Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1311 - 1320 af 4095

NYT: Inflationen er markant højere i EU end i Danmark

21. november 2018, I oktober steg inflationen i Danmark til 0,7 pct. fra 0,5 pct. i september. Trods stigningen har Danmark for tredje måned i træk den laveste inflation i EU. Det er blandt andet prisændringer på fødevarer, brændstof og fjernvarme, der bidrager til den lavere inflation i Danmark i forhold til i EU. I EU steg inflationen i oktober til 2,2 pct. fra 2,1 pct. i september. I EU er det især prisstigninger på brændstof og, i modsætning til Danmark, også på fødevarer, der bidrager til inflationen., Dansk kerneinflation fortsat lavere end EU, Den danske kerneinflation (inflation ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer) var i oktober 0,3 pct. og dermed fortsat under kerneinflationen i EU (1,4 pct.) og i euroområdet (1,2 pct.). Den danske kerneinflation er steget i forhold til september, hvor den var 0,2 pct., mens den i EU er steget fra 1,3 pct. i september til 1,4 pct. i oktober. Det er blandt andet radio/tv-udstyr og biler, der får kerneinflationen til at stige lidt i Danmark i oktober., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), årlig ændring i pct. (inflation), , , , Produktgruppe med største vækstbidrag til inflationen i de enkelte lande, oktober 2018, 1, , Inflation, , Vægte 2018, , Største positive vækstbidrag, , Største negative vækstbidrag, , , Sept. 2018 , , Okt. 2018 , , , , , , , , pct., EU, 1.000,0, , Drift af transportmidler, AV/fotoudstyr og computere, , 2,2, 2,2, Euroområdet, 699,2, , Drift af transportmidler, AV/fotoudstyr og computere, , 2,1, 2,2, Euro-lande:, , , , , , , , Belgien, 26,3, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 2,8, 3,2, Cypern, 1,7, , El, gas og andet brændsel, Teletjenester, , 1,7, 1,9, Estland, 1,4, , Drift af transportmidler, Anskaffelse af køretøjer, , 3,5, 4,5, Finland, 13,2, , Drift af transportmidler, Daginstitutioner og social forsorg, , 1,4, 1,7, Frankrig, 141,0, , Drift af transportmidler, Teletjenester, , 2,5, 2,5, Grækenland, 15,5, , Drift af transportmidler, Faktisk husleje, , 1,1, 1,8, Irland, 10,2, , Drift af transportmidler, Fødevarer, , 1,2, 1,1, Italien, 121,7, , Drift af transportmidler, …, , 1,5, …, Letland, 1,8, , Drift af transportmidler, Transporttjenester, , 3,3, 3,2, Litauen, 3,4, , Drift af transportmidler, AV/fotoudstyr og computere, , 2,4, 2,8, Luxembourg, 2,3, , Drift af transportmidler, Daginstitutioner og social forsorg, , 2,7, 2,8, Malta, 0,7, , Overnatning, hoteller og camping, Charterrejser, , 2,5, 2,1, Nederlandene, 35,6, , El, gas og andet brændsel, Teletjenester, , 1,6, 1,9, Portugal, 15,6, , Drift af transportmidler, Overnatning, hoteller og camping, , 1,8, 0,8, Slovakiet, 5,3, , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere, , 2,7, 2,5, Slovenien, 2,7, , El, gas og andet brændsel, Anskaffelse af køretøjer, , 2,2, 2,3, Spanien, 80,5, , Drift af transportmidler, Teleudstyr, , 2,3, 2,3, Tyskland, 196,3, , Drift af transportmidler, AV/fotoudstyr og computere, , 2,2, 2,4, Østrig, 24,1, , Drift af transportmidler, AV/fotoudstyr og computere, , 2,1, 2,4, Andre EU-lande:, , , , , , , , Bulgarien, 8,1, , Drift af transportmidler, Anskaffelse af køretøjer, , 3,6, 3,6, Danmark, 10,5, , Drift af transportmidler, Beklædning, , 0,5, 0,7, Kroatien, 6,4, , Drift af transportmidler, Sko, , 1,6, 1,7, Polen, 61,3, , Drift af transportmidler, Finansielle tjenester, , 1,5, 1,5, Rumænien, 23,7, , Fødevarer, Finansielle tjenester, , 4,7, 4,2, Storbritannien, 143,5, , Drift af transportmidler, Finansielle tjenester, , 2,4, 2,4, Sverige , 19,6, , El, gas og andet brændsel, Teleudstyr, , 2,5, 2,4, Tjekkiet, 15,6, , Drift af transportmidler , Transporttjenester, , 2,1, 2,0, Ungarn, 12,1, , Drift af transportmidler, Teletjenester, , 3,7, 3,9, Europa , uden for EU, , , , , , , , Island, •, , Drift af transportmidler, Transporttjenester , , 1,2, 0,9, Norge, •, , El, gas og andet brændsel, Transporttjenester, , 3,8, 3,6, Schweiz, •, , El, gas og andet brændsel, Medicinske produkter og udstyr , , 1,1, 1,1, 1, Beregnet af Danmarks Statistik på baggrund af offentliggjorte indeks og vægte hos Eurostat. Produktgrupper er vist på trecifret COICOP-niveau., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks oktober 2018, 21. november 2018 - Nr. 438, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2018, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26887

NYT: Inflationen falder i Danmark - og stiger i EU

22. maj 2019, I april faldt inflationen i Danmark til 0,9 pct. fra 1,2 pct. i marts, mens den i EU steg til 1,9 pct. fra 1,6 pct. i marts. Den danske kerneinflation (inflation ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer) var i april 0,7 pct. og dermed lavere end kerneinflationen i EU (1,6 pct.) og euroområdet (1,4 pct.). Modsat kerneinflationen i EU og Euroområdet faldt den danske kerneinflation i april. Det er i høj grad prisændringer på tøj og elektronik, der forklarer faldet i den danske kerneinflation i april., Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, ., Inflationen var højest i Rumænien, Rumænien havde i april måned den højeste inflation i Europa på 4,4 pct. Inflationen var lavest i Kroatien (0,8 pct.) samt Portugal og Danmark (0,9 pct.), . , Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, ., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), årlig ændring i pct. (inflation), , , , Produktgruppe med største vækstbidrag til inflationen, i de enkelte lande, april 2019, 1, , Inflation, , , Vægte 2019, , Største positive vækstbidrag, , Største negative vækstbidrag, , , Mar. , 2019 , Apr. , 2019 , , , , , , , pct., EU, 1.000,0, , Drift af transportmidler, AV/fotoudstyr og computere, , 1,6, 1,9, Euroområdet, 696,8, , Drift af transportmidler, AV/fotoudstyr og computere, , 1,4, 1,7, Euro-lande:, , , , , , , , Belgien, 26,3, , El, gas og andet brændsel, Medicinske produkter og udstyr, , 2,2, 2,0, Cypern, 1,7, , Fødevarer, Teletjenester, , 1,1, 1,2, Estland, 1,5, , Fødevarer, Teletjenester, , 2,2, 3,2, Finland, 13,1, , Drift af transportmidler, AV/fotoudstyr og computere, , 1,1, 1,5, Frankrig, 140,7, , Fødevarer, Teletjenester, , 1,3, 1,5, Grækenland, 15,4, , Transporttjenester, Tøj, , 1,0, 1,1, Irland, 9,9, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Teletjenester, , 1,1, 1,7, Italien, 120,7, , El, gas og andet brændsel, Teletjenester, , 1,1, 1,1, Letland, 1,8, , Fødevarer, Sko, , 2,7, 3,3, Litauen, 3,4, , Fødevarer, Tøj, , 2,6, 2,7, Luxembourg, 2,2, , Drift af transportmidler, AV/fotoudstyr og computere, , 2,4, 2,2, Malta, 0,7, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Uddannelse, , 1,3, 1,7, Nederlandene, 35,7, , El, gas og andet brændsel, Tøj, , 2,9, 3,0, Portugal, 15,8, , Anskaffelse af køretøjer, Tøj, , 0,8, 0,9, Slovakiet, 5,5, , El, gas og andet brændsel, Transporttjenester, , 2,7, 2,4, Slovenien, 2,7, , El, gas og andet brændsel, Tøj, , 1,6, 1,8, Spanien, 80,9, , Drift af transportmidler, AV/fotoudstyr og computere, , 1,3, 1,6, Tyskland, 194,8, , Pakkerejser, AV/fotoudstyr og computere, , 1,4, 2,1, Østrig, 23,9, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., AV/fotoudstyr og computere, , 1,7, 1,7, Andre EU-lande:, , , , , , , , Bulgarien, 8,1, , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere, , 2,8, 3,1, Danmark, 10,6, , Drift af transportmidler, Tøj, , 1,2, 0,9, Kroatien, 6,6, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Fødevarer, , 1,1, 0,8, Polen, 61,8, , Fødevarer, Tøj, , 1,7, 2,1, Rumænien, 25,6, , Fødevarer, Finansielle tjenester , , 4,2, 4,4, Storbritannien, 142,8, , …, … , , 1,9, …, Sverige , 19,7, , Fødevarer, Teleudstyr, , 1,8, 2,1, Tjekkiet, 15,9, , El, gas og andet brændsel, Transporttjenester, , 2,6, 2,4, Ungarn, 12,1, , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere, , 3,8, 3,9, Europa , uden for EU, , , , , , , , Island, •, , Transporttjenester, Teletjenester, , 1,3, 3,2, Norge, •, , El, gas og andet brændsel, Overnatning, hoteller og camping, , 3,2, 3,1, Schweiz, •, , Pakkerejser, Medicinske produkter og udstyr, , 0,7, 1,1, 1, Beregnet af Danmarks Statistik på baggrund af offentliggjorte indeks og vægte hos Eurostat. Produktgrupper er vist på trecifret COICOP-niveau. , Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, ., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks april 2019, 22. maj 2019 - Nr. 199, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. juni 2019, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27608

NYT: Markant højere inflation i EU end i Danmark

23. januar 2017, I december var inflationen i Danmark 0,3 pct. I EU var inflationen 1,2 pct., mens den var 1,1 pct. i euroområdet. Det er den største forskel i inflationen mellem Danmark og EU siden september 2013. Måneden før var inflationen 0,1 pct. i Danmark og 0,6 pct. i både EU og euroområdet. Den lavere inflation i Danmark end i EU skyldes især lavere priser på teletjenester, tøj og charterrejser., Inflation ekskl. energi, fødevarer og teletjenester, Inflationen fratrukket prisudviklingen på energi og ikke-forarbejdede fødevarer bruges ofte til at sige noget om den underliggende inflationstakt. Hvis teletjenester, der har haft en markant anderledes prisudvikling i Danmark i 2016 som følge af store prisfald på , roaming, , ligeledes trækkes ud, var den underliggende inflationstakt i december 0,2 pct. i Danmark, og 0,9 pct. i både EU og euroområdet., Inflationen var højest i Norge og Estland, Inflationen i Europa var i december højest i Norge med 3,8 pct. - efterfulgt af Estland med 2,4 pct. Inflationen var lavest , i, Bulgarien med minus 0,5 pct. og i Schweiz med minus 0,2 pct., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, HICP, , , 2015, 2016, Ændring, , Vægte , 2016, December, Oktober, November, December, Nov. 2015 , - nov. 2016, Dec. 2015 , - dec. 2016, , , indeks 2015 = 100, pct., EU, 1.000,0, 100,1, 100,8, 100,8, 101,3, 0,6, 1,2, Euroområdet, 710,9, 100,2, 100,9, 100,8, 101,3, 0,6, 1,1, Euro-lande:, , , , , , , , Belgien, 26,7, 100,7, 102,6, 102,5, 103,0, 1,7, 2,2, Cypern, 1,7, 98,7, 99,5, 98,5, 98,7, -0,8, 0,1, Estland, 1,4, 99,0, 101,1, 101,1, 101,3, 1,4, 2,4, Finland, 13,7, 100,0, 100,8, 100,8, 101,1, 0,6, 1,1, Frankrig, 147,3, 100,1, 100,5, 100,6, 100,9, 0,7, 0,8, Grækenland, 16,9, 100,0, 101,3, 99,9, 100,3, -0,2, 0,3, Irland, 10,0, 99,6, 99,6, 99,5, …, -0,2, …, Italien, 125,1, 100,6, 100,9, 100,7, 101,1, 0,1, 0,5, Letland, 1,8, 99,3, 100,7, 100,8, 101,4, 1,2, 2,1, Litauen, 3,2, 100,0, 101,2, 101,5, 101,9, 1,1, 2,0, Luxembourg, 2,3, 99,7, 100,8, 100,8, 101,2, 0,6, 1,6, Malta, 0,7, 98,6, 101,8, 99,5, 99,6, 0,8, 1,0, Nederlandene, 36,4, 99,5, 100,7, 100,0, 100,3, 0,4, 0,7, Portugal, 15,6, 99,9, 101,7, 100,7, 100,7, 0,5, 0,9, Slovakiet, 5,4, 99,5, 99,6, 99,7, 99,8, -0,2, 0,2, Slovenien, 2,7, 99,7, 100,6, 100,7, 100,3, 0,7, 0,6, Spanien, 78,3, 100,1, 100,7, 101,0, 101,5, 0,5, 1,4, Tyskland, 197,4, 100,1, 100,8, 100,8, 101,8, 0,7, 1,7, Østrig, 24,5, 101,0, 101,7, 101,8, 102,6, 1,5, 1,6, Andre EU-lande:, , , , , , , , Bulgarien, 7,7, 99,6, 98,5, 98,4, 99,1, -0,8, -0,5, Danmark, 10,4, 99,8, 100,2, 100,0, 100,1, 0,1, 0,3, Kroatien, 6,4, 99,0, 99,8, 99,7, 99,7, 0,2, 0,7, Polen, 59,7, 99,6, 100,0, 100,0, 100,5, 0,2, 0,9, Rumænien, 20,8, 99,5, 99,1, 99,1, 99,4, -0,2, -0,1, Storbritannien, 138,0, 100,3, 101,2, 101,4, 101,9, 1,2, 1,6, Sverige , 19,4, 100,5, 101,7, 101,7, 102,3, 1,3, 1,7, Tjekkiet, 15,0, 99,4, 100,8, 101,2, 101,5, 1,6, 2,1, Ungarn, 11,8, 99,7, 101,1, 101,1, 101,5, 1,1, 1,8, Europa udenfor EU, , , , , , , , Island, •, 99,9, 100,3, 99,7, 99,8, 0,6, -0,1, Norge, •, 101,1, 105,2, 105,5, 104,9, 3,9, 3,8, Schweiz, •, 99,5, 99,7, 99,4, 99,4, -0,2, -0,2, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks december 2016, 23. januar 2017 - Nr. 26, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. februar 2017, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=22577

NYT: Inflationen falder i Danmark - og stiger i EU

20. oktober 2016, I september var inflationen i Danmark minus 0,3 pct. Både i EU og i euroområdet var inflationen 0,4 pct. Måneden før var inflationen 0,0 pct. i Danmark, 0,3 pct. i EU og 0,2 pct. i euroområdet. Den lavere inflation i Danmark end i EU skyldes især lavere priser på teletjenester. Fratrækkes energi og ikke-forarbejdede fødevarer, hvilket er en ofte anvendt indikator for den underliggende inflationstakt, var inflationen i september 0,0 pct. i Danmark, 0,7 pct. i EU og 0,8 pct. i euroområdet., Højest inflation i Norge og Belgien, Inflationen i Europa var i september højest i Norge med 4,1 pct. efterfulgt af Belgien med 1,8 pct. Inflationen var lavest , i, Bulgarien med minus 1,1 pct. og i Kroatien med minus 0,7 pct. , EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, HICP, , , 2015, 2016, Ændring, , Vægte , 2016, September, Juli, August, September, Aug. 2015, - aug. 2016, Sept. 2015 , - sept. 2016, , indeks 2015 = 100, indeks 2015 = 100, pct., EU, 1.000,0, 100,1, 100,2, 100,3, 100,5, 0,3, 0,4, Euroområdet, 710,9, 100,2, 100,1, 100,2, 100,6, 0,2, 0,4, Euro-lande:, , , , , , , , Belgien, 26,7, 100,4, 101,3, 102,6, 102,2, 2,0, 1,8, Cypern, 1,7, 100,7, 100,3, 100,7, 100,3, -0,6, -0,4, Estland, 1,4, 99,8, 101,4, 101,5, 101,6, 1,1, 1,7, Finland, 13,7, 100,0, 100,3, 100,4, 100,6, 0,5, 0,5, Frankrig, 147,3, 100,0, 100,4, 100,7, 100,5, 0,4, 0,5, Grækenland, 16,9, 100,9, 100,2, 100,2, 100,9, 0,4, -0,1, Irland, 10,0, 100,3, 100,6, 100,4, 100,0, -0,4, -0,3, Italien, 125,1, 100,6, 98,9, 98,8, 100,7, -0,1, 0,1, Letland, 1,8, 99,6, 100,4, 99,7, 100,1, -0,1, 0,5, Litauen, 3,2, 100,0, 100,3, 99,9, 100,6, 0,5, 0,6, Luxembourg, 2,3, 100,3, 99,3, 100,3, 100,6, -0,2, 0,3, Malta, 0,7, 101,9, 103,3, 103,7, 102,8, 1,0, 0,9, Nederlandene, 36,4, 100,4, 100,5, 100,7, 100,3, 0,1, -0,1, Portugal, 15,6, 100,8, 100,9, 100,8, 101,5, 0,8, 0,7, Slovakiet, 5,4, 99,8, 99,4, 99,3, 99,3, -0,8, -0,5, Slovenien, 2,7, 100,0, 100,0, 99,9, 100,2, -0,2, 0,2, Spanien, 78,3, 99,9, 99,3, 99,2, 99,9, -0,3, 0,0, Tyskland, 197,4, 100,1, 100,7, 100,6, 100,6, 0,3, 0,5, Østrig, 24,5, 100,3, 100,5, 100,3, 101,3, 0,6, 1,1, Andre EU-lande:, , , , , , , , Bulgarien, 7,7, 99,6, 99,3, 99,3, 98,6, -1,1, -1,1, Danmark, 10,4, 100,2, 100,3, 99,9, 99,9, 0,0, -0,3, Kroatien, 6,4, 100,4, 99,7, 99,6, 99,7, -1,5, -0,7, Polen, 59,7, 99,8, 99,8, 99,6, 99,6, -0,5, -0,2, Rumænien, 20,8, 98,7, 98,7, 98,7, 98,6, 0,3, -0,1, Storbritannien, 138,0, 100,2, 100,6, 100,9, …, 0,6, …, Sverige , 19,4, 100,5, 101,3, 101,1, 101,3, 1,2, 0,8, Tjekkiet, 15,0, 100,1, 101,0, 100,8, 100,6, 0,6, 0,5, Ungarn, 11,8, 99,8, 100,7, 100,3, 100,5, -0,1, 0,7, Europa udenfor EU, , , , , , , , Island, •, 100,3, 102,9, 102,9, 101,4, 0,7, 1,1, Norge, •, 100,5, 104,9, 104,2, 104,6, 4,5, 4,1, Schweiz, •, 99,9, 99,7, 99,6, 99,6, 0,0, -0,3, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks september 2016, 20. oktober 2016 - Nr. 441, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. november 2016, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21811

NYT: Inflationen er nul i Danmark, mens EU er 0,3 pct.

20. september 2016, I august var inflationen i Danmark 0,0 pct. I EU var inflationen 0,3 pct., mens den i euroområdet var 0,2 pct. Måneden før var inflationen 0,1 pct. i Danmark, mens den var 0,2 pct. i både EU og euroområdet. I EU er det priser på teletjenester og fjernvarme, der bidrager mere til inflationen end i Danmark. I Danmark er det især leje af sommerhuse og tjenester i forbindelse med kultur, der bidrager mere til inflationen end i EU. Fratrækkes energi og ikke-forarbejdede fødevarer, hvilket er en ofte anvendt indikator for den underliggende inflationstakt, var inflationen i august 0,5 pct. i Danmark, 0,7 pct. i EU og 0,8 pct. i euroområdet., Inflationen er højest i Norge og Belgien, Inflationen i Europa var i august højest i Norge med 4,5 pct. efterfulgt af Belgien med 2,0 pct. Inflationen var lavest , i, Kroatien med minus 1,5 pct. og i Bulgarien med minus 1,1 pct. , EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, HICP, , , 2015, 2016, Ændring, , Vægte , 2016, August, Juni, Juli, August, Juli 2015, - juli 2016, Aug. 2015, - aug. 2016, , indeks 2015 = 100, pct., EU, 1.000,0, 100,0, 100,6, 100,2, 100,3, 0,2, 0,3, Euroområdet, 710,9, 100,0, 100,7, 100,1, 100,2, 0,2, 0,2, Euro-lande:, , , , , , , , Belgien, 26,7, 100,6, 102,4, 101,3, 102,6, 2,0, 2,0, Cypern, 1,7, 101,4, 99,3, 100,3, 100,7, -0,4, -0,6, Estland, 1,4, 100,4, 101,4, 101,4, 101,5, 0,8, 1,1, Finland, 13,7, 99,9, 100,5, 100,3, 100,4, 0,5, 0,5, Frankrig, 147,3, 100,4, 100,8, 100,4, 100,7, 0,4, 0,4, Grækenland, 16,9, 99,8, 101,4, 100,2, 100,2, 0,2, 0,4, Irland, 10,0, 100,8, 100,9, 100,6, 100,4, 0,1, -0,4, Italien, 125,1, 98,9, 100,8, 98,9, 98,8, -0,2, -0,1, Letland, 1,8, 99,8, 100,7, 100,4, 99,7, 0,1, -0,1, Litauen, 3,2, 99,4, 101,1, 100,3, 99,9, 0,0, 0,5, Luxembourg, 2,3, 100,6, 100,6, 99,3, 100,3, -0,4, -0,2, Malta, 0,7, 102,7, 103,4, 103,3, 103,7, 0,9, 1,0, Nederlandene, 36,4, 100,6, 100,2, 100,5, 100,7, -0,6, 0,1, Portugal, 15,6, 100,0, 101,5, 100,9, 100,8, 0,7, 0,8, Slovakiet, 5,4, 100,1, 99,8, 99,4, 99,3, -0,9, -0,8, Slovenien, 2,7, 100,1, 100,9, 100,0, 99,9, -0,1, -0,2, Spanien, 78,3, 99,5, 100,6, 99,3, 99,2, -0,7, -0,3, Tyskland, 197,4, 100,3, 100,3, 100,7, 100,6, 0,4, 0,3, Østrig, 24,5, 99,7, 101,0, 100,5, 100,3, 0,6, 0,6, Andre EU-lande:, , , , , , , , Bulgarien, 7,7, 100,4, 98,3, 99,3, 99,3, -1,1, -1,1, Danmark, 10,4, 99,9, 100,4, 100,3, 99,9, 0,1, 0,0, Kroatien, 6,4, 101,0, 99,8, 99,7, 99,6, -1,1, -1,5, Polen, 59,7, 100,1, 100,1, 99,8, 99,6, -0,6, -0,5, Rumænien, 20,8, 98,5, 98,9, 98,7, 98,7, -0,3, 0,3, Storbritannien, 138,0, 100,3, 100,6, 100,6, 100,9, 0,6, 0,6, Sverige , 19,4, 100,0, 101,2, 101,3, 101,1, 1,1, 1,2, Tjekkiet, 15,0, 100,2, 100,6, 101,0, 100,8, 0,5, 0,6, Ungarn, 11,8, 100,4, 100,9, 100,7, 100,3, -0,3, -0,1, Europa udenfor EU, , , , , , , , Island, •, 102,2, 102,5, 102,9, 102,9, 1,1, 0,7, Norge, •, 99,7, 104,2, 104,9, 104,2, 5,0, 4,5, Schweiz, •, 99,6, 99,7, 99,7, 99,6, -0,5, 0,0, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks august 2016, 20. september 2016 - Nr. 397, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. oktober 2016, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21126

NYT: Fortsat flere fagforeningsmedlemmer i 2021

18. maj 2022, Ændret 24. maj 2022 kl. 11:15, Tallene for 2021 er i denne opgørelse revideret som følge af fejl i en dataleverance fra en lønmodtagerorganisation. Efter rettelse af fejlen er der tale om en stigning på 7.675 medlemmer i alt i lønmodtagerorganisationerne fra 2020 til 2021 og ikke et fald på 5.800 som først angivet. Alt revideret er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2021 , steg, antallet af medlemmer af lønmodtagerorganisationerne med tilknytning til arbejdsmarkedet med , 7.700, til 1., 903.700, pr. 31. december 2021. Det er , niende, år , i træk, , at der er , stigninger i det samlede, medlemstal. , Stigningen i 2021, skyldes en stigning på , 7.900, for mænd, mens der var et fald på , 200, for kvinder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lonmed2, Organiseringsgraden , steg, fra 65,9 til 6, 6,2, pct., Samtidig , steg, organiseringsgraden, målt som antallet af medlemmer af lønmodtagerorganisationerne med arbejdsmarkedstilknytning i forhold til arbejdsstyrken for de 16-65-årige, fra 65,9 pct. i 2020 til 6, 6,2, pct. i 2021. , Her bør det bemærkes, at den seneste tilgængelige registerbaserede arbejdsstyrke fra november 2020, er anvendt til beregningen af organiseringsgraden for begge år. , Flest kvindelige medlemmer i landets lønmodtagerorganisationer, I 2021 var 51,, 2, pct. af medlemmerne i landets lønmodtagerorganisationer kvinder, svarende til et fald på 0,, 2, procentpoint i forhold til 2020. I 2021 var andelen af kvinder størst hos Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) med 55,9 pct., dernæst fulgte Akademikernes Centralorganisation (AC) med 51,5 pct., mens kvindernes andel uden for hovedorganisationerne var 45,0 pct. Den laveste andel af kvindelige medlemmer var hos Ledernes hovedorganisation med 31,2 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lonmed2, Flere medlemmer uden for hovedorg., , hos AC og Lederne, men færre hos FH, Udviklingen i antallet af medlemmer med arbejdsmarkedstilknytning fra 31. december 2020 til 31. december 2021 er ret forskellig alt efter hvilken hovedorganisation, man zoomer ind på. Uden for hovedorganisationerne, AC og Lederne har oplevet stigninger på hhv. , 11.100, , 9.900 og 1.600 medlemmer. Omvendt faldt antallet af medlemmer under FH med 15.000., Lønmodtagerorganisationernes medlemstal fordelt på hovedorganisationer. 31. december, , 2020, 2021, , Mænd, Kvinder, I alt, Mænd, Kvinder, I alt, Medlemmer i alt, 920, 735, 975, 294, 1, 896, 029, 928, 622, 975, 082, 1, 903, 704, FH, 466, 670, 596, 914, 1, 063, 584, 462, 557, 586, 066, 1, 048, 623, AC, 141, 174, 151, 509, 292, 683, 146, 660, 155, 966, 302, 626, Ledernes Hovedorganisation, 76, 767, 33, 959, 110, 726, 77, 247, 35, 069, 112, 316, Uden for hovedorganisationerne, 236, 124, 192, 912, 429, 036, 242, 158, 197, 981, 440, 139, Anm.: En opdateret oversigt over hvilke enkelt-forbund, der tilhører hvilke hovedorganisationer ultimo 2021 kan findes på , www.dst.dk/ext/1800384411/0/arbejde-loen-og-indkomst/De-enkelte-fagforeningers-tilhoersforhold-til-hovedorganisationerne-pr-31-12-2021--pdf, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lonmed3, Revision af opgørelsen af de seneste års medlemstal, Med denne offentliggørelse af antallet af medlemmer af lønmodtagerorganisationerne med tilknytning til arbejdsmarkedet pr. 31. december 2021 revideres de tilsvarende medlemstal pr. 31. december 2019 og 2020. Pr. 31. december 2019 drejer det sig om en opjustering på ca. 1.000 medlemmer for Dansk Journalistforbund, og pr. 31. december 2020 drejer det sig om en samlet nedjustering på ca. 11.000 som følge af ændrede indberetninger fra Dansk Journalistforbund, Frie Funktionærer, Spillerforeningen og Foreningen af danske Sceneinstruktører., Lønmodtagerorganisationernes medlemstal 31. december 2021, 18. maj 2022 - Nr. 174, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. maj 2023, Alle udgivelser i serien: Lønmodtagerorganisationernes medlemstal, Kontakt, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Statistikken omfatter hovedorganisationerne og fagforbund uden for hovedorganisationerne. Indberetningen er frivillig. Statistikken omfatter ikke selvstændigt erhvervsdrivende, studerende, efterlønsmodtagere eller pensionister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Lønmodtagerorganisationers medlemstal, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38323

NYT: Svag opbremsning i dansk økonomi

14. november 2017, Da Eurostat har offentliggjort tallene for BNP-indikatoren en dag før Danmarks Statistiks planlagte offentliggørelse, udsendes tallene helt ekstraordinært før tid., Vis hele teksten », « Minimer teksten, BNP-indikatoren peger på en sæsonkorrigeret realvækst på minus 0,3 pct. i tredje kvartal sammenlignet med andet kvartal 2017. Det betyder, at tredje kvartal viser en afdæmpning i forhold til en lang periode siden starten af 2016 med solide positive vækstrater. Tilbagegangen er at finde i forskellige dele af økonomien, hvor især industri og handel bidrager til det negative vækstestimat. Væksten i forhold til samme kvartal sidste år blev 1,6 pct. Bemærk dog at de nyligt offentliggjorte reviderede årlige tal for 2014-2016 ikke er indarbejdet. De vil blive indarbejdet i det kvartalsvise nationalregnskab til offentliggørelse 30. november 2017. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint. Usikkerheden på BNP-indikatoren må forventes at være større. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Industriens produktion lægger en dæmper på bruttoværditilvæksten, Buddet på BNP-væksten i tredje kvartal er påvirket af , industriens produktion og omsætning, , der har stor betydning for konjunkturudviklingen i dansk økonomi. Igennem året har produktionsindekset udvist en faldende tendens, hvilket slår igennem på indikatoren. Derudover er der tegn på et mat kvartal i flere af de private servicebrancher, som kan genfindes i , firmaernes køb og salg, . Byggeriets produktion steg svagt i tredje kvartal, hvor , byggebeskæftigelsen, har ligget højt i de seneste kvartaler. Ses der fremad, for eksempel i , konjunkturindikatorerne, , har pilen et positivt fortegn, hvor forventningerne i især bygge & anlæg og detailhandlen skinner igennem. Dog har andelen af virksomheder i bygge & anlæg, hvis produktion har været begrænset af arbejdskraftmangel, været relativt høj i nogle måneder. Det kan ses , www.statistikbanken.dk/KBYG33, ., Fortsat internationalt fremgang, I omverdenen ser det fortsat positivt ud for økonomierne. EU henter en vækst på 0,6 pct. i tredje kvartal og USA på 0,7 pct., Om Danmarks Statistiks , BNP-indikator, Indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke tages i betragtning. Denne metode er valgt for at kunne gennemføre en hurtigere beregning, og fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Indikatoren er så vidt muligt beregnet med samme kilder og metoder som i det kvartalsvise nationalregnskab. Indikatoren kan afvige fra den almindelige beregning af to primære årsager. For det første vil der være en mindre mængde data tilgængelig, når beregningen foregår på et tidligere tidspunkt. Dette er løst ved hjælp af alternative data og økonometriske estimater. For det andet er det ikke muligt at afstemme tilgang og anvendelse, da det kun er produktionssiden, der beregnes. , BNP-indikator 3. kvt. 2017, 14. november 2017 - Nr. 443, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. februar 2018, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27732

NYT: 40 pct. af mænd der dumper i matematik får dom

2. marts 2016, Andelen af unge, der har begået kriminalitet, stiger i takt med, at karakteren for grundskolens afgangsprøve i skriftlig matematik falder. Blandt mænd i alderen 25-29 år, der ikke har bestået den skriftlige afgangsprøve i matematik, har mere end fire ud af ti (41 pct.) fået én eller flere domme efter straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer som 25-årig. Knap hver tredje (31 pct.) af mændene med karakteren 02 har fået en dom, og blandt mænd med karakteren 12 er kun 4 pct. blevet dømt., Hver tiende kvinde der dumper i matematik får dom, Tendensen med stigende kriminalitet, i takt med faldende karakter, gælder også for kvinder, men andelen af dømte kvinder er lavere. Lidt over hver tiende kvinde (13 pct.), der ikke har bestået grundskolens afgangsprøve i matematik, har fået en dom som 25-årig, mod 41 pct. af mændene. Blandt dem med karakter fra grundskolens afgangsprøve i skriftlig matematik og/eller dansk har 5 pct. af kvinderne en dom mod 18 pct. af mændene. , Danskkarakteren betyder mere for kriminalitet end matematik, Når man kigger på faget dansk, ser man samme tendens med stigende kriminalitet i takt med faldende karakter. Der er lidt flere mænd og kvinder der har dumpet grundskolens afgangsprøve i skriftlig dansk, som har begået kriminalitet, sammenlignet med dem der dumper grundskolens afgangsprøve i skriftlig matematik. Blandt mænd og kvinder der dumper i dansk har 28 pct. således begået kriminalitet, hvilket er 3 procentpoint mere end de der har dumpet i matematik (25 pct.). For karakteren 4 og højere er forskellen i andelen med domme under 1 procentpoint. , Elever i grundskolen (tillæg) 2014 karakterer for unge med dom, 2. marts 2016 - Nr. 97, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen (tillæg), Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Den undersøgte population består af 25-29-årige pr. 31. december 2014, hvor Danmarks Statistik har en karakter fra grundskolens skriftlige afgangsprøve i matematik og / eller dansk. Det drejer sig om i alt 255.951 personer, hvoraf 7.614 kun har karakter i et af fagene. DST har ikke karakteroplysninger om alle 25-29-årige pr. samme dato, da denne gruppe også omfatter personer, som ikke har aflagt prøve i dansk og matematik ved grundskolens afgangsprøver fx indvandrere, personer der har gået på en prøvefri skole, eller personer om hvem oplysningerne om karakterer ikke er blevet indberettet. Personer med karakterer fra den gamle 13-trinsskala har fået konverteret deres karakter til den nye 7-trinsskala. Såfremt at der registreret en karakter fra de skriftlige afgangsprøver i 9. klasse for hhv. matematik og dansk er denne karakter anvendt. Hvis der ikke er registreret en karakter fra 9. klasse, men karakter fra de skriftlige prøver i hhv. matematik og dansk fra 10. klasse, er karakterer for disse prøver anvendt. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26418

NYT: IP-rettigheder bruges ofte i forskning og udvikling

24. september 2018, Virksomheder, der har intellektuelle rettigheder (IPR) i form af fx patenter, bruger dem ofte i deres forskning og innovation. I 2016 anvendte 41 pct. af virksomhederne med IPR-aktivitet i høj eller i nogen grad rettighederne i deres udviklingsarbejde. Andelen er stigende med virksomhedens størrelse. Blandt virksomheder med over 1.000 ansatte var andelen 61 pct. Der var i undersøgelsen ca. 450 virksomheder med ti ansatte eller mere, der havde eller havde søgt IP-rettigheder., IPR er sjældent et selvstændigt mål for forskning og udviklingsaktivitet, I undersøgelsen blev der også spurgt, om formålet med virksomhedernes forskning og udvikling er at opnå registrerede IP-rettigheder. Hertil svarede 24 pct. af de relevante virksomheder, at dette var tilfældet i høj eller i nogen grad. 16 pct. svarede, at det i ringe grad var tilfældet, mens 56 pct. af virksomhederne svarede benægtende. De største virksomheder har i højere grad rettigheder som målsætning for forskningen end de mindre, men for flertallet i alle grupper er IPR ikke målet. Der var ca. 900 virksomheder, der udfører forskning, med mindst ti ansatte., Mere tilgang end afgang af IP-rettigheder i FoU-aktive virksomheder, Der er flere virksomheder, der har købt eller indlicenseret (købt ret til at anvende i en periode) patenter og andre IP-rettigheder end virksomheder, som har solgt/udlicenseret dem. Dette flugter med, at IP-rettigheder ofte anvendes i udviklingsarbejdet, mens opnåelse af nye rettigheder mindre ofte er formålet. Ligesom større forsknings- og udviklingsaktive virksomheder er mest IPR-aktive, er der også større andel med køb/indlicensering og salg/udlicensering af IP-rettigheder med stigende størrelse af virksomheder. De største virksomheder er tætte på at være lige så aktive til at sælge som at købe., Nogle virksomheder undlader bevidst at søge IP-rettigheder, Registrering af IP-rettigheder skal beskytte virksomhederne mod, at andre kopierer idéer og dermed får gevinst uden at have haft udviklingsomkostninger. En anden måde at beskytte opfindelser er at holde dem hemmelige. I undersøgelsen svarede 10 pct. af de forsknings- og udviklingsaktive virksomheder, at de har undladt at søge patenter eller andre rettigheder for at bevare produktionshemmeligheder. , Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg) 2016 IP-rettigheder, 24. september 2018 - Nr. 361, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg), Kontakt, Anne-Sofie Dam Bjørkman, , , tlf. 20 37 54 60, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31393

NYT: COVID-19 flytter motion og træning til dagligstuen

25. august 2020, Nedlukningen under COVID-19 betød et skift i befolkningens motionsvaner. I stedet for foreninger og motionscentre, som var lukket pga. COVID19, dyrkede flere borgere i andet kvartal 2020 motion på egen hånd og uden betalt medlemskab. Andelen, der benyttede sig af , foreninger, klubber, eller , motionscentre, , faldt med en tredjedel sammenlignet med samme periode sidste år. Andelen, der dyrkede motion på egen hånd, steg samtidigt fra 51 til 63 pct. Tallene vidner om, at mange har flyttet deres træningsaktiviteter fra de nedlukkede klublokaler eller motionscentre og hjem til dagligstuen eller ud i det fri., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvums02, ., Tallene beskriver situationen både før og under nedlukningen, Besvarelserne fra , Kulturvaneundersøgelsen 2. kvt. 2020, blev indsamlet i månederne april-juni, og beskriver danskernes kultur- og fritidsaktiviteter inden for de seneste tre måneder før besvarelsestidspunktet. Det betyder, at statistikken belyser motionsvanerne både før og under nedlukningen af fitnesscentre og andre idrætsfaciliteter pga. COVID-19., Vi blev ved med at motionere under nedlukningen, Andelen, der ikke dyrkede motion i de seneste tre måneder i andet kvartal 2019 og i andet kvartal 2020, er uændret. Andelen af de mest aktive motionister er steget, mens gruppen af mindre aktive motionister er faldet. Der er således 3 procentpoint flere, der motionerede dagligt eller næsten dagligt, mens færre motionerede én til to dage om ugen. Stigningen i andelen af danskere, der motionerer hver dag eller næsten hver dag, kan hænge sammen med, at mange flere arbejdede hjemmefra og derfor sparede tid til transport til og fra arbejdsstedet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhyp01, ., Apps erstatter instruktører og trænere, Andelen af motionister, der streamer træningsvideoer, er mere end fordoblet i andet kvartal 2020 i forhold til samme kvartal året før. Brug af træningsapps med tips, træningsprogrammer mv. er også blevet mere populære. Næsten halvdelen af motionisterne benytter sig af skridttællere eller løbeure til at måle gå- eller løberuter, tid, forbrændte kalorier, mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvums01, Mindst en halv mio. nye fitness- og sundhedsapps, Godt hver tiende købte fitness- eller sundhedsapps i andet halvår 2020. Køb af fitness- eller sundhedsapps er mest udbredt i den yngre del af befolkningen. Hver femte anskaffede sig nye motionsapps mv. blandt de 16-24-årige. Til sammenligning er de tilsvarende andele 4 pct. og 0 pct. i grupperne 65-74 år og 75-89 år. Flere kvinder (12 pct.) end mænd (9 pct.) har downloadet nye 'sunde' apps i andet halvår 2020. Find flere tal om internetkøb i statistikken om , Befolkningens it-vaner 2020, ., Kulturvaner 2. kvt. 2020, 25. august 2020 - Nr. 314, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. december 2020, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31796

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation