Erhvervsdemografi 2023, Der blev skabt 30.100 reelt nye firmaer i 2023. Det er 2,2 pct. lavere end i 2022. Det er samtidig det laveste antal i perioden 2019-2023. Blandt de nye firmaer i 2023 havde 8.600 af dem ansatte lønmodtagere, svarende til en andel på 28,6 pct. af alle de nye firmaer i året. Til sammenligning var der i 2022 27,0 pct. af de nye firmaer der havde ansatte lønmodtagere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/demo11, Flest nye firmaer i 2023 er personligt ejede, Flest af de reelt nye firmaer har historisk set været oprettet enten som personligt ejede firmaer, også kendt som enkeltmandsfirmaer, eller som anpartsselskaber. I perioden 2019-2022 udgjorde enkeltmandsfirmaer mellem 43,8 pct. og 47,6 pct. af alle nye firmaer, og i 2023 var mere end halvdelen af de nye firmaer enkeltmandsfirmaer. For enkeltmandsfirmaer gør det sig gældende, at ejerne ikke kan være ansat i firmaet som lønmodtager. Det er modsat firmaer på selskabsform, fx anpartsselskaber, hvor ejerne godt kan være ansat og modtage løn fra firmaet. Særligt har andelen af nye firmaer oprettet som anpartsselskaber været faldende i statistikkens dækningsperiode (med undtagelse af 2021). I 2019 var der 14.100 nye anpartsselskaber, svarende til 46,3 pct. af alle nye firmaer. I 2023 udgjorde den ejerform kun 41,2 pct. af de nye firmaer, svarende til 12.400 nye anpartsselskaber. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/demo15, Mere end en tredjedel af beskæftigelsen opstod inden for handel og transport, 35 pct. af beskæftigede i reelt nye firmaer var i 2023 ansat inden for branchegruppen , handel og transport mv, . Det svarer til næsten 2.900 beskæftigede. Med 7.700 firmaer blev den største andel af nye firmaer skabt inden for den store branchegruppe, erhvervsservice, , som bl.a. indeholder , virksomhedsrådgivning., Bemærkelsesværdigt er det at antallet af nye firmaer i branchen , Finansiering og forsikring, er markant lavere med 900 nye firmaer i 2023, sammenlignet med 2.100 nye firmaer i 2022. Dette fald, på 1.200 færre nye firmaer, er større end det samlede fald i antal nye firmaer på tværs af alle brancher, der ligger på 700 færre nye firmaer i 2023, sammenlignet med 2022. Med andre ord er der, når der ses bort fra nye firmaer i , Finansiering og forsikring, , samlet set kommet flere nye firmaer til i 2023 end i 2022., Nye firmaer fordelt på branchegrupper, , Nye firmaer, Fuldtidsansatte, , 2022, 2023, 2022, 2023, , antal, årsværk, I alt, 30, 808, 30, 123, 8, 260, 8, 245, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 2, 095, 1, 782, 96, 132, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 1, 226, 1, 193, 383, 410, Råstofindvinding, 17, 20, 2, 2, Industri, 972, 965, 329, 358, Energiforsyning, vandforsyning og renovation, 237, 208, 51, 51, Bygge og anlæg, 3, 141, 3, 052, 1, 270, 1, 322, Handel og transport mv., 5, 063, 5, 124, 2, 536, 2, 868, Handel, 2, 373, 2, 488, 815, 861, Handel med biler og motorcykler, 416, 480, 94, 128, Engroshandel, 748, 758, 225, 273, Detailhandel, 1, 209, 1, 250, 496, 460, Transport, 1, 446, 1, 339, 722, 764, Hoteller og restauranter, 1, 244, 1, 297, 1, 000, 1, 243, Information og kommunikation, 2, 414, 2, 389, 594, 667, Finansiering og forsikring, 2, 144, 929, 259, 153, Ejendomshandel og udlejning, 2, 650, 2, 338, 160, 133, Erhvervsservice, 6, 922, 7, 700, 2, 155, 1, 669, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 2, 639, 2, 927, 439, 453, Kultur, fritid og anden service, 2, 512, 2, 687, 369, 437, Uoplyst aktivitet, 2, 2, 1, 0, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/demo14, Nyt fra Danmarks Statistik, 13. juni 2025 - Nr. 176, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. juni 2026, Kontakt, Asbjørn Hviid Mikkelsen, , , tlf. 29 42 68 36, Kilder og metode, Erhvervsdemografi er en registerbaseret opgørelse, der er baseret på regnskabs- og firmastatistikkerne samt den årlige erhvervsbeskæftigelse. , Reelt nye firmaer afgrænses som firmaer, der første gang får en aktivitet, der mindst svarer til aktivitetsgrænsen for aktive firmaer i Generel firmastatistik. Et firma, der har haft ringe aktivitet i en periode, men kommer over bagatelgrænsen i et givet år, betragtes som nyt i det pågældende år. Et firma, der opstår som følge af hel eller delvis overtagelse eller udskillelse af allerede igangværende aktiviteter, anses ikke for nyt. , Årsværk omfatter antal ansatte personer i de nye firmaer omregnet til fuldtidsansatte og er således eksklusive ejerne af personligt ejede firmaer., Erhvervsdemografien har med udgivelsen af referenceåret 2022 skiftet over til en ny produktionsmetode. Denne nye metode er benyttet til at tilbageregne Erhvervsdemografien til 2019 for tal i statistikbanken og til 2010 for tal til særkørsler. Flere oplysninger om metodeændringen og statistikken generelt kan findes i statistikdokumentationen , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Erhvervsdemografi, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51236

Nyt

NYT: Kulturministeriet udbetalte 14,7 mia. kr. i 2023

Kulturministeriets udbetalinger 2023

Kulturministeriets udbetalinger 2023, Kulturministeriet udbetalte 14,7 mia. kr. til kulturelle formål i 2023, svarende til 2.450 kr. pr. indbygger. Niveauet for de samlede udbetalinger har været stigende de seneste år, og er siden 2019 vokset med knap 5 mia. kr. Stigningen i udbetalingerne skyldes først og fremmest voksende udbetalinger vedr. mediestøtte, pga. overflytning af området til finansloven, som følge af afskaffelsen af medielicensen. COVID-19 hjælpepakker til bl.a. musikere, scenekunstnere og museer har også bidraget til stigningen i den pågældende periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs01, Flest penge gik til radio og tv, scenekunst og idræt, Radio og tv, modtog den største andel af Kulturministeriets udbetalinger - 36 pct. - svarende til ca. 5,3 mia. kr. i 2023. Udbetalingerne var primært finanslovstilskud til finansiering af den public service, som medielicensen tidligere finansierede, samt driftstilskud og refusioner til Danmarks Radio og TV2 målrettet lokal, regional og landsdækkende radio og tv. Som i 2022 gik den næststørste andel af udbetalingerne til , scenekunst, , der i 2023 modtog 10 pct. af udbetalingerne, svarende til 1,5 mia. kr. Udbetalingerne gik bl.a. til kulturfremmende aktiviteter indenfor scenekunst i form af projektstøtte, teatersamarbejder, samt drift af teatre og uddannelsesinstitutioner, heriblandt Det Kongelige Teater og Kapel og Den Danske Scenekunstskole. Med lidt over 1,1 mia. udbetalte kroner var , idræt, det kulturområde, der modtog den tredje største andel af de samlede udbetalinger, svarende til knap 8 pct. Udbetalingerne gik bl.a. til drift af de tre danske hovedorganisationer inden for foreningsidrætten - DIF, DGI og Firmaidrætten - og andre formål inden for idrætssegmentet. , Museer, folkeoplysning og højskoler stod tilsammen for 2 mia. kr., Folkeoplysning og folkehøjskoler, samt , museer, modtog begge 7 pct. af Kulturministeriets udbetalinger i 2023. Udbetalingerne til , folkeoplysning og folkehøjskoler, gik hovedsageligt til drift af landets højskoler, mens de for museerne bl.a. vedrørte driftsstøtte til Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst og de statsanerkendte museer. Med en samlet udbetaling på knap 900 mio. kr. var , musik, det sjette største kulturemne. Udbetalingerne til , musik, omfattede bl.a. landsdelsorkestrene, musikkonservatorierne og projektstøtte inden for musik. Landets biblioteker fik udbetalt knap 800 mio. kr., mens de resterende 21 pct. af udbetalingerne var målrettet , øvrige kulturemner,, heriblandt, film, ,, dagblade og tidsskrifter, ,, fredede bygninger, mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs01, Størstedelen af udbetalingerne til personer var bibliotekspenge, Kulturministeriet udbetalte i alt 330 mio. kr. til personer bosiddende i Danmark i 2023, hvilket svarede til lidt over 2 pct. af de samlede udbetalinger. Kulturemnet , litteratur og bøger, modtog 68 pct. af de samlede udbetalinger til personlige modtagere, hvilket hovedsageligt var bibliotekspenge til forfattere, oversættere mv. De personlige modtagere inden for , musik, og , billedkunst, modtog hhv. 10 og 11 pct., mens 4 og 2 pct. af udbetalingerne gik til , kunsthåndværk, og , scenekunst -, bl.a. i form af projektstøtte og legater fra Statens Kunstfond. Ud over de 330 mio. kr. udbetalt til personer i Danmark, blev knap 20 mio. kr. af Kulturministeriets samlede udbetalinger, udbetalt til modtagere uden for de danske grænser - fx kunstnere bosat i udlandet. , 4 ud af 5 kroner gik til fonde, foreninger og offentlige institutioner., Fonde, foreninger, og , offentlige institutioner, modtog tilsammen knap 80 pct. af Kulturministeriets udbetalinger svarende til en samlet udbetaling på 11,6 mia. kr. Udbetalingerne til , fonde og foreninger, var primært målrettet finansieringen af den tidligere omtalte public service under medielicensen, mens det for de , offentlige institutioner, bl.a. vedrørte udbetalinger til det Det Kongelige Bibliotek, Det Kongelige Teater og Rigsarkivet. , Aktieselskaber, og , øvrige virksomheder, modtog hhv. 5 pct. og 13 pct. af udbetalingerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs02b, , , kubs06, og , kubs08, Tyskland modtog flest kulturpenge målrettet internationale formål, Kulturministeriets udbetalinger bliver også fordelt ud på særlige formål, heriblandt , internationale formål, . Af de samlede udbetalinger til internationale formål på 620 mio. kr. var Tyskland med 520 mio. kr. det sagsland, der modtog den største andel af udbetalingerne, svarende til 84 pct. Sagslandet svarer til det land, hvor udbetalingens støttende aktivitet finder sted. Den høje andel skyldes, at administrationen af støtten til aktiviteter for det danske mindretal syd for grænsen varetages af Kulturministeriet. Det danske mindretal i Sydslesvig modtager statstilskud fra Danmark til driften af en række foreninger og organisationer, som bl.a. varetager kulturelle, pædagogiske, sociale og undervisningsrelaterede opgaver. Udbetalingerne målrettet det danske mindretal i Sydslesvig, er placeret under kulturemnet , anden/tværgående kultur, som fik udbetalt lidt over 700 mio. kr. af Kulturministeriets samlede udbetalinger. , Kulturministeriets udbetalinger fordeles ud på sagsområde, Når Kulturministeriets udbetalinger fordeles geografisk efter sagsområde, kan det opgøres på to måder for statsinstitutionerne, der bl.a. omfatter Det Kongelige Bibliotek, Rigsarkivet, Filmskolen og Nationalmuseet. Udbetalinger til statsinstitutionerne er typisk målrettet landsdækkende formål, selvom nogle af disse institutioner fysisk ligger i fx Københavnsområdet, Aarhus mv. Opgøres statsinstitutionernes sagsområde som landsdækkende formål udgjorde de landsdækkende midler i alt 10,4 mia. kr. svarende til 71 pct. af de samlede udbetalinger. Hvis statsinstitutionernes sagsområde omvendt opgøres efter deres geografiske beliggenhed, udgør de landsdækkende midler 7,8 mia. kr. svarende til lidt under 53 pct. Det skyldes, at udbetalinger målrettet statsinstitutioner i dette tilfælde geografisk placeres i den region institutionen er beliggende i., Kulturministeriets udbetalinger efter sagsområde 2023, , Statsinstitutioner , landsdækkende, Statsinstitutioner , efter beliggenhed, , mio. kr., Hele landet, 14, 086, 14, 086, - Landsdækkende, 10, 385, 7, 779, - Region Hovedstaden, 1, 528, 3, 621, - Region Sjælland, 289, 367, - Region Syddanmark, 665, 772, - Region Midtjylland, 932, 1, 243, - Region Nordjylland, 287, 305, Udlandet, 566, 566, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs02b, Nyt fra Danmarks Statistik, 8. oktober 2024 - Nr. 292, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. marts 2026, Kontakt, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Kilder og metode, Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen for Kulturministeriets udbetalinger, ., Tallene bygger på udbetalingsoplysninger fra Kulturministeriet, statsregnskabet og Det Danske Filminstitut kombineret med Danmarks Statistiks registeroplysninger om personer og virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturministeriets udbetalinger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51282

Nyt

NYT: Danske lastbilers transportarbejde faldt i 2. kvartal

Godstransport med danske lastbiler 2. kvt. 2025

Godstransport, Sæsonkorrigeret, 4,1 mia. tonkm , 2. kvt. 2025, -1,5 %, fra 1. kvt.2025 til 2. kvt. 2025, Se tabel, Godstransport med danske lastbiler 2. kvt. 2025, Det samlede transportarbejde (gods gange distance) med danske lastbiler faldt 1,5 pct. i andet kvartal 2025 sammenlignet med kvartalet før og endte på 4,1 mia. tonkm, når der korrigeres for sæsonudsving. Faldet var i det internationale transportarbejde, som faldt 10,9 pct., mens det nationale transportarbejde var uændret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Udenlandske lastbilers andel af dansk international vejtransport stabiliseret, Udenlandsk indregistrerede lastbiler har i mange år stået for langt hovedparten af den danske internationale transport med lastbiler. I 2024 var de udenlandske lastbilers samlede internationale transportarbejde 15,5 mia. tonkm, mens de dansk indregistrerede lastbiler stod for 2 mia. tonkm. De udenlandske lastbilers andel af transporten var således 88,5 pct. Efter et hop på et par procentpoint omkring 2020, har de udenlandske lastbilers andel været ret stabil omkring 88 pct. efter en lang årrække med stigende andele. , Det samlede internationale transportarbejde til og fra Danmark med både dansk og udenlandske lastbiler var 17,5 mia. tonkm i 2024. Det har været faldende siden 2022, hvor det var 19,6 mia. tonkm., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uvg1, , , ivg41, og , nvg1, Godstransport med danske lastbiler, sæsonkorrigeret, , 2023, 2024, 2025, Ændring, , 3. kvt., , 4. kvt., , 1. kvt., , 2. kvt., , 3. kvt., , 4. kvt., , 1. kvt., , 2. kvt., , 2. kvt. 2025 ift. 1. kvt. 2025, , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 4, 097, 3, 888, 4, 091, 4, 261, 4, 096, 4, 229, 4, 185, 4, 121, -64, -1,5, National kørsel, 3, 468, 3, 366, 3, 421, 3, 603, 3, 615, 3, 760, 3, 601, 3, 601, 0, 0,0, Vognmandskørsel, 2, 886, 2, 989, 2, 981, 3, 211, 3, 179, 3, 309, 3, 217, 3, 127, -90, -2,8, Firmakørsel, 582, 377, 439, 392, 436, 451, 384, 474, 90, 23,3, International kørsel, 629, 522, 670, 658, 480, 469, 583, 520, -64, -10,9, Fra Danmark til udlandet, 420, 306, 400, 433, 299, 259, 383, 346, -37, -9,7, Fra udlandet til Danmark, 152, 161, 204, 163, 116, 145, 109, 116, 6, 5,6, Øvrig kørsel, 1, 56, 55, 66, 62, 65, 66, 91, 59, -33, -35,8, , mio. ton, , Pålæsset godsmængde i alt, 42,5, 39,5, 43,3, 46,3, 43,0, 45,6, 44,1, 45,1, 1,0, 2,3, National kørsel, 41,3, 38,6, 42,3, 45,1, 42,2, 44,8, 43,3, 43,4, 0,1, 0,2, Vognmandskørsel, 33,3, 32,2, 34,2, 39,1, 36,5, 38,7, 37,7, 36,8, -0,9, -2,5, Firmakørsel, 8,0, 6,4, 8,1, 5,9, 5,8, 6,1, 5,6, 6,6, 1,0, 18,0, International kørsel, 1,2, 0,9, 1,0, 1,2, 0,8, 0,8, 0,8, 1,7, 0,9, 118,3, Fra Danmark til udlandet, 0,7, 0,4, 0,5, 0,7, 0,5, 0,3, 0,4, 0,4, 0,0, 2,7, Fra udlandet til Danmark, 0,3, 0,3, 0,4, 0,3, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,0, 1,5, Øvrig kørsel, 1, 0,1, 0,1, 0,1, 0,2, 0,1, 0,2, 0,2, 1,1, 0,9, 555,8, , mio. km, , Kørte km i alt, 363, 347, 361, 376, 361, 360, 364, 356, -8, -2,3, National kørsel, 320, 308, 318, 332, 327, 327, 322, 320, -2, -0,7, Vognmandskørsel, 254, 259, 261, 273, 271, 276, 270, 266, -4, -1,6, Firmakørsel, 66, 50, 57, 60, 56, 51, 52, 54, 2, 3,8, International kørsel, 43, 39, 43, 43, 35, 33, 42, 36, -6, -14,0, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Godstransport, Sæsonkorrigeret, 4,1 mia. tonkm , 2. kvt. 2025, -1,5 %, fra 1. kvt.2025 til 2. kvt. 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 23. september 2025 - Nr. 273, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2025, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51332

Nyt

NYT: Borgere i Vestdanmark gik mest til lægen i 2024

Lægebesøg mv. 2024

Lægebesøg mv. 2024, I 2024 havde borgerne i Norddjurs Kommune og Nordfyns Kommune i gennemsnit flest kontakter til alment praktiserende læge. Hver borger havde i gennemsnit 8,3 kontakter i løbet af året. En kontakt kan være et fysisk besøg, en telefon-, video- eller e-konsultation. Modsat var antallet af kontakter lavest i Egedal Kommune og Københavns Kommune. Her havde borgerne et gennemsnitligt antal lægekontakter på hhv. 5,9 og 6,1 kontakter. Landsgennemsnittet var 7,2 kontakter pr. borger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygk1, og , folk1a, Personer med højest uddannelsesniveau gik mindst til lægen, I aldersgruppen 30-59 år havde personer med en ph.d.-uddannelse eller en tilsvarende uddannelse færrest kontakter med den alment praktiserende læge i 2024 sammenlignet med personer med en anden uddannelsesbaggrund. Der ses generelt blandt de 30-59 årige en tendens til færre lægekontakter des højere uddannelsesniveau., Det ses endvidere, at kvinder i alderen 30-59 år generelt havde flere kontakter til den alment praktiserende læge end mænd uanset uddannelsesniveau. Gennemsnitsalderen inden for de respektive grupper kan have betydning for antallet af lægekontakter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygudd, Førtidspensionister gik mest til lægen, Førtidspensionister i alderen 30-59 år havde flere kontakter til den alment praktiserende læge i 2024 end øvrige personer i samme aldersgruppe. Kvindelige førtidspensionister havde i gennemsnit 14,3 kontakter til den alment praktiserende læge, mens mandlige førtidspensionister havde 10,1 kontakter. , I den anden ende af skalaen med færrest kontakter til den alment praktiserende læge i 2024 var personer under uddannelse m.v. eller i beskæftigelse. Kvinder under uddannelse mv. eller i beskæftigelse havde i gennemsnit hhv. 6,5 og 7,9 kontakter, mens det for mænd var hhv. 3,4 og 4,6 kontakter. Det ses endvidere, at kvinder i alderen 30-59 år generelt havde flere kontakter til den alment praktiserende læge end mænd uanset beskæftigelsessituation. , Gennemsnitsalderen inden for de respektive grupper kan have betydning for antallet af lægekontakter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygarb, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. maj 2025 - Nr. 151, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. maj 2026, Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken omfatter alene praksissektoren, hvilket betyder, at hverken skolelæge, børne- og ungdomstandpleje, skadestuebesøg eller hospitalsindlæggelser indgår. Medicintilskud og rejsesygeforsikring indgår heller ikke. Kun ydelser, hvor det offentlige dækker udgiften helt eller delvis, indgår. En eventuel egenbetaling indgår ikke. En kontakt er et besøg hos lægen eller en telefonkonsultation, en e-mailkonsultation eller et hjemmebesøg mv. Andre ydelser, fx laboratorieundersøgelser samt tillægsydelser givet i forbindelse med en konsultation, regnes derimod ikke som en kontakt. Det skal bemærkes for tandlægebesøg, at det er det første besøg (med undersøgelse), der er registreret som en kontakt, mens øvrige besøg i samme behandlingsforløb ikke registreres som kontakter. I 2013 reduceredes tilskuddet til tandrensning og kontrol af diagnostisk fund hos tandlæger. Kilder er Sygesikringsdata fra Danske Regioner og andre registre fra Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Lægebesøg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51067

Nyt

NYT: Flere unge får antidepressiv- og ADHD-medicin

Salg af receptpligtig medicin 2016:2021

Salg af receptpligtig medicin 2016:2021, Fra 2016 til 2021 er der sket en lille stigning i andelen af personer, som mindst en gang årligt har indløst en recept på psykoanaleptika. Psykoanaleptika er betegnelsen for lægemidler i ATC-kategorien N06. De virker stimulerende på centralnervesystemet og bruges bl.a. i behandlingen af depression, ADHD og demenssygdomme. I 2016 indløste 8 pct. af befolkningen mindst én recept på psykoanaleptika, mens det i 2021 var næsten 9 pct. Blandt aldersgrupperne 10-19 år og 20-29 år er andelen, der indløste recept på psykoanaleptika, steget med en tredjedel fra 2016 til 2021 (fra 3 pct. til 4 pct., og fra 5,4 pct. til 7,2 pct.). Blandt samtlige aldersgrupper under 80 år ses især i 2021 en stigning i andelen af personer, som indløste recept på psykoanaleptika. Blandt de ældste aldersgrupper (80 år eller derover) ses i alle årene den højeste andel personer, der har indløst recept til psykoanaleptika., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medicin4, Geografisk forskel i antal indløste recepter til psykoanaleptika, Kommunerne Langeland, Morsø og Norddjurs har i perioden 2016-2021 de højeste andele af befolkningen, som har indløst recept på psykoanaleptika. I 2021 indløste 13 pct. af borgerene i Langeland Kommune en recept på psykoanaleptika, efterfulgt af Norddjurs Kommune med 12,6 pct. af borgerene og Morsø Kommune med 12,3 pct. af borgerene. Vallensbæk Kommune har i hele perioden en relativ lav andel af befolkningen, der har indløst en recept på psykoanaleptika, og havde i 2021 den laveste andel på mindre 6 pct. Psykoanaleptika anvendes både i behandlingen af depression og ADHD, men også til demens, som oftest optræder hos ældre. Derfor kan aldersfordelingen blandt borgerne i kommunerne have betydning for antallet af indløste recepter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medi1b, og , folk1a, Personer med dansk oprindelse indløser flere recepter, I årene 2016-2021 indløste en højere andel af personer med etnisk dansk oprindelse recept på psykoanaleptika sammenlignet med grupper med anden etnisk herkomst end dansk. Fra 2016 til 2021 steg andelen af personer, der indløste mindst én recept på psykoanaleptika, både blandt personer med etnisk dansk herkomst (fra 8,4 pct. til 9,3 pct.), blandt indvandrere fra vestlige lande (fra 5,4 pct. til 6,2 pct.) og blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande (fra 1,7 pct. til 2,4 pct.). Andelen af personer, der indløste recept på psykoanaleptika, var i begge år lavest blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande. Det bemærkes, at gruppen af personer med etnisk dansk oprindelse i gennemsnit er ældre end de øvrige grupper, og at efterkommere er yngst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medicin2, og , folk1e, Flere personer med kort uddannelse indløser recepter til psykoanaleptika, For alle uddannelsesgrupper ses en stigning fra 2016 til 2021 i andelen af personer, som indløste recept på psykoanaleptika. Andelen er i alle årene højest blandt personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse. I 2021 var andelen af personer, der indløste recept til psykoanaleptika 14,6 pct. Blandt personer med en lang videregående uddannelse var andelen 5,8 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/medicin2, samt særkørsel, som ikke kan genfindes i Statistikbanken., Nyt fra Danmarks Statistik, 14. februar 2023 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken: Eksperimentel statistik - Salg af receptpligtig medicin, indeholder oplysninger om alt salg af humane lægemidler i Danmark, som er foregået via recept på et apotek til en person med CPR-nummer. Statistikken dækker også salget af lægemidler, der ikke er receptpligtige, men sælges på recept. Salget opgøres i forhold til antal personer, der har indløst en recept, og antal indløste recepter., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Salg af receptpligtig medicin (eksperimentel statistik), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50586

Nyt

NYT: Fremgang i kulturerhvervene efter COVID-19

Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning 2023

Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning 2023, Bruttoværditilvæksten i kulturerhvervene steg i 2021 og 2022 med hhv. 8 og 5 pct. Bruttoværditilvæksten måler værdien af den produktion, der skabes, fratrukket forbruget af varer og tjenester anvendt i produktionen. Kulturerhverv dækker bl.a. over medier, musik, idræt og visuel kunst. Bruttoværditilvæksten var med 73 mia. kr. i 2020-priser højere i 2021 end i 2019, hvor den var på 71 mia. kr. I 2020, hvor økonomien var påvirket af COVID-19, lå bruttoværditilvæksten på 68 mia. kr. Produktionen faldt i 2020 til 130 mia., men nåede i 2021 tilbage til niveauet i 2019 på 140 mia. kr. Fuldtidsbeskæftigelsen faldt en smule fra 104.000 årsværk i 2019 til 103.000 årsværk i 2020, men steg i de to efterfølgende år med 5 pct. årligt og var i 2022 på 114.000 årsværk. Kulturerhvervenes eksport er steget jævnt i perioden under og efter COVID-19 med en gennemsnitlig årlig stigning på 8 pct. fra 2017 til 2022. Stigningen drives hovedsageligt af en stigning inden for erhvervsgrupperne , Reklame, samt , Radio og TV, . De to grupper stod i 2022 tilsammen for 60 pct. af eksporten inden for de kulturelle erhverv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio2, Foreløbige tal for kulturelle erhverv i 2023, De foreløbige tal for 2023 viser et lille fald i kulturerhvervenes produktion fra 2022 til 2023 fra 151 mia. kr. i 2020-priser til 150 mia. Bruttoværditilvæksten steg til gengæld fortsat fra 77 mia. i 2022 til 80 mia. i 2023. Fuldtidsbeskæftigelsen var med 114.000 årsværk i 2023 på samme niveau som i 2022. Eksporten fortsatte stigningen og var i 2023 på 19 mia., hvilket svarer til en stigning på 6 pct. i forhold til 2022. Stigningen i eksporten er i 2023 fortsat drevet af vækst i branchen , Reklame, , men også i brancherne , Computerspil,, Litteratur og bøger, og , Film og serier, ., Også fremgang i kreative erhverv efter COVID-19, Bruttoværditilvæksten i de kreative erhverv steg både under og umiddelbart efter COVID-19. Kreative erhverv dækker over bl.a. industrielt design, forlag og udgivelse, og teater og scenekunst. I 2020 steg bruttoværditilvæksten med 3 pct. og i 2021 med 12 pct. Fra 2019 til 2021 steg bruttoværditilvæksten fra 95 mia. til 109 mia. kr. i 2020-priser, for derefter at falde igen i 2022 til 104 mia. kr. Udviklingen drives bl.a. af brancherne , Interiørdesign, og , Computerspil, , som begge oplevede en betydelig stigning i bruttoværditilvæksten i 2021 og et efterfølgende fald i 2022. Produktionen i de kreative erhverv faldt fra 193 mia. kr. i 2019 til 190 mia. i 2020, men steg efterfølgende med 13 pct. til 215 mia. i 2021 og igen til 217 mia. i 2022. Fuldtidsbeskæftigelsen faldt fra 155.000 årsværk i 2019 til 149.000 årsværk i 2020. I 2021 og 2022 steg fuldtidsbeskæftigelsen igen, og i 2022 var den på 161.000 årsværk. Eksporten steg gennem COVID-19 fra 64 mia. kr. i 2019 til 71 mia. i 2021 og 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio3, Foreløbige tal for kreative erhverv i 2023, De foreløbige tal for 2023 viser hhv. et lille fald i produktionen og fuldtidsbeskæftigelsen, en uændret bruttoværditilvækst og en relativt stor stigning i eksporten fra 71 mia. kr. i 2022 til 75 mia. i 2023., Andre erhverv understøtter kulturelle og kreative erhverv, Andre erhverv understøttede i 2022 kulturelle og kreative erhverv med en produktion for 104 mia. kr. i 2020-priser. Disse følgeerhverv havde en bruttoværditilvækst på 49 mia. kr. og en fuldtidsbeskæftigelse på 63.000 årsværk. Indirekte effekter er den aktivitet, der sker i andre erhverv fordi kulturelle og kreative erhvervs aktiviteter afhænger af den, fx levering af strøm til belysning af en teaterforestilling. De indirekte effekter finder især sted som produktion uden for handelsbrancherne. I 2022 udgjorde den ikke-handelsmæssige produktion 60 pct. af den indirekte effekt af produktionen i de kreative og kulturelle erhverv. De indirekte effekter af produktionen faldt med 8 pct. fra 2019 til 2020 parallelt med faldet i de kulturelle og kreative erhverv. Ligesom de direkte effekter steg de indirekte effekter igen efterfølgende. De foreløbige tal for 2023 viser dog igen et fald i aktiviteten i følgeerhvervene til et niveau svarende til 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio1, Særlige forhold ved denne udgivelse, Med denne udgivelse offentliggøres de endelige tal for 2021 og 2022. De endelige tal erstatter de foreløbige tal for 2021 og 2022, der blev udgivet i december 2024. For hovedtallene for de kulturelle og kreative erhvervs samlede direkte effekter er der kun små forskelle på mellem -6 og +4 pct. på de foreløbige og endelige tal. Forskellene skyldes bedre datakilder for det endelige nationalregnskab, samt en mere finkornet inddeling i nationalregnskabsbrancher, som gør det muligt mere præcist at estimere de kulturelle og kreative erhvervsgruppers nøgletal. Tallene for 2023 er foreløbige og erstattes ved næste udgivelse af endelige tal., Nyt fra Danmarks Statistik, 8. oktober 2025 - Nr. 293, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. september 2026, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Statistikken kobler produktionen i udvalgte 6-cifrede branchekoder fra , Dansk Branchekode (DB07), , der relaterer sig til de kulturelle og kreative erhverv til produktionen i , nationalregnskabets 117 branchegruppering, . Dermed kan der anvendes en input-output model baseret på 117 grupperingen til at beskrive de direkte effekter i kulturelle og kreative erhverv, samt de deraf afledte indirekte effekter i andre brancher. Sammenkoblingen af de statistiske kilder sker ved at udnytte både teoretiske og empiriske nøgler mellem de forskellige brancheklassifikationer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54776

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation