Søgeresultat

AUL01: Fuldtidsledige

område, ydelsestype, a-kasse, alder og køn
2007-2024 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/AUL01

Statistikbanktabel

BOL203: Personer

område, anvendelse, udlejningsforhold, antal værelser, husstandsstørrelse, antal børn, alder og køn
2010-2025 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/BOL203

Statistikbanktabel

NYT: Streaming af musik stagnerer

2. juli 2020, Salget af indspillet musik til forbrugerne er steget for syvende år i træk. Stigningen kan især henføres til streamingtjenesterne, der har øget deres salg hvert år siden 2012, hvor de åbnede i Danmark. Væksten i salget af streaming har mere end opvejet det sideløbende fald i salget af musik på fysiske medier og gennem downloads. Men det ser nu ud til, at streamingsalget er stagneret. Frem til 2017 oplevede streamingtjenesterne tocifrede vækstrater, men fra 2018 til 2019 steg salget kun med 9 pct. og fra 2019 til 2020 med blot 5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/musik1, ., Især de unge streamer musik i dag, Ifølge , Kulturvaneundersøgelsen, er streaming af musik, fx på Youtube, Spotify, Itunes, YouSee o.lign., især udbredt blandt de yngre generationer. Den højeste andel ses blandt de 16-24 årige og de 25-34 årige, hvor hhv. 95 pct. og 91 pct. streamer. Udbredelsen af streaming falder støt med alderen. Lidt over halvdelen af de 55-64 årige streamer, hvilket er dobbelt så mange sammenlignet med de 64-75 årige, og fem gange så mange sammenlignet med personer på 75 år og opefter. Samlet set er det 64 pct. af befolkningen over 15 år, der streamer musik., Musikforlagene forvalter en større andel af musikrettighederne, Når et musikværk afspilles offentligt modtager komponister og sangskrivere (autorerne) en rettighedsbetaling. Rettighedsbetalingen kan enten gå direkte til autoren eller via et forlag, der administrerer musikrettighederne for en eller flere autorer. Siden 2012 er andelen af rettighedsbetalinger, der sker via forlag, steget markant. I 2012 modtog forlagene omkring 68 mio. kr. i rettighedsbetalinger, mens omkring 175 mio. gik direkte til autorerne. I 2019 er det tæt på samme beløb - godt 200 mio. kr. - for de to typer af modtagere. Udviklingen kan være drevet af stigende opmærksomhed på rettighedsbetalingernes betydning og/eller være et resultat af en generel professionalisering af branchen. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/musik3, ., De mest succesfulde autorer er mellem 30 og 49 år, Statistikken opgør rettighedsindtægternes fordeling efter autorernes køn og alder for de autorer, hvis musikrettigheder ikke forvaltes af forlag. Over halvdelen af rettighedsindtægterne går til autorer mellem 30 og 49 år i både 2012 og 2019. Men der er sket en glidning, idet rettighedsbetalingerne til de 30-39 årige er faldet fra 60 mio. kr. i 2012 til 42 mio. kr. i 2019, mens rettighedsbetalingerne til de 40-49 årige er steget fra 40 mio. kr. til 75 mio. kr. Dette kan skyldes, at en gruppe komponister og sangskrivere er blevet ældre, men fortsat er succesfulde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/musik4, ., Ny statistik om livemusik, Den 3. juli offentliggør Danmarks Statistik for første gang live-musik statistikken, der viser, hvor mange koncerter der bliver afholdt årligt, hvor mange koncertgæster der overværer koncerterne og hvem koncertgæsterne er. , Musik 2019, 2. juli 2020 - Nr. 259, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. august 2021, Alle udgivelser i serien: Musik, Kontakt, Claus Werner Andersen, , , tlf. 91 37 64 04, Kilder og metode, Musikstatistikken er baseret på data fra pladeselskabernes brancheorganisation (IFPI) og organisationerne KODA og Gramex, der forvalter rettighedsbetalingerne.Der er suppleret med oplysninger fra NCB¿s officielle regnskaber. Kulturvaneundersøgelsen er en kvartalsvis statistik som baserer sig på ca. 3.000 gennemførte interviews blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og over. Læs mere om , kulturvaneundersøgelsen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Handel med musikrettigheder- og værker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30702

NYT: Arbejdsomkostningerne stiger mest i USA

22. september 2016, I årets andet kvartal steg arbejdsomkostningerne i den private sektor i USA med 2,4 pct. i forhold til andet kvartal sidste år. Til sammenligning steg arbejdsomkosningerne i Danmark 1,5 pct. pr. time i forhold til samme kvartal 2015. Stigningen i de 28 EU-medlemslande var på 1,3 pct. I euroområdet alene var stigningen kun på 0,9 pct. i perioden. Sammenlignet med den årlige udvikling i første kvartal var stigningen i arbejdsomkostningerne pr. time aftaget med 0,4 procentpoint både i Danmark og i de 28 EU-medlemslande samlet set. I euroområdet var årsstigningen i arbejdsomkostningerne pr. time aftaget markant med 0,7 procentpoint i forhold til første kvartal. I USA tiltog væksten i arbejdsomkostningerne pr. time derimod i forhold til den årlige udvikling i det foregående kvartal med 0,6 procentpoint., Arbejdsomkostninger stiger mere hos de vigtigste handelspartnere, Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, som Danmark har den største samhandel med. I andet kvartal var væksten i arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis hele 3,2 pct. i Sverige, 2,1 pct. i Storbritannien og 1,8 pct. i Tyskland. Dermed steg især Sveriges og Storbitanniens arbejdsomkostninger noget mere end de danske i årets andet kvartal., Højest stigning i Letland og Rumænien - størst fald i Finland og Italien, Med en stigning på 11,1 pct. fra andet kvartal 2015 til samme kvartal i år havde Letland den højeste årlige vækst i arbejdsomkostningerne pr. time. Umiddelbart derefter fulgte Rumænien ligeledes med en to-cifret årlig stigning i perioden på 10,0 pct. I Finland, Italien, Luxembourg og Spanien faldt arbejdsomkostningerne på årsbasis derimod i andet kvartal. Finland havde det største fald med 1,6 pct. i forhold til andet kvartal sidste år. De italienske arbejdsomkostninger pr. time aftog i samme periode med 1,4 pct, efterfulgt af Luxembourg, hvor arbejdsomkostningerne aftog med 0,7 pct. på årsbasis. Spanien havde et lille fald i arbejdsomkostningerne med 0,1 pct. i andet kvartal Der foreligger ikke tal for Grækenland de seneste kvartaler, men de græske arbejdsomkostninger har stort set uafbrudt været faldende igennem de seneste seks år., Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., som kan give udsving i udviklingen., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og USA,  , 2015, 2016,  , 1. kvt., 2. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , pct., EU-28, 2,5, 2,0, 1,7, 1,3, Euroområdet, 1,9, 1,6, 1,6, 0,9, Belgien, 0,2, 0,1, 0,2, 0,1, Bulgarien, 7,2, 8,6, 7,7, 7,2, Cypern, -1,7, -0,4, 1,2, 1,5, Danmark, 1,4, 1,8, 1,9, 1,5, Estland, 3,5, 4,9, 7,2, 4,6, Finland, 2,1, 1,7, 0,9, -1,6, Frankrig, 1,3, 1,1, 2,3, 1,5, Grækenland, -6,4, -7,3, .., .., Irland, 0,6, 1,6, 2,2, 0,6, Italien, 1,4, -0,7, -2,0, -1,4, Kroatien, 2,7, 3,0, 3,0, 3,1, Letland, 7,4, 6,3, 8,2, 11,1, Litauen, 6,0, 4,4, 7,0, 7,8, Luxemburg, 1,2, 1,3, 1,3, -0,7, Malta, 2,9, 2,6, -1,8, 0,5, Nederlandene, 1,4, 1,3, 1,5, 0,2, Polen, 5,3, 2,6, 3,6, 2,8, Portugal, 4,5, 2,3, -1,1, 1,7, Rumænien, 7,1, 7,5, 7,7, 10,0, Slovakiet, 4,1, 2,9, 2,9, 0,5, Slovenien, 3,4, 2,5, -0,8, 0,0, Spanien, 0,7, -0,3, 0,5, -0,1, Storbritannien, 3,2, 3,6, 0,2, 2,1, Sverige, 2,4, 2,6, 3,6, 3,2, Tjekkiet, 2,6, 2,1, 0,0, 2,9, Tyskland, 2,8, 2,9, 2,8, 1,8, Ungarn, 3,5, 3,8, 4,8, 4,0, Østrig, 4,1, 2,5, 1,0, 0,9, USA, 2,8, 1,9, 1,8, 2,4, Arbejdsomkostninger i EU og USA 2. kvt. 2016, 22. september 2016 - Nr. 404, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. december 2016, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21538

NYT: Højtkvalificeredes løn er højest i den private sektor

2. marts 2022, Blandt lønmodtagere med højt kvalifikationsniveau var løngabet mellem mænd og kvinder i 2020 størst i den private sektor. Løngabet i den private sektor var for denne gruppe 11,9 pct., den var 3,4 pct. i staten og 11,6 pct. i kommunerne og regionerne set under ét. Lønmodtagere med højt kvalifikationsniveau udgør, målt på antal personer omregnet til fuldtid, den største arbejdsfunktionsgruppe og omfatter lønmodtagere med arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau. Af eksempler kan nævnes læger, ingeniører, lærere, arkitekter, advokater, pædagoger, terapeuter, journalister, sygeplejersker og akademikere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, Mindre løngab mellem køn i kontor- og kundeservicearbejde, Det mindste løngab mellem mænd og kvinder i 2020 var hos lønmodtagere i kontor- og kundeservicearbejde i den private sektor. I den private sektor var løngabet 2,7 pct., den var 5,8 pct. i den statslige sektor, mens den var 6,9 pct. i den kommunale og regionale sektor. , Størst løngab mellem køn i ledelsesarbejde i den private sektor, Det største løngab mellem mænd og kvinder i 2020 var på 18,4 pct. i forbindelse med ledelsesarbejde i den private sektor. I staten var løngabet mellem mænd og kvinder på 4,0 pct., og den var 16,1 pct. i kommuner og regioner set under ét., Højtkvalificerede lønmodtageres løn er højere i den private sektor, Den største forskel på månedslønnen mellem den private og den offentlige sektor i 2020 findes hos lønmodtagere med højt kvalifikationsniveau. Lønmodtagere med højt kvalifikationsniveau i den private sektor fik 27 pct. mere i løn end tilsvarende lønmodtagere i kommunerne og regionerne og 15 pct. mere end tilsvarende lønmodtagere i staten. I absolutte tal var månedslønnen for de private lønmodtagere 57.100 kr., den var 49.800 kr. for staten og 44.900 kr. for kommunerne og regionerne set under ét. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, Kun små forskelle mellem sektorernes aflønning af kontorarbejde, Lønmodtagere med kontor- og kundeservicearbejde i den private sektor havde i 2020 en gennemsnitlig månedsløn på 39.000 kr., hvilket var ca. 900 kr. mere end sammenlignelige lønmodtagere i staten og ca. 1.100 kr. mere end i kommuner og regioner set under ét., Ledelsesarbejde i den private sektor er bedst lønnet, Det er i den private sektor, at lønmodtagere inden for ledelsesarbejde har den højeste månedsløn sammenlignet med den offentlige sektor. For lønmodtagere i den private sektor var den gennemsnitlige månedsløn 78.000 kr., mens den var 75.400 kr. for lønmodtagere i staten og 62.200 kr. i kommuner og regioner set under ét., Lønstruktur 2020, 2. marts 2022 - Nr. 65, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. november 2022, Alle udgivelser i serien: Lønstruktur, Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Sam Blanch, , , tlf. 23 63 60 44, Kilder og metode, Begrebet løngab angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, ud fra den standardberegnede timefortjeneste. Begrebet månedsløn har den tekniske betegnelse standard¬beregnet månedsfortjeneste. Lønbegrebet udledes af den standardberegnede timefortjeneste ved at opregne til månedsfortjeneste på baggrund af en 37 timers arbejdsuge. Den standardberegnede månedsfortjeneste beregnes ved at gange den standardberegnede timefortjeneste med 160,33. Den standardberegnede timefortjeneste inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, feriebetalinger og særlig feriegodtgørelse, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom engangstillæg og bonus. I datagrundlaget i denne artikel indgår unge lønmodtagere under 18 år eller elever ikke. Arbejdsfunktioner i statistikbanken er baseret på Disco-08 klassifikationen, der kan findes på www.dst.dk/disco-08. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33320

NYT: Lidt færre børn pr. voksen i daginstitutionerne

21. september 2022, Ændret 24. maj 2023 kl. 07:46, Figur 1. er rettet, da der i øverste venstre hjørne stod pct. i stedet for antal., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2021 var gennemsnittet for normeringerne for de kommunale og selvejende daginstitutioner på landsplan 3,3 børn pr. voksen i dagplejen, 2,9 i vuggestuerne og 5,7 i børnehaverne. Normeringerne har været faldende de seneste år. Til sammenligning med 2017 var normeringerne 3,4 i dagplejen, 3,1 i vuggestuerne og 6,2 i børnehaverne. Faldet har således været størst i børnehaverne, hvor der er blevet 0,5 barn mindre pr. voksen, der skulle passes. I dagplejen har der været et fald i normeringen på 0,1 og i vuggestuerne et fald på 0,2 børn pr. voksen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/boern3, Andelen af børn, der passes i dagpleje, er halveret, Når forældre vælger pasning til deres små børn bliver den kommunale dagpleje valgt i mindre grad end tidligere. I 2021 blev der passet 27.400 børn af de kommunale dagplejere, hvilket svarer til en andel på 15 pct. af de 0-2-årige i befolkningen. Det er en halvvering på ti år, idet andelen i 2011 var på 30 pct. af de 0-2-årige. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk1a, ,, pas22, og , boern2, Dagpleje benyttes især i landkommunerne, Der er meget stor forskel på, hvor man bor i landet og om man benytter sig af den pasningsform. Generelt kan man sige, at jo længere man bor fra en storby jo større er sandsynligheden for at ens barn bliver passet af en dagplejer. I hovedstadskommunerne er det kun 3 pct af de 0-2-årige, mens det er 26 pct. i landkommunerne. , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, To ud af tre børn på Samsø passes i dagpleje, På Samsø er det ikke muligt, at få sit barn passet i en vuggestue i bopælskommunen. Samsø topper derfor skalaen med 64 pct. af de 0-2-årige, som bor i kommunen, der passes hos en dagplejer. Nr. to på listen er Skive, hvor 47 pct. af de yngste borgere passes af en dagplejer. Herefter kommer Mariager og Brønderslev med 41 pct. I modsætning til Samsø kommune tilbyder Helsingør og Læsø ikke dagpleje, men kun vuggestue, hvorfor ingen passes af en kommunal dagplejer. De laveste andele blandt de 0-2-årige, der passes af en dagplejer, ses i Frederiksberg og København, hvor det kun gælder for 1 pct. Herefter kommer Furesø, Gentofte, Glostrup og Hørsholm, der følger lige efter med 2 pct. , Hvad er normeringstal?, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på kommunalt niveau set i forhold til antallet af børn. Tallet er opgjort som en bruttonormering, hvilket vil sige at personalets opgaver udover ansigt-til-ansigts tid med børnene indgår i opgørelsen. Det kan fx være forældresamtaler, udviklingsplaner mv. som personale medregnes kun pædagogisk personale, hvilket bl.a. inkluderer pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter, medhjælpere mv. Personale som rene administrative ledere, rengøring, køkkenmedhjælpere mv. indgår ikke. Hverken for børn eller for personale foretages der sygdoms- og feriekorrektion, men for personalet foretages dog barselskorrektion. Både personale og børn er omregnet til fuldtidsenheder. Tal for børn og personale i de private dagtilbud opgøres separat og udgives senere på året., Børnepasning før skolestart 2021, 21. september 2022 - Nr. 321, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. november 2023, Alle udgivelser i serien: Børnepasning før skolestart, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på både kommunalt og forældrebestyrelse niveau i forhold til antal børn, og beregnes for kommunale og selvejende daginstitutioner, ved at dividere antal børn med personale, begge i fuldtidsenheder. Det er kun pædagogisk personale som pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter mv., der medregnes. Normeringstallet er opgjort som en brutto-normering, hvor personalets samlede opgaver som børnetid, forældresamtaler mv. indgår i opgørelsen, og der tages ikke højde for åbningstider. Hverken for børn eller personale fratrækkes sygdom eller ferie, men for personalet foretages barselskorrektion. Vikarforbrug og støttepersonale indgår også i normeringsberegningen., Tal for privatinstitutioner opgøres separat, og udgives som statistikken PBOERN dog uden normeringsberegning., Læs mere om metoden i , statistikdokumentationen, . Se også , emnesiden, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Børnepasning før skolestart, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=39661

NYT: Arbejdsomkostninger steg mest i USA

20. september 2022, I andet kvartal steg de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i USA med 5,5 pct. på årsbasis, hvilket var noget mere end i EU og Danmark. I de 27 EU-lande steg arbejdsomkostningerne pr. time i gennemsnit 4,4 pct. i forhold til andet kvartal 2021. Stigningen i andet kvartal var 3,9 pct. i de 19 lande, der deltager i Eurosamarbejdet. Danmark havde i samme periode med 2,5 pct. den laveste stigning i arbejdsomkostningerne pr. time. Det skal bemærkes, at opgørelserne stadig kan være påvirket af COVID-19 og de afledte effekter af de forskellige statslige hjælpepakker. Se også afsnittet om , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, og egne beregninger, Tyske arbejdsomkostninger steg mest blandt største EU-handelspartnere, Stigningen på årsbasis i årets andet kvartal var 4,2 pct. i Tyskland. I Sverige steg arbejdsomkostningerne pr. time med 3,0 pct. i forhold til andet kvartal 2021. Tyskland og Sverige er blandt de EU-lande, som Danmark har den største samhandel med., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere,  , 2021, 2022,  , 1. kvt., 2. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , pct., EU-27 (uden Storbritannien), 0,9, -0,2, 4,9, 4,4, Euroområdet, 0,4, -0,9, 4,5, 3,9, Danmark, 2,6, 3,2, 1,2, 2,5, Sverige, 3,4, 9,4, 3,1, 3,0, Tyskland, -0,3, -0,2, 5,6, 4,2, Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, og egne beregninger, Bulgarien med højest stigning i EU, Med en stigning på 15,9 pct. fra andet kvartal 2021 til andet kvartal i år havde Bulgarien den klart højeste årlige stigning i arbejdsomkostningerne pr. time i EU. Derefter fulgte Rumænien og Irland, hvor arbejdsomkostningerne i begge lande steg med 13,5 pct. Italien med 1,3 pct. og Spanien med 2,1 pct. var i årets andet kvartal de to lande med de laveste stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time. , Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, og egne beregninger, Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 medfører øget usikkerhed, Man skal være opmærksom på, at udviklingen i arbejdsomkostninger pr. time er påvirket af COVID-19 i varierende grad i de enkelte lande, og data fra og med andet kvartal 2020 derfor skal tages med forbehold. Der er både forskelle i omfang, tidspunkt og håndtering af nedlukningen med hensyn til statslige hjælpepakker i de enkelte lande. De danske tal var således især i andet kvartal 2020 og i første kvartal 2021 kraftigt påvirket af lønkompensationsordningen, der helt eller delvist kompenserede virksomhedernes lønudgifter i kombination med en reduktion af arbejdstid for de lønmodtagere, der var hjemsendt og ikke kunne arbejde fuldt ud. Effekten af lønkompensationsordningen i andet kvartal 2022 på de danske tal er dog beskeden og vil være forsvundet helt ved offentliggørelsen af tal for tredje kvartal 2022., Hjemsendelse og hjælpepakker giver store udsving i arbejdsomkostningerne, Man bør være opmærksom på, at lande kan have meget høje stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time som følge af hjemsendelser forårsaget af COVID-19. Det er tilfældet, hvor lønmodtagere ikke kan arbejde hjemmefra, men fortsat genererer løn- og andre arbejdsomkostninger for virksomhederne, der ikke nødvendigvis kompenseres fuldt ud ved hjælp af de respektive statslige hjælpepakker. Omvendt kan både tilbagevenden til arbejde og udbetalte kompensationer fra de statslige hjælpepakker til virksomheder bevirke et fald i arbejdsomkostningerne, da kompensationer skal indregnes som subsidier, og derved de facto udgør en indtægt for virksomhederne., Arbejdsomkostninger i EU og USA 2. kvt. 2022, 20. september 2022 - Nr. 318, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. december 2022, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40492

NYT: Arbejdsomkostninger steg mest i USA

22. december 2022, I tredje kvartal steg de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i USA med 5,2 pct. på årsbasis, hvilket ligesom i de foregående kvartaler var noget mere end i EU og Danmark. I de 27 EU-lande steg arbejdsomkostningerne pr. time i gennemsnit 3,3 pct. i forhold til tredje kvartal 2021. Danmark havde i samme periode en stigning på 2,8 pct. Stigningen i tredje kvartal var med 2,5 pct. mindst i de 19 lande, der deltager i Eurosamarbejdet. Det skal bemærkes, at opgørelserne stadig kan være påvirket af COVID-19 og de afledte effekter af de forskellige statslige hjælpepakker. Se også afsnittet om , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Kilde: , Eurostat, og egne beregninger, Tyske arbejdsomkostninger faldt på årsbasis i tredje kvartal, Stigningen på årsbasis i årets tredje kvartal var 3,7 pct. i Sverige. I Tyskland derimod aftog arbejdsomkostningerne pr. time faktisk en smule med 0,3 pct. i forhold til tredje kvartal 2021. Tyskland og Sverige er blandt de EU-lande, som Danmark har den største samhandel med., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere,  , 2021, 2022,  , 2. kvt., 3. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , pct., EU-27 (uden Storbritannien), -0,2, 2,7, 4,4, 3,3, Euroområdet, -0,8, 2,3, 3,9, 2,5, Danmark, 3,2, 4,2, 2,5, 2,8, Sverige, 9,4, 2,5, 3,2, 3,7, Tyskland, -0,3, 2,2, 4,6, -0,3, Kilde: , Eurostat, og egne beregninger, Bulgarien fortsat med højest stigning i EU, Med en stigning på 16,9 pct. fra tredje kvartal 2021 til tredje kvartal i år havde Bulgarien ligesom i det foregående kvartal den klart højeste årlige stigning i arbejdsomkostningerne pr. time i EU. Derefter fulgte Litauen, hvor arbejdsomkostningerne steg med 15,0 pct. Tyskland med et fald på årsbasis på 0,3 pct. og Italien med en beskeden stigning på 0,8 pct. var i årets tredje kvartal de to lande med de laveste stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time. , Kilde: , Eurostat, og egne beregninger, Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 medfører øget usikkerhed, Man skal være opmærksom på, at udviklingen i arbejdsomkostninger pr. time er påvirket af COVID-19 i varierende grad i de enkelte lande, og data fra og med andet kvartal 2020 derfor skal tages med forbehold. Der er både forskelle i omfang, tidspunkt og håndtering af nedlukningen med hensyn til statslige hjælpepakker i de enkelte lande. De danske tal var således især i andet kvartal 2020 og i første kvartal 2021 kraftigt påvirket af lønkompensationsordningen, der helt eller delvist kompenserede virksomhedernes lønudgifter i kombination med en reduktion af arbejdstid for de lønmodtagere, der var hjemsendt og ikke kunne arbejde fuldt ud. Effekten af lønkompensationsordningen på udviklingen i de danske arbejdsomkostninger er dog forsvundet helt fra og med offentliggørelsen for tredje kvartal 2022., Hjemsendelse og hjælpepakker giver store udsving i arbejdsomkostningerne, Nogle lande kan have meget høje stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time som følge af hjemsendelser forårsaget af COVID-19. Det er tilfældet, hvor lønmodtagere ikke kan arbejde hjemmefra, men fortsat genererer løn- og andre arbejdsomkostninger for virksomhederne, der ikke nødvendigvis kompenseres fuldt ud ved hjælp af de respektive statslige hjælpepakker. Omvendt kan både tilbagevenden til arbejde og udbetalte kompensationer fra de statslige hjælpepakker til virksomheder bevirke et fald i arbejdsomkostningerne, da kompensationer skal indregnes som subsidier og derved de facto udgør en indtægt for virksomhederne., Arbejdsomkostninger i EU og USA 3. kvt. 2022, 22. december 2022 - Nr. 444, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger i EU og USA, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40493

NYT: 257.200 børn og 56.400 voksne i danske dagtilbud

28. september 2018, Ændret 29. maj 2019 kl. 08:30, Normeringstallet for daginstitution i aldersgruppen 3 år til skolestart for Aalborg Kommune er opdateret fra 5,8 til 6,0, hvilket har medført ændret farvekode i kommuneoversigten., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2017 var der ca. 257.200 fuldtidsbørn i dagplejen og de kommunale og selvejende daginstitutioner. Disse børn møder dagligt ca. 56.500 fuldtidsvoksne. Begrebet fuldtidsbørn udtrykker, at fx to halvvtids børn tilsammen udgør ét fuldtidsbarn. Tilsvarende gælder for fuldtidsvoksne. Inden for de kommunale og selvejende daginstitutioner i 2017 var der 224.000 børn, som møder 46.600 voksne fordelt på 24.900 pædagoger, 18.200 pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter samt 3.500 ledere. Inden for dagplejen var der i 2017 yderligere ca. 33.200 børn og 9.800 dagplejere, hvis faglige profil er betydelig mere differentieret, end det gælder for personalet på daginstitutionsområdet. For dagplejere er ledere ikke indregnet., Dobbelt så mange børn pr. voksen når man fylder tre år, Normeringer er inden for det kommunale dagtilbudsområde et udtryk for, hvor mange børn der er pr. voksen. Ses der på normeringerne inden for det kommunale og selvejende dagtilbudsområde for de tre grupper dagplejen, daginstitution 0-2 år og daginstitution 3 år-skolestart, er landsgennemsnittet for dagplejen på 3,4 børn pr. voksen. For daginstitution 0-2 år er der 3,1 børn pr. voksen og for daginstitution 3 år-skolestart er der 6,2 børn pr. voksen. I store tal er der for børn indtil 3-års-alderen tre børn for hver voksen. Når barnet så fylder tre år bliver der dobbelt så mange børn om hver voksen., Op til fire børn skiller normeringerne for børn over tre år, Inden for dagplejen, daginstitution 0-2 år og daginstitution 3 år-skolestart er der store forskelle på normeringerne på tværs af landets kommuner. Ses der eksempelvis på daginstitution 3 år-skolestart er det Langeland med normeringstallet 4,1 og Ærø og Samsø med 4,6, der har færrest børn pr. voksen. I den anden ende ligger Jammerbugt med 7,7 og Vesthimmerlands Kommune med 7,6 børn pr. voksen., Aalborg Kommune er ændret i forhold til oprindelig version., Børnepasning før skolestart 2017, 28. september 2018 - Nr. 369, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. september 2019, Alle udgivelser i serien: Børnepasning før skolestart, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på både kommunalt og forældrebestyrelse niveau i forhold til antal børn, og beregnes for kommunale og selvejende daginstitutioner, ved at dividere antal børn med personale, begge i fuldtidsenheder. Det er kun pædagogisk personale som pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter mv., der medregnes. Normeringstallet er opgjort som en brutto-normering, hvor personalets samlede opgaver som børnetid, forældresamtaler mv. indgår i opgørelsen, og der tages ikke højde for åbningstider. Hverken for børn eller personale fratrækkes sygdom eller ferie, men for personalet foretages barselskorrektion. Vikarforbrug og støttepersonale indgår også i normeringsberegningen., Tal for privatinstitutioner opgøres separat, og udgives som statistikken PBOERN dog uden normeringsberegning., Læs mere om metoden i , statistikdokumentationen, . Se også , emnesiden, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Børnepasning før skolestart, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31397

NYT: Normeringen for børnehaven går lidt frem i 2019

23. september 2020, Normeringstallene (antal børn pr. voksen) på det kommunale og selvejende dagtilbudsområde for 2019 var for de 3-5-årige (børnehave) 6,1, hvilket er en fremgang fra 6,2 i 2018. For de 0-2-årige (vuggestue) var normeringstallet på 3,1, hvilket er uændret i forhold til året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/boern3, ., Flere børn og ansatte i 2019 sammenlignet med 2018, I 2019 var der en merindskrivning af vuggestuebørn på ca. 950 og af børnehavenbørn på ca. 1.850. Samlet set var der tale om en merindskrivning på ca. 2.800 børn i landets daginstitutioner, hvilket i forhold til 2018 gav et forøget antal børn på 1,3 pct. på tværs af vuggestuerne og børnehavehaverne.Tilsvarende var der ansat flere pædagogiske medarbejdere i de kommunale og selvejende vuggestuer og børnehaver i 2019 sammenlignet med 2018. Samlet var der, for ledere, pædagoger og medhjælpere, ansat ca. 850 pædagogiske medarbejdere mere, hvilket svarer til en forøgelse på 1,8 pct. Merindskrivningen af de ca. 2.800 børn ville med 2019-normeringer forudsætte meransættelse af ca. 620 pædagogiske medarbejdere. Da der var ansat ca. 850 flere, var der således en reel fremgang på ca. 230 ansatte i dagtilbudsområdet. De angivne tal for børn og ansatte er i "fuldtids- og helårsækvivalente"., Hvornår flytter et barn fra vuggestue til børnehave?, På tværs af landets kommuner, er der forskel på hvornår et barn flyttes fra en vuggestue til en børnehave. Den kommune, der flytter børnene tidligst, er Brøndby Kommune, som flytter børnene, når de er to år og otte måneder. I Tårnby, Vallensbæk og Fredericia flyttes børnene til gengæld først, når de er tre år og en måned. For hovedparten af landets kommuner, nemlig 53 kommuner, sker skiftet fra vuggestue til børnehave når barnet fylder tre år. Den enkelte kommunes flyttetidspunkt fremgår af oversigten over de beregningsvariable, som Danmarks Statistik benytter i forbindelse med normeringsberegningerne. Se link under figuren., Kilde: Beregningsvariable for 2019 - kan downloades , Fordelingsnøgler i forbindelse med beregning af dagtilbud i 2015-2019, (xlsx)., Siden 2008 er antallet af dagplejebørn halveret, I 2019 blev der på dagplejeområdet passet 31.000 børn af 9.400 dagplejere. Dette giver en normering på 3,3 dagplejebørn pr. dagplejer, hvilket er det samme som for 2018., Ses der på antallet af dagplejebørn, er der siden 2008 sket en halvering, idet der i 2008 var 63.500 dagplejebørn og i 2019 kun 31.000 dagplejebørn. I forhold til det samlede antal af 0-2-årige i befolkningen de pågældende år, udgjorde dagplejebørnene 31 pct. af disse i 2008, mod 17 pct. i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk1a, , , pas22, og , boern2, ., Børnepasning før skolestart 2019, 23. september 2020 - Nr. 356, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2021, Alle udgivelser i serien: Børnepasning før skolestart, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på både kommunalt og forældrebestyrelse niveau i forhold til antal børn, og beregnes for kommunale og selvejende daginstitutioner, ved at dividere antal børn med personale, begge i fuldtidsenheder. Det er kun pædagogisk personale som pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter mv., der medregnes. Normeringstallet er opgjort som en brutto-normering, hvor personalets samlede opgaver som børnetid, forældresamtaler mv. indgår i opgørelsen, og der tages ikke højde for åbningstider. Hverken for børn eller personale fratrækkes sygdom eller ferie, men for personalet foretages barselskorrektion. Vikarforbrug og støttepersonale indgår også i normeringsberegningen., Tal for privatinstitutioner opgøres separat, og udgives som statistikken PBOERN dog uden normeringsberegning., Læs mere om metoden i , statistikdokumentationen, . Se også , emnesiden, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Børnepasning før skolestart, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31992