Forside

Søgeresultat

Viser resultat 531 - 540 af 3173

NYT: Uændret inflation i Danmark - faldende i EU

22. januar 2019, I december var inflationen i Danmark 0,7 pct. og dermed uændret i forhold til måneden før. I EU faldt inflationen i december til 1,7 pct. fra 2,0 pct. i november. Den danske kerneinflation (inflation ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer) var i december 0,6 pct. og dermed fortsat under kerneinflationen i EU (1,2 pct.) og i euroområdet (1,1 pct.). Den danske kerneinflation er uændret i forhold til november, mens den i EU er faldet fra 1,3 pct. i november til 1,2 pct. i december. I mange EU-lande, herunder Danmark, bidrager især varegruppen el, gas og andet brændsel meget til inflationen. I 12 ud af 28 lande er det denne varegruppe, der bidrager mest til inflationen., Danmark har ikke længere den laveste inflation, Inflationen var lavest i Portugal og Grækenland (0,6 pct.). Dermed er inflationen i Danmark ikke længere Europas laveste, hvilket er første gang siden august 2018. Norge havde i december måned den højeste inflation i Europa på 3,9 pct., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), årlig ændring i pct. (inflation), , , , Produktgruppe med største vækstbidrag til inflationen i de enkelte lande, december 2018, 1, , Inflation, , Vægte 2018, , Største positive vækstbidrag, , Største negative vækstbidrag, , , Nov. 2018 , , Dec. 2018 , , , , , , , , pct., EU, 1.000,0, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 2,0, 1,7, Euroområdet, 699,2, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 1,9, 1,6, Euro-lande:, , , , , , , , Belgien, 26,3, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 2,9, 2,2, Cypern, 1,7, , El, gas og andet brændsel, Transporttjenester, , 1,6, 1,0, Estland, 1,4, , El, gas og andet brændsel, Anskaffelse af køretøjer, , 3,2, 3,3, Finland, 13,2, , Drift af transportmidler, Daginstitutioner og social forsorg, , 1,4, 1,3, Frankrig, 141,0, , Drift af transportmidler, Teletjenester, , 2,2, 1,9, Grækenland, 15,5, , Teletjenester, Overnatning, hoteller og camping, , 1,1, 0,6, Irland, 10,2, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Transporttjenester, , 0,8, 0,8, Italien, 121,7, , El, gas og andet brændsel, Teleudstyr, , 1,6, 1,2, Letland, 1,8, , Drift af transportmidler, Charterrejser, , 2,9, 2,5, Litauen, 3,4, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 2,4, 1,8, Luxembourg, 2,3, , El, gas og andet brændsel, Teletjenester, , 2,6, 1,9, Malta, 0,7, , Fødevarer, Charterrejser, , 1,4, 1,2, Nederlandene, 35,6, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 1,8, 1,9, Portugal, 15,6, , Anskaffelse af køretøjer, Tøj, , 0,9, 0,6, Slovakiet, 5,3, , El, gas og andet brændsel, AV/fotoudstyr og computere, , 2,0, 1,9, Slovenien, 2,7, , El, gas og andet brændsel, Anskaffelse af køretøjer, , 2,1, 1,4, Spanien, 80,5, , El, gas og andet brændsel, Teleudstyr, , 1,7, 1,2, Tyskland, 196,3, , Drift af transportmidler, AV/fotoudstyr og computere, , 2,2, 1,7, Østrig, 24,1, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Transporttjenester, , 2,3, 1,7, Andre EU-lande:, , , , , , , , Bulgarien, 8,1, , Fødevarer, Anskaffelse af køretøjer, , 3,0, 2,3, Danmark, 10,5, , El, gas og andet brændsel, Personlig pleje, , 0,7, 0,7, Kroatien, 6,4, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Tøj, , 1,3, 1,0, Polen, 61,3, , Drift af transportmidler, Finansielle tjenester, , 1,1, 0,9, Rumænien, 23,7, , Fødevarer, Finansielle tjenester, , 3,2, 3,0, Storbritannien, 143,5, , Drift af transportmidler, Finansielle tjenester , , 2,3, 2,1, Sverige , 19,6, , El, gas og andet brændsel, Teleudstyr, , 2,1, 2,2, Tjekkiet, 15,6, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Fødevarer, , 1,6, 1,6, Ungarn, 12,1, , Fødevarer, Teletjenester, , 3,2, 2,8, Europa , uden for EU, , , , , , , , Island, •, , Anskaffelse af køretøjer, Transporttjenester , , 1,5, 2,0, Norge, •, , El, gas og andet brændsel, Tøj, , 3,8, 3,9, Schweiz, •, , El, gas og andet brændsel, Medicinske produkter og udstyr , , 1,0, 0,8, 1, Beregnet af Danmarks Statistik på baggrund af offentliggjorte indeks og vægte hos Eurostat. Produktgrupper er vist på trecifret COICOP-niveau., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks december 2018, 22. januar 2019 - Nr. 22, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. februar 2019, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26889

NYT: En større og større del af BNP skabes i København

14. december 2018, Siden 2007 er BNP i landsdelene Byen København og Københavns omegn vokset mere end i resten af landet. For ti år siden udgjorde bruttonationalproduktet (BNP) i de to landsdele samlet set 29 pct. af Danmarks BNP. I 2017 var andelen vokset til 34 pct. Korrigeret for prisudvikling var BNP uden for København i 2017 på 2007-niveau, mens BNP i Byen København og Københavns omegn var hhv. 20 og 29 pct. højere end i 2007., Flere arbejdspladser i København og færre i resten af Danmark, Når Københavns andel af BNP er steget, hænger det bl.a. sammen med, at en større og større del af arbejdspladserne ligger i København. Siden 2007 er antallet af beskæftigede i Byen København steget med 45.000 personer, og i Københavns omegn er antallet af beskæftigede steget med 23.000 personer. Omvendt forholder det sig i det øvrige Danmark, hvor beskæftigelsen er faldet med 61.000 personer. , Urbanisering i Danmark - og i de øvrige nordiske lande, Den øgede koncentration af arbejdspladser i større byer er et udtryk for urbanisering. Urbanisering er en global tendens. Det er derfor ikke kun i Danmark, at en større og større del af BNP skabes i de store byer. I både Danmark, Sverige, Norge og Finland udgør hovedstædernes BNP en større andel af landets samlede BNP end tidligere. Det viser tal fra 2015 Læs mere om urbanisering i analysen , Indbyggere og jobs samles i byerne, ., Højere produktivitetsvækst i København, En anden årsag til, at BNP er vokset mere i København end i det øvrige Danmark, er, at der har været en højere vækst i produktiviteten i København. Der er flere grunde til den højere produktivitetsvækst i København, men en del af forklaringen kan være, at arbejdskraften er bedre uddannet, og at virksomhederne har investeret i mere effektive maskiner og it-udstyr. En anden årsag kan være den større og større geografiske koncentration af job og personer i København. Undersøgelser har nemlig vist, at en høj koncentration af job og personer gavner produktiviteten. Læs mere i analysen , Er store arbejdsmarkeder mere produktive end små?, Første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2017, Dette er den første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2017. Tidligere offentliggjorte tal for 2015 og 2016 er blevet revideret. Denne opgørelse er i overensstemmelse med , Nationalregnskab november version 2017, , som blev offentliggjort 7. november 2018, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2015 samt foreløbige opgørelser for 2016 og 2017. , Regionale regnskaber 2017, 14. december 2018 - Nr. 479, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2019, Alle udgivelser i serien: Regionale regnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, De regionale regnskaber omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre natio-nalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28155

NYT: Flere timer med uddannede lærere i folkeskolen

17. september 2021, Fra 2014 til 2019 blev en stadigt større andel af timer i folkeskolen afholdt af lærere med det underviste fag som linjefag (formel kompetence), eller af lærere med kompetence vurderet tilsvarende af skolelederen (vurderet kompetence). Stigningen var størst for andelen med formel kompetence, som steg fra 63 pct. til 70 pct., mens andelen med vurderet kompetence steg fra 17 pct. til 18 pct. i perioden. For både dansk og matematik steg andelen med formel kompetence betydeligt, mens andelen med vurderet kompetence faldt i samme periode. I engelsk skete en tilsvarende udvikling - dog mindre markant. Tallene er beregnet på baggrund af de første data i Danmarks Statistiks nye lærer-elev-register, som kobler elever og undervisere sammen., Kilde: baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register, Flest timer med formel eller vurderet kompetence i udskolingen, I 2014-2019 havde 8. og 9. klasse mest undervisning med lærere med formel eller vurderet kompetence i dansk matematik og engelsk. I dansk var det på tværs af alle klassetrin mellem 92 pct. og 97 pct. af timerne, hvori der blev undervist af lærere med formel eller vurderet kompetence. I matematik og særligt i engelsk var timeandelen lavere i de mindste klasser, mens andelen for alle tre fag oversteg 90 pct. i udskolingen. For alle øvrige fag var timeandelen ligeledes lavest i de mindste klasser og højest i udskolingen, idet andelen af timer med lærere med formel eller vurderet kompetence var på sit laveste med 61 pct. i 1. klasse og højest i 9. klasse med 87 pct., Kilde: baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register, Elever med flere lærerskift fik lavere karakterer ved afgangsprøven, Ved at se på tværs af skoleår i Danmarks Statistiks lærer-elev-register viser lærerskift sig at være en potentielt vigtig faktor i henhold til elevers faglige præstation ved folkeskolens afgangsprøve. Både i dansk, matematik og engelsk fik elever lavere karakterer ved folkeskolens afgangsprøve, jo flere lærerskift de havde i 4.-9. klasse i de respektive fag. I engelsk var forskellen størst, idet elever med fire eller flere engelsklærerskift fik et karaktergennemsnit 0,6 lavere end elever med 0-1 skift. I dansk og matematik var forskellen 0,5., Kilde: baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og register over karakterer i grundskolen, Elever i grundskolen 2019, 17. september 2021 - Nr. 334, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. oktober 2022, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46850

NYT: Inflationen falder i Danmark og EU

23. marts 2020, Inflationen i Danmark faldt fra 0,8 pct. i januar til 0,7 pct. i februar. I samme periode faldt inflationen i EU fra 1,7 pct. til 1,6 pct. mens den i Euroområdet faldt fra 1,4 pct. til 1,2 pct. Det er bl.a. prisændringer på fødevarer og elektricitet, der bidrager til den højere inflation i EU end i Danmark. Den danske kerneinflation (inflation eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer) steg til 1,0 pct. i februar 2020 mod 0,6 pct. i januar 2020, mens kerneinflationen forblev uændret i EU på 1,6 pct. I euroområdet var kerneinflationen ligeledes uændret på 1,3 pct., Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, ., Ungarn har den højeste inflation i EU, Ungarn havde den højeste inflation i EU i februar på 4,4 pct. Inflationen var lavest i Italien med 0,2 pct., Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, ., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP), årlig ændring i pct. (inflation), , , , Produktgruppe med største vækstbidrag til inflationen, i de enkelte lande, februar 2020, 1, , Inflation, , , Vægte 2020, , Største positive vækstbidrag, , Største negative vækstbidrag, , , Jan. , 2020, Feb. , 2020 , , , , , , , pct., EU27/EU28, 2, 1.000,0, , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere, , 1,7, 1,6, Euroområdet, 806,7, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 1,4, 1,2, Euro-lande:, , , , , , , , Belgien, 30,8, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 1,4, 1,0, Cypern, 2,0, , Drift af transportmidler, Tøj, , 0,7, 1,0, Estland, 1,8, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 1,6, 2,0, Finland, 15,1, , Drift af transportmidler, Medicinske produkter og udstyr, , 1,2, 1,1, Frankrig, 162,8, , Tobak, AV/fotoudstyr og computere, , 1,7, 1,6, Grækenland, 17,9, , Transporttjenester, El, gas og andet brændsel, , 1,1, 0,4, Irland, 12,3, , Drift af transportmidler, Teleudstyr, , 1,1, 0,9, Italien, 137,5, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., El, gas og andet brændsel, , 0,4, 0,2, Letland, 2,2, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 2,2, 2,3, Litauen, 4,1, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 3,0, 2,8, Luxembourg, 2,7, , Drift af transportmidler, Teletjenester, , 2,5, 1,8, Malta, 0,9, , Fødevarer, Tøj, , 1,4, 1,1, Nederlandene, 42,9, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 1,7, 1,3, Portugal, 18,7, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Teletjenester, , 0,8, 0,5, Slovakiet, 6,3, , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere, , 3,2, 3,1, Slovenien, 3,3, , Fødevarer, Anskaffelse af køretøjer, , 2,3, 2,0, Spanien, 94,8, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 1,1, 0,9, Tyskland, 222,7, , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere, , 1,6, 1,7, Østrig, 28,0, , Restauranter, cafeer og kantiner mv., Teletjenester, , 2,2, 2,2, Andre EU-lande:, , , , , , , , Bulgarien, 9,7, , Fødevarer, Anskaffelse af køretøjer, , 3,4, 3,1, Danmark, 12,8, , Aviser, bøger og papirvarer, El, gas og andet brændsel, , 0,8, 0,7, Kroatien, 7,7, , Fødevarer, Transporttjenester, , 1,8, 1,2, Polen, 73,8, , Fødevarer, Tøj, , 3,8, 4,1, Rumænien, 32,1, , Fødevarer, Drift af transportmidler, , 3,9, 2,9, Sverige , 23,2, , Fødevarer, El, gas og andet brændsel, , 1,5, 1,3, Tjekkiet, 19,0, , Fødevarer, Teletjenester, , 3,8, 3,7, Ungarn, 15,0, , Fødevarer, AV/fotoudstyr og computere, , 4,7, 4,4, Europa uden, for EU-27, , , , , , , , Island, •, , Transporttjenester, Overnatning, hoteller og camping, , 0,7, 2,7, Norge, •, , Transporttjenester, El, gas og andet brændsel, , 1,7, 0,7, Schweiz, •, , Faktisk husleje, Fødevarer, , 0,2, -0,2, Storbritannien, •, , …, …, , 1,8, …, 1. Beregnet af Danmarks Statistik på baggrund af offentliggjorte indeks og vægte hos Eurostat. Produktgrupper er vist på trecifret COICOP-niveau (Classification of individual consumption by purpose).2. EU27/EU28 dækker de 28 gamle EU-medlemslande inkl. Storbritannien frem til januar 2020 og de 27 medlemslande uden Storbritannien fra og med februar 2020.Kilde: , EUROSTAT, og danske tal på , www.statistikbanken.dk/pris117, ., EU-harmoniseret forbrugerprisindeks februar 2020, 23. marts 2020 - Nr. 111, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. april 2020, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29676

NYT: Priserne falder i Danmark og EU

23. maj 2016, I april var inflationen i Danmark minus 0,3 pct., mens inflationen i både EU og euroområdet var minus 0,2 pct. Måneden før var inflationen ligeledes minus 0,3 pct. i Danmark, mens den var 0,0 pct. i både EU og euroområdet. Den lavere inflation i Danmark end i EU skyldes især lavere priser på tøj. Fratrækkes energi og ikke-forarbejdede fødevarer, hvilket er en ofte anvendt indikator for den underliggende inflationstakt, var inflationen i april 0,2 pct. i Danmark og 0,7 pct. i både EU og euroområdet., Højest inflation i Norge og Belgien, Inflationen i Europa var i april højest i Norge med 3,5 pct. efterfulgt af Belgien med 1,5 pct. Inflationen var lavest i Rumænien med minus 2,6 pct. og i Bulgarien med minus 2,5 pct. , EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, HICP, , , 2015, 2016, Ændring, , Vægte , 2016, April, Februar, Marts, April, Mar. 2015, - mar. 2016, Apr. 2015, - apr. 2016, , indeks 2015 = 100, pct., EU, 1.000,0, 100,3, 99,1, 100,0, 100,1, 0,0, -0,2, Euroområdet, 710,9, 100,4, 98,9, 100,1, 100,1, 0,0, -0,2, Euro-lande:, , , , , , , , Belgien, 26,7, 100,1, 100,7, 101,5, 101,7, 1,6, 1,5, Cypern, 1,7, 99,9, 96,7, 97,4, 97,7, -2,2, -2,1, Estland, 1,4, 100,5, 99,7, 100,4, 100,5, 0,5, 0,0, Finland, 13,7, 100,2, 99,7, 100,2, 100,5, 0,0, 0,3, Frankrig, 147,3, 100,3, 99,3, 100,1, 100,2, -0,1, -0,1, Grækenland, 16,9, 100,5, 98,3, 99,4, 100,1, -0,7, -0,4, Irland, 10,0, 99,9, 99,1, 99,4, 99,7, -0,6, -0,2, Italien, 125,1, 100,7, 98,0, 100,1, 100,3, -0,2, -0,4, Letland, 1,8, 100,7, 98,7, 99,5, 99,9, -0,6, -0,7, Litauen, 3,2, 100,4, 99,4, 100,4, 101,1, 0,8, 0,8, Luxembourg, 2,3, 100,3, 99,4, 99,5, 99,6, -0,6, -0,6, Malta, 0,7, 100,4, 97,7, 98,6, 101,2, 1,0, 0,8, Nederlandene, 36,4, 100,7, 98,9, 100,4, 100,5, 0,5, -0,2, Portugal, 15,6, 100,4, 98,3, 100,5, 100,9, 0,5, 0,5, Slovakiet, 5,4, 100,1, 99,4, 99,4, 99,7, -0,5, -0,4, Slovenien, 2,7, 100,2, 98,4, 99,2, 99,5, -0,9, -0,7, Spanien, 78,3, 100,8, 97,2, 99,2, 99,7, -1,0, -1,2, Tyskland, 197,4, 100,1, 99,5, 100,3, 99,8, 0,1, -0,3, Østrig, 24,5, 100,3, 99,8, 100,7, 100,8, 0,6, 0,6, Andre EU-lande:, , , , , , , , Bulgarien, 7,7, 100,7, 98,9, 98,3, 98,1, -1,9, -2,5, Danmark, 10,4, 100,4, 99,8, 99,9, 100,1, -0,3, -0,3, Kroatien, 6,4, 100,1, 98,3, 98,8, 99,2, -0,9, -0,9, Polen, 59,7, 100,3, 99,4, 99,5, 99,8, -0,4, -0,5, Rumænien, 20,8, 101,5, 98,7, 98,9, 98,8, -2,4, -2,6, Storbritannien, 138,0, 99,9, 99,8, 100,2, 100,2, 0,5, 0,3, Sverige , 19,4, 99,8, 100,3, 100,9, 100,9, 1,2, 1,0, Tjekkiet, 15,0, 100,2, 100,1, 100,1, 100,7, 0,3, 0,5, Ungarn, 11,8, 100,1, 99,4, 99,5, 100,4, -0,2, 0,3, Europa udenfor EU, , , , , , , , Island, •, 99,8, 99,3, 99,9, 100,2, 0,3, 0,4, Norge, •, 99,6, 102,2, 102,8, 103,1, 3,6, 3,5, Schweiz, •, 100,1, 99,0, 99,4, 99,6, -1,0, -0,5, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks april 2016, 23. maj 2016 - Nr. 230, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. juni 2016, Alle udgivelser i serien: EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Kilder og metode, HICP bliver opgjort på baggrund af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, Island, Norge og Schweiz., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20821

Cykler

Denne side er senest revideret juli 2025]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/cykler

Ofte stillede spørgsmål

NYT: 35-årige kvinder og mænd er flyttet ni gange

Den 26. juni 2025 er der offentliggjort seks nye tabeller om unges flytninger, som alle starter i 2007, da det er første år efter den seneste kommunalreform

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46982

Forrige

Næste