Søgeresultat

NYT: Mænd med højskolekursus har lavere indkomst

Højskoler 2018/2019

Højskoler 2018/2019, 35-39-årige mænd, som har været på et langt højskolekursus, havde i gennemsnit 41.000 kr. mindre i årsindkomst i 2018 sammenlignet med 35-39-årige mænd, som ikke har været på et langt højskolekursus. Derimod havde 35-39-årige kvinder, som har været på et langt højskolekursus, i gennemsnit 7.000 kr. mere i årsindkomst end 35-39-årige kvinder, som ikke har været på et langt højskolekursus. Det er værd at bemærke, at denne forskel ikke kommer til udtryk i uddannelsesniveauet, da både højtuddannede kvinder og mænd tager mere på højskole end kvinder og mænd med en kortere uddannelse. Et langt højskoleophold varer 12 uger eller mere og er opgjort for perioden 1980 til 2019., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursist og Personindkomstregister., Mænd, som ikke har været på et langt højskolekursus, er bedre beskæftiget, 85 pct. af de 35-39-årige mænd, som ikke har været på et langt højskolekursus, var i beskæftigelse i starten af tredje kvartal 2018. 79 pct. af mændene, som har været på et langt højskolekursus, var i beskæftigelse. For de 35-39-årige kvinder var 78 pct. beskæftigede, både blandt dem som har været på et langt højskolekursus, og dem som ikke har været på et langt højskolekursus., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursistregister og arbejdsmarkedsregnskab., Højskolekurser er populære blandt personer med højtuddannede forældre, Højskoledeltagelsen er størst blandt dem, som har en mor med en mellemlang eller længere videregående uddannelse. Blandt dem med en mor med en mellemlang eller længere videregående er det mellem 10 og 12 pct. af de 15-69-årige, der har været på et langt højskolekursus. Derimod er det kun 7 pct. af de 15-69-årige med en mor, som har en kort videregående uddannelse, der har været på et langt højskolekursus. De 15-69-årige, hvor moderen har en grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse, ligger lavest på 5 pct., mens dem, hvor moderen har en gymnasial uddannelse, ligger på 6 pct. , Nogenlunde samme billede gør sig gældende, hvis man i stedet inddeler efter fars højest fuldførte uddannelse., Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursistregister og Register over højest fuldførte uddannelse., Personer med dansk oprindelse tager oftest lange højskolekurser, 5 pct. af de 15-69-årige mænd har taget et langt højskolekursus, mens det gælder for 8 pct. af de 15-69-årige kvinder. I alt har 6 pct. af de 15-69- årige taget et langt højskolekursus., Det er primært personer med dansk oprindelse, der tager på højskole. 7 pct. af de 15-69 årige med dansk oprindelse har været på et langt højskolekursus i perioden fra 1980 til i dag, mens det kun gælder for 2 pct. af indvandrerne og 1 pct. af efterkommerne. , Flest fra Århus tager på højskole, I langt de fleste kommuner er det mellem 4 og 6 pct. af indbyggerne, der har været på et langt højskolekursus., I flere af de midtjyske kommuner har 6 pct. eller mere været på et langt højskolekursus. Særligt i Århus og to af de tilstødende kommuner er det over 8 pct., der har været på et langt højskolekursus. Der er også enkelte andre kommuner, hvor mere end 8 pct. har været på et langt højskolekursus. Det gælder København, Frederiksberg og Svendborg Kommune. I Hjørring, Frederikshavn og en stribe af de østsjællandske kommuner er det kun 2 til 4 pct. af de 15-69 årige, der har været på et langt højskolekursus., Figurkilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks Kursist- og Befolkningsregister., Nyt fra Danmarks Statistik, 6. maj 2020 - Nr. 172, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Kursusdeltagelse er opgjort i kursusforløb, såfremt en person har deltaget i flere kursusforløb, vil personen tælle med flere gange. Statistikken inkludere også frie fagskoler, i omfang udgør disse dog kun få kursusforløb sammenlignet med højskolekurserne og der bliver derfor ikke skelnet mellem de to. , Højskolestatistikken omfatter alle godkendte udbydere af højskolekurser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Højskolekurser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/36531

Nyt

NYT: Studenter med laveste karakter læser til pædagog

Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg) 1990-2019 gymnasier 2

Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg) 1990-2019 gymnasier 2, For studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct. i deres årgang har især pædagoguddannelsen været mest populær de seneste tre årtier. Folkeskolelæreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen har også været populære blandt de fleste årgange, på nær perioden 1990-1994 for folkeskolelæreruddannelsen og perioden 2015-2019 for sygeplejerskeuddannelsen., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks Elevregister, Få vælger en akademisk uddannelse, I perioden 1990 til 2019 var det mellem 7 og 10 pct. af studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct. i deres årsgang, der valgte at påbegynde en akademisk uddannelse. Der var stor spredning i valget af akademisk uddannelse, og der var ikke én uddannelse, som udgjorde en stor andel. , Færre blandt de laveste 10 pct. påbegynder en uddannelse, Med udgangspunkt i samtlige studenter fra årgangene 1990-2017 er der færre studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct., der påbegynder en uddannelse, sammenlignet med de øvrige studenter. Forskellen mellem disse to grupper bliver større over tid. Tre måneder efter deres studentereksamen var 78 pct. af studenterne med de laveste karakterer ikke i gang med en uddannelse, hvor andelen var 75 pct. for den øvrige gruppe. 15 måneder efter studentereksamen var det hhv. 55 pct. og 43 pct., der ikke var i gang med en uddannelse. Ser man på 27 måneder efter studentereksamen, var det 42 pct. af studenterne med de laveste karaktergennemsnit, der ikke var i gang med en uddannelse, hvor andelen var 25 pct. blandt de øvrige studenter., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks Elevregister, Indvandrere og efterkommere overrepræsenteret i gruppen, Blandt alle studenter fra årgangene 1990-2019 var der 93 pct. af dansk oprindelse, 3 pct. med indvandrerbaggrund og 4 pct. efterkommere. Ser man på den gruppe af studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct., er det 85 pct. som er af dansk oprindelse, 7 pct. har indvandrerbaggrund og 8 pct. er efterkommere., Store forskelle i forældres uddannelsesbaggrund, Der er store forskelle i forældres uddannelsesbaggrund, når man sammenligner studenter med karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct. med de øvrige studenter. Blandt gruppen med de laveste karakterer har 18 pct. af forældrene ingen kompetencegivende uddannelse. Til sammenligning er andelen 10 pct. for de øvrige studenter. Samtidigt har 21 pct. af forældrene for gruppen med de laveste karakterer en mellemlang videregående uddannelse, hvor det tilsvarende tal er 31 pct. for de øvrige studenter. Der er ligeledes stor forskel på andelen af forældre med en lang videregående uddannelse, hvor andelen er hhv. 6 pct. for dem med de laveste karakterer og 17 pct. for resten., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks Elevregister, Nyt fra Danmarks Statistik, 25. juni 2020 - Nr. 248, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret og registret over befolkningens højest fuldførte uddannelse. Påbegyndt i året dækker over personer, der påbegyndte en videregående uddannelse i perioden 1. oktober året før - 30. september aktuelt år. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/38635

Nyt

NYT: Hver femte studerende kommer ikke fra gymnasiet

Studerende ved lange videregående uddannelser 1975-2019

Studerende ved lange videregående uddannelser 1975-2019, Gennem de seneste 45 år havde langt de fleste studerende på lange videregående uddannelser en gymnasial uddannelse som højest fuldførte niveau ved studiestart, mens ca. hver femte havde en anden uddannelse. Andelene, som startede deres lange videregående uddannelse med enten en gymnasial eller en anden uddannelse som højest fuldførte, har i hele perioden 1975-2019 været stabil, hvor mellem 17 pct. og 21 pct. havde anden uddannelse end gymnasiet ved studiestart. Dog havde 51 pct. af studerende med erhvervsuddannelse, kort videregående uddannelse eller mellemlang videregående uddannelse allerede en gymnasial uddannelse. Udover gymnasial uddannelse har der gennemsnitligt været 4 pct. med en erhvervsuddannelse, 2. pct. med en kort videregående uddannelse og 10 pct. med en mellemlang videregående uddannelse ved studiestart i alle femårsperioderne mellem 1975-2019., Kilde: Specialkørsel på baggrund af Danmarks Statistiks elevregister og register over højest fuldførte uddannelse., Få studerende har uddannelse på grundskoleniveau ved studiestart, En mindre andel på gennemsnitligt 3 pct. i alle femårsperioderne havde en uddannelse på grundskoleniveau som højest fuldførte ved studiestart. 57 pct. af disse studerende havde forud for studiestart været i gang med en gymnasial uddannelse uden at gennemføre hele uddannelsen og kan herigennem have kvalificeret sig til at påbegynde en lang videregående uddannelse. Derudover kan de have gennemført en adgangsgivende uddannelse i udlandet, som ikke er registreret i Danmarks Statistiks register over højest fuldførte uddannelse. Gennemsnitsalderen ved studiestart for disse elever var 25 år, mens den var 21 år for elever med en gymnasial uddannelse og 29 år for elever med anden uddannelse., Studerende med anden uddannelse end gymnasie starter ofte på kandidaten, Der var betydelig forskel i studievalg mellem studerende med gymnasial og anden uddannelse ved studiestart. I begge grupper var erhvervsøkonomi den mest populære uddannelse i 2019, idet 8,5 pct. med gymnasial og 4,8 pct. med anden uddannelse påbegyndte denne som deres første lange videregående uddannelse. Derudover var der forskel i uddannelsesvalg, og kun jura var at finde i begge gruppers top-10 ud over erhvervsøkonomi. Også iht. uddannelsens niveau var der forskel, idet top-10 for studerende med en gymnasial uddannelse udelukkende bestod af bacheloruddannelser, mens otte ud af ti var kandidatuddannelser for studerende med anden uddannelse end gymnasie., Top-10 mest populære uddannelser for studerende med gymnasial eller anden uddannelse i 2019, Gymnasial uddannelse,  ,  , Anden uddannelse,  ,  , pct.,  ,  , pct., Erhvervsøkonomi, bachelor, 8,5,  , Erhvervsøkonomi, bachelor, 4,8, Medicin, bachelor, 6,2,  , Revisor, kandidat, 4,4, Jura, bachelor, 5,5,  , Pædagogisk psykologi, kandidat, 2,9, Psykologi, bachelor, 2,7,  , Economics and Business Administration, kandidat, 2,7, Økonomi, bachelor, 2,6,  , Sundhedsfaglig kandidat, 2,1, Statskundskab, bachelor, 2,6,  , Pædagogisk sociologi, kandidat, 2,1, Erhvervsøkonomi-jura, bachelor, 2,0,  , Sygepleje, kandidat, 2,1, Humanistisk bachelor (RUC), 1,9,  , Socialt arbejde, kandidat, 1,9, Datalogi, bachelor, 1,8,  , Jura, bachelor, 1,6, Samfundsvidenskabelig bachelor (RUC), 1,8,  , Pædagogisk antropologi, kandidat, 1,4, Anm.: Procenterne i tabellen angiver andelen af elever, som startede på de respektive uddannelser med hhv. gymnasial eller anden uddannelse som højest fuldførte uddannelsesniveau., Kilde: Specialkørsel på baggrund af Danmarks Statistiks elevregister og register over højest fuldførte uddannelse., Studerende fra gymnasiet scorer højere i specialet, Ved afslutningen af kandidatuddannelsen scorede studerende med en gymnasial uddannelse i gennemsnit højere end de øvrige studerende, idet gennemsnitskarakteren for specialet her var på 9,6 for dimittender i perioden 2014-2019. Dernæst fulgte studerende med grundskole, mellemlang uddannelse og erhvervsuddannelse med karaktergennemsnit på hhv. 9,1, 9,0 og 8,9. Den laveste gennemsnitskarakter var i perioden for studerende med en kort videregående uddannelse på 8,4., Kilde: Specialkørsel på baggrund af ikke tilgængelige tal i Statistikbanken., Nyt fra Danmarks Statistik, 13. august 2020 - Nr. 306, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Martin Nørskov, , , tlf. 40 47 39 37, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40129

Nyt

NYT: AMU-kurser er mest populære vest for Storebælt

Kursister ved voksen- og efteruddannelse, AMU 2016

Kursister ved voksen- og efteruddannelse, AMU 2016, I 2016 deltog en højere andel af befolkningen i kommunerne vest for Storebælt i AMU-kurser sammenlignet med resten af landet. AMU-kurser er voksen- og efteruddannelseskurser med henblik på at styrke erhvervsrettede kompetencer hos ufaglærte og faglærte. Kommunerne med størst andel af AMU-kursister var Thisted og Norddjurs, hvor 9 pct. af befolkningen mellem 15 og 69 år deltog. Dernæst kom Ringkøbing-Skjern, Billund og Sønderborg, hvor 8 pct. deltog. Til sammenligning deltog 1 pct. af befolkningen i hovedstadskommunerne Gentofte, Hørsholm, Frederiksberg og Rudersdal i AMU-kurser., Flest i kommuner med høj andel lavt uddannede, I kommuner med en relativt høj andel deltagere på AMU-kurser ligger andelen af befolkningen mellem 15 og 69 år, der har grundskole som højest fuldført uddannelse, over landgennemsnittet på 25 pct. I 2016 havde 32 pct. i både Thisted, Norddjurs og Billund grundskolen som højest fuldført uddannelse, mens andelen var på 30 pct. i Ringkøbing-Skjern og 28 pct. i Sønderborg., Til sammenligning var der kun 13 pct. af befolkningen i Frederiksberg Kommune, som havde grundskolen som højest fuldført uddannelse. Gentofte havde en andel på 16 pct., Ruderdal 18 pct. og Hørsholm 19 pct., Markant fald i antallet af AMU-kursister, Set over en fem-årig periode falder antallet af AMU-kursister. I 2012 var der 661.493 AMU-kursister, mens der var 456.254 AMU-kursister i 2016 var på. Dette svarer til et samlet fald på 31 pct. , Med et fald på 37 pct. siden 2012 er tilbagegangen størst blandt kursister med en videregående uddannelse. Antallet af kursister med erhvervsfaglige uddannelser falder med 32 pct., mens antallet af kursister med en gymnasial uddannelse eller en grundskoleuddannelse begge falder med 31 pct. , Udviklingen må ses i sammenhæng med begrænsninger i rammebetingelserne for udbud af og deltagelse i AMU-kurser, der har medført en indsnævring i kursusudbuddet og indførelse af højere deltagerbetaling samt begrænsninger af mulighederne for VEU-godtgørelse. , Over halvdelen har fuldført en erhvervsfaglig uddannelse i 2016, I 2016 havde 56 pct. af AMU-kursisterne en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldført uddannelse, mens tallet for kursister med en afsluttet grundskole uddannelse var på 24 pct. Kursister, som havde en videregående uddannelse som højst fuldførte uddannelse, udgjorde 10 pct., Af kursisterne med en videregående uddannelse udgjorde kursister med en mellemlang videregående uddannelse og kursister med en kort videregående uddannelse hver 41 pct. , Nyt fra Danmarks Statistik, 21. august 2017 - Nr. 332, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Den seneste årsopgørelse må betragtes som foreløbig og mindre justeringer vil ske i forbin-delse med næste års publicering. Der kan endvidere forekomme enkelte justeringer i de historiske opgørelser i forbindelse med forbedring af datagrundlaget., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Voksen- og efteruddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29284

Nyt

NYT: Høj økonomisk vækst i Region Hovedstaden

Regionalfordelt nationalregnskab 2023

Regionalfordelt nationalregnskab 2023, Region Hovedstadens bruttonationalprodukt (BNP) voksede med 5,0 pct. i 2023, når der korrigeres for prisudvikling. De øvrige regioner oplevede langt fra lige så høj vækst. I Region Syddanmark voksede BNP med 2,5 pct. Væksten i Region Sjælland var på 0,2 pct. I Region Nordjylland og Region Midtjylland var væksten negativ med vækstrater på henholdsvis -1,0 pct. og -0,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrhp, Region Hovedstadens vækst drevet af industri, handel og transport, Det var overvejende væksten i brancherne , industri, samt , handel og transport mv., , som drev den økonomiske vækst i Region Hovedstaden. I 2023 voksede bruttoværditilvæksten i branchen , industri, med 19,4 pct. i Region Hovedstaden. Især medicinalindustrien bidrog til den høje vækst i industrien. Bruttoværditilvæksten i branchen , handel og transport mv, . voksede med 6,3 pct., En større og større del af BNP skabes i Region Hovedstaden, Siden 1993 er BNP i Region Hovedstaden vokset mere end i resten af landet. For tredive år siden udgjorde BNP i Region Hovedstaden 36,0 pct. af Danmarks BNP. I 2023 var andelen vokset til 42,8 pct. Det er især i landsdelene Byen København og Københavns Omegn, at den økonomiske aktivitet har udviklet sig kraftigt. Siden 1993 er BNP vokset med 135,5 pct. i Byen København og med 130,5 pct. i Københavns Omegn. For landet som helhed er BNP vokset med 74,4 pct. Den øgede koncentration af den økonomiske aktivitet omkring de store byer er et udtryk for urbanisering, hvor indbyggere og virksomheder i større og større grad samler sig i de store byer., Første offentliggørelse af regionalfordelt nationalregnskab for 2023, Dette er den første offentliggørelse af det regionalfordelte nationalregnskab for 2023. Opgørelsen er i overensstemmelse med , Dansk økonomi især drevet af medicinalindustri, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:199), , som blev offentliggjort 28. juni 2024, og som indeholder hovedreviderede endelige nationalregnskabstal til og med 2020 samt foreløbige opgørelser for 2021-2023., Hovedrevision af nationalregnskabet, I denne version af det regionalfordelte nationalregnskab er der foretaget revisioner for hele tidsserien tilbage til 1993. Hovedrevisionen af nationalregnskabet er et fælleseuropæisk projekt, der gennemføres hvert femte år. Formålet med revisionen er at indarbejde ny viden og nye metoder samt sikre ensartede opgørelsesmetoder for alle lande. Hovedrevisionen har ikke medført større ændringer i BNP på regionalt niveau. Læs mere om , Hovedrevision af nationalregnskabet - 2024, ., Ny metode til regionalisering af elforsyning, I forbindelse med hovedrevisionen er der udviklet en ny metode til regionalisering af bruttoværditilvæksten i branchen , elforsyning, , hvor der er indarbejdet data for hav- og landvindmølleproduktion fra Energistyrelsen. Tidligere har der kun været anvendt data for produktion på elværker. Den ændrede metode betyder, at den regionale fordeling af bruttoværditilvæksten i forsyningsbranchen har ændret sig, bl.a. som følge af at produktion på havvindmøller henføres til , uden for region., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vnrbp10, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. oktober 2024 - Nr. 312, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. oktober 2025, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, Det regionalfordelte nationalregnskab omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre nationalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49916

Nyt

NYT: Fire ud af ti outsourcede job er højtkvalificerede

International organisering og outsourcing 2021:2023

International organisering og outsourcing 2021:2023, I perioden 2021-2023 blev 6.000 jobs flyttet til udlandet. Heraf var 44 pct. højtkvalificerede job (dvs. job, som kræver personale, der kan udføre specialistfunktioner, som fx akademiske og tekniske job). Andelen af højtkvalificerede job, der blev outsourcet, er steget markant når der sammenlignes med perioden 2018-2020, hvor det var 37 pct. eller perioden 2014-2016, hvor det var 26 pct. Blandt virksomheder inden for , erhvervsservice, udgør højtkvalificerede job 61 pct. af de i alt 1.400 outsourcede job, og inden for, industri, udgør højtkvalificerede job 36 pct. af de i alt 2.500 outsourcede job., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/orgout21, Udflytning af aktiviteter til udlandet stiger igen, De 6.000 jobs udgør også i sig selv en stigning i antallet af udflyttede job til udlandet i forhold til den forudgående periode (2018-2020), hvor virksomhederne outsourcede 4.800 jobs. Stigningen er primært sket inden for , erhvervsservice, samt , industri, . De outsourcede job var placeret i 428 virksomheder i Danmark, der flyttede aktiviteter til udlandet i perioden 2021-2023. Dette svarer til 11 pct. af de i alt 3.900 adspurgte virksomheder og en stigning på 2 procentpoint i forhold til den forudgående periode (2018-2020)., Outsourcende virksomheder flytter især aktiviteter til EU-lande, International outsourcing er en hel eller delvis udflytning af forretningsfunktioner (kerne- og/eller hjælpefunktioner), der i udgangspunktet har været udført i Danmark. Blandt de virksomheder, der har flyttet aktiviteter til udlandet i perioden 2021-2023, har 75 pct. outsourcet mindst én hjælpefunktion (dvs. aktiviteter, som ikke udgør virksomhedens primære aktivitet) og 53 pct. mindst én kernefunktion. Outsourcende virksomheder i Danmark foretrækker i høj grad EU-lande som destination for outsourcing. I perioden 2021-2023 har 93 pct. af de outsourcende virksomheder engageret i udflytning af mindst en aktivitet til andre EU-lande. Outsourcing til Kina er uændret med 8 pct., men der er en stigning i antallet af outsourcede aktiviteter til Indien med 25 pct. mod 17 pct. i perioden 2018-2020 samt USA og Canada med 14 pct. mod 8 pct. i perioden 2018-2020., Lavere omkostninger er stadig det vigtigste motiv for at outsource, Virksomhederne i Danmark outsourcer af flere forskellige årsager. , Sammenlignet med tidligere perioder er , lavere lønomkostninger, stadigvæk det væsentlige motiv for outsourcing, , hvor 75 pct. af de outsourcende virksomheder siger, at motivet er vigtigt eller meget vigtigt. Branchemæssigt ligger , erhvervsservice, endnu højere med 78 pct. sammen med , industri, på 77 pct., mens 64 pct. af virksomhederne inden for , finansiering, og forsikring, oplever det som et vigtigt eller meget vigtigt motiv., En faktor, der er blevet vigtigere over årene, er manglen på kvalificeret arbejdskraft i Danmark. I perioden 2021-2023 har 51 pct. af virksomhederne svaret, at motivet var vigtigt eller meget vigtigt i deres beslutning om outsourcing. Blandt andre faktorer, der er blevet vigtigere over tid, er adgangen til specialiseret viden og teknologi, det svarer 39 pct. mod 26 pct. i perioden 2018-2020 og adgangen til nye markeder med 24 pct. mod 16 pct. i perioden 2018-2020., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/orgout41 , Nyt fra Danmarks Statistik, 15. august 2024 - Nr. 234, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. juni 2028, Kontakt, Alina Grecu, , , tlf. 30 55 18 24, Kilder og metode, Undersøgelsen af danske virksomheders internationale organisering og outsourcing dækker alle virksomheder med 50 eller flere ansatte inden for de private byerhverv, inklusive den finansielle sektor. Tallene er baseret på indsamling af oplysninger fra 3.500 virksomheder. Undersøgelsen er en del af et større europæiske projekt, delvist finansieret af Eurostat, med det formål at belyse virksomhedernes engagement i globale værdikæder og international sourcing. Undersøgelsen er en delvis gentagelse af tidligere undersøgelse i 2007, 2012 og 2017., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, International organisering og outsourcing, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48697

Nyt

NYT: Dyr energi udfordrede industrien mere end COVID

International organisering og outsourcing (tillæg) 2023 globale udfordringer for danske virksomheder

International organisering og outsourcing (tillæg) 2023 globale udfordringer for danske virksomheder, 2021-2023 var præget af ekstraordinære globale udfordringer, der også påvirkede danske virksomheders globale værdikæder. Det viser den seneste undersøgelse om international organisering og outsourcing: , Fire ud af ti outsourcede job er højtkvalificerede, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:234). Den største udfordring i perioden var øgede omkostninger til råvarer pga. stigende energipriser, hvilket 57 pct. af de adspurgte virksomheder svarede var vigtigt eller meget vigtigt for organisering af deres globale værdikæder. Det gjaldt især virksomhederne inden for , industri, , hvor 83 pct. af virksomhederne svarede, at stigende energipriser påvirkede organiseringen af deres globale værdikæder. Industrien var også markant påvirket af andre stigninger i omkostninger, forsyningsmangel i eksisterende værdikæder eller transportudfordringer. Derimod var dansk industri i lidt mindre grad berørt af COVID-19 udfordringer, miljøpolitiske begrænsninger eller effekten af sanktioner mod Rusland., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/orgout60 , Importører af varer fra udlandet var påvirket af forsyningsmangel, De globale udfordringer har også haft en effekt for den delpopulation af virksomheder i undersøgelsen, der importerer varer fra udlandet. I undersøgelsen er der ca. 2.500 virksomheder, primært inden for , industri, samt , handel og transport, , der plejer at importere varer direkte fra udlandet. Mere end to tredjedele (64 pct.) rapporterede, at forsyningsmangel i eksisterende værdikæder har påvirket deres organisering af globale værdikæder i perioden 2021-2023., Hvis man undersøger, hvor meget forsyningsmangel påvirkede disse virksomheder, fremkommer et par forskelle. Der er forskelle alt efter, om virksomheden, , der importerede varer direkte fra udlandet, også solgte varer til udlandet. De mest påvirkede virksomheder af forsyningsmangel, var dem, der både købte og solgte varer direkte til udlandet, hvor 74 pct. svarede, at forsyningsmangel havde en indflydelse på organiseringen af deres globale værdikæder. , Lidt mindre udfordret var de virksomheder, der enten kun var vareimportører eller -eksportører, . Blandt disse anså , fire ud af ti , virksomheder, at forsyningsmangel har haft en betydning, . 23 pct. af virksomheder uden direkte køb eller salg med udlandet var mindst påvirket af forsyningsmangel., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/orgout60, Information- og kommunikationsvirksomhederne var mildt berørt, For servicevirksomheder var perioden 2021-2023 generelt mindre udfordrende end for industrivirksomhederne. Virksomheder inden for , information, og, kommuni-kation, blev også berørt af stigende energipriser, men det var kun 27 pct. i denne branche, der rapporterede, at det har haft en betydning for organiseringen af deres globale værdikæder i perioden. Den næstvigtigste udfordring i denne branche var COVID-19 relaterede begrænsninger med 26 pct., Hvis man ser på, hvor stor betydning miljøpolitiske begrænsninger har haft for organisering af værdikæderne, er der også betydelig forskel mellem virksomheder inden for , information og kommunikation, og , industrien, . Niveauet inden for , industri, var højere end gennemsnittet med 46 pct., og inden for , information og, kommunikation, var der kun 9 pct. af virksomhederne, der var påvirket af denne udfordring. Generelt svarede 32 pct. af alle de undersøgte virksomheder, at denne udfordring var betydelig for deres internationale organisering., Nyt fra Danmarks Statistik, 21. august 2024 - Nr. 238, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Alina Grecu, , , tlf. 30 55 18 24, Kilder og metode, Undersøgelsen af internationale organisering og outsourcing dækker alle virksomheder i Danmark med 50 eller flere ansatte, omregnet til fuldtidsansatte (årsværk), inden for de markedsmæssige byerhverv, inklusive den finansielle sektor. Tallene er baseret på indsamling af oplysninger fra 3.900 virksomheder. Statistikken belyser virksomhedernes engagement i de globale værdikæder og international outsourcing. Undersøgelsen er en delvis gentagelse af tidligere undersøgelser gennemført i 2007, 2012, 2017 og 2021., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, International organisering og outsourcing, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54564

Nyt

NYT: Folkeskolebibliotekerne udlånte 12,1 mio. bøger

Biblioteker (tillæg) 2023

Biblioteker (tillæg) 2023, Folkeskolebibliotekerne udlånte i 2023 12,1 mio. fysiske bøger. Det svarer til, at der i gennemsnit blev udlånt 24 fysiske bøger pr. elev på landets folkeskolebiblioteker. Det højeste antal udlån af fysiske bøger pr. elev var i kommunerne Ringkøbing-Skjern og Kolding, hvor der i gennemsnit blev udlånt 44 fysiske bøger pr. elev. Eleverne i den vestlige del af Danmark låner i gennemsnit flere fysiske bøger end eleverne i den østlige del., Kilde: , www.statistikbanken.dk/FSBIB1, og , UDDAKT20, Størstedelen af udlån er fysiske bøger, Udlån af fysiske bøger udgør 98,5 pct. af det samlede fysiske udlån på 12,3 mio. De resterende materialetyper såsom lydbøger, levende billeder og multimediematerialer udgør hver i sær under 1 pct. af udlånene. , Fysiske bøger udgør også størstedelen af den samlede materiale bestand, hvor bøger udgør 97,4 pct., Folkeskolebibliotekernes bestand og udlån af fysiske materialer 2023,  ,  , Bestand, Udlån,  ,  , 1.000 st., I alt,  , 22, 440,8, 12, 314,7, Bøger,  , 21, 856,5, 12, 135,5, Lydbøger,  , 25,8, 1,8, Musikoptageler,  , 30,2, 0,5, Levende billeder,  , 129,8, 1,8, Multimediematerialer,  , 64,5, 14,4, Andre materialer,  , 333,3, 96,4, Seriepublikationer,  , 0,8, 64,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FSBIB1, Udvidelse, Folkeskolebiblioteksstatistikken er en udvidelse af folkebiblioteksstatistikken, der skal bidrage med viden om udlån, bestand og lånere på landets folkeskolebiblioteker. Den nye statistik bygger på filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer og belyser de fysiske udlån samt mængden af fysiske materialer på folkeskolebibliotekerne. I 2025 udvides statistikken med digitale udlån., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Fem kommuner har såkaldte fællesbiblioteker, hvor folke- og folkeskolebibliotekerne er kombineret, og i et vist omfang med fælles drift. Lånere og bestand indberettes ikke på nuværende tidspunkt og beregnes ikke. Udlånene er en beregnet størrelse efter andel af bestemt materialeanskaffelsestype, som er beskrevet i , Vejledning til fællesbiblioteker, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 1. november 2024 - Nr. 316, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Kilder og metode, Statistikken bygger på filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer. Formålet med folkeskolebiblioteksstatistikken er at belyse folkeskolebibliotekernes aktiviteter., Læs mere om kilder og metoder vedr. statistikken i , statistikdokumentationen om biblioteker, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54660

Nyt

NAIO1: Input-output tabel. Tilgang fra brancher fordelt på anvendelse og prisenhed

tilgangstype, tilgang fra branche, anvendelse og prisenhed
1966-2022 (Mio. kr.)

https://www.statistikbanken.dk/NAIO1

Statistikbanktabel

DODA1: Døde

dødsårsag, alder og køn
2007-2022 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/DODA1

Statistikbanktabel