Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 401 - 410 af 2289

    NYT: Beskæftigelsen er faldet i næsten hele EU

    23. oktober 2020, I alle EU's medlemslande, på nær Malta og Cypern, er beskæftigelsen faldet fra andet kvartal 2019 til andet kvartal 2020. I EU som helhed er beskæftigelsen faldet med 2,4 pct. Danmark ligger således under EU-gennemsnittet med et fald på 1,7 pct. Dette er mindre end de to øvrige nordiske lande, Sverige og Finland, der har haft fald i beskæftigelsen på hhv. 2,2 og 2,8 pct. Fem lande har haft et mindre procentuelt fald i beskæftigelsen end Danmark. Spanien og Bulgarien har haft de højeste procentuelle fald i EU gennem det seneste år. Faldene er på hhv. 6,2 og 5,9 pct., hvilket er markant større end de øvrige EU-lande., Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, ., Næsten 5 mio. færre EU-borgere er beskæftiget end for et år siden, Faldet i beskæftigelsen på 2,4 pct. fra andet kvartal 2019 til andet kvartal 2020 svarer til, at 4,7 mio. færre europæere var i beskæftigelse blandt de 27 medlemslande. Heraf havde Danmark 48.000 færre beskæftigede, mens der i et stort land som Spanien var 1,2 mio. færre i beskæftigelse i andet kvartal 2020 end samme kvartal året før. Spanien, der også havde det største procentuelle fald, stod dermed for mere end en fjerdedel af EU's samlede beskæftigelsesfald., Størst fald i beskæftigelsen blandt de unge, Næsten halvdelen af faldet i beskæftigelsen fra andet kvartal 2019 til andet kvartal 2020 findes hos personer under 30 år, selv om de kun udgør en mindre del af beskæftigelsen. Beskæftigelsen i EU er faldet med 6,4 pct. for de 15-29-årige, mens aldersgruppen 30-64-årige har haft et langt mindre fald på 1,5 pct. Danmarks 15-29-årige har haft et fald på 2,5 pct., hvilket er det næstlaveste i EU. For de 30-64-årige ligger Danmark på gennemsnitsniveauet med et fald på 1,5 pct. Slovenien, Spanien, Bulgarien, Estland, Irland og Portugal har hver et fald på mere end 10 pct. i beskæftigelsen blandt de unge under 30 år., Udvikling i beskæftigelsen i EU-landene. 2. kvt. 2019 - 2. kvt. 2020,  , 15-64 år, 15-29 år, 30-64 år,  , 1.000 , personer, pct., 1.000 , personer, pct., 1.000 , personer, pct., EU-27 - 2020, -4, 668, -2,4, -2, 248, -6,4, -2, 420, -1,5, Spanien, -1, 216, -6,2, -442, -16,2, -774, -4,6, Bulgarien, -186, -5,9, -66, -14,9, -120, -4,4, Irland, -86, -3,9, -61, -12,8, -25, -1,4, Estland, -23, -3,7, -17, -13,8, -7, -1,3, Portugal, -170, -3,7, -91, -12,2, -79, -2,0, Italien, -818, -3,6, -283, -9,8, -535, -2,7, Rumænien, -273, -3,2, -75, -5,4, -198, -2,8, Grækenland, -122, -3,1, -39, -7,6, -82, -2,5, Østrig, -131, -3,1, -68, -7,1, -63, -1,9, Finland, -71, -2,8, -44, -7,8, -27, -1,4, Ungarn, -118, -2,7, -48, -6,3, -70, -1,9, Slovakiet, -66, -2,6, -37, -8,7, -29, -1,4, Litauen, -33, -2,5, -17, -7,6, -16, -1,4, Slovenien, -23, -2,4, -28, -17,5, 5, 0,6, Sverige, -109, -2,2, -89, -8,1, -19, -0,5, Frankrig, -523, -2,0, -436, -8,5, -87, -0,4, Belgien, -85, -1,8, -81, -8,9, -4, -0,1, Letland, -15, -1,8, -12, -8,4, -3, -0,5, Danmark, -48, -1,7, -17, -2,5, -31, -1,5, Tjekkiet, -77, -1,5, -64, -8,1, -13, -0,3, Polen, -237, -1,5, -279, -9,3, 42, 0,3, Nederlandene, -57, -0,7, -100, -4,3, 43, 0,7, Kroatien, -7, -0,4, -21, -7,0, 13, 1,0, Luxembourg, -1, -0,2, -6, -9,5, 5, 2,3, Cypern, 1, 0,3, -3, -3,8, 5, 1,5, Malta, 7, 2,9, -1, -1,8, 8, 4,6, Anm. Tal for Tyskland indgår ikke i tabellen og heller ikke i beregningen af EU-gennemsnittet, da disse tal endnu ikke er offentliggjort., Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 kan have påvirket tallene, Tallene i denne artikel må delvist ses i lyset af, at de forskellige EU-lande kan have iværksat forskellige tiltag til håndtering af COVID-19-pandemien. Derudover kan der være ændrede usikkerheder på tallene, fx i kraft af, at svarprocenter eller respondentsammensætninger kan have ændret sig på forskellig vis i de forskellige lande pga. pandemien. Cypern og Malta, der har haft stigning i beskæftigelsen, er så små lande, at tallene kan være meget usikre under en pandemisituation. , Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 2. kvt. 2020, 23. oktober 2020 - Nr. 396, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. januar 2021, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode,  Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser.  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31256

    NYT: Normeringen for børnehaven går lidt frem i 2019

    23. september 2020, Normeringstallene (antal børn pr. voksen) på det kommunale og selvejende dagtilbudsområde for 2019 var for de 3-5-årige (børnehave) 6,1, hvilket er en fremgang fra 6,2 i 2018. For de 0-2-årige (vuggestue) var normeringstallet på 3,1, hvilket er uændret i forhold til året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/boern3, ., Flere børn og ansatte i 2019 sammenlignet med 2018, I 2019 var der en merindskrivning af vuggestuebørn på ca. 950 og af børnehavenbørn på ca. 1.850. Samlet set var der tale om en merindskrivning på ca. 2.800 børn i landets daginstitutioner, hvilket i forhold til 2018 gav et forøget antal børn på 1,3 pct. på tværs af vuggestuerne og børnehavehaverne.Tilsvarende var der ansat flere pædagogiske medarbejdere i de kommunale og selvejende vuggestuer og børnehaver i 2019 sammenlignet med 2018. Samlet var der, for ledere, pædagoger og medhjælpere, ansat ca. 850 pædagogiske medarbejdere mere, hvilket svarer til en forøgelse på 1,8 pct. Merindskrivningen af de ca. 2.800 børn ville med 2019-normeringer forudsætte meransættelse af ca. 620 pædagogiske medarbejdere. Da der var ansat ca. 850 flere, var der således en reel fremgang på ca. 230 ansatte i dagtilbudsområdet. De angivne tal for børn og ansatte er i "fuldtids- og helårsækvivalente"., Hvornår flytter et barn fra vuggestue til børnehave?, På tværs af landets kommuner, er der forskel på hvornår et barn flyttes fra en vuggestue til en børnehave. Den kommune, der flytter børnene tidligst, er Brøndby Kommune, som flytter børnene, når de er to år og otte måneder. I Tårnby, Vallensbæk og Fredericia flyttes børnene til gengæld først, når de er tre år og en måned. For hovedparten af landets kommuner, nemlig 53 kommuner, sker skiftet fra vuggestue til børnehave når barnet fylder tre år. Den enkelte kommunes flyttetidspunkt fremgår af oversigten over de beregningsvariable, som Danmarks Statistik benytter i forbindelse med normeringsberegningerne. Se link under figuren., Kilde: Beregningsvariable for 2019 - kan downloades , Fordelingsnøgler i forbindelse med beregning af dagtilbud i 2015-2019, (xlsx)., Siden 2008 er antallet af dagplejebørn halveret, I 2019 blev der på dagplejeområdet passet 31.000 børn af 9.400 dagplejere. Dette giver en normering på 3,3 dagplejebørn pr. dagplejer, hvilket er det samme som for 2018., Ses der på antallet af dagplejebørn, er der siden 2008 sket en halvering, idet der i 2008 var 63.500 dagplejebørn og i 2019 kun 31.000 dagplejebørn. I forhold til det samlede antal af 0-2-årige i befolkningen de pågældende år, udgjorde dagplejebørnene 31 pct. af disse i 2008, mod 17 pct. i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk1a, , , pas22, og , boern2, ., Børnepasning før skolestart 2019, 23. september 2020 - Nr. 356, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2021, Alle udgivelser i serien: Børnepasning før skolestart, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på både kommunalt og forældrebestyrelse niveau i forhold til antal børn, og beregnes for kommunale og selvejende daginstitutioner, ved at dividere antal børn med personale, begge i fuldtidsenheder. Det er kun pædagogisk personale som pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter mv., der medregnes. Normeringstallet er opgjort som en brutto-normering, hvor personalets samlede opgaver som børnetid, forældresamtaler mv. indgår i opgørelsen, og der tages ikke højde for åbningstider. Hverken for børn eller personale fratrækkes sygdom eller ferie, men for personalet foretages barselskorrektion. Vikarforbrug og støttepersonale indgår også i normeringsberegningen., Tal for privatinstitutioner opgøres separat, og udgives som statistikken PBOERN dog uden normeringsberegning., Læs mere om metoden i , statistikdokumentationen, . Se også , emnesiden, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Børnepasning før skolestart, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31992

    NYT: Streaming af musik stagnerer

    2. juli 2020, Salget af indspillet musik til forbrugerne er steget for syvende år i træk. Stigningen kan især henføres til streamingtjenesterne, der har øget deres salg hvert år siden 2012, hvor de åbnede i Danmark. Væksten i salget af streaming har mere end opvejet det sideløbende fald i salget af musik på fysiske medier og gennem downloads. Men det ser nu ud til, at streamingsalget er stagneret. Frem til 2017 oplevede streamingtjenesterne tocifrede vækstrater, men fra 2018 til 2019 steg salget kun med 9 pct. og fra 2019 til 2020 med blot 5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/musik1, ., Især de unge streamer musik i dag, Ifølge , Kulturvaneundersøgelsen, er streaming af musik, fx på Youtube, Spotify, Itunes, YouSee o.lign., især udbredt blandt de yngre generationer. Den højeste andel ses blandt de 16-24 årige og de 25-34 årige, hvor hhv. 95 pct. og 91 pct. streamer. Udbredelsen af streaming falder støt med alderen. Lidt over halvdelen af de 55-64 årige streamer, hvilket er dobbelt så mange sammenlignet med de 64-75 årige, og fem gange så mange sammenlignet med personer på 75 år og opefter. Samlet set er det 64 pct. af befolkningen over 15 år, der streamer musik., Musikforlagene forvalter en større andel af musikrettighederne, Når et musikværk afspilles offentligt modtager komponister og sangskrivere (autorerne) en rettighedsbetaling. Rettighedsbetalingen kan enten gå direkte til autoren eller via et forlag, der administrerer musikrettighederne for en eller flere autorer. Siden 2012 er andelen af rettighedsbetalinger, der sker via forlag, steget markant. I 2012 modtog forlagene omkring 68 mio. kr. i rettighedsbetalinger, mens omkring 175 mio. gik direkte til autorerne. I 2019 er det tæt på samme beløb - godt 200 mio. kr. - for de to typer af modtagere. Udviklingen kan være drevet af stigende opmærksomhed på rettighedsbetalingernes betydning og/eller være et resultat af en generel professionalisering af branchen. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/musik3, ., De mest succesfulde autorer er mellem 30 og 49 år, Statistikken opgør rettighedsindtægternes fordeling efter autorernes køn og alder for de autorer, hvis musikrettigheder ikke forvaltes af forlag. Over halvdelen af rettighedsindtægterne går til autorer mellem 30 og 49 år i både 2012 og 2019. Men der er sket en glidning, idet rettighedsbetalingerne til de 30-39 årige er faldet fra 60 mio. kr. i 2012 til 42 mio. kr. i 2019, mens rettighedsbetalingerne til de 40-49 årige er steget fra 40 mio. kr. til 75 mio. kr. Dette kan skyldes, at en gruppe komponister og sangskrivere er blevet ældre, men fortsat er succesfulde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/musik4, ., Ny statistik om livemusik, Den 3. juli offentliggør Danmarks Statistik for første gang live-musik statistikken, der viser, hvor mange koncerter der bliver afholdt årligt, hvor mange koncertgæster der overværer koncerterne og hvem koncertgæsterne er. , Musik 2019, 2. juli 2020 - Nr. 259, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. august 2021, Alle udgivelser i serien: Musik, Kontakt, Claus Werner Andersen, , , tlf. 91 37 64 04, Kilder og metode, Musikstatistikken er baseret på data fra pladeselskabernes brancheorganisation (IFPI) og organisationerne KODA og Gramex, der forvalter rettighedsbetalingerne.Der er suppleret med oplysninger fra NCB¿s officielle regnskaber. Kulturvaneundersøgelsen er en kvartalsvis statistik som baserer sig på ca. 3.000 gennemførte interviews blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og over. Læs mere om , kulturvaneundersøgelsen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Handel med musikrettigheder- og værker, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30702

    NYT: Flere nye førtidspensionister

    1. maj 2018, Dele af denne offentliggørelse var baseret på særudtræk fra Danmarks Statistiks pensionsregister. Siden offentliggørelsen har Danmarks Statistik udvidet statistikbanken med nye tabeller fra særkørslen. I den forbindelse er nogle af opgørelsesprocedurerne fra særudtrækket forbedret. Derfor er der ikke fuld overensstemmelse med de nye statistikbanktabeller. Læs i stedet 2019 opgørelsen en for en opdateret version., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I løbet af 2017 modtog ca. 10.100 personer førtidspension for første gang. Antallet af nye førtidspensionister i 2017 steg dermed med ca. 1.500 personer i forhold til året før, svarende til 17 pct. Således steg tilgangen tydeligt for andet år i træk siden den kraftige tilbagegang i kølvandet på førtidspensionsreformen, der trådte i kraft 1. januar 2013. I året efter reformen faldt antallet af nye førtidspensionister med 57 pct. i forhold til året før, idet tilgangen gik fra ca. 15.000 personer i 2012 til ca. 6.500 personer i 2013. Det seneste års tilgang af nye førtidspensionister var således ca. 3.600 personer højere end i 2013 og ca. 4.900 personer lavere end i 2012., Stigningen kraftigst blandt 60-64-årige, De nye førtidspensionister i 2017 bestod af ca. 2.000 18-39-årige, ca. 6.100 40-59-årige og ca. 2.100 60-64-årige. Stigningen i 2017 for de 18-39-årige endte på 14 pct., hvilket var en opbremsning i forhold til de seneste års vækst, mens årsvæksten for de 40-59-årige på 16 pct. kan ses som en forlængelse af en tiltagende vækst. For gruppen af 60-64-årige fortsatte stigningstakten med 22 pct. i 2017, og dermed var tilgangen for andet år i træk på niveau med årene før den kraftige og bredt funderede tilbagegang i 2013. Særligt for de 60-64-årige er også, at antallet af nye førtidspensionister steg markant allerede i 2014. Til sammenligning stagnerede niveauet for de 40-59-årige i årene efter tilbagegangen, mens niveauet for de 18-39-årige fortsatte med at falde ind i 2014. , Udviklingen skal ses i lyset af reformer, Fra 1. januar 2013 medførte en ny førtidspensionsreform, at personer under 40 år i udgangspunktet ikke kan få førtidspension, men i stedet skal deltage i et eller flere ressourceforløb med henblik på at få og fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. For personer over 40 år betød reformen, at de som udgangspunkt skal deltage i ét ressourceforløb, inden førtidspension kan tilkendes. Reformen om senere tilbagetrækning gav fra 1. januar 2014 ny ansøgningsmulighed til nedslidte i job med højest fem år til folkepensionsalderen for at søge seniorførtidspension., Andelen af førtidspensionister blandt 18-64-årige falder fortsat, Den relativt lave tilgang af nye modtagere af førtidspension siden januar 2013 har trukket andelen af førtidspensionister blandt de 18-64-årige ned år for år. I januar 2018 modtog ca. 202.000 personer førtidspension i Danmark, hvilket svarede til 5,8 pct. af landets 18-64-årige. Til sammenligning lå andelen næsten uændret omkring 7,0 pct. i femårsperioden frem til januar 2013, idet antallet af førtidspensionister i Danmark lå stabilt og i gennemsnit udgjorde ca. 239.500 personer hvert år., Kilde: Danmarks Statistiks statistikbank:, PEN11, og , FOLK1A, ., Folke- og førtidspension 2018, 1. maj 2018 - Nr. 170, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. april 2019, Alle udgivelser i serien: Folke- og førtidspension, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Kilder og metode, Statistikken om sociale pensioner er baseret på Danmarks Statistiks pensionsregister. Oplysningerne kommer fra de it-systemer, der administrerer udbetaling af social pension. Der kan leveres specialopgørelser mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Folke- og førtidspension (md.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26799

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation