Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 501 - 510 af 1166

    NYT: Elbiler kan ses i husholdningernes energiforbrug

    Energiregnskab for Danmark 2024

    Energiregnskab for Danmark 2024, Husholdningernes elforbrug til elbiler steg med 1,0 PJ (petajoule) fra 2023 til 2024, hvilket svarer til en stigning på hele 76,7 pct. Sammenlignet med husholdningernes øvrige energiforbrug til vejtransport (benzin og diesel), så udgør elbilernes elforbrug dog stadig kun en lille del (3,2 pct.). Antallet af kørte km på de danske veje var ifølge Vejdirektoratet næsten uændret fra 2023 til 2024, men alligevel faldt husholdningernes samlede energiforbrug til vejtransport med 3,1 PJ (-4,3 pct.). Det skyldes ikke mindst, at elbiler har en højere energieffektivitet end benzin- og dieseldrevne biler., Kilde: Særudtræk fra tabellen, som ligger bag , www.statistikbanken.dk/ene2ha, Husholdningernes elforbrug steg, mens det samlede energiforbrug faldt, Husholdningernes samlede forbrug af elektricitet steg med 3,0 PJ fra 2023 til 2024, hvilket svarer til 8,1 pct. Omtrent en tredjedel af stigningen i husholdningernes elforbrug kan således tilskrives elbilerne. Til trods for stigningen i elforbruget, så faldt husholdningernes samlede energiforbrug med 5,3 PJ fra 2023 til 2024, hvilket svarer til 2,1 pct. Ændringen skyldes især et fald i forbruget af fjernvarme på 3,8 PJ, naturgas på 3,3 PJ, motorbenzin på 2,2 PJ og diesel til vejtransport på 1,8 PJ., Rekordår for vedvarende energi, 2024 var endnu et rekordår for vedvarende energi. Efter en stigning i forbruget af vedvarende energi på 13,5 PJ dækkede vedvarende energi 48,4 pct. af det danske energiforbrug (uden brændstof til dansk opererede skibe, fly og køretøjer i udlandet). Det er næsten dobbelt så stor en andel som i 2012. Stigningen i 2024 kom især fra fast biomasse med 6,7 PJ og vindkraft med 4,2 PJ. Fast biomasse, der bl.a. omfatter træpiller og skovflis, udgør langt den største vedvarende energikilde med 24,5 pct. efterfulgt af vindkraft med 11,4 pct. af det samlede energiforbrug., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ha, og , ene3h, Energiforbrug for økonomien steg i 2024, Bruttoenergiforbruget for hele den danske økonomi steg med 79,3 PJ fra 2023 til 2024, hvilket svarer til 6,7 pct. Det skyldes en kraftig stigning i international transport (brændstof til dansk opererede skibe, fly og køretøjer i udlandet) på 82,7 PJ, hvilket svarer til 15,7 pct. Energiforbrug til international transport kom dermed op på 611 PJ, hvoraf fuelolie til skibe udgør 587 PJ. Uden international transport var der et lille fald i bruttoenergiforbruget på 0,5 pct. Husholdningernes bruttoenergiforbrug faldt med 1,5 pct., mens branchernes bruttoenergiforbrug ekskl. international transport steg med 0,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, Nyt fra Danmarks Statistik, 18. juni 2025 - Nr. 182, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. juni 2026, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51318

    Nyt

    NYT: Halvdelen har oplevet it-sikkerhedsproblemer

    It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2020 it-sikkerhed

    It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2020 it-sikkerhed, Halvdelen (47 pct.) af befolkningen mellem 16 og 89 år har oplevet sikkerhedsproblemer ved aktiviteter online i form af falske e-mails, bedrageri, hacking eller identitetstyveri. Det samme gælder 11 pct. af danske private virksomheder. 8 pct. af virksomhederne har oplevet, at adgangen til it-services er blevet blokeret og 3 pct. har fået slettet eller ødelagt data. 3 pct. af virksomhederne har oplevet videregivelse af fortrolige data som følge af cyberkriminalitet såsom phishing, hvor modtageren lokkes til at afgive oplysninger igennem falske e-mails eller hjemmesider., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav15, og , bebrit19, ., Hver tredje store virksomhed har haft brud på it-sikkerheden i 2019, 31 pct. af de store virksomheder (250+ ansatte) har oplevet brud på it-sikkerheden i 2019. Det er en stigning fra 27 pct. i 2018. Blandt de store virksomheder, der oplever brud på it-sikkerheden, er det for hver femte adgangen til it-services, der blokeres, mens det for hver tiende er videregivelse af fortrolige data. De store virksomheder foretager i højere grad risikoanalyser og tests af deres it-sikkerhed. 45 pct. af virksomhederne med 10-49 ansatte har testet deres it-sikkerhed i 2019, mens det gør sig gældende for 84 pct. af virksomheder med over 250 ansatte. Det tyder på, at de store virksomheder er mere opmærksomme på risikoen for brud på it-sikkerheden., Særligt information og kommunikationsbranchen har oplevet it-problemer, Når der kigges nærmere på virksomhedernes branchefordeling, er det særligt virksomheder i information og kommunikationsbranchen (16 pct), der rammes af sikkerhedsbrud. Siden 2018 er andelen af virksomheder i denne branche, der rammes af sikkerhedsbrud, steget med 5 procentpoint. Brancherne med færrest brud på it-sikkerheden er bygge og anlæg (8 pct.) samt handel og transport (9 pct.). For alle brancher gælder det, at bruddet oftest har omhandlet en blokeret adgang til it-services. Sletning eller ødelæggelse af data er de næstmest hyppige brud på it-sikkerheden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav15, ., 43 pct. af befolkningen har været udsat for "phishing", Den seneste måling af befolkningens oplevede it-kriminalitet viser, at 43 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år i 2019 har oplevet at modtage e-mails afsendt med en hensigt om, at lokke modtageren til at afgive fortrolige oplysninger, også kaldet 'phishing'. Falske e-mails er dermed den mest udbredte form for it-kriminalitet. Den næstmest udbredte form for it-kriminalitet er forsøg på at omdirigere internetbrugere til fupbutikker eller andre typer hjemmesider med forfalsket indhold. Det har hver syvende dansker været udsat for (14 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit19, ., 5 pct. har oplevet misbrug af kredit- og dankort, Identitetstyveri, falske e-mails og bedrageriske hjemmesider forsøger som regel at narre penge ud af folk. Selvom halvdelen af befolkningen bliver udsat for denne type snyd, slipper de fleste med skrækken. Resultaterne fra , It-anvendelse i befolkningen, viser, at hver tyvende har oplevet misbrug af kredit- eller dankort, mens 3 pct. af befolkningen direkte har mistet penge som følge af identitetstyveri, falske e-mails eller fup-hjemmesider., Anmeldelser om databedrageri er steget med en faktor 17 siden 2010, Tal fra , kriminalstatistikken, viser, at anmeldelser af databedrageri er steget markant de senere år. I 2010 blev der indgivet 1.336 anmeldelser, der i 2019 var steget til 22.467. Det svarer til, at der er blevet anmeldt 17 gange så mange databedragerier i 2019 som i 2010. Det højeste antal anmeldelser af databedrageri forekom i 2017 med 24.435 anmeldelser. Der har siden 2014 været et fald i misbrug af stjålne konto- og dankort. , 82 pct., af befolkningen mellem 16 og 89 år bevidste om, at de skal beskytte sig på internettet. Ligeledes har , 98 pct., af danske virksomheder implementeret én eller flere typer it-sikkerhedsmæssige foranstaltninger., Kilde: Særkørsel baseret på data fra , www.statistikbanken.dk/straf20, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 22. oktober 2020 - Nr. 394, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/41944

    Nyt

    NYT: Over halvdelen af de unge er nye i jobbet

    Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 4. kvt. 2018

    Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 4. kvt. 2018, Jo yngre lønmodtagere er, desto mere jobmobile er de. I fjerde kvartal 2018 havde 53 pct. af de kvindelige lønmodtagere mellem 15 og 24 år påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år. For de yngste mænd gjaldt det for 51 pct. Særligt for denne unge aldersgruppe kan jobbet ofte være det første job. I den ældste aldersgruppe på 55-64 år havde omkring hver tiende påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år. Blandt samtlige lønmodtagere var det knap hver fjerde., Flere kvinder end mænd er jobmobile blandt unge og yngre, For lønmodtagere op til 44 år var jobmobiliteten højest blandt kvinderne, mens den fra 45 til 64 år var højest blandt mændene. Forskellen var størst blandt de 25-34-årige, hvor 5,8 procentpoint flere kvinder end mænd havde påbegyndt deres nuværende arbejde inden for det seneste år., Størst jobmobilitet i den private sektor, Privatansatte har større jobmobilitet end offentligt ansatte. I den offentlige sektor var der i fjerde kvartal 2018 næsten ingen kønsforskel, mens 4,0 procentpoint flere kvindelige lønmodtagere end mandlige havde påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år i den private sektor. Af de kvindelige lønmodtagere, der arbejdede i den private sektor, havde 28 pct. påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år, mens det gjaldt for 19 pct. af kvinderne i den offentlige sektor. 24 pct. af mændene i den private sektor havde påbegyndt deres arbejde inden for de seneste 12 måneder mod 20 pct. i den offentlige sektor. , Flest lønmodtagere søger nyt job ud fra ønsket om bedre arbejdsforhold, Udover faktisk jobskifte kan , Arbejdskraftundersøgelsen, også vise beskæftigedes ønske om nyt job. Det kan både være i form af et andet job eller et ekstra job. 6 pct. af lønmodtagerne angav i fjerde kvartal 2018, at de havde søgt nyt job inden for de sidste fire uger. Dette svarer til 165.000 lønmodtagere. Heraf havde næsten fire ud af fem søgt et andet job. 30 pct. af de jobsøgende havde ønsket om bedre arbejdsforhold som vigtigste årsag til at søge, 14 pct. søgte fortrinsvist pga. ønsket om flere arbejdstimer, mens 11 pct. søgte, fordi nuværende job var midlertidigt., Nyt fra Danmarks Statistik, 13. marts 2019 - Nr. 97, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/32127

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation