Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1901 - 1910 af 4095

    NYT: En fjerdedel af dem under 30 år er lavtlønnede

    8. december 2017, 7,4 pct. af lønmodtagerne på det danske arbejdsmarked er lavtlønnede, ifølge den internationale definition af lavtlønnede som bl.a. , Eurostat, også bruger. Lønmodtagere i denne gruppe tjener mindre end 152,6 kroner pr. time (inklusive pension, genetillæg, personalegoder og bonusudbetalinger), hvilket svarer til to tredjedele af medianen. Medianen er den timeløn, som halvdelen af lønmodtagerne tjener mere end, og den anden halvdel tjener mindre end. 27,3 pct. af lønmodtagerne mellem 18 og 29 år er lavtlønnede, hvilket er en markant større andel end blandt de øvrige aldersgrupper. Til sammenligning findes den næststørste andel lavtlønnede blandt de 30- til 39-årige, hvor den er på ca. 6 pct., Deltidsarbejdende unge med grundskoleuddannelse er ofte lavtlønnede, Opdelt efter uddannelse falder andelen af lavtlønnede, jo højere uddannelsesniveauet er. Den største andel lavtlønnede er således blandt dem, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse, hvor den er på 16 pct., mens den kun er på 1,1 pct. blandt dem, der har en lang videregående- eller forskeruddannelse. En markant større andel af dem, der arbejder deltid (26,6 pct.) er lavtlønnede, sammenlignet med lønmodtagere der arbejder heltid (5,2 pct.). Der er en lille forskel mellem mænd og kvinder, idet 8,5 pct. af kvinderne og 6,5 pct. af mændene er lavtlønnede. Den største andel lavtlønnede findes blandt lønmodtagere, der er mellem 18-29 år, arbejder deltid og har grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Inden for denne gruppe er andelen af lavtlønnede hele 75 pct. for kvinderne, imens den tilsvarende andel for mændene er ca. 65 pct. , Også mange lavtlønnede blandt unge som arbejder heltid, Ud af de lønmodtagere, der indgår i lønstatistikken arbejder cirka 47 pct. af de unge i alderen 18-29 år heltid. Blandt dem er omkring 17 pct. lavtlønnede. Næsten 40 pct. af de lavtlønnede unge, som arbejder heltid, har en af følgende fem arbejdsfunktioner: salgsarbejde i butik (21 pct.), børneomsorgs- og hjælpe-lærerarbejde (6 pct.), kasseassistentarbejde og beslægtet kundebetjening (4 pct.), almindeligt kontorarbejde (4 pct.) eller transport- og lagerarbejde (4 pct.). Inden for disse arbejdsfunktioner er andelen af lavtlønnede størst inden for kasseassistentarbejde og beslægtet kundebetjening, hvor ca. syv ud af ti er lavtlønnede., Top-fem arbejdsfunktioner med flest lavtlønnede unge 18-29 år, der arbejder 30 timer pr. uge eller mere. Andel lavtlønnede. Standardberegnet timefortjeneste: gennemsnit, kvartiler og deciler. 2016,  , Andel, lavlønnede, Gns.,  , Nedre , decil, Nedre, kvartil, Median,  , Øvre, kvartil, Øvre, decil,  , pct., kr., Arbejdsfunktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Salgsarbejde i butik, 54, 158,32, 126,56, 137,09, 150,33, 170,49, 197,15, Børneomsorgsarbejde og ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , hjælpelærerarbejde, 48, 154,97, 130,20, 138,17, 154,18, 167,99, 182,05, Kasseassistentarbejde og ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , beslægtet kundebetjening, 69, 147,61, 126,03, 133,23, 143,32, 156,69, 174,56, Almindeligt kontorarbejde, 17, 189,99, 140,08, 163,35, 182,05, 208,71, 246,72, Transport- og lagerarbejde, 30, 174,70, 129,85, 148,50, 169,19, 196,21, 224,02, Anm.:Lønmodtagergruppen udgør lønmodtagere 18-29 år, eksklusive elever, der arbejder 30 timer pr. uge eller mere., Flere lavtlønnede i Danmark end i de andre nordiske lande, Den seneste opgørelse over lønstrukturen i EU-landene, samt Norge, Island og Schweiz, er fra 2014, men blev offentliggjort i 2016. Ifølge denne lå andelen af lavtlønnede i Danmark på 8,6 pct., hvilket er den højeste andel blandt de nordiske lande. Sverige havde med 2,6 pct. den laveste andel lavtlønnede blandt alle lande, efterfulgt af Belgien med 3,8 pct. og Finland med 5,3 pct. I den modsatte ende findes primært østeuropæiske lande. Her var det Letland, som med 25,5 pct. havde den største andel lavtlønnede, tæt efterfulgt af Rumænien med 24,4 pct. og Litauen med 24,0 pct. Derudover var andelen af lavtlønnede relativ stor i både Tyskland, Irland og Storbritannien, hvor den lå på mere end 20 pct. Til sammenligning var andelen af lavtlønnede i fx Frankrig og Italien på under 10 pct., Lønstruktur (tema) lavtlønnede 2016, 8. december 2017 - Nr. 477, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Lønstruktur (tema), Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Kilder og metode, Lønbegrebet inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom bonus. Det lønbegreb, der er præsenteret her, har den tekniske betegnelse standardberegnet månedsfortjeneste og udtrykker den lønindtægt, en lønmodtager modtager for hver time, lønmodtageren har aftalt at arbejde til normal sats, omregnet til månedsløn der svarer til normalt fuldtidsarbejde (37 timer pr. uge)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29549

    NYT: Atypisk bilsalg i september

    9. oktober 2017, I september blev der registreret 14.300 nye personbiler opgjort i faktiske tal. Det er lavt sammenlignet med andre måneder, men salget var atypisk pga. forhandlingerne om registreringsafgiften; bl.a. var registreringerne meget ulige fordelt over måneden. Frem til forliget den 21. september om ændring af registreringsafgiften lå det daglige niveau for registreringer på ca. 450 biler, eller ca. to tredjedele af niveauet i august. I resten af september registreredes til gengæld ca. 7.500 biler, eller halvdelen af månedens registreringer. I den periode blev der ikke mindst registreret relativt flere af de små og lette biler, hvilket skal ses i sammenhæng med den højere afgift for mange af disse efter den 3. oktober, hvor ændringerne træder i kraft. De ekstraordinært mange registreringer lørdag den 30. september, hvor tungere biler er mere dominerende, kan bl.a. ses i lyset af, at biler med dårlig brændstoføkonomi får et øget brændstoftillæg efter den 3. oktober., Størst relativ tilbagegang i erhvervene, Tilgangen af nye biler i husholdningerne i september var på 9.300 i faktiske tal, og det er 17 pct. færre end sidste år. Tilgang var fordelt på 6.600 købte og 2.700 leasede biler. Antallet af købte biler er 24 pct. lavere end i september 2016, mens de leasede er 6 pct. højere. Med 3.400 leasede og 1.600 købte personbiler var erhvervenes tilgang 5.000 i september 2017, hvilket er 30 pct. lavere end sidste år. Antallet af købte biler er 22 pct. lavere, mens leasede biler er 33 pct. lavere end sidste år., Den samlede tilgang i årets første tre kvartaler var på 168.500 biler eller lidt flere end sidste år. Tilgangen til husholdningerne steg med ca. 1.200 biler, mens den faldt med ca. 1.000 til erhvervene. Årets tilgang er fordelt med 100.600 nye biler til husholdningerne og 67.900 til erhvervene., Leasing faldet 20 pct. siden september sidste år, I september 2017 blev 6.000 af de nye personbiler registreret til leasing. Det er 20 pct. færre end i september 2016. Leasingbilerne udgjorde 42 pct. af alle nye biler, og det er 1 procentpoint højere end i september 2016. 56 pct. af leasingbilerne var til erhvervs-leasing, mens 44 pct. var til privatleasing., Stort fald i det sæsonkorrigerede bilsalg fra andet til tredje kvartal, Tilgangen af nye personbiler i september 2017 var på 16.000, når der korrigeres for normale sæsonudsving, og det er 2 pct. flere end i august. Tilgangen i husholdningerne var uændret, mens erhvervene steg 5 pct. Fra andet til tredje kvartal faldt tilgangen 12 pct. - 7 pct. i husholdningerne og 18 pct. i erhvervene. , Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret,  , 2017,  , 2017,  , Apr.,  , Maj,  , Juni,  , Juli,  , Aug.,  , Sept.,  ,  , Juli-sept./, apr.-juni, Sept./, aug.,  , antal,  , pct., Tilgang i alt, 18, 700, 19, 433, 18, 446, 18, 324, 15, 684, 15, 996, -11,6, 2,0, I husholdningerne, 11, 153, 11, 315, 10, 961, 10, 844, 10, 020, 10, 059, -7,5, 0,4, I erhvervene, 7, 547, 8, 117, 7, 486, 7, 480, 5, 663, 5, 937, -17,6, 4,8, Køb, leasing og tilgang af nye køretøjer, faktiske tal,  , September, Æn-, dring,  , Okt. 2015, - sept. 2016, Okt. 2016, - sept. 2017, Æn-, dring,  , 2016, 2017,  ,  ,  ,  ,  ,  , antal, pct.,  , antal, pct., Nye personbiler i alt, 18, 401, 14, 329, -22,1,  , 220, 481, 222, 767, 1,0, Husholdningerne,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Køb, 8, 763, 6, 642, -24,2,  , 102, 869, 100, 388, -2,4, Privatleasing, 2, 517, 2, 675, 6,3,  , 26, 909, 31, 434, 16,8, Samlet tilgang, 11, 280, 9, 317, -17,4,  , 129, 778, 131, 822, 1,6, Erhvervene,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Køb, 9, 638, 7, 687, -20,2,  , 117, 612, 122, 379, 4,1, Ikke-leasingbiler (a), 2, 107, 1, 644, -22,0,  , 24, 904, 24, 322, -2,3, Til leasing, 7, 531, 6, 043, -19,8,  , 92, 708, 98, 057, 5,8, Erhvervsleasing (b), 5, 014, 3, 368, -32,8,  , 65, 799, 66, 623, 1,3, Samlet tilgang (a+b), 7, 121, 5, 012, -29,6,  , 90, 703, 90, 945, 0,3, Nyregistrerede motorkøretøjer september 2017, 9. oktober 2017 - Nr. 395, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. november 2017, Alle udgivelser i serien: Nyregistrerede motorkøretøjer, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Se mere i , statistikdokumentationen om bilregistret og opgørelser herfra, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24545

    NYT: Ny rekord for feriehuse nået allerede i november

    10. januar 2020, November bragte det samlede antal overnatninger i udlejede feriehuse for 2019 op på i alt 19,9 mio. overnatninger. Dermed er rekorden fra 2018 med 19,5 mio. overnatninger overgået, inden 2019 er omme. Af de 19,9 mio. overnatninger er 12,7 mio. fra Tyskland, og 5,1 mio. er fra Danmark. Lægger man de øvrige overnatningsformer (hotel, feriecenter, camping mv.) oveni, så har der ved udgangen af november været i alt 53,7 mio. overnatninger i 2019. Dermed bliver rekorden fra 2018 på 53,8 mio. overnatninger slået. Tal for de øvrige overnatningsformer kan ses i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:11, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh1, ., Færre overnatninger i november end måneden før, Korrigeret for normale sæsonudsving faldt antallet af feriehusovernatninger i november måned med 1 pct. i forhold til måneden før. Dette skyldes et fald i de udenlandske overnatninger på 4 pct. De danske overnatninger steg derimod med 9 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist1, ., Bookinger for 2020 tegner til femte rekordår i træk, Der er ved udgangen af november 2019 booket 210.000 husuger for 2020. Dette er en fremgang på 10 pct. i forhold til bookingerne på samme tidspunkt sidste år. Stigningen bliver især skabt af de tyske bookinger, der er steget med 13 pct. Til gengæld er de danske bookinger 7 pct. lavere. Stigningen i bookinger er højest i højsæsonen omkring august måned. Det tyder på, at feriehusudlejningen er på vej mod femte rekordår i træk i 2020. , Bookede hus-uger for det kommende år ultimo november 2018 og 2019 fordelt på gæsternes nationalitet,  , I alt,  , Danmark,  , Sverige,  , Norge,  , Tyskland,  , Neder-, landene, Andre,  ,  , 2019, 2020, 2019, 2020, 2019, 2020, 2019, 2020, 2019, 2020, 2019, 2020, 2019, 2020,  , 1.000, I alt, 191,2, 210,0, 22,5, 20,9, 1,1, 1,1, 3,9, 3,5, 157,3, 177,5, 2,7, 2,9, 3,6, 4,2, Januar, 11,1, 10,8, 1,9, 1,5, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 8,8, 9,0, 0,1, 0,1, 0,3, 0,2, Februar, 6,3, 7,0, 2,3, 2,1, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 3,7, 4,7, 0,1, 0,1, 0,2, 0,1, Marts, 7,0, 10,4, 1,1, 1,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 5,7, 9,2, 0,0, 0,0, 0,1, 0,1, April, 19,8, 21,0, 2,3, 2,1, 0,1, 0,1, 0,2, 0,2, 16,3, 17,7, 0,6, 0,6, 0,3, 0,4, Maj, 24,3, 25,8, 2,8, 2,7, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, 20,4, 21,8, 0,6, 0,6, 0,4, 0,4, Juni, 32,2, 33,6, 3,9, 3,1, 0,3, 0,3, 0,6, 0,6, 26,5, 28,3, 0,4, 0,6, 0,5, 0,7, Juli, 35,0, 34,5, 5,0, 5,1, 0,3, 0,4, 2,5, 2,2, 26,1, 25,6, 0,2, 0,3, 0,9, 1,1, August, 28,5, 35,5, 1,8, 1,8, 0,2, 0,2, 0,3, 0,3, 24,9, 32,0, 0,5, 0,4, 0,7, 0,8, September, 16,2, 18,1, 0,9, 1,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 15,0, 16,7, 0,1, 0,1, 0,2, 0,2, Oktober, 9,0, 10,7, 0,4, 0,5, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 8,5, 10,1, 0,1, 0,0, 0,0, 0,1, November, 1,0, 1,5, 0,1, 0,1, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,9, 1,4, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, December, 0,8, 1,2, 0,1, 0,1, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,7, 1,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh2, ., Feriehusudlejning gennem danske udlejningsbureauer, faktiske tal,  , November, Æn-, dring, Januar-november, Æn-, dring,  , 2018, 2019,  , 2018, 2019,  ,  , 1.000, pct., 1.000, pct., Udlejede hus-uger, 20,8, 21,7, 4, 629,3, 667,8, 6, Antal lejemål, 18,5, 19,6, 6, 509,6, 544,5, 7, Overnatninger i alt, 599,3, 621,4, 4, 18, 781,2, 19, 930,1, 6, Danske, 257,0, 262,0, 2, 4, 879,0, 5, 143,9, 5, Udenlandske i alt, 342,3, 359,4, 5, 13, 902,2, 14, 786,3, 6, Svenske, 5,2, 4,6, -12, 222,3, 211,2, -5, Norske, 2,9, 3,2, 10, 684,6, 692,9, 1, Tyske, 304,4, 318,3, 5, 11, 908,0, 12, 744,6, 7, Nederlandske, 3,8, 4,2, 11, 463,1, 503,4, 9, Andre lande, 25,9, 29,0, 12, 624,2, 634,2, 2,  , antal,  , antal,  , Gns. personer pr. hus, 4,1, 4,1,  , 4,3, 4,3,  , Gns. uger pr. lejemål, 1,1, 1,1,  , 1,2, 1,2,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh1, ., Feriehusudlejning november 2019, 10. januar 2020 - Nr. 9, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Feriehusudlejning, Kontakt, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Alle tal er i faktiske tal, hvis ikke andet er angivet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Feriehusudlejning, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29828

    NYT: Færre feriehusovernatninger i august

    9. oktober 2018, Antallet af overnatninger i udlejede feriehuse faldt i august med 4,7 pct. sammenlignet med måneden før, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Faldet skyldes, at de udlandske overnatninger faldt med 11,1 pct. i forhold til juli. Derimod steg de danske overnatninger med 15,5 pct. fra juli til august., Overnatninger i feriehuse, sæsonkorrigerede tal,  , 2018,  , 2018,  , Mar.,  , Apr.,  , Maj,  , Juni,  , Juli,  , Aug.,  ,  , Mar.- maj/, juni - aug, Juli/, aug.,  , 1.000,  , pct., I alt, 1, 633,5, 1, 751,0, 1, 801,2, 1, 504,4, 1, 617,4, 1, 541,0,  , -10,1, -4,7, Danske, 483,7, 431,9, 429,2, 374,7, 388,8, 448,9,  , -9,8, 15,5, Udenlandske , 1, 149,8, 1, 319,1, 1, 372,0, 1, 129,7, 1, 228,6, 1, 092,1,  , -10,2, -11,1, Færre overnatninger i sommermånederne trods det gode vejr., I faktiske tal var der i alt 9,1 mio. overnatninger i sommermånederne juni, juli og august. Dette er et fald på 5,7 pct. i forhold til sommeren 2017, hvor der var 9,6 mio. overnatninger. Årsagen til det lavere overnatningstal skyldes primært, at pinsen i år lå i maj måned, mens den sidste år lå i juni måned. Derudover kan en grund være, at skoleferien i Nordtyskland i år ligger to uger tidligere end sidste år, hvilket flytter noget af den tyske efterspørgel efter sommerhusudlejning fra august måned til juli måned, og dermed skulle flere tyske gæster konkurrere med danskerne om at finde ledige sommerhuse., Første otte måneder af 2018 satte rekord, I faktiske tal var der i årets første otte måneder 14,2 mio. overnatninger, hvilket er en stigning på 0,6 pct. i forhold til samme periode sidste år. Dette er det højeste overnatningstal for perioden fra januar til august, siden statistikken startede i 2004. Tyskerne har i årets første otte måneder overnattet 8,6 mio. gange, hvilket er på niveau med sidste år. Danskerne har overnattet 3,8 mio. gange, hvilket er en stigning på 2,7 pct. i forhold til samme periode sidste år., Bookinger for resten af året er på niveau med sidste år, Efter at året er startet med et rekordantal overnatninger i de første otte måneder fra januar til og med august, så er der ved udgangen af august måned booket 135.100 husuger for resten af året, hvilket er på niveau med sidste år. Bookingerne er gået tilbage for september og november måned, men frem for oktober og december., Feriehuse udlejet gennem danske udlejningsbureauer, faktiske tal,  , August, Æn-, dring, 2017, Jan.- aug., 2018, Jan.- aug., Æn-, dring,  , 2017, 2018,  ,  ,  ,  ,  , 1.000, pct., 1.000, pct., Udlejede husuger, 118,7, 111,6, -6,0, 467,0, 468,9, 0,4, Antal lejemål, 84,3, 79,5, -5,7, 374,3, 373,4, -0,2, Overnatninger i alt, 3, 504,8, 3, 203,6, -8,6, 14, 081,8, 14, 166,9, 0,6, Danske, 467,2, 539,6, 15,5, 3, 714,3, 3, 813,1, 2,7, Udenlandske i alt, 3, 037,6, 2, 664,0, -12,3, 10, 367,5, 10, 353,8, -0,1, Svenske, 42,8, 40,3, -5,8, 224,4, 205,0, -8,6, Norske, 83,7, 75,3, -10,0, 753,3, 661,5, -12,2, Tyske, 2, 631,7, 2, 254,0, -14,4, 8, 532,8, 8, 554,7, 0,3, Nederlandske, 153,3, 153,2, -0,1, 424,8, 400,0, -5,8, Andre lande, 126,0, 141,1, 12,0, 432,2, 532,6, 23,2,  , antal,  , antal,  , Gns. personer pr. hus, 4,2, 4,1,  , 4,3, 4,3,  , Gns. uger pr. lejemål, 1,4, 1,4,  , 1,2, 1,3,  , Bookede hus-uger fordelt på gæsternes nationalitet pr. ultimo august,  , I alt, Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene, Andre,  , 2017, 2018, 2017, 2018, 2017, 2018, 2017, 2018, 2017, 2018, 2017, 2018, 2017, 2018,  , 1.000, I alt, 135,6, 135,1, 16,7, 18,5, 0,5, 0,4, 0,6, 0,6, 113,6, 110,8, 2,2, 2,1, 2,1, 2,7, September, 73,4, 71,1, 8,9, 9,0, 0,3, 0,3, 0,3, 0,3, 61,1, 58,4, 1,5, 1,3, 1,3, 1,7, Oktober, 44,4, 45,6, 5,4, 6,5, 0,1, 0,1, 0,2, 0,2, 37,7, 37,6, 0,6, 0,6, 0,4, 0,6, November, 9,7, 9,0, 1,4, 1,8, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 7,9, 6,9, 0,1, 0,1, 0,2, 0,2, December, 8,1, 9,4, 1,0, 1,2, 0,0, 0,0, 0,0, 0,1, 6,8, 7,8, 0,1, 0,1, 0,2, 0,2, Feriehusudlejning august 2018, 9. oktober 2018 - Nr. 383, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. november 2018, Alle udgivelser i serien: Feriehusudlejning, Kontakt, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Alle tal er i faktiske tal, hvis ikke andet er angivet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Feriehusudlejning, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25997

    NYT: Bilsalget accelererer

    10. april 2017, Tilgangen af nye personbiler i marts 2017 var på 20.400, når der korrigeres for normale sæsonudsving - 4 pct. flere end i februar. Tilgangen steg med 4 pct. både til husholdningerne og erhvervene. Tilgangen af nye biler i første kvartal 2017 var 6 pct. højere end i fjerde kvartal 2016. Tilgangen til husholdningerne var 4 pct. større, mens erhvervene lå 11 pct. højere. De meget store bilsalg i de seneste måneder har resulteret i en stejlere trend end den svage stigning fra oktober 2015 til oktober 2016. Også brugte biler bliver handlet mere, og brugtvognshandler slog rekord i første kvartal 2017. Se mere herom i sidste afsnit., 22.700 nye personbiler i marts - 19 pct. flere end sidste år, I faktiske tal var den samlede tilgang af nye personbiler i marts 2017 på 22.700, og det er 19 pct. flere end i marts sidste år. Husholdningerne stod for 13.400, og det er 20 pct. flere i forhold til sidste år. Deres tilgang var fordelt på 10.500 købte og 2.800 leasede biler. Antallet af købte biler lå 16 pct. højere end i marts 2016, og de leasede lå 38 pct. højere. Med 6.700 leasede og 2.700 købte personbiler var erhvervenes tilgang 9.400 i februar 2017, hvilket er 17 pct. højere end sidste år. Antallet af købte biler var 30 pct. højere, mens de leasede var 12 pct. højere., Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret,  , 2016, 2017,  , 2016-2017,  , Okt., Nov., Dec., Jan., Feb., Mar.,  , Jan.-mar./, okt.-dec., Mar./, feb.,  , antal,  , pct., Tilgang i alt, 18, 703, 17, 658, 20, 048, 20, 007, 19, 604, 20, 429, 6,4, 4,2, I husholdningerne, 11, 082, 10, 367, 11, 877, 11, 656, 11, 192, 11, 680, 3,6, 4,4, I erhvervene, 7, 621, 7, 291, 8, 171, 8, 352, 8, 412, 8, 749, 10,5, 4,0, 19 pct. flere leasingbiler i marts end sidste år, I marts 2017 blev 9.500 af de nye personbiler registreret til leasing. Det er 19 pct. flere end i marts 2016. Leasingbilerne udgjorde 42 pct. af alle nye biler og det er uændret i forhold til marts 2016. 70 pct. af leasingbilerne var til erhvervsleasing, mens 30 pct. var til privatleasing., Ny rekord for husholdningernes køb af brugte biler, Selv om tilgangen af nye biler til husholdningerne i form af køb og leasing i første kvartal 2017 næsten er fordoblet siden 2010, er det stadig købet af brugte biler, der dominerer. Med 124.000 brugtvognshandler i første kvartal - dvs. ejerskifter kombineret med genregistreringer - er der tale om en ny rekord, og de brugte biler udgjorde 77 pct. af husholdningernes bilanskaffelser. I de seneste 12 måneder har husholdningerne købt 492.000 brugte biler, og det er mere end 3 pct. flere end i den foregående 12-månedersperiode., Køb, leasing og tilgang af nye køretøjer, faktiske tal,  , Marts, Æn-, dring,  , Apr. 2015, - mar. 2016, Apr. 2016, - mar. 2017, Æn-, dring,  , 2016, 2017,  ,  ,  ,  ,  ,  , antal, pct.,  , antal, pct., Nye personbiler i alt, 19, 151, 22, 739, 18,7,  , 209, 721, 230, 037, 9,7, Husholdningerne,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Køb, 9, 061, 10, 524, 16,1,  , 105, 044, 104, 651, -0,4, Privatleasing, 2, 049, 2, 832, 38,2,  , 20, 253, 29, 950, 47,9, Samlet tilgang, 11, 110, 13, 356, 20,2,  , 125, 297, 134, 601, 7,4, Erhvervene,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Køb, 10, 090, 12, 215, 21,1,  , 104, 677, 125, 386, 19,8, Ikke-leasingbiler (a), 2, 093, 2, 720, 30,0,  , 24, 086, 26, 161, 8,6, Til leasing, 7, 997, 9, 495, 18,7,  , 80, 591, 99, 225, 23,1, Erhvervsleasing (b), 5, 948, 6, 663, 12,0,  , 60, 338, 69, 275, 14,8, Samlet tilgang (a+b), 8, 041, 9, 383, 16,7,  , 84, 424, 95, 436, 13,0, Erhvervsbiler i alt (køb), 3, 609, 4, 215, 16,8,  , 39, 069, 42, 639, 9,1, Varebiler i alt, 3, 122, 3, 668, 17,5,  , 33, 722, 36, 597, 8,5, Under 2001 kg, 718, 681, -, 5,2,  , 7, 952, 7, 358, -, 7,5, 2001-3000 kg, 1, 365, 1, 406, 3,0,  , 14, 941, 15, 184, 1,6, 3001-3500 kg, 1, 039, 1, 581, 52,2,  , 10, 829, 14, 055, 29,8, Lastbiler, 172, 179, 4,1,  , 1, 921, 2, 107, 9,7, Sættevognstrækkere, 268, 276, 3,0,  , 2, 596, 2, 671, 2,9, Busser, 47, 92, 95,7,  , 830, 1, 264, 52,3, Nyregistrerede motorkøretøjer marts 2017, 10. april 2017 - Nr. 152, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Nyregistrerede motorkøretøjer, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Se mere i , statistikdokumentationen om bilregistret og opgørelser herfra, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=22984

    NYT: Mulige afgiftsændringer dæmpede bilsalget

    7. september 2017, Ændret 07. september 2017 kl. 10:45, Der var desværre fejl i tallene i anden tabel ved offentliggørelsen. Tallene er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Registreringerne af nye personbiler i august blev kraftigt påvirket af regeringens planer om ændringer i registreringsafgifterne, der blev omtalt den 24. august. Omfanget af registreringer i den sidste uge i august ligger således ca. 1.700 biler eller 60 pct. lavere end i samme periode i 2016. Det vurderes, at de sæsonkorrigerede tal for hele august som følge heraf ligger ca. 1.650 biler lavere end de ellers ville have gjort. Det skal bemærkes, at registreringerne ofte ligger senere end selve handlerne pga. leverings- og klargøringstid mv., og der må derfor også forventes en effekt på registreringsomfanget i september., Stort fald i det sæsonkorrigerede bilsalg, Tilgangen af nye personbiler i august 2017 var på 15.700, når der korrigeres for normale sæsonudsving, og det er 14 pct. færre end i juli. Tilgangen faldt med 9 pct. i husholdningerne og 23 pct. i erhvervene. Uden afgiftsforslaget anslås den sæsonkorrigerede tilgang at ville være faldet med 6 pct. i august., 12 pct. færre nye biler end sidste år, I faktiske tal var den samlede tilgang af nye personbiler i august 2017 på 15.300. Det er 12 pct. færre end i august sidste år. Husholdningerne stod for 10.100, og det er 5 pct. færre end sidste år. Deres tilgang var fordelt på 7.400 købte og 2.700 leasede biler. Antallet af købte biler er 10 pct. lavere end i august 2016, mens de leasede er 8 pct. højere. Med 4.000 leasede og 1.200 købte personbiler var erhvervenes tilgang 5.200 i august 2017, hvilket er 22 pct. lavere end sidste år. Antallet af købte biler er 41 pct. lavere, mens leasede biler er 13 pct. lavere end sidste år., Leasing faldet 6 pct. siden juli sidste år, I august 2017 blev 6.700 af de nye personbiler registreret til leasing. Det er 6 pct. færre end i august 2016. Leasingbilerne udgjorde 44 pct. af alle nye biler, og det er 3 procentpoint højere end i august 2016. 60 pct. af leasingbilerne var til erhvervs-leasing, mens 40 pct. var til privatleasing., Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret,  , 2017,  , 2017,  , Mar.,  , Apr.,  , Maj,  , Juni,  , Juli,  , Aug.,  ,  , Juni-aug./, mar.-maj, August/, juli,  , antal,  , pct., Tilgang i alt, 19, 883, 18, 836, 19, 318, 18, 569, 18, 356, 15, 722, -9,3, -14,4, I husholdningerne, 11, 568, 11, 188, 11, 342, 10, 990, 10, 872, 9, 924, -6,8, -8,7, I erhvervene, 8, 315, 7, 648, 7, 975, 7, 580, 7, 483, 5, 797, -12,9, -22,5, Køb, leasing og tilgang af nye køretøjer, faktiske tal,  , August, Æn-, dring,  , Sept. 2015, - aug. 2016, Sept. 2016, - aug. 2017, Æn-, dring,  , 2016, 2017,  ,  ,  ,  ,  ,  , antal, pct.,  , antal, pct., Nye personbiler i alt, 17, 361, 15, 313, -11,8,  , 219, 819, 226, 847, 3,2, Husholdningerne,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Køb, 8, 138, 7, 352, -9,7,  , 103, 102, 102, 516, -0,6, Privatleasing, 2, 506, 2, 713, 8,3,  , 26, 004, 31, 275, 20,3, Samlet tilgang, 10, 644, 10, 065, -5,4,  , 129, 106, 133, 791, 3,6, Erhvervene,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Køb, 9, 223, 7, 961, -13,7,  , 116, 717, 124, 331, 6,5, Ikke-leasingbiler (a), 2, 084, 1, 227, -41,1,  , 24, 893, 24, 789, -0,4, Til leasing, 7, 139, 6, 734, -5,7,  , 91, 824, 99, 542, 8,4, Erhvervsleasing (b), 4, 633, 4, 021, -13,2,  , 65, 820, 68, 267, 3,7, Samlet tilgang (a+b), 6, 717, 5, 248, -21,9,  , 90, 713, 93, 056, 2,6, Erhvervsbiler i alt (køb), 2, 636, 2, 426, -8,0,  , 41, 338, 41, 880, 1,3, Varebiler i alt, 2, 244, 2, 066, -7,9,  , 35, 736, 35, 843, 0,3, Under 2.001 kg, 423, 423, 0,0,  , 8, 137, 6, 958, -14,5, 2.001-3.000 kg, 1, 074, 846, -21,2,  , 15, 822, 14, 171, -10,4, 3.001-3.500 kg, 747, 797, 6,7,  , 11, 777, 14, 714, 24,9, Lastbiler, 132, 144, 9,1,  , 2, 045, 2, 065, 1,0, Sættevognstrækkere, 163, 155, -4,9,  , 2, 581, 2, 660, 3,1, Busser, 97, 61, -37,1,  , 976, 1, 312, 34,4, Nyregistrerede motorkøretøjer august 2017, 7. september 2017 - Nr. 350, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. oktober 2017, Alle udgivelser i serien: Nyregistrerede motorkøretøjer, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Se mere i , statistikdokumentationen om bilregistret og opgørelser herfra, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24070

    NYT: 1 mio. elbiler i 2030 - hvor langt er der endnu?

    Nyregistrerede personbiler, Sæsonkorrigeret, 19.200, August 2020, -4,1 % , Juli-august 2020, Se tabel, 8. september 2020, 1 mio. elbiler i 2030 blev lanceret som et mål af den forrige regering, og det er et af de centrale elementer i , Klimarådets rapport, i foråret om, hvordan Danmark kan opnå en reduktion på 70 pct. i den samlede udledning af drivhusgasser i 2030 i forhold til 1990. Bilkommissionen, som offentliggjorde deres , rapport, i går, har haft til opgave at komme med forslag til, hvilke værktøjer - afgifter, tilskud etc. - der kan bringes i anvendelse for at nå målet. Udgangspunktet er, at der i dag er 21.500 eldrevne personbiler, hvilket svarer til 0,8 pct. af den samlede bestand af personbiler. 16.500 elbiler har en bruger i husholdningerne og 5.000 en bruger i erhvervene. Elbilerne er geografisk set et udpræget Østsjællandsk fænomen, dog plus Samsø og Læsø. I Vendsyssel, Nordvest- Vest- og Sønderjylland, samt Fyn, Lolland-Falster og Vestsjælland udgør elbilerne generelt færre end 0,5 pct. af bestanden af personbiler., Kilde: Egne beregninger baseret på ikke-publicerede tal fra Motorregistret., Den aktuelle elbilbestand skal 46-dobles, 1 mio. elbiler svarer til 37 pct. af den nuværende bestand af alle personbiler. I forhold de aktuelle 21.500 elbiler og 0,8 pct. giver det et indtryk af den udvikling, der skal til frem mod 2030 - der skal 46 gange flere elbiler på vejene. Det er selvsagt usikkert, hvordan elbilerne bliver fordelt på kommunerne i de kommende år, da fx pendlingsmønstre/transportbehov, afgiftsstruktur, offentlig transport og ladeinfrastruktur kan gøre det mere eller mindre attraktivt at investere i en elbil. , Bilkøbet har taget kraftig revanche i juni-august, Bilkøbet i juni-august har taget kraftigt revanche efter at have ligget noget underdrejet i marts-maj som følge af COVID-19. Korrigeret for sæsonudsving ligger salget de seneste tre måneder 53 pct. højere end i marts-maj. Væksten er bredt funderet med en fremgang på 46 pct. i tilgangen til husholdningerne og 70 pct. i tilgangen til erhvervene. Udviklingen i det sæsonkorrigerede salg fra juli til august udviser et mindre fald på 4,2 pct. med 4,9 pct. færre i husholdningerne og 3 pct. færre i erhvervene. 20 pct. af husholdningernes nye biler i august opgjort i faktiske tal var benzinhybrider, mens 7 pct. var elbiler. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, ., Leasing stod samlet set for 41 pct. af de nye biler i august, Den samlede tilgang af nye biler i husholdningerne i august var på 11.300 i faktiske tal, eller 6,8 pct. flere end i august sidste år. Tilgangen var fordelt på 8.700 købte og 2.600 leasede biler. Antallet af købte biler er 10,1 pct. højere end i august 2019, mens antallet af leasingbiler er 3,0 pct. lavere. Tilgangen til erhvervene var på 6.400 biler, og det er 21,7 pct. færre end sidste år. Tilgangen bestod af 1.600 købte og 4.700 leasede biler. Antallet af købte biler er 2,2 pct. højere, mens der er 27,5 pct. færre leasede biler end sidste år. Leasing stod samlet set for 41 ud af 100 af de nye biler i august., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, ., Tilgangen i de seneste 12 måneder er faldet 11,6 pct., Den samlede tilgang af nye biler de seneste 12 måneder var på 193.500 eller 11,3 pct. færre end i den foregående periode. Tilgangen til husholdningerne faldt med 9.500 til 119.300 biler, mens den faldt med 15.200 i erhvervene til 74.200. Nedgangen i 12-månederssalget er helt overvejende sket i marts-maj, hvor det løbende 12-månederssalg siden midt i 2016 og frem til februar i år ellers har ligget på lidt over 220.000 biler., Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret,  , 2020,  , 2020,  , Mar.,  , Apr.,  , Maj,  , Juni,  , Juli,  , August,  ,  , Juni-aug./, mar.-maj, August/, juli,  , antal,  , pct., Tilgang i alt, 12, 930, 11, 264, 11, 597, 15, 585, 20, 068, 19, 226, 53,3, -4,2, I husholdningerne, 8, 506, 8, 136, 7, 974, 10, 720, 12, 881, 12, 257, 45,7, -4,8, I erhvervene, 4, 424, 3, 129, 3, 623, 4, 866, 7, 187, 6, 970, 70,2, -3,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil5, og , bil55, ., Køb, leasing og tilgang af nye køretøjer, faktiske tal,  , August, Æn-, dring,  , Sept. 2018, - aug. 2019, Sept. 2019, - aug. 2020, Æn-, dring,  , 2019, 2020,  ,  ,  ,  ,  ,  , antal, pct.,  , antal, pct., Nye personbiler i alt, 18, 716, 17, 680, -5,5,  , 218, 204, 193, 520, -11,3, Husholdningerne,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Køb, 7, 933, 8, 734, 10,1,  , 102, 500, 90, 531, -11,7, Privatleasing, 2, 672, 2, 592, -3,0,  , 26, 287, 28, 759, 9,4, Samlet tilgang, 10, 605, 11, 326, 6,8,  , 128, 787, 119, 290, -7,4, Erhvervene,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Køb, 10, 783, 8, 946, -17,0,  , 115, 704, 102, 989, -11,0, Ikke-leasingbiler (a), 1, 591, 1, 626, 2,2,  , 20, 178, 15, 893, -21,2, Til leasing, 9, 192, 7, 320, -20,4,  , 95, 526, 87, 096, -8,8, Erhvervsleasing (b), 6, 520, 4, 728, -27,5,  , 69, 239, 58, 337, -15,7, Samlet tilgang, (a, +b), 8, 111, 6, 354, -21,7,  , 89, 417, 74, 230, -17,0, Erhvervskøretøjer i alt, 3, 424, 3, 031, -11,5,  , 39, 549, 33, 923, -14,2, Varebiler , 3, 054, 2, 723, -10,8,  , 33, 812, 29, 671, -12,2, Lastbiler , 127, 143, 12,6,  , 2, 351, 1, 960, -16,6, Sættevognstrækkere, 191, 144, -24,6,  , 2, 441, 1, 698, -30,4, Busser , 52, 21, -59,6,  , 945, 594, -37,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, ., Nyregistrerede personbiler, Sæsonkorrigeret, 19.200, August 2020, -4,1 % , Juli-august 2020, Se tabel, Nyregistrerede motorkøretøjer august 2020, 8. september 2020 - Nr. 334, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: Nyregistrerede motorkøretøjer, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Se mere i , statistikdokumentationen om bilregistret og opgørelser herfra, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31064

    NYT: Bilkøbet i maj på samme lave niveau som i april

    Nyregistrerede personbiler, Sæsonkorrigeret, 11.400, Maj 2020, -1,2 % , April-maj 2020, Se tabel, 10. juni 2020, Tilgangen af nye personbiler i maj er fortsat kraftigt påvirket af COVID-19, om end tilgangen på 11.400 biler kun var 1,2 pct. mindre end i april, men til gengæld 31,5 pct. lavere end i februar. Der har de seneste tre måneder tegnet sig et billede af et månedligt salg på 11.000-12.000 biler mod et niveau på knap 19.000 i 2019. Effekten af COVID-19 har især vist sig i tilgangen til erhvervene, mens tilgangen til husholdningernes ikke er blevet påvirket i samme omfang. Samlet set var tilgangen af nye personbiler i marts-maj 2020 29,6 pct. lavere end i december 2019 - februar 2020, når der korrigeres for sæsonudsving. Udviklingen er sammensat af 13,6 pct. færre biler i husholdningerne og 50,2 pct. færre i erhvervene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, ., Erhvervsleasing mere end halveret, Selv om der har været en mindre stigning i såvel leasing som køb i erhvervene fra april til maj 2020, er tilgangen fortsat under halvdelen af niveauet i 2019. Det er dog værd at bemærke, at med en kraftig reduktion i erhvervsleasingen, som udgør 80 pct. af tilgangen, tog nedgangen fart allerede i februar 2020 og dvs. før restriktionerne mod COVID-19., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, ., Husholdningernes leasing kun begrænset påvirket, Den kraftige nedgang i erhvervenes leasing står i klar modsætning til udviklingen i husholdningernes leasing, der relativt set ikke har oplevet nær den samme tilbagegang., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, ., Leasing stod for 46 pct. af de nye biler i maj, Tilgangen af nye biler i husholdningerne i maj var på 7.700 i faktiske tal, eller 29,5 pct. færre end i maj sidste år. Tilgangen var fordelt på 5.400 købte og 2.300 leasede biler. Antallet af købte biler er 35,9 pct. lavere end i maj 2019, mens antallet af leasingbiler er 7,6 pct. lavere. Tilgangen til erhvervene var på 3.800 biler, og det er 53,2 pct. færre end sidste år. Tilgangen bestod af 900 købte og 3.000 leasede biler. Antallet af købte biler er 55,3 pct. lavere, mens der er 52,5 pct. færre leasede biler end sidste år. Leasing stod samlet set for 46 ud af 100 af de nye biler i maj., Forbrug og investeringer steg med 6 pct. fra april til maj, Det samlede forbrug og investeringer i nye biler i maj var på 2,7 mia. kr. mod 2,5 mia. kr. i april eller en stigning på 6 pct. Gennemsnittet pr. måned i 2019 lå på 4,8 mia. kr. Det svarer til en stigning på 6 pct. i forhold til. april. Husholdningernes forbrug til , køb, af nye biler var uændret 1,1 mia. kr. i forhold til april, mens gennemsnitsforbruget i 2019 var 1,9 mia. kr. Erhvervenes investeringer i nye biler inklusive biler til privatleasing var 1,6 mia. kr. i maj mod 1,4 mia. kr. i april og 2,8 mia. kr. pr. måned i gennemsnit i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, ., Tilgangen i de seneste 12 måneder faldet 12 pct., Den samlede tilgang de seneste 12 måneder var på 195.000 biler eller 12,0 pct. færre end i den foregående periode. Tilgangen til husholdningerne faldt med 16.800 til 115.300 biler, mens den faldt med 9.900 i erhvervene til 79.700. Nedgangen i 12-månederssalget er helt overvejende sket de seneste tre måneder, hvor det løbende 12-månederssalg siden midt i 2016 og frem til februar i år ellers har ligget på lidt over 220.000 biler., Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret,  , 2019, 2020,  , 2019/2020,  , Dec.,  , Jan.,  , Feb.,  , Mar.,  , Apr.,  , Maj,  ,  , Mar.-maj/, dec.-feb., Maj/, apr.,  , antal,  , pct., Tilgang i alt, 16, 855, 17, 051, 16, 246, 12, 445, 11, 492, 11, 351, -29,6, -1,2, I husholdningerne, 9, 639, 9, 260, 9, 304, 8, 420, 8, 079, 7, 859, -13,6, -2,7, I erhvervene, 7, 216, 7, 791, 6, 943, 4, 025, 3, 413, 3, 491, -50,2, 2,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil5, og , bil55, ., Køb, leasing og tilgang af nye køretøjer, faktiske tal,  , Maj, Æn-, dring,  , Juni 2018, - maj 2019, Juni 2019, - maj 2020, Æn-, dring,  , 2019, 2020,  ,  ,  ,  ,  ,  , antal, pct.,  , antal, pct., Nye personbiler i alt, 19, 146, 11, 552, -39,7,  , 221, 638, 194, 967, -12,0, Husholdningerne,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Køb, 8, 455, 5, 416, -35,9,  , 107, 502, 87, 891, -18,2, Privatleasing, 2, 475, 2, 287, -7,6,  , 24, 527, 27, 359, 11,5, Samlet tilgang, 10, 930, 7, 703, -29,5,  , 132, 029, 115, 250, -12,7, Erhvervene,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Køb, 10, 691, 6, 136, -42,6,  , 114, 136, 107, 076, -6,2, Ikke-leasingbiler (a), 1, 916, 857, -55,3,  , 21, 526, 16, 169, -24,9, Til leasing, 8, 775, 5, 279, -39,8,  , 92, 610, 90, 907, -1,8, Erhvervsleasing (b), 6, 300, 2, 992, -52,5,  , 68, 083, 63, 548, -6,7, Samlet tilgang, (a, +b), 8, 216, 3, 849, -53,2,  , 89, 609, 79, 717, -11,0, Erhvervskøretøjer i alt, 3, 454, 2, 084, -39,7,  , 39, 958, 35, 046, -12,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, ., Nyregistrerede personbiler, Sæsonkorrigeret, 11.400, Maj 2020, -1,2 % , April-maj 2020, Se tabel, Nyregistrerede motorkøretøjer maj 2020, 10. juni 2020 - Nr. 223, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. juli 2020, Alle udgivelser i serien: Nyregistrerede motorkøretøjer, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Se mere i , statistikdokumentationen om bilregistret og opgørelser herfra, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29927

    NYT: Bruttonationalproduktet steg lidt i andet kvartal

    28. september 2018, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,2 pct. i andet kvartal 2018, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser den reviderede beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for andet kvartal. Væksten er dermed uændret i forhold til den tidligere opgørelse. Væksten fra første til andet kvartal kan være vanskelig at fortolke pga. påske og andre uregelmæssige forhold. Udviklingen afspejles derfor tydeligere ved at vurdere væksten samlet for første halvår 2018 i forhold til andet halvår 2017 (halvårsvækst). I denne periode er BNP vokset med 0,9 pct. Usikkerheden på BNP-væksten vurderes generelt til ± 0,5 procentpoint, viser hidtidige erfaringer., Tilbagegang i landbrug, energi og råstofindvinding, Den usædvanligt varme sommer har sat sine spor på forskellige områder af økonomien. Således opleves der nedgang i landbrugserhvervet, mens energiforsyningen er faldet og har medført tilbagegang i forsyningsvirksomhed., Råstofindvinding bidrager også negativt til BNP-væksten og fortsætter dermed den nedadgående tendens., Markant fremgang i investeringerne på grund af skibe, I andet kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 8,6 pct. Der var fremgang i alle investeringsgrupper, hvor den største stigning var inden for transportmidler, især skibe. Da skibe i høj grad er importerede varer har investeringerne ikke nogen betydelig effekt på BNP her og nu, men de kan øge den danske søtransport fremadrettet. De faste bruttoinvesteringer fraregnet skibe steg med 2,9 pct. i andet kvarta, l., Moderat fremgang i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg med 0,3 pct. i andet kvartal. Der var fremgang i forbruget af alle tjenester og varer bortset fra bilkøb og energiforbrug. Fraregnet bilkøb og energiforbrug steg husholdningernes forbrug med 1,0 pct. i andet kvartal. Det offentlige forbrug var uændret i andet kvartal. , Stigende import og faldende eksport, Importen steg med 1,0 pct. i andet kvartal. Import af tjenester faldt med 0,2 pct., og import af varer steg med 1,6 pct. Fraregnet import af skibe faldt import af varer med 1,4 pct. Eksporten faldt med 0,3 pct. og forsætter dermed den svage udvikling siden begyndelsen af 2017., Stigning i beskæftigelse og timer, Beskæftigelsen steg med 0,4 pct. i andet kvartal. Det svarer til 11.200 personer, og dermed fortsætter fremgangen i beskæftigelsen. De præsterede timer steg med 0,3 pct. i samme periode., Danmarks nationalregnskab,  , 2018,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 549,2, 0,6 , 0,0 , 0,4 , 0,2 , Import af varer og tjenester, 282,5, 5,4 , 5,4 , 1,8 , 1,0 , Import af varer, 176,8, 7,7 , 7,9 , 3,4 , 1,6 , Import af tjenester, 105,7, 1,5 , 1,2 , -1,0, -0,2, Forsyning i alt, 831,7, 2,2 , 1,7 , 0,8 , 0,5 , Eksport af varer og tjenester, 300,5, -0,2, -1,0, -0,6, -0,3, Eksport af varer, 192,3, 0,7 , 1,7 , 1,0 , -0,7, Eksport af tjenester, 108,2, -1,6, -5,6, -3,3, 0,4 , Privatforbrug, 260,9, 1,9 , 1,9 , 1,0 , 0,3 , Husholdningernes forbrugsudgifter, 253,0, 1,9 , 1,9 , 1,1 , 0,3 , Køb af køretøjer, 12,1, 10,2, 13,9, 6,0 , -2,6, Andre varer, 98,6, 1,8 , 2,1 , 0,9 , 0,5 , Tjenester i alt inkl. turisme, 142,3, 1,3 , 1,0 , 0,8 , 0,5 , Tjenester i alt, 144,0, 1,1 , 0,8 , 0,5 , 0,6 , Turistindtægter (-), -13,6, 1,8 , 2,8 , -0,8, -1,1, Turistudgifter (+), 12,0, 4,4 , 5,7 , 4,5 , -0,6, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,9 , 1,7 , 1,4 , 0,4 , 0,5 , Offentlige forbrugsudgifter, 136,7, 0,6 , 0,6 , 0,0 , 0,0 , Bruttoinvesteringer, 133,6, 12,7, 9,8 , 0,4 , 8,4 , Faste bruttoinvesteringer, 127,3, 14,2, 11,2, 2,1 , 8,6 , Boliger, 27,7, 9,8 , 11,0, 5,9 , 0,7 , Andet byggeri og anlæg, 26,5, 1,7 , 1,8 , 0,2 , 1,3 , Maskiner, transportmidler mv., 45,3, 35,3, 27,0, 5,2 , 24,4, Intellektuelle rettigheder , 27,8, 4,0 , 1,7 , -3,4, 2,5 , Lagerforøgelser mv., 3, 6,4 , -0,1, -0,1, -0,3, 0,0 , Lagerforøgelser, 3, 5,7 , -0,1, -0,1, -0,3, 0,0 , Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,7 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , Endelig indenlandsk anvendelse, 531,2, 4,0 , 3,3 , 0,6 , 2,1 , Endelig anvendelse i alt, 4, 831,7, 2,5 , 1,7 , 0,2 , 1,2 , Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1044,1, 1,7 , 1,5 , 0,2 , 0,3 , Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2973,2, 1,6 , 1,6 , 0,4 , 0,4 , 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret opgørelse af andet kvartal, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for første og andet kvartal 2018. Disse revisioner har medført, at BNP-væksten er revideret op med 0,1 procentpoint i første kvartal, mens den er uændret i andet kvartal. Baggrunden for revisionerne er primært nye oplysninger vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, aktiviteten i offentlig forvaltning og service, de finansielle brancher, energiforsyning og andre servicebrancher. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2018. De nye tal kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt medføre mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2015. Den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, var i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:319, fra 31. august. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, høstes i Danmark normalt i tredje kvartal, og derfor foreligger opgørelsen af høsten først sidst på året. I nationalregnskabet beregnes den vegetabilske produktion som et estimat af den tilvækst, der sker i afgrøderne hvert kvartal, og ikke værdien af høsten i selve høstkvartalet. Derfor indgår værdien af den vegetabilske produktion i alle årets fire kvartaler. Konkret tager beregningen udgangspunkt i et estimat for årets høst for en lang række afgrøder og værdien af denne høst fordeles så ud på kvartalerne i et fast mønster. Pga. den ekstraordinært varme og tørre sommer er skønnet for årets høst korrigeret med de endnu sparsomme oplysninger om den forventede nedgang i høsten., Denne effekt vil derfor påvirke nationalregnskabet i alle fire kvartaler. Det årlige estimat revideres løbende i takt med, at flere oplysninger bliver tilgængelige. Et samlet overblik opnås først med landbrugets regnskaber i juni 2019., Sæsonkorrektion og påsken, Ved sæsonkorrektion tages der i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. Særligt i år ligger påsken specielt, og sæsonkorrektionen må derfor fortolkes mere varsomt end normalt. Derudover er sæsonkorrektionen påvirket af en ekstraordinær transaktion i første kvartal 2017, der er beskrevet i sidste afsnit. Transaktionen bliver stemplet som en outlier i sæsonkorrektionen af BNP fra produktionssiden, som er det officielle sæsonkorrigerede BNP, men ikke på anvendelsessiden. Den forskel, samt påskens placering, bidrager til den særligt store statistiske diskrepans i første og andet kvartal 2018. Læs mere om sæsonkorrektion af det kvartalsvise nationalregnskab i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på kvartalsvækstrater i , Arbejdstidsregnskabet 2. kvt. 2018, , der blev offentliggjort 14. september. Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. På grund af påskens placering er der knyttet større usikkerhed til fordelingen af præsterede timer hen over året i 2018 end normalt., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i , Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2018, , der blev offentliggjort 24. september 2018. For kvartalerne i 2018 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Byggeri, Produktion og investeringer i byggeriet baserer sig til dels på oplysninger om påbegyndt byggeri fra , Byggevirksomheden, . Grundet overgangen til det nye BBR-register, må der forventes større usikkerhed på tallene. Denne usikkerhed er forsøgt reduceret igennem inddragelse af alternative oplysninger., Firmaernes køb og salg, I forhold til den seneste offentliggørelse af nationalregnskab er der revideret i aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug af visse tjenesteydelser på baggrund af , Firmaernes køb og salg juni og juli 2018, fra den 13. september. Opgørelsen bygger nu på samtlige momsregistrerede virksomheders indberetninger for første halvår 2018., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 10. september i , Betalingsbalancen over for udlandet juli 2018, ., Ekstraordinært forhold i 2017, I første kvartal 2017 blev der foretaget en større enkeltstående betaling fra udlandet for brug af danskejet patent. Denne betaling løfter både den danske produktion og eksport og har dermed en positiv effekt på bruttonationalproduktet. Bidraget til væksten i bruttonationalproduktet for året 2017 fra denne indtægt var 0,4 procentpoint. P, atentbetalingens klassificering som tjenesteeksport - og ikke som fx erstatning, garanti, salg af aktiv eller andet - er afgørende for, at den indregnes i BNP. Klassificeringen af betalingen er baseret på de begrænsede foreliggende oplysninger. Der er endnu ikke tilstrækkelig information til endeligt at afgøre, hvordan transaktionen skal periodiseres. Principielt skal en transaktion i nationalregnskabet tilknyttes den periode, hvori den underliggende aktivitet foregår - det vil i dette tilfælde sige den periode, hvor der betales for anvendelse af patentet. Da denne periode endnu ikke er endeligt bestemt, er det valgt foreløbigt at placere aktiviteten i den periode, hvor betalingen er gennemført - dvs. februar 2017. Det kan derfor på et senere tidspunkt vise sig, at den nuværende periodisering bør revideres., Kvartalsvist nationalregnskab 2. kvt. 2018 revideret, 28. september 2018 - Nr. 368, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2018, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26599

    NYT: Industri og byggeri løfter den økonomiske vækst

    31. maj 2016, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,5 pct. i første kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Det viser foreløbige beregninger. Stigningen i BNP skyldes især pæn fremgang for industri og byggeri, som begge havde en stigning i værditilvæksten på 4,4 pct. Der var en bredt funderet fremgang i efterspørgslen, idet eksport, investeringer, husholdningers forbrug og offentligt forbrug er steget med 0,6-0,7 pct. i første kvartal. Udviklingen i lagrene og i mindre grad forbruget i NPISH bidrog dog negativt til væksten. I forhold til samme periode sidste år er BNP steget med 0,6 pct. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Europæisk fremgang i første kvartal - svag vækst i USA, Der var en økonomisk fremgang på 0,5 pct. i både EU og Danmark i første kvartal, mens der var en vækst på kun 0,2 pct. i USA. Den svage amerikanske vækst i første kvartal skyldes især tilbagegang for eksport og investeringer og aftagende vækst i det private forbrug. Dette er tredje år i træk, hvor den amerikanske økonomi i første kvartal har en lavere kvartalsvækst end den europæiske på trods af højere årsvækst. Siden 2010 er BNP steget med hele 11,6 pct. i USA, mens væksten i EU og Danmark har været noget svagere med hhv. 6,0 og 3,8 pct. Den svage vækst for Danmark kan delvist tilskrives den faldende indvinding af olie og gas i Nordsøen. Således er værditilvæksten steget 1,5 procentpoint mere siden 2010, når der ses bort fra råstofindvinding., Energi hæver husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg med 0,7 pct. i første kvartal - dog kun 0,4 pct. når der ses bort fra en markant vækst i forbruget af el og brændsel. Væksten i forbruget var bredt funderet med fremgang for tjenester, køb af køretøjer og andre varer. Stigningen i forbruget af andre varer skal dog ses i lyset af den store stigning i forbruget af el og brændsel. I forhold til første kvartal 2015 er husholdningernes samlede forbrug steget med 2,0 pct. Det offentlige forbrug steg 0,6 pct. i årets første kvartal, hvilket svarer til en stigning på 0,2 pct. siden første kvartal 2015., Faldende skibsinvesteringer dæmper samlet investeringsvækst, I første kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 0,7 pct. Der var især fremgang i boliginvesteringerne med en vækst på 4,6 pct., mens der var en markant tilbagegang i maskin- og transportmiddelinvesteringerne på 3,4 pct. Dette fald skyldtes en større tilbagegang for transportmidlerne, da importen af skibe til investering er faldet markant. De samlede faste bruttoinvesteringer steg således 2,2 pct., når der ses bort fra transportmidlerne., Fremgang i vareeksporten, Eksporten steg med 0,6 pct. i første kvartal. Dette kommer oven på en periode med tilbagegang. Denne stigning er drevet af en fremgang i vareeksporten på 1,4 pct., mens tjenesteimporten faldt med 0,8 pct. Importen er i samme periode steget med 0,1 pct. Her har importen af varer udvist et lille fald på 0,2 pct., hvilket ligesom investeringerne er påvirket af en større tilbagegang i importen af skibe. Importen af tjenester er derimod steget med 0,9 pct. Siden første kvartal 2015 har udenrigshandlen set under ét udviklet sig noget sløjt, hvor både eksporten og importen er faldet markant med hhv. 3,7 og 2,3 pct., Fortsat stigende beskæftigelse, Beskæftigelsen steg 0,4 pct. i første kvartal. De præsterede timer steg 0,2 pct. I forhold til første kvartal sidste år er beskæftigelsen steget med 1,5 pct. svarende til ca. 40.500 personer, mens de præsterede timer er steget 0,4 pct., Danmarks nationalregnskab,  , 2016, 2015, 2016,  , 1. kvt. , 1. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 484,0, 0,6 , -0,6, 0,1 , 0,5 , Import af varer og tjenester, 221,1, -2,3, 0,7 , -0,3, 0,1 , Import af varer, 141,1, -1,4, 0,8 , 0,5 , -0,2, Import af tjenester, 80,0, -4,0, 0,4 , -2,0, 0,9, Forsyning i alt, 705,2, -0,4, -0,2, 0,0 , 0,4 , Eksport af varer og tjenester, 244,8, -3,7, -1,4, -0,2, 0,6 , Eksport af varer, 155,9, -3,4, -1,9, 0,0 , 1,4 , Eksport af tjenester, 88,9, -4,0, -0,5, -0,5, -0,8, Husholdningernes forbrugsudgifter, 230,2, 2,0 , 0,8 , 0,2 , 0,7 , Køb af køretøjer, 8,4 , 8,3 , 4,5 , -0,8, 0,9 , Andre varer, 92,1, 2,2 , 1,0 , -0,1, 0,9 , Tjenester inkl. turisme, 129,7, 1,4 , 0,3 , 0,6 , 0,6, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,3 , 2,0 , -0,6, 4,4 , -2,4, Offentlige forbrugsudgifter, 128,0, 0,2 , -0,3, -0,3, 0,6, Faste bruttoinvesteringer, 91,6, 1,8 , -0,9, 0,5 , 0,7 , Boliger, 19,9, 3,4 , -1,0, -1,7, 4,6, Andet byggeri og anlæg, 19,2, 1,6 , -1,3, -0,4, 1,5, Maskiner, transportmidler mv., 27,0, -4,1, -4,3, 2,2 , -3,4, Intellektuelle rettigheder , 25,5, 7,9 , 3,8 , 1,1 , 1,8, Lagerforøgelser mv., 3, 3,2 , 0,2 , 0,4 , 0,0 , -0,3, Endelig anvendelse i alt, 4, 705,2, -0,4, -0,1, 0,0 , 0,4 , Samlede præsterede timer i alt (mio.), 988 , 0,4 , 0,8 , 0,6 , 0,2, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 791, 1,5 , 0,3 , 0,4 , 0,4, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før., 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger., 3, Bidrag til BNP-væksten., 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2016, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2016. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal tilbage i tiden. Tallene for første kvartal kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt medføre mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2013. Den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, var i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 153, fra 31. marts 2016. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Sæsonkorrektion og påsken, Ved betragtning af udviklingen i forhold til kvartaler i første halvår bør man være opmærksom på påskens placering. Ved sæsonkorrektion tages i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i , notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern version af , Arbejdstidsregnskabet, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. For kvartalerne i 2015 og 2016 er realvæksten i det offentlige forbrug beregnet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudviklingen. Dette anses på nuværende tidspunkt for at være det mest pålidelige skøn for den kvartalsvise realvækst., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance i første kvartal på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 9. maj i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 210, , Betalingsbalancen over for udlandet marts 2016, ., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes , nogen , usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten. Ydermere er fjerde kvartal 2015 og første kvartal 2016 påvirket af manglende indberetninger fra Århus kommune; læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 203, , Byggevirksomheden 1. kvt. 2016, . , Kvartalsvist nationalregnskab 1. kvt. 2016, 31. maj 2016 - Nr. 242, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2016, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21010

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation