Søgeresultat

NYT: Varde topper i udenlandsk ejet landbrugsjord

Ejerskab af landbrugsjord 2024

Ejerskab af landbrugsjord 2024, Tre procent af det danske landbrugsareal har udenlandsk ejerskab. Det svarer omtrent til det samlede areal af Bornholm og Møn eller ca. 100.000 foldboldbaner. Syv af de ti kommuner, hvor den største andel af landbrugsarealet er i udenlandsk eje, ligger i Region Syddanmark. I toppen af listen er Varde, hvor ca. 9 pct. af landbrugsjorden i 2024 er ejet af udenlandske personer eller virksomheder. Uden for denne region er Randers kommune i Region Midtjylland og de to østdanske kommuner Odsherred og Slagelse, som også er blandt kommunerne med mest landbrugsjord i udenlandsk eje., Kilde: Ejerskab af landbrugsjord, særkørsel, Landbrugsjord efter ejerens nationalitet,  , 2022, 2023, 2024*, 2022, 2023, 2024*,  , ha, antal ejere, Alle nationaliteter, 2, 655, 554, 2, 656, 479, 2, 653, 149, 174, 210, 174, 050, 173, 556, Danmark, 2, 576, 874, 2, 577, 476, 2, 572, 878, 168, 525, 169, 885, 169, 263, Nederlandene, 43, 126, 44, 303, 44, 857, 1, 421, 1, 444, 1, 490, Tyskland, 15, 014, 16, 242, 17, 563, 885, 942, 1, 007, Udlandet i øvrigt, 15, 767, 17, 992, 16, 410, 1, 592, 1, 697, 1, 646, Nationalitet uoplyst, 4, 772, 467, 1, 441, 1, 787, 82, 150, Udlandet i alt, 73, 907, 78, 537, 78, 830, 3, 898, 4, 083, 4, 143,  , pct., Danmark, 97,0, 97,0, 97,0, 96,7, 97,6, 97,5, Nederlandene, 1,6, 1,7, 1,7, 0,8, 0,8, 0,9, Tyskland, 0,6, 0,6, 0,7, 0,5, 0,5, 0,6, Udlandet i øvrigt, 0,6, 0,7, 0,6, 0,9, 1,0, 0,9, Nationalitet uoplyst, 0,2, 0,0, 0,1, 1,0, 0,0, 0,1, Udlandet i alt, 2,8, 3,0, 3,0, 2,2, 2,3, 2,4, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejjord1, Langt det meste landbrugsjord er i dansk eje, 97 pct. af landbrugsjorden er ejet af danske statsborgere eller danske virksomheder. Andelen er ret konstant i perioden 2022-24. Blandt de udenlandske ejere er der flest fra Nederlandene med halvdelen af jorden i udenlandsk eje. Det forhold kan i al væsentlighed henføres til nederlandske landmænd med landbrug i Danmark, især i Sønderjylland. Høje jordpriser i Nederlandene har gjort Danmark til et attraktivt land at drive landbrug i. Læs mere herom hos , Effektivt Landbrug, . Dernæst kommer Tyskland, og tilsammen udgør tysk og nederlandsk ejet landbrugsjord langt over halvdelen af udenlandsk ejet landbrugsjord i Danmark., Hvem er jordejerne?, Ejerne af landbrugsjord er ofte landmænd, men behøver ikke at være det. Andre ejere kan fx være ægtefæller til landmænd, tidligere landmænd som forpagter jorden ud og muligvis også investorer, som køber dansk landbrugsjord., Nyt fra Danmarks Statistik, 22. maj 2025 - Nr. 145, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. april 2026, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på eksisterende registre, og omfatter al landbrugsjord indeholdt i Landbrugsstyrelsens register over ansøgninger om arealstøtte med tilhørende markplaner, der kobles med Geodatastyrelsens oplysninger fra Matriklen og Ejerfortegnelsen samt oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) og adresse registre, hvorved ejerens nationalitet kan bestemmes    , Læs mere om kilder og metode i statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejerskab af landbrugsjord i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53309

Nyt

NYT: GPS-ur i hvert tredje hjem

Elektronik i hjemmet 2023

Her er ligeledes sket en fremgang fra 2020 til 2023.

https://www.dst.dk/nyt/45877

Nyt

VNAN1: Versionstabel NAN1 - Forsyningsbalance (år)

version, transaktion og prisenhed
1966-2024 (-)

https://www.statistikbanken.dk/VNAN1

Statistikbanktabel

NYT: Befolkningstilvækst fortsat i de ældste aldersgrupper

Befolkningsfremskrivninger 2025-2070

Befolkningsfremskrivninger 2025-2070, Af 2025-fremskrivningens forventede befolkningsudvikling fremgår det, at den største vækst fortsat forventes at finde sted blandt de ældste aldersgrupper. Hvor aldersgruppen på 80 år og ældre ved indgangen til 2025 udgjorde 5,7 pct. af befolkningen, forventes denne andel at stige til mere end 8 pct. i 2039. De øvrige aldersgruppers andele ændres i mindre grad hen over fremskrivningsperioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk2, og , frdk125, Befolkningen runder 6 mio. i 2025, Ifølge den nye befolkningsfremskrivning forventes befolkningstallet at runde 6 mio. i løbet af 2025, hvorefter det i løbet af 2026 atter falder til lige under 6 mio. Årsagen til denne nedgang skyldes håndteringen af ukrainerne, som er kommet til Danmark efter , Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, (herefter: særloven), i modellen bag befolkningsfremskrivningen. Her medtages ukrainerne i indeværende år, men forventes udvandret igen ved det nuværende udløb af særloven, pt. i marts 2026. I alle fremskrivninger siden krigens start i 2022 har ukrainerne været håndteret på denne vis. Da ukrainere med ophold efter særloven pr. 1. januar 2025 udgør 33.929 personer, har gruppen netop nu afgørende betydning for, hvornår Danmarks befolkning kommer lige præcis over eller under 6 mio. De ukrainske statsborgere med ophold efter særloven indgår i herkomstgruppen bestående af indvandrere fra ikke-vestlige lande. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk2, og , frdk125, Antal fødte på niveau med sidste års fremskrivning, I sidste års befolkningsfremskrivning resulterede justeringen af de langsigtede fertilitetsniveauer i en reduktion af antal fødte både på kort og langt sigt. I den nyeste befolkningsfremskrivning er der ikke foretaget yderligere justering af de forventede fertilitetsniveauer udover, at der naturligvis indgår yderligere et dataår i både de historiske oplysninger samt modelleringen bag fertilitetsforventningen. Ifølge årets fremskrivning forventes ca. 64.000 fødte i år 2030, hvilket er på linje med antallet i sidste års befolkningsfremskrivning. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod, og , frdk225, Om fremskrivningens fertilitetskomponent, I 2024-befolkningsfremskrivningen blev den langsigtede fertilitetsforventning til de igangværende og kommende generationer justeret. Den kumulerede fertilitet for de uafsluttede generationer af kvinder af dansk oprindelse bliver nu modelleret ved hjælp af curve matching med historiske data fra Human Fertility Database. I årets fremskrivning angår dette kvinder født fra 1977 til og med 1992. For de efterfølgende generationer anvendes en konstant kumuleret fertilitetskvotient, der er tæt på 1992-niveauet. Også for befolkningen som helhed ventes den kumulerede fertilitet at ligge relativt stabilt fra og med generation 1992. I 2024-fremskrivningen gav den nye metode anledning til en nedjustering af den kumulerede fertilitet fra 1,88 til 1,69; et niveau der også er gældende i årets fremskrivning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kohort01, samt fremskrivningsforudsætninger udarbejdet ifm. Befolkningsfremskrivningen 2024., Antagelser om ukrainske indvandrere, I 2025-fremskrivningen er antagelser om indvandringen af ukrainske statsborgere, som kommer til Danmark efter , Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, (herefter: særloven) i 2025, baseret på ændringen i den herboende befolkning med ophold begrundet i Særloven mellem 2024 og 2025. Denne ændring er på 2.600 personer, hvilket antages at udgøre nettoindvandringen af ukrainere i 2025. Køns- og aldersprofilen for de 2600 ukrainere er baseret på nettostrukturen af de observerede ind- og udvandrede ukrainere i 2025. Der er ikke udmeldt en kommunal fordelingsnøgle særskilt for indvandrede ukrainere i 2025, hvorfor disse er fordelt i henhold til befolkningsfremskrivningens sædvanlige indflytningsmodel på kommunalt niveau. Eftersom opholdsgrundlag på baggrund af særloven fortsat er tidsbegrænset til marts 2026, forventes ukrainere, som indvandrede på dette lovgrundlag i 2022-2025, at udrejse i henhold til denne bestemmelse i 2025-fremskrivningen. På kommunalt niveau håndteres denne udvandring gennem fremskrivningens kommunale fraflytningsmodel, hvilket resulterer i en mindsket nettoindflytning i 2026., Om befolkningsfremskrivningen, Befolkningsfremskrivningen udarbejdes årligt i et samarbejde mellem DREAM og Danmarks Statistik. Fremskrivningen er baseret på forudsætninger om tidligere års fødsler, dødsfald, ind- og udvandringer samt til- og fraflytninger mellem landsdele og kommuner. Grundlaget for fremskrivningen ændrer sig dermed fra år til år i takt med ændrede forudsætninger, ligesom beslutninger og hændelser i ind- og udland kan ændre resultatet både på nationalt, landsdels- og kommunalt niveau. Fremskrivningen skal ikke opfattes som en eksakt forudsigelse af, hvordan Danmarks befolkning vil udvikle sig i fremtiden, men som et redskab, der estimerer befolkningsudviklingen med afsæt i et sæt antagelser, der udspringer af den information, som i dag er til rådighed., Nyt fra Danmarks Statistik, 4. juni 2025 - Nr. 158, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. juni 2026, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Annika Klintefelt, , , tlf. 23 31 14 33, Kilder og metode, Yderligere information om fremskrivningen samt den anvendte metode og forudsætninger findes i , statistikdokumentationen om befolkningsfremskrivning, , på , emnesiden Befolkningsfremskrivning,  samt på , www.dreamgruppen.dk, . Anvendt lovgrundlag:, Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningsfremskrivning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51293

Nyt

FORMREST_NY05

FGNF_2014 og FGNF_2020 (fra 2020) i FORMPERS i stedet for FORMREST-variablene, hvis man ikke skal længere tilbage i tid end 2014.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/formrest-ny05

Ældreserviceindikator - Genoptræning og vedligeholdelsestræning

Fra marts 2020 indberetter de to forvaltninger i Københavns Kommune, som en samlet enhed, hvorfor at København fremadrettet vil fremgå med kommunekode 101.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---genoptraening-og-vedligeholdelsestraening

NAN1: Forsyningsbalance, bruttonationalprodukt (BNP),økonomisk vækst, beskæftigelse mv.

transaktion og prisenhed
1966-2024 (-)

https://www.statistikbanken.dk/NAN1

Statistikbanktabel

Regneeksempler om COVID19-krisen

1. april 2020 kl. 0:00

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2020/regneeksempler-om-covid-19-krisen

NYT: Flere virksomheder tilbyder it-opkvalificering

It-anvendelse i virksomheder 2024

It-anvendelse i virksomheder 2024, Danske virksomheder tilbyder i stadig større grad at opkvalificere deres ansattes it-færdigheder. I 2023 blev der tilbudt it-opkvalificering i 35 pct. af danske virksomheder med mindst 10 ansatte. Dette er en stigning fra 2022, hvor andelen udgjorde 32 pct. Særligt har flere virksomheder tilbudt at opkvalificere medarbejdere, der ikke er it-specialister. I 2023 var det 31 pct. af virksomhederne, der tilbød opkvalificering af disse medarbejdere sammenlignet med 28 pct. i 2022. Der er tale om betalte eksterne kurser i eksempelvis at benytte software eller sociale medier, skrive kode eller have viden om it-sikkerhed., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav3, Især de store virksomheder tilbyder opkvalificering, Tilbud om opkvalificering er især udbredt i de større virksomheder med over 250 ansatte, hvor det er 75 pct. af virksomhederne, der tilbyder opkvalificering af it-specialister og 79 pct. af virksomhederne, der tilbyder it-opkvalificering til andre medarbejdere. It-specialister er defineret som ansatte, der primært arbejder med it-udvikling, it-drift eller andre it-opgaver. Blandt virksomheder med 10-49 ansatte tilbyder 14 pct. af virksomhederne opkvalificering til it-specialister og 26 pct. tilbyder opkvalificering til øvrige ansatte. Den lavere andel af opkvalificering af it-specialister kan til dels forklares ved, at mindre virksomheder ikke i samme grad som større virksomheder har ansat it-specialister, men også blandt andre medarbejdertyper tilbyder de store virksomheder i højere grad it-opkvalificering., Kilde: , statistikbanken.dk/itav3, Hver tredje virksomhed har højhastighed-internetadgang, 35 pct. af danske virksomheder med mere end 10 ansatte har en fastnet forbindelse med mindst 1Gbit/s. Blandt virksomheder med mere end 250 ansatte er det 67 pct. af virksomhederne, der har mere end 1 Gbit/s. På brancheniveau er de hurtige internetadgange særligt udbredt i branchen , Information og kommunikation, , hvor 51 pct. har hurtig internetadgang, mens der er færre virksomheder indenfor både , Bygge og anlæg, (, 28 pct.), samt , Handel og transport (, 32 pct.) der har højhastighed-internetadgang. Udbredelsen af højhastighedsforbindelser er steget år for år blandt danske virksomheder. I 2019 var det 11 pct. af virksomhederne med mere end 10 ansatte, havde en højhastighedsforbindelse. I januar 2024 udgjorde andelen 35 pct. af virksomhederne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav9, Nyt fra Danmarks Statistik, 23. august 2024 - Nr. 241, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. september 2025, Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, It-anvendelse i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af ca. 4.000 virksomheder og dækker virksomheder i de private, ikke-finansielle byerhverv med mindst ti fuldtidsansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49383

Nyt

NYT: Udlån af bøger nærmer sig niveauet før corona

Biblioteker 2024

Biblioteker 2024, I 2024 blev der udlånt 23,6 mio. fysiske bøger på landets folkebiblioteker. Det svarer til, at hver borger i gennemsnit lånte fire bøger på biblioteket. Sammenlignet med 2023 er antallet af udlån steget med 5,4 pct., mens niveauet er 54 pct. højere end 2021, hvor udlånstallene var på det laveste som følge af corona-nedlukninger. På trods af den stigende tendens i udlånstallene for fysiske bøger lå niveauet stadig lidt under 2019, hvor der blev udlånt 24,6 mio. bøger. Efter corona-perioden steg udlånet af andre fysiske materialer en smule i 2022, men siden er der sket et fald i både 2023 og 2024. I 2024 blev der udlånt 2,3 mio. fysiske materialer, som ikke kategoriseres som bøger. I 2023 udgjorde udlånet af disse 2,5 mio. styk., Anm: Andre materialetyper indeholder udlån af musik, film, lydbøger, multimedier, seriepublikationer og øvrige materialer, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bib1, Besøgstallene på landets folkebiblioteker stiger fortsat, Landets folkebiblioteker havde 32,5 mio. besøg i 2024. Det er en stigning på 4,5 pct. i forhold til 2023, hvor folkebibliotekerne havde 31,1 mio. besøg. Antallet af besøg er højere end under corona-nedlukningerne, hvor der var 17,8 mio. besøg, men lavere end før corona-perioden, hvor landets folkebiblioteker havde 37,4 mio. besøg. , Ifølge Kulturvaneundersøgelsen fra 2024 har 52 pct. af befolkningen været fysisk på biblioteket inden for de seneste 12 måneder. I undersøgelsen angiver 32 pct. af befolkningen, at de har været på biblioteket inden for de seneste 12 måneder og, at et af formålene med deres seneste besøg på biblioteket var, at låne eller aflevere bøger. Ser man på andre aktiviteter end lån og aflevering, angiver 9 pct., at et af formålene med deres seneste biblioteksbesøg var, at deltage i børneaktiviteter, og 5 pct. angiver, at det var foredrag, undervisning, kursus eller koncert. Læs mere om formålet med det seneste besøg på biblioteket i tabellen , kv2bib1, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bib2b, Udlån på folkeskolebibliotekerne på niveau med sidste år, På landets folkeskolebiblioteker blev der udlånt 12,5 mio. materialer i 2024, som er på niveau med 2023, hvor der blev udlånt 12,3 mio. materialer. I 2024 var 98,7 pct. af udlånene bøger, hvilket var den eneste materialetype, hvor niveauet af udlån for 2024 oversteg 2023. Udlånene i statistikken indeholder både langtidslån og korttidslån., Folkeskolebibliotekernes udlån af fysiske materialer fordelt på materialegrupper,  ,  ,  ,  , 2023, 2024, Ændring, Ændring i pct.,  ,  , 1.000 stk.,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt,  ,  ,  , 12, 314,7, 12, 517,7,  , 203,1,  , 1,6,  , Bøger,  ,  ,  , 12, 135,5, 12, 351,3,  , 215,7,  , 1,8,  , Lydbøger,  ,  ,  , 1,8, 1,7,  , -0,1,  , -, 7,7,  , Musikoptageler,  ,  ,  , 0,5, 0,5,  , 0,0,  , -, 1,9,  , Levende billeder,  ,  ,  , 1,8, 1,3,  , -0,4,  , -24,8,  , Multimedier,  ,  ,  , 14,4, 12,7,  , -1,7,  , -11,9,  , Andre materialer,  ,  ,  , 96,4, 89,5,  , -6,9,  , -, 7,1,  , Seriepublikationer,  ,  ,  , 64,4, 60,9,  , -3,5,  , -5,4, Anm.: Tallene for nogle kommuner indeholder ungdomsskoler og pædagogiske centre, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fsbib1, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. juli 2025 - Nr. 227, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juli 2026, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Kilder og metode, Statistikken bygger på spørgeskemaer udsendt til alle folkebiblioteker, filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer samt supplerende informationer fra Slots- og Kulturstyrelsen. Formålet med folkebiblioteksstatistikken er at belyse bibliotekernes aktiviteter (de pædagogiske læringscentres). , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49385

Nyt