Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2561 - 2570 af 6973

NYT: Inflationen stiger i Danmark - og falder i EU

27. februar 2019, I januar steg inflationen i Danmark til 1,2 pct. fra 0,7 pct. i december. I EU faldt inflationen i januar til 1,5 pct. fra 1,6 pct. i december. I mange EU-lande bidrager især varegruppen el, gas og andet brændsel meget til inflationen. I ti ud af 28 lande er det denne varegruppe, der bidrager mest til inflationen. Den danske kerneinflation (inflation ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer) var i januar 1,4 pct. og dermed på niveau med kerneinflationen i EU (1,4 pct.) og i euroområdet (1,2 pct.). Det er første gang siden oktober 2017, at kerneinflationen i Danmark ikke er lavere end i EU. Den danske kerneinflation er steget til 1,4 pct. i januar fra 0,6 pct. i december, mens den i EU er steget til 1,4 pct. i januar fra 1,2 pct. i december., Inflationen var højest i Norge, Norge havde i januar måned den højeste inflation i Europa på 3,6 pct. Inflationen var lavest i Grækenland (0,5 pct.) samt Portugal og Kroatien (0,6 pct.). , EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), årlig ændring i pct. (inflation), , , , Produktgruppe med største vækstbidrag til inflationen i de enkelte lande, januar 2019, 1, , Inflation, , Vægte 2019, , Største positive vækstbidrag, , Største negative vækstbidrag, , , Dec. 2018 , , Jan. 2019 , , , , , , , , pct., EU, 1.000,0, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 1,6, 1,5, Euroområdet, 696,8, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 1,5, 1,4, Euro-lande:, , , , , , , , Belgien, 26,3, , El, gas og andet brændsel, Overnatning, hoteller og camping, , 2,2, 1,8, Cypern, 1,7, , El, gas og andet brændsel, Drift af transportmidler, , 1,0, 2,1, Estland, 1,5, , Pakkerejser, Drift af transportmidler, , 3,3, 2,8, Finland, 13,1, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 1,3, 1,2, Frankrig, 140,7, , Fødevarer, Teletjenester, , 1,9, 1,4, Grækenland, 15,4, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 0,6, 0,5, Irland, 9,9, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Transporttjenester, , 0,8, 0,8, Italien, 120,7, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 1,2, 0,9, Letland, 1,8, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Anskaffelse af køretøjer, , 2,5, 2,9, Litauen, 3,4, , El, gas og andet brændsel, Drift af transportmidler, , 1,8, 1,6, Luxembourg, 2,2, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 1,9, 1,6, Malta, 0,7, , Fødevarer, Tøj, , 1,2, 1,0, Nederlandene, 35,7, , Fødevarer, Teletjenester, , 1,8, 2,0, Portugal, 15,8, , Anskaffelse af køretøjer, El, gas og andet brændsel, , 0,6, 0,6, Slovakiet, 5,5, , El, gas og andet brændsel, Drift af transportmidler, , 1,9, 2,2, Slovenien, 2,7, , El, gas og andet brændsel, Drift af transportmidler, , 1,4, 1,2, Spanien, 80,9, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Transporttjenester, , 1,2, 1,0, Tyskland, 194,8, , El, gas og andet brændsel, Pakkerejser, , 1,7, 1,7, Østrig, 23,9, , Faktisk husleje, AV/fotoudstyr og computere, , 1,7, 1,7, Andre EU-lande:, , , , , , , , Bulgarien, 8,1, , Forsikringer, Anskaffelse af køretøjer, , 2,3, 2,2, Danmark, 10,6, , Fødevarer, Overnatninger, hoteller og camping, , 0,7, 1,2, Kroatien, 6,6, , Faktisk husleje, Drift af transportmidler, , 1,0, 0,6, Polen, 61,8, , …, …, , 0,9, 0,7, Rumænien, 25,6, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 3,0, 3,2, Storbritannien, 142,8, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Finansielle tjenester , , 2,1, 1,8, Sverige , 19,7, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 2,2, 2,0, Tjekkiet, 15,9, , El, gas og andet brændsel, Transporttjenester, , 1,6, 2,0, Ungarn, 12,1, , Tobak, Drift af transportmidler, , 2,8, 2,8, Europa , uden for EU, , , , , , , , Island, •, , Fødevarer, Teletjenester, , 2,0, 1,8, Norge, •, , El, gas og andet brændsel, Tøj, , 3,9, 3,6, Schweiz, •, , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere, , 0,8, 0,7, 1, Beregnet af Danmarks Statistik på baggrund af offentliggjorte indeks og vægte hos Eurostat. Produktgrupper er vist på trecifret COICOP-niveau., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks januar 2019, 27. februar 2019 - Nr. 73, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. marts 2019, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27605

NYT: Brændstof sænker inflationen i Danmark

22. juli 2019, I juni faldt inflationen i Danmark til 0,5 pct. fra 0,7 pct. i maj, mens den i EU var uændret på 1,6 pct. Det er prisændringer på bl.a. brændstof, der trækker inflationen ned i Danmark i forhold til måneden før. I mange EU-lande fortsætter prisstigninger på fødevarer med at holde inflationen oppe. I 12 af EU-landene, herunder Danmark, er det den varegruppe, der bidrager mest til inflationen i juni. Den danske kerneinflation (inflation ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer) er uændret på 0,7 pct. i juni i forhold til maj, mens kerneinflationen stiger i både EU (1,5 pct.) og euroområdet (1,3 pct.)., Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, ., Inflationen var højest i Rumænien, Rumænien havde i juni måned den højeste inflation i Europa på 3,9 pct. Inflationen var lavest i Grækenland (0,2 pct.) og Cypern (0,3 pct.). , Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, ., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), årlig ændring i pct. (inflation), , , , Produktgruppe med største vækstbidrag til inflationen, i de enkelte lande, juni 2019, 1, , Inflation, , , Vægte 2019, , Største positive vækstbidrag, , Største negative vækstbidrag, , , Maj , 2019, juni , 2019 , , , , , , , pct., EU, 1.000,0, , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere, , 1,6, 1,6, Euroområdet, 696,8, , El, gas og andet brændsel, Teletjenester, , 1,2, 1,3, Euro-lande:, , , , , , , , Belgien, 26,3, , Tobak, El, gas og andet brændsel, , 1,7, 1,3, Cypern, 1,7, , Transporttjenester, Drift af transportmidler, , 0,2, 0,3, Estland, 1,5, , Fødevarer, Teletjenester, , 3,1, 2,6, Finland, 13,1, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 1,3, 1,1, Frankrig, 140,7, , Fødevarer, Teletjenester, , 1,1, 1,4, Grækenland, 15,4, , Overnatning, hoteller og camping, Fødevarer, , 0,6, 0,2, Irland, 9,9, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Teletjenester, , 1,0, 1,1, Italien, 120,7, , El, gas og andet brændsel, Teletjenester, , 0,9, 0,8, Letland, 1,8, , Fødevarer, Forsikringer, , 3,5, 3,1, Litauen, 3,4, , Fødevarer, Teletjenester, , 2,5, 2,4, Luxembourg, 2,2, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Drift af transportmidler, , 2,2, 1,5, Malta, 0,7, , Fødevarer, Transporttjenester, , 1,7, 1,8, Nederlandene, 35,7, , El, gas og andet brændsel, Teleudstyr, , 2,3, 2,7, Portugal, 15,8, , Overnatning, hoteller og camping, Tøj, , 0,3, 0,7, Slovakiet, 5,5, , El, gas og andet brændsel, Drift af transportmidler, , 2,7, 2,7, Slovenien, 2,7, , Fødevarer, Transporttjenester, , 1,6, 1,9, Spanien, 80,9, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., El, gas og andet brændsel, , 0,9, 0,6, Tyskland, 194,8, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 1,3, 1,5, Østrig, 23,9, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., AV/fotoudstyr og computere, , 1,7, 1,6, Andre EU-lande:, , , , , , , , Bulgarien, 8,1, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 2,9, 2,3, Danmark, 10,6, , Fødevarer, Tøj, , 0,7, 0,5, Kroatien, 6,6, , Tobak, Drift af transportmidler, , 1,0, 0,5, Polen, 61,8, , Fødevarer, Tøj, , 2,2, 2,3, Rumænien, 25,6, , Fødevarer, Drift af transportmidler , , 4,4, 3,9, Storbritannien, 142,8, , …, … , , 2,0, …, Sverige , 19,7, , Fødevarer, Teletjenester, , 2,1, 1,6, Tjekkiet, 15,9, , El, gas og andet brændsel, Transporttjenester, , 2,6, 2,4, Ungarn, 12,1, , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere, , 4,0, 3,4, Europa , uden for EU, , , , , , , , Island, •, , Drift af transportmidler, Overnatning, hoteller og camping, , 2,9, 2,2, Norge, •, , Drift af transportmidler, El, gas og andet brændsel, , 2,9, 2,1, Schweiz, •, , Anskaffelse af køretøjer, Medicinske produkter og udstyr, , 0,5, 0,7, 1, Beregnet af Danmarks Statistik på baggrund af offentliggjorte indeks og vægte hos Eurostat. Produktgrupper er vist på trecifret COICOP-niveau. , Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, ., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks juni 2019, 22. juli 2019 - Nr. 277, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. august 2019, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28732

NYT: Stigende antal fagforeningsmedlemmer i 2022

17. maj 2023, I 2022 steg antallet af medlemmer af lønmodtagerorganisationerne med tilknytning til arbejdsmarkedet med 11.300 til 1.915.000 pr. 31. december 2022. Hermed er det samlede medlemstal steget hvert år siden 2013, svarende til en samlet stigning på 121.200 på ni år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lonmed2, Organiseringsgraden har været svagt faldende, Trods det stigende antal fagforeningsmedlemmer, har organiseringsgraden, målt som antallet af medlemmer af lønmodtagerorganisationerne med arbejdsmarkedstilknytning i forhold til arbejdsstyrken for de 16-65-årige, været faldende over de seneste år. Graden er således faldet fra 67,9 pct. i 2012 til 64,7 pct. i 2021. Organiseringsgraden for 2022 er ikke opgjort, fordi den senest opgjorte registrerede arbejdsstyrke pt. er fra november 2021., Fortsat flest kvindelige medlemmer i landets lønmodtagerorganisationer, I 2022 var 51,0 pct. af medlemmerne i landets lønmodtagerorganisationer kvinder, svarende til et fald på 0,2 procentpoint i forhold til 2021. I 2022 var andelen af kvinder størst hos Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) med 55,5 pct., dernæst fulgte Akademikernes Centralorganisation (AC) med 51,5 pct., mens kvindernes andel uden for hovedorganisationerne var 44,7 pct. Den laveste andel af kvindelige medlemmer var hos Ledernes hovedorganisation med 31,9 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lonmed2, Flere medlemmer hos FH, AC og Lederne, færre uden for hovedorg., Udviklingen i antallet af medlemmer med arbejdsmarkedstilknytning fra 31. december 2021 til 31. december 2022 er ret forskellig alt efter hvilken hovedorganisation, man ser på. AC havde i 2022 en stigning på 11.400 medlemmer, svarende til en stigning på 3,8 pct., og Lederne en stigning på 1.700, svarende til en stigning på 1,5 pct. Antallet af medlemmer organiseret under FH steg med 14.600, svarende til en stigning på 1,4 pct., mens antallet af medlemmer uden for hovedorganisationerne faldt med 16.500, svarende til et fald på 3,7 pct. De to sidste udviklinger bør dog sammenholdes med det faktum, at Finansforbundet pr. 10. juni 2022 gik fra at ligge uden for hovedorganisationerne til at være en del af FH. Finansforbundet havde pr. 31. december 2022 39.600 medlemmer., Lønmodtagerorganisationernes medlemstal fordelt på hovedorganisationer. 31. december, , 2021, 2022, , Mænd, Kvinder, I alt, Mænd, Kvinder, I alt, Medlemmer i alt, 928, 622, 975, 082, 1, 903, 704, 937, 468, 977, 504, 1, 914, 972, FH, 462, 557, 586, 066, 1, 048, 623, 473, 203, 590, 046, 1, 063, 249, AC, 146, 660, 155, 966, 302, 626, 152, 170, 161, 855, 314, 025, Ledernes Hovedorganisation, 77, 247, 35, 069, 112, 316, 77, 679, 36, 369, 114, 048, Uden for hovedorganisationerne, 242, 158, 197, 981, 440, 139, 234, 416, 189, 234, 423, 650, Anm.: Se en , opdateret oversigt, over hvilke enkelt-forbund, der tilhører hvilke hovedorganisationer ultimo 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lonmed3, Lønmodtagerorganisationernes medlemstal 31. december 2022, 17. maj 2023 - Nr. 172, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Lønmodtagerorganisationernes medlemstal, Kontakt, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Statistikken omfatter hovedorganisationerne og fagforbund uden for hovedorganisationerne. Indberetningen er frivillig. Statistikken omfatter ikke selvstændigt erhvervsdrivende, studerende, efterlønsmodtagere eller pensionister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Lønmodtagerorganisationers medlemstal, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46006

NYT: Familierne brugte 4 pct. flere penge på nye biler

6. marts 2018, Familierne i Allerød, Egedal, Skanderborg, Rebild, Solrød og Lemvig investerede flest penge i nye biler i 2017. I gennemsnit brugte de mere end 10.000 kr. pr. familie. Landsgennemsnittet var 7.000 kr. pr. familie. Det er 4 pct. mere end i 2016 og 22 pct. mere end i 2012., Nye biler for 52,7 mia. kr. i 2017, De private husholdninger og erhvervene har i 2017 købt nye personbiler for 52,7 mia. kr. opgjort i løbende købspriser, inklusive moms og afgifter. Det er 1 mia. kr. mere end i 2016, og det højeste beløb siden 2004, hvor denne opgørelse startede. Beløbet rækker til 221.500 biler til 238.700 kr./styk. I 2016 blev der købt 222.500 biler til 233.200 kr./styk., 99.250 familier købte 102.600 biler for 21,4 mia. kr. i 2017 - i gennemsnit 209.600 kr./styk eller 215.100 kr. pr. familie. Stykprisen i fjerde kvartal efter afgiftsændringerne var ca. 230.000 kr. Erhvervene købte 118.900 biler for 31,3 mia. kr. - i gennemsnit 263.800 kr./styk. , Betydelig stigning i andelen af SUV'er og MPV'er siden 2012, 56 pct. af de penge, familierne brugte på biler i 2017, gik til , segmenterne, mini, small, og , medium, , mens 33 pct. gik til , SUV, og , MPV., Det er en betydelig fremgang siden 2012 for SUV'erne og MPV'erne, der dengang stod for 12 pct. af familiernes køb. Omvendt er de tre førstnævnte segmenter gået tilbage fra 77 pct., Erhvervenes investeringer i 2017 rettede sig mod segmenterne , small, medium, og , large, med 52 pct. og , SUV, og , MPV, med 31 pct. I 2012 udgjorde de samme segmenter hhv. 62 pct. og 22 pct. af investeringerne., Bilkøberne spenderede flest penge i Rudersdal, færrest i Brøndby, Familierne i Rudersdal, der købte ny bil i 2017, brugte i gennemsnit 259.500 kr., mens de bilkøbende familier i Brøndby i gennemsnit brugte 191.700 kr. I Rudersdal var det 3,8 pct. af familierne, der købte ny bil, mens det i Brøndby var 2,9 pct. I hele landet brugte de 3,3 pct. af familierne, der købte ny bil i 2017, i gennemsnit 215.100 kr. , Købsværdien af nye personbiler i husholdningerne og erhvervene fordelt på segmenter, , , 2007, 2012, 2017, 2007, 2012, 2017, , , mio. kr., pct., Husholdninger, I alt, 24, 306, 16, 615, 21, 438, 100, 100, 100, , Mini, 1, 303, 5, 330, 3, 064, 5,4, 32,1, 14,3, , Small, 5, 499, 5, 003, 4, 964, 22,6, 30,1, 23,2, , Medium, 5, 110, 2, 513, 3, 921, 21,0, 15,1, 18,3, , Large, 4, 638, 980, 949, 19,1, 5,9, 4,4, , SUV, 1, 842, 613, 4, 111, 7,6, 3,7, 19,2, , MPV, 3, 658, 1, 413, 3, 017, 15,0, 8,5, 14,1, , Øvrige, 2, 256, 763, 1, 411, 9,3, 4,6, 6,6, , , , , , , , , Erhverv, I alt, 20, 435, 17, 591, 31, 275, 100, 100, 100, , Mini, 401, 975, 1, 639, 2,0, 5,5, 5,2, , Small, 1, 480, 2, 222, 3, 023, 7,2, 12,6, 9,7, , Medium, 3, 476, 3, 238, 6, 280, 17,0, 18,4, 20,1, , Large, 7, 276, 5, 483, 6, 916, 35,6, 31,2, 22,1, , SUV, 1, 871, 1, 284, 5, 761, 9,2, 7,3, 18,4, , MPV, 2, 950, 2, 661, 3, 786, 14,4, 15,1, 12,1, , Øvrige, 2, 980, 1, 728, 3, 870, 14,6, 9,8, 12,4, Nyregistrerede motorkøretøjer (tillæg) 2017 værdien af nyregistrerede personbiler, 6. marts 2018 - Nr. 82, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Nyregistrerede motorkøretøjer (tillæg), Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Beløbene viser den samlede sum, som ejerne har betalt for deres nye biler inklusive moms og afgifter mv. Leasingbiler indgår ikke i opgørelsen, da leasingtagerens/brugerens udgift i princippet er en lejeudgift og ikke en investering., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28010

NYT: Omkostninger ved anlægsarbejde er faldet

5. februar 2015, Fra tredje til fjerde kvartal 2014 faldt omkostningerne ved asfaltarbejde med 5,4 pct. I samme periode faldt jern- og stålkonstruktioner med 1,5 pct., jordarbejde faldt med 1,1 pct., mens betonkonstruktioner havde et fald på 0,7 pct. Vejarbejde, som er sammensat af jordarbejde, asfaltarbejde og betonkonstruktioner, faldt 2,9 pct., Årligt fald i omkostningerne, I forhold til fjerde kvartal 2013 faldt omkostningerne ved asfaltarbejde 5,7 pct., jern- og stålkonstruktioner faldt 4,0 pct., betonkonstruktioner faldt 1,6 pct., mens jordarbejde faldt med 1,2 pct. Det sammensatte indeks for vejarbejde faldt med 3,2 pct., Indeksenes anvendelse, Indeksene viser udviklingen i omkostningerne ved forskellige typer af anlægsarbejde. De bliver ofte benyttet til regulering af kontrakter og til belysning af konjunkturudviklingen, idet de er påvirket af udviklingen i råvarepriserne., Omkostningsindeks for anlæg, , , Jord-, arbejde, , Asfalt-, arbejde, Beton-, konstruk-, tioner, Jern-, og stål-, konstruk-tioner, Delindeks , for materiel og , maskiner, Vej-, arbejde, , , 1. kvt. 1995 = 100, 2008, 1. kvt. , 160,82, 174,46, 164,31, 175,67, 115,77, 167,19, , 2. kvt. , 165,49, 180,11, 174,72, 200,00, 115,77, 173,49, , 3. kvt. , 164,46, 177,00, 173,77, 199,44, 121,03, 171,64, , 4. kvt. , 159,69, 156,00, 162,90, 172,43, 120,42, 159,03, 2009, 1. kvt. , 161,01, 157,51, 158,46, 159,54, 121,14, 159,19, , 2. kvt. , 162,70, 165,27, 156,97, 154,44, 121,14, 162,64, , 3. kvt. , 162,16, 169,80, 156,92, 154,14, 121,14, 164,24, , 4. kvt., 162,80, 171,14, 156,54, 152,13, 122,51, 164,94, 2010, 1. kvt. , 164,36, 173,48, 157,01, 153,21, 122,51, 166,58, , 2. kvt. , 165,51, 176,34, 164,55, 170,50, 122,51, 169,80, , 3. kvt., 165,65, 177,10, 163,59, 167,19, 122,51, 169,95, , 4. kvt., 166,40, 178,65, 163,15, 165,58, 122,51, 170,77, 2011, 1. kvt. , 169,41, 187,90, 169,46, 179,92, 122,51, 177,00, , 2. kvt., 170,10, 189,40, 168,25, 175,22, 123,30, 177,60, , 3. kvt., 170,45, 191,25, 168,47, 175,64, 123,30, 178,53, , 4. kvt., 170,99, 194,41, 167,71, 173,01, 123,30, 179,84, 2012, 1. kvt. , 172,22, 200,59, 169,63, 177,15, 123,88, 183,21, , 2. kvt., 170,71, 197,27, 168,06, 173,46, 123,88, 180,96, , 3. kvt., 173,00, 200,22, 168,65, 172,56, 123,88, 183,15, , 4. kvt., 172,16, 194,51, 167,46, 170,25, 123,88, 180,28, 2013, 1. kvt. , 173,65, 195,72, 168,61, 171,28, 124,18, 181,58, , 2. kvt., 173,47, 194,74, 166,66, 165,60, 124,18, 180,70, , 3. kvt., 174,51, 195,86, 167,95, 168,65, 124,18, 181,83, , 4. kvt., 173,72, 193,39, 167,51, 168,21, 124,18, 180,43, 2014, 1. kvt., 174,92, 193,11, 168,03, 167,14, 124,71, 180,89, , 2. kvt., 175,06, 193,18, 168,10, 167,20, 124,71, 180,99, , 3. kvt., 173,46, 192,79, 166,06, 164,04, 124,71, 179,79, , 4. kvt., 171,60, 182,45, 164,85, 161,50, 124,71, 174,65, , , procentvis ændring i forhold til foregående kvt., 2014, 4. kvt., -1,1, -5,4, -0,7, -1,5, 0,0, -2,9, , , procentvis ændring i forhold til foregående år, 2014, 4. kvt., -1,2, -5,7, -1,6, -4,0, 0,4, -3,2, , , 1. kvt. 1995 = 100, 2014, 1, 4. kvt., 171,82, 182,54, 165,26, 162,08, 124,71, 174,86, Anm.: 1. kvt. er opgjort 15. marts, 2. kvt. 15. juni, 3. kvt. 15. september og 4. kvt. 15. december., 1, Omkostninger til dagpengegodtgørelse er her indregnet i maksimalt omfang., Omkostningsindeks for anlæg 4. kvt. 2014, 5. februar 2015 - Nr. 57, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. maj 2015, Alle udgivelser i serien: Omkostningsindeks for anlæg, Kontakt, Connie Andersen, , , tlf. 61 15 33 43, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18814

NYT: Fra zap til klik

27. marts 2019, Danskernes traditionelle adgang til at se film og serier, fx almindelige tv-kanaler, bliver udfordret af den digitale udvikling. Næsten alle mellem 16 og 24 år streamer film og serier. Adgang til film og serier via nettet er mere udbredt end traditionelle tv-kanaler i alle aldersgrupper op til 45 år. Jo ældre man er, desto mindre skifter man tv-kanalerne ud med internettet., Vi er vilde med serier, Tre ud af fire danskere ser mindst en film om ugen. Næsten samme andel ser serier, men vi ser serier oftere: 26 pct. af alle ser serier dagligt og 16 pct. ser film dagligt. Dagligt forbrug af film er mere udbredt blandt personer over 64 år. Til gengæld bruger yngre danskere mere tid på at se serier. Tallene for fjerde kvartal 2018 er tegn på en stigning i andelen af dem, der dagligt ser serier i forhold til 2012, hvor 11 pct. af danskerne så serier dagligt eller ugentligt, se , Kulturvaneundersøgelsen 2012, ., En direkte sammenligning er dog ikke muligt på grund af ændret spørgeskema., Filmforbrug flytter ud fra dagligstuen, I modsætning til tidligere, hvor vi enten så film derhjemme (på fjernsyn og DVD) eller på biografens store lærred, er det nu også muligt at nyde en film i toget eller i bussen. At se film og serier uden for hjemmet, fx på mobilen, er mere udbredt blandt de yngre generationer. Blandt de 16-24-årige ser 21 pct. film mv. på farten, mod 7 pct. i hele befolkningen. Film hos venner og bekendte er også populært i de yngste befolkningsgrupper. , Flere ser film på små skærme, Mens ældre holder fast i at se film mv. på fjernsyn, bruger yngre i højere grad mobile apparater som bærbare, tablets og smartphones. I aldersgruppen 16-24 år ser 68 pct. film på computer mod 23 pct. af hele befolkningen. Andelen af de 16-24-årige, som ser film på deres mobil (28 pct.), er næsten tre gange større end gennemsnittet for hele befolkningen (10 pct.). 13 pct. af danskerne ser film på en tablet., DVD'erne samler støv, I stedet for at afspille en DVD eller tænde for TV'et logger vi i dag på en streamingtjeneste, når vi vil se film derhjemme. Der er dermed sket en ændring siden , Kulturvaneundersøgelsen 2012, , hvor det var mest udbredt at se film på TV eller DVD. I 2012 så 66 pct. af befolkningen film på DVD, mens det kun gjaldt 11 pct. i fjerde kvartal 2018. Til gengæld er andelen af befolkningen, der ser film gennem internettet, vokset fra 20 pct. til tre gange så mange i samme periode. , Kulturvaner (tillæg) 4. kvt. 2018 film og serier, 27. marts 2019 - Nr. 118, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. april 2019, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (tillæg), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen, som gennemføres hvert kvartal. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024, men undersøgelsen har været gennemført siden 1964. Der spørges hvert kvartal ca. 15.000 personer blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen over 16 år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32486

NYT: Unge får nyheder på sociale medier - ældre på TV

22. januar 2024, Kulturvaneundersøgelsen, viser, at 58 pct. af befolkningen i aldersgruppen 16-24 år læser eller ser nyheder på sociale medier. Andelen, der bruger sociale medier til at følge med i nyheder, falder jo ældre aldersgruppen er. Omvendt forholder det sig for dem, der ser nyheder på TV og læser trykte aviser eller dagblade. Blandt dem, der er 75 år og derover, ser 91 pct. nyheder på TV og halvdelen af denne gruppe læser nyheder i trykt format. Blandt de 16-24-årige er det 38 pct., der ser nyheder på TV, og blandt de 25-34-årige gælder dette for en tredjedel. Det er færre end hver tiende under 35 år, der læser trykte aviser eller dagblade., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvunyh01, Netaviser og nyhedsapps er mest udbredt blandt 25-54 årige, I aldersgruppen 25-54 år læser omkring 60 pct. nyheder eller ser nyhedsudsendelser via netavis eller nyhedsapps. Blandt de 16-24-årige gælder dette for 41 pct. og blandt de 55-64 årige er det 53 pct., der læser nyheder eller ser nyhedsudsendelser via netavis eller nyhedsapps. Andelen er størst blandt de 45-54-årige, hvor 63 pct. får deres nyheder digitalt, og andelen falder derefter med alderen. De 45-54-årige er også aldersgruppen, hvor flest lytter til radio eller podcast for at holde sig opdateret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvunyh01, Færre yngre holder sig opdateret på ugentlig basis, Andelen af befolkningen, der har svaret, at de hverken har set, læst eller lyttet til nyheder i den sidste uge, var 8. pct. i tredje kvartal 2023. Andelen er lavere i befolkningen over 55 år med 2 pct. og har ligget på 1-4 pct. siden 2018. I den yngre del af befolkningen er der derimod færre, der på ugentlig basis følger med i nyhederne. Blandt de 16-24-årige har 20 pct. i tredje kvartal 2023 svaret, at de ikke har set, læst eller lyttet til nyheder inden for den seneste uge. I samme kvartal i 2019 var andelen 12 pct. Det er også i aldersgruppen 16-24-årige, hvor færrest forbruger nyheder dagligt eller flere gange pr. dag., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhyp02, Kulturvaner 3. kvt. 2023 nyhedsforbrug, 22. januar 2024 - Nr. 16, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. marts 2024, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46997

NYT: Nordsjælland er godt kørende

14. marts 2017, Familierne i Allerød, Egedal, Solrød, Hørsholm og Vallensbæk investerede flest penge i nye biler i 2016. I gennemsnit brugte de mere end 10.000 kr. pr. familie. Ud over familierne i København, Aarhus og Frederiksberg, var det øboerne på Lolland, Langeland, Bornholm, Læsø, Fanø, Ærø og Samsø, der med mindre end 6.000 kr. investerede færrest penge i nye biler. Landsgennemsnittet var 6.800 kr. pr. familie., Nye biler for 52,9 mia. kr. i 2016, De danske bilkøbere har i 2016 købt nye personbiler for 52,9 mia. kr. opgjort i løbende købspriser, inklusive moms og afgifter. Beløbet rækker til 222.000 biler til 238.500 kr./styk. , Husholdningerne købte 102.100 biler for 20,4 mia. kr. - i gennemsnit 200.100 kr./styk - mens erhvervene købte 119.900 biler for 32,5 mia. kr. - i gennemsnit 271.300 kr./styk. , Flere SUV og MPV siden 2011, 61 pct. af de penge, husholdningerne brugte på biler i 2016, gik til , segmenterne, mini, small, og , medium, , mens 28 pct. gik til , SUV, og , MPV., Det er en betydelig fremgang siden 2011 for SUV'erne og MPV'erne, der dengang stod for 16 pct. af husholdningernes forbrug. Omvendt er de tre førstnævnte segmenter gået tilbage fra 66 pct., Erhvervenes investeringer i 2016 rettede sig mod segmenterne , medium, og , large, med 48 pct. og , small, SUV, og , MPV, med 39 pct. Fordelingen er næsten uændret i forhold til 2011, men dog med en lidt større andel af SUV'er og MPV'er., De dyreste biler er købt i Gentofte, de billigste på Fanø, De nye biler, der blev købt af familierne i Gentofte i 2016 kostede i gennemsnit 270.800 kr., mens bilerne købt på Fanø kostede 170.100 kr. I Gentofte var det 2,7 pct. af familierne, der købte ny bil, mens det på Fanø var 2,5 pct. I hele landet købte 3,4 pct. af familierne ny bil til 200.100 kr. i gennemsnit i 2016., Købsværdien af nye personbiler i husholdningerne og erhvervene fordelt på segmenter, , , 2006, 2011, 2016, 2006, 2011, 2016, , , mio. kr., pct., Husholdninger, I alt, 23, 233, 15, 941, 20, 428, 100, 100, 100, , Mini, 1, 254, 2, 828, 3, 761, 5,4, 17,7, 18,4, , Small, 5, 086, 4, 422, 4, 871, 21,9, 27,7, 23,8, , Medium, 5, 054, 3, 337, 3, 905, 21,8, 20,9, 19,1, , Large, 4, 930, 1, 689, 1, 397, 21,2, 10,6, 6,8, , SUV, 1, 683, 590, 3, 556, 7,2, 3,7, 17,4, , MPV, 3, 063, 1, 954, 2, 069, 13,2, 12,3, 10,1, , Øvrige, 2, 164, 1, 121, 869, 9,3, 7,0, 4,3, , , , , , , , , Erhverv, I alt, 18, 505, 26, 165, 32, 505, 100, 100, 100, , Mini, 372, 1, 270, 1, 549, 2,0, 4,9, 4,8, , Small, 1, 331, 2, 777, 3, 825, 7,2, 10,6, 11,8, , Medium, 2, 858, 4, 941, 7, 858, 15,4, 18,9, 24,2, , Large, 7, 447, 8, 814, 7, 810, 40,2, 33,7, 24,0, , SUV, 1, 226, 1, 474, 5, 468, 6,6, 5,6, 16,8, , MPV, 2, 211, 4, 263, 3, 387, 11,9, 16,3, 10,4, , Øvrige, 3, 060, 2, 625, 2, 608, 16,5, 10,0, 8,0, Nyregistrerede motorkøretøjer (tillæg) 2016 værdien af nyregistrerede personbiler, 14. marts 2017 - Nr. 109, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Nyregistrerede motorkøretøjer (tillæg), Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Beløbene viser den samlede sum, som ejerne har betalt for deres nye biler inklusive moms og afgifter mv. Leasingbiler indgår ikke i opgørelsen, da leasingtagerens/brugerens udgift i princippet er en lejeudgift og ikke en investering., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28006

NYT: Uændret inflation i Danmark - stigende i EU

21. december 2016, I november var inflationen i Danmark 0,1 pct. - det samme som måneden før. I både EU og euroområdet var inflationen 0,6 pct. Måneden før var inflationen 0,5 pct. i både EU og euroområdet. Den lavere inflation i Danmark end i EU skyldes især lavere priser på teletjenester og tøj. Danmark har det største prisfald på teletjenester blandt EU-landene, hvilket primært skyldes store prisfald på , roaming, tidligere på året. Fratrækkes energi og ikke-forarbejdede fødevarer, hvilket er en ofte anvendt indikator for den underliggende inflationstakt, var inflationen i november 0,2 pct. i Danmark og 0,8 pct. i både EU og euroområdet., Inflationen var højest i Norge og Belgien, Inflationen i Europa var i november højest i Norge med 3,9 pct. - efterfulgt af Belgien med 1,7 pct. Inflationen var lavest , i, Bulgarien og Cypern, hvor den i begge lande var minus 0,8 pct., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, HICP, , , 2015, 2016, Ændring, , Vægte , 2016, November, September, Oktober, November, Okt. 2015 , - okt. 2016, Nov. 2015 , - nov. 2016, , indeks 2015 = 100, indeks 2015 = 100, pct., EU, 1.000,0, 100,1, 100,6, 100,8, 100,8, 0,5, 0,6, Euroområdet, 710,9, 100,2, 100,6, 100,9, 100,8, 0,5, 0,6, Euro-lande:, , , , , , , , Belgien, 26,7, 100,7, 102,2, 102,6, 102,5, 1,9, 1,7, Cypern, 1,7, 99,3, 100,3, 99,5, 98,5, -1,0, -0,8, Estland, 1,4, 99,7, 101,6, 101,1, 101,1, 1,0, 1,4, Finland, 13,7, 100,2, 100,6, 100,8, 100,8, 0,6, 0,6, Frankrig, 147,3, 99,9, 100,5, 100,5, 100,6, 0,5, 0,7, Grækenland, 16,9, 100,0, 100,9, 101,3, 99,9, 0,6, -0,2, Irland, 10,0, 99,7, 100,0, 99,6, 99,5, -0,4, -0,2, Italien, 125,1, 100,6, 100,7, 100,9, 100,7, -0,1, 0,1, Letland, 1,8, 99,6, 100,1, 100,7, 100,8, 1,1, 1,2, Litauen, 3,2, 100,4, 100,6, 101,2, 101,5, 0,7, 1,1, Luxembourg, 2,3, 100,2, 100,6, 100,8, 100,8, 0,7, 0,6, Malta, 0,7, 98,7, 102,8, 101,8, 99,5, 0,5, 0,8, Nederlandene, 36,4, 99,6, 100,3, 100,7, 100,0, 0,3, 0,4, Portugal, 15,6, 100,2, 101,5, 101,7, 100,7, 1,1, 0,5, Slovakiet, 5,4, 99,9, 99,3, 99,6, 99,7, -0,3, -0,2, Slovenien, 2,7, 100,0, 100,2, 100,6, 100,7, 0,7, 0,7, Spanien, 78,3, 100,5, 99,9, 100,7, 101,0, 0,5, 0,5, Tyskland, 197,4, 100,1, 100,6, 100,8, 100,8, 0,7, 0,7, Østrig, 24,5, 100,3, 101,3, 101,7, 101,8, 1,4, 1,5, Andre EU-lande:, , , , , , , , Bulgarien, 7,7, 99,2, 98,6, 98,5, 98,4, -1,0, -0,8, Danmark, 10,4, 99,9, 99,9, 100,2, 100,0, 0,1, 0,1, Kroatien, 6,4, 99,6, 99,7, 99,8, 99,7, -0,3, 0,2, Polen, 59,7, 99,8, 99,6, 100,0, 100,0, 0,1, 0,2, Rumænien, 20,8, 99,3, 98,6, 99,1, 99,1, 0,1, -0,2, Storbritannien, 138,0, 100,3, 101,1, 101,2, 101,4, 0,9, 1,2, Sverige , 19,4, 100,4, 101,3, 101,7, 101,7, 1,1, 1,3, Tjekkiet, 15,0, 99,6, 100,6, 100,8, 101,2, 0,8, 1,6, Ungarn, 11,8, 100,0, 100,5, 101,1, 101,1, 1,1, 1,1, Europa udenfor EU, , , , , , , , Island, •, 99,1, 101,4, 100,3, 99,7, 0,3, 0,6, Norge, •, 101,5, 104,6, 105,2, 105,5, 4,1, 3,9, Schweiz, •, 99,6, 99,6, 99,7, 99,4, -0,3, -0,2, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks november 2016, 21. december 2016 - Nr. 543, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. januar 2017, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21855

NYT: Lille stigning i byerhvervenes produktivitet

21. december 2015, I perioden 2012-2014 steg byerhvervenes timeproduktivitet med gennemsnitligt 0,7 pct. pr. år ifølge foreløbige beregninger. Tallet dækker over store udsving i 2012 og 2013, hvor produktiviteten først steg med 3,1 pct. og siden faldt med 1,8 pct. I 2014 var stigningen på 0,8 pct. Stigningen er resultatet af en økonomisk vækst i byerhvervene på 2,3 pct. og en stigning i antallet af arbejdstimer på 1,5 pct. Byerhvervene omfatter den markedsmæssige (private) del af økonomien fraregnet råstofindvinding, boliger, udlejning af erhvervsejendomme og landbrug mv., Erhvervslivets samlede produktivitetsudvikling er gået i stå, I modsætning til byerhvervene er erhvervslivets samlede produktivitet uændret i perioden 2012-2014. Den stagnerede produktivitetsudvikling for erhvervslivet som helhed skyldes ikke mindst nedgangen i Nordsø-aktiviteten. Nedgangen betyder at det høje produktivitetsniveau, som karakteriserer , olie- og gasindvinding,, vægter mindre i det samlede produktivitetsniveau år efter år. , De største positive bidrag til byerhvervenes og det samlede erhvervslivs produktivitetsudvikling i perioden 2012-2014 kommer fra , industri, samt , information og kommunikation, . De bidrog med gennemsnitlige stigninger på 2,3 pct. og 3,9 pct. pr. år., Revisioner, I forhold til seneste offentliggørelse , (, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 237, fra 13. maj 2015), er der revideret i tallene for 2012 og frem. Den gennemsnitlige årlige produktivitetsudvikling for byerhvervene i perioden 2012-2014 er blevet revideret ned fra 1,3 pct. til 0,7 pct. Det skyldes at det tilsvarende tal for økonomisk vækst (bruttofaktorindkomst) er blevet revideret op med 0,1 procentpoint, mens timerne er blevet revideret op med 0,7 procentpoint., Beregningerne i denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i nationalregnskabets november-version 2014 , (, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 550, fra 19. november 2015), ., Arbejdsproduktivitet og bruttofaktorindkomst (løbende priser) fordelt på erhverv, , Bruttofaktor-indkomst, Arbejdsproduktiviteten , , 2014*, , 2011, , 2012, , 2013*, , 2014*, , , 1994, -2000, 2001, -2003, 2004, -2007, 2008, -2011, 2012, -2014, *, 1994, -2014*, , mia. kr., årlig vækst i pct., , gennemsnitlig årlig vækst i pct., Økonomien i alt , 1, 668, 0,1, 1,6, -2,0, 0,4, , 2,0, 0,7, 1,0, 0,6, 0,0, 1,1, Markedsmæssig del af økonomien i alt, 1, 264, -0,2, 2,2, -2,4, 0,3, , 2,2, 0,9, 1,5, 0,8, 0,0, 1,3, A Landbrug, skovbrug og fiskeri, 32, -8,1, 9,7, -16,8, 14,1, , 7,7, 3,3, 5,2, 0,2, 1,4, 4,2, B Råstofindvinding, 43, -14,3, -17,6, 18,4, -6,6, , 10,3, -1,1, -0,8, -12,3, -3,0, 0,0, C Industri, 226, 3,6, 7,2, -0,6, 0,5, , 3,6, 2,0, 4,0, 3,4, 2,3, 3,2, D-E Forsyningsvirksomhed, 36, 0,1, 2,0, 2,5, -1,1, , 0,9, 2,1, -4,0, 1,2, 1,1, 0,2, F Bygge og anlæg, 74, 1,8, 5,1, -1,1, 1,0, , 1,1, -0,8, -1,2, 2,3, 1,6, 0,7, G-I Handel og transport mv., 325, 0,5, 0,4, -0,9, -0,4, , 2,9, 0,6, 1,7, -1,0, -0,3, 1,1, J Information og kommunikation, 74, 4,9, 3,7, 1,3, 6,8, , 3,9, 8,9, 6,4, 5,9, 3,9, 5,5, K Finansiering og forsikring, 103, -5,0, 3,1, -1,6, 3,2, , 2,5, 3,4, 9,5, -1,2, 1,6, 3,1, M-N Erhvervsservice, 129, -1,2, 0,5, -3,5, -0,2, , -2,3, -3,5, -0,5, -0,8, -1,1, -1,6, R-S Kultur, fritid og anden service, 35, -0,1, 7,0, -3,5, 2,8, , -1,9, -1,8, -1,5, -0,5, 2,0, -1,0, Byerhverv (C til R-S), 1, 1, 039, 0,0, 3,1, -1,8, 0,8, , 1,9, 0,8, 1,8, 0,8, 0,7, 1,4, Tjenesteydende erhverv (G-I til R-S), 1, 703, -1,1, 1,6, -2,1, 1,2, , 1,6, 0,7, 2,1, -0,3, 0,2, 1,0, Anm.: Med undtagelse af , økonomien i alt, er NPISH (S.15) og offentlig forvaltning og service (S.13) holdt ude af beregningerne. Brancherne O-Q Offentlig adm. mv., LB boliger og LA ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme er udeladt i tabellen, da resultaterne er for usikre., * Foreløbige tal., 1, Eksklusive boliger og udlejning af erhvervsejendomme., Arbejdsproduktiviteten (revideret) 2014 november-version, 21. december 2015 - Nr. 625, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arbejdsproduktiviteten (revideret), Kontakt, Magnus Børre Eriksen, , , tlf. 29 12 27 56, Kilder og metode, Arbejdsproduktivitet beregnes som udviklingen i markedsmæssig bruttofaktorindkomst (i kædede 2010-priser) pr. arbejdstime. Tallene for bruttofaktorindkomst i kædede 2010-priser samt antal arbejdstimer stammer fra de løbende offentliggørelser af nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Produktivitetsudviklingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20666

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation