Søgeresultat

FORMUE13: Formue

formuetype, enhed, socioøkonomisk status og population
2014-2023 (-)

https://www.statistikbanken.dk/FORMUE13

Statistikbanktabel

Statistikdokumentation: Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet)

Pris- og mængdeudvikling i jordbruget 2014 4. kvartal

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/pris--og-maengdeudvikling-i-jordbruget--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Formue og gæld

Statistikken er udarbejdet siden 2014 og er sammenlignelig over tid.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/formue-og-gaeld

Statistikdokumentation

NYT: Danske fødevarepriser næst højest i EU

Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, fødevarer 2024

Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, fødevarer 2024, Med et prisniveau på 19 pct. over EU-gennemsnittet lå danske fødevarepriser næst højest blandt alle 27 EU-lande, efterfulgt af Irland (12 pct.), Frankrig, Østrig og Malta (11 pct.). Den beskedne forskel på 1 procentpoint betyder, at landene reelt ligger på samme prisniveau. De højeste fødevarepriser findes i Luxembourg, der lå 26 pct. over EU-gennemsnittet. I den modsatte ende finder man de laveste prisniveauer i Rumænien og Slovakiet. Således ligger prisniveauet i Rumænien og Slovakiet hhv. 25 og 17 pct. under EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse fra 2024, der er gennemført i samarbejde med de deltagende lande., Kilde: , Eurostat, Danmark er dyrest, når det gælder brød og kornprodukter samt fisk, Ud af alle fødevarer, ligger det danske prisniveau højest for brød og kornprodukter samt fisk med hhv. 36 pct. og 30 pct. over EU-gennemsnittet., EFTA-landene er dyrest, De tre EFTA-lande Schweiz, Island og Norge har dog langt de højeste fødevarepriser. Således ligger Schweiz helt i top med 61 pct. over EU-gennemsnittet, mens Island og Norge ligger hhv. 46 pct. og 31 pct. over EU-gennemsnittet. , Stor spredning i priserne på alkohol og tobak landene imellem, Priserne for ikke-alkoholiske drikkevarer i Danmark, Kroatien og Litauen er de næst højeste i EU med ca. 31 pct. over EU-gennemsnittet, kun overgået af Irland, hvor priserne lå 40 pct. over EU gennemsnittet. Priserne for alkohol lå i Danmark 25 pct. over EU-gennemsnittet. Højere er de i EU-landene Finland, Irland, Grækenland, Sverige, Litauen og Estland, der alle ligger mellem 110 og 35 pct. højere end EU-gennemsnittet. Laveste priser på alkohol er at finde i Italien og Tyskland, som ligger hhv. 16 og 13 pct. under EU-gennemsnittet. Priserne for tobak lå i Danmark 24 pct. over EU-gennemsnittet og er dermed lavere end i Irland, Frankrig, Nederlandene, Finland og Belgien, der alle ligger mellem 159 og 36 pct. over EU-gennemsnittet. Lavest ligger Bulgarien med priser 51 pct. under EU-gennemsnittet., Prisniveau for fødevarer, drikkevarer og tobak. 2024, Land, Føde-, varer, i alt, 1, Brød , og , korn-, pro-, dukter, Kød,  , Fisk,  , Mælk, , ost og, æg,  , Olie , og, fedt-, stoffer,  , Frugt, og , grønt-, sager,  , Ikke-, alko-, holiske , drikke-, varer, Alko-, holiske , drikke-, varer,  , Tobak,  ,  , EU-27, 2, = 100, Luxembourg, 126, 129, 137, 115, 121, 121, 124, 119, 103, 84, Danmark, 119, 136, 104, 130, 116, 116, 112, 131, 125, 124, Irland, 112, 117, 100, 105, 111, 106, 109, 140, 198, 259, Frankrig, 111, 113, 132, 111, 96, 107, 119, 97, 102, 195, Østrig, 111, 120, 120, 126, 103, 113, 103, 108, 90, 90, Malta, 111, 104, 98, 98, 124, 130, 114, 125, 125, 83, Finland, 108, 115, 102, 106, 106, 112, 112, 123, 210, 158, Sverige, 107, 109, 106, 101, 101, 115, 116, 105, 146, 104, Estland, 105, 102, 95, 93, 113, 114, 111, 116, 135, 81, Belgien, 105, 105, 120, 104, 99, 103, 100, 107, 114, 136, Grækenland, 105, 105, 95, 112, 130, 118, 89, 114, 154, 69, Cypern, 105, 109, 88, 102, 131, 117, 98, 104, 119, 72, Italien, 104, 109, 105, 94, 105, 90, 103, 82, 84, 84, Litauen, 103, 102, 82, 107, 114, 124, 103, 130, 137, 78, Tyskland, 103, 106, 112, 117, 97, 104, 103, 102, 87, 117, Portugal, 101, 103, 88, 91, 108, 102, 98, 113, 109, 85, Kroatien, 101, 107, 86, 104, 111, 103, 91, 131, 126, 67, Letland, 99, 105, 80, 90, 114, 121, 98, 121, 124, 77, Slovenien, 99, 107, 95, 95, 106, 103, 88, 107, 109, 76, Nederlandene, 97, 90, 106, 94, 101, 117, 95, 120, 100, 161, Spanien, 95, 96, 91, 94, 93, 91, 96, 101, 91, 81, Ungarn, 94, 97, 78, 100, 102, 109, 98, 103, 96, 80, Tjekkiet, 89, 86, 87, 106, 92, 105, 82, 90, 90, 92, Bulgarien, 87, 73, 75, 84, 126, 118, 81, 108, 107, 49, Polen, 86, 89, 77, 95, 90, 86, 89, 99, 106, 66, Slovakiet, 83, 83, 70, 94, 86, 96, 84, 89, 91, 77, Rumænien, 75, 56, 73, 83, 106, 87, 70, 88, 95, 84,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Schweiz, 161, 163, 208, 166, 147, 170, 137, 135, 153, 133, Island, 146, 151, 173, 110, 172, 122, 136, 129, 285, 183, Norge, 131, 129, 140, 103, 132, 115, 136, 139, 226, 211,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1, Fødevarer i alt inkluderer ikke: Ikke-alkoholiske drikkevarer, alkoholiske drikkevarer og tobak., 2, EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande, uden Storbritannien., Kilde: , Eurostat, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. juli 2025 - Nr. 209, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. juli 2028, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-27. Indekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængede af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32756

Nyt

NYT: 52.000 børn og unge er udsatte

Støtte til udsatte børn og unge (tillæg) 2018 forebyggende foranstaltninger

Støtte til udsatte børn og unge (tillæg) 2018 forebyggende foranstaltninger, 31. december 2018 modtog 51.613 udsatte børn og unge mindst én social støtteforanstaltning fra kommunen. Det svarer til 3,4 pct. af alle 0-22-årige i Danmark. Niveauet er 0,3 pct. lavere end i 2017. De sociale støtteforanstaltninger kan enten være en forebyggende foranstaltning eller en anbringelse. De forebyggende foranstaltninger kan deles op i familie- og personrettede foranstaltninger. Antallet af familierettede foranstaltninger er steget 2,2 pct. fra 2017 til 2018, mens de personrettede er faldet med 1,4 pct. I samme periode er antallet af anbragte børn og unge faldet med 1,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bu01aa, ., 28.000 børn og unge får familierettet støtte, I alt modtager 27.618 børn og unge familierettet støtte. Familierettet støtte kan være alt fra særlig konsulentbistand og rådgivning til forskellige former for økonomisk støtte. I 2018 er den mest anvendte familierettede støtteforanstaltning til familier med udsatte børn og unge "familiebehandling". "Familiebehandling" tilbydes til familier, hvor børn og unge mistrives, ofte på grund af samværsproblemer i familien, og hvor forældrene samtidig vurderes at have tilstrækkelige ressourcer til at have glæde af forløbet. , Yngre får mest familierettet støtte, ældre mest individuel støtte, De 0-17-årige modtager mere familierettet end personrettet støtte, mens det modsatte gælder de 18-22-årige. For de 0-5-årige børn udgør familierettet støtte 75,7 pct. af de forebyggende foranstaltninger, for de 6-11-årige er det 71,1 pct., og for de 12-17-årige udgør de 63,4 pct. For de 18-22-årige er andelen af familierettet støtte på 36,2 pct., Jævn stigning af unge, der modtager en forebyggende foranstaltning, Antallet af unge 18-22-årige, der modtager mindst én forebyggende foranstaltning er steget med 20,4 pct. siden 2015 svarende til 1.032 børn. Der var i alt 5.057 unge pr. 31. december 2015 der modtog hjælp, mens der var 6.089 pr. 31. december 2018. Familierettet støtte til 18-22-årige er stort set ligeligt fordelt imellem piger og drenge, mens der er en overvægt af drenge i alle andre aldersgrupper og foranstaltningstyper., Færre anbragte unge 18-22-årige, Antallet af anbragte børn og unge har de sidste år været faldende fra 14.180 i 2015 til 13.823 i 2018. Det skyldes især et fald på 7,2 pct. i unge på 18 år og derover, som er anbragt i efterværn. Der er også færre anbragte børn blandt de 12-17-årige og de 0-5-årige, mens der er en lille stigning i antallet af anbragte 6-11-årige på 2,8 pct. i 2018 i forhold til 2015., Børn og unge 0-22-årige, der modtager mindst én social støtteforanstaltning. 31. december,  , 2015, 2016, 2017, 2018,  , pct., Andel af børn og unge i,  ,  ,  ,  , Danmark registreret som udsat, 3,1, 3,2, 3,4, 3,4,  , antal personer, Udsatte børn og unge i alt (netto), 47, 420, 49, 766, 51, 748, 51, 613, Forebyggende foranstaltninger i alt (netto), 38, 843, 41, 556, 43, 680, 43, 672, Forebyggende personrettet i alt (netto), 16, 175, 16, 513, 16, 974, 16, 728, 0-5-årige, 822, 771, 693, 641, 6-11-årige, 3, 480, 3, 496, 3, 510, 3, 230, 12-17-årige, 7, 814, 8, 022, 8, 580, 8, 731, 18 år og derover, 4, 052, 4, 220, 4, 187, 4, 122, Uoplyst alder, 7, 4, 4, 4, Forebyggende familierettet i alt (netto), 24, 043, 25, 640, 27, 036, 27, 618, 0-5-årige, 3, 739, 3, 948, 4, 055, 3, 986, 6-11-årige, 7, 543, 8, 171, 8, 579, 8, 659, 12-17-årige, 11, 507, 12, 018, 12, 558, 12, 756, 18 år og derover, 1, 243, 1, 494, 1, 835, 2, 206, Uoplyst alder, 11, 9, 9, 11, Anbragte i alt (netto), 14, 180, 14, 099, 14, 014, 13, 823, 0-5-årige, 1, 566, 1, 558, 1, 572, 1, 572, 6-11-årige, 3, 301, 3, 366, 3, 368, 3, 393, 12-17-årige, 7, 047, 7, 059, 6, 981, 6, 750, 18 år og derover, 2, 264, 2, 113, 2, 086, 2, 100, Uoplyst alder, 2, 3, 7, 8, Anm.: Den samme person kan optræde under både forebyggende familierettet i alt, forebyggende personrettet i alt og under anbragte børn, hvorfor de tre talrækker ikke summer til den overordnede optælling af udsatte børn og unge i alt for det enkelte år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bu01aa, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 9. december 2019 - Nr. 460, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Sofie Mandrup Hansen, , , tlf. 24 43 54 57, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra alle landets 98 kommuner. Indberetningerne omhandler dels børn og unge, der i løbet af året har modtaget forebyggende støtte, dels indberetninger til Ankestyrelsen om børn anbragt uden for hjemmet. Det følger heraf, at udsatte børn og unge i statistikken er begrænset til at indeholde de børn og unge, som er anbragt, eller får en eller anden form for kommunal ydelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/34764

Nyt

NYT: Stort fald i passagertransport grundet COVID-19

Tog- og færgepassagerer 1. kvt. 2020

Tog- og færgepassagerer 1. kvt. 2020, I første kvartal 2020 var der et fald i antallet af passagerer med færgerne på 17 pct. i forhold til samme kvartal i 2019. Der var i alt 4,3 mio. passagerer i første kvartal 2020 med danske indenrigs- og udenrigsfærger. De seneste to år har passagertallet været omkring 5,3 mio. passagerer i første kvartal. På jernbanerne faldt antallet af passagerer med 24 pct. i første kvartal 2020 sammenlignet med fjerde kvartal 2019, hvor der var en stor stigning til et nyt og højere niveau, grundet åbningen af Metroens Cityring - M3 (læs mere om dette længere nede). I alt var der 65,9 mio. passager på de danske jernbaner i første kvartal 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane25, , , skib33, og , skib34, ., Størst fald i antallet af metropassager, Den samlede nedgang i antallet af passagerer på jernbanerne fra fjerde kvartal 2019 til første kvartal 2020 var gældende for alle typer af jernbanetransport, men blev især trukket af et fald for Metroen på hele 30 pct. svarende til godt 9 mio. passagerer. En del af faldet her skyldes dog, at M3 - Cityringen var lukket i to uger i januar grundet forberedelser til åbningen af M4 - Nordhavnslinjen, der åbnede 28. marts 2020. Derudover skal det nævnes, at den store stigning for Metroen fra tredje kvartal 2019 til fjerde kvartal 2019 hovedsagligt skyldes, at Cityringen åbnede 29. september 2019. På , Danmarks Statistiks hjemmeside for eksperimentel statistik, kan man desuden følge udviklingen i passagertallet i Metroen på ugebasis. , Kilde: Indeks baseret på , www.statistikbanken.dk/bane25, ., Store fald i passager med færger på både indenrigs- og udenrigsruter, Indenrigsruterne lagde godt fra land i starten af 2020 med 7 pct. flere færgepassagerer i perioden december 2019 til februar 2020 end den tilsvarende periode et år forinden. Som en følge af COVID19-nedlukningen i marts faldt antallet af passagerer markant og lå 41 pct. under niveauet i marts 2019. På udenrigsruterne var starten på året ikke helt så flyvende med passagertal 2 pct. lavere end sidste år, men effekten af nedlukningen i marts var til gengæld endnu større. Passagertallet på udenrigsruterne faldt 54 pct. i marts i forhold til marts sidste år., Udenrigsruterne har således været hårdest ramt af nedlukningen og ud over den lille gruppe af øvrige ruter, har det været ruterne til Norge, som har været hårdest ramt med en passagernedgang på 24 pct. i første kvartal, mens ruterne til Sverige havde et fald på 17 pct., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/skib33, og , skib34, ., Persontransport med tog,  , 2019,  , 2020,  ,  , Ændring seneste, kvartal,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  ,  ,  , 1.000 passagerer, pct., I alt, 69, 218, 69, 830, 69, 106, 86, 837, 65, 913,  , -20, 924, -24, Banedanmarks net, 47, 547, 48, 280, 47, 691, 50, 429, 39, 593,  , -10, 836, -22, S-tog, 28, 189, 27, 684, 26, 725, 29, 319, 23, 275,  , -6, 044, -21, Landsdækkende trafik, 16, 391, 17, 069, 17, 165, 17, 863, 13, 978,  , -3, 885, -27, Øst for Storebælt, 9, 800, 10, 342, 10, 592, 10, 641, 8, 228,  , -2, 413, -23, Vest for Storebælt, 4, 719, 4, 890, 4, 578, 5083, 4, 106,  , -977, -19, Mellem Øst- og Vestdanmark, 1, 872, 1, 837, 1, 995, 2, 139, 1, 644,  , -495, -23, Internationale tog, 2, 967, 3, 528, 3, 802, 3, 247, 2, 341,  , -906, -28, Øresundstrafik, 2, 821, 3, 322, 3, 565, 3, 073, 2, 211,  , -862, -28, Metro, 16, 290, 16, 222, 15, 722, 30, 584, 21, 486,  , -9, 098, -30, Andre baner, 4, 225, 4, 250, 4, 497, 4, 466, 3, 689,  , -777, -17, Letbane, 1, 156, 1, 078, 1, 196, 1, 358, 1, 145,  , -213, -16, Anm:: Grundet åbningen af Metroens Cityring - M3, så er første kvartal 2020 ikke sammenligneligt med første kvartal 2019. Derfor er ændringen i forhold til seneste kvartal vist i stedet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane25, ., Passager- og færgefart på danske havne,  , 2019,  , 2020,  , Ændring seneste kvt. ift. samme kvt. året før,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  ,  , 1 000 passagerer, pct., Passagerer i alt, 5, 213, 9, 019, 11, 994, 6, 518, 4, 338, -875, -17, Udenrigsruter, 3, 497, 5, 902, 8, 075, 4, 212, 2, 799, -698, -20, Sverige, 1, 667, 2, 763, 3, 669, 2, 023, 1, 384, -283, -17, Heraf over Øresund, 1, 260, 1, 919, 2, 428, 1, 497, 1, 020, -240, -19, Norge, 607, 992, 1, 483, 618, 460, -147, -24, Tyskland, 1, 215, 2, 117, 2, 867, 1, 561, 952, -263, -22, Øvrige ruter, 8, 30, 56, 10, 3, -5, -63, Indenrigsruter, 1, 716, 3, 117, 3, 919, 2, 306, 1, 539, -177, -10, Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib33, og , skib34, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 11. juni 2020 - Nr. 226, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Statistik­dokumentation, Passager- og færgefart i danske havne, Jernbanetransport, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/37807

Nyt

NYT: Mange job med lønkompensation i hovedstaden

Lønmodtagere omfattet af lønkompensation april 2020

Lønmodtagere omfattet af lønkompensation april 2020, I april blev 222.100 lønmodtagerjob støttet under lønkompensationsordningen. Det svarer til 11,0 pct. af alle job i det private. En stor del af de lønkompenserede job findes på arbejdssteder i hovedstadsområdet, idet de fem kommuner med den højeste andel af job med lønkompensation alle ligger i hovedstadsområdet. Tårnby har med stor afstand den højeste andel lønkompenserede job, idet 43,8 pct. af de private job i april var omfattet af lønkompensationsordningen. Det hænger sammen med, at mange job i kommunen har tilknytning til luftfart. Næsthøjest ligger Rødovre med 18,8 pct., fulgt af Frederiksberg med 15,5 pct. Lavest ligger Kalundborg med 4,3 pct. og Samsø med 4,8 pct., Kilde: Beskæftigelse for lønmodtagere og lønkompensationsdata, Hver femte med lønkompensation er under uddannelse, I april var der 215.900 lønmodtagere, der havde et job, som er støttet under lønkompensationsordningen. Af disse var 39.300 eller 18 pct. under uddannelse. Det er en lidt større andel end generelt blandt lønmodtagere i det private, der omfatter sektorgruppen virksomheder og organisationer, hvor 15 pct. var under uddannelse. Se nærmere under , Særlige forhold ved denne opgørelse, vedrørende afgrænsningen., Kilde: Beskæftigelse for lønmodtagere, elevregisteret, registeret over højeste fuldførte uddannelse og lønkompensationsdata., Stor andel uden en erhvervsuddannelse, Når man ser bort fra uddannelsessøgende, var der blandt personerne med lønkompenserede job forholdsvis flere, der ikke har en erhvervsuddannelse, men kun har en grundskole eller gymnasial uddannelse, end blandt lønmodtagere i det private som helhed. Blandt samtlige ikke uddannelsessøgende lønmodtagere i det private har 24 pct. alene en grundskole eller gymnasial uddannelse, mens det gælder for 31 pct. af lønmodtagerne med lønkompenserede job. Til gengæld er der færre med en lang videregående uddannelse, der har et lønkompenseret job. 13 pct. af samtlige lønmodtagere eksklusive uddannelsessøgende har en lang videregående uddannelse, og det gælder kun for 8 pct. af de lønmodtagere, som har et lønkompenseret job., Erhvervsfagligt uddannede er største gruppe, Personer med en erhvervsfaglig uddannelse udgjorde 39 pct. af de ikke-uddannelsessøgende lønmodtagere med lønkompenserede job og var dermed den største gruppe. , Yderligere oplysninger, Danmarks Statistik har også udgivet , eksperimentelle statistikker, , der relaterer sig til personer, der har et job med lønkompensation. Disse tal er ikke begrænset til job i en bestemt periode eller afgrænset til personer, der findes i , Beskæftigelse for lønmodtagere, . Derfor afviger totaler og fordelinger fra denne opgørelse., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Data er fra , Beskæftigelse for lønmodtagere, og Erhvervsstyrelsen, Denne opgørelse belyser lønmodtagere i job, hvor arbejdsgiveren har modtaget lønkompensation i forbindelse med COVID-19. Lønmodtagere, hvis job ifølge Erhvervsstyrelsens data har modtaget støtte under lønkompensationsordningen, er koblet med statistikken , Beskæftigelse for lønmodtagere, på jobniveau. Et job i , Beskæftigelse for lønmodtagere, regnes som støttet, hvis jobbet overlapper i tid med en støtteperiode i Erhvervsstyrelsens data for lønkompensation. Opgørelsen omfatter job i det private, dvs. virksomheder og organisationer. Denne sektorgruppe omfatter private virksomheder, private nonprofit-organisationer og offentlige virksomheder med markedsmæssig produktion. , Den geografiske opgørelse er foretaget på baggrund af antal støttede job i pct. af samtlige job ud fra arbejdsstedets beliggenhedskommune. Erhvervsstyrelsens tal ændrer sig hurtigt, idet der løbende foretages sagsbehandling. Tallene i denne udgivelse er således et billede af situationen, som den ser ud med de oplysninger, der er modtaget ved udarbejdelsen., Opgørelsen fordelt på uddannelse fremkommer ved kobling med Danmarks Statistiks elevregister og register over højeste fuldførte uddannelse og omfatter personer, som har et job, der er støttet under lønkompensationsordningen. , Andel job med lønkompensation efter arbejdsstedskommune. April 2020,  , Andel,  , pct., I alt, 11,0, Kommuner med højeste andel job med lønkompensation,  , Tårnby, 43,8, Rødovre, 18,8, Frederiksberg, 15,5, Vallensbæk, 14,7, København, 14,2,  ,  , Kommuner med laveste andel job med lønkompensation,  , Odsherred, 5,4, Nordfyn, 5,3, Gladsaxe, 5,2, Samsø, 4,8, Kalundborg, 4,3, Kilde: Beskæftigelse for lønmodtagere og lønkompensationsdata, Personer med lønmodtagerjob støttet med lønkompensation fordelt efter uddannelse. April 2020,  , I alt , Under, uddannelse, Ikke under uddannelse,  , tusinde, pct. af dem,, som ikke er, under udd., Højeste fuldførte uddannelse i alt, 215,9, 39,3, 176,6, 100,0, Grundskole eller gymnasial uddannelse, 87,3, 32,8, 54,5, 30,8, Erhvervsfaglig uddannelse, 71,0, 1,6, 69,4, 39,3, Kort eller mellemlang videregående., 37,4, 4,7, 32,7, 18,5, Lang videregående uddannelse., 13,4, 0,1, 13,5, 7,7, Uoplyst uddannelse, 6,5, 0,1, 6,4, .3,6,  , procent af alle med lønkompensation,  , I alt, 100,0, 18,2, 81,8,  , Anm. Kort og mellemlang videregående uddannelse indeholder også bacheloruddannelse. Lang videregående uddannelse indeholder også ph.d. og forskeruddannelse. Grundskole og gymnasial uddannelse indeholder også adgangsgivende uddannelsesforløb., Kilde: Beskæftigelse for lønmodtagere, elevregisteret, registeret over højeste fuldførte uddannelse og lønkompensationsdata., Nyt fra Danmarks Statistik, 23. juni 2020 - Nr. 244, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Statistik­dokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/38424

Nyt

NYT: 46.200 virksomheder skal tilbagebetale coronalån

Rentefrie coronalån 2020-2021

Rentefrie coronalån 2020-2021, Lidt over 46.200 virksomheder - eller 15 pct. af samtlige aktive virksomheder - skal tilbagebetale næsten 22,2 mia. kr. i rentefri moms- og A-skattelån pr. 1. april 2022 til SKAT - de såkaldte coronalån. De ti branchegrupper, der har optaget de største lånebeløb, står for næsten 40 pct. af det samlede lånebeløb. Restauranter topper med lidt over 1,3 mia. kr. i lånebeløb - eller 6 pct. af det samlede beløb. Næsten 3.900 restauranter eller en tredjedel af samtlige virksomheder i branchen har optaget lån. Restauranter er også den branchegruppe, der har modtaget den største støtte fra COVID-19-hjælpepakkerne vedr. lønkompensation, faste omkostninger eller mistet omsætning. Mere information om COVID-19-hjælpepakkerne kan findes i Danmarks Statistiks analyse: , COVID-19 Hvad har virksomhederne modtaget i samlet kompensation, ., Kilde: SKATs datasæt over virksomheder med optagne coronalån og Det Erhvervsstatistiske Register, 45 pct. af virksomhederne indenfor detailhandel med beklædning optog lån, Af de ti brancher, der har modtaget de største lånebeløb, er det - ud over, restauranter, - kun , engroshandel med tekstiler og husholdningsudstyr, (26,6 pct. af virksomhederne i branchegruppen), , detailhandel med tekstiler, og husholdnings-udstyr mv., (24,4 pct.), og , anden engroshandel, (22,7 pct.), der ligger over landsgennemsnittet på 15 pct. af samtlige virksomheder, der har optaget coronalån. Detailhandel med beklædning og fodtøj er den branchegruppe, hvor relativt flest virksomheder (45 pct.) har optaget rentefrie coronalån. Top 10-branchelisten udgøres derudover af branchegrupper som , landbrug og gartneri, samt brancher inden for , bygge og anlæg, , der i mindre grad har været påvirket af COVID-19 restriktioner, fx tvunget nedlukning. En væsentlig årsag til de store lånebeløb for disse brancher er, at de repræsenterer en betydelig del af det samlede antal virksomheder i Danmark., De fleste virksomheder ligger i Østjylland, Byen København og Sydjylland, Den største andel af de 46.200 virksomheder, der har modtaget de rentefri lån, er beliggende i landsdelen Østjylland (7.087 virksomheder eller 15,3 pct.), efterfulgt af Byen København (14,5 pct.) og Sydjylland (12,8 pct.). I forhold til den samlede bestand af reelt aktive virksomheder, så er der især mange virksomheder i landsdelene Bornholm, Nordjylland og Vestjylland, som har optaget rentefri moms- og A-skattelån. Det er et anderledes mønster end for COVID-19-hjælpepakkerne, hvor det især var virksomheder beliggende i landsdelene Byen København, Østjylland og Sydjylland, der modtog kompensation., Kilde: SKATs datasæt over virksomheder med optagne coronalån og Det Erhvervsstatistiske Register, Østjylland står for 16,3 pct. af det samlede lånebeløb, Hvad angår de lånte beløb, så er det de samme landsdele, der ligger øverst. Virksomhederne i Østjylland står for 16,3 pct. af det samlede lånebeløb, efterfulgt af Byen København (14,7 pct.) og Sydjylland (13,5 pct.). Den geografiske fordeling er således betydeligt anderledes end for COVID-19-hjælpepakkerne. Næsten 33 pct. af kompensationsbeløbene blev givet til virksomheder beliggende i Byen København, mens virksomhederne i Østjylland har modtaget lidt under 12 pct. af den samlede kompensation fra hjælpepakkerne vedr. lønkompensation, faste omkostninger eller mistet omsætning., Kilde: SKATs datasæt over virksomheder med optagne coronalån og Det Erhvervsstatistiske Register, 82 pct. har kun optaget lån for det svarede momsbeløb, Lidt over 37.800 virksomheder - eller næsten 82 pct. af de virksomheder, som har optaget lån - har kun optaget lån for det svarede momsbeløb. Disse virksomheder repræsenterer samtidigt 66 pct. af det samlede, forfaldne lånebeløb. De lidt over 5.800 virksomheder, der har optaget begge lånetyper, står for 26 pct. af det optagne lånebeløb. , Nyt fra Danmarks Statistik, 30. marts 2022 - Nr. 109, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Peter Bøegh, , , tlf. 41 10 31 41, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48213

Nyt

NYT: Grønne tage spirer frem

Bestanden af bygninger 1. januar 2025

Bestanden af bygninger 1. januar 2025, Der står 4,9 mio. bygninger i Danmark pr. 1. januar 2025. Bygningernes tage dækker over et samlet areal på 627,0 mio. m, 2, , hvilket er 3,3 mio. m, 2, mere end i 2024 svarende til en stigning på 0,5 pct. De fleste tage er lavet af , fibercement, inkl. asbest, , som nu dækker 205,2 mio. m, 2, , dog er det 2,5 pct. lavere end 2024. Derimod ses den største stigning i arealet af , grønne tage, på hele 7,7 pct., som nu dækker 1,1 mio. m, 2, . I løbet af de sidste ti år er antallet af grønne tage blevet 15 gange større fra blot 680 tage i 2015 til 10.270 tage i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb50, Fortsat fald i antallet af asbestholdige tage, Bygningsbestandens mest almindelige tagdækningsmateriale i Danmark er , fibercement, inkl. asbest, , og det har det været i al den tid, denne statistik har opgjort tal for tagdækningsmateriale. Det har dog været faldende fra 1,56 mio. tage ved første opgørelse i 2011 til nu 1,33 mio. i 2025, svarende til et fald på 14,6 pct. I samme periode er antallet af bygninger med , fibercement (asbestfri), fordoblet fra 106.000 i 2011 til 213.000 tage i 2025. Arealet af tage med , fibercement, inkl. asbest, udgjorde 41,3 pct. af hele bygningsbestanden i 2011, men er nu faldet til 32,7 pct. i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb34, Færre avls- og driftsbygninger i brug, Det samlede etageareal (inkl. kælder) i hele landet var 852,0 mio. m, 2, pr. 1. januar 2025. Set på sammensætningen af bygningsbestanden er den største gruppering , helårsbeboelse, , som dækker 406,9 mio. m, 2, svarende til 47,8 pct. af den samlede bestands areal. , Avls- og driftbygninger, dækker 108,9 mio. m, 2, svarende til 12,8 pct., og er den eneste gruppering, der er faldet siden 2024. Over de sidste ti år er arealet af , avls- og driftbygninger, faldet med 20,5 pct. fra 137,0 mio. m, 2, . i 2015. Dengang var 46,6 pct. af bygningsmassen , helårsbeboelse, mens 17,2 pct. var , avls- og driftbygninger, ., Tagdækket areal efter tagdækningsmateriale 1. januar 2025,  , Tagdækket, areal i alt, Heraf,  ,  , Built-up (fladt tag), Fibercement, inkl. asbest, Fibercement (asbestfri), Grønne tage, Tegl, Øvrige tag- dæknings- materialer,  , mio. m, 2, 2015, 576,8, 47,9, 228,1, 34,7, 0,1, 78,6, 187,3, 2016, 579,8, 48,4, 226,9, 36,0, 0,2, 79,0, 189,4, 2017, 583,0, 49,1, 225,6, 37,1, 0,2, 79,3, 191,7, 2018, 593,0, 50,3, 224,7, 39,7, 0,3, 80,0, 198,0, 2019, 594,6, 50,8, 223,6, 40,2, 0,4, 80,2, 199,4, 2020, 598,9, 51,7, 221,9, 41,8, 0,5, 80,7, 202,4, 2021, 609,9, 54,3, 220,3, 43,6, 0,7, 81,5, 209,5, 2022, 614,7, 56,4, 218,0, 44,9, 0,8, 82,0, 212,6, 2023, 619,2, 59,0, 215,2, 46,2, 0,9, 82,5, 215,3, 2024, 623,7, 61,7, 210,5, 48,7, 1,0, 83,1, 218,6, 2025, 627,1, 63,6, 205,2, 51,4, 1,1, 83,7, 222,0,  , andel i pct., 2025, 100,0, 10,1, 32,7, 8,2, 0,2, 13,3, 35,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb50, Det samlede bygningsareal fordelt på bygningens anvendelse. 1. januar,  , Bygningsareal, i alt, Heraf,  ,  , Helårs-, beboelse,  , Avls- , og , drifts-, bygninger, Fabrikker, og, værk-, steder, Kontor, , handel og, admini, stration, Institutioner, og , kulturelle, formål, Sommer-, huse,  ,  , mio. m, 2, 1986, 566,4, 293,8, 121,7, 41,7, 43,5, 32,9, 11,3, 1991, 606,1, 308,2, 127,4, 47,3, 51,3, 35,1, 12,1, 1996, 629,1, 317,0, 130,9, 49,9, 54,8, 36,9, 12,8, 2001, 653,0, 329,3, 130,8, 52,9, 58,9, 39,2, 13,5, 2006, 686,8, 344,5, 134,6, 55,3, 64,9, 41,7, 14,9, 2011, 778,8, 362,5, 137,6, 55,9, 71,8, 41,2, 16,7, 2015, 798.0, 372,4, 137,0, 55,6, 75,1, 43,0, 17,4, 2016, 802,8, 374,8, 136,7, 55,5, 75,8, 43,3, 17,6, 2017, 808,1, 377,8, 136,7, 55,4, 76,7, 43,7, 17,7, 2018, 808,8, 378,6, 136,7, 50,8, 81,1, 43,6, 17,8, 2019, 813,7, 381,9, 134,0, 44,8, 88,4, 44,4, 18,0, 2020, 820,5, 386,4, 125,5, 43,2, 91,9, 44,7, 18,2, 2021, 826,4, 390,7, 122,7, 42,7, 93,2, 44,8, 18,3, 2022, 831,6, 395,1, 114,1, 42,4, 93,8, 45,0, 18,5, 2023, 838,0, 399,6, 110,5, 42,3, 95,3, 45,2, 18,8, 2024, 846,4, 403,8, 109,8, 42,4, 97,5, 45,6, 19,0, 2025, 852,0, 406,9, 108,9, 42,4, 99,0, 46,0, 19,2,  , andel i pct., 2025, 100,0, 47,8, 12,8, 5,0, 11,6, 5,4, 2,3, Anm.: Fra og med opgørelsen 1. januar 2011 er garager, carporte og udhuse (småbygninger) medtaget. Bygningsarealet er summen af etageareal og kælderareal. Restkategorien uoplyst/under opførelse regnes ikke med i tabellens total., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb34, , , bygb33, og , bygb3, Nyt fra Danmarks Statistik, 26. marts 2025 - Nr. 85, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. marts 2026, Kontakt, Kasper Emil Freiman, , , tlf. 23 45 47 32, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Opgørelsen over bygningsbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bygningsopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48242

Nyt

NYT: Stigning i antallet af togpassagerer i 2023

Jernbanetransport (år) 2023

Jernbanetransport af gods, 1.905 mio. tonkm, 2023, -13,8%, fra 2022 til 2023, Se tabel, Jernbanetransport af passagerer, 334 mio., 2023, +10,8 %, fra 2022 til 2023, Se tabel, Jernbanetransport (år) 2023, I 2023 steg antallet af passagerer på det danske jernbanenet med 32 mio. til 334 mio., hvilket svarer til en stigning på 10,8 pct. i forhold til året før. Passagertallet steg inden for alle banekategorier., Kilde: Indeks baseret på , www.statistikbanken.dk/bane21, Størst stigning i antallet af Metropassagerer, Den største stigning i antallet af passagerer i 2023 var i Metroen med en stigning på 12 mio. passagerer svarende til 11 pct. Den ordinære togdrift, der dækker den internationale trafik, den landsdækkende trafik over Storebælt samt den regionale togtrafik i både Øst- og Vestdanmark, havde en stigning i antallet af passagerer på 10 mio. passagerer svarende til 14 pct. Antallet af passagerer på øvrige baner, som dækker lokalbaner, S-tog og letbaner steg med 10 mio. passagerer svarende til 9 pct., Flere tager toget på internationale rejser, I 2023 var der 16,9 mio. passagerer, der tog med toget til udlandet, hvilket er en stigning på hele 20,9 pct. i forhold til året før. Langt den største del tog over Øresund nemlig 15,8 mio. En stor del af disse passagerer må formodes at være Øresundspendlere. I forhold til året før steg denne gruppe af passagerer 23,2 pct. De resterende passagerer, der tog til udlandet, udgjorde i 2023 1,0 mio. passagerer, hvilket svarer til et fald på 6,5 pct. i forhold til året før. Hovedparten af disse passagerer må formodes at være ferierejsende., Fald i godstransporten med tog, I 2023 faldt godstransportarbejdet med tog i Danmark med 14 pct. til 1.905 mio. tonkm. Transittransporten, som i 2023 udgjorde 81 pct. af al godstransport med tog i Danmark, faldt med 13 pct., Persontransport med tog,  , 2019, 2020, 2021, 2022, 2023,  , Ændring seneste år,  , mio. personkm, pct., I alt, 6, 625, 4, 262, 4, 551, 6, 376, 6, 657,  , 281, 4, Banedanmarks net, 5, 913, 3, 755, 3, 965, 5, 546, 5, 760,  , 214, 4, S-tog, 1, 304, 893, 874, 1, 182, 1, 269,  , 87, 7, Landsdækkende trafik, 4, 176, 2, 689, 2, 877, 3, 877, 4, 117,  , 240, 6, Øst for Storebælt, 1, 428, 846, 885, 1, 164, 1, 298,  , 134, 12, Vest for Storebælt, 1, 057, 762, 733, 933, 1, 037,  , 104, 11, Mellem Øst- og Vestdanmark, 1, 691, 1, 082, 1, 259, 1, 781, 1, 782,  , 1, 0, Internationale tog, 433, 172, 215, 487, 373,  , -, 114, -23, Øresundstrafik, 319, 127, 138, 310, 207,  , -, 103, -33, Metro, 400, 288, 331, 482, 539,  , 57, 12, Andre baner, 261, 185, 216, 276, 271,  , - 5, -2, Letbane, 51, 35, 39, 71, 87,  , 16, 23, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane21, Godstransport med tog,  , 2019, 2020, 2021, 2022, 2023,  , Ændring seneste år,  , mio. tonkm, pct., Godstransportarbejde i alt, 2, 524, 2, 450, 1, 986, 2, 211, 1, 905,  , -306, -14, Banedanmarks net, 2, 524, 2, 450, 1, 986, 2, 211, 1, 905,  , -306, -14, Nationalt, 132, 158, 77, 111, 97,  , -14, -13, Internationalt til Danmark, 167, 187, 195, 226, 176,  , -50, -22, Internationalt fra Danmark, 83, 102, 80, 90, 80,  , -10, -11, Transit, 2, 142, 2, 003, 1, 634, 1, 784, 1, 552,  , -232, -13, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane1, Banenettet pr. 1. januar,  , Netlængde,  , Over-, skæringer,  , Stands-, nings-, steder,  , I alt,  , Med flere , spor,  , Med el,  , Med , hastigheds- , og togstop-, kontrol, Med , stræknings-, sikrings-, anlæg,  ,  ,  , km, antal, 1990, 2, 858, 927, 230, .., .., .., 282, 2023, 2, 610, 1, 103, 964, 1, 873, 2, 403, 857, 592, 2024, 2, 610, 1, 103, 993, 1, 906, 2, 500, 863, 592, Banedanmark, 1, 962, 1, 035, 831, 1, 750, 1, 913, 395, 302, Hovedbaner, 725, 707, 474, 673, 676, 10, 69, Regionalbaner, 594, 157, 143, 547, 594, 150, 68, S-baner, 171, 171, 171, 171, 171, -, 86, Lokalbaner, 468, -, 43, 357, 468, 234, 79, Godsbaner, 4, -, -, 2, 4, 1, -, Metro, 38, 38, 38, 38, 38, -, 41, Andre baner, 486, -, -, 24, 455, 349, 173, Letbane, 124, 30, 124, 94, 94, 119, 76, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane41, Jernbanetransport af gods, 1.905 mio. tonkm, 2023, -13,8%, fra 2022 til 2023, Se tabel, Jernbanetransport af passagerer, 334 mio., 2023, +10,8 %, fra 2022 til 2023, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 30. august 2024 - Nr. 248, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. august 2025, Kontakt, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Kilder og metode, Transportarbejde opgøres i tonkm eller personkm. En tonkm/personkm er det arbejde, der foregår, når et ton eller en person flyttes en km. Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Jernbanetransport, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49242

Nyt