Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1241 - 1250 af 1803

    NYT: Store kommunale forskelle i biblioteksbrug

    2. november 2020, På landsplan har 42 pct. af de 16-89-årige været fysisk på biblioteket inden for de seneste tre måneder. I 30 kommuner er andelen, der har besøgt et bibliotek, højere end landsgennemsnittet. Andelen af personer, som har besøgt et biblioteks filial, er højest i Allerød, Lyngby-Taarbæk og Helsingør. Her svarer næsten seks ud af ti borgere, at de har besøgt et bibliotek inden for de seneste tre måneder. Der er 46 kommuner, der ligger under landsgennemsnittet. De kommuner, hvor færrest svarer, at de har besøgt et bibliotek, er i Vesthimmerland, Hedensted og Thisted. Her er det omkring hver fjerde borger i den pågældende kommune, der har besøgt mindst en filial., Kilde: Særkørsel, , Kulturvaneundersøgelsen 2018-2020, ., Tallene beskriver biblioteksbrug i perioden 2018-2020, Resultaterne til denne artikel er en særkørsel fra , Kulturvaneundersøgelsen, . , Tallene, er indsamlet over otte kvartaler i perioden tredje kvartal 2018 - andet kvartal 2020, og beskriver danskernes biblioteksaktiviteter inden for de seneste tre måneder før besvarelsestidspunktet. Det er et gennemsnit af otte kvartaler, derfor er betydningen af COVID-19 begrænset. , Biblioteket har forskellige tilbud - hovedaktiviteten er fortsat udlån af bøger, Der er flere forskellige årsager til at besøge biblioteket. I , Kulturvaneundersøgelsen, spørges til formålet med , biblioteksbesøget, heriblandt det 'klassiske brug', som er lån og aflevering af bøger (32 pct.), cd'er eller dvd'er (2 pct.) samt finde information eller inspiration til læsestof (5 pct.) og 'ikke-klassiske brug', som omfatter en række tilbud og aktiviteter såsom at læse, studere, mødes med andre (6 pct.), hjælp og vejledning (1 pct.), foredrag, undervisning, møder (3 pct.), børneaktiviteter (3 pct.), digitalt udlån (1 pct.), udlån af lydbøger (1 pct.) og print og scanning (3 pct.)., Lån eller aflevering af fysiske materiale - det 'klassiske brug', De kommuner, hvor flest borgere svarer, at de har brugt biblioteket til lån eller aflevering af fysisk materiale eller at finde inspiration til læsestof, er Allerød, Vordingborg og Lyngby-Taarbæk. Her har næsten halvdelen været på biblioteket for at låne eller aflevere materiale eller finde inspiration. Omvendt er det kun omkring hver femte, der er bosat i enten Faxe, Vesthimmerland, Hedensted eller Brøndby, som har været på biblioteket for at låne eller aflevere fysisk materiale. , Brug af bibliotekets øvrige tilbud - det 'ikke-klassiske brug', I de fire sjællandske kommuner, Hørsholm, Furesø, København og Helsingør har flest svaret, at de har benyttet biblioteket til andet end lån og aflevering af fysisk materiale eller finde inspiration til læsestof; dvs. at de har besøgt biblioteket for eksempelvis at høre foredrag, blive undervist, være social eller lave børneaktiviteter. Det drejer sig om hhv. 32, 31, 27 og 27 pct. Dykker vi ned i tallene, er , 'børneaktiviteter, fx legegruppe, teater, musik eller workshop', og , ', læse, studere eller mødes med andre', nogle af de mest valgte ', ikke-klassiske', formål i Furesø Kommune med hhv. 9 og 6 pct. I Hørsholm er de mest valgte aktiviteter ', læse, studere eller mødes med andre, ' og ', andre ting, ' med hhv. 14 og 9 pct. På landsplan er gennemsnittet 19 pct., hvilket svarer til, at hver femte dansker har brugt biblioteket til andet end lån- og aflevering af fysiske materiale. De kommuner, hvor færrest har benyttet biblioteket til andet end lån og aflevering af materialer, er Hedensted, Thisted, Brønderslev og Varde med hhv. 7, 8, 8 og 9 pct. , Kilde: Særkørsel, , Kulturvaneundersøgelsen 2018-2020, ., Især kvinder benytter bibliotekets digitale tjenester, Der er generelt flere kvinder end mænd, der har lånt eller afleveret bøger med 39 pct. af kvinderne mod 24 pct. af mændene. Der er også forskel i brugen af bibliotekernes digitale tjenester. 48 pct. af de 16-24-årige kvinder har benyttet bibliotekets digitale tjenester. Det er næsten det dobbelte af de jævnaldrende mænd, hvor 26 pct. har benyttet de digitale tjenester. Der er generelt flere kvinder end mænd, som besøger bibliotekernes digitale tjenester, men forskellen på mænd og kvinders brug af de digitale tjenester falder med alderen. Blandt de 55-64-årige er forskellen på mænd og kvinders brug 13 procentpoint, mens det blandt de 65-74-årige er 8 pct. Der er ingen forskel på de 75-89-årige mænd og kvinder, hvor hhv. 17 og 16 pct. har været på biblioteket digitalt. At kvinder generelt er større brugere af bibliotekets digitale tjenester fremgår også af , den individbaserede biblioteksstatistik, . I andet kvartal 2020 var der på landsplan 245.000 kvinder, som lånte lyd- eller e-bøger via Ereolen. Det er over dobbelt så mange sammenlignet med mandlige lånere, som udgjorde 119.500., Kilde: Særkørsel, , Kulturvaneundersøgelsen 2018-2020, ., Borgere bosat i Frederiksberg Kommune bruger især biblioteket online, Udbredelsen af bibliotekets digitale tjenester er forskellig fra kommune til kommune. I perioden 2018-2020 ses det, at flest borgere i Frederiksberg, København, Solrød, Vordingborg, Aarhus, Allerød, Gentofte eller Hørsholm har været på biblioteket digitalt, med omkring 40 pct. De kommuner, hvor færrest personer har benyttet sig af bibliotekets digitale tjenester, er Vesthimmerland, , hvor kun hver niende har benyttet biblioteket digitalt, samt Hedensted med 13 pct. , Forskellene kan muligvis forklares ved, at det især er de 16-44-årige, der benytter bibliotekets online tjenester. , Aldersgennemsnittet, er i København og Frederiksberg på hhv. 36 år og 40 år. Dette er lavere end i Vesthimmerland og Hedensted, hvor aldersgennemsnittet ligger på hhv. 43 år og 45 år.  , Biblioteksstatistikken viser fortsat stigning i online tjenester, I 2019 , steg , udlån på bibliotekernes online tjenester, , fx eReolen og Filmstriben. Antallet af e-bogsvisninger gik fra knap 3,8 mio. visninger i 2018 til 5 mio. i 2019, hvilket er en stigning på 32 pct. Visninger af e-bøger omfatter her alle digitale udlån, dvs. downloads, onlineadgang til e-bøger og digitale , lydbøger. Visninger af bibliotekernes online film eller multimedier er 1,2 mio. i 2019, hvilket er en stigning på 21 pct. sammenlignet med 2018., Kulturvaner (år) 2018-2020, 2. november 2020 - Nr. 404, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. oktober 2021, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (år), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen 2024. Kulturvaneundersøgelsen gen­nemføres hvert kvartal. Kvartalerne udgives særskilt og aggregeres til årsniveau. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024. Der spørges ca. 60.000 personer om året. Årsstatistikken 2024 er baseret på resultaterne fra cirka 19.000 gennemførte interview blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33441

    NYT: Firmaernes salg på vej mod niveauet før COVID-19

    Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 340,9 mia. kr. , Februar 2021, +1,8 % , Januar 2021 - februar 2021, Se tabel, 16. april 2021, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., steg med 1,8 pct. eller 6,1 mia. kr. fra januar til februar 2021, når salget er korrigeret for sæsonudvikling og effekten af handelsdage. Denne udvikling er primært båret af salget i industrien og engroshandel. Enkelte brancher vækster trods COVID-19 heriblandt brancherne for udgivelse af software. I denne artikel ses nærmere på væksten i branchen for dansk udgivet software., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Dansk udgivet software vækster med et månedligt salg på 1 mia. kr., Det er ikke alle brancher, der har oplevet en negativ udvikling i salget under COVID-19 pandemien. Brancherne inden for udgivelse af software er eksempler på det modsatte. Området omfatter en branche for spil og en branche for udgivelser af software som fx applikationer og operativsystemer. Størstedelen af salget på 1,0 mia. i februar ligger i den sidstnævnte branche med et salg på 0,8 mia. kr. Denne branche havde en stigning på 25 pct. sammenlignet med samme måned sidste år. Udenlandske købere stod for 64 pct. af branchens samlede salg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks44, , særudtræk på detaljeret brancheniveau., Salget var mindre end sidste år, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., var 0,4 pct. eller 0,1 mia. kr. mindre opgjort i faktiske tal, når februar 2021 sammenlignes med februar 2020. Salget er opgjort i faktiske tal, dvs. tal, der er ikke-sæsonkorrigeret. Salget i branchen for hoteller og restauranter stod for det største procentvise fald, dette fald var 50,7 pct. kr. eller 2,2 mia. kr., Brancher med mange kvartals- og halvårsindberettere, For de firmaer, hvor der endnu ikke foreligger en momsindberetning, beregnes en værdi for salget, der er baseret på deres tidligere momsindberetninger. For de brancher, der er særligt hårdt ramt under COVID-19, arbejdes der med en model, der bygger på supplerende indikatorer. Her benyttes bl.a. allerede offentliggjorte tal som , Detailomsætningsindeks, og , Industriens produktion og omsætning, samt , eksperimentelle datakilder, ,, som fx virksomhedernes forbrug af elektricitet., Revisioner og særlige forhold, Firmaernes salg i alt ekskl. energi mv., revideres løbende. Det sæsonkorrigerede salg for januar var 339,6 mia. kr. i den seneste , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:88, ,, dette tal er revideret ned til 334,8 mia. kr. i denne offentliggørelse. Det er en nedjustering på 4,8 mia. kr. eller 1,4 pct. Revisionen er primært grundet en indberetter, der har korrigeret indberetningerne for januar måned. , Firmaernes salg ekskl. energi mv.,  , Sæsonkorrigeret,  , Ikke-sæsonkorrigeret,  , 2019, 2020, 2021,  , 2019, 2020, 2021,  , mia. kr., I alt, 4.028,3, 3.992,9,  , 4.022,2, 4.002,3, Januar, 329,6, 352,5, 334,8,  , 316,9, 341,8, 312,1, Februar, 331,1, 335,4, 340,9,  , 295,3, 305,5, 305,1, Marts, 325,7, 338,6, .,  , 326,8, 344,1, ., April , 336,6, 310,6, .,  , 330,9, 305,7, ., Maj, 333,0, 308,7, .,  , 334,1, 297,9, ., Juni, 331,3, 328,7, .,  , 332,4, 339,2, ., Juli, 338,4, 331,2, .,  , 323,5, 318,8, ., August, 334,6, 329,1, .,  , 325,4, 311,2, ., September, 337,7, 336,4, .,  , 342,4, 346,5, ., Oktober, 352,8, 339,5, .,  , 371,9, 354,6, ., November, 342,5, 340,3, .,  , 351,7, 348,5, ., December, 335,0, 341,7, .,  , 370,8, 388,5, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg i udvalgte erhvervshovedgrupper,  , Sæsonkorrigeret, Ikke-sæsonkorrigeret,  , Jan., 2021,  , Feb., 2021,  , Æn-, dring,  , Sept.2020, - nov., 2020, Dec.2020 , - feb. , 2021, Æn-, dring,  , Feb., 2020,  , Feb., 2021,  , Æn-, dring,  ,  , mia. kr., pct., mia. kr., pct., mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 334,8, 340,9, 1,8, 1, 016,2, 1, 017,5, 0,1, 305,5, 305,1, -0,1, I alt inkl. energi mv., 391,3, 401,1, 2,5, 1, 166,0, 1, 187,8, 1,9, 357,1, 372,8, 4,4, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 11,6, 11,3, -3,1, 30,6, 32,6, 6,6, 9,3, 10,5, 12,4, Industri, 67,1, 69,0, 2,7, 199,3, 203,7, 2,2, 64,6, 63,0, -2,4, Bygge og anlæg, 27,8, 26,9, -3,3, 78,2, 80,4, 2,7, 21,4, 22,8, 6,6, Handel, 123,7, 127,7, 3,2, 383,2, 380,2, -0,8, 112,1, 114,3, 2,0, Handel med biler og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Motorcykler, 14,4, 14,5, 0,8, 46,0, 45,0, -2,0, 13,5, 13,0, -4,0, Engroshandel, 78,5, 81,4, 3,7, 237,5, 240,2, 1,1, 71,7, 73,9, 3,1, Detailhandel, 30,8, 31,8, 3,0, 99,7, 94,9, -4,8, 26,9, 27,4, 2,0, Transport, 37,3, 35,7, -4,4, 104,8, 109,0, 4,0, 34,6, 34,7, 0,2, Hoteller og restauranter, 1,9, 2,8, 48,8, 12,6, 8,3, -34,5, 4,4, 2,2, -50,7, Information og kommunikation, 16,4, 17,0, 3,6, 49,4, 49,9, 1,1, 14,4, 15,1, 4,2, Finansiering og forsikring, 6,9, 7,4, 7,7, 20,9, 21,6, 3,3, 6,8, 6,8, 0,1, Ejendomshandel og udlejning, 7,2, 6,6, -8,7, 20,0, 21,6, 7,9, 3,7, 3,7, 1,1, Anm.: Visse ydelser er ikke momspligtige, fx personbefordring, så statistikken viser ikke alt salg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fiks11, Firmaernes salg ekskl. energi, Sæsonkorrigeret, 340,9 mia. kr. , Februar 2021, +1,8 % , Januar 2021 - februar 2021, Se tabel, Firmaernes køb og salg februar 2021, 16. april 2021 - Nr. 141, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. maj 2021, Alle udgivelser i serien: Firmaernes køb og salg, Kontakt, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som firmaerne meddeler Skattestyrelsen ved moms-angivelsen. Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg i visse branchegrupper, fx landbrug, skovbrug og fiskeri, er for en stor dels vedkommende estimeret, da en stor del af firmaerne indberetter moms kvartalsvist eller halvårligt. Revisioner i disse branchegrupper er derfor normalt større end i andre branchegrupper. Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk handel, men oplysningerne om ikke-momspligtigt salg, herunder eksport, er behæftet med en vis usikkerhed. Det samme gælder dermed også firmaernes salg i alt. Se nærmere beskrivelse i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Branchefordelingen er foretaget af Danmarks Statistik i overensstemmelse med branchenomenklaturen Dansk Branchekode 2007 (, DB07, ) efter firmaets hovedbranche., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Firmaernes køb og salg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31662

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation