Forside

Søgeresultat

Viser resultat 481 - 490 af 1495

NYT: Uforudsete udgifter er en udfordring for hver femte

Levevilkårsundersøgelsen 2024

Levevilkårsundersøgelsen 2024, Ændret 24. januar 2025 kl. 08:05, Der var desværre fejl i et enkelt tal i første afsnit samt i første figur. Tallet er rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, 21 pct. af befolkningen havde i 2024 ikke råd til en uforudset udgift på 10.000 kr. Uforudsete udgifter er det mest gængse af de fem økonomiske afsavn, der ligger bag indikatoren for , økonomisk sårbarhed, . Indikatoren er defineret ved, at en person oplever mindst tre ud af fem typer af økonomisk afsavn. 15 pct. har ikke råd til en uges årlig ferie væk fra hjemmet, mens 13 pct. ikke kan få pengene til at slå til. , 8, pct. har ikke bil af økonomiske årsager, mens 7 pct. har svært ved at betale deres regninger til tiden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc1a, (figuren er justeret i forhold til oprindelig version), 10 pct. af befolkningen er økonomisk sårbare, I 2024 var en ud af ti , økonomisk sårbar, . Dette er sammen, med opgørelsen for 2023, det højeste niveau, der er opgjort i , Levevilkårsundersøgelsen., Ser man på en længere periode, ligger andelen af økonomisk sårbare forholdsvis stabilt i spændet mellem 7 pct. og 10 pct. af befolkningen. Økonomisk sårbarhed indgår blandt FN's bæredygtighedsmål om fattigdomsreduktion, se mere på , temasiden om verdensmål for bæredygtig udvikling, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc1a, Enlige er oftere økonomisk sårbare end par, Enlige forældre med børn, er den husstandstype, der oftest er økonomisk sårbar. Således var 22 pct. af , Enlige forældre med børn, økonomisk sårbare i 2024 - i ni ud af ti husstande er den enlige forældre en kvinde. Gruppen med næststørst andel af økonomisk sårbare var , Enkeltpersoners husstande, , hvor 16 pct. var økonomisk sårbare. Husstandstypen med den laveste andel af økonomisk sårbare var i 2024 , Par uden hjemmeboende børn, med 3 pct., Kilde: Specialudtræk af , Levevilkårsundersøgelsen, En ud af tyve husstande har ikke råd til at opvarme deres hjem, 5 pct. af husstandene i Danmark, svarende til 165.000 husstande, havde i 2024 ikke råd til at varme deres bolig tilstrækkeligt op. Det er især blandt folk, der bor til leje, at man finder husstande, som har ikke har råd til at varme deres bolig tilstrækkeligt op. Blandt lejere havde 8 pct. således ikke råd til at opvarme deres bolig tilstrækkeligt, mens det samme kun var tilfældet for 3 pct. af ejerboligerne. Andelen, der ikke har råd til at varme boligen op, toppede i 2023 med 8 pct., Kilde:, www.statistikbanken.dk/silc20, Nyt fra Danmarks Statistik, 18. december 2024 - Nr. 369, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2025, Kontakt, Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men på spørgsmål, der om¬handler husstanden, antages det, at svarene dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgel¬sen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU¿s medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51006

Nyt

NYT: Rekordfå virksomheder efteruddanner ansatte

Virksomhedernes videre- og efteruddannelse 2020

Virksomhedernes videre- og efteruddannelse 2020, I året 2020 gennemførte omkring 70 pct. af danske virksomheder kurser eller anden form for efteruddannelse af deres medarbejdere. Det viser en Eurostat-spørgeskemaundersøgelse om virksomhedernes efteruddannelse, der bliver udført hvert femte år i alle EU's medlemslande. I 2015, da undersøgelsen sidst blev udført, svarede 87 pct. af virksomhederne, at deres medarbejdere gennemførte efter- og videreuddannelse, og i 2010 var andelen 91 pct. Dette fald i efteruddannelse gælder både for kurser samt andre former for efteruddannelse. I 2020 afholdt 51 pct. af virksomheder interne eller eksterne kurser for de ansatte - et fald på 19 procentpoint siden 2015. Andelen, der afholdt andre former for efteruddannelse faldt med 11 procentpoint, fra 74 til 63 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cvts1, Virksomhedernes efteruddannelse var højere i 2020 end i 2019, Den nye undersøgelse tager udgangspunkt i året 2020 - et år, der var præget af COVID-19, som muligvis kan have påvirket virksomhedernes efter- og videreuddannelse. I 2020-undersøgelsen blev virksomhederne også spurgt ind til deres efter- og videreuddannelse året før, dvs. i 2019. Svarene viser, at andelen af virksomheder, der afholdt interne eller eksterne kurser for de ansatte steg med 8 procentpoint mellem 2019 og 2020, fra 43 til 51 pct. Til gengæld faldt den med 27 procentpoint mellem 2015 og 2019, fra 70 til 43 pct. Denne udvikling - et skarpt fald frem til 2019 og en mindre stigning i 2020, gjaldt for alle virksomheder undtagen de store virksomheder, hvor andelen har været faldende siden 2005. Generelt set gennemfører store virksomheder i højere grad kurser for de ansatte end mindre virksomheder. Selv om andelen faldt i 2020 afholdt 82 pct. af store virksomheder kurser for de ansatte, mens det samme gjaldt 68 pct. af de mellemstore virksomheder og 46 pct. af de små. Udviklingen i andre former for efteruddannelse ligner den for kurser, dvs. andelen faldt skarpt mellem 2015 og 2019 og steg så i mindre grad i 2020. Den største forskel mellem udviklingen i kurser og andre efteruddannelser er, at de store virksomheder oplevede et fald i kurser i 2020, men en svag stigning i de andre efteruddannelser., kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Mindre efteruddannelse grundet COVID-19 - især for store virksomheder, I 76 pct. af de store virksomheder blev efteruddannelsesaktiviteter påvirket af COVID-19, mens de tilsvarende tal var 53 pct. og 30 pct. for hhv. mellemstore og små virksomheder. Med andre ord var påvirkningen af COVID-19 størst for de største virksomheder og mindst for de små, hvilket bl.a. kan ses i lyset af COVID-19-pandemiens forsamlingsrestriktioner, der gjorde det sværere at afholde efteruddannelsesaktiviteter for mange mennesker, men også det faktum at store virksomheder generelt afholder efter- og videreuddannelse i højere grad end de mindre. I omkring 90 pct. af tilfældene bestod COVID-19-effekten af færre aktiviteter, færre deltagere og færre timer brugt på efter- og videreuddannelse. For lidt under halvdelen af virksomhederne viste effekterne sig også i flere online aktiviteter og ændret indhold. I nogle tilfælde førte COVID-19-pandemien også til nye aktiviteter og flere selvstyrede aktiviteter samt øgede udgifter, dog i mindre grad., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. juni 2022 - Nr. 235, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2027, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Den danske del af CVTS (Continuing Vocational Training Survey) er en spørgeskemabaseret undersøgelse gennemført blandt private virksomheder i Danmark med ti ansatte eller flere. Undersøgelsen er gennemført i 2005, 2010 og 2015., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Virksomhedernes efteruddannelse (CVTS), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32406

Nyt

NYT: 3.787 personer har fødselsdag 29. februar

Befolkningen, fødsler og bryllupper 29. februar 2020

Befolkningen, fødsler og bryllupper 29. februar 2020, 3.787 personer kan fejre deres fødselsdag 29. februar. Fødselarerne består af 1.862 mænd og 1.925 kvinder. Aldersmæssigt er der flest, som fylder 48 år, nemlig 261 personer. En enkelt person runder 100 år den 29. februar, og dette er en kvinde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk3, ., Knap 600 ægtepar har bryllupsdag 29. februar, Der findes 597 ægtepar i Danmark, som er blevet gift 29. februar. En fjerdedel blev gift i 1992 og kan derfor i år fejre deres 28-års bryllupsdag. I 1992 var denne specielle dag en lørdag, hvilket formentlig er derfor, at dette år skiller sig ud. Måske vil lørdag 29. februar 2020 også skille sig ud som en dag, hvor mange bliver gift. Den næststørste gruppe er ægtepar, der blev gift i 2008, og som i år har været gift i 12 år. Et enkelt ægtepar har 29. februar været gift i 68 år, hvilket er det højeste antal år for denne specielle dag., Kilde: Grunddata i Danmarks Statistik., Region Hovedstaden har flest fødselarer 29. februar, En tredjedel af alle med fødselsdag 29. februar bor i Region Hovedstaden, nemlig 1.164 personer. Herefter følger Region Midtjylland med 872 personer, Region Syddanmark med 803, Region Sjælland med 548 og til sidst Region Nordjylland med 400 personer., Flest ægtepar med bryllupsdag 29. februar bor i Region Hovedstaden, 31 pct. af ægteparrene med bryllupsdag 29. februar bor i Region Hovedstaden. Herefter følger Region Midtjylland med 21 pct. og Region Syddanmark med 20 pct. Region Sjælland har 19 pct. af parrene boende, og de sidste 9 pct. bor i Region Nordjylland., Antal personer og antal ægtepar 1. januar 2020 med hhv. fødselsdag og bryllupsdag 29. februar, Fødselsår, Personer, , Vielsesår, Ægtepar, I alt, 3, 787, , I alt, 597, 2016, 144, , 2016, 82, 2012, 152, , 2012, 48, 2008, 169, , 2008, 102, 2004, 136, , 2004, 12, 2000, 175, , 2000, 50, 1996, 212, , 1996, 36, 1992, 180, , 1992, 137, 1988, 183, , 1988, 23, 1984, 161, , 1984, 14, 1980, 185, , 1980, 24, 1976, 157, , 1976, 3, 1972, 261, , 1972, 7, 1968, 232, , 1968, 3, 1964, 216, , 1964, 52, 1960, 215, , 1960, -, 1956, 211, , 1956, 3, 1952, 192, , 1952, 1, 1948, 182, , 1948, -, 1944, 157, , 1944, -, 1940, 126, , 1940, -, 1936, 87, , 1936, -, 1932, 37, , 1932, -, 1928, 8, , 1928, -, 1924, 8, , 1924, -, 1920, 1, , 1920, -, Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk3, og grunddata i Danmarks Statistik., Nyt fra Danmarks Statistik, 25. februar 2020 - Nr. 69, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/36029

Nyt

NYT: Mænd med højskolekursus har lavere indkomst

Højskoler 2018/2019

Højskoler 2018/2019, 35-39-årige mænd, som har været på et langt højskolekursus, havde i gennemsnit 41.000 kr. mindre i årsindkomst i 2018 sammenlignet med 35-39-årige mænd, som ikke har været på et langt højskolekursus. Derimod havde 35-39-årige kvinder, som har været på et langt højskolekursus, i gennemsnit 7.000 kr. mere i årsindkomst end 35-39-årige kvinder, som ikke har været på et langt højskolekursus. Det er værd at bemærke, at denne forskel ikke kommer til udtryk i uddannelsesniveauet, da både højtuddannede kvinder og mænd tager mere på højskole end kvinder og mænd med en kortere uddannelse. Et langt højskoleophold varer 12 uger eller mere og er opgjort for perioden 1980 til 2019., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursist og Personindkomstregister., Mænd, som ikke har været på et langt højskolekursus, er bedre beskæftiget, 85 pct. af de 35-39-årige mænd, som ikke har været på et langt højskolekursus, var i beskæftigelse i starten af tredje kvartal 2018. 79 pct. af mændene, som har været på et langt højskolekursus, var i beskæftigelse. For de 35-39-årige kvinder var 78 pct. beskæftigede, både blandt dem som har været på et langt højskolekursus, og dem som ikke har været på et langt højskolekursus., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursistregister og arbejdsmarkedsregnskab., Højskolekurser er populære blandt personer med højtuddannede forældre, Højskoledeltagelsen er størst blandt dem, som har en mor med en mellemlang eller længere videregående uddannelse. Blandt dem med en mor med en mellemlang eller længere videregående er det mellem 10 og 12 pct. af de 15-69-årige, der har været på et langt højskolekursus. Derimod er det kun 7 pct. af de 15-69-årige med en mor, som har en kort videregående uddannelse, der har været på et langt højskolekursus. De 15-69-årige, hvor moderen har en grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse, ligger lavest på 5 pct., mens dem, hvor moderen har en gymnasial uddannelse, ligger på 6 pct. , Nogenlunde samme billede gør sig gældende, hvis man i stedet inddeler efter fars højest fuldførte uddannelse., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursistregister og Register over højest fuldførte uddannelse., Personer med dansk oprindelse tager oftest lange højskolekurser, 5 pct. af de 15-69-årige mænd har taget et langt højskolekursus, mens det gælder for 8 pct. af de 15-69-årige kvinder. I alt har 6 pct. af de 15-69- årige taget et langt højskolekursus., Det er primært personer med dansk oprindelse, der tager på højskole. 7 pct. af de 15-69 årige med dansk oprindelse har været på et langt højskolekursus i perioden fra 1980 til i dag, mens det kun gælder for 2 pct. af indvandrerne og 1 pct. af efterkommerne. , Flest fra Århus tager på højskole, I langt de fleste kommuner er det mellem 4 og 6 pct. af indbyggerne, der har været på et langt højskolekursus., I flere af de midtjyske kommuner har 6 pct. eller mere været på et langt højskolekursus. Særligt i Århus og to af de tilstødende kommuner er det over 8 pct., der har været på et langt højskolekursus. Der er også enkelte andre kommuner, hvor mere end 8 pct. har været på et langt højskolekursus. Det gælder København, Frederiksberg og Svendborg Kommune. I Hjørring, Frederikshavn og en stribe af de østsjællandske kommuner er det kun 2 til 4 pct. af de 15-69 årige, der har været på et langt højskolekursus., Figurkilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursist- og Befolkningsregister., Nyt fra Danmarks Statistik, 6. maj 2020 - Nr. 172, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Kursusdeltagelse er opgjort i kursusforløb, såfremt en person har deltaget i flere kursusforløb, vil personen tælle med flere gange. Statistikken inkludere også frie fagskoler, i omfang udgør disse dog kun få kursusforløb sammenlignet med højskolekurserne og der bliver derfor ikke skelnet mellem de to. , Højskolestatistikken omfatter alle godkendte udbydere af højskolekurser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Højskolekurser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/36531

Nyt

NYT: Tættest befolkning på landet på Sjælland og Fyn

Byopgørelsen (tillæg) befolkningstæthed 1. januar 2017

Byopgørelsen (tillæg) befolkningstæthed 1. januar 2017, Landdistrikternes befolkningstæthed er generelt højest i de sjællandske og fynske kommuner. Landdistriktet i Egedal er tættest befolket med mellem 29-35 indbyggere pr. km², fulgt af Fredensborg, Solrød, Odsherred, Roskilde og Aarhus. Befolkningstætheden er lidt lavere på Fyn - i alle de fynske kommuners landdistrikter er den mellem 22 til 28 indbyggere pr. km². Det samme gælder for de fleste landdistrikter på Sjælland samt i Odder, Skanderborg og Hedensted i Jylland., Mest plads i vest- og sønderjyske landdistrikter, I de fleste østjyske kommuners landdistrikter - på nær Norddjurs og Mariagerfjord - ligger befolkningstætheden mellem 15 til 21 indbyggere pr. km² eller højere. Alle kommuner langs den jyske vestkyst og nabokommunerne har en befolkningstæthed i landdistriktet mellem 8 til 14 indbyggere pr. km², dog med undtagelse af Skive, Struer, Morsø og Vejen. Det samme gælder for de sønderjyske kommuner, undtagen Sønderborg. Landdistrikterne på Fanø og Læsø har den laveste befolkningstæthed., En del kommuner i Hovedstadsområdet har enten ingen eller kun en meget lille landdistriktsbefolkning, og har af den grund en lav landdistriktsbefolkningstæthed, som ligger mellem 0 og 7 indbyggere pr. km²., Hovedstadsområdet tre gange så stort som Aarhus, Med sine knap 300 km² er Hovedstadsområdets areal tre gange så stort som Aarhus by. Aarhus by er en femtedel større end Odense og dobbelt så stor som Aalborg. Arealet for byerne Esbjerg, Kolding og Vejle dækker hhv. 44 pct., 38 pct. og 35 pct. af arealet for Aarhus by. Størrelsen på de øvrige byer med mindst 40.000 indbyggere spænder fra Herning med 33 pct. af Aarhus bys areal til Helsingør med 18 pct., Frederiksberg tættest befolket, Med en befolkningstæthed på 12.064 pr. km² er Frederiksberg den tættest befolkede af byerne med mindst 40.000 indbyggere. I København ligger befolkningstætheden noget lavere nemlig på 7.855. I Hovedstadsområdet i øvrigt falder den til 2.839 tæt fulgt af Aarhus by med 2.744 og Helsingør by med 2.628., Nyt fra Danmarks Statistik, 11. juni 2018 - Nr. 226, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Henning Christiansen, , , tlf. , Statistikdokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30696

Nyt

NYT: IP-rettigheder bruges ofte i forskning og udvikling

Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg) 2016 IP-rettigheder

Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg) 2016 IP-rettigheder, Virksomheder, der har intellektuelle rettigheder (IPR) i form af fx patenter, bruger dem ofte i deres forskning og innovation. I 2016 anvendte 41 pct. af virksomhederne med IPR-aktivitet i høj eller i nogen grad rettighederne i deres udviklingsarbejde. Andelen er stigende med virksomhedens størrelse. Blandt virksomheder med over 1.000 ansatte var andelen 61 pct. Der var i undersøgelsen ca. 450 virksomheder med ti ansatte eller mere, der havde eller havde søgt IP-rettigheder., IPR er sjældent et selvstændigt mål for forskning og udviklingsaktivitet, I undersøgelsen blev der også spurgt, om formålet med virksomhedernes forskning og udvikling er at opnå registrerede IP-rettigheder. Hertil svarede 24 pct. af de relevante virksomheder, at dette var tilfældet i høj eller i nogen grad. 16 pct. svarede, at det i ringe grad var tilfældet, mens 56 pct. af virksomhederne svarede benægtende. De største virksomheder har i højere grad rettigheder som målsætning for forskningen end de mindre, men for flertallet i alle grupper er IPR ikke målet. Der var ca. 900 virksomheder, der udfører forskning, med mindst ti ansatte., Mere tilgang end afgang af IP-rettigheder i FoU-aktive virksomheder, Der er flere virksomheder, der har købt eller indlicenseret (købt ret til at anvende i en periode) patenter og andre IP-rettigheder end virksomheder, som har solgt/udlicenseret dem. Dette flugter med, at IP-rettigheder ofte anvendes i udviklingsarbejdet, mens opnåelse af nye rettigheder mindre ofte er formålet. Ligesom større forsknings- og udviklingsaktive virksomheder er mest IPR-aktive, er der også større andel med køb/indlicensering og salg/udlicensering af IP-rettigheder med stigende størrelse af virksomheder. De største virksomheder er tætte på at være lige så aktive til at sælge som at købe., Nogle virksomheder undlader bevidst at søge IP-rettigheder, Registrering af IP-rettigheder skal beskytte virksomhederne mod, at andre kopierer idéer og dermed får gevinst uden at have haft udviklingsomkostninger. En anden måde at beskytte opfindelser er at holde dem hemmelige. I undersøgelsen svarede 10 pct. af de forsknings- og udviklingsaktive virksomheder, at de har undladt at søge patenter eller andre rettigheder for at bevare produktionshemmeligheder. , Nyt fra Danmarks Statistik, 24. september 2018 - Nr. 361, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Anne-Sofie Dam Bjørkman, , , tlf. 20 37 54 60, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31393

Nyt

NYT: Flest bliver syge om mandagen

Fravær fra arbejde (tema) 2017 på ugedage

Fravær fra arbejde (tema) 2017 på ugedage, Næsten en tredjedel af de ansattes sygefravær starter på en mandag. Mandag er dermed den ugedag, hvor de ansatte oftest melder sig syge. Når der ses bort fra lørdag og søndag, er fredag omvendt den ugedag, hvor der er færrest sygemeldinger. 13 pct. af det samlede antal sygeperioder starter således på en fredag. Der er stort set ingen forskel på, hvilke ugedage mænd og kvinder melder sig syge. En lidt større andel af mændenes sygeperioder starter dog på en mandag. Da få har weekendarbejde, er der naturligt færrest sygemeldinger lørdag og søndag., Sygefravær på én dag ligger oftest på en mandag eller fredag, Sygefravær, som kun varer én enkelt dag, udgør 44 pct. af det samlede antal sygeperioder. Der ses her bort fra sygedage, som falder på en lørdag eller søndag. Ser man kun på dette endagssygefravær, er mandag stadig den ugedag, hvor flest er syge. 25 pct. af sygefraværet på én dag ligger således på en mandag. 20 pct. af alle sygeperioder på én dag ligger på en fredag. Fredag er dermed den dag, hvor næstflest melder sig syge én enkelt dag. Sygefravær, som starter en fredag og er registreret som én dag, kan dog godt fortsætte ind i weekenden og dermed i praksis vare længere end én dag. Omvendt kan sygefravær registreret som én dag om mandagen være startet i weekenden., Flere er syge én dag om fredagen i hovedstadsregionen, Billedet er ens på tværs af regioner: Fraværsperioder på én dag ligger hyppigst om mandagen. I Region Hovedstaden er næstflest syge om fredagen, og her er flere syge på en fredag end i de øvrige regioner. 21 pct. af sygeperioderne på én dag ligger på en fredag i Region Hovedstaden, hvor det kun gælder 18 pct. i Region Nordjylland. I Region Nordjylland er det derimod tirsdag og onsdag, at næstflest er syge én enkelt dag. Torsdag har færrest endagssygemeldinger i hele landet på nær Region Nordjylland., Flest er syge i januar, I 2017 havde de ansatte i alt godt 4,3 mio. sygeperioder. Med ca. 500.000 sygeperioder er januar den måned, hvor flest melder sig syge efterfulgt af november. De mørke måneder fra september til marts er de ansatte generelt oftere syge. Juli, hvor mange holder ferie, har ikke overraskende færrest sygemeldinger. Antal sygeperioder fordelt på måneder er påvirket af, hvordan helligdage og ferie ligger på året. , Nyt fra Danmarks Statistik, 20. december 2018 - Nr. 496, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Statistikdokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31490

Nyt

NYT: Overskuddet i dansk akvakultur faldt i 2023

Regnskabsstatistik for akvakultur 2023

Regnskabsstatistik for akvakultur 2023, Opdræt af fisk og skaldyr i danske akvakulturanlæg havde i 2023 samlet set et driftsresultat, som var 67 mio. kr. lavere end i 2022. Det svarer til et fald på 39 pct. Driftsresultatet var på 104 mio. kr. i 2023 ud af et bruttoudbytte på 1.692 mio. kr. Havbrug stod for 86 mio. kr. af det samlede driftsresultat. For anlæg med middelhøj eller høj recirkulation af vand blev resultatet på -8 mio. kr. Anlæg med ingen eller lav recirkulation bidrog med 27 mio. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/akregn1, Fald i driftsresultatet for havbrug, Det samlede driftsresultat for havbrug faldt med 34 pct. fra 2022 til 2023. Bruttoudbyttet blev på 601 mio. kr. i 2023, hvilket var 1 pct. mindre end året før, til trods for en stigning i produktionen på 5 pct. Driftsomkostningerne steg 33 mio. kr. til 512 mio. kr. Stigningen i driftsomkostningerne kom primært fra køb af yngel og sættefisk (fisk til udsætning), som steg med 23 mio. kr. til 206 mio. kr., Negativt driftsresultat for anlæg med middelhøj eller høj recirkulation, I modsætning til i 2022 blev det samlede driftsresultat for anlæg med middelhøj eller høj recirkulation negativt i 2023. Det var fjerde år ud af de seneste fem år, hvor det skete. Bruttoudbyttet blev på 646 mio. kr. i 2023 - 13 pct. mere end året før, 0g produktionen var næsten det samme. Driftsomkostningerne steg med 80 mio. kr. til 627 mio. kr. Det skyldtes især en stigning i omkostninger til yngel og sættefisk på 40 mio. kr. til 83 mio. kr., og at omkostninger til finansiering steg med 15 mio. kr. til 27 mio. kr., Stigning i driftsresultatet for anlæg med ingen eller lav recirkulation, Det samlede driftsresultat for anlæg med ingen eller lav recirkulation blev med 27 mio. kr. mere end fordoblet fra 2022 til 2023. Bruttoudbyttet blev på 398 mio. kr. i 2023, hvilket var 5 pct. mindre end året før, og produktionen blev reduceret med 19 pct. Driftsomkostningerne faldt med 35 mio. kr. til 363 mio. kr. Blandt driftsomkostningerne faldt omkostning til køb af yngel og sættefisk mest - med 14 mio. kr. til 56 mio. kr., Laveste energiomkostninger for havbrug, For anlæg med ingen eller lav recirkulation udgjorde omkostninger til elektricitet og anden energi 6 pct. af de samlede driftsomkostninger i 2023 imod 7 pct. i 2022. For anlæg med middelhøj eller høj recirkulation var tallet 11 pct. for begge år. For havbrug faldt andelen fra 1 pct. til mindre end 1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/akregn1, Samlet set færre anlæg, Der var 176 anlæg i 2023, som fordelte sig på 19 havbrug, 121 landbaserede anlæg og 36 skaldyrbrug. Det var 10 landbaserede anlæg færre end året før, men 1 havbrug og 4 skaldyrbrug flere. Der var 475 beskæftigede inklusiv ejere omregnet til fuldtid på anlæggene i 2023 mod ca. 460 i 2022., Regnskabsresultater for akvakultur, , Anlæg med ingen eller lav recirkulation, Anlæg med middelhøj eller høj recirkulation, Havbrug, , 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, , antal, Anlæg, 89, 82, 42, 39, 18, 19, , ton, Produktion, 13, 463, 10, 956, 18, 550, 18, 582, 13, 592, 14, 335, , mio. kr., Bruttoudbytte, 417, 398, 572, 646, 610, 601, Driftsomkostninger, 398, 363, 548, 627, 479, 512, Finansieringsomkostninger, 6, 8, 12, 27, 0, 3, Driftsresultat, 13, 27, 12, -8, 131, 86, - Nedre halvdel, -10, -1, -24, -51, 20, 21, - Øvre halvdel, 23, 28, 37, 43, 111, 65, Driftsresultat efter ejeraflønning, -3, 11, 3, -16, 129, 84, Nøgletal, pct., Overskudsgrad, 0,6, 4,9, 2,7, 1,7, 21,1, 14,4, Afkastningsgrad, 0,5, 3,6, 1,8, 1,2, 23,3, 12,8, Soliditetsgrad, 26,3, 25,3, 30,1, 24,1, 80,3, 81,4, Anm. 1: Ud over de viste anlægstyper var der i 2023 også 36 skaldyrbrug beliggende til havs. Anm. 2: Ejeraflønning er beregnet. Anm. 3: Løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/akregn1, Nyt fra Danmarks Statistik, 31. marts 2025 - Nr. 90, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. november 2025, Kontakt, Michael Brogaard, , , tlf. 51 62 70 89, Kilder og metode, Statistikken er baseret på regnskabsoplysninger for akvakulturvirksomheder indhentet fra erhvervets revisorer. Regnskaberne følger virksomhedernes regnskabsår. Desuden anvendes data fra Fiskeristyrelsens akvakulturregister og fra Miljøstyrelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for akvakultur, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49041

Nyt

NYT: Hugsten af træ er fortsat på et højt niveau

Hugsten i skove og plantager 2023

Hugsten i skove og plantager 2023, Hugsten af træ i de danske skove fastholder det høje niveau, som man har set de seneste år. Sammenlignet med 2022 steg hugsten i 2023 med 2,5 pct. fra et i forvejen højt niveau. Hugsten var i absolutte tal 5,1 mio. m, 3, , og det er den største hugst nogensinde. Sammenlignet med for ti år siden er hugsten steget med 41 pct. Stigningen fra 2023 er for brænde og energitræ på 7 pct., mens gavntræ derimod er faldet med 6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skov55, Statsskove står for 12 pct. af hugsten, Staten tegner sig for 0,6 mio. m, 3, hugst af træ. I absolutte mænger er det tæt på uændret siden 2017, hvor Danmarks Statistik første gang opgjorde hugsten fordelt på statsskove og andre skove, se , Staten har 18 pct. af skoven og 16 pct. af hugsten, ( Nyt fra Danmarks Statistik 2018:442). Men med den stigende hugst taget i betragtning er statens andel af hugsten faldet fra 18 til 12 pct. siden 2017. , Hugsten, , 2022, 2023, , Statsskove, Andre skove, Alle skove, Statsskove, Andre skove, Alle skove, , 1.000 m, 3, Hugst i alt, 591, 4, 343, 4, 934, 613, 4, 444, 5, 058, Gavntræ, 242, 1, 460, 1, 702, 233, 1, 361, 1, 594, Brænde og energitræ, 349, 2, 883, 3, 231, 380, 3, 083, 3, 463, Kilde: Hugsttællingen 2022 og 2023, særkørsel, Kilde: Hugsttællingen 2017 og 2023, særkørsel, Skovbrug er en lille branche, Skovbrug i Danmark er en ret lille branche. 5.000 mennesker havde i 2023 deres levebrød fra arbejde i skovbruget. Heraf er rundt regnet 2/3 lønmodtagere. Antallet af beskæftigede i skovbruget har dog været lidt stigende i de seneste 20 år. Se mere om beskæftigelse fordelt på brancher: , www.statistikbanken/nabb69, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nabb69, Nyt fra Danmarks Statistik, 13. december 2024 - Nr. 365, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. november 2025, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50047

Nyt

NYT: Studenter med laveste karakter læser til pædagog

Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg) 1990-2019 gymnasier 2

Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg) 1990-2019 gymnasier 2, For studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct. i deres årgang har især pædagoguddannelsen været mest populær de seneste tre årtier. Folkeskolelæreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen har også været populære blandt de fleste årgange, på nær perioden 1990-1994 for folkeskolelæreruddannelsen og perioden 2015-2019 for sygeplejerskeuddannelsen., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks Elevregister, Få vælger en akademisk uddannelse, I perioden 1990 til 2019 var det mellem 7 og 10 pct. af studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct. i deres årsgang, der valgte at påbegynde en akademisk uddannelse. Der var stor spredning i valget af akademisk uddannelse, og der var ikke én uddannelse, som udgjorde en stor andel. , Færre blandt de laveste 10 pct. påbegynder en uddannelse, Med udgangspunkt i samtlige studenter fra årgangene 1990-2017 er der færre studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct., der påbegynder en uddannelse, sammenlignet med de øvrige studenter. Forskellen mellem disse to grupper bliver større over tid. Tre måneder efter deres studentereksamen var 78 pct. af studenterne med de laveste karakterer ikke i gang med en uddannelse, hvor andelen var 75 pct. for den øvrige gruppe. 15 måneder efter studentereksamen var det hhv. 55 pct. og 43 pct., der ikke var i gang med en uddannelse. Ser man på 27 måneder efter studentereksamen, var det 42 pct. af studenterne med de laveste karaktergennemsnit, der ikke var i gang med en uddannelse, hvor andelen var 25 pct. blandt de øvrige studenter., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks Elevregister, Indvandrere og efterkommere overrepræsenteret i gruppen, Blandt alle studenter fra årgangene 1990-2019 var der 93 pct. af dansk oprindelse, 3 pct. med indvandrerbaggrund og 4 pct. efterkommere. Ser man på den gruppe af studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct., er det 85 pct. som er af dansk oprindelse, 7 pct. har indvandrerbaggrund og 8 pct. er efterkommere., Store forskelle i forældres uddannelsesbaggrund, Der er store forskelle i forældres uddannelsesbaggrund, når man sammenligner studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct. med de øvrige studenter. Blandt gruppen med de laveste karakterer har 18 pct. af forældrene ingen kompetencegivende uddannelse. Til sammenligning er andelen 10 pct. for de øvrige studenter. Samtidigt har 21 pct. af forældrene for gruppen med de laveste karakterer en mellemlang videregående uddannelse, hvor det tilsvarende tal er 31 pct. for de øvrige studenter. Der er ligeledes stor forskel på andelen af forældre med en lang videregående uddannelse, hvor andelen er hhv. 6 pct. for dem med de laveste karakterer og 17 pct. for resten., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks Elevregister, Nyt fra Danmarks Statistik, 25. juni 2020 - Nr. 248, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret og registret over befolkningens højest fuldførte uddannelse. Påbegyndt i året dækker over personer, der påbegyndte en videregående uddannelse i perioden 1. oktober året før - 30. september aktuelt år. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/38635

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation