Søgeresultat

NYT: Normeringen for børnehaven går lidt frem i 2019

23. september 2020, Normeringstallene (antal børn pr. voksen) på det kommunale og selvejende dagtilbudsområde for 2019 var for de 3-5-årige (børnehave) 6,1, hvilket er en fremgang fra 6,2 i 2018. For de 0-2-årige (vuggestue) var normeringstallet på 3,1, hvilket er uændret i forhold til året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/boern3, ., Flere børn og ansatte i 2019 sammenlignet med 2018, I 2019 var der en merindskrivning af vuggestuebørn på ca. 950 og af børnehavenbørn på ca. 1.850. Samlet set var der tale om en merindskrivning på ca. 2.800 børn i landets daginstitutioner, hvilket i forhold til 2018 gav et forøget antal børn på 1,3 pct. på tværs af vuggestuerne og børnehavehaverne.Tilsvarende var der ansat flere pædagogiske medarbejdere i de kommunale og selvejende vuggestuer og børnehaver i 2019 sammenlignet med 2018. Samlet var der, for ledere, pædagoger og medhjælpere, ansat ca. 850 pædagogiske medarbejdere mere, hvilket svarer til en forøgelse på 1,8 pct. Merindskrivningen af de ca. 2.800 børn ville med 2019-normeringer forudsætte meransættelse af ca. 620 pædagogiske medarbejdere. Da der var ansat ca. 850 flere, var der således en reel fremgang på ca. 230 ansatte i dagtilbudsområdet. De angivne tal for børn og ansatte er i "fuldtids- og helårsækvivalente"., Hvornår flytter et barn fra vuggestue til børnehave?, På tværs af landets kommuner, er der forskel på hvornår et barn flyttes fra en vuggestue til en børnehave. Den kommune, der flytter børnene tidligst, er Brøndby Kommune, som flytter børnene, når de er to år og otte måneder. I Tårnby, Vallensbæk og Fredericia flyttes børnene til gengæld først, når de er tre år og en måned. For hovedparten af landets kommuner, nemlig 53 kommuner, sker skiftet fra vuggestue til børnehave når barnet fylder tre år. Den enkelte kommunes flyttetidspunkt fremgår af oversigten over de beregningsvariable, som Danmarks Statistik benytter i forbindelse med normeringsberegningerne. Se link under figuren., Kilde: Beregningsvariable for 2019 - kan downloades , Fordelingsnøgler i forbindelse med beregning af dagtilbud i 2015-2019, (xlsx)., Siden 2008 er antallet af dagplejebørn halveret, I 2019 blev der på dagplejeområdet passet 31.000 børn af 9.400 dagplejere. Dette giver en normering på 3,3 dagplejebørn pr. dagplejer, hvilket er det samme som for 2018., Ses der på antallet af dagplejebørn, er der siden 2008 sket en halvering, idet der i 2008 var 63.500 dagplejebørn og i 2019 kun 31.000 dagplejebørn. I forhold til det samlede antal af 0-2-årige i befolkningen de pågældende år, udgjorde dagplejebørnene 31 pct. af disse i 2008, mod 17 pct. i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk1a, , , pas22, og , boern2, ., Børnepasning før skolestart 2019, 23. september 2020 - Nr. 356, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2021, Alle udgivelser i serien: Børnepasning før skolestart, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på både kommunalt og forældrebestyrelse niveau i forhold til antal børn, og beregnes for kommunale og selvejende daginstitutioner, ved at dividere antal børn med personale, begge i fuldtidsenheder. Det er kun pædagogisk personale som pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter mv., der medregnes. Normeringstallet er opgjort som en brutto-normering, hvor personalets samlede opgaver som børnetid, forældresamtaler mv. indgår i opgørelsen, og der tages ikke højde for åbningstider. Hverken for børn eller personale fratrækkes sygdom eller ferie, men for personalet foretages barselskorrektion. Vikarforbrug og støttepersonale indgår også i normeringsberegningen., Tal for privatinstitutioner opgøres separat, og udgives som statistikken PBOERN dog uden normeringsberegning., Læs mere om metoden i , statistikdokumentationen, . Se også , emnesiden, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Børnepasning før skolestart, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31992

NYT: Streaming af musik stagnerer

2. juli 2020, Salget af indspillet musik til forbrugerne er steget for syvende år i træk. Stigningen kan især henføres til streamingtjenesterne, der har øget deres salg hvert år siden 2012, hvor de åbnede i Danmark. Væksten i salget af streaming har mere end opvejet det sideløbende fald i salget af musik på fysiske medier og gennem downloads. Men det ser nu ud til, at streamingsalget er stagneret. Frem til 2017 oplevede streamingtjenesterne tocifrede vækstrater, men fra 2018 til 2019 steg salget kun med 9 pct. og fra 2019 til 2020 med blot 5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/musik1, ., Især de unge streamer musik i dag, Ifølge , Kulturvaneundersøgelsen, er streaming af musik, fx på Youtube, Spotify, Itunes, YouSee o.lign., især udbredt blandt de yngre generationer. Den højeste andel ses blandt de 16-24 årige og de 25-34 årige, hvor hhv. 95 pct. og 91 pct. streamer. Udbredelsen af streaming falder støt med alderen. Lidt over halvdelen af de 55-64 årige streamer, hvilket er dobbelt så mange sammenlignet med de 64-75 årige, og fem gange så mange sammenlignet med personer på 75 år og opefter. Samlet set er det 64 pct. af befolkningen over 15 år, der streamer musik., Musikforlagene forvalter en større andel af musikrettighederne, Når et musikværk afspilles offentligt modtager komponister og sangskrivere (autorerne) en rettighedsbetaling. Rettighedsbetalingen kan enten gå direkte til autoren eller via et forlag, der administrerer musikrettighederne for en eller flere autorer. Siden 2012 er andelen af rettighedsbetalinger, der sker via forlag, steget markant. I 2012 modtog forlagene omkring 68 mio. kr. i rettighedsbetalinger, mens omkring 175 mio. gik direkte til autorerne. I 2019 er det tæt på samme beløb - godt 200 mio. kr. - for de to typer af modtagere. Udviklingen kan være drevet af stigende opmærksomhed på rettighedsbetalingernes betydning og/eller være et resultat af en generel professionalisering af branchen. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/musik3, ., De mest succesfulde autorer er mellem 30 og 49 år, Statistikken opgør rettighedsindtægternes fordeling efter autorernes køn og alder for de autorer, hvis musikrettigheder ikke forvaltes af forlag. Over halvdelen af rettighedsindtægterne går til autorer mellem 30 og 49 år i både 2012 og 2019. Men der er sket en glidning, idet rettighedsbetalingerne til de 30-39 årige er faldet fra 60 mio. kr. i 2012 til 42 mio. kr. i 2019, mens rettighedsbetalingerne til de 40-49 årige er steget fra 40 mio. kr. til 75 mio. kr. Dette kan skyldes, at en gruppe komponister og sangskrivere er blevet ældre, men fortsat er succesfulde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/musik4, ., Ny statistik om livemusik, Den 3. juli offentliggør Danmarks Statistik for første gang live-musik statistikken, der viser, hvor mange koncerter der bliver afholdt årligt, hvor mange koncertgæster der overværer koncerterne og hvem koncertgæsterne er. , Musik 2019, 2. juli 2020 - Nr. 259, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. august 2021, Alle udgivelser i serien: Musik, Kontakt, Claus Werner Andersen, , , tlf. 91 37 64 04, Kilder og metode, Musikstatistikken er baseret på data fra pladeselskabernes brancheorganisation (IFPI) og organisationerne KODA og Gramex, der forvalter rettighedsbetalingerne.Der er suppleret med oplysninger fra NCB¿s officielle regnskaber. Kulturvaneundersøgelsen er en kvartalsvis statistik som baserer sig på ca. 3.000 gennemførte interviews blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og over. Læs mere om , kulturvaneundersøgelsen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Handel med musikrettigheder- og værker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30702

NYT: Enfamiliehuse står stærkest under covid-19

31. august 2020, På landsplan var den årlige prisstigning på enfamiliehuse i juni på 2,4 pct., mens priserne på ejerlejligheder steg 0,7 pct., når prisudviklingen måles i forhold til samme måned året før. Efter fire måneder i træk hvor årsstigningen i ejerlejlighedspriserne er steget mere end årsstigningen i huspriserne, er dette billede vendt i juni. Måles der på prisudviklingen under covid-19, står enfamiliehuse stærkest. Enfamiliehuse er steget 0,8 pct., hvor ejerlejligheder er faldet 0,5 pct., når prisudviklingen fra februar (før Covid-19 nedlukningen) til juni måles, hvor der ikke korrigeres for sæsonudsving (kun kvartalstal sæsonkorrigeres)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej14, ., Salget af sommerhuse fortsætter med at imponere, For hver af årets første seks måneder er handelsaktiviteten på sommerhusmarkedet over niveauet i forhold til gennemsnittet for perioden 2016-2019. Forskellen mellem salg af sommerhuse i almindelig fri handel for 2020 og gennemsnittet for perioden 2016-2019 er udbygget yderligere i juni 2020. I juni 2020 steg antallet af solgte sommerhuse i almindelig fri handel med 10,7 pct., i forhold til måneden før. Samme stigning i perioden 2016-2019 i gennemsnit ligger på kun 1,9 pct. Ejendomshandler tinglyses ofte tæt på overtagelsesdatoen, som kan ligge flere måneder efter slutseddeldatoen. Derfor bliver tallene løbende revideret efterhånden som flere og flere handler for en given periode tinglyses og dermed indgår i datagrundlaget. Antal salg for de seneste måneder beregnes ud fra forrige års forsinkelsesmønster., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik baseret på det elektroniske tinglysningssystem over fast ejendom., Også ved antal bolighandler står enfamiliehuse stærkest, For de første seks måneder af 2020 er det gennemsnitlige antal handler med enfamiliehuse indtil videre på 4.568, mens det tilsvarende tal er 1.555 for ejerlejligheder. For enfamiliehuse er handelsaktiviteten højere end i forhold til gennemsnittet for hele 2019, mens der for ejerlejligheder er et fald på 1,1 pct. Det laveste antal handler siden statistikkens start i sin nuværende form i 1992 var i 2011, hvor der i gennemsnit blev handlet 2.683 enfamiliehuse om måneden og 989 ejerlejligheder. Antallet af handler toppede i 2005, hvor det månedlige gennemsnit var 4.991 for enfamiliehuse og 2.109 for ejerlejligheder. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejen88, og , ej13, ., Ejendomssalg (md.) juni 2020, 31. august 2020 - Nr. 322, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2020, Alle udgivelser i serien: Ejendomssalg (md.), Kontakt, Annette Nielsen, , , tlf. 20 37 79 11, Jakob Holmgaard, , , tlf. 24 87 64 56, Kilder og metode, Prisudviklingen er beregnet ud fra forholdet mellem den officielle ejendomsvurdering og den faktiske købesum. Metoden er nærmere beskrevet i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Danmarks Statistik vil i løbet af 2022 igangsætte en undersøgelse, der har til formål at undersøge om den nuværende særlige beregningsmetode for de foreløbige prisudviklinger er den mest optimale at anvende ved at undersøge alternative metoder. I juli 2021 udgav Danmarks Statistik en analyse: , Pålideligheden af de foreløbige tal for boligprisudviklingen, . Af analysens hovedkonklusioner fremgik det blandt andet, hvilke størrelsesordener statistikkens revisioner kan forventes at have., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejendomssalg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31008

Unges status på ungdomsuddannelser

Hvor mange unge er i gang med en ungdomsuddannelse, og hvor mange har ingen ungdomsuddannelse?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/befolkningens-uddannelsesstatus/unges-status-paa-ungdomsuddannelser

Emneside

Voksnes status på videregående uddannelser

Hvor mange voksne er i gang med en videregående uddannelse, og hvor mange har ingen videregående uddannelse?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/befolkningens-uddannelsesstatus/voksnes-status-paa-videregaaende-uddannelser

Emneside

NYT: Flest personer i 15 år fik nyt fornavn i 2021

19. januar 2022, I 2021 fik 6.281 personer et nyt fornavn. Det var det højeste antal siden navneloven blev lavet om i 2006, hvor 6.315 personer skiftede fornavn. To ud af tre, der fik et nyt fornavn i 2021, var kvinder. Gennem de seneste 20 år har dette været niveauet for fordelingen mellem mænd og kvinder i forhold til, hvem der har fået et nyt fornavn., Kilde: , www.dst.dk/navne, Forskellige typer af nye fornavne, Nogle typer af skift i fornavne var ændring af stavemåde i det fornavn, som personen allerede havde. Andre ændringer var, at en eller flere stavelser blev fjernet, og andre tog helt nye fornavne. I 2021 var den hyppigste ændring for kvinder fra Susanne til Sanne med 20, fra Cecilie til Cille med 11 og fra Charlotte til Lotte med 8. For mændene var der flest, der skiftede fra Rene til René, nemlig 18. Derefter kom skift fra Alex til Alexander og fra Fjordur til Fjord, begge med 4., Hver 11. person tog et fornavn, der ikke eksisterede i forvejen, Af de 6.281 personer, der i 2021 fik et nyt fornavn, skiftede 569 personer til et navn, der ikke fandtes som første fornavn blandt befolkningen i Danmark for et år siden., Tre ud af fire, der skiftede efternavn, var kvinder, Ser man bort fra 2006 og 2007, hvor den nuværende navnelov blev indført, så har antallet af skift i efternavne ligget meget stabilt på ca. 40.000 om året. Der er en klar overvægt af kvinder, der skifter efternavn. Tre ud af fire er kvinder, og det gælder for samtlige år i løbet af de seneste 20 år. At overvægten er kvinder skyldes formentlig, at det typisk er kvinden, der skifter efternavn i forbindelse med en vielse. Gennemsnitsalderen for kvinder, der i 2021 byttede ét efternavn ud med et andet var 35 år. For mændene var det 31 år., Kilde: , www.dst.dk/navne, De mest almindelige navne har 'sen'-efternavne, Ved indgangen til 2022 var Kirsten Jensen på førstepladsen som det mest almindelige fulde navn med 647 personer. På anden- og tredjepladsen kom Kirsten Nielsen og Henrik Nielsen, som hhv. 630 og 601 hed., Ser man kun på første fornavn og efternavn, dvs. at personer også kan have et eller flere mellemnavne, var de mest almindelige navnekombinationer Jens Jensen for mænd, som 2.999 hed, og Kirsten Jensen for kvinder, som 2.033 hed., De ti mest almindelige navnekombinationer. 1. januar 2022, Mænd,  , Kvinder, Fulde navn,  , Antal,  ,  , Første fornavn , og efternavn, Antal,  ,  , Fulde navn,  , Antal,  ,  , Første fornavn , og efternavn, Antal,  , Henrik Nielsen, 601,  , Jens Jensen, 2, 999,  , Kirsten Jensen, 647,  , Kirsten Jensen, 2, 033, Michael Jensen, 592,  , Lars Jensen, 2, 454,  , Kirsten Nielsen, 630,  , Kirsten Nielsen, 1, 911, Michael Nielsen, 584,  , Niels Nielsen, 2, 325,  , Hanne Nielsen, 566,  , Anne Jensen, 1, 879, Henrik Jensen, 531,  , Lars Nielsen, 2, 322,  , Susanne Nielsen, 517,  , Anne Nielsen, 1, 864, Jan Nielsen, 530,  , Michael Jensen, 2, 290,  , Helle Nielsen, 513,  , Hanne Nielsen, 1, 851, Michael Hansen, 524,  , Jens Nielsen, 2, 285,  , Lene Nielsen, 506,  , Hanne Jensen, 1, 849, Jørgen Nielsen, 484,  , Michael Nielsen, 2, 165,  , Kirsten Hansen, 503,  , Mette Nielsen, 1, 645, John Hansen, 480,  , Henrik Jensen, 2, 149,  , Susanne Jensen, 501,  , Kirsten Hansen, 1, 636, Flemming Nielsen, 478,  , Henrik Nielsen, 2, 135,  , Hanne Jensen, 498,  , Helle Nielsen, 1, 623, Henrik Hansen, 473,  , Jan Nielsen, 2, 107,  , Marianne Nielsen, 472,  , Mette Jensen, 1, 623, Kilde: , www.dst.dk/navne, Navne - hele befolkningen 1. januar 2022, 19. januar 2022 - Nr. 16, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. januar 2023, Alle udgivelser i serien: Navne - hele befolkningen, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Oplysningerne om navne bygger på et udtræk fra CPR. Navnestatistikken omfatter alle personer, der er bosat i Danmark 1. januar., I CPR-registeret kan man kun have ét efternavn. Resten af de navne, en person har, betragter vi som fornavne. Fornavne adskilt af et mellemrum betragtes som hvert sit selvstændige navn., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Navne, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36034

NYT: Langt de fleste forretningsrejser foretages af mænd

26. juni 2019, Når rejsen til udlandet i 2018 var i forbindelse med arbejde, var det i 71 pct. af tilfældene mænd i alderen 25-64 år, som foretog rejsen. Til sammenligning stod kvinder i samme aldersgruppe for 18 pct. af forretningsrejserne til udlandet., Kilde: Baseret på særudtræk., Langt de fleste af vores lange ferierejser til udlandet foregår i Europa, Europa var med 84 pct. af de lange ferierejser til udlandet vores klart mest foretrukne verdensdel at rejse til i 2018. Af de europæiske rejser gik mere end hver femte lange ferierejse til Spanien. Asien indtog andenpladsen med næsten 8 pct. af de lange ferierejser til udlandet. Nordamerika var også en populær verdensdel at tage til med 5 pct. af de lange ferierejser, mens Afrika var feriemålet på 2 pct. af rejserne. Oceanien og Sydamerika udgjorde tilsammen 1 pct. af de lange ferierejser til udlandet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ff1, ., Hotel mest brugt på forretningsrejser og lange ferierejser til udlandet, Hotel blev brugt som den primære indkvarteringsform på 66 pct. af alle forretningsrejser i 2018. Også på lange ferierejser til udlandet var hotellet med 52 pct. den foretrukne overnatningsform. Til gengæld udgjorde hoteller den mindste andel, når ferierejsen varede mindst fire nætter og foregik i Danmark. Her udgjorde lejede og egne ferieboliger samt gratis indkvartering hos familie og venner tilsammen 63 pct. , Feriebudgettet markant større for udlandsrejser end rejser i Danmark, For ferierejser, der varede mindst fire nætter og gik til udlandet i 2018, var det gennemsnitlige feriebudget pr. person på 9.192 kr. Det er mere end dobbelt så meget som budgettet på 3.770 kr. til en ferie med mindst fire overnatninger i Danmark. På de korte ferierejser blev der i gennemsnit brugt 1.990 kr. pr. person, mens udgifterne til forretningsrejser lå på 5.609 kr., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Skemaændring giver databrud, Et nyt spørgeskema er taget i brug i 2017 og indfaset helt i 2018, hvorfor tal for 2018 ikke er sammenlignelige med tidligere år., Ferie- og forretningsrejser fordelt efter transportmiddel og indkvarteringsform. 2018,  , Ferierejser, Forretningsrejser,  , Mindst fire , overnatninger, En til tre , overnatninger,  ,  , Danmark, Udland, Danmark og udland, Danmark og udland, Rejser i alt (antal i mio.), 3,2, 4,5, 7,6, 3,6, Overnatninger pr. rejse (antal), 7, 9, 2, 3, Udgift pr. person pr. rejse (kr.), 3, 770, 9, 192, 1, 990, 5, 609,  , pct., Transportmiddel:,  ,  ,  ,  , Fly, 16, 81, 6, 51, Skib, båd eller færge, 3, 1, 3, 1, Tog, 5, …, 9, 7, Bus eller rutebil, 3, 2, 5, 4, Lejet motorkøretøj, …, 1, 1, 1, Eget eller lånt motorkøretøj, 71, 14, 75, 30, Motorkøretøj via deletjeneste, …, …, …, …, Andet (fx cykel), 1, …, 1, 4, Indkvarteringsform:,  ,  ,  ,  , Hotel o.l., 19, 52, 23, 66, Camping, 11, 4, 4, 1, Vandrerhjem, 2, 2, 2, 3, Lystbådehavn, 1, …, …, …, Lejet feriebolig, 17, 14, 8, 3, Egen feriebolig, 20, 6, 9, 1, Gratis indkvartering, 26, 15, 48, 9, Krydstogtsskib, 1, 1, …, …, Via Airbnb o.l., 2, 4, 2, 2, Andet/ved ikke, 2, 2, 2, 16, Anm.: 'Udgift pr. person pr. rejse' dækker over alle udgifter i forbindelse med rejsen. Forudbetalte flybilletter, hotelophold og pakkerejser indgår også., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ff3, og , www.statistikbanken.dk/ff4, ., Ferie- og forretningsrejser 2018, 26. juni 2019 - Nr. 248, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Ferie- og forretningsrejser, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Tallene er baseret på en interviewundersøgelse, som er en del af en årlig EU-turismeundersøgelse, der har til formål at beskrive danskernes rejsemønster. Undersøgelsen er baseret på en tilfældigt udvalgt stikprøve med herboende danskere i alderen 15 år +., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ferie- og forretningsrejser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29109

NYT: Tættest befolkning på landet på Sjælland og Fyn

11. juni 2018, Landdistrikternes befolkningstæthed er generelt højest i de sjællandske og fynske kommuner. Landdistriktet i Egedal er tættest befolket med mellem 29-35 indbyggere pr. km², fulgt af Fredensborg, Solrød, Odsherred, Roskilde og Aarhus. Befolkningstætheden er lidt lavere på Fyn - i alle de fynske kommuners landdistrikter er den mellem 22 til 28 indbyggere pr. km². Det samme gælder for de fleste landdistrikter på Sjælland samt i Odder, Skanderborg og Hedensted i Jylland., Mest plads i vest- og sønderjyske landdistrikter, I de fleste østjyske kommuners landdistrikter - på nær Norddjurs og Mariagerfjord - ligger befolkningstætheden mellem 15 til 21 indbyggere pr. km² eller højere. Alle kommuner langs den jyske vestkyst og nabokommunerne har en befolkningstæthed i landdistriktet mellem 8 til 14 indbyggere pr. km², dog med undtagelse af Skive, Struer, Morsø og Vejen. Det samme gælder for de sønderjyske kommuner, undtagen Sønderborg. Landdistrikterne på Fanø og Læsø har den laveste befolkningstæthed., En del kommuner i Hovedstadsområdet har enten ingen eller kun en meget lille landdistriktsbefolkning, og har af den grund en lav landdistriktsbefolkningstæthed, som ligger mellem 0 og 7 indbyggere pr. km²., Hovedstadsområdet tre gange så stort som Aarhus, Med sine knap 300 km² er Hovedstadsområdets areal tre gange så stort som Aarhus by. Aarhus by er en femtedel større end Odense og dobbelt så stor som Aalborg. Arealet for byerne Esbjerg, Kolding og Vejle dækker hhv. 44 pct., 38 pct. og 35 pct. af arealet for Aarhus by. Størrelsen på de øvrige byer med mindst 40.000 indbyggere spænder fra Herning med 33 pct. af Aarhus bys areal til Helsingør med 18 pct., Frederiksberg tættest befolket, Med en befolkningstæthed på 12.064 pr. km² er Frederiksberg den tættest befolkede af byerne med mindst 40.000 indbyggere. I København ligger befolkningstætheden noget lavere nemlig på 7.855. I Hovedstadsområdet i øvrigt falder den til 2.839 tæt fulgt af Aarhus by med 2.744 og Helsingør by med 2.628., Byopgørelsen (tillæg) befolkningstæthed 1. januar 2017, 11. juni 2018 - Nr. 226, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Byopgørelsen (tillæg), Kontakt, Henning Christiansen, , , tlf. , Statistik­dokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30696

NYT: STEM-studerende næsten fordoblet på ti år

2. september 2019, Ændret 24. september 2020 kl. 17:00, Der var desværre udeladt studerende med lange videregående uddannelser i opgørelsen. Så stigningen var ikke på 6.982 personer, som først angivet men 9.406. Alle berørte tal er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Set over en tiårig periode fra 2008-2018 er der sket en markant vækst i antallet af studerende, der påbegynder en STEM-uddannelse. Siden 2008 er tilgangen på STEM-uddannelserne steget med , 9.404, personer, svarende til en stigning på 9, 1, pct. Samtidig er den samlede tilgang på videregående uddannelser steget med 5, 6, pct. Hermed er væksten i tilgang på STEM-uddannelser markant højere end væksten i den samlede tilgang på de videregående uddannelser., Kilde: Baseret på særkørsel, der ikke findes i statistikbanken., Hvad står STEM for, Betegnelsen STEM-uddannelser er den engelske forkortelse for Science, Technology, Engineering og Mathematics. Betegnelsen overlapper, men er ikke identisk med de danske fagområder såsom naturvidenskab, teknisk videnskab, det it-faglige område m.m., En ud af to STEM-studerende har ikke en STEM-forælder, Ud af samtlige STEM-studerende i 2018 var der 52 pct., som ikke havde mindst en forælder med en højest fuldført STEM-uddannelse. Denne andel har ligget relativt stabil over de sidste ti år, hvor andelen i 2008 var på 5, 4, pct. , Til sammenligning var andelen af alle studerende som ikke havde mindst en STEM-forælder på 58 pct. i 2018 og 6, 2, pct. i 2008. , 2, 8, pct. af alle studerende med mindst en STEM forælder vælger STEM, 2, 8, pct. af alle studerende med mindst en STEM-forælder valgte i 2018 en STEM-uddannelse. Til sammenligning valgte 2, 4, pct. blandt alle studerende at påbegynde en STEM-uddannelse. , Flest mænd med en STEM-uddannelsesbaggrund, Mænd er generelt overrepræsenterede på STEM-uddannelser, og i 2018 var , 69, pct. af studerende, der påbegyndte en STEM-uddannelse, mænd. Kønsopdelingen på STEM-uddannelser er nærmest uændret set over en tiårig periode. Andelen af mænd på STEM-uddannelser i 2008 var ligesom i 2018 på , 69, pct. og i den mellemliggende periode har andelen været tæt på uændret., Dette kommer også til udtryk i kønsopdelingen for STEM-forældre. Når der ses nærmere på studerende, der kun har én STEM-forælder, fremgår det, at fædre har den langt største andel af STEM-uddannelsesbaggrund blandt forældrene. Samlet set var der , 8.210,  STEM-studerende i 2018, der havde én STEM-forælder, hvoraf , 7.413,  var fædre. Dette svarer til en andel på 90 pct. Kønsopdelingen for STEM-forældre er ligeledes næsten uændret, hvor fædres andel i 2008 var på 92 pct. og 90 pct. i 2018., Teknologiske fagområder er størst, I 2018 valgte 3, 2,  pct. af de studerende, der tog STEM-uddannelser, fagområdet , teknik, teknologi og industriel produktion,, som bl.a. omfatter uddannelserne maskinmester, laborant og produktionsteknolog. , Fagområdet, informations- og kommunikationsteknologi (IKT), , som udgjorde 2, 4, pct. af STEM-uddannelserne i 2018, omfatter bl.a. uddannelserne datamatiker, datalogi og softwareteknologi. , Naturvidenskab, havde en andel på 2, 4, pct. af STEM-uddannelser i 2018, og omfatter bl.a. uddannelser som biologi, farmaci og matematik. , Bygge- og anlægsteknik, med en andel på 1, 5, pct. af STEM-uddannelser i 2018 omfatter bl.a. uddannelserne bygningskonstruktør og arkitekt. , Mekanik, jern og metal, var det mindste fagområde med en andel på , 4, pct., og består bl.a. af maskinteknik og produktion (produktionsteknik). , Kilde: Baseret på særkørsel, der ikke findes i statistikbanken., Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg) 2017/2018, 2. september 2019 - Nr. 317, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. marts 2020, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg), Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret og registret over befolkningens højest fuldførte uddannelse. Påbegyndt i året dækker over personer, der påbegyndte en videregående uddannelse i perioden 1. oktober året før - 30. september aktuelt år. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33210

Dansk Branchekode DB07, v1:2008

Dansk Branchekode DB07, v3:2014-

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/db07?id=28e4a8f7-1495-4563-9f8d-1de8587305de