Søgeresultat

Statistikdokumentation: Arbejdsstandsninger

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Mikkel Zimmermann , 51 44 98 37 , MZI@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Arbejdsstandsninger 2024 , Tidligere versioner, Arbejdsstandsninger 2023, Arbejdsstandsninger 2022, Arbejdsstandsninger 2021, Arbejdsstandsninger 2020, Arbejdsstandsninger 2019, Arbejdsstandsninger 2018, Arbejdsstandsninger 2017, Arbejdsstandsninger 2014, Arbejdsstandsninger 2013, Formålet med statistikken er at opgøre antallet af og omfanget af årets arbejdsstandsninger, som følge af strejker eller lockouts. Statistikken er udarbejdet uden databrud siden 1996. For de større arbejdsstandsninger (med mindst 100 tabte arbejdsdage) er statistikken opgjort fra og med 1973. Der findes dog også tal for arbejdsstandsninger i de historiske årbøger helt tilbage til år 1900., Indhold, Statistikken offentliggøres årligt og belyser antal arbejdsstandsninger, som følge af strejker eller lockouts. Herunder antal berørte ansatte og antal tabte arbejdsdage i løbet af kalenderåret, fordelt på de berørte brancher på hovedniveau. Statistikken formidles årligt via Nyt fra Danmarks Statistik og med en tabel i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Indberetningsskemaer udsendes til de 20-25 største offentlige og private arbejdsgivere uden for Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og til DA, der i forvejen indsamler data for deres medlemsvirksomheder til en beslægtet opgørelse over omfanget af overenskomststridige arbejdsstandsninger. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugere af statistikken er typisk faglige organisationer og medier. Statistikken har dog relativ lille bevågenhed i medierne. Samtlige indberettede oplysninger (dvs. arbejdsstandsninger, berørte ansatte og tabte arbejdsdage fordelt på hovedbrancher) offentliggøres. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Da statistikken er baseret på indberetninger fra udvalgte større arbejdsgivere og arbejdsgiverorganisationer, vil den ikke være fuldt dækkende for hele det danske arbejdsmarked, men det vurderes, at hovedparten af arbejdsstandsninger i løbet af et år er dækket af statistikken., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt i marts/april, hvilket vil sige ca. 3 måneder efter årets afslutning. Statistikken offentliggøres normalt på det planlagte tidspunkt uden forsinkelser., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistik omkring arbejdsstandsninger er udarbejdet siden ca. 1900, men frem til og med 1995 er kun arbejdsstandsninger med tab af 100 arbejdsdage og derover inkluderet. Fra 1996 er alle arbejdsstandsninger uanset omfang inkluderet. Det betyder, at tallene fra 1996 og frem er fuldt sammenlignelige og af samme grund starter tidsserien i statistikbanken også først i 1996. Det er ikke umiddelbart muligt at sammenligne statistikken internationalt. DA offentliggør en tilsvarende statistik over årlige arbejdsstandsninger blandt deres medlemsvirksomheder. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i Statistikbanken offentliggøres tal for arbejdsstandsninger under emnet , Strejker og lockout, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Der indberettes ikke mere detaljerede data, end det der offentliggøres. Med andre ord så offentliggøres alt det indberettede. , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arbejdsstandsninger

Statistikdokumentation

NYT: Uændret tilbagefald til kriminalitet

Tilbagefald til kriminalitet 2021-2023

3. oktober 2025 - Nr. 290

https://www.dst.dk/nyt/52314

Nyt

Dansk Branchekode 2025 (DB25) V1:2025-

Dansk Branchekode 2025 (DB25) V1:2025-

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/db

NYT: Lavere korn- og svinepriser i 2024

Jordbrugets prisforhold (år) 2024

14. april 2025 - Nr. 108

https://www.dst.dk/nyt/50059

Nyt

NYT: Store børnefamilier hyppigst blandt lavt uddannede

Børnefamilier (tillæg) 1. juli 2017

Børnefamilier (tillæg) 1. juli 2017, Børn, der bor i en familie, hvor ingen af de voksne har en uddannelse udover grundskoleniveau, bor langt oftere med mindst tre søskende, end børn fra familier med mindst en voksen, der har en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. 15 pct. af de børn under 18 år, hvor de voksne i familien kun har en grundskoleuddannelse, bor med minimum tre andre søskende under 18 år. Det gælder under 4 pct. af de børn, hvor en eller begge voksne har en lang videregående uddannelse. Det betyder, at hvert fjerde barn, der bor med minimum tre andre søskende under 18 år, bor med voksne, der ikke har uddannelse ud over grundskoleniveau., 2,3 pct. af børnefamilierne har fire eller flere børn under 18 år, 15.321 børnefamilier havde pr. 1. juli fire eller flere hjemmeboende børn under 18 år. De udgør dermed 2,3 pct. af alle børnefamilier med hjemmeboende børn under 18 år. 65.333 børn bor i en familie med minimum tre søskende under 18 år og de udgør 5,7 pct. af hjemmeboende børn under 18 år., Størst andel børn med ikke-vestlig oprindelse bor i storfamilier, 8 pct. af familierne, hvor de voksne er af ikke-vestlig oprindelse, har fire eller flere hjemmeboende børn under 18 år. Det gælder kun 2 pct. af familierne, hvor de voksne er af dansk oprindelse. 18 pct. af børnene, der bor med voksne af ikke-vestlig oprindelse, bor med mindst tre søskende, mens det kun gælder 4 pct. af børnene, der bor med voksne af dansk oprindelse. I alt udgør børn i familier af ikke-vestlig oprindelse 36 pct. af børn i familier med fire eller flere børn, mens børn i familier af dansk oprindelse udgør 56 pct. 5 pct. bor i familier, der består af en voksen af dansk oprindelse med en partner af udenlandsk oprindelse. De resterende to pct. af børnene bor med en eller to voksne af vestlig oprindelse., Størst andel af storfamiliebørn uden for Sjælland, Mere end hvert tiende barn på Læsø, Morsø, Ærø og Fanø bor i en børnefamilie med fire eller flere børn. I Egedal og Frederiksberg Kommuner gælder det kun et ud af 30 børn. Ingen af de ti kommuner med mindst andel af børn i storfamilier ligger uden for Sjælland., Nyt fra Danmarks Statistik, 12. oktober 2017 - Nr. 401, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, I børnefamilier er der en eller to voksne, hvoraf mindst en er forælder til børnene. Børnefamilier er her afgrænset til familier med hjemmeboende børn under 18 år, og antal børn er antallet af børn under 18 år. Familierne kan også have hjemmeboende børn over 18 år. Parfamilier, hvor de voksne har forskellig oprindelse indgår under 'Øvrige'. De rummer hovedsagligt par, hvor en af parterne er af dansk oprindelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Husstande, familier og børn (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29378

Nyt

NYT: Moderate prisstigninger i byggebranchen i 2024

Producentprisindeks for byggeri 2024

3. april 2025 - Nr. 96

https://www.dst.dk/nyt/50691

Nyt

NYT: Bolig, transport, mad og tøj er tunge budgetposter

Forbrugsundersøgelsen 2023

Næste udgivelse: 15. december 2025

https://www.dst.dk/nyt/51022

Nyt

NYT: Lavere indkomst til højtuddannede kunstnere

Kunstnere i Danmark 2023

Næste udgivelse: 8. december 2025

https://www.dst.dk/nyt/55838

Nyt

Publikationer

Få overblik over vores publikationer i oversigten nedenfor. Nogle publikationer er enkeltstående, mens andre er udkommet i emneserier. Klik på en titel for at få adgang til hele serien. Vi arbejder på at digitalisere alle gamle publikationer. , Informationsservice og Bibliotek,  kan hjælpe med at finde publikationer, der endnu ikke er digitale., 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, Næste, >

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Publikationer

NYT: Mere til anlæg af folkeskoler og daginstitutioner

Kommunale budgetter 2019

Kommunale budgetter 2019, Kommunerne budgetterer med 20,3 mia. kr. i bruttoanlægsudgifter i 2019, hvilket er 1,2 mia. kr. mere end budgetterne for 2018. Anlæg af kommunale veje og folkeskoler fylder meget i kommunernes budgetter, men hvor der i 2019 er budgetteret med færre penge til kommunale veje end i 2018, er der budgetteret 882 mio. kr. mere til anlæg af folkeskoler i 2019. Daginstitutioner fylder med en stigning på 264 mio. kr. også mere i kommunernes anlægsbudget. Kommunernes anlæg af administrativ organisation, som er administrationsbygninger, sekretariater og forvaltninger, reduceres med 277 mio. kr. i budgetterne for 2019. Anlægsudgifter til øvrige områder er budgetteret med 9,9 mia. kr. og indeholder bl.a. byfornyelse, grønne områder og idrætsfaciliteter til børn og unge., Store forskelle på udgifter til kontanthjælp m.m., Hver borger er budgetteret til i gennemsnit at skulle betale 2.183 kr. til kontant- og uddannelseshjælp samt kontanthjælp og integrationsydelse til udlændinge. Det beløb er faldet fra 2.470 kr. i budgetterne for 2018. Det er en samlet reduktion på 1,6 mia. kr., De højeste udgifter til kontanthjælp er i Brøndby og Lolland med hhv. 3.968 og 3.732 kr. pr. indbygger. Med 650 kr. pr. indbygger budgetterer Allerød med landets laveste udgifter til kontanthjælp m.m. pr. indbygger efterfulgt af Lejre, Hørsholm, Skanderborg og andre kommuner i omegnen af storbyerne København og Århus., Flere penge til ældre og voksne med særlige behov, Kommunernes samlede budgetterede bruttoudgifter stiger med 4,9 mia. kr., mens statsrefusionen reduceres med 2,0 mia. kr. Nettodriftsudgifter er dermed 6,5 mia. kr. højere i budgetterne for 2019 end for 2018. Hvor der budgetteres med færre udgifter til kontanthjælp m.m., budgetteres der omvendt med hhv. 1,4 og 1,2 mia. kr. mere til ældre og voksne med særlige behov., Kommunernes budgetter,  , 2018, 2019, Ændring,  , mia. kr., Bruttodriftsudgifter (1), 428,0, 432,9, 4,9, Driftsindtægter i alt (2), 55,9, 56,3, 0,4, Statsrefusion i alt (3), 25,9, 24,0, -2,0, Nettodriftsudgifter (4=1-2-3), 346,1, 352,6, 6,5, Heraf kontanthjælp m.m., 14,3, 12,7, -1,6, Heraf ældre, 42,6, 44,0, 1,4, Heraf voksne med særlige behov, 30,1, 31,4, 1,2, Bruttoanlægsudgifter (5), 19,1, 20,3, 1,2, Anlægsindtægter (6), 5,1, 5,1, 0,0, Nettoanlægsudgifter (7=5-6), 14,0, 15,2, 1,2, Anm.: Tallene er fra , tabel BUDK1, , , tabel BUDK2, og , tabel BUDK32, . Tallene er i løbende priser., Nyt fra Danmarks Statistik, 23. januar 2019 - Nr. 24, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Ralf Frimand, , , tlf. 29 39 42 73, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner og regioner, er autoriseret af Økonomi- og Indenrigsministeriet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31649

Nyt