fra finanskrisen i 2009, hvor de 25-34-årige udgjorde en væsentligt større andel af faldet i beskæftigelse, og hvor boligpriserne samtidig faldt,” siger Jakob Holmgaard. , Kilde: h, ttp://www.statistikbanken.dk/aku110k, samt særkørsel fra Danmarks Statistik., Feriepenge og større opsparing kan hjælpe huskøbet, Der kan være mange andre årsager end beskæftigelsesforhold til, at husmarkedet har klaret sig så godt under COVID-19, herunder nationale forhold, fortsætter Jakob Holmgaard: , ”Vi ved, at en del husholdninger har sparet mere op under COVID-19 fx ved at undlade at bruge penge på ferierejser, restaurantbesøg og lignende. Der kan også være husholdninger, der har valgt at bruge de frigivne penge til medfinansiering af huskøb,” siger Jakob Holmgaard. , Læs mere om opsparing under COVID-19 i opgørelsen: , Stigende forbrug, men stadig markant opsparing., ”Udbetalingen af de indefrosne feriepenge kan have haft en positiv effekt på huskøbernes evne til at klare udbetalingskravet på 5 pct. ved huskøb. Samtidigt kan vi se, at over 60 pct. af de huse, der er blevet handlet under COVID-19, er solgt til to købere. Det betyder, at udbetalingen af de indefrosne feriepenge kan have haft en positiv dobbelteffekt ved flere hushandler,” siger Jakob Holmgaard., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Jakob Holmgaard, som også har leveret data til artiklen. Du kan kontakte ham på JHO@dst.dk, hvis du har spørgsmål til tallene.,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-01-15-husmarkedet-slaar-rekord-paa-trods-af-covid

      Bag tallene

      Statistikdokumentation: Lønstruktur

      Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Bao Chau Do , 30 62 50 74 , BCD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Lønstruktur 2025 , Tidligere versioner , Lønstruktur 2024, Lønstruktur 2023, Lønstruktur 2022, Lønstruktur 2021, Lønstruktur 2020, Lønstruktur 2019, Lønstruktur 2018, Lønstruktur 2017, Lønstruktur 2016, Lønstruktur 2015, Lønstruktur 2014, Lønstruktur 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , Dokumentation af offentlige personalegrupper (LONSOFF) (pdf), Formålet med lønstrukturstatistikken er at give detaljerede oplysninger om lønmodtagernes fortjeneste fordelt efter uddannelse, arbejdsfunktion (stilling), område (region), branche og alder for hele arbejdsmarkedet. Lønstrukturstatistikken er en del af Danmarks Statistiks sammenhængende statistiksystem om løn- og arbejdsomkostninger. Systemet dækker såvel den offentlige forvaltning og service samt virksomheder og organisationer. , Indhold, Den årlige lønstruktur har til formål at give oplysninger om lønniveauer og lønnens sammensætning på forskellige lønkomponenter på tværs af sektorer på det danske arbejdsmarked. Lønstrukturstatistikken dækker hele det danske arbejdsmarked og anvender et ensartet begrebsapparat på tværs af sektorer. Statistikken er ikke umiddelbart velegnet til at belyse lønudviklingen, da ændringen mellem to år, foruden lønstigninger, afspejler ændringer i medarbejdersammensætning som fx til- og afgang af medarbejdere inden for en given gruppering., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles årligt lønoplysninger for hele den Offentlige forvaltning og service samt for Virksomheder og organisationer med 10 eller flere fuldtidsbeskæftigede. Den Offentlige forvaltning og service betragtes som fuldt dækket, mens Virksomheder og organisationer opregnes til totalpopulationen af Virksomheder og organisationer med 10 eller flere fuldtidsbeskæftigede., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugerne af statistikken spænder bredt fra nationale og internationale organisationer, ministerier, kommuner og regioner til private virksomheder og enkeltpersoner. Lønstatistikken kan ikke bruges som beskæftigelsesindikator. I stedet henvises man til at benytte beskæftigelsesstatistikker til dette formål. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Usikkerheden knytter sig især til opgørelsen af den præsterede arbejdstid. Specielt indberetning af betalt fravær kan være mangelfuld. Derudover kan der være fejl i periodeafgrænsningen, hvilket har stor betydning for beregningen af såvel præsteret som aftalt arbejdstid. Kvaliteten af data forsøges dog konstant forbedret gennem tilbagemelding til virksomhederne, samt gennem opdatering og forbedring af produktionssystemerne. Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Lønstrukturstatistikken offentliggøres på baggrund af indberetninger, der refererer til hele året. Statistikken offentliggøres årligt i september året efter referenceåret. Statistikken publiceres under normale omstændigheder uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig siden 2013. Sammenligninger mellem lønniveauerne i statistikken skal foretages med forbehold for de strukturændringer, der måtte opstå årene imellem. Alle EU-medlemslande leverer hvert år data til Eurostat og Eurostat offentliggør dernæst statistikken Structure of Earnings Survey (SES). Der er mellem landenes statistikbureauer skabt konsistens mellem begreber og metoder, således at tallene kan bruges til sammenligning af landenes lønniveauer., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Lønstruktur, . Derudover indgår statistikken i publikationen , Lønstatistik - metoder og nye begreber, fra 2011. Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/loenstruktur

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Krisecentre

      Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Silas Turner , 21 54 42 57 , STR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Krisecentre 2025 , Tidligere versioner , Krisecentre 2024, Kvindekrisecentre 2023, Kvindekrisecentre 2022, Kvindekrisecentre 2021, Kvindekrisecentre 2020, Kvindekrisecentre 2019, Kvindekrisecentre 2018, Kvindekrisecentre 2017, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , Behandling af overlap på ophold på Kvindekrisecentre (pdf), Behandling af overlap på ophold på Krisecentre - 02.06.2024 (docx), Formålet med statistikken Krisecentre er at tilvejebringe information om borgere og medbragte børns ophold på krisecentre efter servicelovens § 109. Statistikken blev første gang udarbejdet for 2017. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal ophold, samt antal borgere og medbragte børn, der er indskrevet på krisecentre, som er oprettet og drevet efter servicelovens § 109. Statistikken opdeles efter bopælskommune, herkomst, alder og varighed på opholdet. Indberetning til statistikken er lovpligtig. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data modtages kvartalsvis fra krisecentrene enten ved hjælp af en systemgenereret txt-fil eller via et prædefineret regneark. Ved modtagelse gennemgås datasættene for formelle fejl, såsom forkerte datoformater. Dernæst gennemgår data en valideringsproces, hvorefter statistikken suppleres med baggrundsoplysninger om borgerne og eventuelle medbragte børn fra Danmarks Statistiks befolkningsstatistikregister. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Social- og Boligministeriet har med udgangspunkt i deres datastrategi for socialområdet bedt Danmarks Statistik om at indsamle data og offentliggøre statistik om ophold og beboere på landets krisecentre efter servicelovens § 109. Det formodes at statistikken har interesse for alle, der interesserer sig for samfundsforhold og borgere i socialt udsatte positioner. Krisecentrene og andre interessenter har i sommeren 2023 haft mulighed for at komme med feedback og input til statistikken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er en totaltælling over borgere og medbragte børn på krisecentre. Nogle ophold er indberettet anonymt for borgeren og/eller medbragte børn, hvilket kan medføre manglende baggrundsoplysninger. Derfor er det ikke muligt at fange, om borgerne indgår i statistikken mere end én gang. Nogle borgere og børn er angivet anonymt på ét krisecenter og ikke anonymt på et andet. Derudover kan der ved manuelt indtastning af ophold forekomme tastefejl eller manglende datoer. Ligeledes kan der være indberettet overlappende ophold. Størstedelen af disse fejl bliver dog rettet inden offentliggørelse. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 6 måneder efter referencetidens udløb. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, I Sverige opgør det svenske statistikkontor Statistiska Centralbyrån (SCB) og Socialstyrelsen nationale undersøgelser over mænds vold mod kvinder og vold i nære relationer. Data er opgjort fra 2017. Frem til og med 2020 indgik kvinder på ambulante tilbud også i statistikken., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for krisecentre under emnet , Sociale forhold, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/krisecentre

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Industriens energiforbrug

      Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Lina Pedersen , 51 68 72 80 , LIP@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Industriens energiforbrug 2024 , Tidligere versioner , Industriens energiforbrug 2023, Industriens energiforbrug 2022, Industriens energiforbrug 2020, Industriens energiforbrug 2018, Industriens energiforbrug 2016, Industriens energiforbrug 2014, Industriens energiforbrug 2012, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , Oversigt over energitypers energiindhold pr. mængdeenhed (xlsx), Formålet med statistikken Industriens energiforbrug (tidligere erhvervenes energiforbrug) er at belyse størrelse og sammensætning af energiforbruget i erhvervene - særligt industrien., Data om industriens energiforbrug foreligger fra 1980 og udarbejdes normalt hvert andet år, senest for 2018, 2020, 2022 og 2024., Indhold, Tællingen af industriens energiforbrug dækker forbrug af stort set alle energiarter, som anvendes på arbejdssteder inden for råstofindvinding og industri, der tilhører firmaer med mindst 20 ansatte, hvilket svarer til ca. 90 pct. af industriens energiforbrug. Der er tale om energiforbrug i produktionen, eksklusiv ekstern transport., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles hvert andet år fra virksomheder i industrien og dele af råstofindvindingen med mindst 20 ansatte. Data gennemgår en grundig fejlsøgning, bl.a. for at sikre korrekte enhedsangivelser og ved at sammenligne med året før. For arbejdssteder underlagt CO2-kvoteordningen sammenholdes tallene med deres indberettede energiforbrug. De fejlsøgte data samles og justeres ved at erstatte manglende oplysninger for 1-3 pct. af virksomhederne., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for resultaterne om industriens energiforbrug, både fra offentlige myndigheder og private virksomheder. , Energiplanlægningens parter, dvs. kommunerne, regionerne, samt de berørte forsyningsselskaber gør brug af statistikkens resultater. En række brancheorganisationer, private konsulentfirmaer og forskningsinstitutioner har også vist interesser for resultaterne fra energitællingen. Statistikkens resultater benyttes desuden af diverse ministerier., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken vurderes at have en god kvalitet - særligt på et overordnet niveau, hvor industriens samlede energiforbrug undersøges over tid., På et mere detaljeret niveau, er usikkerhederne mere udtalte. Opgøres energiforbruget fx på et detaljeret brancheniveau og efter mindre anvendte energityper, er der større usikkerhed behæftet med tallene., Fordeling på anvendelse er usikker., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres senest otte måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede udgivelsestidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Energitællingerne for industrien er gennemført tilbage til 1980 og i princippet med samme koncept, men med variationer i dækning og energityper., For andre erhverv er der indsamlet data for 1997, 2002 og 2004. , I Statistikbanken findes fuldt sammenlignelige tidsserier fra 2012., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , NYT fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres oplysninger om energiforbrugets fordeling på energitype, brancher og geografi under emnet , Energiforbrug, . Fordeling på anvendelse offentliggøres ikke i Statistikbanken, men kan ske gennem særkørsler i fx Nyt fra Danmarks Statistik. Se mere på statistikkens , emneside, ., Der er mulighed for at bestille særudtræk fra statistikken. Forskere kan søge om adgang til anonymiserede mikrodata til projekter. , Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/industriens-energiforbrug

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Brug af brænde og anden biomasse til opvarmning i boliger og fritidshuse

      Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Lina Pedersen , 51 68 72 80 , LIP@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Brug af brænde og anden biomasse til opvarmning i boliger og fritidshuse 2025 , Tidligere versioner , Brug af brænde og anden biomasse til opvarmning i boliger og fritidshuse 2023, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , Spørgeskema til Brændeundersøgelsen 2023 (xlsx), Spørgeskema til Brændeundersøgelsen 2025 (xlsx), Formålet med undersøgelsen er at vurdere antallet af brændeovne mv. samt at opgøre forbruget af brænde, træpiller og anden biomasse til opvarmning i danske husstandes boliger og fritidshuse. Undersøgelsens resultater anvendes blandt andet til Energistyrelsens årlige energistatistik, Miljøministeriets vurdering af emissioner fra brændeovne i Danmark. Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, der er udsendt til en stikprøve af husstande i Danmark. Undersøgelsen er gennemført hvert andet år, og på Energistyrelsens hjemmeside kan findes rapporter tilbage til 2009. Den aktuelle undersøgelse er gennemført af Danmarks Statistik i samarbejde med Energistyrelsen., Indhold, Statistikken opgør antallet af boliger og fritidshuse, som helt eller delvist opvarmes af brændeovne mv. samt hvor stor en andel disse boliger udgør af den samlede boligmasse. Desuden opgøres det samlede forbrug af brænde mv. svarende til året 2025. Resultaterne præsenteres som totaler og fordelt efter geografi, primære varmekilder, brændeovnstyper samt boligtyper., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Brændeundersøgelsen er en stikprøvebaseret spørgeskemaundersøgelse. Interviewene er indhentet via web-skema, og der er senest indsamlet ca. 17.000 besvarelser. De udtrukne respondenter opregnes til landsniveau ved hjælp af baggrundsoplysninger fra befolknings- og boligstatistikregistre. Resultaterne korrigeres for bortfald og data fejlsøges på både mikro- og makroniveau. Under databehandlingen rettes et begrænset antal besvarelser på grund af ikke-konsekvente eller åbenlys forkerte svar. Husstandenes brug af brænde, træbriketter og træpiller omregnes fra fysiske mængder til et samlet energiforbrug ud fra standardværdier for energiindhold., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Undersøgelsen er udarbejdet med støtte i en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Energistyrelsen og Miljøstyrelsen, der bruger resultaterne til opgørelser af energiforbruget og til beregning af partikeludledning fra brændefyring. Derudover er statistikken interessant for andre med interesse for energi og miljø. Da undersøgelsen er helt ny i regi af Danmarks statistik, er der endnu ingen erfaringer med brugertilfredsheden., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der vil altid være fejl forbundet med stikprøve- og spørgeskemabaseret statistik. Spørgerammen er gennemgået og kvalitetssikret inden udsendelse, men det kan sjældent undgås, at der alligevel kan identificeres fejlkilder efterfølgende. Statistikkens resultater sammenlignes med tidligere, relevante undersøgelser af brændeforbrug mv. og afvigelser må forventes som følge af almindelig stikprøveusikkerhed, mindre forskelle databehandling og reelle ændringer i udbredelse og forbrugsmønstre vedrørende opvarmning i private boliger og fritidshuse., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Undersøgelsen udarbejdes hvert andet år, og udgivelsestiden er to måneder fra ultimo maj til ultimo august. Det er ikke muligt at vurdere punktligheden, da statistikken er ny i regi af Danmarks Statistik., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken afløser tidligere udgaver af Brændeundersøgelsen, der på Energistyrelsens initiativ som hovedregel har været udarbejdet hvert andet år, senest for 2021. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Det er planen, at statistikken offentliggøres hvert andet år i Statistikbanken under emnet , Energiforbrug, og overskriften , Brænde og anden biomasse til opvarmning, samt i Nyt fra Danmarks Statistik om Energiforbrug. Mere detaljerede resultater kan desuden hentes på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/brug-af-braende-og-anden-biomasse-til-opvarmning-i-boliger-og-fritidshuse

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT)

      Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Martin Sædholm Nielsen , 24 49 72 81 , MNE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2026 , Tidligere versioner , EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2025, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2024, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2023, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2022, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2021, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2020, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2019, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2018, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2017, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2016, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2015, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT) 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen , Notat-om-forbruger-og-nettoprisindekset-i-forbindelse-med-corona-krisen (pdf), ECOICOP (pdf) (kun på engelsk), Vægtgrundlag 1991 til i dag (xlsx), Vægtgrundlag 2026 (xlsx), Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres af alle EU-medlemslande samt Norge, Island og Schweiz. Formålet med de harmoniserede forbrugerprisindeks er, at kunne opgøre udviklingen i landenes forbrugerpriser på et sammenligneligt grundlag. HICP anvendes af både Kommissionen og Den Europæiske Centralbank i forbindelse med vækst og stabilitetspagten og udformningen af den monetære politik. HICP er blevet opgjort af alle EU-landene samt Norge og Island siden januar 1997., Indhold, HICP viser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i de private husholdningers forbrug på dansk område. Indekset dækker således også udenlandske husholdningers forbrug i Danmark, men ikke danske husholdningers forbrug i udlandet. Fra måned til måned viser indekset ændringen i omkostningerne ved at købe en fast varekurv, sammensat efter husholdningernes forbrug af varer og tjenester, Prisindeksene for april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, december 2020 og januar, februar, marts, april, maj og juni 2021 er mere usikre end normalt, da bortfaldet har været markant større end normalt og nogle brancher har været helt nedlukkede grundet COVID-19., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, HICP opgøres på baggrund af 23.000 priser, der indsamles fra 1.600 butikker, virksomheder og institutioner over hele landet. Langt de fleste priser indsamles månedligt. Det indkomne datamateriale fejlsøges både manuelt og maskinelt. De forskellige varer og tjenesteydelser, der indgår i HICP, grupperes i første omgang i ca. 500 basisaggregater, for hvilke der beregnes basisindeks. Basisindeksene beregnes hovedsageligt som geometriske indeks. Basisindeksene sammenvejes til delindeks, som igen aggregeres til det samlede HICP., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, HICP anses generelt som en troværdig statistik, hvilket understøttes af brugernes udmeldinger og vurderinger., Centrale brugere er bl.a. Den Europæiske Centralbank, EU-Kommissionen, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Nationalbanken samt banker og andre finansielle virksomheder., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er ikke foretaget nogen beregning af stikprøveusikkerheden i HICP, da stikprøven ikke er trukket simpelt tilfældigt, men HICP's kvalitet vurderes til at være høj. I forbindelse med COVID-19 er usikkerheden større end normalt da det har været svært at samle priser ind og mange brancher er lukket ned., Udover den almindelige stikprøveusikkerhed er der en række kilder til potentiel bias (skævhed) i forbrugerprisindekset. Dels grundet forbrugernes substitutioner mellem varer og forretninger og dels som følge af vareudskiftninger i stikprøven., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, HICP offentliggøres den 10. eller første hverdag herefter, i måneden efter indsamlingsmåneden. , Statistikken publiceres uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er direkte sammenlignelig med andre landes opgørelser af HICP. Med HICP kan inflationsraten i de enkelte lande sammenlignes direkte. Derudover er HICP relateret til nettoprisindekset og det danske forbrugerprisindeks (FPI)., Fra jan. 2001 er den eneste forskel mellem FPI og HICP dækningen af varer og tjenester, idet ejerboliger kun indgår i FPI men ikke i HICP, mens fra jan.-dec. 2000 indgår både ejerboliger og privathospitaler i FPI og ikke i HICP. Før jan. 2000 er der også beregningsmæssige og metodiske forskelle samt forskelle med hensyn til dækningen af varer og tjenester., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), . Samtlige medlemslandes HICP offentliggøres desuden af Eurostat i Economy and finance (Statistics in Focus) samt på , Eurostat, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/eu-harmoniseret-forbrugerprisindeks--hicp-samt-hicp-ct-

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Handicapkompenserende indsatser til børn og unge

      Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Cecilie Katholm , 21 45 33 42 , CEK@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Handicapkompenserende indsatser til børn og unge 2025 , Tidligere versioner , Handicapkompenserende indsatser til børn og unge 2024, Handicapkompenserende indsatser til børn og unge 2023, Handicapkompenserende indsatser til børn og unge 2022, Formålet med statistikken Handicapkompenserende indsatser til børn og unge er at belyse omfanget af indsatser, som landets 98 kommuner bevilger til personer (0-17 år) med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne. Statistikken anvendes til politikforberedelse, debat, forskning, mv. Den udarbejdes årligt, og blev i 2023 udgivet første gang 2022-tal. Den erstatter tidligere summariske oplysninger fra statistikken om sociale ressourcer. I 2024 overgik statistikken til barnets lov, mens igangværende indsatser fortsætter efter serviceloven, jf. § 213 i barnets lov., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af handicapkompenserende indsatser, der gives til børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i henhold til udvalgte paragraffer i barnets lov, og tidligere serviceloven. Statistikken indeholder oplysninger om antal indsatser og antal modtagere. Data vises fordelt på alder, køn og type af indsats. Data vises også på landsdele og kommuneniveau. Statistikken formidles i Statistikbanken og Nyt fra Danmarks Statistik. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles løbende fra kommunernes fagsystemer eller via webindberetning (IDEP). Indberetningerne opdaterer løbende de eksisterende oplysninger i registrene. For hvert barn eller ung sammenkædes og opdateres sager med årets indberetninger. Data samles i to forløbsregistre, som omfatter alle børn og unge, der har modtaget én eller flere handicapkompenserende indsatser efter barnets lov eller tidligere serviceloven. Kommunerne validerer og godkender data årligt. Efter validering suppleres de aggregerede data med oplysninger fra Danmarks Statistiks befolkningsstatistikregister., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for forskere, journalister, sociale myndigheder (herunder ministerier og kommunerne selv), samt andre som interesserer sig for handicapkompenserende indsatser givet til børn og unge., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Handicapkompenserende indsatser til børn og unge bevilliges i forskellige forvaltninger i kommunerne. Der er forskelle i forvaltningernes fagsystemer, som betyder, at der ikke registreres helt ensartet og systematisk i kommunerne. Der er forskelle på kommunernes tilbud og sagsbehandling, hvilket betyder, at samme fænomen kan behandles efter forskellige paragrafer. Omfanget af dette kendes ikke. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres senest 6 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til den planlagte udgivelsestid., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken kan bedst sammenlignes med de data om handicapkompenserende indsatser, som tidligere blev indberettet til Den Sociale Ressourceopgørelse. Data kan ikke umiddelbart sammenlignes direkte med international statistik., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . , I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Handicapområdet, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Det er muligt at købe skræddersyede løsninger om handicapkompenserende indsatser givet til børn og unge hos Consulting eller få adgang til mikrodata gennem Danmarks Datavindue., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/handicapkompenserende-indsatser-til-boern-og-unge

      Statistikdokumentation
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation