Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 731 - 740 af 1777

    NYT: Foderforbruget faldt

    Landbrugets foderforbrug 2014/2015

    Landbrugets foderforbrug 2014/2015, I driftsåret 2014/2015 åd husdyrene i landbruget mindre korn og kraftfoder i øvrigt, målt på foderenheder. Dette passer med, at der er blevet færre køer i landbruget i denne periode, da landbruget foretog en tilpasning til mælkekvoten, se tal for kvægbestanden i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:197, . Forbruget af grovfoder steg grundet en stor høst. Dette gjorde at grovfoder var mere tilgængeligt, og derfor udgjorde en større andel af foderet end forrige driftsår. Forbruget af foder til svin, kvæg, fjerkræ og de øvrige husdyr er foreløbigt opgjort til 15,1 mia. foderenheder, hvilket er 0,3 mia., svarende til en nedgang på 2,4 pct., foderenheder mindre end i driftsåret 2013/2014., Fald i andel af importeret foder, Ligesom i driftsåret før blev en stor del af foderet importeret. Målt i energiindhold udgjorde importen 21 pct. i 2014/2015 mod 23 pct. , sidste driftsår. Opgjort i proteinindhold udgjorde importen 39 pct. mod 40 pct. driftsåret før., Mere dansk korn til dyrene, Typisk anvendes 70-80 pct. af den samlede danske kornhøst til foder. Målt i energiindhold var 95 pct. af kornet dansk, mod 91 pct. sidste driftsår. Forbruget af korn til foder beregnes ud fra en samlet opgørelse af anvendelsen af korn (se alle detaljer på , www.statistikbanken.dk/korn, ), hvoraf det bl.a. fremgår, at Danmark i de fleste år er nettoeksportør af korn., Dansk grovfoder til dyrene, Grovfoderet er stort set kun dansk. 98 pct. var produceret i Danmark. Forbruget af grovfoder, målt i energiindhold, er steget med 6 pct. i forhold til driftsår, et før. Set over en årrække har landbrugets samlede forbrug af foder været stort set konstant, hvilket også overordnet er tilfældet med husdyrbestanden. Grovfoder anvendes især til kvæg., Proteinfoder overvejende importeret, Foder opgøres efter proteinindhold og energiindhold, for at kunne opgøre en samlet foderværdi. Oliek, ager, som er størst målt på proteinindhold, har en ma, rkant importandel med 93 pct., mens importen for restprodukter ved fødevarefremstilling, fx mask, bærme og melasse samt fiskeprodukter, er på næsten to tredjedele. Grovfoder, som bidrager med 36 pct. af proteinindholdet, er næsten udelukkende baseret på dansk produktion. , Oliekager domineret af import, Opgjort efter energiindhold produceredes 79 pct. af husdyrenes foder af dansk landbrug. Oliekager, som med 18 pct. af det samlede energiindhold i foderforbruget er det tredje største foderprodukt, havde en importandel på 92 pct. Denne var uændret i forhold til driftsåret før., Foderforbruget opgjort i energi- og proteinindhold fordelt efter fodermidler. , 2014/2015*,  , Energiindhold, Proteinindhold,  , I alt, Dansk, Import, I alt, Dansk, Import,  , mio. FE, 1, pct., mio. kg, pct., Foderforbrug i alt , 15, 081, 78,7, 21,3, 2, 706, 60,8, 39,2, Korn, 6, 246, 95,1, 4,9, 590, 95,5, 4,5, Kraftfoder i øvrigt, 3, 378, 16,8, 83,2, 1, 155, 11,3, 88,7, Bælgsæd, 36, 52,8, 47,2, 7, 52,8, 47,2, Klid og fodermel, 148, 57,7, 42,3, 22, 56,5, 43,5, Oliekager, 2, 656, 8,0, 92,0, 994, 6,9, 93,1, Lucernemel, græsmel og -piller, 6, 0,0, 100,0, 2, 0,0, 100,0, Mask, bærme og melasse, 125, 45,9, 54,1, 18, 38,0, 62,0, Fiskemel, -ensilage og -affald, 205, 28,0, 72,0, 101, 28,0, 72,0, Mælk og mælkepulver, 48, 90,6, 9,4, 11, 88,6, 11,4, Foderfedt, 152, 60,0, 40,0, - , - , - , Grovfoder, 5, 457, 98,2, 1,8, 961, 98,9, 1,1, * Foreløbige tal., 1, FE står for foderenheder., Nyt fra Danmarks Statistik, 14. januar 2016 - Nr. 21, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Opgørelsen af foderforbruget sker for at belyse en meget væsentlig indsatsfaktor i land-brugs- produktionen. Resultaterne anvendes bl.a. til næringsstofbalancer og til værdiberegning til statistikken for landbrugets bruttofaktorindkomst, hvor foder udgør ca. 40 pct. af udgifterne til forbruget i produktionen., Balancerne for produkter, som kan anvendes til foder, har et dobbelt formål: Dels skal de belyse, hvilke mæng-der der anvendes til produktion af fødevarer eller til industriel fremstilling, og dels skal de belyse foderforbruget opdelt efter indenlandsk og udenlandsk oprindelse. For andre produkter end korn indhentes der ikke oplysninger om lagre, hvilket betyder nogen usikkerhed i perio-diseringen til de enkelte driftsår. Et driftsår løber fra 1. juli til 30. juni det følgende år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forsyningen og forbruget af korn og foder, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20888

    Nyt

    Arkiver

    Statistikken giver et overblik over Rigsarkivets og lokal- og stadsarkivernes udvikling, fx omfanget af deres samling af arkivalier (som kan være alt fra papirdokumenter til fotos og lydfiler). Find også antallet af personale, læsesalsbesøg og skriftlige henvendelser, som arkiverne modtager hvert år., Størrelse på Rigsarkivets samling, Se udviklingen i de statslige arkivers konventionelle (papirbaserede) samlinger over tid., Hent flere tal i Statistikbanken om Aktivitet og personale på Rigsarkivet (Statens Arkiver) (ARKIV03), Mere om figuren, Seneste opdatering, 22.5.2025, Opdateres næste gang, 22.5.2026, Kilder, Statistikken er baseret på data fra Rigsarkivet/Statens Arkiver og fra en samlet indberetning fra Organisationen Danske Arkiver (ODA) og Stads- og Lokalarkiver (SLA), som indhentes via Rigsarkivet/Statens Arkiver og SLA., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Arkiver, Størrelse på Rigsarkivets digitale samling, Se udviklingen i de statslige arkivers samlinger af digitale arkivalier over tid. Digitale arkivalier er data, der er skabt digitalt, og som stammer fra it-systemer, som myndighederne har brugt i deres sagsbehandling., Hent flere tal i Statistikbanken om Aktivitet og personale på Rigsarkivet (Statens Arkiver) (ARKIV03), Mere om figuren, Seneste opdatering, 22.5.2025, Opdateres næste gang, 22.5.2026, Kilder, Statistikken er baseret på data fra Rigsarkivet/Statens Arkiver og fra en samlet indberetning fra Organisationen Danske Arkiver (ODA) og Stads- og Lokalarkiver (SLA), som indhentes via Rigsarkivet/Statens Arkiver og SLA., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Arkiver, Størrelse på lokal- og stadsarkiverne samlinger, Se udviklingen i lokal- og stadsarkivernes konventionelle (papirbaserede) samlinger over tid., Hent flere tal i Statistikbanken om Aktivitet og personale på stads- og lokalarkiver (ARKIV02B), Mere om figuren, Seneste opdatering, 27.8.2025, Opdateres næste gang, 5.8.2026, Kilder, Statistikken er baseret på data fra Rigsarkivet/Statens Arkiver og fra en samlet indberetning fra Organisationen Danske Arkiver (ODA) og Stads- og Lokalarkiver (SLA), som indhentes via Rigsarkivet/Statens Arkiver og SLA., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Arkiver, Aktivitet og personale på stads- og lokalarkiver, Se hvor mange gæster og henvendelser, der er hos stads- og lokalarkiverne. Se også hvor mange medarbejdere, der er, fordelt på personaletype., Mere om figuren, Seneste opdatering, 27.8.2025, Opdateres næste gang, 5.8.2026, Kilder, Statistikken er baseret på data fra Rigsarkivet/Statens Arkiver og fra en samlet indberetning fra Organisationen Danske Arkiver (ODA) og Stads- og Lokalarkiver (SLA), som indhentes via Rigsarkivet/Statens Arkiver og SLA., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Arkiver, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Arkiver, Formålet med statistikken er at skabe et samlet overblik over de danske arkiver. I første omgang kun de statslige arkiver, men statistikken er fra 2017 udvidet med beskrivelser af stads- og lokalarkivernes virke. Tidsserier for de statslige arkiver kan findes i Statistisk Årbog tilbage til 1980., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Arkiver, Brug for flere tal om Arkiver?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Du kan bl.a. finde mere detaljerede tal over Rigsarkivets aktiviteter på arkivniveau og Stads- og lokalarkivernes nøgletal fordelt efter landsdele. , Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Cecilie Bryld Fjællegaard, Telefon: 51 27 86 09, Mail: , cbf@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/kulturarv/arkiver

    Emneside

    NYT: Kvinder i Danmark fik generelt lidt flere børn i 2021

    Fertilitet 2021

    Fertilitet 2021, Den samlede fertilitetskvotient (15-49 år) steg i 2021 til 1.724 pr. 1.000 kvinder. Det er en stigning efter en fireårig periode (2017-2020) med faldende fertilitet i befolkningen. Fertilitetskvotienten i 2021 var på niveau med situationen i 2018, hvor den samlede fertilitet var 1.730 pr. 1.000 kvinder. Fertilitetskvotienterne opgøres også fordelt på alder, og heraf fremgår det, at de største fertilitetsstigninger var at finde blandt de 30-34-årige, hvor den steg fra 130,6 i 2020 til 135,6 pr. 1.000 kvinder i 2021, og blandt de 35-39-årige, hvor den tilsvarende steg fra 68,5 til 73,3 pr. 1.000 kvinder. Samme aldersfordelte beregning viste også, at fertilitetskvotienten i aldersgruppen 20-24 år faldt for femte år i træk., Kilde:, www.statistikbanken.dk/fod407, Gennemsnitsalderen for de fødende kvinder steg 0,2 år, Gennemsnitsalderen steg o,2 år for både de førstegangsfødende kvinder og for samtlige fødende kvinder fra 2020 til 2021. I 2020 var gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder 29,6 år og i 2021 29,8 år, mens gennemsnitsalderen for samtlige fødende kvinder tilsvarende steg fra 31,2 til 31,4 år. For fædrene var gennemsnitsalderen derimod uændret: 31,5 år for førstegangsfædre og 33,5 år for fædre til alle nyfødte., Gennemsnitsalder for mødre og fædre,  , 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021,  , gennemsnitsalder, Førstegangsfødende kvinder, 29,1, 29,2, 29,3, 29,5, 29,6, 29,8, Samtlige fødende kvinder, 30,8, 30,8, 31,0, 31,0, 31,2, 31,4, Førstegangsfædre, 31,2, 31,2, 31,3, 31,5, 31,5, 31,5, Fædre til nyfødte, 33,4, 33,3, 33,4, 33,5, 33,5, 33,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod11, Størst stigning i antallet af nyfødte, der blev født som moderens tredje barn, I 2021 blev der født 63.473 børn, hvilket var 4,2 pct. flere end i 2020. Heraf var der 9,6 pct. flere nyfødte, som var moderens tredje barn end i 2020. Tilsvarende var 5,8 pct. og 6,6 pct. flere af de nyfødte hhv. moderens andet og fjerde barn. Der blev kun født 1,3 pct. flere i 2021 end i 2020, som var moderens førstefødte. Af de 2.536 flere nyfødte i 2021 end i 2020, udgjorde børn, der blev født som moderens andet og tredje barn, 82 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fodpm, Nyt fra Danmarks Statistik, 15. februar 2022 - Nr. 48, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregningerne af fertilitet er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR) om levendefødte og befolkning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/36311

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation