Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1911 - 1920 af 4088

    NYT: Danskerne sparede mindre op i andet kvartal

    30. september 2021, Opsparingsandelen i de danske husholdninger mv. endte på 6,3 pct. af disponibel indkomst i årets andet kvartal, når der ikke korrigeres for ændringer i husholdningernes pensionskassereserver. Opsparingen er dermed næsten tilbage på niveauet før coronakrisen. Opsparingen i andet kvartal var langt fra lige så høj som i første kvartal, hvor danskerne sparede 11,2 pct. af deres rådighedsbeløb op. I første kvartal påvirkede adfærdsændringer som følge af COVID-19-pandemien og nedlukninger af dele af økonomien privatforbruget betydeligt samtidig med, at statslige støtteordninger som især lønkompensation holdt hånden under beskæftigelsen og husholdningernes indkomst. Opgørelsen af nationalregnskabet for 2020 og 2021 er mere usikker end normalt, idet kildedata er behæftet med større usikkerhed end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Læs mere under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Vækst i privatforbrug og indkomst, Privatforbruget voksede med 5,9 pct. i andet kvartal. Den høje vækst skal ses i lyset af et meget lavt niveau i første kvartal, hvor privatforbruget tydeligt var præget af de COVID-19-relaterede nedlukninger af restaurationer og kultur- og fritidsaktiviteter mv. Væksten i husholdningernes disponible indkomst var med en vækst på 1,9 pct. mindre end forbrugsvæksten, og opsparingen faldt derfor i forhold til første kvartal, hvor opsparingen som følge af det lave forbrug var rekordhøj. Væksten i husholdningernes indkomst i andet kvartal var hovedsageligt drevet af en fremgang i lønindkomsten, som kan forklares af en fremgang i antallet af danskere, der var i beskæftigelse. Udviklingen i husholdningernes disponible indkomst fra tredje kvartal 2020 til andet kvartal 2021 skal ses i lyset af den ekstraordinære beskatning af de indefrosne feriepenge, der kom til udbetaling i fjerde kvartal 2020 og i første og andet kvartal 2021, hvilket reducerede det opgjorte rådighedsbeløb i de tre kvartaler med hhv. 20,4, 8,4 og 3,9 mia. kr. Selve udbetalingerne af de indefrosne feriepenge indgår ikke i den disponible indkomst i samme periode som beskatningen, idet feriepenge i nationalregnskabet tilgår husholdningerne på optjeningstidspunktet. I nationalregnskabet skal udbetalingerne af de indefrosne feriepenge derfor opfattes som midler, der flyttes fra en båndlagt opsparing til en konto, hvorfra der frit kan disponeres. I figuren herunder er vist et skøn for, hvordan indkomst og opsparing ville have udviklet sig uden de nævnte ekstraordinære skattebetalinger. Uden den ekstraordinære beskatning ville indkomsten være steget med 0,7 pct. i andet kvartal. Skønnet illustrerer i højere grad den underliggende udvikling i indkomsten og det historisk høje niveau for danskernes opsparing under coronakrisen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, og supplerende beregninger, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger mv., sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2020*, 2021*,  ,  , 2018, 2019*,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 135,3, 1138,7,  , 282,8, 283,1, 293,4, 279,3, 295,3, 302,1, 2, Forbrugsudgift, 1, 079,9, 1070,7,  , 266,5, 254,7, 274,3, 275,2, 262,3, 283,0, 3, Korrektion for ændring i ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pensionskassereserver, 58,5, 72,6,  , 17,9, 18,2, 18,2, 18,4, 18,5, 20,4, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 113,9, 140,6,  , 34,2, 46,6, 37,3, 22,4, 51,5, 39,5,  ,  , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 2,5, -0,2,  , -2,2, 0,7, 3,1, -5,0, 5,0, 1,8, 6, Forbrugsudgift, 1,2, -1,3,  , -2,0, -4,9, 7,0, 1,0, -4,6, 5,9,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 4,9, 6,0,  , 5,8, 10,0, 6,5, 1,5, 11,2, 6,3, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, 9,5, 11,6,  , 11,4, 15,5, 12,0, 7,5, 16,4, 12,3, Anm.:Omfatter husholdninger og nonprofitorganisationer rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1). *Foreløbige tal. Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Danskernes finansielle formue stiger fortsat, På trods af, at danskerne sparede mindre op, blev deres finansielle formue (netto) styrket i andet kvartal 2021 med 476 mia. kr. i forhold til første kvartal 2021. Dermed fortsætter den positive udvikling i formuen siden faldet i første kvartal 2020, hvor coronakrisen ramte aktiemarkederne og dansk økonomi. Det var især kursgevinster på danskernes beholdninger af aktier og pensionsformuer, som bidrog med 444 mia. kr. Danskernes aktiver steg sammenlagt med 462 mia. kr. og deres gæld faldt med 15 mia. kr. Danskernes finansielle formue endte på 6.924 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2021. Det svarer til ca. 1,2 mio. kr. pr. dansker., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nksfk, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i , Nationalregnskab 2. kvt. 2021 revideret, og , Nationalregnskab 2020 september-version, . Her kan du også læse mere om den ekstra usikkerhed ved opgørelsen af nationalregnskabet for 2020 og 2021 på grund af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. , Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 28. september i , Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 202, 1, . , De offentlige finanser er ekstraordinært blevet revideret for 2020, hvad angår kapitaloverførsler og andre produktionssubsidier. Den ekstraordinære revision er en følge af de specielle forhold, som har gjort sig gældende i relation til coronakrisen. En følge af den ekstraordinære revision er, at underskuddet på de offentlige finanser for 2020 er nedjusteret siden juni-versionen, som udkom 3. juni 2021, så underskuddet nu udgør 4,3 mia. kr. Det er en forbedring på 9,7 mia. kr. Heraf relaterer 7,3 mia. kr. sig til den ekstraordinære revision, mens de resterende 2,4 mia. kr. kan tilskrives ordinære revisioner. Uden den ekstraordinære revision ville underskuddet altså have været opgjort til 11,6 mia. kr. Revisionen påvirker flere dele af nationalregnskabet herunder det sektorfordelte nationalregnskab samt input-outputtabellerne, der offentliggøres d. 30. september. BNP er ikke påvirket af den ekstraordinære revision. Revisionen er yderligere beskrevet på , Ekstraordinær revision af statistikken for offentlige finanser for 2020 (pdf), ., COVID-19-støtteordninger, De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker tallene forskelligt. Læs hvordan ordningerne påvirker nationalregnskabsberegningerne i vores arbejdspapirer om COVID-19 under , nationalregnskab, ., Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel juli 2021, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 2. kvt. 2021, . Læs Nationalbankens omtale af deres seneste offentliggørelse under , Nyeste tal, . , Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Sektorregnskaber 2. kvt. 2021, 30. september 2021 - Nr. 355, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Sektorregnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskaberne for dansk økonomi består af nationalregnskabets samlede kontoplan for husholdningerne mv. (husholdningssektoren inkl. nonprofitorganisationer rettet mod husholdningerne), selskabs- og finanssektoren, den offentlige sektor og en samlet sektor for resten af verden, som dansk økonomi er involveret i. Sektorregnskaberne viser således den økonomiske aktivitet i de indenlandske sektorer men også interaktionerne i mellem dem og udlandet. Sektorregnskaberne består af ikke-finansielle og finansielle konti og viser den økonomiske værdiskabelse, indkomst, omfordeling, forbrug, opsparing, formue og investeringer mv. i et samlet kontosystem. Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34654

    NYT: Den økonomiske fremgang fortsætter

    30. september 2016, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,4 pct. i andet kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. BNP-væksten er dermed nedjusteret med 0,1 procentpoint i forhold til første offentliggørelse. Den økonomiske fremgang blev understøttet af fortsat pæn vækst i det offentliges og husholdningernes forbrug samt eksporten. Den samlede indenlandske efterspørgsel faldt med 0,4 pct. på trods af forbrugsvæksten. Dette skyldtes udviklingen i lagrene og en bredt funderet tilbagegang i investeringerne. Der har været en pæn økonomisk fremgang i både første og andet kvartal, hvilket dog skal ses i lyset af tilbagegangen i andet halvår 2015. Således var væksten i BNP kun 0,2 pct. i første halvår i forhold til samme periode sidste år. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Ekstraordinær revision af nationalregnskabet til november, Dette er den sidste offentliggørelse af nationalregnskabet, før der offentliggøres en større revision af tallene i november. Reviderede årstal offentliggøres 15. november, mens reviderede kvartalstal offentliggøres 30. november. Se mere om baggrunden for revisionen her: , www.dst.dk/bbrevision2016, . I forbindelse med offentliggørelsen af de reviderede tal, vil der blive foretaget enkelte tilføjelser til statistikbanken, se , www.dst.dk/ext/national/stbnov16, ., Opjusteret forbrugsvækst, Husholdningernes forbrug steg med 0,5 pct. i andet kvartal. Væksten i forbruget er dermed opjusteret 0,3 procentpoint i forhold til første offentliggørelse. Væksten i husholdningernes forbrug drives især af fremgangen i købet af køretøjer samt transport og kommunikation. Samtidig faldt forbruget af el og brændsel med 4,0 pct. Det offentlige forbrug steg 1,3 pct. i andet kvartal. , I første halvår steg husholdningernes forbrug med 2,3 pct. i forhold til samme periode sidste år, , mens det offentlige forbrug var omtrent uændret., Tilbagegang i investeringerne, I andet kvartal faldt de faste bruttoinvesteringer med 1,2 pct. Der var tilbagegang i alle investeringsgrupper, hvor det største fald var inden for byggeri og anlæg. , I første halvår steg investeringerne 1,1 pct. i forhold til samme periode året før. , En kraftig tilbagegang i skibsinvesteringerne prægede den årlige udvikling. Hvis der således ses bort fra transportmiddelinvesteringer, steg de samlede investeringer 3,4 pct. i første halvår., Stigende eksport og import, Eksporten steg med 1,2 pct. i andet kvartal, mens importen steg med 0,3 pct. Der var en stigning i vareeksporten og et fald i vareimporten. For både eksporten og importen var der en pæn fremgang i handelen med tjenester. For første halvår var der en årsvækst i importen på 0,8 pct., mens eksporten faldt med 1,2 pct., Fortsat fremgang i beskæftigelsen, Beskæftigelsen steg 0,5 pct. i andet kvartal, og de præsterede timer steg 1,3 pct. Kvartalsvæksten for de præsterede timer kan dog være svær at fortolke pga. påskens placering. Se mere under, Særlige forhold, . I årets første halvår voksede beskæftigelsen med 1,7 pct. svarende til ca. 46.000 personer i forhold til samme periode sidste år, mens de præsterede timer steg med 1,9 pct., Danmarks nationalregnskab,  , 2016,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 507,0, 0,3 , 0,2 , 0,7 , 0,4, Import af varer og tjenester, 229,7, 1,7 , 0,8 , 0,2 , 0,3, Import af varer, 144,1, 0,9 , 0,2 , -0,9, -0,6, Import af tjenester, 85,5, 2,9 , 1,6 , 2,2 , 1,8, Forsyning i alt, 736,6, 0,7 , 0,4 , 0,5 , 0,3, Eksport af varer og tjenester, 257,3, 0,3 , -1,2, 0,7 , 1,2, Eksport af varer, 165,0, 0,7 , -1,3, 1,6 , 0,9, Eksport af tjenester, 92,3, -0,4, -1,0, -0,8, 1,6, Husholdningernes forbrugsudgifter, 237,9, 2,5 , 2,3 , 0,7 , 0,5, Køb af køretøjer, 10,0, 9,8 , 9,2 , 1,4 , 4,0 , Andre varer, 93,3, 1,9 , 2,0 , 0,5 , 0,2, Tjenester inkl. turisme, 134,6, 2,5 , 2,1 , 0,7 , 0,5, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,7 , 3,1 , 2,7 , -1,2, 1,3, Offentlige forbrugsudgifter, 133,4, 0,9 , -0,1, 0,8 , 1,3, Faste bruttoinvesteringer, 98,6, 0,0 , 1,1 , 0,4 , -1,2, Boliger, 20,5, 2,8 , 3,5 , 3,7 , -0,9, Andet byggeri og anlæg, 21,4, -3,3, -1,1, 0,6 , -2,7, Maskiner, transportmidler mv., 31,7, -3,7, -2,4, -1,7, -0,8, Intellektuelle rettigheder , 25,0, 5,1 , 5,2 , 0,1 , -0,6, Lagerforøgelser mv., 3, 1,7 , -0,8, -0,1, -0,2, -0,7, Endelig anvendelse i alt, 4, 736,6, 0,7 , 0,4 , 0,5 , 0,2, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 116, 3,2 , 1,9 , 0,3 , 1,3, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 857, 1,8 , 1,7 , 0,5 , 0,5, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret opgørelse af første og andet kvartal, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for første og andet kvartal 2016. Disse revisioner har medført, at BNP-væksten i første kvartal er uændret, mens den er revideret ned med 0,1 procentpoint i andet kvartal. Baggrunden for revisionerne er primært nye oplysninger vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, aktiviteten i finansielle brancher og andre servicebrancher samt industriproduktionen. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2016. De nye tal kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt medføre mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2013. Den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, var i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 365, fra 31. august. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en intern version af , Arbejdstidsregnskabet, . , Den hovedreviderede version af , Arbejdstidsregnskabet, baseret p, å , Arbejdsmarkedsregnskabet, bliv, er indarbejdet i det kvartalsvise nationalregnskab i forbindelse med offentliggørelsen 30. november., Den sæsonkorrigerede kvartalsvise udvikling i de præsterede timer kan være særligt påvirket af påskens placering. For helt at undgå en eventuel påskeeffekt kan den årlige vækst for første halvår betragtes samlet. , Sæsonkorrektion og påsken, Ved sæsonkorrektion tages der i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i , notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 400, , , Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2016, , der blev offentliggjort 21. september. For kvartalerne i 2016 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Industriens produktionsværdi, Opgørelsen af udviklingen i industriens produktionsværdi er baseret på statistikkerne for industriens salg og lagre. For lagrenes vedkommende er de baseret på , Industriens og engroshandlens lagre, , , statistikbanken.dk/LAG6, . Omsætningen i industrien er beregnet på grundlag af udviklingen i , Industriens salg, , statistikbanken.dk/OMS5, ., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes , nogen , usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten. Ydermere er tallene for fjerde kvartal 2015 til andet kvartal 2016 påvirket af manglende indberetninger fra Aarhus Kommune. Læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 333, , Byggevirksomheden 2. kvt. 2016, ., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 8. september i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 376, , Betalingsbalancen over for udlandet juli 2016, ., Kvartalsvist nationalregnskab 2. kvt. 2016 revideret, 30. september 2016 - Nr. 415, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2016, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24073

    NYT: Industri og byggeri løfter den økonomiske vækst

    31. maj 2016, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,5 pct. i første kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Det viser foreløbige beregninger. Stigningen i BNP skyldes især pæn fremgang for industri og byggeri, som begge havde en stigning i værditilvæksten på 4,4 pct. Der var en bredt funderet fremgang i efterspørgslen, idet eksport, investeringer, husholdningers forbrug og offentligt forbrug er steget med 0,6-0,7 pct. i første kvartal. Udviklingen i lagrene og i mindre grad forbruget i NPISH bidrog dog negativt til væksten. I forhold til samme periode sidste år er BNP steget med 0,6 pct. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Europæisk fremgang i første kvartal - svag vækst i USA, Der var en økonomisk fremgang på 0,5 pct. i både EU og Danmark i første kvartal, mens der var en vækst på kun 0,2 pct. i USA. Den svage amerikanske vækst i første kvartal skyldes især tilbagegang for eksport og investeringer og aftagende vækst i det private forbrug. Dette er tredje år i træk, hvor den amerikanske økonomi i første kvartal har en lavere kvartalsvækst end den europæiske på trods af højere årsvækst. Siden 2010 er BNP steget med hele 11,6 pct. i USA, mens væksten i EU og Danmark har været noget svagere med hhv. 6,0 og 3,8 pct. Den svage vækst for Danmark kan delvist tilskrives den faldende indvinding af olie og gas i Nordsøen. Således er værditilvæksten steget 1,5 procentpoint mere siden 2010, når der ses bort fra råstofindvinding., Energi hæver husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg med 0,7 pct. i første kvartal - dog kun 0,4 pct. når der ses bort fra en markant vækst i forbruget af el og brændsel. Væksten i forbruget var bredt funderet med fremgang for tjenester, køb af køretøjer og andre varer. Stigningen i forbruget af andre varer skal dog ses i lyset af den store stigning i forbruget af el og brændsel. I forhold til første kvartal 2015 er husholdningernes samlede forbrug steget med 2,0 pct. Det offentlige forbrug steg 0,6 pct. i årets første kvartal, hvilket svarer til en stigning på 0,2 pct. siden første kvartal 2015., Faldende skibsinvesteringer dæmper samlet investeringsvækst, I første kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 0,7 pct. Der var især fremgang i boliginvesteringerne med en vækst på 4,6 pct., mens der var en markant tilbagegang i maskin- og transportmiddelinvesteringerne på 3,4 pct. Dette fald skyldtes en større tilbagegang for transportmidlerne, da importen af skibe til investering er faldet markant. De samlede faste bruttoinvesteringer steg således 2,2 pct., når der ses bort fra transportmidlerne., Fremgang i vareeksporten, Eksporten steg med 0,6 pct. i første kvartal. Dette kommer oven på en periode med tilbagegang. Denne stigning er drevet af en fremgang i vareeksporten på 1,4 pct., mens tjenesteimporten faldt med 0,8 pct. Importen er i samme periode steget med 0,1 pct. Her har importen af varer udvist et lille fald på 0,2 pct., hvilket ligesom investeringerne er påvirket af en større tilbagegang i importen af skibe. Importen af tjenester er derimod steget med 0,9 pct. Siden første kvartal 2015 har udenrigshandlen set under ét udviklet sig noget sløjt, hvor både eksporten og importen er faldet markant med hhv. 3,7 og 2,3 pct., Fortsat stigende beskæftigelse, Beskæftigelsen steg 0,4 pct. i første kvartal. De præsterede timer steg 0,2 pct. I forhold til første kvartal sidste år er beskæftigelsen steget med 1,5 pct. svarende til ca. 40.500 personer, mens de præsterede timer er steget 0,4 pct., Danmarks nationalregnskab,  , 2016, 2015, 2016,  , 1. kvt. , 1. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 484,0, 0,6 , -0,6, 0,1 , 0,5 , Import af varer og tjenester, 221,1, -2,3, 0,7 , -0,3, 0,1 , Import af varer, 141,1, -1,4, 0,8 , 0,5 , -0,2, Import af tjenester, 80,0, -4,0, 0,4 , -2,0, 0,9, Forsyning i alt, 705,2, -0,4, -0,2, 0,0 , 0,4 , Eksport af varer og tjenester, 244,8, -3,7, -1,4, -0,2, 0,6 , Eksport af varer, 155,9, -3,4, -1,9, 0,0 , 1,4 , Eksport af tjenester, 88,9, -4,0, -0,5, -0,5, -0,8, Husholdningernes forbrugsudgifter, 230,2, 2,0 , 0,8 , 0,2 , 0,7 , Køb af køretøjer, 8,4 , 8,3 , 4,5 , -0,8, 0,9 , Andre varer, 92,1, 2,2 , 1,0 , -0,1, 0,9 , Tjenester inkl. turisme, 129,7, 1,4 , 0,3 , 0,6 , 0,6, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,3 , 2,0 , -0,6, 4,4 , -2,4, Offentlige forbrugsudgifter, 128,0, 0,2 , -0,3, -0,3, 0,6, Faste bruttoinvesteringer, 91,6, 1,8 , -0,9, 0,5 , 0,7 , Boliger, 19,9, 3,4 , -1,0, -1,7, 4,6, Andet byggeri og anlæg, 19,2, 1,6 , -1,3, -0,4, 1,5, Maskiner, transportmidler mv., 27,0, -4,1, -4,3, 2,2 , -3,4, Intellektuelle rettigheder , 25,5, 7,9 , 3,8 , 1,1 , 1,8, Lagerforøgelser mv., 3, 3,2 , 0,2 , 0,4 , 0,0 , -0,3, Endelig anvendelse i alt, 4, 705,2, -0,4, -0,1, 0,0 , 0,4 , Samlede præsterede timer i alt (mio.), 988 , 0,4 , 0,8 , 0,6 , 0,2, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 791, 1,5 , 0,3 , 0,4 , 0,4, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før., 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger., 3, Bidrag til BNP-væksten., 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2016, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2016. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal tilbage i tiden. Tallene for første kvartal kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt medføre mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2013. Den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, var i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 153, fra 31. marts 2016. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Sæsonkorrektion og påsken, Ved betragtning af udviklingen i forhold til kvartaler i første halvår bør man være opmærksom på påskens placering. Ved sæsonkorrektion tages i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i , notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern version af , Arbejdstidsregnskabet, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. For kvartalerne i 2015 og 2016 er realvæksten i det offentlige forbrug beregnet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudviklingen. Dette anses på nuværende tidspunkt for at være det mest pålidelige skøn for den kvartalsvise realvækst., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance i første kvartal på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 9. maj i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 210, , Betalingsbalancen over for udlandet marts 2016, ., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes , nogen , usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten. Ydermere er fjerde kvartal 2015 og første kvartal 2016 påvirket af manglende indberetninger fra Århus kommune; læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 203, , Byggevirksomheden 1. kvt. 2016, . , Kvartalsvist nationalregnskab 1. kvt. 2016, 31. maj 2016 - Nr. 242, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2016, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21010

    NYT: Bruttonationalproduktet steg lidt i andet kvartal

    28. september 2018, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,2 pct. i andet kvartal 2018, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser den reviderede beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for andet kvartal. Væksten er dermed uændret i forhold til den tidligere opgørelse. Væksten fra første til andet kvartal kan være vanskelig at fortolke pga. påske og andre uregelmæssige forhold. Udviklingen afspejles derfor tydeligere ved at vurdere væksten samlet for første halvår 2018 i forhold til andet halvår 2017 (halvårsvækst). I denne periode er BNP vokset med 0,9 pct. Usikkerheden på BNP-væksten vurderes generelt til ± 0,5 procentpoint, viser hidtidige erfaringer., Tilbagegang i landbrug, energi og råstofindvinding, Den usædvanligt varme sommer har sat sine spor på forskellige områder af økonomien. Således opleves der nedgang i landbrugserhvervet, mens energiforsyningen er faldet og har medført tilbagegang i forsyningsvirksomhed., Råstofindvinding bidrager også negativt til BNP-væksten og fortsætter dermed den nedadgående tendens., Markant fremgang i investeringerne på grund af skibe, I andet kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 8,6 pct. Der var fremgang i alle investeringsgrupper, hvor den største stigning var inden for transportmidler, især skibe. Da skibe i høj grad er importerede varer har investeringerne ikke nogen betydelig effekt på BNP her og nu, men de kan øge den danske søtransport fremadrettet. De faste bruttoinvesteringer fraregnet skibe steg med 2,9 pct. i andet kvarta, l., Moderat fremgang i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg med 0,3 pct. i andet kvartal. Der var fremgang i forbruget af alle tjenester og varer bortset fra bilkøb og energiforbrug. Fraregnet bilkøb og energiforbrug steg husholdningernes forbrug med 1,0 pct. i andet kvartal. Det offentlige forbrug var uændret i andet kvartal. , Stigende import og faldende eksport, Importen steg med 1,0 pct. i andet kvartal. Import af tjenester faldt med 0,2 pct., og import af varer steg med 1,6 pct. Fraregnet import af skibe faldt import af varer med 1,4 pct. Eksporten faldt med 0,3 pct. og forsætter dermed den svage udvikling siden begyndelsen af 2017., Stigning i beskæftigelse og timer, Beskæftigelsen steg med 0,4 pct. i andet kvartal. Det svarer til 11.200 personer, og dermed fortsætter fremgangen i beskæftigelsen. De præsterede timer steg med 0,3 pct. i samme periode., Danmarks nationalregnskab,  , 2018,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 549,2, 0,6 , 0,0 , 0,4 , 0,2 , Import af varer og tjenester, 282,5, 5,4 , 5,4 , 1,8 , 1,0 , Import af varer, 176,8, 7,7 , 7,9 , 3,4 , 1,6 , Import af tjenester, 105,7, 1,5 , 1,2 , -1,0, -0,2, Forsyning i alt, 831,7, 2,2 , 1,7 , 0,8 , 0,5 , Eksport af varer og tjenester, 300,5, -0,2, -1,0, -0,6, -0,3, Eksport af varer, 192,3, 0,7 , 1,7 , 1,0 , -0,7, Eksport af tjenester, 108,2, -1,6, -5,6, -3,3, 0,4 , Privatforbrug, 260,9, 1,9 , 1,9 , 1,0 , 0,3 , Husholdningernes forbrugsudgifter, 253,0, 1,9 , 1,9 , 1,1 , 0,3 , Køb af køretøjer, 12,1, 10,2, 13,9, 6,0 , -2,6, Andre varer, 98,6, 1,8 , 2,1 , 0,9 , 0,5 , Tjenester i alt inkl. turisme, 142,3, 1,3 , 1,0 , 0,8 , 0,5 , Tjenester i alt, 144,0, 1,1 , 0,8 , 0,5 , 0,6 , Turistindtægter (-), -13,6, 1,8 , 2,8 , -0,8, -1,1, Turistudgifter (+), 12,0, 4,4 , 5,7 , 4,5 , -0,6, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,9 , 1,7 , 1,4 , 0,4 , 0,5 , Offentlige forbrugsudgifter, 136,7, 0,6 , 0,6 , 0,0 , 0,0 , Bruttoinvesteringer, 133,6, 12,7, 9,8 , 0,4 , 8,4 , Faste bruttoinvesteringer, 127,3, 14,2, 11,2, 2,1 , 8,6 , Boliger, 27,7, 9,8 , 11,0, 5,9 , 0,7 , Andet byggeri og anlæg, 26,5, 1,7 , 1,8 , 0,2 , 1,3 , Maskiner, transportmidler mv., 45,3, 35,3, 27,0, 5,2 , 24,4, Intellektuelle rettigheder , 27,8, 4,0 , 1,7 , -3,4, 2,5 , Lagerforøgelser mv., 3, 6,4 , -0,1, -0,1, -0,3, 0,0 , Lagerforøgelser, 3, 5,7 , -0,1, -0,1, -0,3, 0,0 , Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,7 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , Endelig indenlandsk anvendelse, 531,2, 4,0 , 3,3 , 0,6 , 2,1 , Endelig anvendelse i alt, 4, 831,7, 2,5 , 1,7 , 0,2 , 1,2 , Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1044,1, 1,7 , 1,5 , 0,2 , 0,3 , Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2973,2, 1,6 , 1,6 , 0,4 , 0,4 , 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret opgørelse af andet kvartal, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for første og andet kvartal 2018. Disse revisioner har medført, at BNP-væksten er revideret op med 0,1 procentpoint i første kvartal, mens den er uændret i andet kvartal. Baggrunden for revisionerne er primært nye oplysninger vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, aktiviteten i offentlig forvaltning og service, de finansielle brancher, energiforsyning og andre servicebrancher. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2018. De nye tal kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt medføre mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2015. Den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, var i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:319, fra 31. august. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, høstes i Danmark normalt i tredje kvartal, og derfor foreligger opgørelsen af høsten først sidst på året. I nationalregnskabet beregnes den vegetabilske produktion som et estimat af den tilvækst, der sker i afgrøderne hvert kvartal, og ikke værdien af høsten i selve høstkvartalet. Derfor indgår værdien af den vegetabilske produktion i alle årets fire kvartaler. Konkret tager beregningen udgangspunkt i et estimat for årets høst for en lang række afgrøder og værdien af denne høst fordeles så ud på kvartalerne i et fast mønster. Pga. den ekstraordinært varme og tørre sommer er skønnet for årets høst korrigeret med de endnu sparsomme oplysninger om den forventede nedgang i høsten., Denne effekt vil derfor påvirke nationalregnskabet i alle fire kvartaler. Det årlige estimat revideres løbende i takt med, at flere oplysninger bliver tilgængelige. Et samlet overblik opnås først med landbrugets regnskaber i juni 2019., Sæsonkorrektion og påsken, Ved sæsonkorrektion tages der i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. Særligt i år ligger påsken specielt, og sæsonkorrektionen må derfor fortolkes mere varsomt end normalt. Derudover er sæsonkorrektionen påvirket af en ekstraordinær transaktion i første kvartal 2017, der er beskrevet i sidste afsnit. Transaktionen bliver stemplet som en outlier i sæsonkorrektionen af BNP fra produktionssiden, som er det officielle sæsonkorrigerede BNP, men ikke på anvendelsessiden. Den forskel, samt påskens placering, bidrager til den særligt store statistiske diskrepans i første og andet kvartal 2018. Læs mere om sæsonkorrektion af det kvartalsvise nationalregnskab i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på kvartalsvækstrater i , Arbejdstidsregnskabet 2. kvt. 2018, , der blev offentliggjort 14. september. Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. På grund af påskens placering er der knyttet større usikkerhed til fordelingen af præsterede timer hen over året i 2018 end normalt., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i , Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2018, , der blev offentliggjort 24. september 2018. For kvartalerne i 2018 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Byggeri, Produktion og investeringer i byggeriet baserer sig til dels på oplysninger om påbegyndt byggeri fra , Byggevirksomheden, . Grundet overgangen til det nye BBR-register, må der forventes større usikkerhed på tallene. Denne usikkerhed er forsøgt reduceret igennem inddragelse af alternative oplysninger., Firmaernes køb og salg, I forhold til den seneste offentliggørelse af nationalregnskab er der revideret i aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug af visse tjenesteydelser på baggrund af , Firmaernes køb og salg juni og juli 2018, fra den 13. september. Opgørelsen bygger nu på samtlige momsregistrerede virksomheders indberetninger for første halvår 2018., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 10. september i , Betalingsbalancen over for udlandet juli 2018, ., Ekstraordinært forhold i 2017, I første kvartal 2017 blev der foretaget en større enkeltstående betaling fra udlandet for brug af danskejet patent. Denne betaling løfter både den danske produktion og eksport og har dermed en positiv effekt på bruttonationalproduktet. Bidraget til væksten i bruttonationalproduktet for året 2017 fra denne indtægt var 0,4 procentpoint. P, atentbetalingens klassificering som tjenesteeksport - og ikke som fx erstatning, garanti, salg af aktiv eller andet - er afgørende for, at den indregnes i BNP. Klassificeringen af betalingen er baseret på de begrænsede foreliggende oplysninger. Der er endnu ikke tilstrækkelig information til endeligt at afgøre, hvordan transaktionen skal periodiseres. Principielt skal en transaktion i nationalregnskabet tilknyttes den periode, hvori den underliggende aktivitet foregår - det vil i dette tilfælde sige den periode, hvor der betales for anvendelse af patentet. Da denne periode endnu ikke er endeligt bestemt, er det valgt foreløbigt at placere aktiviteten i den periode, hvor betalingen er gennemført - dvs. februar 2017. Det kan derfor på et senere tidspunkt vise sig, at den nuværende periodisering bør revideres., Kvartalsvist nationalregnskab 2. kvt. 2018 revideret, 28. september 2018 - Nr. 368, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2018, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26599

    NYT: Økonomisk vækst på 0,7 pct. i tredje kvartal

    30. november 2018, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,7 pct. i tredje kvartal 2018, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for tredje kvartal. Fremgangen i tredje kvartal var bredt funderet, men var tydeligst i industri, erhvervsservice, handel og transport, hvorimod der var fald i landbrug og råstofindvinding. Første halvårs markante import af skibe standsede i tredje kvartal, hvilket sætter klare spor på væksten i investeringerne og importen. Kvartalsvæksten i BNP er uændret i forhold til , BNP-indikatorens, bud. Usikkerheden på BNP-væksten vurderes generelt til ± 0,5 procentpoint, viser hidtidige erfaringer., Dansk vækst ligger mellem væksten i EU og USA i tredje kvartal, Den danske kvartalsvækst lå under den amerikanske ditto på 0,9 pct. og over den europæiske på 0,3 pct. Den europæiske vækst lå til gengæld 0,3 procentpoint over den danske i andet kvartal, hvor den danske vækst var lav. Siden tredje kvartal 2017 er BNP vokset med omtrent 2 pct. i både EU og Danmark, hvorimod USA står noget stærkere med en vækst på 3,0 pct., Moderat fremgang i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg med 0,3 pct. i tredje kvartal. Forbrug af tjenester steg, mens forbrug af varer faldt i tredje kvartal pga. fald i køb af biler. Ses der bort fra bilkøb, steg husholdningernes forbrug med 0,6 pct. i tredje kvartal. Det offentlige forbrug faldt med 0,5 pct. i tredje kvartal og er faldet med 0,1 pct. siden tredje kvartal 2017., Fald i skibsinvesteringer trækker de samlede investeringer ned, De faste bruttoinvesteringer faldt med 11,9 pct. i tredje kvartal. Det skyldes dog i høj grad nedgang i skibsinvesteringer, der grundet deres høje importindhold ikke har nogen betydelig effekt på BNP. De faste bruttoinvesteringer fraregnet skibe lå på omtrent samme niveau i andet og tredje kvartal., Stigende eksport og faldende import, Eksporten steg med 1,6 pct. i tredje kvartal og importen faldt med 4,5 pct. For eksportens vedkommende var der stigning i eksporten af både varer og tjenester, mens det for importens vedkommende især var vareimporten der trak ned. Faldet skal ses i lyset af førnævnte fald i import og investeringer i skibe. Fraregnes disse, var der en vækst i importen på 0,2 pct., Stigning i beskæftigelse og uændrede timer, Beskæftigelsen steg med 0,3 pct. i tredje kvartal, hvilket svarer til en vækst på ca. 9.000 personer. De præsterede timer, der dækker over det samlede antal faktisk udførte arbejdstimer, var uændret i tredje kvartal. Beskæftigelsen er steget med 1,8 pct. siden tredje kvartal 2017, hvor de præsterede timer kun er steget med 0,6 pct., Danmarks nationalregnskab,  , 2018,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 1.-3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 547,3, 2,0 , 0,4 , 0,4 , 0,2 , 0,7, Import af varer og tjenester, 270,1, 1,3 , 4,5 , 1,7 , 2,0 , -4,5, Import af varer, 163,2, -0,9, 5,0 , 3,1 , 2,6 , -7,2, Import af tjenester, 106,8, 4,9 , 3,7 , -0,4, 1,1 , 0,0, Forsyning i alt, 817,3, 1,8 , 1,7 , 0,8 , 0,8 , -1,1, Eksport af varer og tjenester, 307,7, 1,7 , -0,2, -0,7, -0,2, 1,6, Eksport af varer, 191,7, 1,6 , 1,6 , 1,2 , -0,6, 1,4, Eksport af tjenester, 116,0, 2,1 , -3,2, -4,0, 0,7 , 1,8, Privatforbrug, 256,5, 3,2 , 2,3 , 0,8 , 0,5 , 0,3, Husholdningernes forbrugsudgifter, 248,6, 3,3 , 2,4 , 0,8 , 0,5 , 0,3, Køb af køretøjer, 9,1 , 26,4, 17,3, 4,2 , -3,3, -5,7, Andre varer, 96,6, 1,4 , 1,8 , 0,2 , 0,6 , 0,5, Tjenester i alt inkl. turisme, 142,8, 3,3 , 1,9 , 1,1 , 0,8 , 0,6, Tjenester i alt, 149,3, 2,7 , 1,6 , 0,8 , 0,8 , 0,6, Turistindtægter (-), 19,5, -3,9, -0,6, -0,3, 0,3 , -0,4, Turistudgifter (+), 12,9, 1,9 , 2,4 , 3,6 , -0,6, 0,1, NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,0 , 0,5 , -0,1, 0,2 , 0,4 , -0,2, Offentlige forbrugsudgifter, 135,5, -0,1, 0,5 , 0,3 , -0,1, -0,5, Bruttoinvesteringer, 117,6, 1,3 , 6,7 , 2,5 , 9,0 , -12,3, Faste bruttoinvesteringer, 113,9, -0,5, 6,5 , 3,1 , 7,7 , -11,9, Boliger, 27,4, 4,7 , 6,1 , 2,3 , 1,2 , -1,0, Andet byggeri og anlæg, 31,7, 5,5 , 4,8 , 1,4 , 0,0 , 2,2, Maskiner, transportmidler mv., 27,5, -15,4, 10,5, 8,0 , 24,2, -35,8, Intellektuelle rettigheder , 27,4, 6,7 , 3,8 , -0,1, 1,3 , 0,3, Lagerforøgelser mv., 3, 3,7 , 0,4 , 0,2 , -0,1, 0,3 , -0,2, Lagerforøgelser, 3, 3,0 , 0,4 , 0,2 , -0,1, 0,3 , -0,2, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,6 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 509,7, 1,9 , 2,9 , 1,1 , 2,4 , -3,1, Endelig anvendelse i alt, 4, 817,3, 1,8 , 1,7 , 0,4 , 1,5 , -1,4, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 045, 0,6 , 1,0 , 0,1 , 0,2 , 0,0, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 994, 1,8 , 1,9 , 0,6 , 0,4 , 0,3, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2018, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2018. I denne udgave af det kvartalsvise nationalregnskab er alle serier tilbage til første kvartal 2015 revideret i overensstemmelse med det årlige nationalregnskab, som blev offentliggjort 7. november 2018 i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:411, . BNP-væksten i første og andet kvartal 2018 er uændret i forhold til den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab, på trods af at der er indarbejdet nye årstal og nye oplysninger for 2018. De nye oplysninger for 2018 vedrører primært betalingsbalancen og udenrigshandlen, serviceproduktionen og byggeri. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:368, fra 28. september 2018. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Sæsonkorrektion, I forblindelse med den årlige indarbejdelse af nye årstal, bliver sæsonkorrektionen af det kvartalsvise nationalregnskab gennemgået og tilpasset til de nye oplysninger. Nye oplysninger om sæsonudviklingen i de enkelte serier kan resultere i et ændret modelvalg, estimationsperiode eller lignende. Derfor vil den del af revisionen, der vedrører ændringer i sæsonkorrektionen, alt andet lige være større i denne udgave end i de resterende versioner af det kvartalsvise nationalregnskab. Læs mere om sæsonkorrektion af det kvartalsvise nationalregnskab i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat, da opgørelsen af høsten endnu ikke foreligger. I nationalregnskabet beregnes den vegetabilske produktion som et estimat af den tilvækst, der sker i afgrøderne hvert kvartal og ikke værdien af høsten i selve høstkvartalet. Derfor indgår værdien af den vegetabilske produktion i alle årets fire kvartaler. Konkret tager beregningen udgangspunkt i et estimat for årets høst for en lang række afgrøder, og værdien af denne høst fordeles så ud på kvartalerne i et fast mønster. Pga. den ekstraordinært varme og tørre sommer er skønnet for årets høst korrigeret med de endnu sparsomme oplysninger om den forventede nedgang i høsten., Denne effekt vil derfor påvirke nationalregnskabet i alle fire kvartaler. Det årlige estimat revideres løbende i takt med, at flere oplysninger bliver tilgængelige. Et samlet overblik opnås først med landbrugets regnskaber i juni 2019., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern beregning af , Arbejdstidsregnskabet, . Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. , Byggeri, Produktion og investeringer i byggeriet baserer sig til dels på oplysninger om påbegyndt byggeri fra , Byggevirksomheden, . Grundet overgangen til det nye BBR-register må der forventes større usikkerhed på tallene. Denne usikkerhed er forsøgt reduceret igennem inddragelse af alternative oplysninger., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. I 2018 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 9. november i , Betalingsbalancen over for udlandet september 2018, ., Ekstraordinært forhold i 2017, I første kvartal 2017 blev der foretaget en større enkeltstående betaling fra udlandet for brug af danskejet patent. Denne betaling løfter både den danske produktion og eksport og har dermed en positiv effekt på BNP. Bidraget til væksten i BNP for året 2017 fra denne indtægt var 0,4 procentpoint. P, atentbetalingens klassificering som tjenesteeksport - og ikke som fx erstatning, garanti, salg af aktiv eller andet - er afgørende for, at den indregnes i BNP. Klassificeringen af betalingen er baseret på de begrænsede foreliggende oplysninger. Der er endnu ikke tilstrækkelig information til endeligt at afgøre, hvordan transaktionen skal periodiseres. Principielt skal en transaktion i nationalregnskabet tilknyttes den periode, hvori den underliggende aktivitet foregår - det vil i dette tilfælde sige den periode, hvor der betales for anvendelse af patentet. Da denne periode endnu ikke er endeligt bestemt, er det valgt foreløbigt at placere aktiviteten i den periode, hvor betalingen er gennemført - dvs. februar 2017. Det kan derfor på et senere tidspunkt vise sig, at den nuværende periodisering bør revideres., Kvartalsvist nationalregnskab 3. kvt. 2018, 30. november 2018 - Nr. 453, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. december 2018, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27012

    NYT: Hovedrevision opjusterer BNP men ikke væksten

    15. september 2014, Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) opjusteres med mellem 1,6 pct. og 3,1 pct. i årene 1966 til 2013, når det opgøres efter nye internationale retningslinjer og ud fra forbedrede datakilder og metoder. For 2013 er opjusteringen på 1,8 pct. For perioden efter 2008 kan effekterne af hovedrevisionen dog ikke adskilles fra de løbende revisioner af kilder, der også foretages i foreløbige opgørelser. Den vigtigste årsag til opjusteringen de senere år er, at udgifter til forskning og udvikling nu betragtes som investeringer og ikke længere som løbende udgifter. I 2013 udgjorde investeringer i forskning og udvikling 2,9 pct. af BNP. Revisionen medfører overordnet ikke en ændring af billedet af den økonomiske vækst, som samlet set er uændret fra 1966 til 2013. Set over hele tidsperioden har de mange ændringer påvirket BNP-væksten i både positiv og negativ retning., Ny beregning af offentlig realvækst, Den samlede BNP-vækst fra 2008 til 2013 er revideret op med 0,1 procentpoint. Det skyldes bl.a. en ny beregning af den offentlige realvækst, der fra 2008 er ændret til at være baseret på mængden af de leverede ydelser frem for udgifterne til at producere dem. Den ny metode øger samlet realvæksten i de offentlige forbrugs-udgifter med 1,3 procentpoint i perioden 2008-2013., Nye internationale retningslinjer og forbedrede kilder og metoder, Formålet med de nye retningslinjer er at sikre, at nationalregnskabet bedst muligt afspejler udviklingen i samfundsøkonomien. Alle EU-lande skal overgå til de nye retningslinjer , European System of National and Regional Accounts, (ESA 2010), senest med udgangen af september i år. De bygger på retningslinjer for opstilling af nationalregnskaber vedtaget af FN i 2009. I forbindelse med implementeringen af de nye retningslinjer er en række nye og forbedrede datakilder og metoder blevet indarbejdet i det danske nationalregnskab., Forsyningsbalancen påvirkes primært af nye retningslinjer, BNP opjusteres med 2,5 pct. i 2008, hvoraf implementeringen af ESA 2010 bidrager med 2,8 pct. og data- og metodeændringerne med minus 0,3 pct. 2008 er det eneste år, for hvilket effekterne af de enkelte manual-, data- og metoderevisioner er opgjort separat., Forsyningsbalancen før og efter hovedrevision. 2008,  , Før, Efter, Manual ændringer, Data og , metode , ændringer, Difference ,  ,  , 1, (1+3+4), 2, 3, 4, (2-1), 5, (5/1)*100, 6,  , løbende priser, mio. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 1, 753, 152, 1, 797, 547, 48, 912, -4, 517, 44, 395, 2,53, Import, 903, 963, 909, 050, 13, 672, -8, 585, 5, 087, 0,56, Forsyning, 2, 657, 115, 2, 706, 597, 62, 584, -13, 102, 49, 482, 1,86,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Husholdningernes forbrugsudgift, 827, 493, 827, 957, -3, 411, 3, 875, 464, 0,06, Forbrugsudgift i NPISH, 12, 524, 25, 626, 8, 562, 4, 540, 13, 102, 104,62, Offentlig forbrugsudgift, 465, 404, 452, 185, -9, 484, -3, 735, -13, 219, -2,84, Faste bruttoinvesteringer, 368, 758, 413, 351, 49, 487, -4, 894, 44, 593, 12,09, Lagerforøgelser , 20, 437, 16, 644, -, -3, 793, -3, 793, -18,56, Nettoanskaffelser af værdigenstande, 2, 915, 2, 894, -, -21, -21, -0,71, Eksport, 959, 585, 967, 939, 17, 430, -9, 076, 8, 354, 0,87, Anvendelse, 2, 657, 115, 2, 706, 597, 62, 584, -13, 102, 49, 482, 1,86, Ny opdeling af det private forbrug, Det private forbrug deles op i husholdningernes forbrugsudgifter og forbrugsud-gifter i NPISH, der er non-profit institutioner rettet mod husholdninger. Sidstnævnte opjusteres kraftigt af to årsager. For det første er afgrænsningen ændret, så NPISH nu inkluderer private skoler. For det andet er datagrundlaget forbedret., Det offentlige forbrug nedjusteres med 2,8 pct. Det skyldes primært en ændret afgrænsning af sektoren offentlig forvaltning og service og en forbedret metode til at opgøre pensionsbidrag for tjenestemænd., Med data- og metoderevisionen indarbejdes illegal aktivitet nu i nationalregnskabet. Det gælder prostitution, smugling og handel med narkotika. Af denne grund opjusteres BNP i 2008 med 3,0 mia.kr. svarende til 0,2 pct. , Skattetrykket nedjusteres, Skattetrykket nedjusteres med mellem 1,3 og 3,2 pct. af BNP i perioden 1966 til 2013. I 2013 er skattetrykket reduceret fra 49,7 pct. til 47,9 pct., hvilket både skyldes, at BNP opjusteres og ændrede klassificeringer af en række offentlige indtægter. For eksempel betragtes arbejdsløshedskassebidrag og kirkeskat ikke længere som skatter, men som frivillige bidrag, ., Offentlig saldo og gæld ændres kun marginalt, Revisionen påvirker ikke den offentlige saldo og ØMU-saldoen markant. I revisionsårene ændres den offentlige saldo med mellem minus 0,8 og 0,3 pct. af BNP. ØMU-saldoen justeres med mellem minus 0,4 og 0,2 pct. af BNP. Effekten på den offentlige ØMU-gæld er begrænset og ligger mellem minus 1,1 og 0,5 pct. af BNP., Læs mere om hovedrevisionen i temapublikationen , Nationalregnskab og offentlige finanser - ESA 2010, Hovedrevision af nationalregnskab og offentlige finanser 1966-2013, 15. september 2014 - Nr. 469, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Hovedrevision af nationalregnskab og offentlige finanser, Kontakt, Martin Ausker, , , tlf. 42 16 82 16, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21741

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation