Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 21 - 30 af 836

    OVRIG_KONTANTHJALP_13

    Navn, OVRIG_KONTANTHJALP_13 , Beskrivende navn, Aktiverings, ledighed- og revalideringsydelse mv. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1983, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Aktiverings og revalideringsydelse, ledighedsydelse, fleksløntilskud, uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse til ledige, som opbruger deres dagpengeret kontanthjælp under kommunalt ressourceforløb mm., Variablen eksisterer fra 1983., I Variablen indgår ikke almindelig kontanthjælp og skattefri kontanthjælp., I Statistikbanktabellen 101 har variablen indkomsttype nr.12 og benævnes 'Aktiverings, ledighed- og revalideringsydelse mv. ', Detaljeret beskrivelse, Sammenhæng med andre variable, OVRIG_KONTANTHJALP_13 indgår i variablen DAGPENGE_KONTANT_13, OVRIG_KONTANTHJALP_13=(QSOCYD-KONT_GL 1983-1990)+ (REVAL+KHFLYGT 1944ff)+INTGRAYD(1999ff)+ (PASBOERN 1994-2004) + (LEDIGHEDSYDELSE 2005ff)+(EFTLEVHJ 2000ff)+(FLEXLON_TILSKUD+KOM_RES_FORLOB +UDD_YD 2013ff), Hvor, QSOCYD-KONTGL er kontanthjælp efter bistandsloven §42 (svarer til revalideringsydelse), KHFLYGT er Aktiveringsydelse, REVAL er revalideringsydelse, INTGRAYD er Integrationsydelse til flygtninge-kontanthjælp til udlændinge, PASBOERN er andre ydelser fra kommuner end kontanthjælp, aktivering, revalidering, introduktionsydelse og efterlevelseshjælp, LEDIGHEDSYDELSE er ydelse udbetalt til ledige personer visiteret til fleksjob, FLEXLON_TILSKUD er tilskud til fleksløn, UDD_YD er uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse til ledige, som opbruger deres dagpengeret, KOM_RES_FORLOB er kontanthjælp under kommunalt ressourceforløb, EFTLEVHJ er efterlevelseshjælp, For perioden 1.oktober 1990 til 31. december 1993 ligger revalideringsydelsen i variablen ADAGP(sygedagpenge, som er en del af variablenSYG_BARSEL_13) --(se også LOV nr. 853 af 20/12/1989 §1 punk7 4 og 6, samt LBK nr 582 af 07/08/1991 §11), Fra 2016 fordeles kontanthjælpsydelserne efter varigheder i registeret for offentligt forsørgede. Det giver et databrud, da kontanthjælpen har placeret personer på ledighedsydelse, revalidering, ledighedsydelse og kommunalt ressourceforløb på disse ydelser selv om de samtidig med, at de modtager ydelsen er aktiverede. I offentligt forsørgede placeres disse personer på aktivering, når de er under aktivering. Dvs., at kontanthjælp fordelt efter offentligt forsørgede giver færre personer og især mindre beløb på integrationsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse og kommunalt ressourceforløb. , For 2015 giver skiftet fra udbetalt kontanthjælp til varigheder i offentligt forsørgede som fordelingsnøgle af kontanthjælpen en stigning i antal personer på øvrig kontanthjælp på 8 pct. og en fald i udbetalt ydelse på 13 pct. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne"under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse, at personen skal have et beløb forskelligt fra nul. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang, og hvor beløbet er forskelligt fra nul. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1, samt alderen ultimo året større end 14 og beløbet forskelligt fra nul. , Værdisæt, OVRIG_KONTANTHJALP_13 har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/ovrig-kontanthjalp-13

    Nu fordeles ressourcerne til specialundervisning præcist

    Esbjerg Kommune får overblik over hvilke skoler, der har størst behov for ressourcer til specialundervisning og målretter tiltag til elever med særlige behov, ved hjælp af statistikken ”Børn og unge i kommunens institutioner” fra Danmarks Statistik., 21. juni 2021 kl. 10:00 ,  , Af , Lone Schrøder Jeppesen, I Esbjerg Kommune er der stor forskel på børn og unges socioøkonomiske profil på skolerne. På nogle skoler kan eleverne på grund af deres baggrund have udfordringer, der kræver en ekstra indsats i undervisningen. For at få et detaljeret overblik over hvilke skoler, der har størst behov for ressourcer til specialundervisning og indsatser til børn og unge med særlige behov, bruger Esbjerg Kommune det statistiske redskab ”Børn og unge i kommunens institutioner” fra Danmarks Statistik.  , - Vi bruger det som et redskab til at fordele nogle midler til inklusion. Vi vil helst ikke fordele pengene skævt, men skal sørge for at ressourcerne rammer der, hvor behovet egentlig er størst. Ressourcerne skal passe med de socioøkonomiske vurderinger af den børnegruppe, der reelt er på de enkelte skoler. Og nu kan vi gøre det på et fagligt funderet grundlag, siger ledelseskonsulent i Esbjerg Kommune Mette Kirsti Sif Matthisson., Esbjerg Kommune bruger det statistiske værktøj på både skoleområdet og dagtilbudsområdet. , Skoler sammenlignes på tværs, På skoleområdet laver Esbjerg Kommune selv undersøgelser af skolernes børnegrupper, og kommunen får desuden nøgletal fra Børne- og Undervisningsministeriet. Tabellerne fra Danmarks Statistik supplerer med aggregerede oplysninger om børnenes herkomst samt forældrenes indkomst, uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet. , - Det er nyttig viden, fordi vi ellers kun har antallet af elever at fordele ud fra. Vi kan ikke fra forvaltningen identificere eleverne enkeltvis og sige hvem, der har behovet. Nu kan vi sammenligne skolerne på tværs og se de børnegrupper, der har mere brug for ressourcer end andre børn, fortæller Mette Kirsti Sif Matthisson., Skoler med en ’høj socioøkonomisk status’ får fx kun en tredjedel af de ressourcer pr. elev, som skoler med en ’lav socioøkonomisk status’ modtager. Esbjerg Kommune holder øje med, om de socioøkonomiske vurderinger for grupperne passer, og det ser det indtil videre ud til. Ifølge Mette Kirsti Sif Matthisson er det en god mulighed for at se, om det er et passende antal elever, som sendes i specialtilbud., - Nogle skoler har en tendens til at visitere flere ud til specialtilbud end andre. Nogle skoler vælger at prøve noget i eget regi i længere tid. Selvfølgelig er der elever, der har brug for et specialtilbud, men vi ved også bare, at det er svært at komme videre i uddannelsessystemet, hvis man har været i et specialiseret tilbud. Så vi vil gerne, så længe det er til børnenes bedste, have dem i et alment skoletilbud og så bruge nogle flere ressourcer på, at det lykkes, uddyber hun. , Fakta #1, Hvad indeholder Børn og unge i kommunens institutioner?, Statistikken indeholder oplysninger om:, Børnenes herkomst, Familietyper, fx par eller enlige, Familiernes tilknytning til arbejdsmarkedet, Familiernes uddannelsesniveau, Familiernes samlede indkomst, Familiernes indkomsterstattende ydelser, Tre sæt tabeller:, Tabelsæt 1: Fordeler børnene på institutionerne med tabeller for hver af de ovennævnte oplysninger (herkomst, familietype osv.)., Tabelsæt 2: Fordeler børnene på institutionerne og angiver hvor mange, der er berørt af såkaldte "belastningskriterier” fx at familiens samlede indkomst er lav., Tabelsæt 3: Er en udvidelse af Tabelsæt 1. Her kan man se, om barnet går i en institution eller skole i eget eller i et andet distrikt. , Læs meget mere om produktet her, Kom hurtigt i gang, Kommunerne kan komme i gang med at bruge statistikken ”Børn og unge i kommunens institutioner” hurtigt, fordi det er et standardprodukt. , - Fordelen ved et standardprodukt er, at vi har det liggende på hylden, så vi behøver ikke starte forfra hver gang. Kommunen skal sende CPR-numre på de børn, der går på skolen eller institutionen, ind til os. Og når databehandleraftale og kontrakt er på plads, kan vi levere i løbet af et par dage, siger fuldmægtig i DST Consulting hos Danmarks Statistik Lonnie Graversgaard Jensen., Kommunerne kan bruge statistikken på alle typer institutioner fx vuggestuer, børnehaver, skoler og fritidsordninger. For at undgå at nogen kan identificeres ud fra tabellerne forudsættes det, at der er mindst 20 børn eller unge i institutionerne, for at det er muligt at få leveret statistik på institutionsniveau. Baggrundsdataene bliver opdateret en gang om året.  , Mette Kirsti Sif Matthisson, Ledelseskonsulent, Esbjerg Kommune, Tlf. , 20 12 98 26, mem11@esbjerg.dk, Foto: Mette Kirsti Sif Matthisson, Lonnie Graversgaard Jensen,  ,  , Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf.: , 39 17 36 19, lnj, @dst.dk, Foto: Anders Hald,  

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-06-21-nu-fordeles-ressourcerne-til-specialundervisning-praecist

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation