Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1321 - 1330 af 4095

NYT: Nordsjælland er godt kørende

14. marts 2017, Familierne i Allerød, Egedal, Solrød, Hørsholm og Vallensbæk investerede flest penge i nye biler i 2016. I gennemsnit brugte de mere end 10.000 kr. pr. familie. Ud over familierne i København, Aarhus og Frederiksberg, var det øboerne på Lolland, Langeland, Bornholm, Læsø, Fanø, Ærø og Samsø, der med mindre end 6.000 kr. investerede færrest penge i nye biler. Landsgennemsnittet var 6.800 kr. pr. familie., Nye biler for 52,9 mia. kr. i 2016, De danske bilkøbere har i 2016 købt nye personbiler for 52,9 mia. kr. opgjort i løbende købspriser, inklusive moms og afgifter. Beløbet rækker til 222.000 biler til 238.500 kr./styk. , Husholdningerne købte 102.100 biler for 20,4 mia. kr. - i gennemsnit 200.100 kr./styk - mens erhvervene købte 119.900 biler for 32,5 mia. kr. - i gennemsnit 271.300 kr./styk. , Flere SUV og MPV siden 2011, 61 pct. af de penge, husholdningerne brugte på biler i 2016, gik til , segmenterne, mini, small, og , medium, , mens 28 pct. gik til , SUV, og , MPV., Det er en betydelig fremgang siden 2011 for SUV'erne og MPV'erne, der dengang stod for 16 pct. af husholdningernes forbrug. Omvendt er de tre førstnævnte segmenter gået tilbage fra 66 pct., Erhvervenes investeringer i 2016 rettede sig mod segmenterne , medium, og , large, med 48 pct. og , small, SUV, og , MPV, med 39 pct. Fordelingen er næsten uændret i forhold til 2011, men dog med en lidt større andel af SUV'er og MPV'er., De dyreste biler er købt i Gentofte, de billigste på Fanø, De nye biler, der blev købt af familierne i Gentofte i 2016 kostede i gennemsnit 270.800 kr., mens bilerne købt på Fanø kostede 170.100 kr. I Gentofte var det 2,7 pct. af familierne, der købte ny bil, mens det på Fanø var 2,5 pct. I hele landet købte 3,4 pct. af familierne ny bil til 200.100 kr. i gennemsnit i 2016., Købsværdien af nye personbiler i husholdningerne og erhvervene fordelt på segmenter, , , 2006, 2011, 2016, 2006, 2011, 2016, , , mio. kr., pct., Husholdninger, I alt, 23, 233, 15, 941, 20, 428, 100, 100, 100, , Mini, 1, 254, 2, 828, 3, 761, 5,4, 17,7, 18,4, , Small, 5, 086, 4, 422, 4, 871, 21,9, 27,7, 23,8, , Medium, 5, 054, 3, 337, 3, 905, 21,8, 20,9, 19,1, , Large, 4, 930, 1, 689, 1, 397, 21,2, 10,6, 6,8, , SUV, 1, 683, 590, 3, 556, 7,2, 3,7, 17,4, , MPV, 3, 063, 1, 954, 2, 069, 13,2, 12,3, 10,1, , Øvrige, 2, 164, 1, 121, 869, 9,3, 7,0, 4,3, , , , , , , , , Erhverv, I alt, 18, 505, 26, 165, 32, 505, 100, 100, 100, , Mini, 372, 1, 270, 1, 549, 2,0, 4,9, 4,8, , Small, 1, 331, 2, 777, 3, 825, 7,2, 10,6, 11,8, , Medium, 2, 858, 4, 941, 7, 858, 15,4, 18,9, 24,2, , Large, 7, 447, 8, 814, 7, 810, 40,2, 33,7, 24,0, , SUV, 1, 226, 1, 474, 5, 468, 6,6, 5,6, 16,8, , MPV, 2, 211, 4, 263, 3, 387, 11,9, 16,3, 10,4, , Øvrige, 3, 060, 2, 625, 2, 608, 16,5, 10,0, 8,0, Nyregistrerede motorkøretøjer (tillæg) 2016 værdien af nyregistrerede personbiler, 14. marts 2017 - Nr. 109, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Nyregistrerede motorkøretøjer (tillæg), Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Beløbene viser den samlede sum, som ejerne har betalt for deres nye biler inklusive moms og afgifter mv. Leasingbiler indgår ikke i opgørelsen, da leasingtagerens/brugerens udgift i princippet er en lejeudgift og ikke en investering., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28006

NYT: BNP-vækst dæmpes lidt i tredje kvartal

BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, +0,3 %, 2. kvt.-3. kvt 2019, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, +0,2 % , 2. kvt.-3. kvt 2019, Se tabel, 14. november 2019, BNP-indikatoren peger på en sæsonkorrigeret realvækst på 0,3 pct. i tredje kvartal sammenlignet med andet kvartal 2019. Samtidig viser beskæftigelsesindikatoren en vækst i den samlede beskæftigelse på 0,2 pct. Bemærk, at de nyligt , offentliggjorte, reviderede årlige, tal for 2016-2018 ikke er indarbejdet på kvartaler endnu, og det må forventes at øge usikkerheden på indikatorerne. Blandt andet vil den ekstraordinære betaling placeret i første kvartal 2017 blive fordelt over en længere periode - læs mere i notatet om , særlige forhold, . Tallene vil blive indarbejdet i det kvartalsvise nationalregnskab til offentliggørelse 29. november 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, fremskrevet med BNP-indikatoren og beskæftigelsesindikatoren for den seneste periode., Vækst i industri og private serviceerhverv driver den økonomiske vækst, Kvartalets BNP-fremgang er især understøttet af medvind i , industriens produktion, , trods fald i august, og en bredt funderet fremgang i private serviceerhverv. Fremgangen gælder også de finansielle brancher. Nedgang i råstofindvinding og en svag udvikling i byggeriet og det offentlige lægger omvendt en dæmper på den økonomiske vækst. Den samlede , tillidsindikator for erhvervene, har peget på tilbagegang i et stykke tid, men det har endnu ikke for alvor vist sig i statistikkerne. , Dansk BNP-vækst er på niveau med den europæiske, I tredje kvartal ligger den danske BNP-vækst på niveau med den første offentliggørelse af BNP-væksten for EU. Sidstnævnte bliver opdateret i dag kl. 11. BNP-væksten i USA lå en anelse over på 0,5 pct. Beskæftigelsesindikatoren for EU offentliggøres også i dag kl. 11., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, , BNP-indikator, , EUROSTAT, og , Bureau of Economic Analysis, ., Om Danmarks Statistiks , BNP-indikator og beskæftigelsesindikator, BNP-indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke indgår direkte i beregningerne. Denne metode er valgt, fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, . , Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden for BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, ., Beskæftigelsesindikatoren er en fremskrivning af det samlede antal beskæftigede personer opgjort i det kvartalsvise nationalregnskab vha. foreløbige estimater fra , Arbejdstidsregnskabet, . Det er tilstræbt at data og metoder ligger så tæt som muligt på opgørelsen i det kvartalsvise nationalregnskab. Fordi der er færre data til rådighed, beregnes der normalt estimater for den tredje måned i kvartalet. Se mere om beskæftigelsesindikatoren i notatet , Dokumentation af Beskæftigelsesindikatoren, ., BNP-indikator, Sæsonkorrigeret, +0,3 %, 2. kvt.-3. kvt 2019, Se tabel, Beskæftigelsesindikator, Sæsonkorrigeret, +0,2 % , 2. kvt.-3. kvt 2019, Se tabel, BNP-indikator 3. kvt. 2019, 14. november 2019 - Nr. 420, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. februar 2020, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29188

NYT: En større og større del af BNP skabes i København

14. december 2018, Siden 2007 er BNP i landsdelene Byen København og Københavns omegn vokset mere end i resten af landet. For ti år siden udgjorde bruttonationalproduktet (BNP) i de to landsdele samlet set 29 pct. af Danmarks BNP. I 2017 var andelen vokset til 34 pct. Korrigeret for prisudvikling var BNP uden for København i 2017 på 2007-niveau, mens BNP i Byen København og Københavns omegn var hhv. 20 og 29 pct. højere end i 2007., Flere arbejdspladser i København og færre i resten af Danmark, Når Københavns andel af BNP er steget, hænger det bl.a. sammen med, at en større og større del af arbejdspladserne ligger i København. Siden 2007 er antallet af beskæftigede i Byen København steget med 45.000 personer, og i Københavns omegn er antallet af beskæftigede steget med 23.000 personer. Omvendt forholder det sig i det øvrige Danmark, hvor beskæftigelsen er faldet med 61.000 personer. , Urbanisering i Danmark - og i de øvrige nordiske lande, Den øgede koncentration af arbejdspladser i større byer er et udtryk for urbanisering. Urbanisering er en global tendens. Det er derfor ikke kun i Danmark, at en større og større del af BNP skabes i de store byer. I både Danmark, Sverige, Norge og Finland udgør hovedstædernes BNP en større andel af landets samlede BNP end tidligere. Det viser tal fra 2015 Læs mere om urbanisering i analysen , Indbyggere og jobs samles i byerne, ., Højere produktivitetsvækst i København, En anden årsag til, at BNP er vokset mere i København end i det øvrige Danmark, er, at der har været en højere vækst i produktiviteten i København. Der er flere grunde til den højere produktivitetsvækst i København, men en del af forklaringen kan være, at arbejdskraften er bedre uddannet, og at virksomhederne har investeret i mere effektive maskiner og it-udstyr. En anden årsag kan være den større og større geografiske koncentration af job og personer i København. Undersøgelser har nemlig vist, at en høj koncentration af job og personer gavner produktiviteten. Læs mere i analysen , Er store arbejdsmarkeder mere produktive end små?, Første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2017, Dette er den første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2017. Tidligere offentliggjorte tal for 2015 og 2016 er blevet revideret. Denne opgørelse er i overensstemmelse med , Nationalregnskab november version 2017, , som blev offentliggjort 7. november 2018, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2015 samt foreløbige opgørelser for 2016 og 2017. , Regionale regnskaber 2017, 14. december 2018 - Nr. 479, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2019, Alle udgivelser i serien: Regionale regnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, De regionale regnskaber omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre natio-nalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28155

NYT: Flere timer med uddannede lærere i folkeskolen

17. september 2021, Fra 2014 til 2019 blev en stadigt større andel af timer i folkeskolen afholdt af lærere med det underviste fag som linjefag (formel kompetence), eller af lærere med kompetence vurderet tilsvarende af skolelederen (vurderet kompetence). Stigningen var størst for andelen med formel kompetence, som steg fra 63 pct. til 70 pct., mens andelen med vurderet kompetence steg fra 17 pct. til 18 pct. i perioden. For både dansk og matematik steg andelen med formel kompetence betydeligt, mens andelen med vurderet kompetence faldt i samme periode. I engelsk skete en tilsvarende udvikling - dog mindre markant. Tallene er beregnet på baggrund af de første data i Danmarks Statistiks nye lærer-elev-register, som kobler elever og undervisere sammen., Kilde: baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register, Flest timer med formel eller vurderet kompetence i udskolingen, I 2014-2019 havde 8. og 9. klasse mest undervisning med lærere med formel eller vurderet kompetence i dansk matematik og engelsk. I dansk var det på tværs af alle klassetrin mellem 92 pct. og 97 pct. af timerne, hvori der blev undervist af lærere med formel eller vurderet kompetence. I matematik og særligt i engelsk var timeandelen lavere i de mindste klasser, mens andelen for alle tre fag oversteg 90 pct. i udskolingen. For alle øvrige fag var timeandelen ligeledes lavest i de mindste klasser og højest i udskolingen, idet andelen af timer med lærere med formel eller vurderet kompetence var på sit laveste med 61 pct. i 1. klasse og højest i 9. klasse med 87 pct., Kilde: baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register, Elever med flere lærerskift fik lavere karakterer ved afgangsprøven, Ved at se på tværs af skoleår i Danmarks Statistiks lærer-elev-register viser lærerskift sig at være en potentielt vigtig faktor i henhold til elevers faglige præstation ved folkeskolens afgangsprøve. Både i dansk, matematik og engelsk fik elever lavere karakterer ved folkeskolens afgangsprøve, jo flere lærerskift de havde i 4.-9. klasse i de respektive fag. I engelsk var forskellen størst, idet elever med fire eller flere engelsklærerskift fik et karaktergennemsnit 0,6 lavere end elever med 0-1 skift. I dansk og matematik var forskellen 0,5., Kilde: baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og register over karakterer i grundskolen, Elever i grundskolen 2019, 17. september 2021 - Nr. 334, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. oktober 2022, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46850

NYT: BNP vokser med 0,7 pct. i tredje kvartal

14. november 2018, BNP-indikatoren peger på en sæsonkorrigeret realvækst på 0,7 pct. i tredje kvartal 2018 sammenlignet med andet kvartal 2018. Fremgangen i BNP siden 2013 ser dermed ud til at fortsætte. Bemærk, at de nyligt offentliggjorte reviderede årlige tal for 2015-2017 ikke er indarbejdet endnu. Tallene vil blive indarbejdet i det kvartalsvise nationalregnskab til offentliggørelse 30. november 2018. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint. Usikkerheden på BNP-indikatoren må forventes at være større. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Fremgang i industri og byggebranchen trækker BNP-væksten op, Den positive BNP-vækst holdes blandt andet oppe af fremgang i , industriens produktion, . Ligeledes bidrager byggeriets produktion til BNP-væksten og afspejles også i , byggebeskæftigelsens, fortsatte fremgang. Derudover er v, æksten i BNP-indikatoren bredt funderet og kan genfindes i de fleste af økonomiens brancher, med undtagelse af landbrug og råstofindvinding. De gunstige konjunkturer ses også i den fortsatte fremgang i , beskæftigelsen målt på , antal lønmodtagere, , hvilket ligeledes afspejles i en , faldende, ledighed, . , Konjunkturbarometrene, indgår ikke direkte i konstruktionen af BNP-indikatoren, men , tillidsindikatoren, peger, ligesom det er tilfældet i en række andre lande, på en vis svækkelse i tredje kvartal., Høj BNP-vækst sammenlignet med EU, I forhold til andet kvartal 2018 voksede BNP med 0,3 pct. i EU. For de første tre kvartaler af 2018 set under ét ligger væksten i Danmark på linje med væksten i EU. I tredje kvartal 2018 var BNP-væksten 0,9 pct. i USA. , Om Danmarks Statistiks , BNP-indikator, Indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke tages i betragtning. Denne metode er valgt for at kunne gennemføre en hurtigere beregning, og fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Indikatoren er så vidt muligt beregnet med samme kilder og metoder som i det kvartalsvise nationalregnskab. Indikatoren kan afvige fra den almindelige beregning af to primære årsager. For det første vil der være en mindre mængde data tilgængelig, når beregningen foregår på et tidligere tidspunkt. Dette er løst ved hjælp af alternative data og økonometriske estimater. For det andet er det ikke muligt at afstemme tilgang og anvendelse, da det kun er produktionssiden, der beregnes. , BNP-indikator 3. kvt. 2018, 14. november 2018 - Nr. 425, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. februar 2019, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27736

NYT: Højere inflation i Danmark - uændret i EU

26. april 2019, I marts steg inflationen i Danmark til 1,2 pct. fra 1,1 pct. i februar, mens den i EU var uændret på 1,6 pct. Den danske kerneinflation (inflation ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer) var i marts 1,1 pct. og dermed lavere end kerneinflationen i EU (1,3 pct.), men højere end i euroområdet (1,0 pct.). Modsat kerneinflationen i EU og Euroområdet steg den danske kerneinflation i marts. Det er i høj grad prisændringer på fødevarer, der forklarer stigningen i den danske kerneinflation i marts. Over de seneste tre måneder er det dermed specielt prisændringer på fødevarer, der har påvirket den danske kerneinflation og bragt denne op på niveau med EU og Euroområdets kerneinflation., Inflationen var højest i Rumænien, Rumænien havde i marts måned den højeste inflation i Europa på 4,2 pct. Inflationen var lavest i Schweiz (0,7 pct.) og Portugal (0,8 pct.), . , EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), årlig ændring i pct. (inflation), , , , Produktgruppe med største vækstbidrag til inflationen, i de enkelte lande, marts 2019, 1, , Inflation, , , Vægte 2019, , Største positive vækstbidrag, , Største negative vækstbidrag, , , Feb. , 2019 , Mar. , 2019 , , , , , , , pct., EU, 1.000,0, , Drift af transportmidler, AV/fotoudstyr og computere, , 1,6, 1,6, Euroområdet, 696,8, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 1,5, 1,4, Euro-lande:, , , , , , , , Belgien, 26,3, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 2,0, 2,2, Cypern, 1,7, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 0,8, 1,1, Estland, 1,5, , Fødevarer, Teletjenester, , 1,9, 2,2, Finland, 13,1, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 1,3, 1,1, Frankrig, 140,7, , Fødevarer, Teletjenester, , 1,6, 1,3, Grækenland, 15,4, , Teletjenester, Sko, , 0,8, 1,0, Irland, 9,9, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Transporttjenester, , 0,7, 1,1, Italien, 120,7, , El, gas og andet brændsel, Teletjenester, , 1,1, 1,1, Letland, 1,8, , El, gas og andet brændsel, Overnatning, hoteller og camping, , 2,8, 2,7, Litauen, 3,4, , El, gas og andet brændsel, Tøj, , 2,0, 2,6, Luxembourg, 2,2, , Drift af transportmidler, AV/fotoudstyr og computere, , 2,1, 2,4, Malta, 0,7, , Fødevarer, Pakkerejser, , 1,3, 1,3, Nederlandene, 35,7, , El, gas og andet brændsel, Daginstitutioner og social forsorg, , 2,6, 2,9, Portugal, 15,8, , Anskaffelse af køretøjer, Overnatning, hoteller og camping, , 0,9, 0,8, Slovakiet, 5,5, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 2,3, 2,7, Slovenien, 2,7, , El, gas og andet brændsel, Anskaffelse af køretøjer, , 1,3, 1,6, Spanien, 80,9, , Drift af transportmidler, Pakkerejser, , 1,1, 1,3, Tyskland, 194,8, , El, gas og andet brændsel, Pakkerejser, , 1,7, 1,4, Østrig, 23,9, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Transporttjenester, , 1,4, 1,7, Andre EU-lande:, , , , , , , , Bulgarien, 8,1, , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere, , 2,4, 2,8, Danmark, 10,6, , Drift af transportmidler, Tøj, , 1,1, 1,2, Kroatien, 6,6, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Tøj, , 0,8, 1,1, Polen, 61,8, , Fødevarer, Finansielle tjenester, , 1,3, 1,7, Rumænien, 25,6, , Fødevarer, Finansielle tjenester , , 4,0, 4,2, Storbritannien, 142,8, , …, … , , 1,9, …, Sverige , 19,7, , Fødevarer, Tøj, , 1,9, 1,8, Tjekkiet, 15,9, , El, gas og andet brændsel, Transporttjenester, , 2,4, 2,6, Ungarn, 12,1, , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere, , 3,2, 3,8, Europa , uden for EU, , , , , , , , Island, •, , Fødevarer, Transporttjenester, , 1,0, 1,3, Norge, •, , El, gas og andet brændsel, Sko, , 3,4, 3,2, Schweiz, •, , El, gas og andet brændsel, Transporttjenester, , 0,7, 0,7, 1, Beregnet af Danmarks Statistik på baggrund af offentliggjorte indeks og vægte hos Eurostat. Produktgrupper er vist på trecifret COICOP-niveau., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks marts 2019, 26. april 2019 - Nr. 156, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. maj 2019, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27607

NYT: Inflationen falder i Danmark og EU

23. marts 2020, Inflationen i Danmark faldt fra 0,8 pct. i januar til 0,7 pct. i februar. I samme periode faldt inflationen i EU fra 1,7 pct. til 1,6 pct. mens den i Euroområdet faldt fra 1,4 pct. til 1,2 pct. Det er bl.a. prisændringer på fødevarer og elektricitet, der bidrager til den højere inflation i EU end i Danmark. Den danske kerneinflation (inflation eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer) steg til 1,0 pct. i februar 2020 mod 0,6 pct. i januar 2020, mens kerneinflationen forblev uændret i EU på 1,6 pct. I euroområdet var kerneinflationen ligeledes uændret på 1,3 pct., Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, ., Ungarn har den højeste inflation i EU, Ungarn havde den højeste inflation i EU i februar på 4,4 pct. Inflationen var lavest i Italien med 0,2 pct., Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, ., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), årlig ændring i pct. (inflation), , , , Produktgruppe med største vækstbidrag til inflationen, i de enkelte lande, februar 2020, 1, , Inflation, , , Vægte 2020, , Største positive vækstbidrag, , Største negative vækstbidrag, , , Jan. , 2020, Feb. , 2020 , , , , , , , pct., EU27/EU28, 2, 1.000,0, , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere, , 1,7, 1,6, Euroområdet, 806,7, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 1,4, 1,2, Euro-lande:, , , , , , , , Belgien, 30,8, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 1,4, 1,0, Cypern, 2,0, , Drift af transportmidler, Tøj, , 0,7, 1,0, Estland, 1,8, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 1,6, 2,0, Finland, 15,1, , Drift af transportmidler, Medicinske produkter og udstyr, , 1,2, 1,1, Frankrig, 162,8, , Tobak, AV/fotoudstyr og computere, , 1,7, 1,6, Grækenland, 17,9, , Transporttjenester, El, gas og andet brændsel, , 1,1, 0,4, Irland, 12,3, , Drift af transportmidler, Teleudstyr, , 1,1, 0,9, Italien, 137,5, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., El, gas og andet brændsel, , 0,4, 0,2, Letland, 2,2, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 2,2, 2,3, Litauen, 4,1, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 3,0, 2,8, Luxembourg, 2,7, , Drift af transportmidler, Teletjenester, , 2,5, 1,8, Malta, 0,9, , Fødevarer, Tøj, , 1,4, 1,1, Nederlandene, 42,9, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 1,7, 1,3, Portugal, 18,7, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Teletjenester, , 0,8, 0,5, Slovakiet, 6,3, , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere, , 3,2, 3,1, Slovenien, 3,3, , Fødevarer, Anskaffelse af køretøjer, , 2,3, 2,0, Spanien, 94,8, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 1,1, 0,9, Tyskland, 222,7, , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere, , 1,6, 1,7, Østrig, 28,0, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Teletjenester, , 2,2, 2,2, Andre EU-lande:, , , , , , , , Bulgarien, 9,7, , Fødevarer, Anskaffelse af køretøjer, , 3,4, 3,1, Danmark, 12,8, , Aviser, bøger og papirvarer, El, gas og andet brændsel, , 0,8, 0,7, Kroatien, 7,7, , Fødevarer, Transporttjenester, , 1,8, 1,2, Polen, 73,8, , Fødevarer, Tøj, , 3,8, 4,1, Rumænien, 32,1, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 3,9, 2,9, Sverige , 23,2, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 1,5, 1,3, Tjekkiet, 19,0, , Fødevarer, Teletjenester, , 3,8, 3,7, Ungarn, 15,0, , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere, , 4,7, 4,4, Europa uden, for EU-27, , , , , , , , Island, •, , Transporttjenester, Overnatning, hoteller og camping, , 0,7, 2,7, Norge, •, , Transporttjenester, El, gas og andet brændsel, , 1,7, 0,7, Schweiz, •, , Faktisk husleje, Fødevarer, , 0,2, -0,2, Storbritannien, •, , …, …, , 1,8, …, 1. Beregnet af Danmarks Statistik på baggrund af offentliggjorte indeks og vægte hos Eurostat. Produktgrupper er vist på trecifret COICOP-niveau (Classification of individual consumption by purpose).2. EU27/EU28 dækker de 28 gamle EU-medlemslande inkl. Storbritannien frem til januar 2020 og de 27 medlemslande uden Storbritannien fra og med februar 2020.Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, ., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks februar 2020, 23. marts 2020 - Nr. 111, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. april 2020, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29676

NYT: Byerhvervenes produktivitet stiger lidt

7. maj 2018, Byerhvervenes timeproduktivitet steg med 0,9 pct. fra 2016 til 2017. Det viser foreløbige beregninger. Stigningen er resultatet af en økonomisk vækst i byerhvervene på 2,8 pct. og en stigning i antallet af arbejdstimer på 1,9 pct. Byerhvervene omfatter den markedsmæssige (private) del af økonomien fraregnet råstofindvinding, boliger, udlejning af erhvervsejendomme og landbrug mv., Byerhvervenes produktivitet steg i perioden 2012-2017, Ved analyser af produktivitet anbefales det at se på udviklingen over en længere periode, da et enkelt år kan afvige fra trenden. Det gælder bl.a. i 2017, hvor produktiviteten er påvirket af en større enkeltstående betaling for patentrettigheder. Uden denne betaling ville produktivitetsudviklingen i byerhvervene være 0,7 procentpoint lavere. Det påvirker især branchen erhvervsservice, hvor produktivitetsvæksten er 5,6 procentpoint højere pga. denne effekt. Effekten er yderligere beskrevet i , Kvartalsvist nationalregnskab 4. kvt. 2017, revideret, (, Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:133, fra 5. april 2018), I perioden 2012-2017 steg byerhvervenes timeproduktivitet med gennemsnitligt 1,1 pct. pr. år. Tallet dækker over pæne stigninger i de første to år af perioden (2012 og 2013) og lav , produktivitetsudvikling i de seneste fire år , (2014-2017) med et lille fald i 2016. For perioden 2012-2017 har branchen industri bidraget mest til stigningen i byerhvervenes produktivitet., Industriens produktivitetsvækst er høj i forhold til nabolande, For industrien, som udgør omkring en fjerdedel af byerhvervene, er arbejdsproduktiviteten steget i perioden 2012-2017 med gennemsnitligt 2,7 pct. pr. år, og dermed har Danmark siden 2011 klaret sig bedre end vores nabolande. Finland, Sverige og Storbritannien har kun haft små stigninger i produktiviteten. De resterende lande har haft en gennemsnitlig stigning på omkring 1,4 pct. pr. år. Det høje tal for Danmark dækker over store stigninger i 2012 og 2013 (6,8 og 5,0 pct.), hvorefter produktivitetsvæksten faldt til et markant lavere niveau (se tabel nedenfor)., Arbejdsproduktivitet og bruttoværditilvækst (løbende priser) fordelt på erhverv, , Brutto-, værdi--, tilvækst, Arbejdsproduktiviteten , , 2017*, , 2014, , 2015*, , 2016*, , 2017*, , , 1994, -2000, 2001, -2003, 2004, -2007, 2008, -2011, 2012, -2017, *, 1994, -2017*, , mia. kr., årlig vækst i pct., , gennemsnitlig årlig vækst i pct., Byerhverv, 1, 1, 215, 0,7, 0,6, -0,6, 0,9, , 1,9, 0,8, 1,8, 0,9, 1,1, 1,4, Industri, 275, 1,2, -0,3, 3,5, 0,1, , 3,7, 2,0, 3,5, 3,9, 2,7, 3,2, Forsyningsvirksomhed, 37, -6,5, -2,4, -3,2, 4,9, , 1,0, 1,9, -2,0, 0,9, -1,3, -0,2, Bygge og anlæg, 87, 0,8, -0,4, 0,1, 1,1, , 1,1, -0,8, -1,2, 1,2, 1,6, 0,6, Tjenesteydende erhverv, 2, 816, 0,9, 1,4, -1,7, 1,2, , 1,6, 0,8, 2,2, -0,1, 0,9, 1,1, Markedsmæssig del af økonomien i alt, 1, 448, 0,9, -0,2, -0,7, 0,8, , 2,1, 1,0, 1,5, 0,8, 0,6, 1,3, * Foreløbige tal., 1, Omfatter den markedsmæssige (private) del af økonomien fraregnet landbrug, skovbrug og fiskeri, råstofindvinding, boliger og udlejning af erhvervsejendomme., 2, Byerhverv eksklusive industri, forsyningsvirksomhed og bygge og anlæg., Revisioner, I forhold til seneste offentliggørelse af , Arbejdsproduktiviteten 2016 marts-version, (, Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:208, fra 17. maj 2017) er der revideret i årene 2014-2016, og året 2017 er blevet tilføjet. , Arbejdsproduktiviteten 2017 marts-version, 7. maj 2018 - Nr. 178, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2018, Alle udgivelser i serien: Arbejdsproduktiviteten, Kontakt, Magnus Børre Eriksen, , , tlf. 29 12 27 56, Kilder og metode, Arbejdsproduktivitet beregnes som udviklingen i markedsmæssig bruttoværditilvækst (i kædede 2010-priser) pr. arbejdstime. Tallene for bruttoværditilvækst i kædede 2010-priser samt antal arbejdstimer stammer fra de løbende offentliggørelser af nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Produktivitetsudviklingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25728

NYT: 0,3 pct. vækst i BNP-indikatoren

15. maj 2019, BNP-indikatoren peger på en sæsonkorrigeret realvækst på 0,3 pct. i første kvartal 2019 sammenlignet med fjerde kvartal 2018. Fremgangen i økonomien synes dermed at fortsætte, om end mere afdæmpet end foregående kvartal. Serviceerhverv bidrager særligt til den positive vækst. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint. Usikkerheden på BNP-indikatoren må forventes at være større. Læs mere om beregningen af indikatoren i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Kilde: Baseret på beregninger, som ikke kan genfindes i statistikbanken , Fremgang i serviceerhverv, Væksten i BNP holdes oppe af fremgang i serviceerhverv og genfindes både i det private og det offentlige. Beskæftigelsen viser behersket fremgang i årets første måneder for både det offentlige og virksomheder og organisationer. , Tillidsindikatorerne, for serviceerhverv og detailhandel viser en positiv tendens i årets første kvartal. Ses der fremad, er der lidt fremgang at spore i den samlede , tillidsindikator, , som i april måned er på EU-niveau., Dansk vækst på niveau med EU, Den danske BNP-vækst ligger under det første estimat for BNP-væksten i EU på 0,5 pct., som opdateres i dag kl. 11.00. For de seneste tre kvartaler set under ét ligger væksten i Danmark på linje med væksten i EU. Væksten i USA er på 0,8 pct. , Kilde: Tal for Danmark er baseret på beregninger, som ikke kan genfindes i statistikbanken, , EUROSTAT, og , Bureau of Economic Analysis, ., Om Danmarks Statistiks , BNP-indikator, Bliv klogere på BNP med en lille film på vores nye , BNP-temaside, ., Indikatoren giver et foreløbigt estimat af BNP-væksten baseret på de indikatorer for produktionssiden af dansk økonomi, som aktuelt står til rådighed. Beregningen afspejler således udviklingen i dansk produktion samt forbrug i produktionen, mens indikatorer for efterspørgselssiden - herunder udenrigshandel, investeringer og endeligt forbrug - ikke tages i betragtning. Denne metode er valgt for at kunne gennemføre en hurtigere beregning, og fordi indikatorerne for produktionssiden erfaringsmæssigt giver det bedste estimat for væksten inden for en kort tidsramme. Indikatoren er så vidt muligt beregnet med samme kilder og metoder som i det kvartalsvise nationalregnskab. Indikatoren kan afvige fra den almindelige beregning af to primære årsager. For det første vil der være en mindre mængde data tilgængelig, når beregningen foregår på et tidligere tidspunkt. Dette er løst ved hjælp af alternative data og økonometriske estimater. For det andet er det ikke muligt at afstemme tilgang og anvendelse, da det kun er produktionssiden, der beregnes. , BNP-indikator 1. kvt. 2019, 15. maj 2019 - Nr. 186, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. august 2019, Alle udgivelser i serien: BNP-indikator, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Indikatoren giver et foreløbig estimat af BNP-væksten beregnet fra produktionssiden i et system, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat. Læs mere i notatet , Dokumentation af BNP-indikator, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27738

NYT: Uændret inflation i Danmark - faldende i EU

22. januar 2019, I december var inflationen i Danmark 0,7 pct. og dermed uændret i forhold til måneden før. I EU faldt inflationen i december til 1,7 pct. fra 2,0 pct. i november. Den danske kerneinflation (inflation ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer) var i december 0,6 pct. og dermed fortsat under kerneinflationen i EU (1,2 pct.) og i euroområdet (1,1 pct.). Den danske kerneinflation er uændret i forhold til november, mens den i EU er faldet fra 1,3 pct. i november til 1,2 pct. i december. I mange EU-lande, herunder Danmark, bidrager især varegruppen el, gas og andet brændsel meget til inflationen. I 12 ud af 28 lande er det denne varegruppe, der bidrager mest til inflationen., Danmark har ikke længere den laveste inflation, Inflationen var lavest i Portugal og Grækenland (0,6 pct.). Dermed er inflationen i Danmark ikke længere Europas laveste, hvilket er første gang siden august 2018. Norge havde i december måned den højeste inflation i Europa på 3,9 pct., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), årlig ændring i pct. (inflation), , , , Produktgruppe med største vækstbidrag til inflationen i de enkelte lande, december 2018, 1, , Inflation, , Vægte 2018, , Største positive vækstbidrag, , Største negative vækstbidrag, , , Nov. 2018 , , Dec. 2018 , , , , , , , , pct., EU, 1.000,0, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 2,0, 1,7, Euroområdet, 699,2, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 1,9, 1,6, Euro-lande:, , , , , , , , Belgien, 26,3, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 2,9, 2,2, Cypern, 1,7, , El, gas og andet brændsel, Transporttjenester, , 1,6, 1,0, Estland, 1,4, , El, gas og andet brændsel, Anskaffelse af køretøjer, , 3,2, 3,3, Finland, 13,2, , Drift af transportmidler, Daginstitutioner og social forsorg, , 1,4, 1,3, Frankrig, 141,0, , Drift af transportmidler, Teletjenester, , 2,2, 1,9, Grækenland, 15,5, , Teletjenester, Overnatning, hoteller og camping, , 1,1, 0,6, Irland, 10,2, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Transporttjenester, , 0,8, 0,8, Italien, 121,7, , El, gas og andet brændsel, Teleudstyr, , 1,6, 1,2, Letland, 1,8, , Drift af transportmidler, Charterrejser, , 2,9, 2,5, Litauen, 3,4, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 2,4, 1,8, Luxembourg, 2,3, , El, gas og andet brændsel, Teletjenester, , 2,6, 1,9, Malta, 0,7, , Fødevarer, Charterrejser, , 1,4, 1,2, Nederlandene, 35,6, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 1,8, 1,9, Portugal, 15,6, , Anskaffelse af køretøjer, Tøj, , 0,9, 0,6, Slovakiet, 5,3, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 2,0, 1,9, Slovenien, 2,7, , El, gas og andet brændsel, Anskaffelse af køretøjer, , 2,1, 1,4, Spanien, 80,5, , El, gas og andet brændsel, Teleudstyr, , 1,7, 1,2, Tyskland, 196,3, , Drift af transportmidler, AV/fotoudstyr og computere, , 2,2, 1,7, Østrig, 24,1, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Transporttjenester, , 2,3, 1,7, Andre EU-lande:, , , , , , , , Bulgarien, 8,1, , Fødevarer, Anskaffelse af køretøjer, , 3,0, 2,3, Danmark, 10,5, , El, gas og andet brændsel, Personlig pleje, , 0,7, 0,7, Kroatien, 6,4, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Tøj, , 1,3, 1,0, Polen, 61,3, , Drift af transportmidler, Finansielle tjenester, , 1,1, 0,9, Rumænien, 23,7, , Fødevarer, Finansielle tjenester, , 3,2, 3,0, Storbritannien, 143,5, , Drift af transportmidler, Finansielle tjenester , , 2,3, 2,1, Sverige , 19,6, , El, gas og andet brændsel, Teleudstyr, , 2,1, 2,2, Tjekkiet, 15,6, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Fødevarer, , 1,6, 1,6, Ungarn, 12,1, , Fødevarer, Teletjenester, , 3,2, 2,8, Europa , uden for EU, , , , , , , , Island, •, , Anskaffelse af køretøjer, Transporttjenester , , 1,5, 2,0, Norge, •, , El, gas og andet brændsel, Tøj, , 3,8, 3,9, Schweiz, •, , El, gas og andet brændsel, Medicinske produkter og udstyr , , 1,0, 0,8, 1, Beregnet af Danmarks Statistik på baggrund af offentliggjorte indeks og vægte hos Eurostat. Produktgrupper er vist på trecifret COICOP-niveau., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks december 2018, 22. januar 2019 - Nr. 22, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. februar 2019, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26889

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation