Forside

Søgeresultat

Viser resultat 541 - 550 af 3578

NYT: Fald i slagtningerne af svin

21. maj 2019, Svineslagtningerne faldt med 2,3 pct. til 4,4 mio. svin i første kvartal 2019 sammenlignet med første kvartal 2018, mens antallet af eksporterede levende svin steg med knap 4 pct. til 3,7 mio. svin, hvoraf de 98 pct. er smågrise på omkring 32 kg. Den totale produktion af svin i første kvartal blev 8,1 mio. svin. Prisen på slagtesvin var 8,30 kr. pr. kg i januar, men især i april og maj er priserne steget kraftigt til over 11 kr. pr. kg. I de seneste ti år er en tilsvarende høj pris ellers kun set i sommeren 2017 og i 2012-2013. I erhvervet forventes yderligere prisstigninger i 2019 især pga. situationen med svinepest i Kina., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani51, ., Fald i antallet af levende svin, Svinetællingen 1. april 2019 viste et fald i antallet af svin i Danmark på 4 pct. (se , www.statistikbanken.dk/svin, ), , og sammen med den ringe høst i 2018 (se "Høsten af korn, raps og bælgsæd 2018" i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:498, ) forventes færre slagtninger i den kommende periode. De stigende priser på svin er dog en joker, og det bliver interessant at se den faktiske udvikling senere i 2019. , Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2015, 2018, 2019, Ændring, 1. kvt. 2018, , , 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt., - 1. kvt. 2019, , promille, indeks 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 102,2, 109,9, 95,1, 102,4, 102,0, -0,2, Kvæg, 46, 99,1, 121,0, 103,0, 101,9, 108,6, 9,6, Svin, 308, 101,4, 108,7, 91,5, 97,9, 99,4, -2,0, Fjerkræ, 26, 102,1, …, …, …, 91,4, -10,4, Mælk, 2, 195, 103,9, 109,1, 99,5, 110,2, 106,3, 2,3, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, ., Stigende produktion af mælk, Produktionen af mælk steg med 2,3 pct. i første kvartal 2019 i forhold til første kvartal 2018 og er nu på 1.422 mio. kg mælk, hvoraf 180 mio. kg er økologisk mælk. , Uændret produktion af animalske salgsprodukter, Det samlede mængdeindeks for den animalske produktion faldt minimalt med 0,2 pct. i første kvartal 2019 i forhold til samme kvartal i 2018. Det skyldes, at produktionen af svin og fjerkræ faldt, mens mælk og kvæg steg., Animalsk produktion, , 2018, 2019, , Ændring, 1. kvt. 2018, , 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt., , - 1. kvt. 2019, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 124,5, 48,6, 40,9, 40,4, 129,9, , 4,4, Slagtninger, 1, 116,1, 43,9, 36,4, 37,0, 117,3, , 1,0, Eksport af levende kvæg til slagtning, 8,4, 4,7, 4,5, 3,4, 12,7, , 51,4, Heraf kalve, 8,0, 4,1, 3,8, 3,1, 10,9, , 37,2, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 33,3, 12,9, 10,7, 10,8, 34,4, , 3,4, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 8, 115,0, 2, 983,1, 2, 500,0, 2, 665,0, 8, 148,1, , 0,4, Slagtninger, 1, 4, 523,2, 1, 577,0, 1, 370,0, 1, 471,3, 4, 418,3, , -2,3, Eksport af levende svin , 3, 591,8, 1, 406,2, 1, 130,0, 1, 193,6, 3, 729,8, , 3,8, Heraf smågrise, 3, 534,9, 1, 379,7, 1, 102,7, 1, 164,4, 3, 646,8, , 3,2, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 492,1, 174,9, 147,1, 158,9, 480,9, , -2,3, , 1.000 stk., , , Fjerkræ , , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 25, 643,2, …, …, …, 26, 023,5, , 1,5, , mio. kg, , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 390,4, 486,6, 444,1, 491,3, 1, 421,9, , 2,3, Heraf økologisk, 163,7, 61,8, 55,8, 61,9, 179,5, , 9,6, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani61, og , ani71, ., Animalsk produktion (kvt.) 1. kvt. 2019, 21. maj 2019 - Nr. 195, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. september 2019, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27931

NYT: Flere slagtninger af køer og kvier i 2021

22. februar 2022, Der blev samlet slagtet 1 pct. flere kreaturer i 2021 end i 2020, men 7 pct. færre end i 2018. Der var flere slagtninger af køer og kvier i 2021 end i 2020, mens slagtningerne af handyr faldt. Samtidig steg eksporten af kvæg i 2021, hvoraf en del var tyrekalve til opfedning i modtagerlandet. Den seneste opgørelse af kvægbestanden 31. december 2021 viste et fald i bestanden af køer på 1,7 pct. og totalt et fald på 1,3 pct. - der var i alt 1,5 mio. stk. kvæg, se , Nyt, fra Danmarks Statistik, 2022:25, , , Kvægbestanden 31. december 2021, . Da bestanden af køer falder, må der forventes et fald i dyr til slagtning og eksport i 2022 og 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, og , ani4, Stigende produktion af svin og fjerkræ, Produktionen af svin steg i fjerde kvartal 2021 i forhold til fjerde kvartal 2020, hvilket skyldes flere slagtninger, da eksporten af levende svin faldt. Den faldende eksport skyldes lavere efterspørgsel efter de danske smågrise som følge af laver svinepriser i importlandene pga. afrikansk svinepest og effekten af COVID-19. Antallet af svin i Danmark var 13,152 mio. svin 1. januar 2022, hvilket er et fald på 1 pct. i forhold samme tidspunkt i 2021, se , Nyt for Danmarks Statistik, 2022:35, , , Svinebestanden 1. januar 2022, . Slagtningerne af fjerkræ på slagterierne steg med 2,3 pct. i fjerde kvartal 2021 i forhold til fjerde kvartal 2020., Samlet set steg den animalske produktion i fjerde kvartal 2021 med 2,3 pct. i forhold til samme kvartal i 2020, mens produktionen samlet set var 6,0 pct. højere end i 2015. , Mindre produktion af mælk og æg, Produktion af mælk faldt 0,7 pct. til 1.393,7 mio. kg i fjerde kvartal 2021 i forhold til samme kvartal året før. Produktionen af både konventionel og økologisk mælk faldt hhv. 0,6 pct. og 1,5 pct. Der blev produceret 4,3 pct. færre æg i fjerde kvartal, hvilket primært skyldes færre buræg og et lille fald i økologiske æg, mens skrabeæg steg. , Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2015, 2020, 2021, Ændring, 4. kvt. 2020, , , 4. kvt., Okt., Nov., Dec., 4. kvt., - 4. kvt. 2021, , promille, 3, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 103,6, 102,4, 114,4, 99,9, 106,0, 2,3, Kvæg, 46, 110,0, 110,2, 125,6, 115,8, 117,2, 6,5, Svin, 308, 100,6, 99,5, 120,5, 94,1, 104,7, 4,0, Fjerkræ, 26, 106,7, …, …, …, 108,5, 1,6, Mælk, 2, 195, 104,9, 105,3, 101,3, 105,8, 104,1, -0,7, Æg, 10, 127,7, …, …, …, 122,2, -4,3, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , 3, Promile angiver andelen i den totale landsproduktion i 2015. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, Animalsk produktion, , 2020, 2021, , Ændring, 4. kvt. 2020, , 4. kvt., Okt., Nov., Dec., 4. kvt., , - 4. kvt. 2021, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 133,1, 43,1, 47,7, 44,0, 134,8, , 1,3, Slagtninger, 1, 120,5, 39,1, 43,5, 39,2, 121,8, , 1,1, Eksport af levende kvæg til slagtning, 12,6, 4,0, 4,2, 4,7, 12,9, , 2,9, Heraf kalve, 11,5, 3,6, 3,9, 4,3, 11,9, , 3,3, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 35,5, 11,5, 12,8, 11,4, 35,7, , 0,6, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 7, 843,0, 2, 609,1, 3, 048,3, 2, 551,1, 8, 208,6, , 4,7, Slagtninger, 1, 4, 273,6, 1, 484,4, 1, 838,0, 1, 357,3, 4, 679,7, , 9,5, Eksport af levende svin , 3, 569,4, 1 124,8, 4, 1 210,3, 4, 1 193,9, 4, 3 528,9, 4, , -1,1, Heraf smågrise, 3, 497,4, 1 102,1, 4, 1 185,9, 4, 1 169,8, 4, 3 457,8, 4, , -1,1, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 488,6, 162,7, 198,4, 152,9, 514,0, , 5,2, , , , , , , , , , 1.000 stk., , , Fjerkræ, , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 25, 352,1, …, …, …, 25, 930,5, , 2,3, , , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 403,2, 469,5, 452,0, 472,0, 1, 393,7, , -0,7, Indvejet på mejerierne, 1, 383,6, 463,1, 445,6, 465,5, 1, 374,2, , -0,7, Heraf konventionel, 1, 203,2, 403,1, 388,0, 405,4, 1, 196,5, , -0,6, Heraf økologisk, 180,5, 60,0, 57,6, 60,1, 177,7, , -1,5, Æg, , , , , , , , Samlet produktion, 3, 22,4, …, …, …, 21,4, , -4,3, Buræg, 3,3, …, …, …, 2,1, , -37,8, Æg fra fritgående høns, 1,7, …, …, …, 1,7, , -4,1, Skrabeæg, 9,3, …, …, …, 9,7, , 4,3, Økologiske æg, 6,1, …, …, …, 6,0, , -0,6, 1, Inkl. slagtninger hos producenter. , 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum. , 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt. , 4, Estimeret eksport, da oplysninger om eksport ikke foreligger endnu. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani71, og , ani81, Animalsk produktion (kvt.) 4. kvt. 2021, 22. februar 2022 - Nr. 56, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36313

NYT: Erhvervslivets forskning i sundhed er steget 50 pct.

1. april 2025 - Nr. 95

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=44709

NYT: Folkeskolen er kommunernes største udgiftspost

25. april 2019, Regnskaberne for landets 98 kommuner for 2018 viser samlede nettodriftsudgifter på 343,2 mia. kr. Folkeskolen var med 55,7 mia. kr. kommunernes største udgiftspost. Posten inkluderer bl.a. skolefritidsordninger, specialskoler og bidrag til staten for elever på private skoler. Udgifterne til personer med særlige behov var 47,7 mia. kr., mens udgifter til ældre udgjorde 42,5 mia. kr. Der er første gang, at disse to poster er opsplittet i kommunernes regnskaber. Andre store udgiftsposter er kontante ydelser som kontanthjælp (34,3 mia. kr.), administrativ organisation som sekretariat og forvaltninger (32,0 mia. kr.), sundhedsudgifter mv. (30,6 mia. kr.) og dagtilbud mv. til børn og unge (26,9 mia. kr.)., Ændret sammensætning af beskæftigelsesindsatsen, Med 14,5 mia. kr. udgjorde revalidering, ressourceforløb og fleksjobordninger mv. 4 pct. af kommunernes nettodriftsudgifter. I alt brugte kommunerne 24,0 mia. kr. på området, men de modtog også statsrefusion på 9,5 mia. kr. Udgifterne til denne del af beskæftigelsesindsatsen er steget med 20 pct. (2,4 mia. kr.) siden 2016. I samme periode er udgifterne til kontant- og uddannelseshjælp faldet med 16,5 pct. (2,3 mia. kr.). Udgifterne til revalidering, ressourceforløb og fleksjobordninger mv. er relativt betragtet lavest på Sjælland, og særligt nord for København er udgifterne til ordningerne relativt lave. De største udgifter til ordningerne har Ringkøbing-Skjern og Thisted med mere end 3.900 kr. pr. indbygger., Medfinansiering af sundhedsvæsen, anlæg, ældreudgifter og meget mere, I statistikbanken kan samtlige tal fra kommunernes regnskaber findes. Her kan man bl.a. se, at kommunernes udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet steg med 2,5 mia. kr. i 2018 (se funktion 4.62.81 i tabel , REGK31, ). Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet er en ordning, hvor kommuner betaler en del af deres borgeres sygehusbehandling. I statistikbanken er der også nøgletal, som bl.a. viser, at anlægsudgifterne pr. indbygger (brutto) opgjort i faste priser steg for første gang siden 2012 (se tabel , NGLK, ). Det er bl.a. udgifterne til anlæg af stadion og idrætsanlæg, der er steget, men det er stadig de kommunale veje og folkeskolen, som fylder mest i kommunernes anlægsudgifter (se hhv. funktion 0.32.31, 2.28.11-2.28.23 og 3.22.01 i tabel , REGK31, ). Som noget nyt kan man også se, at ældreudgifter per ældre (67+ år) er højest i ø-kommuner og i hovedstadsområdet, og det er også ø-kommunerne som har de højeste serviceudgifter pr. indbygger (se tabel , NGLK, )., Alle tabellerne kan vises på kort direkte i statistikbanken., Kommuner og regioners regnskaber 2018, 25. april 2019 - Nr. 154, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. april 2020, Alle udgivelser i serien: Kommuner og regioners regnskaber, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over kommunernes og regionernes regnskaber udarbejdes på grundlag af detaljerede regnskabs oplysninger for de enkelte kommuner og regioner. Flere oplysninger findes på , emnesiden, og i , statistikdokumentationen, . Se også nøgletal på , kommunekort, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28522

NYT: Ti kommuner havde lavere udgifter i 2017

26. april 2018, Mens kommunernes nettodriftsudgifter gennemsnitligt steg med 1,5 pct. i 2017 i forhold til året før målt i løbende priser, havde ti kommuner et fald i nettodriftsudgifterne. Tre kommuner havde en stigning på over 4 pct. Udviklingen i nettodriftsudgifter kan bl.a. skyldes ændringer i kommunernes udgiftsbehov, fx som følge af flere ældre eller færre arbejdsløse., Top og bund i udvikling i nettodriftsudgifter fra 2016 til 2017, Største stigninger, , Største fald, , pct., , , pct., Kommune:, , , Kommune:, , Faxe, 4,4, , Samsø, -8,3, Herlev, 4,2, , Holbæk, -2,8, Langeland, 4,1, , Vesthimmerland, -0,8, Allerød, 3,8, , Varde, -0,6, Nyborg, 3,6, , Jammerbugt, -0,6, Faldende anlægsudgifter, Efter en stigning i 2016 faldt kommunernes anlægsudgifter igen i 2017. Kommunerne brugte 13,3 mia. kr. i 2017 på anlægsudgifter, fx udbygninger af folkeskoler, nye daginstitutioner og anlæg af nye veje. Det er et fald på 0,5 mia. kr. fra 2016., Faldende udgifter til tilbud til udlændinge m.fl., Kommunernes nettoudgifter til , tilbud til udlændinge m.fl., , dvs. kontanthjælp til udlændinge, integrationsprogram, introduktionsforløb mv., faldt i 2017 efter stigninger de foregående år. Kommunernes bruttoudgifter til , tilbud til udlændinge m.fl., udgør 5,2 mia. kr., mens de har indtægter i form af statsrefusion og forskellige tilskud på 4,2 mia. kr. Dermed var kommunernes nettoudgifter til , tilbud til udlændinge m.fl., på 1,0 mia. kr. Faldet i nettoudgifterne skyldes bl.a. en stigning i indtægterne fra , resultattilskud for udlændinge der kommer i ordinær beskæftigelse, fra 66,3 mio. kr. i 2016 til 222,8 mio. kr. i 2017., I statistikbanken kan man udover disse tal se kommunernes lønudgifter, indtægter fra og udgifter til kommunal udligning og meget mere (, www.dst.dk/stattabel/1161, )., Kommuner og regioners regnskaber 2017, 26. april 2018 - Nr. 166, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. april 2019, Alle udgivelser i serien: Kommuner og regioners regnskaber, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over kommunernes og regionernes regnskaber udarbejdes på grundlag af detaljerede regnskabs oplysninger for de enkelte kommuner og regioner. Flere oplysninger findes på , emnesiden, og i , statistikdokumentationen, . Se også nøgletal på , kommunekort, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26802

NYT: Offentlige og private sociale ydelser for 798 mia. kr.

9. oktober 2023, Der blev i 2022 brugt 798 mia. kr. på sociale ydelser. Det er på samme niveau som i 2021. Finansieringen af de sociale ydelser kommer både fra det offentlige og det private. Størstedelen finansieres via det offentlige, dvs. staten, kommunerne og regionerne. Privat finansiering kommer i høj grad fra borgeres indbetalinger til arbejdsløshedskasser eller arbejdsgivere og ansattes opsparing i kollektive pensionsordninger. De sociale ydelser gives enten som en kontant udbetaling eller i form af en naturalieydelse, dvs. ydelser, der gives i form af en varer eller tjenesteydelse til borgere i en udsat position. Borgere kan befinde sig i en udsat position i forbindelse med f.eks. arbejdsløshed, sygdom eller et handicap., Kilde , www.statistikbanken.dk/esspros1, International bestemt opdeling af sociale ydelser, De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker, , Sygdom og sundhed, , , Invaliditet, , , Alderdom, , , Efterladte, , , Familier, , , Arbejdsløshed, , , Bolig, og , øvrige sociale ydelser, ., Flest udgifter til , Alderdom, I Danmark står sociale ydelser under formålet , Alderdom, for 37 pct., eller 294 mia. kr., af de samlede udgifter i 2022. 83 pct. af udgifterne til , Alderdom, er udbetalt som en kontantydelse og omfatter primært udbetalinger til folkepension. Af de 145 mia. kr. til folkepension (inkl. delpension, tillæg og ældrecheck) i 2022 er der udbetalt 104 mia. kr. til borgerne efter skat. De resterende 17 pct. under , Alderdom, er udbetalt som en naturalieydelse. Disse naturalieydelser omfatter hovedsageligt plejehjem og hjemmehjælp som udbydes af kommunerne. , Under formålet , Sygdom og Sundhed, gives naturalieydelser bl.a. i form af behandling på sygehuse og hos praktiserende læger. Ligeledes ligger udgifter til udbetaling af sygedagpenge under dette formål. Samlet set svarede udgifterne under , Sygdom og Sundhed, til 175 mia. kr., eller 22 pct. af de samlede udgifter til sociale ydelser i 2022. Udgifter til formålet , Invaliditet, dækker ydelser i forbindelse med fysisk eller psykisk handicap og udgjorde 17 pct. i 2022. De resterende 24 pct. relaterede sig til de øvrige formål , Familier, Bolig, Efterladt, Arbejdsløshed, samt , Øvrige sociale ydelser, . Fordeling af de sociale ydelser efter formål har været stabil over de seneste år. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/esspros1, Sociale udgifter 2022, 9. oktober 2023 - Nr. 347, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. oktober 2024, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47605

NYT: Færre modtog boligydelse i 2022

22. juni 2023, Antallet af modtagere af boligydelse faldt i december 2022 med 1.300 til 274.200 i forhold til december 2021. Brøndby er den kommune, der har den højeste andel modtagere af boligydelse. Her modtog 40,5 pct. af de søgeberettigede pensionister ydelsen. Det var 27,7 procentpoint højere end i Lejre Kommune, der med 12,8 pct. havde den laveste andel, som modtog boligydelse. Boligydelsen er den del af boligstøtten, der kan søges af folkepensionister og af førtidspensionister, der har fået tildelt pensionen før 2003. Den tildeles bl.a. ud fra kriterier om boligudgift, boligens størrelse, antal personer i husstanden samt indkomst og formue. Kun en person pr. hustand kan modtage boligydelse., Kilde: Særberegning på baggrund af, www.statistikbanken.dk/bost63, , , pen113, og , pen114, Andelen af boligydelsesmodtagere var størst i hovedstadskommuner, I 12 kommuner var det over 30 pct. af folkepensionister og førtidspensionister, der modtog boligydelse. 10 af de kommuner ligger i Region Hovedstaden (Brøndby, Rødovre, Ballerup, Albertslund, Glostrup, Herlev, Gladsaxe, København og Ishøj), og to ligger udenfor (Odense og Fredericia). Boligydelsen beregnes blandt andet på baggrund af boligudgiften og indkomsten i husstanden. Boligydelse kan både udbetales som tilskud og som lån, og begge dele indgår i statistikken. , Færre modtog boligydelse i december 2022 end 2021, I december 2022 modtog 274.200 personer boligydelse, hvilket var 1.300 færre end i december 2021, hvor 275.500 personer modtog boligydelse. Antallet af ældre på 67 år og derover er vokset med 17.100 personer i samme periode, se , www.statistikbanken.dk/folk1a, . Når antallet af boligydelsesmodtagere ikke stiger skyldes det bl.a., at antallet af folkepensionister i 2022 er faldet pga. den hævede folkepensionsalder, se , Nyt fra Danmarks Statistik nr. , 2022:138, . , En større andel af pensionister modtog boligydelse i 2022, Mens antallet af modtagere af boligydelse faldt fra 2021 til 2022, så var der til gengæld 0,3 procentpoint flere blandt den relevante gruppe af pensionister, der modtog boligydelse i december 2022 (25,0 pct.) i forhold til december 2021 (24,7 pct.). , De fleste boligydelsesmodtagere er almindelige lejere, 211.800 ud af sammenlagt 274.200 boligydelsesmodtagere var almindelige lejere i december 2022. Det svarer til 77,2 pct. af boligydelsesmodtagerne. 20,2 pct. af boligydelsesmodtagerne boede i ældrebolig. Boligydelsesmodtagere i ældreboliger havde den højeste gennemsnitlige boligydelse på 4.400 kr., mens de almindelige lejere i gennemsnittet modtog 3.000 kr. i boligydelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BOST63, Særlige forhold vedrørende boligstøttedata 2022, Der er sammen med Udbetaling Danmark blevet arbejdet på at rette op på tekniske fejl ved opgørelsen af boligstøttedata. Derfor er denne udgivelse blevet over tre måneder forsinket. Danmarks Statistik har også modtaget data om boligsikring, men på grund af fortsat usikkerhed om kvaliteten af de modtagne data er denne del af udgivelsen fortsat udsat. Data om boligsikring vil blive offentliggjort, så snart data foreligger i en tilstrækkelig kvalitet., Boligstøtte december 2022, 22. juni 2023 - Nr. 222, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. marts 2024, Alle udgivelser i serien: Boligstøtte, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Boligstøtte ydes enten som boligsikring eller som boligydelse. Boligsikring tildeles ikke-pensionerede samt til førtidspensionister som har fået tildelt førtidspension efter 1. januar 2003. Boligydelse tildeles pensionister og førtidspensionister fra før 1. januar 2003. Boligstøtte afhænger primært af husstandens samlede indkomst, formue, huslejen, boligens størrelse og antal hjemmeboende børn. Pensionister som er ejere og andelshavere kan tildeles boligydelse i form af lån., Se flere oplysninger i , statistikdokumentationen, og , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Boligstøtte (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40331

NYT: 10.300 børn modtog handicapindsatser i 2022

22. juni 2023, I 2022 modtog 10.300 børn og unge i alt 12.200 handicapkompenserende indsatser efter lov om social service (serviceloven). Det svarer til, at 0,9 pct. af alle børn og unge under 18 år har modtaget en handicapkompenserende indsats. Tallene kommer fra en ny statistik om handicapkompenserende indsatser til børn og unge under 18 år med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Statistikken viser, at antallet af handicapkompenserende indsatser efter serviceloven i gennemsnit var 1,2 pr. modtager i 2022. Der var flest børn og unge i aldersgrupperne 6-11 år og 12-17 år blandt modtagerne. Ud af de 10.300 modtagere udgjorde aldersgrupperne 6-11 år og 12-17 år hver 38 pct., mens børn i aldersgruppen 0-5 år udgjorde 24 pct. Det bemærkes, at opgørelsen ikke dækker evt. indsatser givet efter dagtilbudsloven til børn og unge med funktionsnedsættelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbu02, og , handbu04, Flest modtog afløsning eller aflastning, Indsatsen , afløsning eller aflastning af forældre eller andre nære pårørende, blev bevilliget i 6.500 tilfælde og var dermed den indsats, som blev givet flest gange i 2022, svarende til 53 pct. af alle indsatser. Indsatsen kan fx bestå i hjælp til praktiske opgaver i hjemmet eller aflastning uden for hjemmet. Omkring halvdelen (48 pct.) af modtagerne af indsatsen var mellem 12 og 17 år, mens 9 pct. var mellem 0 og 5 år., Indsatsen , særlige dagtilbud, blev i 2022 bevilliget 1.800 gange. Størstedelen (73 pct.) af de børn, der modtog særlige dagtilbud, var mellem 0 og 5 år. Det skyldes bl.a., at børn, der kommer i skolealderen, typisk vil blive bevilliget en plads i særlige klubtilbud til større børn og unge. , Særlige klubtilbud til større børn og unge, blev givet 900 gange, heraf var 30 pct. af modtagerne i alderen 6-11 år, mens 69 pct. var i alderen 12-17 år., Hjemmetræning af børn, blev bevilliget 400 gange. Næsten halvdelen (44 pct.) af dem, der modtog hjemmetræning, var mellem 6 og 11 år. Blandt de 200 indsatser, der blev givet til , personlig hjælp og pleje, , var størstedelen (68 pct.) af modtagerne mellem 12 og 17 år. Børn i alderen 0-5 år og 6-11 år udgjorde hhv. 41 pct. og 37 pct. af de 2.100 indsatser, der blev bevilliget til , hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbu04, Andelen af børn og unge der modtog handicapkompenserende indsatser, Vejen Kommune var den kommune, hvor flest børn og unge fik handicapkompenserende indsatser i 2022. Næsten 5 pct. af alle børn og unge i Vejen Kommune modtog én eller flere handicapkompenserende indsatser. Dragør Kommune, var den kommune, hvor færrest børn og unge modtog handicapkompenserende indsatser. Statistikken, som udgives for første gang i 2023, dækker indsatser givet efter serviceloven. Ophold i kommunens almene dag-, fritids- og klubtilbud givet efter dagtilbudsloven er ikke inkluderet. Hvis statistikken medtog indsatser givet efter dagtilbudsloven, ville den procentvice andel af børn og unge med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som modtager en indsats, potentielt være højere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbu02, og , www.statistikbanken.dk/folk1a, Handicapindsatser til børn og unge 2022, 22. juni 2023 - Nr. 223, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Handicapindsatser til børn og unge, Kontakt, Jane Christensen, , , tlf. 20 58 42 40, Kilder og metode, Statistikken, som første gang blev udgivet for 2022, er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra landets 98 kommuner om børn og unge i alderen 0-17 år med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der har modtaget handicapkompenserende indsatser givet efter udvalgte paragraffer i barnets lov og serviceloven. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Handicapkompenserende indsatser til børn og unge, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50941

NYT: 20.200 personer i stofmisbrugsbehandling i 2022

13. juni 2023, I 2022 modtog i alt 20.200 personer stofmisbrugsbehandling visiteret af kommunerne. Andelen af personer i stofmisbrugsbehandling fordelt efter myndighedskommune varierede i 2022 fra nul til 8,8 promille af kommunens indbyggertal. Kommunekortet nedenfor illustrerer andelene i promille pr. indbygger. I 2022 var kommunerne med den højeste andel af personer i stofmisbrugsbehandling hhv. Lolland, Slagelse, Fredericia, Svendborg, Esbjerg, Brøndby og Guldborgsund., Kilde: , www.statistikbanken.dk/smdbv002, og , folk1a, Mere end hver tredje iværksatte behandling i 2022 var til 18-29-årige mænd, Mænd i aldersgruppen 18-29 år var med 36,8 pct. af i alt 8.900 iværksatte behandlinger i 2022 den gruppe, som havde flest iværksatte stofmisbrugsbehandlinger. Til sammenligning stod kvinder i samme aldersgruppe for 14,2 pct. af alle iværksatte behandlinger i 2022. Fordelt på køn alene var tre ud af fire eller 74,9 pct. af samtlige iværksatte behandlinger i 2022 til mænd. Det skal bemærkes, at aldersgruppen under 18 år formentlig er underrepræsenteret grundet kommunernes hidtidige registreringspraksis. Antallet afspejler dermed ikke det reelle antal iværksættelser til unge under 18 år. Registreringspraksis for denne aldersgruppe forventes dog at blive mere ensrettet, når Barnets Lov træder i kraft., Kilde: Særudtræk fra Moduldata, som man kan søge om adgang til via Danmarks Statistiks Forskningsservice. Aldersfordeling på "Under 18 år" samt "18 år og derover" for unikke antal personer findes i tabellen , www.statistikbanken.dk/smdbv003, Næsten uændret antal anmodninger og iværksættelser i forhold til 2021, I 2022 var der 9.000 anmodninger om stofmisbrugsbehandling hos de 96 kommuner, der har godkendt deres indberetninger for årene 2019-2022 og dermed er sammenlignelige over tid. Antallet af anmodninger i 2022 var næsten det samme som året før. Tilsvarende var antallet af iværksættelser og personer i behandling også næsten uændret sammenlignet med 2021. Omvendt faldt antallet af afsluttede behandlinger i samme periode med 500 eller 5,4 pct., Stofmisbrugsbehandling, aktivitet for 96 kommuner med godkendte indberetninger for 2019-2022, , 2019, 2020, 2021, 2022, Ændring 2021-2022, , , antal, pct., Anmodninger, 9, 567, 8, 693, 9, 009, 9, 023, 14, 0,2, Iværksættelser, 9, 220, 8, 507, 8, 708, 8, 773, 65, 0,7, Afsluttede behandlinger, 9, 296, 8, 520, 8, 832, 8, 352, -480, -5,4, Personer i behandling, 19, 694, 19, 427, 19, 780, 19, 885, 105, 0,5, Anm.: Albertslund og Kalundborg Kommune har ikke godkendt for alle år i perioden 2019-2022 og indgår således ikke i tidsserien. 'Personer i behandling' er inkl. personer, som har skiftet myndighedskommune i et givent referenceår. Disse personer kan således tælle med flere gange i det totale antal personer i behandling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/smdbv001, og , smdbv002, Alle 98 kommuner indgår i statistikken for 2022, 2022 er det første år, hvor statistikken om stofmisbrugsbehandling er baseret på godkendte indberetninger fra samtlige 98 kommuner. Statistikkens kvalitet er dermed væsentligt forbedret, ligesom det som noget nyt er muligt at give et fuldt, landsdækkende billede af kommunernes stofmisbrugsbehandling., Stofmisbrugsbehandling social 2022, 13. juni 2023 - Nr. 208, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Stofmisbrugsbehandling, Kontakt, Benedikte Beckman Nygaard, , , tlf. 21 19 10 53, Claus Østberg, , , tlf. 51 79 31 58, Kilder og metode, Statistikken omfatter data for 2015-2024 for de kommuner, som har valideret og godkendt oplysningerne om borgere i kommunal stofmisbrugsbehandling for det pågældende år. Statistik om stofmisbrugsbehandling er baseret på Registret over Ventetider vedr. Behandlingsgaranti for Stofmisbrugere (VBGS), Register over Stofmisbrugere i Behandling (SIB) og Register til Kvalitets¬sikring af den Lægefaglige behandling (KvalHep)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Stofmisbrugsbehandling, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47250

NYT: Lille fald i sundhedsudgifterne i 2022

28. april 2023, I 2022 faldt de samlede sundhedsudgifter med 5,3 mia. kr. fra 271,1 mia. kr. i 2021 til 265,7 mia. kr. i 2022. Faldet afspejler hovedsageligt færre COVID-19-relaterede udgifter. Udgifter til sundhed finansieres primært af det offentlige, idet den offentlige finansieringsandel udgør 85 pct. Husholdningerne finansierer 13 pct. af sundhedsudgifterne, mens sundhedsforsikringer står for de resterende 2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sha1, 13,5 mia. kr. til sundhedsfremme og forebyggelse, Udgifter til sundhed kan opdeles i syv kategorier, hvoraf kategorierne , behandling, og, rehabilitering, har langt den største andel af de samlede sundhedsudgifter (60 pct.). En mindre del (5 pct.) af udgifterne blev brugt på kategorien , sundhedsfremme og forebyggelse, , som næsten blev halveret i 2022, hvor udgifterne var 13,5 mia. kr. I 2021 var udgifter til denne kategori 24,2 mia. kr. Faldet på 10,7 mia. kr. mellem 2021 og 2022 skyldes primært færre udgifter til COVID-19 herunder vaccination og tests. , Sundhedsfremme og forebyggelse, dækker bl.a. udgifter til informationskampagner omkring tobak, motion og kost samt vaccination og screeningsprogrammer. Halvdelen af disse ydelser blev udbudt af ambulante aktører såsom tests-og vaccinationscentre, hvor man igennem tidsbestilling kan komme og få foretaget diverse tests samt modtage vacciner. 46 pct. blev leveret af aktører inden for sundhedsfremme og forebyggelse såsom Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sha1, 36 pct. af sundhedsfremme og forebyggelse udgifter var COVID-19-relateret, Kigger vi nærmere på kategorien , sundhedsfremme og forebyggelse, var 4,8 mia. kr. i 2022 direkte relateret til COVID-19. Det svarer til 36 pct. af de samlede udgifter til , sundhedsfremme og forebyggelse., Til sammenligning var denne andel 52 pct. i 2021. Faldet skyldes især færre sundhedsudgifter til tidlig sygdomsopsporing og vaccinationsprogrammer på hhv. 9,1 mia. kr. og 2,7 mia. kr. Faldet på 9,1 mia. kr. i tidlig sygdomsopsporing afspejler at udgifterne til COVID-19 tests falder fra 13 mia. kr. i 2021 til 3,5 mia. kr. i 2022. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sha1, Udgifter til sundhed 2022, 28. april 2023 - Nr. 151, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. april 2024, Alle udgivelser i serien: Udgifter til sundhed, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken giver en sammenhængende beskrivelse af sundhedsydelser, sundhedsaktører samt finansiering af sundhed i Danmark. Statistikken gør det muligt at identificere, hvad der forbruges, hvor det forbruges samt hvem der har finansieret forbruget. Statistikken dækker både finansiering fra det offentlige, husholdningers egenbetaling samt betaling fra sundhedsforsikringer. Statistikken er baseret på en lang række kilder. De offentlige kilder består af statsregnskabet, kommunernes og regionernes regnskaber, mens kilder til husholdningernes egenbetaling stammer fra hhv. forbrugsundersøgelsen samt oplysninger fra sundhedsdatastyrelsen. De COVID-19-relaterede udgifter er indsamlet ved kontakt til regionerne samt data modtaget fra Sundhedsdatastyrelsen på udgifter til behandling af COVID-19 patienter og udskilles ikke længere fra 2023. Detaljeret information omkring det tilskudsberettigede salg af lægemidler og regionernes udgifter til medicintilskud offentliggøres af Sundhedsdatastyrelsen hvert kvartal og kan findes på , esundhed, . Se mere på , emnesiden Udgifter til sundhed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udgifter til sundhed (SHA), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48373

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation