Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 631 - 640 af 4095

    NYT: Brud i færrest børnefamilier i Jylland

    24. maj 2016, Lemvig var den kommune, hvor den mindste andel af forældrepar flyttede fra hinanden i 2015. Kun 1,8 pct. af forældre med fælles børn flyttede fra hinanden i Lemvig Kommune. På Langeland gjaldt det 4,7 pct. og altså en mere end dobbelt så stor andel. Øvrige kommuner med få brudte familier ligger i Region Midtjylland, Region Hovedstaden samt på Ærø. Øvrige større kommuner med stor andel brudte familier ligger alle øst for Storebælt., Færre børn oplevede brud i 2015, 23.775 børn under 17 år boede med begge deres forældre i starten af 2015, men kun med den ene forælder i slutningen af 2015. Det svarer til 3,0 pct. af de børn, der boede med begge forældre i starten af året. Det er 2.200 færre børn end i 2014, hvor 3,2 pct. af de børn, der boede med begge forældre i starten af året, oplevede brud i familien., Mere end dobbelt så stor risiko for brud, hvis man ikke er gift, 5,4 pct. af de forældre, der ikke var gift med hinanden, gik fra hinanden i 2015, hvor kun 2,4 pct. af de gifte forældrepar gik fra hinanden. Størst forskel mellem de gifte og de ugifte par findes for forældre, hvis ældste fælles barn er 0-1 år gammelt. Her er det 6,0 pct., der flyttede fra hinanden blandt de ugifte, mens tallet for de gifte var 1,9 pct. I familier, hvor ældste fælles barn var 14-15 år gammelt, flyttede 3,8 pct. af de ugifte fra hinanden, mens det gjaldt 2,4 pct. af de gifte. I 38 pct. af de brudte familier i 2015 var forældrene ikke gift., 27 pct. af alle børn bor kun med én forælder, I alt 316.000 - eller 27 pct. - af alle hjemmeboende børn under 18 år deler adresse med kun én af deres forældre. Børnenes alder har stor betydning for, hvor stor en andel, der har adresse hos kun den ene af forældrene. 11 pct. af de 1-årige har adresse hos kun den ene af forældrene, mens det gælder 41 pct. af de hjemmeboende 17-årige. , Færre brudte familier, hvor forældre har uddannelse, Forældrepar, hvor hverken far eller mor har taget en uddannelse ud over grundskolen, flyttede tre gange så hyppigt fra hinanden i 2015 som forældrepar, hvor en eller begge har en lang videregående uddannelse bag sig. 6,5 pct. af de familier, hvor ingen af forældrene har en uddannelse, flyttede fra hinanden, mens det kun gjaldt 1,8 pct. af familier, hvor mindst en af forældrene har en forskeruddannelse., Børnefamilier 1. januar 2016, 24. maj 2016 - Nr. 231, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Børnefamilier, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken er baseret på 0-16-årige og deres forældres folkeregisteradresser, dvs. at et brud eller et skift i familien alene opgøres ud fra forældrenes adresse i starten og slutningen af året., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Husstande, familier og børn (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21937

    NYT: 12 pct. af de 0-17-årige er enebørn

    18. marts 2020, 1. januar 2020 var der 1.156.138 børn mellem 0 og 17 år, og 12 pct. af disse havde hverken hel-, halv- eller pap-søskende. 63 pct. havde kun helsøskende, mens 9 pct. kun havde halvsøskende. 10 pct. af børnene havde både hel- og halvsøskende. Andelen af enebørn varierer fra kommune til kommune, og især København og Frederiksberg Kommuner skiller sig ud, idet hvert femte barn her er enebarn. Dette er markant højere end kommunen med den tredje højeste andel enebørn, Glostrup Kommune, hvor knap hvert syvende barn er enebarn. Dette skal ses i sammenhæng med, at i både København og Frederiksberg Kommuner udgør de små børn en høj andel af det samlede antal børn, hhv. 47 og 45 pct. for de 0-6-årige. Se også , Befolkningens udvikling 2. kvt. 2019, for disse kommuners lave andel af teenagere. Også Aarhus, Rødovre og Odense kommuner har en høj andel af enebørn, mens kommuner med ellers høje fødselstal som fx Skanderborg og Lejre Kommuner har en andel af enebørn under 9 pct. Se også , Fertilitet 2019, om de kommunale forskelle i væksten i antal fødte., Kilde: , www.statistikbanken.dk/brn16, ., Ikke alle forbliver enebørn, En stor del af enebørnene forbliver dog ikke enebørn igennem deres barndom. De førstefødte er naturligt nok enebørn, indtil barn nr. to ankommer i familien, så hvor 42 pct. af de 0-årige er enebørn, er denne andel faldet til det gennemsnitlige 12 pct. allerede blandt de 4-årige. Blandt de 14-årige er kun 4 pct. enebørn, hvilket dermed er aldersgruppen med den laveste andel enebørn. Ud over helsøskende får flere børn også med tiden både halv- og pap-søskende. Således stiger andelen af børn, der både har halv- og helsøskende fra 5 pct. for de 0-årige til 12 pct. for de 14-årige. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/brn16, ., Langt de fleste bor med både deres far og mor, 73 pct. af alle 0-17-årige bor med både deres far og mor, hvilket også varierer over børnenes alder. Hvor 89 pct. af de 0-årige bor med begge forældre, gælder dette for 82 pct. af de 4-årige og 64 pct. af de 14-årige. Med alderen stiger dermed også andelen af børn, som bor med kun sin mor eller far eller med sin mor eller far og dennes nye partner. Hvor 15 pct. af de 4-årige bor med en enlig mor eller enlig far, er dette tal 24 pct. for de 14-årige. Tilsvarende bor 2 pct. af de 4-årige med den ene af sine forældre og dennes nye partner, mens det gælder for 11 pct. af de 14-årige. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/brn16, ., Børnefamilier 1. januar 2020, 18. marts 2020 - Nr. 106, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Børnefamilier, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken er baseret på 0-16-årige og deres forældres folkeregisteradresser, dvs. at et brud eller et skift i familien alene opgøres ud fra forældrenes adresse i starten og slutningen af året., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Husstande, familier og børn (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30407

    NYT: Færre forældrepar er gift

    4. april 2018, I gennemsnit er 76,5 pct. af forældreparrene gift, hvilket er 4,9 procentpoint mindre end for ti år siden. Forældrepar med fælles hjemmeboende børn er oftere gift i kommuner omkring København end i resten af landet. I Allerød og Furesø Kommuner er hhv. 86 og 84 pct. af parfamilier med fælles børn gifte, mens det kun gælder 68-69 pct. af forældreparrene i København, Frederiksberg og Lolland Kommuner. Ringkøbing Kommune med 83 pct. gifte forældrepar er den eneste kommune uden for det østlige Sjælland, som er blandt de ti kommuner med højest andel gifte forældrepar., Færre forældre bliver gift, Det er hovedsagligt forældrepar med yngre børn, der ikke er gift i samme omfang som tidligere. Forskellen i andelen af gifte mellem 2008 og 2018 er størst for de par, hvor deres ældste fælles barn er 3-4 år. , Færre børn, Der er næsten 50.000 færre børn under 18 år end for ti år siden, svarende til 4,1 pct. færre. Vallensbæk, København og Frederiksberg Kommuner har dog fået væsentligt flere børn end for ti år siden med hhv. 1.000, 20.000 og 3.000 flere børn, svarende til mellem 20 og 35 pct. flere. I alt 17 kommuner har flere børn end for ti år siden. Blandt de ti kommuner med størst vækst i antallet af børn ligger alle undtagen Horsens i Region Hovedstaden. , Flere børn oplevede brud i familien i 2017, 24.072 børn under 17 år, som boede med begge deres forældre i starten af 2017, delte kun adresse med én af deres forældre i slutningen af året. Det er næsten 1.000 flere end i 2016, og andelen, der oplevede brud, steg fra 2,9 pct. til 3,0 pct. Blandt ugifte par med fælles børn flyttede 6,0 pct. fra hinanden i 2017, mens det kun gjaldt 2,3 pct. af de gifte par. Blandt de par, der flyttede fra hinanden i 2017 var 45 pct. ugifte., Dele-søskende får oftere hver sin adresse, Flere søskende i delefamilier får adresse hos hver sin forælder. Blandt delte familier, hvor forældrene har to eller flere fælles børn, har søskende hver sin adresse hos far eller mor hos 19 pct. Det svarer til knap hver femte delefamilie. For ti år siden, var det kun 14 pct. af helsøskende, der havde hver sin adresse. I 74 pct. af familierne har de fælles børn adresse hos mor, mens de sidste 7 pct. har adresse hos far., Børnefamilier 1. januar 2018, 4. april 2018 - Nr. 131, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Børnefamilier, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken er baseret på 0-16-årige og deres forældres folkeregisteradresser, dvs. at et brud eller et skift i familien alene opgøres ud fra forældrenes adresse i starten og slutningen af året., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Husstande, familier og børn (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26838

    NYT: Der bor børn i hver fjerde familie

    18. marts 2022, 1. januar 2022 var der 773.541 børnefamilier i Danmark, hvilket svarede til 25 pct. af alle familier. En familie består af en eller flere personer, der bor på den samme adresse og har visse indbyrdes relationer. Den højeste andel af børnefamilier var i Skanderborg, Egedal, Solrød og Allerød Kommuner, hvor 36 pct. af alle familier var en børnefamilie. Færre end 20 pct. af familierne var en børnefamilie i fx Bornholm, København og Odsherred Kommuner., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam44n, Gengangere blandt kommuner med høj andel børnefamilier i 2007 og 2022, Ses på udviklingen i andelen af børnefamilier for 15 år siden og i dag, er gennemsnittet for hele landet faldet fra 27 pct. i 2007 til 25 pct. i 2022. Otte ud af de ti kommuner med den højeste andel af børnefamilier af alle familier var de samme i både 2007 og 2022, nemlig Skanderborg, Egedal, Solrød, Allerød, Favrskov, Furesø, Rebild og Lejre Kommuner. I 2022 var der langt færre kommuner, hvor andelen af børnefamilier udgjorde mere end 30 pct. end i 2007, hhv. 13 og 37 kommuner. Ligeledes var der i 2007 fire kommuner, hvor børnefamilierne udgjorde mindre end 20 pct. af alle familier, og dette var steget til otte kommuner i 2022. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam44n, Lige mange børnefamilier med ét og to hjemmeboende børn, Der var 1.357.441 hjemmeboende børn 1. januar 2022, hvilket svarede til et gennemsnit på 1,8 børn pr. børnefamilie. Dette var også tilfældet i 2007. På landsplan var der i 2022 stort set lige mange børnefamilier (knap 43 pct.) med hhv. ét og to hjemmeboende børn, hvilket er en lille ændring i forhold til 2007, hvor 40 pct. af børnefamilierne havde ét barn og 43 pct. havde to børn., Børnefamilier efter antal hjemmeboende børn. 1. januar 2022,  , 1 barn, 2 børn, 3 børn, 4 børn, 5 børn og derover, I alt, Hele landet, 328, 543, 329, 351, 97, 043, 15, 192, 3, 412, 773, 541,  , pct., Hele landet, 42,5, 42,6, 12,6, 2,0, 0,4, 100,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam44n, Ét-barns-familier havde oftest et barn på de yngste eller ældste alderstrin, Børnefamilier med ét barn dækker også familier, hvor der kan tilkomme søskende, og familier, hvor kun et af flere børn stadig er hjemmeboende mens eventuelle øvrige børn kan være flyttet hjemmefra. Dette afspejles i opgørelsen af børnenes alder i ét-barns-familierne, hvor de alleryngste børn (0-3 år) udgjorde 27 pct., mens 28 pct. af børnene var 18 år og ældre., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam111n, Børnefamilier 1. januar 2022, 18. marts 2022 - Nr. 89, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Børnefamilier, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken er baseret på 0-16-årige og deres forældres folkeregisteradresser, dvs. at et brud eller et skift i familien alene opgøres ud fra forældrenes adresse i starten og slutningen af året., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Husstande, familier og børn (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=37837

    NYT: Store børnefamilier hyppigst blandt lavt uddannede

    12. oktober 2017, Børn, der bor i en familie, hvor ingen af de voksne har en uddannelse udover grundskoleniveau, bor langt oftere med mindst tre søskende, end børn fra familier med mindst en voksen, der har en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. 15 pct. af de børn under 18 år, hvor de voksne i familien kun har en grundskoleuddannelse, bor med minimum tre andre søskende under 18 år. Det gælder under 4 pct. af de børn, hvor en eller begge voksne har en lang videregående uddannelse. Det betyder, at hvert fjerde barn, der bor med minimum tre andre søskende under 18 år, bor med voksne, der ikke har uddannelse ud over grundskoleniveau., 2,3 pct. af børnefamilierne har fire eller flere børn under 18 år, 15.321 børnefamilier havde pr. 1. juli fire eller flere hjemmeboende børn under 18 år. De udgør dermed 2,3 pct. af alle børnefamilier med hjemmeboende børn under 18 år. 65.333 børn bor i en familie med minimum tre søskende under 18 år og de udgør 5,7 pct. af hjemmeboende børn under 18 år., Størst andel børn med ikke-vestlig oprindelse bor i storfamilier, 8 pct. af familierne, hvor de voksne er af ikke-vestlig oprindelse, har fire eller flere hjemmeboende børn under 18 år. Det gælder kun 2 pct. af familierne, hvor de voksne er af dansk oprindelse. 18 pct. af børnene, der bor med voksne af ikke-vestlig oprindelse, bor med mindst tre søskende, mens det kun gælder 4 pct. af børnene, der bor med voksne af dansk oprindelse. I alt udgør børn i familier af ikke-vestlig oprindelse 36 pct. af børn i familier med fire eller flere børn, mens børn i familier af dansk oprindelse udgør 56 pct. 5 pct. bor i familier, der består af en voksen af dansk oprindelse med en partner af udenlandsk oprindelse. De resterende to pct. af børnene bor med en eller to voksne af vestlig oprindelse., Størst andel af storfamiliebørn uden for Sjælland, Mere end hvert tiende barn på Læsø, Morsø, Ærø og Fanø bor i en børnefamilie med fire eller flere børn. I Egedal og Frederiksberg Kommuner gælder det kun et ud af 30 børn. Ingen af de ti kommuner med mindst andel af børn i storfamilier ligger uden for Sjælland., Børnefamilier (tillæg) 1. juli 2017, 12. oktober 2017 - Nr. 401, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Børnefamilier (tillæg), Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, I børnefamilier er der en eller to voksne, hvoraf mindst en er forælder til børnene. Børnefamilier er her afgrænset til familier med hjemmeboende børn under 18 år, og antal børn er antallet af børn under 18 år. Familierne kan også have hjemmeboende børn over 18 år. Parfamilier, hvor de voksne har forskellig oprindelse indgår under 'Øvrige'. De rummer hovedsagligt par, hvor en af parterne er af dansk oprindelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Husstande, familier og børn (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29378

    NYT: Højt uddannelsesniveau blandt kinesere

    27. november 2019, Mens 13 pct. af personer med dansk oprindelse har en lang videregående uddannelse, er andelen højere blandt indvandrere fra en række lande. Den højeste andel findes blandt indvandrere fra Kina, hvor 42 pct. har en lang videregående uddannelse. 34 pct. af de tyske indvandrere har også en lang videregående uddannelse, mens andelene ligger mellem 14 og 21 pct. blandt indvandrere fra Iran, Pakistan, Polen, Litauen og Rumænien., Kilde: Publikationen , Indvandrere i Danmark 2019, ., 45 pct. af de polske indvandrere har en erhvervsfaglig uddannelse, Blandt de polske indvandrere har 45 pct. en erhvervsfaglig uddannelse, hvilket er højere andel end blandt personer med dansk oprindelse, hvor andelen er 37 pct. Andelen er også høj blandt indvandrere fra Bosnien-Hercegovina, hvor 39 pct. har en erhvervsfaglig uddannelse. Omvendt har kun mellem 14 og 20 pct. af indvandrerne fra Rumænien, Kina, Pakistan, Iran og Irak en erhvervsfaglig uddannelse. , Størstedelen af syrerene har ikke en kompetencegivende uddannelse, Blandt indvandrere fra visse oprindelseslande har store andele ikke en kompetencegivende uddannelse - dvs. en uddannelse højere end folkeskole- og gymnasieniveau. Den højeste andel på 75 pct. findes blandt indvandrere fra Syrien. Blandt de libanesiske indvandrere har 58 pct. ikke en kompetencegivende uddannelse, mens andelen er omkring 50 pct. blandt indvandrere fra Irak og Pakistan. Blandt personer med dansk oprindelse ligger andelen på 24 pct. , Hænger sammen med indvandringsrettigheder, At uddannelsesniveauet varierer mellem indvandrere fra forskellige lande skal ses i lyset af, at indvandrere har forskellige juridiske forudsætninger for at komme til Danmark. Eksempelvis er alle EU/EØS-statsborgere omfattet af EU-reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed. Omvendt kan udenlandske statsborgere, som ikke har nordisk eller EU/EØS-statsborgerskab, ikke uden videre indvandre til Danmark. Det må forventes at medføre en vis selektion, der påvirker sammensætningen af uddannelsesniveau blandt indvandrere fra forskellige lande., Indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag er ofte højtuddannede, Blandt de indvandrere, der er kommet til Danmark med erhverv som opholdsgrundlag, har 49 pct. en lang videregående uddannelse. Indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag er ikke EU/EØS-borgere. En del af forklaringen er, at beløbsordningen og positivlisten er indeholdt i opholdskategorien erhverv. Det gør det lettere for højt kvalificerede udlændinge at komme til Danmark, og det er også i det lys, at det høje uddannelsesniveau blandt indvandrere fra Kina skal ses., Højeste fuldførte uddannelse for 25-64-årige indvandrere efter opholdsgrundlag. 2019,  , Asyl,  , Familie-, sammen-, føring, Erhverv,  , Studie,  , EU/-, EØS,  , Andet,  , Uoplyst,  , I alt,  ,  , antal, I alt, 48, 632, 74, 288, 37, 632, 17, 617, 125, 337, 3, 523, 139, 277, 446, 306,  , pct., I alt, 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Grundskole, 50, 30, 5, 7, 6, 31, 25, 21, Gymnasial, 12, 11, 4, 6, 8, 9, 8, 9, Erhvervsfaglig, 15, 22, 8, 6, 19, 16, 27, 20, Kort videregående, 4, 6, 4, 8, 9, 4, 6, 7, Mellemlang videregående, 9, 14, 21, 31, 20, 13, 14, 16, Bachelor, 2, 3, 2, 1, 1, 5, 2, 2, Lang videregående, 6, 9, 49, 27, 28, 16, 13, 19, Uoplyst, 3, 5, 7, 13, 9, 6, 6, 7, Anm.: Uoplyst opholdsgrundlag er til personer, der er indvandret før 1997 eller har dansk/nordisk statsborgerskab. , Kilde: Publikationen , Indvandrere i Danmark 2019, ., 77 pct. af EU/EØS indvandrerne har en kompetencegivende uddannelse, Blandt indvandrere fra EU/EØS-landene har 77 pct. en kompetencegivende uddannelse. Andelen fordeler sig relativt jævnt med bl.a. 19 pct., der har en erhvervsfaglig uddannelse, 20 pct. med en mellemlang- og 28 pct. med en lang videregående uddannelse. Den relativt jævne fordeling skal ses i lyset af, at alle EU/EØS-borgere, uanset uddannelses- eller indkomstniveau, har ret til at opholde sig i Danmark, hvis de arbejder eller studerer. , Højt uddannelsesniveau blandt indvandrere, der er i landet for at studere, Blandt indvandrere, der har studie som opholdsgrundlag, har 74 pct. en kompetencegivende uddannelse. 31 pct. har en mellemlang- og 27 pct. en lang videregående uddannelse, mens kun 6 pct. har en erhvervsfaglig uddannelse. Denne fordeling kan hænge sammen med, at indvandrere, der kommer til Danmark for at studere, i højere grad studerer på de videregående uddannelser., Flygtninge har oftere et lavt uddannelsesniveau, Anderledes forholder det sig med indvandrere, der har asyl som opholdsgrundlag. I denne gruppe har kun 35 pct. en kompetencegivende uddannelse. Det er også på den baggrund, at det lave uddannelsesniveau blandt indvandrere fra Irak, Libanon og Syrien skal ses, idet mange indvandrere fra disse lande er kommet til Danmark som flygtninge. De syriske flygtninge har desuden kun opholdt sig i Danmark i relativt kort tid, hvilket også påvirker deres mulighed for at afslutte en uddannelse i Danmark., Indvandrere i Danmark 2019, 27. november 2019 - Nr. 438, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2020, Alle udgivelser i serien: Indvandrere i Danmark, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Statistik­dokumentation, Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30123

    NYT: Indkomsten varierer efter opholdsgrundlag

    27. november 2017, I 2016 havde indvandrere, der opholder sig i Danmark efter EU-reglerne om fri bevægelighed, og som havde erhverv som opholdsgrundlag, en årlig gennemsnitlig indkomst på 294.000 kr. før skat. Heraf udgjorde erhvervsindkomsten 274.000 kr., hvilket svarer til 93 pct. af deres samlede indkomst, mens offentlige overførsler udgjorde 7 pct. Det er mindre end personer af dansk oprindelse, hvor offentlige overførsler udgjorde 11 pct. af den samlede indkomst før skat i 2016., Også høj indkomst blandt indvandrere uden for EU/EØS med erhvervsophold, Erhvervsindkomsten var endnu højere blandt indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag, der er indvandret fra et land uden for EU/EØS-området. De havde en erhvervsindkomst på ca. 300.000 kr. i 2016. Det vigtigt at være opmærksom på, at personer, der er statsborgere i et land uden for Norden/EU/EØS, ikke er omfattet af reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed og derfor skal søge om opholds- og arbejdstilladelse. I den forbindelse findes der en række ordninger eksempelvis beløbsordningen og positivlisten, som gør det lettere for højt kvalificerede udlændinge med høj løn at få adgang til det danske arbejdsmarked., Blandt studerende udgør erhvervsindkomst mere end offentlige overførsler, Studerendes indkomstniveau er relativt ensartet, uanset om de er indvandret fra EU/EØS-landene eller resten af verden, med indkomster på hhv. 130.000 kr. og 100.000 kr. Desuden udgjorde erhvervsindkomsten 76 pct. for studerende fra EU/EØS-landene og 89 pct. for studerende fra øvrige lande. Erhvervsindkomst var dermed den primære indkomst, mens offentlige overførsler udgjorde 24 pct. blandt studerende fra EU/EØS-landene og 9 pct. for øvrige indvandrere., Offentlige overførsler fylder meget blandt flygtninge og familiesammenførte, Familiesammenførte indvandrere havde en årlig indkomst før skat på 155.000 kr. i 2016. Heraf udgjorde offentlige overførsler 61.000 kr. Det svarer til 40 pct. af deres indkomst. Blandt indvandrere med asyl som opholdsgrundlag var den samlede indkomst i 2016 ca. 153.000 kr. før skat. Heraf udgjorde erhvervsindkomsten 30 pct., mens offentlige overførsler tegnede sig for 70 pct. af den samlede indkomst., Fordeling af opholdsgrundlag varierer mellem forskellige lande, Der er stor variation i fordelingen af opholdsgrundlag mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande. Det er vigtigt at være opmærksom på, når indkomstsammensætningen blandt indvandrere fra forskellige oprindelseslande skal fortolkes. Eksempelvis har halvdelen af indvandrerne fra Bulgarien, Litauen, Storbritannien og Rumænien, der er indvandret til Danmark siden 1997, erhverv som opholdsgrundlag. Og blandt indvandrere fra Polen og Indien er andelene hele 60 og 76 pct. Desuden udgør uddannelse mellem 9 og 23 pct. for alle landene., Asyl og familiesammenføring dominerer blandt flere ikke-vestlige lande, Asyl og familiesammenføring er de primære opholdsgrundlag blandt indvandrere fra mange ikke-vestlige lande. Eksempelvis har halvdelen af de indvandrere fra Afghanistan, Irak, Iran og Somalia, der er kommet til Danmark siden 1997, asyl som opholdsgrundlag. Hertil har ca. 45 pct. af indvandrerne fra Afghanistan, Irak og Somalia familiesammenføring som opholdsgrundlag, mens det gør sig gældende for 25 pct. af indvandrerne fra Iran. , Tyrkiet skiller sig ud, idet kun 1 pct. er indvandret med asyl som opholdsgrundlag siden 1997. Til gengæld er andelen med familiesammenføring meget høj, idet 74 pct. er indvandret med familiesammenføring som opholdsgrundlag siden 1997. , Indkomst fordelt på oprindelsesland, Den skæve fordeling af opholdsgrundlag mellem forskellige oprindelseslande er vigtig at holde sig for øje, når indkomsten mellem indvandrere fra forskellige lande skal fortolkes. Der er nemlig stor variation i indkomsten før skat mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande. Eksempelvis udgør erhvervsindkomst en markant større andel blandt indvandrere fra EU/EØS-landene, men offentlige overførsler fylder mere blandt mange ikke-vestlige lande, hvor asyl og familiesammenføring udgør de primære opholdsgrundlag. Læs mere om dette i publikationen , Indvandrere i Danmark 2017, , der i år sætter fokus på indvandrernes indkomst, ulighed og formue. , Indvandrere i Danmark 2017, 27. november 2017 - Nr. 456, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2018, Alle udgivelser i serien: Indvandrere i Danmark, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Statistik­dokumentation, Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25803

    NYT: Opholdsgrundlag afspejler sig i indkomstfordeling

    27. november 2018, Indvandrere har ofte lavere indkomst end personer med dansk oprindelse. Men indkomsten blandt indvandrere varierer også efter deres opholdsgrundlag. Halvdelen af alle 30-59-årige havde en , ækvivaleret disponibel indkomst, (familiens indkomst efter skat korrigeret for familie-størrelse), der var større end 264.400 kr. i 2016. Det samme gjorde sig gældende for 23 pct. af de indvandrere, der har et EU/EØS opholdsgrundlag. At EU/EØS indvandrere har et indkomstniveau, der er lidt lavere end befolkningen som helhed, skyldes blandt andet, at de oftere arbejder i jobfunktioner med lavere løn. EU/EØS indvandrere er omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed og kan derfor frit indvandre til Danmark, hvis de fx arbejder eller studerer., 81 pct. af flygtninge befandt sig i den femtedel med de laveste indkomster, Indvandrere, der er kommet til landet med asyl som opholdsgrund, har oftere en lavere indkomst end befolkningen som helhed. Blandt alle 30-59-årige havde den femtedel med den laveste indkomst, en indkomst der var lavere end 180.900 kr. Det svarer til omkring 15.100 kr. om måneden efter skat for en enlig eller 22.600 kr. samlet for et par uden børn. Blandt indvandrere, der har asyl som opholdsgrundlag, var der dog 81 pct. af de 30-59-årige, der levede i familier med en ækvivaleret disponibel indkomst, der var lavere end 180.900 kr. Det betyder, at de var markant overrepræsenteret blandt den femtedel med de laveste indkomster. , Indvandrere med erhverv skal have opholds- og arbejdstilladelse, Indkomstfordelingen blandt indvandrere, der har erhverv som opholdsgrund, er stort set identisk med indkomstfordelingen blandt EU/EØS-indvandrere. I denne gruppe havde 26 pct. en indkomst, der var større end 260.400 kr. om året. Indvandrere, der har erhverv som opholdsgrundlag, er ikke EU/EØS-borgere og kan derfor ikke uden videre opholde sig i Danmark. De skal derimod have opholds- og arbejdstilladelse, hvor fx beløbsordningen og positivlisten stiller krav til løn- og uddannelsesniveau for indvandrere, der ikke er EU/EØS-borgere. En lav familieækvivaleret indkomst dækker for nogle arbejdstagende indvandrere over, at de forsørger ægtefæller og børn, som er kommet med til Danmark., Integrationsydelsen påvirker flygtningenes indkomst, Mange indvandrere, der havde asyl som opholdsgrundlag, havde et indkomstniveau, der svarer til omkring 10.000 kr. pr. måned for en enlig. Det afspejler gruppens overrepræsentation blandt modtagere af offentlige ydelser. I den sammenhæng skal man være opmærksom på, at de første otte måneder af 2016, har nye indvandrere modtaget almindelig kontanthjælp. De sidste fire måneder af 2016 betød integrationsydelsen, at ydelsen næsten blev halveret for personer, der har opholdt sig i Danmark i mindre end syv ud af de otte foregående år. , Flygtninges indkomst stiger med opholdstiden, Det har især en betydning for indkomsten blandt flygtninge, hvor lang tid de har opholdt sig i Danmark. Flygtninge, der kom til Danmark i 2000 og fortsat bor i landet, havde i 2016 en højere indkomst end de flygtninge, som først kom til landet i 2015. Blandt flygtninge, der var kommet til landet i 2000, er koncentrationen af personer størst omkring 140.000 kr. i 2016. Det er 40.000 kr. højere end den tætteste koncentration af personer blandt flygtninge, der kom til Danmark i 2015. Det afspejler dels, at en større andel af gruppen, der kom til landet i 2000, var i beskæftigelse i 2016, samt at nogle offentlige ydelser stiger med antallet af år, som man har boet i Danmark. Endelig skal man være opmærksom på, at flygtninge indvandrer i forbindelse med forskellige kriser i forskellige år. Indvandringsåret afspejler derfor også flygtninge fra forskellige oprindelseslande, som fx kan have forskellige uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer., Opholdstiden påvirker ikke indkomsten for udenlandsk arbejdskraft, Blandt indvandrere der har et erhverv- eller EU/EØS opholdsgrundlag, er der ikke samme stærke sammenhæng mellem opholdstiden i Danmark og indkomstniveauet. Det skyldes nok primært, at disse indvandrere hovedsageligt opholder sig i Danmark for at arbejde, og derfor har et relativt stabilt indkomstgrundlag, så længe de opholder sig i Danmark. , Indvandrere i Danmark 2018, 27. november 2018 - Nr. 445, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2019, Alle udgivelser i serien: Indvandrere i Danmark, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Statistik­dokumentation, Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28079

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation