Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 61 - 70 af 1336

    NYT: Lønningerne er steget 3,3 pct. det seneste år

    Lønindeks 3. kvt. 2025

    Lønindeks 3. kvt. 2025, Lønningerne steg på tværs af alle sektorer med 3,3 pct. i tredje kvartal 2025 i forhold til tredje kvartal 2024. Den årlige lønudvikling var 0,1 procentpoint lavere i tredje kvartal sammenlignet med andet kvartal 2025, hvor den årlige lønudvikling var 3,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønudvikling opgjort for sektorer, I sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder, steg lønningerne med 3,1 pct. fra tredje kvartal 2024 til tredje kvartal 2025. I , regionerne, steg lønningerne med 5,2 pct. fra tredje kvartal 2024 til tredje kvartal 2025, og i , kommunerne, steg lønningerne med 4,2 pct. i samme periode. I , staten (inkl. sociale kasser og fonde), steg lønningerne med 1,7 pct. fra tredje kvartal 2024 til tredje kvartal 2025. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønudvikling opgjort på brancher i den private sektor, I den private sektor havde branchen, bygge og anlæg, den største lønudvikling i tredje kvartal 2025 med en stigning på 4,0 pct. i forhold til tredje kvartal 2024. Den mindste årsstigning i den private sektor var i branchen , finansiering og forsikring, , hvor lønningerne steg 2,1 pct. det seneste år., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher,  , 2. kvt. 2025, 3. kvt. 2025,  , pct., Sektorer i alt, 3,4, 3,3, Virksomheder og organisationer i alt, 2,9, 3,1, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 2,6, 3,3, Bygge og anlæg, 2,7, 4,0, Handel og transport mv., 3,4, 3,4, Information og kommunikation, 2,9, 2,4, Finansiering og forsikring, 2,7, 2,1, Ejendomshandel og udlejning, 2,3, 2,4, Erhvervsservice, 3,1, 3,1, Undervisning og sundhed mv., 3,1, 3,1, Kultur, fritid og anden service, 2,2, 3,0, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 1,9, 1,7, Regioner, 6,6, 5,2, Kommuner, 5,0, 4,2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. november 2025 - Nr. 334, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. februar 2026, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50503

    Nyt

    NYT: 46.200 virksomheder skal tilbagebetale coronalån

    Rentefrie coronalån 2020-2021

    Rentefrie coronalån 2020-2021, Lidt over 46.200 virksomheder - eller 15 pct. af samtlige aktive virksomheder - skal tilbagebetale næsten 22,2 mia. kr. i rentefri moms- og A-skattelån pr. 1. april 2022 til SKAT - de såkaldte coronalån. De ti branchegrupper, der har optaget de største lånebeløb, står for næsten 40 pct. af det samlede lånebeløb. Restauranter topper med lidt over 1,3 mia. kr. i lånebeløb - eller 6 pct. af det samlede beløb. Næsten 3.900 restauranter eller en tredjedel af samtlige virksomheder i branchen har optaget lån. Restauranter er også den branchegruppe, der har modtaget den største støtte fra COVID-19-hjælpepakkerne vedr. lønkompensation, faste omkostninger eller mistet omsætning. Mere information om COVID-19-hjælpepakkerne kan findes i Danmarks Statistiks analyse: , COVID-19 Hvad har virksomhederne modtaget i samlet kompensation, ., Kilde: SKATs datasæt over virksomheder med optagne coronalån og Det Erhvervsstatistiske Register, 45 pct. af virksomhederne indenfor detailhandel med beklædning optog lån, Af de ti brancher, der har modtaget de største lånebeløb, er det - ud over, restauranter, - kun , engroshandel med tekstiler og husholdningsudstyr, (26,6 pct. af virksomhederne i branchegruppen), , detailhandel med tekstiler, og husholdnings-udstyr mv., (24,4 pct.), og , anden engroshandel, (22,7 pct.), der ligger over landsgennemsnittet på 15 pct. af samtlige virksomheder, der har optaget coronalån. Detailhandel med beklædning og fodtøj er den branchegruppe, hvor relativt flest virksomheder (45 pct.) har optaget rentefrie coronalån. Top 10-branchelisten udgøres derudover af branchegrupper som , landbrug og gartneri, samt brancher inden for , bygge og anlæg, , der i mindre grad har været påvirket af COVID-19 restriktioner, fx tvunget nedlukning. En væsentlig årsag til de store lånebeløb for disse brancher er, at de repræsenterer en betydelig del af det samlede antal virksomheder i Danmark., De fleste virksomheder ligger i Østjylland, Byen København og Sydjylland, Den største andel af de 46.200 virksomheder, der har modtaget de rentefri lån, er beliggende i landsdelen Østjylland (7.087 virksomheder eller 15,3 pct.), efterfulgt af Byen København (14,5 pct.) og Sydjylland (12,8 pct.). I forhold til den samlede bestand af reelt aktive virksomheder, så er der især mange virksomheder i landsdelene Bornholm, Nordjylland og Vestjylland, som har optaget rentefri moms- og A-skattelån. Det er et anderledes mønster end for COVID-19-hjælpepakkerne, hvor det især var virksomheder beliggende i landsdelene Byen København, Østjylland og Sydjylland, der modtog kompensation., Kilde: SKATs datasæt over virksomheder med optagne coronalån og Det Erhvervsstatistiske Register, Østjylland står for 16,3 pct. af det samlede lånebeløb, Hvad angår de lånte beløb, så er det de samme landsdele, der ligger øverst. Virksomhederne i Østjylland står for 16,3 pct. af det samlede lånebeløb, efterfulgt af Byen København (14,7 pct.) og Sydjylland (13,5 pct.). Den geografiske fordeling er således betydeligt anderledes end for COVID-19-hjælpepakkerne. Næsten 33 pct. af kompensationsbeløbene blev givet til virksomheder beliggende i Byen København, mens virksomhederne i Østjylland har modtaget lidt under 12 pct. af den samlede kompensation fra hjælpepakkerne vedr. lønkompensation, faste omkostninger eller mistet omsætning., Kilde: SKATs datasæt over virksomheder med optagne coronalån og Det Erhvervsstatistiske Register, 82 pct. har kun optaget lån for det svarede momsbeløb, Lidt over 37.800 virksomheder - eller næsten 82 pct. af de virksomheder, som har optaget lån - har kun optaget lån for det svarede momsbeløb. Disse virksomheder repræsenterer samtidigt 66 pct. af det samlede, forfaldne lånebeløb. De lidt over 5.800 virksomheder, der har optaget begge lånetyper, står for 26 pct. af det optagne lånebeløb. , Nyt fra Danmarks Statistik, 30. marts 2022 - Nr. 109, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Peter Bøegh, , , tlf. 41 10 31 41, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/48213

    Nyt

    NYT: Danmark havde 58.300 koncerner i 2023

    Koncerner i Danmark 2023

    Koncerner i Danmark 2023, I 2023 var der 58.300 koncerner i Danmark, som bestod af i alt 165.000 firmaer. Af disse firmaer var 146.000 aktive i den generelle firmastatistik i 2023. Koncernerne havde samlet 1.023.000 fuldtidsansatte målt i årsværk, hvilket svarer til 42 pct. af de fuldtidsansatte og 35 pct. af firmaerne fra den generelle firmastatistik. Branchegruppen , finansiering og forsikring, , hvor mange firmaer er holdingselskaber, havde den største andel af firmaer, der indgik i en koncern med 64 pct. Dernæst fulgte , ejendomshandel og udlejning, med 52 pct. For fuldtidsansatte, var det især inden for , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, , at en stor andel af de ansatte var i koncerner - nemlig tre ud af fire., Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc13, og , gf11, Organisering i koncerner i Danmark, Koncerner i Danmark er ofte organiseret med et eller flere holdingselskaber blandt firmaerne i koncern og ud af de 146.000 aktive firmaer i koncern, var 50.000 holdingselskaber. Men holdingselskaberne indikerer ikke, hvor koncernens primære aktiviteter finder sted. I koncerner i Danmark med tre eller flere firmaer, hvor holdingselskaber er udeladt, indgik der oftest mindst ét aktivt firma inden for , handel og transport mv, . i 2023. Dernæst var det kombination af firmaer inden for , handel og transport mv., samt , ejendomshandel og udlejning, . , Ejendomshandel og udlejning, forekom, alene eller sammen med en anden branchegruppe, i fem ud af ti af de mest hyppige kombinationer. I top ti branchegruppekombinationer fremgår kun op til to branchegrupper, ., I 2023 var der ligeledes ca. 250 koncerner, som indeholdt branchegrupperne , handel og transport mv., , , ejendomshandel og udlejning, samt , erhvervsservice, . , Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/konc13, Små koncerner dominerer fortsat, med relativt få medarbejdere, Ud af de 58.300 koncerner i Danmark i 2023 var 52.000 små koncerner med færre end 20 fuldtidsansatte, hvilket svarer til 90 pct. af alle koncerner, men kun 17 pct. af koncernbeskæftigelsen. Til gengæld havde de få store koncerner med 1.000 eller flere fuldtidsansatte 33 pct. af alle koncernansatte, selvom de kun udgjorde 0,2 pct. af antallet af koncerner. Disse andele var tilsvarende i 2022. , Antal koncerner og deres fuldtidsansatte fordelt efter samlet antal ansatte i koncernen. 2022-2023,  , Koncerner, Fuldtidsansatte,  , 2022, 2023, 2022, 2023,  , antal,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 57, 006, 58, 285, 1, 012, 867, 1, 022, 681, Under 2 ansatte, 28, 165, 29, 161, 16, 002, 16, 478, 2-9 ansatte, 17, 692, 18, 043, 84, 261, 85, 274, 10-19 ansatte, 5, 019, 5, 035, 70, 409, 70, 605, 20-49 ansatte, 3, 560, 3, 478, 109, 477, 107, 550, 50-99 ansatte, 1, 243, 1, 236, 86, 713, 85, 327, 100-999 ansatte, 1, 200, 1, 206, 313, 755, 317, 354, 1.000 ansatte og derover, 127, 126, 331, 276, 339, 093, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc11, Flest koncerner består af to firmaer, I 2023 bestod 65 pct. af de 58.300 koncerner i Danmark af blot to firmaer, med et gennemsnitligt antal fuldtidsansatte på seks pr. firma. Endvidere fandtes der 34 koncerner med 50 eller flere firmaer. Disse 34 koncerner omfattede samlet 3.000 firmaer og havde cirka 59.000 fuldtidsansatte. I 2022 var der også 34 koncerner med 50 eller flere firmaer med godt 3.000 firmaer, men i 2022 beskæftigende de kun 50.000 fuldtidsansatte. , Antal koncerner, fuldtidsansatte og antal firmaer i koncern fordelt efter koncernstørrelse. 2022-2023,  , Koncerner, Fuldtidsansatte, Firmaer i koncern,  , 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023,  , antal, I alt, 57, 006, 58, 285, 1, 012, 867, 1, 022, 681, 162, 129, 165, 179, 2 firmaer, 36, 928, 38, 059, 225, 868, 230, 315, 73, 856, 76, 118, 3-5 firmaer, 17, 326, 17, 416, 328, 446, 328, 124, 59, 338, 59, 622, 6-9 firmaer, 1, 948, 1, 983, 160, 901, 134, 393, 13, 603, 13, 828, 10-19 firmaer, 613, 624, 151, 284, 153, 085, 7, 867, 7, 860, 20-49 firmaer, 157, 169, 96, 333, 117, 488, 4, 406, 4, 774, 50 firmaer og derover, 34, 34, 50, 034, 59, 275, 3, 059, 2, 977, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc12, Nyt fra Danmarks Statistik, 2. oktober 2025 - Nr. 288, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. oktober 2026, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Statistikken er registerbaseret, og populationen dannes ud fra en række kilder, herunder Det Erhvervsstatistiske Register, Generel Firmastatistik og årsregnskaber. Offentlig virksomhed mv. ekskluderes. En koncern er en gruppe af danske firmaer (to eller flere), som er knyttet sammen på baggrund af et direkte eller indirekte ejerskab større end 50 pct., eller hvis der er kontrollerende indflydelse. Danske firmaer, der er forbundet gennem udenlandske firmaer, opfattes således også som koncernforbundne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Koncerner i Danmark, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52198

    Nyt

    NYT: Fonde uddeler 27,5 mia. kr. til almennyttige formål

    Fondes aktiviteter 2024

    Fondes aktiviteter 2024, De private fonde gav tilsagn om almene bevillinger for i alt 27,5 mia. kr. i 2024, hvilket er en stigning på 1,4 mia. fra 2023. De erhvervsdrivende fonde stod for 71,3 pct. af de almennyttige bevillinger, hvilket er samme andel som tidligere år. Dermed er niveauet for de almennyttige bevillinger på niveau med de to foregående år. Bevillinger kan være flerårige og derfor udbetales senere end bevillingsåret og over flere år. Fondene udbetalte 24,2 mia. kr. til almennyttige formål i 2024, hvilket er en stigning på 3,2 mia. kr. sammenlignet med 2023. Fondene kan også have bevillinger til ikke-almennyttige formål, der svinger mellem 2,1 og 8,2 mia. kr. i perioden 2022-2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fond17, Fald i sundhedsformål, men fortsat højt niveau, Selvom de samlede bevillinger til sundhedsformål faldt med 3,9 mia. til 5,1 mia. kr. i 2024, er sundhedsformål fortsat det område, der modtager flest bevillinger i 2024. Det kan bemærkes, at der er en mere stabil udvikling i udbetalingerne i forhold til bevillingerne, hvor der blot er et fald på 1 mia. kr. til sundhedsformål. Natur- og miljøformål har oplevet en stigning i bevillingerne på 1,5 mia. kr.  fra 2023 til 2024, hvilket er den største nominelle stigning blandt formålene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fond02, Statistik præget af store aktører, Det skal i tolkningen af udsving mellem formålene tages i betragtning, at der indgår meget store aktører i statistikken, hvilket betyder, at ændringer i enkelte fondes bevillingsmønstre slår igennem i statistikken., Forskning udgør over 1/3 af alle samlede bevillinger, Sundhedsforskning er det område, der tiltrækker flest private fondsbevillinger sammenlignet med de øvrige forskningsområder. Jordbrugsvidenskab har oplevet den største stigning sammenlignet med 2023, nemlig en stigning på 1,9 mia. I 2024 var halvdelen af forskningsbevillingerne konkurrenceudsatte, hvilket er samme niveau som i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fond20, Nyt fra Danmarks Statistik, 17. november 2025 - Nr. 320, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. november 2026, Kontakt, Sara Tvile Marker, , , tlf. 23 74 28 36, Kilder og metode, Tallene er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske fonde og foreninger. Bevillinger er de midler der er givet tilsagn om i året. Disse kan blive udbetalt i bevillingsåret, eller i efterfølgende år. Udbetalinger er de midler der er udbetalt fra fonden i året, uanset om de er bevilliget i året eller i tidliere år. Fonde med virksomhedsformerne Erhvervsdrivende fond, samt Fonde og andre selvejende institutioner. Alle fonde med disse virksomhedsformer indgår i populationen, såfremt de tilhører den private sektor. Stikprøven udvælges og opregnes i forhold til fondens anvendelse af fradragsretten under fondsbeskatningsloven. Hertil suppleres med en gruppe af enheder - fx patientforeninger - der agerer som fonde. Disse indgår i statistikken sammen med de almene fonde., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fondes aktiviteter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53906

    Nyt

    NYT: NEET-gruppen har mere kontakt til hospitalet

    Sårbare gruppers sundhed 2023

    Sårbare gruppers sundhed 2023, Unge uden for beskæftigelse og uddannelse (NEET-gruppen: Not in Employment, Education, or Training) er i højere grad i kontakt med hospitalet, end den øvrige gruppe af 16-24-årige er. I 2023 var 42,6 pct. af NEET-gruppen i kontakt med et hospital, mens det tilsvarende tal for de aktive unge var 34,4 pct. Forskellen fandtes blandt ambulante kontakter og akut-ambulante kontakter, men den største forskel var blandt indlæggelser. Blandt NEET-gruppen blev 8,8 pct. indlagt i 2023, mens det var 3,1 pct. blandt den øvrige gruppe af unge., Kilde: , www.statistikbanken.dk/neetlpr, Størst forskel i Region Midtjylland, Andelen af de 16-24 årige, der havde kontakt til hospitalet, lå i samtlige regioner højere blandt NEET-gruppen, end den gjorde blandt den øvrige gruppe af unge. Den største forskel i andelen af personer med hospitalskontakt mellem NEET-gruppen og den øvrige gruppe af 16-24 årige fandtes blandt de unge bosat i Region Midtjylland, hvor 39,9 pct. af NEET-gruppen havde kontakt til hospitalet i 2023, mens det tilsvarende tal for de aktive unge var 29,5 pct. Den mindste forskel mellem grupperne var blandt de unge bosat i Region Hovedstaden, hvor 40,6 pct. af NEET-gruppen havde hospitalskontakt i 2023, mens 36,2 pct. af de aktive unge havde kontakt til et hospital. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/neetlpr, Geografisk forskel i kontakter til sundhedspersoner og indløste recepter, Der var en tilsvarende tendens i forhold til det gennemsnitlige antal kontakter til sundhedspersoner (almen læge, speciallæge, tandlæge/tandplejer, kiropraktor, fysioterapeut, fodterapeut og psykolog) pr. person og det gennemsnitlige antal indløste recepter pr. person: Blandt bosatte i Region Hovedstaden fandtes ingen eller kun en lille forskel i antal mellem NEET-gruppen og de aktive, mens bosatte i Region Midtjylland og Region Nordjylland havde den største forskel mellem de to grupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/neetsyg, og , neetmed, Bag om NEET-gruppen, I 2023 udgjorde NEET-gruppen 63.400 (9,6 pct.) af de i alt 657.300 unge på 16-24 år. Der var en lidt højere andel af ikke-aktive blandt mænd end kvinder, mens andelen af ikke-aktive steg med alderen fra 3,2 pct. blandt de 16-årige til 12,4 pct. blandt de 24-årige. De fem geografiske regioner havde omtrent samme andel af ikke-aktive - den højeste andel fandtes i Region Sjælland (10,7 pct.), mens den laveste andel fandtes i Region Hovedstaden (8,7 pct.)., Nyt fra Danmarks Statistik, 2. juni 2025 - Nr. 153, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. maj 2026, Kontakt, Line Neerup Handlos, , , tlf. 26 64 03 00, Kilder og metode, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) omfatter hele befolkningen (16-24 år), idet der skelnes mellem NEETs og den øvrige gruppe af aktive unge. Opgørelsestidspunktet er den sidste uge i november, og en person kategoriseres som ikke-aktiv, hvis vedkommende er uden for beskæftigelse i denne uge og samtidig i samme uge samt de foregående tre uger heller ikke har været under uddannelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) (eksperimentel statistik), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54411

    Nyt

    NYT: De fleste indvandrer for at arbejde eller studere

    Asylansøgninger og opholdstilladelser 2024

    Asylansøgninger og opholdstilladelser 2024, I 2024 indvandrede 54.614 personer for at enten arbejde eller studere. Det svarer til 71 pct. af alle indvandrede i 2024. Den relativt høje andel af indvandrere, der kommer til Danmark for enten at studere eller arbejde, har ligget ret konstant i perioden fra 2014 og frem - bortset fra 2015, hvor der indvandrede mange personer med opholdstilladelse til asyl samt i 2022, hvor der var en stor indvandring fra Ukraine af personer med opholdstilladelse under særloven. I 2024 indvandrede 25.976 personer for at arbejde og 28.638 personer for at studere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van8a, Største andel, der kommer for at studere, er amerikanske statsborgere, I 2024 indvandrede 3.451 personer med amerikansk statsborgerskab for at studere. Det svarer til 12 pct. af alle indvandrede med tilladelse til uddannelse. Amerikanske statsborgere har de seneste tre år været den befolkningsgruppe med den største andel af studerende blandt indvandrere med tilladelse til uddannelse. Statsborgere fra Nepal og Bangladesh har haft en stor stigning blandt studerende fra 2022 til 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van8a, Flest rumænske og polske statsborgere indvandrede for at arbejde, I 2024 indvandrede der i alt 25.976 personer med en tilladelse til at arbejde. Det er et fald på 18 pct. i forhold 2022, der var det år, hvor flest indvandrede med arbejdstilladelse nogensinde. De to største grupper, som indvandrede med en arbejdstilladelse i 2024 var rumænske statsborgere (4.257 personer) og polske statsborgere (2.629 personer). De udgjorde hhv. 16 pct. og 10 pct. af de udenlandske statsborgere, der indvandrede med en arbejdstilladelse i 2024. Indvandringen blandt rumænske og polske statsborgere med arbejdstilladelse er faldet i forhold til 2022, hhv. 28 pct. for rumænske statsborgere og 30 pct. for polske statsborgere. For kinesiske statsborgere er der derimod i perioden sket en stigning i indvandringer med tilladelse til at arbejde fra 468 i 2022 til 1.176 i 2024, svarende til en stigning på 151 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van8a, Nyt fra Danmarks Statistik, 25. marts 2025 - Nr. 81, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. marts 2026, Kontakt, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. I denne offentliggørelse anvendes ordet opholdstilladelse som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelse og EU/EØS-registreringsbevis. Se også , emnesiden Indvandrere og efterkommere, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50951

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation