Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2461 - 2470 af 6972

      NYT: Dansk inflation stiger, men fortsat lavere end i EU

      23. juli 2018, I juni steg inflationen i Danmark til 1,1 pct., mens inflationen i EU var uændret med 2,0 pct. Forskellen mellem inflationen i Danmark og EU er dermed faldet fra 1,0 procentpoint i maj til 0,9 procentpoint i juni. Det er fortsat stigende brændstofpriser, der især påvirker inflationen opad både i Danmark og i EU. I 20 ud af 28 EU-lande er det brændstof, der bidrager mest til inflationen. Inflationen i euroområdet steg i juni til 2,0 pct., Dansk kerneinflation fortsat lavere end EU, Den danske kerneinflation (inflation ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer) var i juni 0,5 pct. og dermed fortsat under kerneinflationen i EU (1,3 pct.) og i euroområdet (1,2 pct.). Den danske kerneinflation er faldet i forhold til maj, hvor den var 0,7 pct. I EU faldt den fra 1,5 pct. i maj til 1,3 pct. i juni. Det er bl.a. AV/Foto-udstyr og computere, der holder kerneinflationen nede i Danmark og EU i juni., Inflationen var højest i Rumænien, Rumænien havde igen i juni måned den højeste inflation i Europa på 4,7 pct. Inflationen var lavest i Irland (0,7 pct.) og Schweiz (0,9 pct.). , EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), årlig ændring i pct. (inflation),  ,  ,  , Produktgruppe med største vækstbidrag til inflationen i de enkelte lande, juni 2018, 1,  , Inflation,  , Vægte 2018,  , Største positive vækstbidrag,  , Største negative vækstbidrag,  ,  , Maj 2018 ,  , Juni 2018 ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , pct., EU, 1.000,0,  , Drift af transportmidler, AV/Fotoudstyr og computere,  , 2,0, 2,0, Euroområdet, 699,2,  , Drift af transportmidler, AV/Fotoudstyr og computere,  , 1,9, 2,0, Euro-lande:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Belgien, 26,3,  , Drift af transportmidler, AV/Fotoudstyr og computere,  , 2,3, 2,6, Cypern, 1,7,  , Drift af transportmidler, Varer og tjenester til alm. husførelse,  , 1,0, 1,7, Estland, 1,4,  , Alkoholiske drikkevarer, Anskaffelse af køretøjer,  , 3,1, 3,9, Finland, 13,2,  , Fødevarer, Daginstitutioner og social forsorg,  , 1,0, 1,2, Frankrig, 141,0,  , Drift af transportmidler, Faktisk husleje,  , 2,3, 2,3, Grækenland, 15,5,  , Drift af transportmidler, Faktisk husleje,  , 0,8, 1,0, Irland, 10,2,  , Drift af transportmidler, Fødevarer,  , 0,7, 0,7, Italien, 121,7,  , Drift af transportmidler, Teleudstyr,  , 1,0, 1,4, Letland, 1,8,  , Drift af transportmidler, Charterrejser,  , 2,4, 2,7, Litauen, 3,4,  , Drift af transportmidler, Medicinske produkter og udstyr,  , 2,9, 2,6, Luxembourg, 2,3,  , Drift af transportmidler, Daginstitutioner og social forsorg,  , 2,1, 2,4, Malta, 0,7,  , Overnatning, hoteller og camping, Charterrejser,  , 1,7, 2,0, Nederlandene, 35,6,  , Drift af transportmidler, Teletjenester,  , 1,9, 1,7, Portugal, 15,6,  , Overnatning, hoteller og camping, Beklædning,  , 1,4, 2,0, Slovakiet, 5,3,  , Fødevarer, Teletjenester,  , 2,7, 2,9, Slovenien, 2,7,  , Drift af transportmidler, Anskaffelse af køretøjer,  , 2,2, 2,3, Spanien, 80,5,  , Drift af transportmidler, Teleudstyr,  , 2,1, 2,3, Tyskland, 196,3,  , Drift af transportmidler, AV/Fotoudstyr og computere,  , 2,2, 2,1, Østrig, 24,1,  , Drift af transportmidler, Charterrejser,  , 2,1, 2,3, Andre EU-lande:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bulgarien, 8,1,  , Drift af transportmidler, Anskaffelse af køretøjer,  , 2,3, 3,0, Danmark, 10,5,  , Drift af transportmidler, AV/fotoudstyr og computere,  , 1,0, 1,1, Kroatien, 6,4,  , Drift af transportmidler, Fodtøj,  , 1,8, 2,2, Polen, 61,3,  , Drift af transportmidler, Finansielle tjenester,  , 1,2, 1,4, Rumænien, 23,7,  , Drift af transportmidler, Finansielle tjenester,  , 4,6, 4,7, Storbritannien, 143,5,  , … , …,  , 2,4, …, Sverige , 19,6,  , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere,  , 2,0, 2,1, Tjekkiet, 15,6,  , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere,  , 2,0, 2,4, Ungarn, 12,1,  , Drift af transportmidler, Teletjenester,  , 2,9, 3,2, Europa , uden for EU,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Island, •,  , Overnatning, hoteller og camping, Transporttjenester ,  , 0,0, 1,4, Norge, •,  , El, gas og andet brændsel, Beklædning,  , 2,3, 2,7, Schweiz, •,  , El, gas og andet brændsel, Medicinske produkter og udstyr ,  , 1,0, 0,9, 1, Beregnet af Danmarks Statistik på baggrund af offentliggjorte indeks og vægte hos Eurostat. Produktgrupper er vist på trecifret COICOP-niveau., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks juni 2018, 23. juli 2018 - Nr. 288, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. august 2018, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25976

      NYT: Uændret inflation i Danmark - fald i EU

      24. april 2017, I marts var inflationen i Danmark 0,9 pct. og dermed uændret i forhold til måneden før. I både EU og euroområdet faldt inflationen. I EU var inflationen 1,6 pct. i marts mod 2,0 pct. i februar, mens inflationen i euroområdet var 1,5 pct. i marts mod 2,0 pct. i februar. Forskellen mellem inflationen i EU og Danmark er faldet fra 1,1 pct. point sidste måned til 0,7 pct. point i denne måned. Dette skyldes især, at prisfald på grøntsager trækker markant mere ned i inflationen i EU end i Danmark., Inflation ekskl. energi, fødevarer og teletjenester, Inflationen fratrukket prisudviklingen på energi og ikke-forarbejdede fødevarer bruges ofte til at sige noget om den underliggende inflationstakt. I marts var den underliggende inflationstakt 0,8 pct. i både Danmark og euroområdet, mens den i EU var 1,0 pct., når man også trækker teletjenester fra, der har haft en markant anderledes prisudvikling i Danmark i 2016 som følge af store prisfald på , roaming, . , Inflationen var højest i Letland, Inflationen i Europa var i marts højest i Letland med 3,3 pct. Inflationen var lavest , i, Island med minus 1,4 pct. og i Rumænien med 0,4 pct., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, HICP,  ,  , 2016, 2017, Ændring,  , Vægte , 2017, Marts, Januar, Februar, Marts, Feb. 2016 , - feb. 2017, Mar. 2016 , - mar. 2017,  ,  , indeks 2015 = 100, pct., EU, 1.000,0, 100,0, 100,6, 101,1, 101,7, 2,0, 1,6, Euroområdet, 705,4, 100,1, 100,5, 100,8, 101,7, 2,0, 1,5, Euro-lande:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Belgien, 26,7, 101,5, 102,0, 104,0, 104,0, 3,3, 2,5, Cypern, 1,7, 97,4, 97,9, 98,0, 98,8, 1,4, 1,5, Estland, 1,4, 100,4, 101,6, 103,1, 103,5, 3,4, 3,0, Finland, 13,4, 100,2, 100,4, 101,1, 101,1, 1,4, 0,9, Frankrig, 145,0, 100,1, 100,6, 100,7, 101,5, 1,4, 1,4, Grækenland, 16,3, 99,4, 99,8, 99,7, 101,1, 1,4, 1,7, Irland, 9,9, 99,4, 98,9, 99,4, 100,0, 0,3, 0,6, Italien, 123,2, 100,1, 99,4, 99,6, 101,5, 1,6, 1,4, Letland, 1,8, 99,5, 101,5, 101,9, 102,7, 3,2, 3,3, Litauen, 3,2, 100,4, 102,2, 102,5, 103,6, 3,2, 3,2, Luxembourg, 2,2, 99,5, 100,6, 102,1, 102,0, 2,7, 2,5, Malta, 0,7, 98,6, 98,5, 98,9, 99,8, 1,2, 1,2, Nederlandene, 35,8, 100,4, 99,6, 100,6, 101,0, 1,7, 0,6, Portugal, 15,6, 100,5, 100,1, 99,9, 101,9, 1,6, 1,4, Slovakiet, 5,2, 99,4, 100,0, 100,6, 100,4, 1,2, 1,0, Slovenien, 2,6, 99,2, 99,8, 100,8, 101,1, 2,5, 2,0, Spanien, 79,4, 99,2, 100,5, 100,2, 101,3, 3,0, 2,1, Tyskland, 197,2, 100,3, 101,0, 101,7, 101,8, 2,2, 1,5, Østrig, 23,9, 100,8, 101,9, 102,1, 103,0, 2,4, 2,2, Andre EU-lande:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bulgarien, 7,9, 98,3, 99,8, 99,8, 99,3, 0,9, 1,0, Danmark, 10,7, 99,9, 100,0, 100,7, 100,8, 0,9, 0,9, Kroatien, 6,3, 98,8, 99,5, 99,7, 99,9, 1,4, 1,1, Polen, 61,4, 99,5, 100,8, 101,3, 101,3, 1,9, 1,8, Rumænien, 22,3, 98,9, 99,3, 99,2, 99,3, 0,5, 0,4, Storbritannien, 138,4, 100,2, 101,4, 102,1, 102,5, 2,3, 2,3, Sverige , 19,9, 100,9, 101,5, 102,3, 102,3, 1,9, 1,4, Tjekkiet, 15,5, 100,1, 102,3, 102,7, 102,7, 2,6, 2,6, Ungarn, 12,2, 99,5, 101,9, 102,2, 102,2, 2,9, 2,7, Europa udenfor EU,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Island, •, 99,9, 98,5, 99,1, 98,5, -0,2, -1,4, Norge, •, 102,8, 104,5, 105,0, 105,4, 2,7, 2,5, Schweiz, •, 99,4, 99,2, 99,7, 99,9, 0,7, 0,5, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks marts 2017, 24. april 2017 - Nr. 170, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. maj 2017, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=22950

      NYT: Lidt flere medlemmer af lønmodtagerorganisationer

      29. maj 2015, Ved udgangen af 2014 havde lønmodtagerorganisationerne registreret 1.807.000 medlemmer med tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er en stigning på 7.000 medlemmer eller 0,4 pct. i forhold til året før. Stigningen skyldes en fremgang i medlemstallet hos AC på 2,7 pct. og Ledernes Hovedorganisation på 3,2 pct., mens organisationer uden for hovedorganisationerne havde en fremgang på 7,9 pct. LO og FTF har haft et fald i medlemstal på hhv. 2,7 pct. og 0,3 pct. i forhold til det foregående år., Størst stigning udenfor hovedorganisationerne, Fra udgangen af 2013 til udgangen af 2014 er der sket en stigning i antallet af medlemmer i organisationer udenfor hovedorganisationerne. Det skyldes især en fremgang af medlemmer i 2B-Bedst og billigst, ASE Lønmodtagere og Business Danmark. , Lønmodtagerorganisationernes medlemstal. 31. december,  , 2013, 2014,  , I alt, Heraf kvinder, I alt, Heraf kvinder,  , antal, pct., antal, pct., Medlemmer i alt, 1, 799, 546, 51,4, 1, 806, 982, 51,0, LO, 866, 950, 49,5, 843, 946, 49,7, FTF, 345, 301, 69,2, 344, 392, 69,4, AC, 1, 203, 449, 49,0, 208, 915, 46,6, Ledernes Hovedorganisation, 96, 503, 28,7, 99, 568, 29,4, Uden for hovedorganisationerne , 287, 343, 41,0, 310, 161, 44,2, Anm.: Medlemstallene for de enkelte forbund og disses tilknytning til hovedorganisationerne kan ses i , Statistikbanken, ., Stort set uændret antal kvindelige medlemmer, 51,0 pct. af lønmodtagerorganisationernes medlemmer med tilknytning til arbejdsmarkedet er kvinder. Efter en svag stigning i de foregående år er der fra 2013 til 2014 sket et svagt fald i kvindernes andel., Ledernes Hovedorganisation har haft en generel medlemstilgang siden 2007 - især af kvinder. Kvindernes andel er steget fra 21,9 pct. i 2007 til 29,4 pct. i dag. FTF har den største andel af kvindelige medlemmer på 69,4 pct., Databrud - pas på med sammenligninger over tid, Danmarks Statistik har bedt lønmodtagerorganisationerne om at indberette antallet af medlemmer, der er lønmodtagere, og som har arbejdsmarkedstilknytning. Det betyder, at medlemstallet skal opgøres eksklusive studerende, selvstændige, efterlønsmodtagere og pensionister. , I , Statistikbanken, ligger de detaljerede tal for hvert år tilbage til 31. december 2007. Sammenligninger skal dog tages med det forbehold, at organisationerne kan have problemer med at udskille medlemmer, der ikke har arbejdsmarkedstilknytning. , Sammenligninger over tid af medlemstallet i hovedorganisationerne påvirkes i sagens natur også af, at enkelte forbund skifter hovedorganisation. Ændringer i hovedorganisationernes medlemsforbund fremgår af den detaljerede opgørelse i Statistikbanken., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ændret opgørelsestidspunkt og revision af ældre tal, Med denne offentliggørelse er referencedatoen ændret fra 1. januar i et år, til 31. december året før. Det skyldes at organisationerne i praksis opgør deres medlemstal på den sidste dag i året., Endvidere er tallene i denne offentliggørelse revideret tilbage til 2007. Brancheforeningen , Trafik og jernbane, er en brancheforening under HK og har fejlagtigt været talt med både under organisationer udenfor hovedorganisationerne og under HK. Den grønlandske fagforening Attorfillit Kattuffiat, som er under FTF, er taget ud af statistikken, da denne er en opgørelse af danske lønmodtagerorganisationers medlemstal., Lønmodtagerorganisationernes medlemstal 31. december 2014, 29. maj 2015 - Nr. 265, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. maj 2016, Alle udgivelser i serien: Lønmodtagerorganisationernes medlemstal, Kontakt, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Statistikken omfatter hovedorganisationerne og fagforbund uden for hovedorganisationerne. Indberetningen er frivillig. Statistikken omfatter ikke selvstændigt erhvervsdrivende, studerende, efterlønsmodtagere eller pensionister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønmodtagerorganisationers medlemstal, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19271

      NYT: Flere langtidssyge for første gang siden 2008

      1. april 2015, Antallet af personer i arbejdstyrken, der havde en sygeperiode på mere end 30 dage, steg med 0,5 pct. fra 2013 til 2014. Det er første gang siden 2008, at antallet af langtidssyge er steget fra et år til det næste. I perioden fra 2008 til 2013 faldt antallet af langtidssyge med 15,0 pct., Kvinder havde lidt mere end 50 pct. flere sygedagpengedage end mænd, 392.000 personer fik sygedagpenge i én eller flere sygeperioder i 2014. Heraf var 170.000 mænd og 223.000 kvinder. Mændene havde tilsammen 10.855 mio. dage på sygedagpenge i 2014, og kvinderne havde tilsammen 15.363 sygedagpengedage. Det svarer til, at mænd i arbejdsstyrken i gennemsnit havde 7,4 sygedagpengedage, mens kvinder havde 11,5 sygedagpengedage (arbejdsstyrken for 2013 iflg. den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik ). I gennemsnit havde kvinder således lidt mere end 50 pct. flere sygedagpengedage end mænd i 2014., Mandlige lønmodtagere på niveau med selvstændige, For de personer, der var på sygedagpenge i 2014, havde såvel mandlige lønmodtagere som mandlige selvstændige i gennemsnit 66 dage på sygedagpenge. I 2013 var der tre dages forskel på de to grupper, men denne forskel blev udlignet i 2014, fordi de mandlige lønmodtageres dage på sygedagpenge faldt med to dage, mens det tilsvarende tal for selvstændige steg med en enkelt dag. , Hos kvinderne nærmede lønmodtagernes sygefravær på dagpenge sig også de selvstændiges. Kvindelige lønmodtagere, der var på sygedagpenge i 2014, havde i gennemsnit 72 sygedagpengedage, et fald på en dag, mens det tilsvarende tal for selvstændige kvinder steg en dag til 64 dage. , Personer med sygedagpenge,  , Personer med , dagpenge i året, Beløb,  , Sygedagpengedage, i året,  , 2013, 2014, 2013, 2014, 2013, 2014,  , antal, mio. kr., 1.000 dage, Sygdom i alt, 1, 400, 888, 392, 956, 12, 862, 12, 610, 26, 721, 26, 218, Mænd, 177, 390, 169, 958, 5, 676, 5, 424, 11, 388, 10, 855, Kvinder, 223, 498, 222, 998, 7, 186, 7, 186, 15, 333, 15, 363, Lønmodtagere i alt, 377, 821, 370, 565, 12, 237, 11, 976, 25, 231, 24, 742, Første 30 dage, 2, 248, 727, 234, 439, 1, 861, 1, 758, 3, 385, 3, 285, Efter 30 dage, 3, 214, 643, 214, 491, 10, 376, 10, 219, 21, 846, 21, 458, Selvstændige i alt, 23, 588, 22, 841, 624, 633, 1, 490, 1, 476, Første 14 dage, 19, 211, 18, 363, 150, 147, 295, 289, Efter 14 dage, 13, 558, 13, 329, 474, 486, 1, 195, 1, 187, Anm.: Opgørelsen omfatter sager med en dagpengeperiode i året, samt sager hvor kommunen har udbetalt dagpenge, selvom perioden ikke er i året., 1, Den samme person kan have modtaget dagpenge som både lønmodtager og selvstændig. Det samlede antal personer (sygdom i alt) er derfor en smule mindre end summen af lønmodtagere og selvstændige. , 2, Under de første 30 dages sygdom ydes der kun dagpenge fra det offentlige i særlige tilfælde, herunder til nyansatte, kronisk syge, arbejdsløse og frivilligt sikrede selvstændige samt i tilfælde, hvor arbejdsgiveren har tegnet en forsikring, der frigør for dagpengeforpligtelsen., 3, Efter 30 dages sygdom udbetales dagpenge fra det offentlige enten direkte til lønmodtageren og den selvstændige eller som refusion til arbejdsgivere, der udbetaler fuld eller delvis løn under sygdom., Dagpenge ved sygdom 2014, 1. april 2015 - Nr. 163, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. marts 2016, Alle udgivelser i serien: Dagpenge ved sygdom, Kontakt, Torben Lundsvig, , , tlf. , Kilder og metode, Tallene stammer fra samtlige sager med udbetaling af dagpenge i året, uanset om sagen begyndte året før eller stadig var i gang ved årets udløb. Sager med et forløb i året, men først indberettet året efter, er medtaget, hvad angår dagene, men ikke, hvad angår udbetalingen. Udbetalinger på sager uden dage i året, men med et beløb udbetalt i året, er medtaget. For ¿året efter¿ består kun af månederne januar og februar., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Dagpenge ved sygdom eller fødsel mv. (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19186

      NYT: Byerhvervenes produktivitet falder lidt

      17. maj 2017, Byerhvervenes timeproduktivitet faldt med 0,5 pct. fra 2015 til 2016. Det viser foreløbige beregninger. Faldet skyldes, at stigningen i antallet af arbejdstimer på 2,5 pct. ikke afspejlede sig tilsvarende i den økonomiske vækst, som kun var på 2,1 pct. Det er første gang siden 2009 (finanskrisen), at byerhvervenes produktivitet udviser negativ vækst. Byerhvervene omfatter den markedsmæssige (private) del af økonomien fraregnet råstofindvinding, boliger, udlejning af erhvervsejendomme og landbrug mv., Byerhvervenes produktivitet steg i perioden 2012-2016, Ved analyser af produktivitet anbefales det at se på udviklingen over en længere periode, da et enkelt år kan afvige fra trenden. I perioden 2012-2016 steg byerhvervenes timeproduktivitet med gennemsnitligt 1,4 pct. pr. år. Tallet dækker over pæne stigninger i de første tre år af perioden., Industriens produktivitetsvækst er høj i forhold til nabolande, For industrien, som udgør omkring en fjerdedel af byerhvervene, er arbejdsproduktiviteten steget i perioden 2012-2016 med gennemsnitligt 3,2 pct. pr. år, og dermed har Danmark siden 2011 klaret sig bedre end vore nabolande. Finland og UK har begge oplevet fald i produktiviteten. De resterende lande har oplevet en gennemsnitlig stigning på omkring 1 pct. pr. år. Det høje tal for Danmark dækker over store stigninger i 2012 og 2013, hvorefter produktivitetsvæksten flader ud., Arbejdsproduktivitet og bruttoværditilvækst (løbende priser) fordelt på erhverv,  , Bruttoværdi-, tilvækst, Arbejdsproduktiviteten ,  , 2016*,  , 2013,  , 2014*,  , 2015*,  , 2016*,  ,  , 1994, -2000, 2001, -2003, 2004, -2007, 2008, -2011, 2012, -2016, *, 1994, -2016*,  , mia. kr., årlig vækst i pct.,  , gennemsnitlig årlig vækst i pct., Byerhverv, 1, 1, 161, 2,5, 2,0, 0,2, -0,5,  , 1,9, 0,8, 1,8, 0,9, 1,4, 1,5, Industri, 278, 5,0, 1,5, 1,4, 1,5,  , 3,7, 2,0, 3,5, 3,9, 3,2, 3,4, Forsyningsvirksomhed, 37, -1,7, -10,9, 4,1, -3,9,  , 1,0, 1,9, -2,0, 0,9, -2,3, -0,2, Bygge og anlæg, 84, 3,8, 1,9, 0,2, 0,9,  , 1,1, -0,8, -1,2, 1,2, 2,2, 0,7, Tjenesteydende erhverv, 2, 762, 2,2, 2,9, -0,2, -1,0,  , 1,6, 0,8, 2,2, -0,1, 1,0, 1,2,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Markedsmæssig del af økonomien i alt, 1, 378, 1,0, 1,3, -0,1, -0,7,  , 2,1, 1,0, 1,5, 0,8, 0,7, 1,3, * Foreløbige tal., 1, Omfatter den markedsmæssige (private) del af økonomien fraregnet landbrug, skovbrug og fiskeri, råstofindvinding, boliger og udlejning af erhvervsejendomme. , 2, Byerhverv eksklusive industri, forsyningsvirksomhed og bygge og anlæg., Revisioner, I forhold til seneste offentliggørelse af , Arbejdsproduktiviteten, 2015 november-version (, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 539, fra 20. december 2016) er der kun tale om en tilføjelse af året 2016. Der er således ikke revideret i tallene fra sidste offentliggørelse., Arbejdsproduktiviteten 2016 marts-version, 17. maj 2017 - Nr. 208, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. maj 2018, Alle udgivelser i serien: Arbejdsproduktiviteten, Kontakt, Magnus Børre Eriksen, , , tlf. 29 12 27 56, Kilder og metode, Arbejdsproduktivitet beregnes som udviklingen i markedsmæssig bruttoværditilvækst (i kædede 2010-priser) pr. arbejdstime. Tallene for bruttoværditilvækst i kædede 2010-priser samt antal arbejdstimer stammer fra de løbende offentliggørelser af nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Produktivitetsudviklingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24084

      NYT: Omkostninger ved anlægsarbejde er faldet

      5. november 2014, Fra andet til tredje kvartal i år faldt omkostningerne for jern- og stålkonstruktioner med 1,9 pct. I samme periode faldt omkostningerne for betonkonstruktioner med 1,2 pct., jordarbejde faldt med 0,9 pct. og asfaltarbejde faldt med 0,2 pct. Vejarbejde, som er sammensat af jordarbejde, asfaltarbejde og betonkonstruktioner, faldt 0,7 pct., Årligt fald i omkostningerne, I forhold til tredje kvartal 2013 faldt omkostningerne for jern- og stålkonstruktioner med 2,7 pct., mens asfaltarbejde faldt med 1,6 pct., betonkonstruktioner faldt med 1,1 pct., og jordarbejde faldt med 0,6 pct. Det sammensatte indeks for vejarbejde faldt med 1,1 pct., Indeksenes anvendelse, Indeksene viser udviklingen i omkostningerne ved forskellige typer af anlægsarbejde. De bliver ofte benyttet til regulering af kontrakter og til belysning af konjunkturudviklingen, idet de er påvirket af udviklingen i råvarepriserne., Omkostningsindeks for anlæg,  ,  , Jord-, arbejde,  , Asfalt-, arbejde, Beton-, konstruk-, tioner, Jern-, og stål-, konstruk-tioner, Delindeks , for materiel og , maskiner, Vej-, arbejde,  ,  , 1. kvt. 1995 = 100, 2008, 1. kvt. , 160,82, 174,46, 164,31, 175,67, 115,77, 167,19,  , 2. kvt. , 165,49, 180,11, 174,72, 200,00, 115,77, 173,49,  , 3. kvt. , 164,46, 177,00, 173,77, 199,44, 121,03, 171,64,  , 4. kvt. , 159,69, 156,00, 162,90, 172,43, 120,42, 159,03, 2009, 1. kvt. , 161,01, 157,51, 158,46, 159,54, 121,14, 159,19,  , 2. kvt. , 162,70, 165,27, 156,97, 154,44, 121,14, 162,64,  , 3. kvt. , 162,16, 169,80, 156,92, 154,14, 121,14, 164,24,  , 4. kvt., 162,80, 171,14, 156,54, 152,13, 122,51, 164,94, 2010, 1. kvt. , 164,36, 173,48, 157,01, 153,21, 122,51, 166,58,  , 2. kvt. , 165,51, 176,34, 164,55, 170,50, 122,51, 169,80,  , 3. kvt., 165,65, 177,10, 163,59, 167,19, 122,51, 169,95,  , 4. kvt., 166,40, 178,65, 163,15, 165,58, 122,51, 170,77, 2011, 1. kvt. , 169,41, 187,90, 169,46, 179,92, 122,51, 177,00,  , 2. kvt., 170,10, 189,40, 168,25, 175,22, 123,30, 177,60,  , 3. kvt., 170,45, 191,25, 168,47, 175,64, 123,30, 178,53,  , 4. kvt., 170,99, 194,41, 167,71, 173,01, 123,30, 179,84, 2012, 1. kvt. , 172,22, 200,59, 169,63, 177,15, 123,88, 183,21,  , 2. kvt., 170,71, 197,27, 168,06, 173,46, 123,88, 180,96,  , 3. kvt., 173,00, 200,22, 168,65, 172,56, 123,88, 183,15,  , 4. kvt., 172,16, 194,51, 167,46, 170,25, 123,88, 180,28, 2013, 1. kvt. , 173,65, 195,72, 168,61, 171,28, 124,18, 181,58,  , 2. kvt., 173,47, 194,74, 166,66, 165,60, 124,18, 180,70,  , 3. kvt., 174,51, 195,86, 167,95, 168,65, 124,18, 181,83,  , 4. kvt., 173,72, 193,39, 167,51, 168,21, 124,18, 180,43, 2014, 1. kvt., 174,92, 193,11, 168,03, 167,14, 124,71, 180,89,  , 2. kvt., 175,06, 193,18, 168,10, 167,20, 124,71, 180,99,  , 3. kvt., 173,46, 192,79, 166,06, 164,04, 124,71, 179,79,  ,  , procentvis ændring i forhold til foregående kvt., 2014, 3. kvt., -0,9, -0,2, -1,2, -1,9, 0,0, -0,7,  ,  , procentvis ændring i forhold til foregående år, 2014, 3. kvt., -0,6, -1,6, -1,1, -2,7, 0,4, -1,1,  ,  , 1. kvt. 1995 = 100, 20141, 3. kvt., 173,69, 192,90, 166,48, 164,62, 124,71, 180,00, Anm.: 1. kvt. er opgjort 15. marts, 2. kvt. 15. juni, 3. kvt. 15. september og 4. kvt. 15. december., 1, Omkostninger til dagpengegodtgørelse er her indregnet i maksimalt omfang., Omkostningsindeks for anlæg 3. kvt. 2014, 5. november 2014 - Nr. 558, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. februar 2015, Alle udgivelser i serien: Omkostningsindeks for anlæg, Kontakt, Connie Andersen, , , tlf. 61 15 33 43, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18541

      NYT: Højere inflation i Danmark - uændret i EU

      19. august 2015, I juli var inflationen i Danmark 0,5 pct. I EU var inflationen 0,1 pct., mens inflationen i euroområdet var 0,2 pct. Måneden før var inflationen 0,4 pct. i Danmark, mens den var 0,1 pct. i EU og 0,2 pct. i euroområdet. Selvom inflationen er steget i Danmark, er den stadig på et lavt niveau. Det er især priser på fjernvarme og benzin, der holder prisudviklingen nede, mens det i EU særligt er benzin. Fratrækkes energi og ikke-forarbejdede fødevarer, en ofte anvendt indikator for den underliggende inflationstakt, var inflationen i juli 1,2 pct. i Danmark, 0,8 pct. i EU og 0,9 pct. i euroområdet. Dermed ligger den underliggende inflationstakt i Danmark fortsat over den underliggende inflationstakt i EU og euroområdet., Højest inflation i Norge, Malta og Østrig, Inflationen i Europa var i juli højest i Norge med 1,5 pct., efterfulgt af Malta med 1,2 pct. og Østrig med 1,1 pct. Inflationen var lavest i Cypern med minus 2,4 pct., Rumænien med minus 1,4 pct. samt Grækenland med minus 1,3 pct., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, HICP,  ,  , 2014, 2015, Ændring,  , Vægte , 2015, Juli, Maj, Juni, Juli, Juni 2014, - juni 2015, Juli 2014, - juli 2015,  , indeks 2005 = 100, pct., EU, *, 1.000,0, 120,6, 121,4, 121,3, 120,7, 0,1, 0,1, Euroområdet, *, 711,4, 117,4, 118,5, 118,5, 117,7, 0,2, 0,2, Euro-lande:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Belgien, 25,7, 119,1, 121,5, 121,7, 120,1, 0,9, 0,9, Cypern, 1,7, 121,6, 119,0, 119,4, 118,6, -2,1, -2,4, Estland, 1,3, 145,0, 145,6, 145,7, 145,2, 0,3, 0,1, Finland, 13,7, 121,5, 121,8, 121,8, 121,4, 0,1, -0,1, Frankrig, 146,6, 115,4, 116,3, 116,2, 115,7, 0,3, 0,2, Grækenland, 16,7, 120,0, 118,9, 119,9, 118,5, -1,1, -1,3, Irland, 9,5, 109,9, 110,0, 110,4, 110,1, 0,4, 0,2, Italien, 124,6, 117,9, 120,5, 120,7, 118,3, 0,2, 0,3, Letland, 1,8, 149,0, 150,5, 150,4, 148,8, 0,7, -0,2, Luxembourg, 2,2, 123,2, 124,7, 125,0, 123,4, 0,5, 0,2, Malta, 0,7, 123,8, 124,0, 125,2, 125,3, 1,1, 1,2, Nederlandene, 36,3, 117,2, 118,0, 117,3, 118,1, 0,5, 0,8, Portugal, 15,0, 116,1, 117,9, 117,7, 117,0, 0,8, 0,7, Slovakiet, 5,3, 123,0, 122,9, 123,1, 122,7, -0,1, -0,2, Slovenien, 2,7, 124,1, 124,3, 124,2, 123,3, -0,9, -0,7, Spanien, 78,9, 119,9, 121,5, 121,8, 119,9, 0,0, 0,0, Tyskland, 201,3, 116,6, 116,6, 116,4, 116,7, 0,1, 0,1, Østrig, *, 24,4, 120,0, 122,1, 122,0, 121,4, 1,0, 1,1, Andre EU-lande:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bulgarien, 7,2, 143,2, 142,3, 141,5, 141,8, -0,6, -1,0, Danmark, 10,6, 117,4, 118,2, 118,1, 118,0, 0,4, 0,5, Kroatien, 6,5, 126,6, 126,1, 126,5, 126,3, 0,1, -0,2, Litauen, 3,1, 139,8, 140,5, 140,2, 139,5, -0,2, -0,2, Polen, 61,6, 125,8, 125,2, 125,3, 125,2, -0,6, -0,5, Rumænien, 20,6, 154,8, 157,4, 153,4, 152,7, -0,9, -1,4, Storbritannien, 137,0, 127,8, 128,2, 128,2, …, 0,0, …, Sverige , 19,0, 114,2, 115,2, 114,9, 115,1, 0,4, 0,8, Tjekkiet, 14,8, 122,8, 123,4, 123,6, 123,3, 0,9, 0,4, Ungarn, 11,3, 145,6, 146,2, 146,4, 146,4, 0,7, 0,5, Europa udenfor EU,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Island, •, 180,2, 178,2, 179,6, 181,1, 0,0, 0,5, Norge, •, 118,5, 120,2, 120,6, 120,3, 2,6, 1,5, Schweiz, •, 103,6, 102,8, 103,0, 102,8, -0,6, -0,8, * Tallene for juli 2015 er foreløbige for Østrig, EU og euroområdet., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks juli 2015, 19. august 2015 - Nr. 398, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. september 2015, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19419

      NYT: Faldende inflation i Danmark og EU

      21. januar 2015, I december var inflationen i Danmark 0,1 pct. I EU faldt priserne med 0,1 pct. i forhold til samme måned året før, mens de i euroområdet faldt 0,2 pct. Det vil sige, at der i december var tale om deflation i EU og euroområdet. Måneden før var inflationen 0,2 pct. i Danmark, 0,3 pct. i EU og 0,3 pct. i euroområdet. Lavere inflation samt faldet til deflation skyldes især faldende priser på benzin og fyringsolie. Inflationen beregnes som den årlige udvikling i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP)., Højest inflation i Norge, Rumænien og Østrig, Inflationen i Europa var i december højest i Norge med 2,0 pct. samt Rumænien med 1,0 pct. og Østrig med 0,8 pct. Inflationen var lavest i Grækenland med minus 2,5 pct., Bulgarien med minus 2,0 pct. samt Spanien med minus 1,1 pct., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, HICP,  ,  , 2013, 2014, Ændring,  , Vægte , 2014, December, Oktober, November, December, Nov. 2013, - nov. 2014, Dec. 2013, - dec. 2014,  , indeksår 2005 = 100, pct., EU, *, 1, 000,0, 120,8, 121,0, 120,8, 120,7, 0,3, -0,1, Euroområdet, *, 710,2, 117,9, 118,0, 117,8, 117,7, 0,3, -0,2, Euro-lande:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Belgien, 25,5, 120,6, 120,3, 120,1, 120,1, 0,1, -0,4, Cypern, 1,7, 118,0, 120,6, 118,7, 116,9, 0,0, -1,0, Estland, 1,2, 143,1, 144,4, 143,1, 143,1, 0,0, 0,1, Finland, 13,6, 121,3, 122,3, 122,1, 121,9, 1,1, 0,6, Frankrig, 146,0, 115,4, 115,6, 115,4, 115,5, 0,4, 0,1, Grækenland, 18,3, 121,1, 119,6, 118,7, 118,1, -1,2, -2,5, Irland, 9,6, 109,2, 109,6, 109,3, 108,9, 0,2, -0,3, Italien, 125,4, 120,1, 120,3, 120,0, 120,0, 0,3, -0,1, Letland, 1,7, 146,3, 148,0, 147,7, 146,7, 0,9, 0,3, Luxembourg, 2,1, 123,4, 123,9, 123,4, 122,2, 0,2, -0,9, Malta, 0,7, 118,8, 122,0, 119,3, 119,2, 0,6, 0,4, Nederlandene, 35,2, 115,8, 116,9, 116,0, 115,8, 0,3, -0,1, Portugal, 15,1, 116,6, 116,7, 116,3, 116,3, 0,1, -0,3, Slovakiet, 5,3, 122,5, 122,9, 122,7, 122,4, 0,0, -0,1, Slovenien, 2,8, 123,6, 124,5, 124,4, 123,5, 0,1, -0,1, Spanien, 85,4, 121,7, 121,4, 121,1, 120,3, -0,5, -1,1, Tyskland, 197,0, 116,2, 116,2, 116,2, 116,3, 0,5, 0,1, Østrig, *, 23,7, 120,4, 121,1, 121,3, 121,4, 1,5, 0,8, Andre EU-lande:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bulgarien, 7,6, 144,8, 142,2, 141,5, 142,0, -1,9, -2,0, Danmark, 10,5, 117,0, 117,7, 117,4, 117,1, 0,2, 0,1, Kroatien, 6,5, 124,5, 126,1, 125,3, 124,4, 0,3, -0,1, Litauen, 4,7, 139,6, 140,5, 140,4, 139,5, 0,4, -0,1, Polen, 58,8, 125,6, 125,3, 125,1, 124,8, -0,3, -0,6, Rumænien, 18,8, 152,8, 154,8, 154,5, 154,4, 1,5, 1,0, Storbritannien, 137,9, 127,5, 128,5, 128,2, 128,2, 1,0, 0,5, Sverige , 19,1, 114,4, 114,5, 114,4, 114,7, 0,3, 0,3, Tjekkiet, 14,4, 122,1, 122,6, 122,2, 122,2, 0,6, 0,1, Ungarn, 11,5, 144,3, 144,7, 144,1, 143,1, 0,1, -0,8, Europa udenfor EU,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Island, •, 177,2, 177,4, 175,4, 176,5, -0,6, -0,4, Norge, •, 116,6, 118,8, 119,0, 118,9, 2,0, 2,0, Schweiz, •, 103,6, 103,8, 103,5, 103,5, 0,1, -0,1, * Tallene for december 2014 er foreløbige for Østrig, EU og euroområdet. , EU-harmoniseret forbrugerprisindeks december 2014, 21. januar 2015 - Nr. 29, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. marts 2015, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18533

      NYT: Inflationen faldt i Danmark - uændret i EU

      22. september 2014, Inflationen i august var i Danmark 0,3 pct. I EU var inflationen 0,5 pct., mens den i euroområdet var 0,4 pct. I juli var inflationen 0,5 pct. for Danmark, 0,5 pct. for EU og 0,4 pct. for euroområdet. Den lavere inflation i Danmark i forhold til sidste måned skyldes lavere priser på bl.a. tøj samt mælk, ost og æg. Inflationen beregnes som den årlige udvikling i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP)., Højest inflation i Island og Norge, Inflationen i Europa var i august højest i Island med 2,3 pct., Norge med 1,9 pct., Østrig og Storbritannien med 1,5 pct. Inflationen var lavest i Bulgarien med minus 1,0 pct., Spanien med minus 0,5 pct. samt Grækenland, Slovakiet, Estland og Italien alle minus 0,2 pct., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, HICP,  ,  , 2013, 2014, Ændring,  , Vægte , 2014, August, Juni, Juli, August, Juli 2013, - juli 2014, Aug. 2013, - aug. 2014,  , indeksår 2005 = 100, pct., EU, *, 1 000,0, 120,0, 121,2, 120,5, 120,7, 0,5, 0,5, Euroområdet, *, 710,2, 117,1, 118,2, 117,4, 117,6, 0,4, 0,4, Euro-lande:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Belgien, 25,5, 120,3, 120,7, 119,1, 120,8, 0,6, 0,4, Cypern, 1,7, 120,8, 121,9, 121,6, 121,7, 0,9, 0,8, Estland, 1,2, 144,9, 145,3, 145,0, 144,7, 0,0, -0,2, Finland, 13,6, 120,2, 121,7, 121,5, 121,7, 1,0, 1,2, Frankrig, 146,0, 115,4, 115,9, 115,4, 116,0, 0,6, 0,5, Grækenland, 18,3, 119,0, 121,3, 120,0, 118,7, -0,8, -0,2, Irland, 9,6, 109,5, 110,0, 109,9, 110,2, 0,5, 0,6, Italien, 125,4, 117,9, 120,4, 117,9, 117,7, 0,0, -0,2, Letland, 1,7, 146,6, 149,4, 149,0, 147,8, 0,6, 0,8, Luxembourg, 2,1, 123,4, 124,4, 123,2, 124,3, 1,2, 0,7, Malta, 0,7, 122,9, 123,8, 123,8, 124,0, 0,6, 0,8, Nederlandene, 35,2, 116,6, 116,8, 117,2, 117,0, 0,3, 0,4, Portugal, 15,1, 116,1, 116,8, 116,1, 116,0, -0,7, -0,1, Slovakiet, 5,3, 123,0, 123,2, 123,0, 122,7, -0,2, -0,2, Slovenien, 2,8, 124,0, 125,4, 124,1, 124,0, 0,3, 0,0, Spanien, 85,4, 120,7, 121,8, 119,9, 120,0, -0,4, -0,5, Tyskland, 197,0, 115,7, 116,3, 116,6, 116,6, 0,8, 0,8, Østrig, *, 23,7, 118,3, 120,8, 120,0, 120,1, 1,7, 1,5, Andre EU-lande:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bulgarien, 7,6, 144,5, 142,3, 143,2, 143,1, -1,1, -1,0, Danmark, 10,5, 116,9, 117,6, 117,4, 117,2, 0,5, 0,3, Kroatien, 6,5, 126,3, 126,4, 126,6, 126,7, 0,5, 0,3, Litauen, 4,7, 139,3, 140,5, 139,8, 139,7, 0,5, 0,3, Polen, 58,8, 125,5, 126,0, 125,8, 125,4, 0,0, -0,1, Rumænien, 18,8, 152,2, 154,9, 154,8, 154,3, 1,5, 1,3, Storbritannien, 137,9, 126,4, 128,3, 127,8, 128,3, 1,6, 1,5, Sverige , 19,1, 113,9, 114,4, 114,2, 114,1, 0,4, 0,2, Tjekkiet, 14,4, 121,9, 122,5, 122,8, 122,7, 0,6, 0,7, Ungarn, 11,5, 144,9, 145,4, 145,6, 145,3, 0,5, 0,3, Europa udenfor EU,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Island, •, 175,9, 179,6, 180,2, 179,8, 2,3, 2,3, Norge, •, 115,8, 117,5, 118,5, 118,0, 2,2, 1,9, Schweiz, •, 103,3, 103,6, 103,6, 103,4, -0,1, 0,1, * Tallene for august 2014 er foreløbige for Østrig, EU og euroområdet. , EU-harmoniseret forbrugerprisindeks august 2014, 22. september 2014 - Nr. 485, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. oktober 2014, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18143

      NYT: Lille stigning i byerhvervenes produktivitet

      21. december 2015, I perioden 2012-2014 steg byerhvervenes timeproduktivitet med gennemsnitligt 0,7 pct. pr. år ifølge foreløbige beregninger. Tallet dækker over store udsving i 2012 og 2013, hvor produktiviteten først steg med 3,1 pct. og siden faldt med 1,8 pct. I 2014 var stigningen på 0,8 pct. Stigningen er resultatet af en økonomisk vækst i byerhvervene på 2,3 pct. og en stigning i antallet af arbejdstimer på 1,5 pct. Byerhvervene omfatter den markedsmæssige (private) del af økonomien fraregnet råstofindvinding, boliger, udlejning af erhvervsejendomme og landbrug mv., Erhvervslivets samlede produktivitetsudvikling er gået i stå, I modsætning til byerhvervene er erhvervslivets samlede produktivitet uændret i perioden 2012-2014. Den stagnerede produktivitetsudvikling for erhvervslivet som helhed skyldes ikke mindst nedgangen i Nordsø-aktiviteten. Nedgangen betyder at det høje produktivitetsniveau, som karakteriserer , olie- og gasindvinding,, vægter mindre i det samlede produktivitetsniveau år efter år. , De største positive bidrag til byerhvervenes og det samlede erhvervslivs produktivitetsudvikling i perioden 2012-2014 kommer fra , industri, samt , information og kommunikation, . De bidrog med gennemsnitlige stigninger på 2,3 pct. og 3,9 pct. pr. år., Revisioner, I forhold til seneste offentliggørelse , (, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 237, fra 13. maj 2015), er der revideret i tallene for 2012 og frem. Den gennemsnitlige årlige produktivitetsudvikling for byerhvervene i perioden 2012-2014 er blevet revideret ned fra 1,3 pct. til 0,7 pct. Det skyldes at det tilsvarende tal for økonomisk vækst (bruttofaktorindkomst) er blevet revideret op med 0,1 procentpoint, mens timerne er blevet revideret op med 0,7 procentpoint., Beregningerne i denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i nationalregnskabets november-version 2014 , (, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 550, fra 19. november 2015), ., Arbejdsproduktivitet og bruttofaktorindkomst (løbende priser) fordelt på erhverv,  , Bruttofaktor-indkomst, Arbejdsproduktiviteten ,  , 2014*,  , 2011,  , 2012,  , 2013*,  , 2014*,  ,  , 1994, -2000, 2001, -2003, 2004, -2007, 2008, -2011, 2012, -2014, *, 1994, -2014*,  , mia. kr., årlig vækst i pct.,  , gennemsnitlig årlig vækst i pct., Økonomien i alt , 1, 668, 0,1, 1,6, -2,0, 0,4,  , 2,0, 0,7, 1,0, 0,6, 0,0, 1,1, Markedsmæssig del af økonomien i alt, 1, 264, -0,2, 2,2, -2,4, 0,3,  , 2,2, 0,9, 1,5, 0,8, 0,0, 1,3, A Landbrug, skovbrug og fiskeri, 32, -8,1, 9,7, -16,8, 14,1,  , 7,7, 3,3, 5,2, 0,2, 1,4, 4,2, B Råstofindvinding, 43, -14,3, -17,6, 18,4, -6,6,  , 10,3, -1,1, -0,8, -12,3, -3,0, 0,0, C Industri, 226, 3,6, 7,2, -0,6, 0,5,  , 3,6, 2,0, 4,0, 3,4, 2,3, 3,2, D-E Forsyningsvirksomhed, 36, 0,1, 2,0, 2,5, -1,1,  , 0,9, 2,1, -4,0, 1,2, 1,1, 0,2, F Bygge og anlæg, 74, 1,8, 5,1, -1,1, 1,0,  , 1,1, -0,8, -1,2, 2,3, 1,6, 0,7, G-I Handel og transport mv., 325, 0,5, 0,4, -0,9, -0,4,  , 2,9, 0,6, 1,7, -1,0, -0,3, 1,1, J Information og kommunikation, 74, 4,9, 3,7, 1,3, 6,8,  , 3,9, 8,9, 6,4, 5,9, 3,9, 5,5, K Finansiering og forsikring, 103, -5,0, 3,1, -1,6, 3,2,  , 2,5, 3,4, 9,5, -1,2, 1,6, 3,1, M-N Erhvervsservice, 129, -1,2, 0,5, -3,5, -0,2,  , -2,3, -3,5, -0,5, -0,8, -1,1, -1,6, R-S Kultur, fritid og anden service, 35, -0,1, 7,0, -3,5, 2,8,  , -1,9, -1,8, -1,5, -0,5, 2,0, -1,0, Byerhverv (C til R-S), 1, 1, 039, 0,0, 3,1, -1,8, 0,8,  , 1,9, 0,8, 1,8, 0,8, 0,7, 1,4, Tjenesteydende erhverv (G-I til R-S), 1, 703, -1,1, 1,6, -2,1, 1,2,  , 1,6, 0,7, 2,1, -0,3, 0,2, 1,0, Anm.: Med undtagelse af , økonomien i alt, er NPISH (S.15) og offentlig forvaltning og service (S.13) holdt ude af beregningerne. Brancherne O-Q Offentlig adm. mv., LB boliger og LA ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme er udeladt i tabellen, da resultaterne er for usikre., * Foreløbige tal., 1, Eksklusive boliger og udlejning af erhvervsejendomme., Arbejdsproduktiviteten (revideret) 2014 november-version, 21. december 2015 - Nr. 625, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arbejdsproduktiviteten (revideret), Kontakt, Magnus Børre Eriksen, , , tlf. 29 12 27 56, Kilder og metode, Arbejdsproduktivitet beregnes som udviklingen i markedsmæssig bruttofaktorindkomst (i kædede 2010-priser) pr. arbejdstime. Tallene for bruttofaktorindkomst i kædede 2010-priser samt antal arbejdstimer stammer fra de løbende offentliggørelser af nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Produktivitetsudviklingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20666
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation