Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2531 - 2540 af 6972

NYT: Benzin øger inflationen i Danmark og EU

22. januar 2020, Inflationen i Danmark steg til 0,8 pct. i december fra 0,6 pct. i november, mens den i EU i samme periode steg til 1,6 pct. fra 1,3 pct. I euroområdet steg inflationen til 1,3 pct. fra 1,0 pct. I både Danmark og EU er det i høj grad prisændringer på benzin og fyringsolie, der trækker årsstigningen op fra november til december. Den danske kerneinflation (inflation eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer) var da også uændret på 0,8 pct. i december, mens kerneinflationen faldt i EU (fra 1,7 pct. til 1,6 pct.). I euroområdet var den uændret (1,4 pct.)., Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, ., Ungarn har den højeste inflation i EU, Ungarn havde den højeste inflation i EU på 4,1 pct. Rumænien, der har haft den højeste inflation i EU de seneste ti måneder, har nu den næsthøjeste inflation på 4,0 pct. Inflationen er igen i denne måned , lavest i Portugal med 0,4 pct., Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, ., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), årlig ændring i pct. (inflation), , , , Produktgruppe med største vækstbidrag til inflationen, i de enkelte lande, december 2019, 1, , Inflation, , , Vægte 2019, , Største positive vækstbidrag, , Største negative vækstbidrag, , , Nov. , 2019, Dec. , 2019 , , , , , , , pct., EU, 1.000,0, , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere, , 1,3, 1,6, Euroområdet, 696,8, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 1,0, 1,3, Euro-lande:, , , , , , , , Belgien, 26,3, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., El, gas og andet brændsel, , 0,4, 0,9, Cypern, 1,7, , Transporttjenester, Overnatning, hoteller og camping, , 0,5, 0,7, Estland, 1,5, , Fødevarer, Alkoholiske drikkevarer, , 1,8, 1,8, Finland, 13,1, , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere, , 0,8, 1,1, Frankrig, 140,7, , Tobak, AV/fotoudstyr og computere, , 1,2, 1,6, Grækenland, 15,4, , Overnatning, hoteller og camping, Ikke-alkoholiske drikkevarer, , 0,5, 1,1, Irland, 9,9, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Teleudstyr, , 0,8, 1,1, Italien, 120,7, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 0,2, 0,5, Letland, 1,8, , Fødevarer, Overnatning, hoteller og camping, , 2,0, 2,1, Litauen, 3,4, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 1,7, 2,7, Luxembourg, 2,2, , Drift af transportmidler, AV/fotoudstyr og computere, , 1,0, 1,8, Malta, 0,7, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Tøj, , 1,3, 1,3, Nederlandene, 35,7, , Drift af transportmidler, Daginstitutioner og social forsorg, , 2,6, 2,8, Portugal, 15,8, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., El, gas og andet brændsel, , 0,2, 0,4, Slovakiet, 5,5, , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere, , 3,2, 3,2, Slovenien, 2,7, , Fødevarer, Anskaffelse af køretøjer, , 1,4, 2,0, Spanien, 80,9, , Drift af transportmidler, El, gas og andet brændsel, , 0,5, 0,8, Tyskland, 194,8, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 1,2, 1,5, Østrig, 23,9, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Teletjenester, , 1,2, 1,8, Andre EU-lande:, , , , , , , , Bulgarien, 8,1, , Fødevarer, Teleudstyr, , 2,2, 3,1, Danmark, 10,6, , Drift af transportmidler, AV/fotoudstyr og computere, , 0,6, 0,8, Kroatien, 6,6, , Fødevarer, Medicinske produkter og udstyr, , 0,8, 1,3, Polen, 61,8, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 2,4, 3,0, Rumænien, 25,6, , Fødevarer, Transporttjenester, , 3,8, 4,0, Storbritannien, 142,8, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., AV/fotoudstyr og computere, , 1,5, 1,3, Sverige , 19,7, , Drift af transportmidler, AV/fotoudstyr og computere, , 1,8, 1,7, Tjekkiet, 15,9, , Fødevarer, Teletjenester, , 3,0, 3,2, Ungarn, 12,1, , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere, , 3,4, 4,1, Europa , uden for EU, , , , , , , , Island, •, , Drift af transportmidler, Transporttjenester, , 2,1, 0,9, Norge, •, , Drift af transportmidler, El, gas og andet brændsel, , 1,5, 1,2, Schweiz, •, , Faktisk husleje, Pakkerejser, , -0,3, -0,1, 1, Beregnet af Danmarks Statistik på baggrund af offentliggjorte indeks og vægte hos Eurostat. Produktgrupper er vist på trecifret COICOP-niveau (Classification of individual consumption by purpose). , Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, ., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks december 2019, 22. januar 2020 - Nr. 19, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. februar 2020, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29674

NYT: Inflationen i Danmark er fortsat lavere end i EU

21. marts 2018, Inflationen i Danmark var i februar nede på 0,5 pct., mens den var 1,3 pct. i EU og 1,1 pct. i euroområdet. Den lavere inflation i Danmark i forhold til EU skyldes bl.a. at elektricitet, brændstof og køb af biler trækker mere ned i Danmark end i EU. En anden årsag er, at prisstigninger på tobak og fødevarer bidrager væsentligt mere til inflationen i EU end i Danmark., Dansk kerneinflation fortsat lavere end EU, Den danske kerneinflation (inflation ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer) var i februar 0,8 pct. og dermed også betydeligt under kerneinflationen i EU (1,4 pct.) og i euroområdet (1,2 pct.). Den danske kerneinflation er dog steget fra 0,6 pct. i januar til 0,8 pct. i februar, mens den er faldet fra 1,5 pct. til 1,4 pct. i EU. , Inflationen var højest i Rumænien, I Europa var inflationen i Rumænien med 3,8 pct. højest i februar måned. Inflationen var lavest i Island (minus 1,0 pct.) og Cypern (minus 0,4 pct.). , EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), årlig ændring i pct. (inflation), , , , Produktgruppe med største vækstbidrag til inflationen i de enkelte lande, februar 2018, 1, , Inflation, , Vægte 2018, , Største positive vækstbidrag, , Største negative vækstbidrag, , , Jan. 2018 , , Feb. 2018 , , , , , , , , pct., EU, 1.000,0, , El, gas og andet brændsel, AV/Fotoudstyr og computere, , 1,6, 1,3, Euroområdet, 699,2, , Drift af transportmidler, Teleudstyr, , 1,3, 1,1, Euro-lande:, , , , , , , , Belgien, 26,3, , Tobak, Pakkerejser , , 1,8, 1,5, Cypern, 1,7, , Transporttjenester, Fødevarer, , -1,5, -0,4, Estland, 1,4, , Fødevarer, Anskaffelse af køretøjer, , 3,6, 3,2, Finland, 13,2, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 0,8, 0,6, Frankrig, 141,0, , Drift af transportmidler, Teletjenester, , 1,5, 1,3, Grækenland, 15,5, , Transporttjenester, Faktisk husleje, , 0,2, 0,4, Irland, 10,2, , Faktisk husleje, Fødevarer, , 0,3, 0,7, Italien, 121,7, , El, gas og andet brændsel , Fødevarer, , 1,2, 0,5, Letland, 1,8, , Drift af transportmidler, Varer og tjenester til alm. husførelse, , 2,0, 1,8, Litauen, 3,4, , Alkoholiske drikkevarer, Medicinske produkter og udstyr, , 3,6, 3,2, Luxembourg, 2,3, , Tobak, Daginstitutioner og social forsorg, , 1,3, 1,1, Malta, 0,7, , Møbler og boligudstyr, Transporttjenester, , 1,2, 1,3, Nederlandene, 35,6, , El, gas og andet brændsel, Teletjenester, , 1,5, 1,3, Portugal, 15,6, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Beklædning, , 1,1, 0,7, Slovakiet, 5,3, , Fødevarer, Medicinske produkter og udstyr, , 2,6, 2,2, Slovenien, 2,7, , Fødevarer, Anskaffelse af køretøjer, , 1,7, 1,4, Spanien, 80,5, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Teleudstyr, , 0,7, 1,2, Tyskland, 196,3, , Faktisk husleje, AV/Fotoudstyr og computere, , 1,4, 1,2, Østrig, 24,1, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Pakkerejser, , 1,9, 1,9, Andre EU-lande:, , , , , , , , Bulgarien, 8,1, , El, gas og andet brændsel, Anskaffelse af køretøjer, , 1,3, 1,5, Danmark, 10,5, , Finansielle tjenester, AV/fotoudstyr og computere, , 0,6, 0,5, Kroatien, 6,4, , El, gas og andet brændsel, Beklædning, , 1,2, 0,9, Polen, 61,3, , Fødevarer, Finansielle tjenester, , 1,6, 0,7, Rumænien, 23,7, , Fødevarer, Porto, , 3,4, 3,8, Storbritannien, 143,5, , …, …, , 3,0, …, Sverige , 19,6, , El, gas og andet brændsel, Teleudstyr, , 1,6, 1,6, Tjekkiet, 15,6, , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere, , 2,1, 1,6, Ungarn, 12,1, , Fødevarer, Teletjenester, , 2,1, 1,9, Europa , uden for EU, , , , , , , , Island, •, , Overnatning, hoteller og camping, Transporttjenester , , -0,7, -1,0, Norge, •, , El, gas og andet brændsel, Beklædning, , 1,6, 2,3, Schweiz, •, , Beklædning, Ambulant behandling , , 0,8, 0,5, 1, Beregnet af Danmarks Statistik på baggrund af offentliggjorte indeks og vægte hos Eurostat. Produktgrupper er vist på trecifret COICOP-niveau., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks februar 2018, 21. marts 2018 - Nr. 117, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. april 2018, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25972

NYT: Økonomisk fremgang i alle landsdele før COVID-19

16. december 2020, De seneste tre års vækst i dansk økonomi var bredt funderet i hele landet, før COVID-19 gjorde sit indtog i Danmark. I perioden 2017-2019 oplevede alle landsdele en pæn fremgang i bruttonationalproduktet (BNP). Højest var væksten i Københavns Omegn, hvor BNP i gennemsnit steg med 3,8 pct. årligt. I landsdelene Byen København, Nordsjælland, Vest- og Sydsjælland, Østjylland og Vestjylland var den gennemsnitlige årlige BNP-vækst omkring 3,0 pct. I de øvrige landsdele lå de tilsvarende vækstrater mellem 1,0 og 2,0 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrhp, og , nrbb10, Også vækst i beskæftigelsen, Beskæftigelsen er også vokset de seneste tre år. Byen København og Østjylland havde den højeste vækst i beskæftigelsen på ca. 2,0 pct. i gennemsnit pr. år. Den eneste landsdel, der ikke oplevede en fremgang i beskæftigelsen er Bornholm, som også er den landsdel, hvor BNP-væksten var lavest., Væksten drives af industri samt handel og transport, Væksten i det danske BNP var overvejende drevet af den økonomiske aktivitet i brancherne , industri, og , handel og transport mv., Det var dog forskelligt fra landsdel til landsdel, hvilke brancher, der bidrog mest til væksten. I Byen København, Østsjælland og Sydjylland bidrog branchen , handel og transport mv., mest til væksten. I Københavns omegn, Nordsjælland, Vest- og Sydsjælland, Fyn, Vestjylland og Nordjylland var det derimod industrien, der bidrog mest til væksten. , Regionale forskelle i branchestruktur, De regionale forskelle på hvilke brancher, der driver væksten lokalt, kan tilskrives de regionale forskelle i branchesammensætningen, og hvor høj væksten har været lokalt i de enkelte brancher. I Byen København udgjorde branchen , industri, kun 3,3 pct. af landsdelens samlede bruttoværditilvækst, mens , handel og transport mv., udgjorde 22,3 pct. Anderledes forholdt det sig i Københavns omegn og Vestjylland, hvor industrien fyldte mest og udgjorde 23,1 pct. af den lokale bruttoværditilvækst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrbp10, En større og større del af BNP skabes i København, Siden 2009 er BNP i landsdelene Byen København og Københavns omegn vokset mere end i resten af landet. For ti år siden udgjorde BNP i de to landsdele hhv. 16,8 og 13,2 pct. af Danmarks BNP. I 2019 var andelene vokset til hhv. 18,7 og 14,9 pct. Den øgede koncentration af den økonomiske aktivitet omkring de store byer er et udtryk for urbanisering, hvor indbyggere og virksomheder i større og større grad samler sig i de store byer. , Første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2019, Dette er den første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2019. Tidligere offentliggjorte tal for 2017 og 2018 er blevet revideret. Denne opgørelse er i overensstemmelse med , Nationalregnskabets september-version 2019, , som blev offentliggjort 30. september 2020, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2017 samt foreløbige opgørelser for 2018 og 2019. , Regionale regnskaber 2019, 16. december 2020 - Nr. 472, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Regionale regnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, De regionale regnskaber omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre natio-nalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32156

NYT: Pæn stigning i industriens produktivitet

29. marts 2019, Industriens timeproduktivitet steg med 2,0 pct. fra 2017 til 2018. Det viser foreløbige beregninger. Stigningen er resultatet af en økonomisk vækst i industrien på 2,8 pct. og en stigning i antallet af arbejdstimer på 0,8 pct. I perioden 2012-2018 steg industriens timeproduktivitet med gennemsnitligt 2,5 pct. pr. år, hvilket er lidt lavere end i de foregående konjunkturperioder 2004-2007 (3,5 pct.) og 2008-2011 (3,9 pct.)., Industriens produktivitetsvækst ligger pænt i forhold til nabolande, Industrien i Danmark har siden 2011 haft en højere produktivitetsudvikling end vores nabolande. Storbritannien har kun haft en lille stigning i industriens produktivitet. De øvrige lande har haft en gennemsnitlig stigning på mellem 0,6 og 1,6 pct. pr. år. Det høje tal for Danmark dækker over store stigninger i 2012 og 2013, hvorefter produktivitetsvæksten faldt til et lavere niveau., Kilde: , www.statistikbanken.dk/np23, og , www.oecd.org/sdd/productivity-stats, ., Byerhvervenes produktivitet steg i perioden 2012-2018, Byerhvervenes timeproduktivitet steg med 0,6 pct. fra 2017 til 2018. I perioden 2012-2018 er byerhvervenes timeproduktivitet opgjort til en gennemsnitlig stigning på 1,3 pct. pr. år, hvilket er nogenlunde på niveau med de foregående konjunkturperioder. Den gennemsnitlige årlige produktivitetsstigning på 1,3 pct. i perioden 2012-2018 dækker over pæne stigninger i 2012 og 2013 (2,7 og 2,5 pct.) og lavere , produktivitetsudvikling i de seneste fem år af perioden , (2014-2018). Industrien udgør omkring en fjerdedel af byerhvervene. For perioden 2012-2018 har industrien bidraget mest til stigningen i byerhvervenes produktivitet. , Arbejdsproduktivitet og bruttoværditilvækst (løbende priser) fordelt på erhverv, , Brutto-, værdi-, tilvækst, Arbejdsproduktiviteten, , , 2018*, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016*, 2017*, 2018*, , 2004, -2018*, 2004, -2007, 2008, -2011, 2012, -2018*, , mia. kr., årlig vækst i pct., , gennemsnitlig årlig vækst i pct., Byerhverv, 1, 1, 259, 2,7, 2,5, 0,7, 1,6, 0,0, 1,0, 0,6, , 1,3, 1,8, 0,9, 1,3, Industri, 280, 6,8, 5,0, 1,2, -1,7, 4,3, 0,2, 2,0, , 3,1, 3,5, 3,9, 2,5, Forsyningsvirksomhed, 45, 1,5, -1,7, -6,5, 12,4, 0,5, 4,3, 1,1, , 0,4, -2,0, 0,9, 1,5, Bygge og anlæg, 108, 4,4, 3,8, 0,8, 7,9, -0,6, 3,3, 7,6, , 1,8, -1,2, 1,2, 3,9, Tjenesteydende erhverv, 2, 826, 1,3, 2,2, 0,9, 1,7, -1,2, 1,0, -0,6, , 0,9, 2,2, -0,1, 0,8, , , , , , , , , , , , , , , Markedsmæssig del af økonomien i alt, 1, 498, 2,0, 1,0, 0,9, 0,9, 0,2, 1,2, 0,3, , 1,1, 1,5, 0,8, 0,9, * Foreløbige tal., 1, Omfatter den markedsmæssige (private) del af økonomien fraregnet landbrug, skovbrug og fiskeri, råstofindvinding, boliger og udlejning af erhvervsejendomme., 2, Byerhverv eksklusive industri, forsyningsvirksomhed og bygge og anlæg., Tolkning af produktivitetsberegninger, Ved vurdering af produktivitetsudviklingen anbefales det at se på en længere periode, da udviklingen for et enkelt år kan afvige markant fra gennemsnittet. I dokumentationsnotatet , En kvalitetsvurdering af timeproduktivitet på brancheniveau, gives en vurdering af, hvor velegnet den enkelte branches produktivitetsudvikling er i produktivitetsanalyser. , Revisioner, I forhold til seneste offentliggørelse af , Arbejdsproduktiviteten, 2017 november-version (, Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:446, fra 27. november 2018) er der kun tale om en tilføjelse af året 2018. Der er således ikke revideret i tallene fra sidste offentliggørelse. Beregningerne i denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i , Nationalregnskabet 2018 marts-version, ., Arbejdsproduktiviteten 2018 marts-version, 29. marts 2019 - Nr. 124, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arbejdsproduktiviteten, Kontakt, Magnus Børre Eriksen, , , tlf. 29 12 27 56, Kilder og metode, Arbejdsproduktivitet beregnes som udviklingen i markedsmæssig bruttoværditilvækst (i kædede 2010-priser) pr. arbejdstime. Tallene for bruttoværditilvækst i kædede 2010-priser samt antal arbejdstimer stammer fra de løbende offentliggørelser af nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Produktivitetsudviklingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28152

NYT: Uændret inflation i Danmark og fald i EU

21. oktober 2015, I september var inflationen i Danmark 0,3 pct. I både EU og euroområdet var inflationen minus 0,1 pct. Måneden før var inflationen ligeledes 0,3 pct. i Danmark, mens den var 0,0 pct. i EU og 0,1 pct. i euroområdet. Det er især prisen på fjernvarme, der holder prisudviklingen nede i Danmark, mens det i EU særligt er prisen på benzin. Fratrækkes energi og ikke-forarbejdede fødevarer, der er en ofte anvendt indikator for den underliggende inflationstakt, var inflationen i september 1,1 pct. i Danmark og 0,8 pct. i både EU og euroområdet. Dermed ligger inflationen i Danmark fortsat over inflationen i EU og euroområdet., Højest inflation i Norge og Malta, Inflationen i Europa var i september højest i Norge med 1,9 pct., efterfulgt af Malta med 1,6 pct. Inflationen var lavest på Cypern med minus 1,9 pct., Rumænien med minus 1,5 pct. samt Schweiz med minus 1,2 pct., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, HICP, , , 2014, 2015, Ændring, , Vægte , 2015, September, Juli, August, September, Aug. 2014, - aug. 2015, Sept. 2014, - sept. 2015, , indeks 2005 = 100, pct., EU, 1.000,0, 121,0, 120,7, 120,7, 120,9, 0,0, -0,1, Euroområdet, 711,4, 118,1, 117,7, 117,7, 118,0, 0,1, -0,1, Euro-lande:, , , , , , , , Belgien, 25,7, 120,3, 120,1, 121,7, 121,4, 0,8, 0,9, Cypern, 1,7, 121,0, 118,6, 119,4, 118,7, -1,9, -1,9, Estland, 1,3, 144,5, 145,2, 144,9, 144,1, 0,2, -0,3, Finland, 13,7, 122,5, 121,4, 121,5, 121,7, -0,2, -0,7, Frankrig, 146,6, 115,6, 115,7, 116,1, 115,7, 0,1, 0,1, Grækenland, 16,7, 120,6, 118,5, 118,3, 119,7, -0,4, -0,8, Irland, 9,5, 109,9, 110,1, 110,4, 109,9, 0,2, 0,0, Italien, 124,6, 119,9, 118,3, 118,2, 120,1, 0,4, 0,2, Letland, 1,8, 148,4, 148,8, 148,1, 147,8, 0,2, -0,4, Litauen, 3,1, 140,3, 139,5, 138,3, 139,2, -1,0, -0,8, Luxembourg, 2,2, 124,3, 123,4, 124,4, 124,0, 0,1, -0,2, Malta, 0,7, 122,7, 125,3, 125,7, 124,7, 1,4, 1,6, Nederlandene, 36,3, 117,0, 118,1, 117,5, 117,3, 0,4, 0,3, Portugal, 15,0, 116,6, 116,9, 116,8, 117,7, 0,7, 0,9, Slovakiet, 5,3, 122,8, 122,7, 122,5, 122,2, -0,2, -0,5, Slovenien, 2,7, 124,4, 123,3, 123,3, 123,1, -0,6, -1,0, Spanien, 78,9, 121,3, 119,9, 119,4, 119,9, -0,5, -1,1, Tyskland, 201,3, 116,6, 116,7, 116,7, 116,4, 0,1, -0,2, Østrig, 24,4, 121,1, 121,4, 121,2, 121,8, 0,9, 0,6, Andre EU-lande:, , , , , , , , Bulgarien, 7,2, 142,1, 141,8, 141,9, 140,8, -0,8, -0,9, Danmark, 10,6, 117,6, 118,0, 117,6, 117,9, 0,3, 0,3, Kroatien, 6,5, 126,4, 126,3, 126,5, 125,7, -0,1, -0,5, Polen, 61,6, 125,3, 125,2, 124,9, 124,5, -0,4, -0,6, Rumænien, 20,6, 154,5, 152,7, 151,7, 152,1, -1,7, -1,5, Storbritannien, 137,0, 128,4, 128,0, 128,4, 128,2, 0,0, -0,1, Sverige , 19,0, 114,4, 115,1, 114,9, 115,4, 0,6, 0,9, Tjekkiet, 14,8, 122,5, 123,3, 123,0, 122,8, 0,2, 0,2, Ungarn, 11,3, 144,8, 146,4, 145,5, 144,6, 0,1, -0,1, Europa udenfor EU, , , , , , , , Island, •, 177,0, 181,1, 181,8, 178,5, 1,1, 0,9, Norge, •, 118,8, 120,3, 120,1, 121,1, 1,8, 1,9, Schweiz, •, 103,8, 102,8, 102,2, 102,6, -1,2, -1,2, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks september 2015, 21. oktober 2015 - Nr. 497, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. november 2015, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19945

NYT: Flere kvinder end mænd synger

14. juni 2021, Flere kvinder end mænd sang dagligt med 51 pct. af kvinderne mod 40 pct. af mændene. Unge kvinder var den befolkningsgruppe, som sang oftest. Tre ud af fire kvinder fra 16-24 år sang dagligt, mens det samme gjaldt for 57 pct. af de unge mænd i den samme aldersgruppe. På landsplan sang 45 pct. af befolkningen dagligt, 21 pct. sang ugentligt og 17 pct. sang sjældnere. 16 pct. af borgerne over 15 år angav, at de aldrig synger. Resultaterne er indsamlet som en del af , Kulturvaneundersøgelsen, , hvor respondenterne i første kvartal 2021 er spurgt til, hvorvidt de synger, i hvilke sammenhænge, og hvordan COVID-19 har påvirket adfærden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvukor1, Trangen til sang falder med alderen, To ud af tre mellem 16-24 år sang dagligt. Andelen falder stødt med alderen og blandt borgere over 74 år var det kun 27 pct., der synger dagligt. Andelen af borgere, der fravælger sang helt, stiger også med alderen. Blandt de unge fra 16 til 24 år var det kun 6 pct., som aldrig sang mod 30 pct. blandt borgere over 75 år., Sang som socialt samvær, I snit synger havdelen af borgerne , oftest alene,, hver fjerde synger typisk, både, alene og sammen med andre, og 11 pct. synger , oftest sammen med andre., Det er især ældre borgere over 74 år og personer i aldersgruppen 35-44 år, der , oftest synger sammen med andre, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvukor2, Samlet set synger vi mindre under COVID-19, I undersøgelsen blev der spurgt til, om man har sunget mere eller mindre under COVID-19. På landsplan svarer 12 pct., at de har sunget mindre sammenlignet med tiden før COVID-19, mens 5 pct. angiver, at de synger mere nu i forhold til tiden før COVID-19. Resten svarer, at deres sang er uændret. Alt i alt synger vi derfor mindre under COVID-19. Restriktioner under COVID-19 har tilsyneladende haft størst betydning for de ældste borgeres sang, da godt hver femte over 74 år svarer, at de synger mindre på grund af COVID-19. En forklaring kan være, at sang i fællesskab med andre især er udbredt i den ældste aldersgruppe og samvær med andre har været begrænset under COVID-19. Begrænset fysisk samvær har også reduceret udbredelsen af korsang. Fire ud af fem, der sang i kor før COVID-19, svarer, at koret er stoppet eller sat på pause. Det var 7 pct. af befolkningen, som sang i kor før COVID-19., Kulturvaner (tillæg) 1. kvt. 2021 udøvelse af sang, 14. juni 2021 - Nr. 224, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. december 2024, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (tillæg), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen, som gennemføres hvert kvartal. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024, men undersøgelsen har været gennemført siden 1964. Der spørges hvert kvartal ca. 15.000 personer blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen over 16 år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46064

NYT: Frivilligt arbejde er mere udbredt i landområderne

1. juni 2023, Kulturvaneundersøgelsens, måling fra første kvartal 2023 viser, at lidt under hver tredje i befolkningen har udført gratis arbejde som frivillig, fx i lokalsamfundet, på socialområdet eller i en idrætsforening. Den del af befolkningen, der bor i landområder, har i højere grad udført frivilligt arbejde sammenlignet med den del af befolkningen der bor i byområder. Ser man på byområder, dvs. hovedstadskommunerne samt de største byer København, Aarhus, Odense og Aalborg, er andelen af frivillige på 27 pct., mens det i landområder, dvs. uden for de store byer, er 34 pct. der har udført frivilligt arbejde i første kvartal 2023., Kilde: Særkørsel på grundlag af: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, Frivillighed inden for idræt og fritid og hobby er mest udbredt, Blandt dem der har udført frivilligt arbejde har flest arbejdet inden for områderne idræt og fritid og hobby. I byområderne har hver fjerde, der arbejder frivilligt, udført frivilligt arbejde inden for idræt. I landområderne er det 31 pct. Det er ligeledes populært at arbejde frivilligt inden for fritid og hobby. I byområderne arbejder hver femte frivillige inden for dette område, i landområderne er det hver fjerde frivillig, der er inden for fritid og hobby., Kilde: Særkørsel på grundlag af: , www.statistikbanken.dk/ kvufri04, Kulturvaner 1. kvt. 2023 frivillighed, 1. juni 2023 - Nr. 191, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. september 2023, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46029