Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1381 - 1390 af 4091

    NYT: I april var hver tredje gæst udenlandsk

    9. juni 2023, I påskemåneden april var der i faktiske tal samlet 3,2 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrerhjem og campingpladser. Heraf stod danske gæster for 2,1 mio. overnatninger, mens udenlandske gæster stod for 1,1 mio. Det var især gæster fra Danmarks nærmeste nabolande - Tyskland, Sverige og Norge, der overnattede i Danmark. De stod for 517.000 af de udenlandske overnatninger i april. De sidste 20 år er andelen af overnatninger i april måned fra netop de tre nabolande faldet fra 67 pct. i april 2004 - som er den højeste andel - til 47 pct. i april 2023. De samlede udenlandske overnatningers andel af alle overnatninger i april har ligget mellem 25-35 pct. de sidste tyve år med undtagelse af april i COVID-årene 2020 og 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Hotelkapaciteten er steget markant de sidste 30 år, I april 2023 var hotelkapaciteten i Danmark på 621 hoteller. Antallet af hoteller, der er åbent for gæster i april, er steget med 185 siden statistikkens begyndelse i 1992 - en stigning på 42 pct. Antallet af hotelværelser i april er i samme periode fordoblet til 57.000, og antallet af hotelsenge er steget med 117 pct. til 118.000. I 2023 var der 1,6 mio. hotelovernatninger i april - fra april 1992 til april 2023 er antallet af hotelovernatninger tredoblet. På trods af den forøgede kapacitet overstiger antallet af hotelovernatninger udviklingen i kapaciteten. Kapacitetsudnyttelsen i værelser i april har udviklet sig fra 42 pct. i 1992 til 58 pct. i 2023., Stabilt niveau i den sæsonkorrigerede opgørelse, Når der korrigeres for normale sæsonudsving, endte det samlede antal overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem i april 2023 med et fald på 0,1 pct. i forhold til marts 2023. Set over perioden februar-april var der et fald på 0,8 pct. i forhold til de foregående tre måneder., Overnatninger, faktiske tal,  , April, Æn-, dring, Året til dato, Æn-, dring,  , 2022, 2023,  , 2022, 2023,  ,  , 1.000, pct., 1.000, pct., I alt, 3, 145,2, 3, 169,9, 1, 7, 135,9, 8, 073,7, 13, Heraf danske, 2, 214,5, 2, 060,0, -7, 5, 229,3, 5, 463,5, 4, Øst for Storebælt, 1, 345,0, 1, 439,2, 7, 3, 341,2, 4, 120,2, 23, Vest for Storebælt, 1, 800,1, 1, 730,7, -4, 3, 794,7, 3, 953,5, 4, Hoteller mv. , 1, 523,3, 1, 553,2, 2, 4, 130,8, 4, 851,9, 17, Heraf danske, 993,1, 920,6, -7, 2, 892,8, 3, 099,3, 7, Øst for Storebælt, 893,4, 971,4, 9, 2, 372,5, 2, 984,6, 26, Vest for Storebælt, 629,9, 581,8, -8, 1, 758,3, 1, 867,3, 6, Feriecentre, 410,3, 438,6, 7, 1, 069,5, 1, 205,8, 13, Heraf danske, 309,6, 306,0, -1, 913,1, 989,1, 8, Øst for Storebælt, 88,5, 90,5, 2, 239,1, 266,5, 11, Vest for Storebælt, 321,9, 348,0, 8, 830,4, 939,3, 13, Campingpladser, 998,0, 934,3, -6, 1, 370,2, 1, 298,7, -5, Heraf danske, 790,2, 716,9, -9, 1, 104,6, 1, 026,3, -7, Øst for Storebælt, 209,9, 191,0, -9, 320,5, 306,5, -4, Vest for Storebælt, 788,1, 743,3, -6, 1, 049,7, 992,2, -5, Vandrerhjem, 213,5, 243,9, 14, 565,4, 717,3, 27, Heraf danske, 121,6, 116,5, -4, 318,8, 348,8, 9, Øst for Storebælt, 153,2, 186,3, 22, 409,1, 562,6, 38, Vest for Storebælt, 60,3, 57,6, -5, 156,3, 154,7, -1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem, sæsonkorrigerede tal. 2022-2023,  , Nov., Dec., Jan., Feb., Mar., Apr.,  , Feb.-apr./, nov.-jan., Apr./, mar.,  , 1.000,  , pct., I alt, 3, 324,9, 3, 413,9, 3, 289,6, 3, 349,3, 3, 303,0, 3, 300,0,  , -0,8, -0,1, Hoteller, 1, 594,0, 1, 612,2, 1, 518,0, 1, 607,2, 1, 589,2, 1, 611,3,  , 1,8, 1,4, Feriecentre, 399,2, 391,4, 408,9, 396,2, 415,8, 415,2,  , 2,3, -0,1, Camping, 1, 111,1, 1, 149,2, 1, 117,3, 1, 110,6, 1, 061,0, 1, 032,4,  , -5,1, -2,7, Vandrerhjem, 220,6, 261,1, 245,3, 235,4, 236,9, 241,1,  , -1,9, 1,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist1, Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. april 2023, 9. juni 2023 - Nr. 205, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. juli 2023, Alle udgivelser i serien: Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv., Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Lystbådestatistikken er ikke sæsonkorrigeret. Anvendelsen af sæsonkorrektion er behæftet med usikkerhed. Dette gør sig især gældende ved helligdage som påske og pinse, der ligger i forskellige måneder fra år til år. Hvis påskeferien ligger i såvel marts som starten af april, vil sæsonkorrektionen være særlig usikker., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45414

    NYT: Stabil ressourceproduktivitet

    14. december 2018, Ressourceproduktiviteten har været stabil og ligget mellem 14.000 og 15.000 kr. pr. ton siden 2013. Ressourceproduktiviteten udtrykker, hvor meget værdi (opgjort som BNP) der skabes pr. ton materialer, vi bruger. I perioden fra 1993 til 2017 er ressourceproduktiviteten steget med 35 pct. fra 10.800 kr. pr. ton til 14.500 kr. pr. ton med maksimum i 2010 (15.500 kr. pr. ton). Udsvingene kan især forklares ved aktiviteter inden for bygge og anlæg. De år, hvor ressourceproduktiviteten falder, er sammenfaldende med de år, hvor der er høj aktivitet inden for bygge og anlæg. Det skyldes, at bygge- og anlægsbranchen har et stort forbrug af tunge råvarer og materialer., En indikator for FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, Ressourceproduktiviteten er en af indikatorerne for FN's verdensmål for bæredygtig udvikling: , Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion., Her opgøres den dog omvendt som indenlandsk materialeanvendelse pr. BNP. Se mere på , www.dst.dk/SDG, ., Indenlandsk materialeanvendelse, Den indenlandske materialeanvendelse (DMC) pr. indbygger var 24,3 ton i 2017. I perioden 1993 til 2017 har den svinget mellem 21,0 og 29,5 ton DMC pr. indbygger. Den indenlandske materialeanvendelse opgøres som vægten af de ressourcer, der udvindes fra dansk natur tillagt vægten af de varer, der importeres og fratrukket vægten af eksporten. DMC er en indikator for den samlede mængde materialer, der i perioden er tilgået økonomien, og som stadig er på det geografiske område.  , Ikke-metalliske mineraler og produkter udgjorde 50 pct. af den indenlandske materialeanvendelse i 2017, heraf udgjorde sand og grus 88 pct. Biomasse og fossil energi udgjorde hhv. 30 pct. og 19 pct. , Dansk økonomis fysiske materialestrømme fordelt på produkttyper. 2017,  , Dansk , ressource, indvinding, 1., Import, 2., Direkte , materiale-, input , (3=1+2), 3., Eksport, 4., Indenlandsk , materiale-, anvendelse , (5=3-4), 5.,  , mio. ton, I alt, 116,5, 67,0, 183,5, 44,1, 139,5, Biomasse, 38,4, 16,9, 55,3, 13,0, 42,3, Metalliske mineraler og produkter heraf, 0,0, 6,0, 6,0, 5,3, 0,7, Ikke-metalliske mineraler og produkter heraf, 67,4, 10,1, 77,6, 8,1, 69,4, Fossil energi og produkter heraf, 10,7, 29,4, 40,0, 13,4, 26,7, Andre produkter, 0,0, 3,5, 3,5, 2,6, 0,9, Affald til endelig anvendelse og deponering, 0,0, 1,1, 1,1, 1,7, -0,5, Materialestrømmene i 2017 er specificeret i tabellen. Den indenlandske anvendelse af ikke-metalliske mineraler og produkter samt biomasse er næsten udelukkende baseret på dansk ressourceindvinding, mens forbruget af fossil energi svarer til den importerede mængde., Materialestrømsregnskab 2017, 14. december 2018 - Nr. 482, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. december 2019, Alle udgivelser i serien: Materialestrømsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på en række statistikker om dansk ressourceudvinding samt udenrigshandelsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29304

    NYT: Næsten 5 mio. overnatninger i første kvartal

    11. maj 2023, I første kvartal af 2023 var der i faktiske tal næsten 5 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrerhjem og campingpladser. Det er en stigning på 23 pct. sammenlignet med første kvartal sidste år. Turisterne har i årets første tre måneder især overnattet på hoteller, hvor der i alt var 3,3 mio. overnatninger. Af de samlede hotelovernatninger blev 1,8 mio. foretaget med ferie som formål, mens 1,5 mio. blev foretaget som forretningsrejse. I løbet af de sidste 20 år er andelen af forretningsrejsende i første kvartal faldet fra ca. 65 pct. til 45-50 pct. af hotelovernatningerne. Den modsatte udvikling ses i ferieovernatningerne, der er gået fra en andel på ca. 30 pct. af overnatningerne på hoteller i 2004 til ca. 50 pct. i 2023. De samlede hotelovernatninger i første kvartal er mere end fordoblet de sidste 20 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Stigning i overnatninger øst for Storebælt, Der var i marts i alt 1,9 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem - en stigning på 7 pct. sammenlignet med marts 2022. Stigningen er baseret på, at der øst for Storebælt var flere overnatninger sammenlignet med sidste år. Danskerne foretog i alt 1,3 mio. overnatninger, mens udenlandske gæster i alt foretog 595.000. De udenlandske gæster overnattede især på hoteller og vandrerhjem i Region Hovedstaden, med i alt 417.000 udenlandske overnatninger ud af Regionens samlede 420.000 udenlandske overnatninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Fald når der korrigeres for normale sæsonudsving, Når der korrigeres for normale sæsonudsving, endte det samlede antal overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem i marts 2023 med et fald på 1,4 pct. i forhold til februar 2023. Set over perioden januar-marts var der et fald på 1,0 pct. i forhold til de foregående tre måneder., Overnatninger, faktiske tal,  , Marts, Æn-, dring, Året til dato, Æn-, dring,  , 2022, 2023,  , 2022, 2023,  ,  , 1.000, pct., 1.000, pct., I alt, 1, 808,0, 1, 939,9, 7, 3, 990,7, 4, 916,5, 23, Heraf danske, 1, 336,2, 1, 345,2, 1, 3, 014,8, 3, 414,1, 13, Øst for Storebælt, 908,7, 1, 038,0, 14, 1, 996,1, 2, 682,8, 34, Vest for Storebælt, 899,3, 901,9, 0, 1, 994,6, 2, 233,7, 12, Hoteller mv. , 1, 199,9, 1, 298,5, 8, 2, 607,5, 3, 283,1, 26, Heraf danske, 853,3, 859,5, 1, 1, 899,7, 2, 176,9, 15, Øst for Storebælt, 672,2, 780,5, 16, 1, 479,0, 1, 997,7, 35, Vest for Storebælt, 527,7, 517,9, -2, 1, 128,5, 1, 285,4, 14, Feriecentre, 263,0, 271,8, 3, 659,2, 775,5, 18, Heraf danske, 240,3, 242,4, 1, 603,5, 691,4, 15, Øst for Storebælt, 65,0, 59,5, -8, 150,7, 176,0, 17, Vest for Storebælt, 198,0, 212,3, 7, 508,5, 599,6, 18, Campingpladser, 176,2, 177,0, 0, 372,2, 367,3, -1, Heraf danske, 144,1, 146,7, 2, 314,4, 312,0, -1, Øst for Storebælt, 49,1, 47,7, -3, 110,5, 115,7, 5, Vest for Storebælt, 127,1, 129,2, 2, 261,7, 251,6, -4, Vandrerhjem, 169,0, 192,7, 14, 351,9, 490,5, 39, Heraf danske, 98,6, 96,5, -2, 197,2, 233,7, 19, Øst for Storebælt, 122,4, 150,2, 23, 255,9, 393,3, 54, Vest for Storebælt, 46,6, 42,5, -9, 96,0, 97,2, 1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem, sæsonkorrigerede tal. 2022-2023,  , Okt., Nov., Dec., Jan., Feb., Mar.,  , Jan.-mar./, okt.-dec., Mar./, feb.,  , 1.000,  , pct., I alt, 3, 283,5, 3, 358,3, 3, 444,5, 3, 289,6, 3, 370,8, 3, 324,9,  , -1,0, -1,4, Hoteller, 1, 576,6, 1, 591,4, 1, 608,6, 1, 509,1, 1, 595,3, 1, 578,6,  , -2,0, -1,0, Feriecentre, 421,6, 396,5, 387,5, 405,9, 394,9, 413,5,  , 0,7, 4,7, Camping, 1, 063,0, 1, 142,1, 1, 194,4, 1, 139,4, 1, 148,8, 1, 097,0,  , -0,4, -4,5, Vandrerhjem, 222,3, 228,3, 254,0, 235,3, 231,8, 235,8,  , -0,3, 1,7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist1, Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. marts 2023, 11. maj 2023 - Nr. 163, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. juni 2023, Alle udgivelser i serien: Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv., Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Lystbådestatistikken er ikke sæsonkorrigeret. Anvendelsen af sæsonkorrektion er behæftet med usikkerhed. Dette gør sig især gældende ved helligdage som påske og pinse, der ligger i forskellige måneder fra år til år. Hvis påskeferien ligger i såvel marts som starten af april, vil sæsonkorrektionen være særlig usikker., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45413

    NYT: 4 mænd for hver kvinde i virksomhedsbestyrelser

    29. november 2018, Kvinder udgjorde 19 pct. af bestyrelsesmedlemmerne i danske selskaber i 2017. I direktionerne var andelen af kvinder 15 pct. Det fremgår af en helt ny officiel statistik over medlemmer af bestyrelser og direktioner i virksomheder, som fremover vil blive udarbejdet årligt ud fra data i Erhvervsstyrelsens såkaldte Deltagerregister. I alt var der registreret 165.800 bestyrelsesmedlemmer i 132.700 selskaber, hvoraf 133.100 var mænd, og 31.100 var kvinder. I virksomhedernes direktioner var der 183.800 direktionsmedlemmer, 155.100 mænd og 26.900 kvinder, svarende til hhv. 84 og 15 pct., Flest kvinder i mindre virksomheder, Der er forskel på kvindernes andel i bestyrelsesposterne, når man sammenligner firmaernes forskellige størrelsesgrupper. Den største kvindeandel findes således i firmaer med 1-9 ansatte. Her var der 21 pct. kvinder. Færrest finder man i firmaer med 50-249 ansatte. Her udgjorde kvinderne kun 14 pct. af bestyrelsesmedlemmerne., Bestyrelsesmedlemmer har erhvervsfaglige uddannelser, 45.000 bestyrelsesmedlemmer havde en erhvervsfaglig uddannelse, og udgjorde med 27 pct. den største uddannelsesgruppe. Til sammenligning udgør denne gruppe 30 pct. af befolkningen mellem 15 og 69 år. Herefter fulgte personer med lange videregående uddannelser med 36.700 og mellemlange uddannelser med 28.100 personer, svarende til hhv. 22 og 17 pct. Det typiske bestyrelsesmedlem er mellem 40 og 60 år. Denne aldersgruppe udgør tilsammen godt 50 pct. af alle bestyrelsesmedlemmer, med i alt 83.000 personer. Til sammenligning udgør de 40-60 årige 32 pct. af befolkningen over 15 år. De fleste bestyrelsesmedlemmer bor i Østjylland. Her bor der 25.000 personer, svarende til 15 pct. Herefter fulgte Sydjylland og Nordsjælland med hver 11 pct., Kvinder er oftest repræsenteret i bestyrelser i sundhed og socialvæsen, Kvindernes andel i bestyrelsesposter var højest i brancherne , sundhed og socialvæsen, (31 pct.) og , finansiering og forsikring, (26 pct.). Den laveste andel af kvinder i bestyrelser findes i brancherne , energiforsyning, (10 pct.), , information og kommunikation, (12 pct.) og , kultur og fritid, (13 pct.). Der var flest personer, der besad en bestyrelsespost i brancherne , handel, og , industri, , hvor der var hhv. 36.300 og 21.800 personer. Heraf udgjorde kvinderne 18 og 16 pct. , Medlemmer af bestyrelser og direktioner. 2017,  , Bestyrelse, Direktion, Bestyrelse, Direktion,  , antal medlemmer, andel i pct., I alt, 165, 785, 183, 798, 100, 100,  ,  ,  ,  ,  , Mænd, 133, 112, 155, 089, 80, 84, Kvinder, 31, 128, 26, 844, 19, 15, Uoplyst, 1, 545, 1, 865, 1, 1,  ,  ,  ,  ,  , Grundskole, 12, 435, 19, 791, 8, 11, Gymnasiale uddannelser mv., 12, 448, 15, 058, 8, 8, Erhvervsfaglige uddannelser, 44, 970, 64, 555, 27, 35, Korte videregående uddannelser, 9, 562, 13, 078, 6, 7, Mellemlange videregående- og bacheloruddannelser, 28, 087, 26, 956, 17, 15, Lange videregående uddannelser mv., 36, 653, 29, 689, 22, 16, Uoplyst uddannelse, 21, 630, 14, 671, 13, 8,  ,  ,  ,  ,  , Under 20 år, 196, 208, 0, 0, 20-29 år, 3, 675, 6, 691, 2, 4, 30-39 år, 13, 053, 23, 608, 8, 13, 40-49 år, 36, 780, 50, 305, 22, 27, 50-59 år, 46, 204, 50, 106, 28, 27, 60-69 år, 28, 302, 26, 267, 17, 14, 70 år og derover, 17, 072, 14, 157, 10, 8, Uoplyst alder, 20, 629, 12, 590, 12, 7,  ,  ,  ,  ,  , Landsdel Byen København, 16, 038, 22, 424, 10, 12, Landsdel Københavns omegn, 15, 295, 18, 353, 9, 10, Landsdel Nordsjælland, 17, 972, 19, 886, 11, 11, Landsdel Bornholm, 517, 764, 0, 0, Landsdel Østsjælland, 6, 533, 8, 896, 4, 5, Landsdel Vest- og Sydsjælland, 9, 364, 13, 847, 6, 8, Landsdel Fyn, 10, 456, 12, 918, 6, 7, Landsdel Sydjylland, 18, 126, 19, 444, 11, 11, Landsdel Østjylland, 24, 964, 26, 726, 15, 15, Landsdel Vestjylland, 11, 906, 12, 251, 7, 7, Landsdel Nordjylland, 13, 985, 15, 699, 8, 9, Uoplyst landsdel, 20, 629, 12, 590, 12, 7, Medlemmer af bestyrelser og direktioner 2017, 29. november 2018 - Nr. 450, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. november 2019, Alle udgivelser i serien: Medlemmer af bestyrelser og direktioner, Kontakt, Kalle Emil Holst Hansen, , , tlf. 21 58 48 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Erhvervsstyrelsens deltagerregister, hvor selskaber er forpligtede til selv at rapportere informationer om personer mv., der har tilknytning til selskabet, hvorfor der bør være fuld dækning af alle selskabers ledelsesorganer., Statistikken er afgrænset til private selskaber af typen anparts-, aktie- og iværksætterselskaber over Danmarks Statistiks bagatelgrænse. , Personer kan indgå flere gange i statistikken. Såfremt en person indgår både i en virksomheds direktion, samt i dennes bestyrelse, vil vedkommende tælle i begge roller. Endvidere tæller en person flere gange, hvis vedkommende fx er medlem af bestyrelsen i flere selskaber., Der er en række personer, hvor det ikke er muligt at identificere baggrundsoplysninger som køn, uddannelse mv., fx fordi bestyrelsesmedlemmet ikke er en del af den danske befolkning. For variablen køn har Danmarks Statistik reduceret omfanget af ¿uoplyst køn¿, gennem en kodning af køn på baggrund af personnavne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31438

    NYT: CO2 fra biomasse udgør 31 pct. af drivhusgasser

    14. september 2023, I 2022 blev der udledt 20,2 mio. ton CO, 2, fra afbrænding af biomasse i Danmark, hvilket udgjorde 31 pct. af den samlede udledning af drivhusgasser fra aktiviteter i Danmark. Når CO, 2, fra afbrænding af biomasse medregnes er de samlede udledninger af drivhusgasser fra aktiviteter i Danmark faldet fra 78,2 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 1990 til 64,3 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2022. Det svarer til et fald på 18 pct. Når udledningen af drivhusgasser opgøres uden CO, 2, fra afbrænding af biomasse er der i samme periode sket et fald på 41 pct. til 44,1 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2022. Udledningen af CO, 2, fra afbrænding af biomasse er steget næsten 400 pct. siden 1990. Se mere om bl.a. import og typer af biomasse i artiklen , Bag tallene, . Udledningen fra aktiviteter i Danmark af drivhusgasser ekskl. CO, 2, fra afbrænding af biomasse har været svagt stigende siden 2020. I 2022 bidrog landbrug, skovbrug og fiskeri med 31 pct., industri med 13 pct. og husholdninger med 15 pct. af disse udledninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, 17 pct. mindre drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri siden 1990, Udledninger af drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri er fra 1990 til 2022 reduceret med 17 pct. til 14 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter. Niveauet har stort set været uændret siden 2011. I 2022 fordeler udledningen sig på 51 pct. fra metan især fra dyrehold, 34 pct. fra lattergas især fra brug af kvælstofholdig gødning og 15 pct. fra CO, 2, især fra energiforbrug og kalkning af landbrugsjord. Udledningen af metan er faldet mindre end 2 pct. fra 1990 til 2022, mens udledningen af CO, 2, og lattergas er faldet 33 pct. hhv.  27 pct. i samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, 29 pct. mindre drivhusgasser fra industri siden 1990, Udledningen af drivhusgasser fra industrien er faldet fra 8,3 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 1990 til 5,9 mio. ton i 2022. Det svarer til et fald på 29 pct. Det største fald ses i 2007-2009, hvor særligt plast-, glas-, og betonindustriens udledninger faldt fra 3,8 til 2,1 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter. Faldet i udledningen i 2007-2009 kan tilskrives finanskrisen. Udledningerne fra industrien er stort set uændrede fra 2009 til 2022 - dog med en stigning inden for plast-, glas-, og betonindustri som følge af stigende aktivitet inden for bygge og anlæg. I 2021 fordelte drivhusgasudledningerne sig med 52 pct. fra plast-, glas-, og betonindustri, 16 pct. fra olieraffinaderier, 15 pct. fra føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 12 pct. fra øvrige industri og 4 pct. fra kemisk industri., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Emissionsregnskab 2022, 14. september 2023 - Nr. 317, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. september 2024, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46703

    NYT: Markant højere stigning i forbrugerpriserne

    11. februar 2019, Det samlede forbrugerprisindeks steg 1,3 pct. i januar 2019 i forhold til samme måned sidste år. Det er en markant stigning i forhold til december 2018, hvor den årlige stigning var 0,8 pct. , Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, trækker isoleret set den årlige stigning i januar op i forhold til december. Det skyldes især prisændringer på kød samt brød og kornprodukter. Omvendt trækker , restauranter og hoteller, mindre op i den årlige stigning i januar i forhold til december. Det er især prisfald på hotelovernatninger i januar, der trækker årsstigningen ned., Fjernvarme og legetøj trak indekset op, Fra december til januar steg forbrugerprisindekset 0,2 pct. Isoleret set trak prisstigninger på fjernvarme og legetøj indekset op med 0,24 procentpoint., Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint,  , Dec. 2018 - jan. 2019,  ,  , Jan. 2018 - jan. 2019,  ,  , pct. ,  ,  ,  , pct., Månedlig ændring i,  ,  ,  , Årlig ændring i,  ,  , forbrugerprisindekset,  , 0,2,  , Forbrugerprisindekset,  , 1,3,  , vægt i , FPI , i pct., Vækst-, bidrag , i procent-, point ,  ,  , vægt i , FPI , i pct., Vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag,  ,  ,  , Største positive bidrag,  ,  , Fjernvarme, 1,99, 0,16,  , Husleje, 21,03, 0,24, Legetøj, 0,65, 0,08,  , Charterrejser, 1,57, 0,11, Chokolade mv., 1,63, 0,05,  , Tjenester ifm. kultur, 2,84, 0,08, Største negative bidrag,  ,  ,  , Største negative bidrag,  ,  , Tøj, 3,52, -0,27,  , Computere, 0,66, -0,07, Elektricitet, 2,51, -0,11,  , Benzin, 1,80, -0,04, Hotelovernatninger mv., 0,60, -0,08,  , Mobiltjenester, 0,63, -0,04, Største forbrugerprisstigninger i over et år, I september 2018 nåede den årlige forbrugerprisstigning et lavpunkt på 0,6 pct. Siden har årsstigningen været tiltagende, og i januar 2019 var stigningen oppe på 1,3 pct. Dette er den største årlige stigning siden november 2017, hvor stigningen ligeledes var 1,3 pct. , Prisstigninger på både tjenester og varer, Januars årsstigning på tjenester var 1,6 pct. mod 1,4 pct. måneden før, hvilket især kan tilskrives prisstigninger på vandafledningsafgift og teletjenester. Årsstigningen på varer var ligeledes højere. I januar steg priserne med 1,0 pct. i forhold til samme måned sidste år. Dette hænger bl.a. sammen med prisstigninger på fjernvarme og fødevarer fra december til januar., Størst prisstigning på uddannelse det seneste år, Uddannelse, havde den største prisstigning i januar i forhold til samme måned sidste år. Stigningen på 2,9 pct. skyldes højere priser for bl.a. at gå på privatskole. , Kommunikation, havde det største prisfald på 0,7 pct., hvilket bl.a. skyldes lavere priser på køb af mobiltelefoner., Højere priser på vin den seneste måned., Den seneste måned har , alkoholiske drikkevarer og tobak, haft den største prisstigning. Prisstigningen på 2,2 pct. skyldes hovedsageligt højere priser på vin. , Beklædning og fodtøj, faldt 7,4 pct., hvilket især skyldes vinterudsalget på tøj., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nyt vægtgrundlag og ændret behandling af medielicens., Fra januar 2019 benytter forbruger- og nettoprisindekset samt det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) et nyt vægtgrundlag. Det nye vægtgrundlag kan findes på , www.dst.dk/doku/forbrugerprisindeks, . , Fra og med januar 2019 indgår medielicens ikke længere i forbrugerprisindekset. Ændringen er foretaget bl.a. for at sikre konsistens mellem økonomiske statistikker og efter ønske fra det europæiske statistikbureau Eurostat. De vurderer, at den danske medielicens skal betragtes som en skat snarere end som forbrug af en tjeneste. Det har den konsekvens, at 2019-faldet i medielicensbetalingen som følge af medieforliget, hvor der sker en gradvis omlægning til skatteopkrævning, ikke indgår i prisindekset., Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP),  ,  , 2018, 2019, Ændring,  , Vægte pr., januar 2019, Januar,  , December, Januar, Dec. 2018, - jan. 2019, Dec. 2017, - dec. 2018, Jan. 2018, - jan. 2019,  ,  , indeks 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 101,0, 102,1, 102,3, 0,2, 0,8, 1,3, Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, 11,84, 103,0, 102,7, 104,1, 1,4, -0,2, 1,1, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,28, 101,7, 101,7, 103,9, 2,2, 1,7, 2,2, Beklædning og fodtøj, 4,37, 89,4, 98,3, 91,0, -7,4, 0,0, 1,8, Bolig, 29,72, 102,3, 103,6, 103,8, 0,2, 1,5, 1,5, Boligudstyr, husholdningstjenester, 5,34, 96,7, 96,3, 97,4, 1,1, -1,2, 0,7, Sundhed, 2,98, 100,1, 101,7, 101,7, 0,0, 0,9, 1,6, Transport, 12,41, 100,2, 101,3, 101,2, -0,1, 0,7, 1,0, Kommunikation, 2,12, 86,7, 85,0, 86,1, 1,3, -2,0, -0,7, Fritid og kultur, 11,31, 101,1, 102,4, 103,8, 1,4, 1,6, 2,7, Uddannelse, 0,85, 108,0, 110,4, 111,1, 0,6, 2,7, 2,9, Restauranter og hoteller, 6,28, 103,5, 105,4, 104,4, -0,9, 1,7, 0,9, Andre varer og tjenester, 9,51, 103,7, 103,3, 104,1, 0,8, -0,2, 0,4, Varer, 47,59, 98,0, 98,8, 99,0, 0,2, 0,0, 1,0, Tjenester, 52,41, 103,7, 105,1, 105,4, 0,3, 1,4, 1,6, Forbrugerprisindeks ekskl. energi og,  ,  ,  ,  ,  , ikke-forarbejdede fødevarer, 87,17, 101,1, 102,2, 102,5, 0,3, 0,7, 1,4,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nettoprisindeks i alt, •, 101,3, 102,4, 102,6, 0,2, 0,8, 1,3, HICP i alt, •, 100,6, 101,6, 101,8, 0,2, 0,7, 1,2, HICP-CT i alt, •, 100,9, 102,0, 102,2, 0,2, 0,7, 1,3, Forbruger- og nettoprisindeks januar 2019, 11. februar 2019 - Nr. 43, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27691

    NYT: Hotel- og campingovernatninger bidrog til rekordår

    11. februar 2019, Antallet af overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem var 0,8 pct. højere i december end i november, når der korrigeres for normale sæsonudsving. 2018 som helhed blev et nyt rekordår. De væsentligste faktorer for væksten i 2018 var 475.000 eller 6 pct. flere hotelovernatninger i Region Hovedstaden og 454.000 eller 4 pct. flere campingovernatninger på landsplan efter en solrig sommer., Kun feriecentrene havde tilbagegang, 2018 var endnu et rekordår med næsten 34,3 mio. overnatninger i faktiske tal på hoteller, feriecentre, vandrerhjem, campingpladser og i lystbådehavne. Det er 1,24 mio. eller 4 pct. flere overnatninger end i det hidtidige rekordår 2017. Især flere overnatninger på hoteller og campingpladser bidrog som tidligere nævnt til stigningen. Samtidig gik vandrerhjem og lystbådehavne markant frem med stigninger på 12 og 16 pct. Det var kun feriecentrene, som gik ud af 2018 med lidt færre overnatninger end året før. , Markant skift i overnatningsmønster, I perioden 1998-2010 var camping den mest populære overnatningsform, men i 2011 overtog hotellerne førstepladsen og har beholdt den siden. Siden 1998 er campingovernatningerne steget med 1 pct., mens hotelovernatningerne er steget med 82 pct. I Region Hovedstaden alene er værelseskapaciteten på hoteller mere end fordoblet fra december 1998 til december 2018, og belægningsgraden er steget fra 50 til 61 pct. , Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, sæsonkorrigerede tal. 2018,  , Juli,  , Aug.,  , Sept.,  , Okt.,  , Nov.,  , Dec.,  ,  , Okt.- dec./, juli - sept. , Dec./, nov.,  , 1.000,  , pct., I alt, 1, 815,0, 1, 829,9, 1, 873,8, 1, 880,1, 1, 917,8, 1, 933,3, 3,9, 0,8, Hoteller , 1, 313,1, 1, 335,8, 1, 359,5, 1, 359,8, 1, 382,7, 1, 382,8,  , 2,9, 0,0, Feriecentre, 323,7, 309,3, 323,7, 325,1, 340,1, 340,3,  , 5,1, 0,1, Vandrerhjem, 178,1, 184,7, 190,6, 195,2, 195,0, 210,2,  , 8,5, 7,8, Overnatninger, faktiske tal,  , December, Æn-, dring, Hele året, Æn-, dring,  , 2017, 2018,  , 2017, 2018,  ,  , 1.000, pct., 1.000, pct., I alt, 1, 297,0, 1, 364,7, 5, 33, 025,6, 34, 270,2, 4, Heraf danske, 758,3, 804,3, 6, 20, 664,6, 21, 164,7, 2, Øst for Storebælt, 787,9, 851,8, 8, 14, 178,6, 14, 949,2, 5, Vest for Storebælt, 509,2, 512,9, 1, 18, 847,0, 19, 321,0, 3, Hoteller mv. , 944,9, 987,0, 4, 15, 547,0, 15, 997,6, 3, Heraf danske, 526,0, 550,0, 5, 8, 684,1, 8, 883,4, 2, Øst for Storebælt, 630,4, 681,0, 8, 9, 242,1, 9, 692,4, 5, Vest for Storebælt, 314,5, 306,0, -3, 6, 304,8, 6, 305,2, 0, Feriecentre, 148,2, 160,3, 8, 3, 908,1, 3, 856,3, -1, Heraf danske, 119,3, 128,4, 8, 2, 688,3, 2, 707,7, 1, Øst for Storebælt, 34,8, 37,2, 7, 913,5, 887,4, -3, Vest for Storebælt, 113,4, 123,1, 9, 2, 994,6, 2, 968,9, -1, Campingpladser, 94,7, 95,8, 1, 10, 669,3, 11, 123,0, 4, Heraf danske, 79,5, 79,0, -1, 7, 925,8, 8, 052,0, 2, Øst for Storebælt, 31,0, 31,1, 1, 2, 333,2, 2, 403,2, 3, Vest for Storebælt, 63,7, 64,7, 2, 8, 336,1, 8, 719,8, 5, Vandrerhjem, 109,3, 121,6, 11, 1, 991,9, 2, 235,5, 12, Heraf danske, 33,5, 46,9, 40, 910,4, 984,4, 8, Øst for Storebælt, 91,7, 102,5, 12, 1, 393,2, 1, 644,3, 18, Vest for Storebælt, 17,6, 19,2, 9, 598,7, 591,2, -1, Lystbådehavne, •, •, •, 909,3, 1, 057,8, 16, Heraf danske, •, •, •, 456,0, 537,2, 18, Øst for Storebælt, •, •, •, 296,6, 321,9, 9, Vest for Storebælt, •, •, •, 612,7, 735,9, 20, Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. december 2018, 11. februar 2019 - Nr. 45, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv., Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Lystbådestatistikken er ikke sæsonkorrigeret. Anvendelsen af sæsonkorrektion er behæftet med usikkerhed. Dette gør sig især gældende ved helligdage som påske og pinse, der ligger i forskellige måneder fra år til år. Hvis påskeferien ligger i såvel marts som starten af april, vil sæsonkorrektionen være særlig usikker., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27643

    NYT: Efterårsferiemåneden slog overnatningsrekord

    7. december 2018, Oktober er synonymt med efterårsferie. I år var endnu en rekord-oktober med mere end 1,9 mio. overnatninger på de danske hoteller, feriecentre og vandrerhjem - en stigning på 5 pct. sammenlignet med oktober 2017. På bare tre år - siden oktober 2015 - er antallet af overnatninger i oktober steget med 11 pct. Når der korrigeres for normale sæsonudsving, var det samlede antal overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem dog uændret i oktober sammenlignet med september., Danskere tager især på feriecenter i juli og oktober, Ser man alene på overnatninger foretaget af danske gæster på feriecentre, er de i faktiske tal især koncentreret i månederne juli og oktober. I 2018 lå 19 pct. af det samlede antal danske feriecenterovernatninger år til dato i juli, mens 12 pct. lå i oktober. Januar var med en andel på 5 pct. måneden med færrest danske overnatninger på feriecentrene. Til sammenligning er sæsonmønstret for danske overnatninger på hoteller mere jævnt fordelt med andele på 11-13 pct. i månederne maj-oktober og andele på 7-9 pct. i månederne januar-april. , Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, sæsonkorrigerede tal. 2018,  , Maj,  , Juni,  , Juli,  , Aug.,  , Sept.,  , Okt.,  ,  , Aug. - okt./, maj - juli , Okt./, sept.,  , 1.000,  , pct., I alt, 1, 846,0, 1, 764,5, 1, 807,2, 1, 821,1, 1, 864,3, 1, 868,7, 2,5, 0,2, Hoteller , 1, 321,8, 1, 290,5, 1, 306,0, 1, 327,4, 1, 350,3, 1, 349,2,  , 2,8, -, 0,1, Feriecentre, 338,8, 294,1, 323,4, 309,0, 323,3, 324,2,  , 0,0, 0,3, Vandrerhjem, 185,4, 179,9, 177,9, 184,7, 190,7, 195,2,  , 5,1, 2,4, Udviklingen i overnatninger og flypassagerer følges ad, Sammenligner man antallet af overnatninger på de danske hoteller, feriecentre og vandrerhjem i oktober 2018 med samme måned i 2017, er der sket en stigning på 5 pct. Ifølge Trafikstyrelsens luftfartsstatistik steg antallet af flypassagerer i de danske lufthavne med 4 pct. i samme periode. Den parallelle udvikling i antallet af flypassagerer og antallet af overnatninger ses også på længere sigt. Over de seneste ti år er antallet af passagerer i oktober i danske lufthavne steget med næsten 45 pct., og for overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjems vedkommende er stigningen på 43 pct. , Overnatninger, faktiske tal,  , Oktober, Æn-, dring, Året til dato, Æn-, dring,  , 2017, 2018,  , 2017, 2018,  ,  , 1.000, pct., 1.000, pct., I alt, 2, 175,4, 2, 280,9, 5, 30, 157,5, 31, 182,0, 3, Heraf danske, 1, 377,9, 1, 461,5, 6, 18, 900,9, 19, 254,9, 2, Region Hovedstaden og Sjælland, 1, 038,2, 1, 106,4, 7, 12, 528,7, 13, 096,4, 5, Resten af Danmark, 1, 137,2, 1, 174,5, 3, 17, 628,8, 18, 085,6, 3, Hoteller mv. , 1, 297,7, 1, 357,4, 5, 13, 462,0, 13, 709,7, 2, Heraf danske, 765,2, 816,9, 7, 7, 465,1, 7, 551,8, 1, Region Hovedstaden og Sjælland, 754,8, 810,7, 7, 7, 940,1, 8, 199,0, 3, Resten af Danmark, 542,9, 546,7, 1, 5, 521,9, 5, 510,6, 0, Feriecentre, 383,1, 386,9, 1, 3, 564,8, 3, 493,7, -2, Heraf danske, 288,9, 289,0, 0, 2, 405,6, 2, 403,2, 0, Region Hovedstaden og Sjælland, 81,4, 83,7, 3, 824,0, 794,1, -4, Resten af Danmark, 301,6, 303,1, 1, 2, 740,8, 2, 699,6, -2, Campingpladser, 318,1, 340,0, 7, 10, 474,8, 10, 952,8, 5, Heraf danske, 241,1, 256,6, 6, 7, 759,5, 7, 899,5, 2, Region Hovedstaden og Sjælland, 72,4, 69,2, -4, 2, 267,1, 2, 350,6, 4, Resten af Danmark, 245,7, 270,8, 10, 8, 207,7, 8, 602,1, 5, Vandrerhjem, 176,5, 196,7, 11, 1, 746,6, 1, 968,1, 13, Heraf danske, 82,7, 99,1, 20, 814,7, 863,2, 6, Region Hovedstaden og Sjælland, 129,5, 142,8, 10, 1, 200,9, 1, 430,7, 19, Resten af Danmark, 46,9, 53,8, 15, 545,7, 537,4, -2, Lystbådehavne, •, •, •, 909,3, 1, 057,8, 16, Heraf danske, •, •, •, 456,0, 537,2, 18, Region Hovedstaden og Sjælland, •, •, •, 296,6, 321,9, 9, Resten af Danmark, •, •, •, 612,7, 735,9, 20, Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. oktober 2018, 7. december 2018 - Nr. 465, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. januar 2019, Alle udgivelser i serien: Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv., Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Lystbådestatistikken er ikke sæsonkorrigeret. Anvendelsen af sæsonkorrektion er behæftet med usikkerhed. Dette gør sig især gældende ved helligdage som påske og pinse, der ligger i forskellige måneder fra år til år. Hvis påskeferien ligger i såvel marts som starten af april, vil sæsonkorrektionen være særlig usikker., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26918

    NYT: Bedste november for alle overnatningsformer

    12. januar 2022, Der var i november 2021 i alt 1,9 mio overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem. Stigningen svarer til 1,1 mio. eller 127 pct. flere overnatninger i november end i samme måned 2020. Dermed ender det samlet med at blive den bedste november siden statistikkens start. Enkeltvis oversteg hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem også deres tidligere rekorder for november. På hotellerne var der i alt 1,4 mio. overnatninger, hvilket er en stigning på 800.000 i forhold til sidste år og 86.000 flere end den hidtidige rekord fra 2019. Der var i alt 263.000 overnatninger på feriecentrene, en stigning på 87 pct. i forhold til 2020. Overnatningerne på campingpladser og vandrerhjem steg med hhv. 21 og 233 pct. November var også rekordmåned for feriehusene, se , Nyt fra Danmarks, Statistik, 2022:12, ., Udviklingen skal ses i lyset af restriktrionerne mod COVID-19 i 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Stigning for år til dato, men fortsat under niveau før COVID-19, I perioden januar til november 2021 var der i alt 28,5 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem og i lystbådehavne. Dette er en stigning på 18 pct. i forhold til samme periode sidste år, men et fald på 16 pct. i forhold til 2019. , Stigning i efterårsmånederne, når der korrigeres for normale sæsonudsving, Når der korrigeres for normale sæsonudsving endte det samlede antal overnatninger i november på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem på samme høje niveau som oktober 2021. Overnatningerne i efterårsmånederne september-november steg dermed samlet med 20 pct. i forhold til de foregående tre måneder., Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem, sæsonkorrigerede tal. 2021,  , Juni,  , Juli,  , Aug.,  , Sept.,  , Okt.,  , Nov.,  ,  , Sept.- nov./, juni-aug., Nov./, okt.,  , 1.000,  , pct., I alt, 2, 213,3, 2, 831,6, 2, 958,0, 3, 055,1, 3, 277,9, 3, 266,6,  , 20,0, -0,3, Hoteller, 857,0, 1, 251,9, 1, 311,4, 1, 361,8, 1, 521,7, 1, 512,4,  , 28,5, -0,6, Feriecentre, 296,6, 464,0, 441,7, 402,8, 432,6, 414,2,  , 3,9, -4,2, Camping, 964,7, 991,0, 1, 038,3, 1, 101,2, 1, 126,6, 1, 135,1,  , 12,3, 0,8, Vandrerhjem, 95,1, 124,7, 166,6, 189,2, 197,0, 204,9,  , 53,0, 4,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist1, Overnatninger, faktiske tal,  , November, Æn-, dring, Året til dato, Æn-, dring,  , 2020, 2021,  , 2020, 2021,  ,  , 1.000, pct., 1.000, pct., I alt, 853,3, 1, 932,9, 127, 24, 125,6, 28, 510,0, 18, Heraf danske, 764,4, 1, 405,9, 84, 19, 039,7, 22, 524,6, 18, Øst for Storebælt, 380,8, 1, 030,3, 171, 8, 016,5, 10, 212,0, 27, Vest for Storebælt, 472,4, 902,6, 91, 16, 109,1, 18, 298,0, 14, Hoteller mv. , 558,0, 1, 375,0, 146, 8, 418,5, 10, 868,5, 29, Heraf danske, 493,4, 972,6, 97, 6, 570,5, 8, 456,3, 29, Øst for Storebælt, 276,2, 803,1, 191, 4, 170,2, 5, 734,4, 38, Vest for Storebælt, 281,8, 572,0, 103, 4, 248,3, 5, 134,2, 21, Feriecentre, 140,5, 263,0, 87, 2, 842,3, 3, 300,1, 16, Heraf danske, 135,9, 228,5, 68, 2, 446,0, 2, 872,0, 17, Øst for Storebælt, 33,2, 64,8, 95, 641,5, 750,9, 17, Vest for Storebælt, 107,4, 198,2, 85, 2, 200,8, 2, 549,2, 16, Campingpladser, 104,2, 126,3, 21, 10, 763,5, 11, 819,3, 10, Heraf danske, 95,6, 106,2, 11, 8, 642,1, 9, 538,6, 10, Øst for Storebælt, 36,4, 40,2, 10, 2, 211,6, 2, 496,4, 13, Vest for Storebælt, 67,8, 86,1, 27, 8, 551,9, 9, 323,0, 9, Vandrerhjem, 50,6, 168,5, 233, 1, 084,6, 1, 438,5, 33, Heraf danske, 39,4, 98,6, 150, 744,4, 1, 011,7, 36, Øst for Storebælt, 35,1, 122,3, 249, 689,3, 921,2, 34, Vest for Storebælt, 15,5, 46,2, 198, 395,3, 517,3, 31, Lystbådehavne, •, •, •, 1, 016,6, 1, 083,5, 7, Heraf danske, •, •, •, 636,7, 646,0, 1, Øst for Storebælt, •, •, •, 303,9, 309,2, 2, Vest for Storebælt, •, •, •, 712,7, 774,3, 9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Større usikkerhed på grund af COVID-19, Restriktionerne mod COVID-19 har haft stor indvirkning på de danske overnatningssteder, og tallene kan derfor være behæftet med større usikkerhed end normalt. Mange overnatningssteder har dog fortsat indberettet til tiden, og derfor er niveauet af manglende indberetninger i denne offentliggørelse ikke markant højere end sædvanligt., Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. november 2021, 12. januar 2022 - Nr. 11, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. februar 2022, Alle udgivelser i serien: Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv., Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Lystbådestatistikken er ikke sæsonkorrigeret. Anvendelsen af sæsonkorrektion er behæftet med usikkerhed. Dette gør sig især gældende ved helligdage som påske og pinse, der ligger i forskellige måneder fra år til år. Hvis påskeferien ligger i såvel marts som starten af april, vil sæsonkorrektionen være særlig usikker., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33134

    NYT: Største stigning i forbrugerpriserne i over 30 år

    Forbrugerprisindekset, årlig stigning, +4,8 %, feb. 2021 - feb. 2022, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Årlig stigning i forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +2,7 % , feb. 2021 - feb. 2022, Se tabel, 10. marts 2022, I februar 2022 steg det samlede forbrugerprisindeks med 4,8 pct. i forhold til samme måned året før. Det er den højeste årsstigning i forbrugerprisindekset siden december 1989, hvor årsstigningen ligeledes var 4,8 pct. Det er i høj grad prisændringer inden for varer, der hæver årsstigningen i forbrugerprisindekset. Varer er i gennemsnit steget 7,0 pct. det seneste år, og det er den højeste årsstigning siden februar 1983, hvor årsstigningen var 7,5 pct. Inden for varer er det i meget høj grad prisstigninger på el, fødevarer, brændstof og gas, der gør sig gældende i februar 2022. Forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 2,7 pct. i februar, hvilket er en stigning fra 1,9 pct. måneden før. Det er i høj grad prisstigninger på fødevarer og møbler, der trækker kerneinflationen op i forhold til januar. Det er den højeste kerneinflation siden november 2008., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris113, og , pris111, Energi hæver prisudviklingen det seneste år, Produktgruppen , boligbenyttelse, el og varme, havde den største påvirkning af det samlede forbrugerprisindeks i februar. Isoleret set bidrog produktgruppen til 2,0 procentpoint i årsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks. Bidraget fra produktgruppen skyldes i høj grad højere priser på elektricitet og andre energiformer, men også husleje spiller en rolle. , Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Husleje trak indekset op den seneste måned, Fra januar til februar steg forbrugerprisindekset 1,0 pct. Isoleret set trak prisændringer på husleje, møbler samt benzin og diesel indekset op med 0,58 procentpoint. Modsat trak prisændringer på elektricitet, gas og bøger indekset ned med 0,36 procentpoint. , Vækstbidrag til forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint,  , Jan. - feb. 2022,  ,  , Feb. 2021 - feb. 2022,  ,  , pct. ,  ,  ,  , pct., Månedlig ændring i,  ,  ,  , Årlig ændring i,  ,  , forbrugerprisindekset,  , 1,0,  , forbrugerprisindekset,  , 4,8,  , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point ,  ,  , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag,  ,  ,  , Største positive bidrag,  ,  , Husleje, 21,06, 0,34,  , Elektricitet, 2,55, 0,99, Møbler, 1,55, 0,12,  , Fødevarer, 11,02, 0,62, Benzin og diesel, 2,39, 0,12,  , Benzin og diesel, 2,39, 0,57, Største negative bidrag,  ,  ,  , Største negative bidrag,  ,  , Elektricitet, 2,55, -0,25,  , Tøj, 3,55, -0,06, Gas, 0,65, -0,09,  , Bøger, 0,29, -0,04, Bøger, 0,29, -0,02,  , IT-udstyr, 1,16, -0,03, Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Højere årlig stigning i huslejerne, I januar var huslejerne 1,7 pct. højere end i samme måned sidste år. I januar 2021 var den tilsvarende årlige stigning i huslejerne 1,3 pct. Det er den højeste årlige stigning i huslejerne siden 2016. I februar er huslejestigningerne fra den årlige huslejeundersøgelse indregnet i forbrugerprisindekset som en del af varegruppen , boligbenyttelse, . Huslejen bidrager isoleret set med 0,35 procentpoint til den årlige ændring i forbrugerprisindekset på 4,8 pct., Fra og med 2022 vil huslejeindekset blive opdateret kvartalsvist frem for kun årligt, hvilket får en betydning for de beregnede årsstigninger i forbrugerprisindekset i slutningen af 2022. Yderligere information om ændringerne i huslejeundersøgelsen og betydningen for forbrugerprisindekset kan findes i analysen , Forbedret data om husleje på det private udlejningsmarked, . , Arbejdet med at forbedre huslejeundersøgelsen er medfinansieret af et EU-grant., Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP),  ,  , 2021, 2022, Ændring,  , Vægte , pr. januar , 2022, Feb.,  , Jan.,  , Feb.,  , Jan. - feb. , 2022,  , Jan. 2021, - jan. 2022,  , Feb. 2021, - feb. 2022,  ,  ,  , indeks, 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 104,2, 108,1, 109,2, 1,0, 4,3, 4,8, Fødevarer og ikke-alkoholiske,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , drikkevarer, 12,58, 105,0, 108,6, 110,8, 2,0, 4,0, 5,5, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 4,27, 118,9, 120,6, 120,9, 0,2, -0,3, 1,7, Beklædning og fodtøj, 4,58, 90,1, 88,1, 89,1, 1,1, -0,3, -1,1, Boligbenyttelse, el og varme, 29,93, 106,0, 112,9, 113,1, 0,2, 7,9, 6,7, Boligudstyr, ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , husholdningstjenester, 6,40, 95,1, 96,6, 99,8, 3,3, 1,5, 4,9, Sundhed, 3,17, 104,8, 105,2, 106,0, 0,8, 0,9, 1,1, Transport, 11,82, 103,5, 109,7, 111,6, 1,7, 6,6, 7,8, Kommunikation, 1,95, 80,8, 80,6, 81,2, 0,7, -0,2, 0,5, Fritid og kultur, 10,62, 104,3, 106,0, 107,0, 0,9, 2,1, 2,6, Uddannelse, 0,92, 117,0, 119,5, 119,6, 0,1, 2,1, 2,2, Restauranter og hoteller, 5,01, 107,4, 111,5, 112,4, 0,8, 4,0, 4,7, Andre varer og tjenester, 8,76, 107,5, 110,0, 110,4, 0,4, 2,2, 2,7, Varer, 52,45, 99,7, 105,7, 106,7, 0,9, 6,6, 7,0, Tjenester, 47,55, 108,5, 110,0, 111,1, 1,0, 2,1, 2,4, Forbrugerprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ekskl. energi og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ikke-forarbejdede fødevarer, 87,15, 104,7, 106,2, 107,5, 1,2, 1,9, 2,7,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nettoprisindeks i alt, •, 104,4, 107,9, 109,5, 1,5, 3,9, 4,9, HICP i alt, •, 103,5, 108,0, 109,0, 0,9, 4,9, 5,3, HICP-CT i alt, •, 103,3, 107,6, 108,5, 0,8, 4,7, 5,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, , , pris114, , , pris117, og , pris118, Forbrugerprisindekset, årlig stigning, +4,8 %, feb. 2021 - feb. 2022, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Årlig stigning i forbrugerprisindekset eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +2,7 % , feb. 2021 - feb. 2022, Se tabel, Forbruger- og nettoprisindeks februar 2022, 10. marts 2022 - Nr. 78, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. april 2022, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=35774

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation