27. maj 2022, Ændret 31. maj 2022 kl. 07:45, Desværre var Vejle og Holbæk angivet hhv. 1.100 og 200 personer for højt i anden tabel ved offentliggørelsen. Tallene er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2022 boede der 1,35 mio. personer i hovedstadsområdet. Det svarer til 23 pct. af den samlede befolkning. Befolkningen i hovedstadsområdet er siden 2012 vokset væsentligt mere end befolkningen som helhed. I denne 10-årsperiode har væksten i hovedstadsområdets befolkning været på 11 pct., mens væksten i befolkningen som helhed var på 5 pct. Landdistrikterne har derimod oplevet et mindre fald i befolkningen i samme periode på 3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/by1, Befolkningen er generelt yngre i hovedstadsområdet og de store byer, Gennemsnitsalderen i hovedstadsområdet og de store byer uden for hovedstadsområdet (Aarhus, Odense og Aalborg) lå i 2022 klart under den gennemsnitlige alder for befolkningen som helhed. Gennemsnitsalderen i hovedstadsområdet var 38,4 år, mens den i de store byer var 37,8 år. Gennemsnittet for befolkningen som helhed lå på 41,6 år. I landdistrikterne lå den gennemsnitlige alder med 43,1 år i 2022 over landsgennemsnittet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/by4, Befolkningen i hovedstadsområdet, øvrige byområder og landdistrikter. 1. januar, , Antal, byområder, , Antal, indbyggere, , Indbyggere i pct., af hele , befolkningen, Gns., alder, , , 2012, 2022, 2012, 2022, 2012, 2022, 2012, 2022, Hele landet, •, •, 5, 580, 516, 5, 873, 420, 100,0, 100,0, 40,0, 41,6, Byområder, 1, 432, 1, 383, 4, 856, 738, 5, 171, 995, 87,0, 88,1, •, •, Hovedstadsområdet, 1, 1, 1, 1, 213, 822, 1, 345, 562, 21,8, 22,9, 38,0, 38,4, Byområder i øvrigt med:, , , , , , , , , 100.000 indbyggere og derover, 3, 3, 525, 896, 585, 998, 9,4, 10,0, 37,6, 37,8, 50.000-99.999 indbyggere, 5, 7, 296, 494, 419, 924, 5,3, 7,1, 39,9, 41,2, 20.000-49.999 indbyggere, 23, 24, 749, 708, 757, 681, 13,4, 12,9, 40,4, 42,3, 10.000-19.999 indbyggere, 32, 30, 448, 052, 418, 388, 8,0, 7,1, 41,5, 43,8, 5.000-9.999 indbyggere, 52, 57, 366, 436, 407, 116, 6,6, 6,9, 42,5, 44,7, 2.000-4.999 indbyggere, 175, 174, 537, 844, 543, 007, 9,6, 9,2, 42,2, 44,1, 1.000-1.999 indbyggere, 216, 217, 304, 949, 304, 344, 5,5, 5,2, 41,5, 43,7, 500-999 indbyggere, 314, 301, 221, 664, 209, 666, 4,0, 3,6, 41,5, 44,1, 250-499 indbyggere, 428, 407, 150, 990, 143, 929, 2,7, 2,5, 41,5, 44,6, 200-249 indbyggere, 183, 162, 40, 883, 36, 380, 0,7, 0,6, 41,2, 44,7, Landdistrikter, •, •, 714, 686, 692, 572, 12,8, 11,8, 39,7, 43,1, 1-99 indbyggere, •, •, 618, 680, 599, 865, 10,6, 10,2, 39,4, 42,9, 100-199 indbyggere, •, •, 96, 006, 92, 707, 1,7, 1,6, 41,5, 44,9, Uden fast bopæl, •, •, 9, 092, 8, 853, 0,2, 0,2, 33,3, 35,0, Anm.: Se note under første figur., 1, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/by2, Byområder med 20.000 indbyggere og derover. 1. januar, Nr., Nr. i, 2012, Bynavn, Folketal, 2012, Folketal, 2022, 1, (1), Hovedstadsområdet, 1, 1, 213, 822, 1, 345, 562, 2, (2), Aarhus, 252, 213, 285, 273, 3, (3), Odense, 168, 798, 180, 863, 4, (4), Aalborg, 104, 885, 119, 862, 5, (5), Esbjerg, 71, 579, 71, 698, 6, (6), Randers, 61, 121, 62, 802, 7, (7), Kolding, 57, 540, 61, 638, 8, (8), Horsens, 54, 450, 61, 074, 9, (9), Vejle, 51, 804, 60, 231, 10, (10), Roskilde, 47, 828, 51, 916, 11, (11), Herning, 46, 873, 50, 565, 12, (14), Silkeborg, 42, 807, 49, 747, 13, (13), Hørsholm, 45, 865, 47, 680, 14, (12), Helsingør, 46, 368, 47, 257, 15, (15), Næstved, 41, 857, 44, 331, 16, (17), Viborg, 37, 635, 41, 239, 17, (16), Fredericia, 39, 797, 40, 886, 18, (18), Køge, 35, 295, 38, 304, 19, (19), Holstebro, 34, 378, 36, 489, 20, (22), Hillerød, 30, 570, 35, 357, 21, (20), Taastrup, 32, 719, 35, 238, 22, (21), Slagelse, 32, 133, 34, 636, 23, (23), Holbæk, 27, 195, 29, 608, 24, (24), Sønderborg , 27, 304, 27, 766, 25, (25), Svendborg, 26, 897, 27, 300, 26, (26), Hjørring, 24, 867, 25, 644, 27, (28), Nørresundby, 21, 671, 23, 736, 28, (29), Ringsted, 21, 412, 23, 086, 29, (27), Frederikshavn, 23, 295, 22, 672, 30, (31), Ølstykke-Stenløse, 20, 984, 22, 658, 31, (30), Haderslev, 21, 396, 22, 011, 32, (33), Birkerød, 19, 919, 20, 877, 33, (34), Smørumnedre, 19, 147, 20, 657, 34, (35), Farum, 18, 422, 20, 312, 35, (32), Skive, 20, 562, 20, 190, Anm.: Se note under første figur., Kilde: , www.statistikbanken.dk/by1, Byopgørelsen 1. januar 2022, 27. maj 2022 - Nr. 189, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. juni 2023, Alle udgivelser i serien: Byopgørelsen, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR) og kortdata fra SDFI (Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=37835

NYT: Stigning i areal med præcisionslandbrug

27. september 2022, Landbrug med præcisionsteknologi dyrkede 76 pct. af det danske landbrugsareal i 2022 mod 73 pct. i 2021. Det er især de store landbrug, som har taget teknologien til sig, da brugerne havde et gennemsnitsareal på 179 hektar mod 87 hektar blandt alle landbrug i 2022. Stigningen i arealet med præcisionslandbrug må antages at hænge sammen med det fortsatte bortfald af mindre bedrifter i landbruget, se , www.statistikbanken.dk/bdf11, . Præcisionslandbrug indebærer brug af data fra satellitter, sensorer mv. til mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af gødning m.m., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Bedrifter med præcisionskørsel dækker nu 2/3 af landbrugsarealet, Udbredelsen af præcisionslandbrug efter areal øges for alle teknologier. Fx steg arealet hos bedrifter med RTK-GPS fra 61 pct. af det samlede areal i 2021 til 66 pct. i 2022 og brug af fotos fra satellitter eller droner steg fra 19 pct. i 2021 til 26 pct. i 2022. Fotos fra satellitter eller droner bruges i kombination med GPS-data til at danne mere præcise kort til at tildele gødning, sprøjtemidler og såsæd., Mange små bedrifter bruger ikke præcisionsteknologi, Ser man på antallet af landbrug i stedet for areal, steg andelen med præcisionsteknologi lidt, fra 36 pct. i 2021 til 37 pct. i 2022. Et flertal af alle bedrifter, 63 pct., bruger dog fortsat ikke præcisionslandbrug. Disse har ofte små arealer - 32 hektar i gennemsnit - mod 87 hektar hos alle landmænd. , Uddannelse har betydning for anvendelsen af præcisionsteknologi, 57 pct. af landmændene med driftsleder- eller jordbrugsvidenskabelig uddannelse anvendte præcisionsteknologi i 2022 mod 21 pct. af landmænd med praktisk erfaring alene. Tilsvarende brugte 58 pct. af landmænd med nylig efteruddannelse (seneste 12 mdr.) præcisionsteknologi mod 29 pct. blandt landmænd uden nylig efteruddannelse., Præcisionslandbrug mere udbredt blandt yngre landmænd, 55 pct. af landmænd under 40 år brugte præcisionsteknologi i 2022 mod 37 pct. af alle landmænd. Forspringet omfatter alle former for præcisionsteknologi, hvilket kan ses i lyset af, at de yngre landmænd typisk har længere og nyere uddannelse end de ældre. Andre faktorer spiller også ind for de yngstes anvendelse, fx ejerskab af større bedrifter i gennemsnit og en nyere maskinpark, se også analysen , Portræt af den danske landmand, ., Præcisionslandbrug for dyrt for nogle landmænd, Blandt de landmænd, der ikke bruger præcisionsteknologi, nævner 48 pct. "for store omkostninger" som en barriere. 34 pct. mener, at variationen i markerne er for lille, og 24 pct. nævner "manglende kompetence og viden". Kun 11 pct. mener, at det er svært at få teknologien til at virke, og 15 pct. nævner "andre årsager". , Kilde: Særudtræk fra Danmarks Statistik, Anvendelse af præcisionsteknologi, , Bedrifter, Areal, , 2020, 2021, 2022, 2020, 2021, 2022, , pct., Bedrifter i alt med dyrket areal, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Anvender fotos fra satelitter/droner, 4, 7, 8, 12, 19, 26, Type af fotos, , , , , , , Fra satelitter , 3, 5, 7, 10, 15, 22, Fra droner , 1, 2, 1, 3, 5, 5, Ved ikke satelitter/droner, 0, 1, 1, 0, 1, 1, Formål med brug af fotos fra satelitter/droner, , , , , , , Gradueret gødskning, 1, 2, 4, 6, 9, 17, Gradueret planteværn , 1, 1, 1, 3, 5, 6, Udsæd/såsæd, 1, 1, 2, 2, 4, 7, Overvågning af afgrødernes tilstand, 3, 4, 5, 9, 14, 17, Udarbejde dræningplaner, 1, 2, 3, 5, 7, 9, Til andre formål, 2, 3, 3, 4, 7, 8, Traktor/mejetærsker med RTK GPS, 23, 24, 26, 58, 61, 66, Software til planlægning af og dokumentation af varieret kvælstofbehov, 8, 9, 10, 21, 22, 26, Sektionsstyring til spredning af planteværn eller handelsgødning, 20, 23, 25, 48, 53, 57, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner, 2, 2, 2, 5, 4, 5, I alt med præcisionsteknologi, 32, 36, 37, 68, 73, 76, Bedrifter i alt med dyrket areal, 1, 31, 952, 31, 236, 30, 329, 2, 619, 987, 2, 633, 437, 2, 628, 539, Anm.: Præcisionsteknologien anvendes ikke nødvendigvis på alle marker hos den enkelte landmand. , 1, Endelige tal for bedrifter og arealer, kan ses i , www.statistikbanken.dk/bdf11, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Præcisionslandbrug 2022, 27. september 2022 - Nr. 327, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. oktober 2023, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=42525

NYT: Avanceret teknologi indtager de danske marker

8. oktober 2018, Næsten hver fjerde landmand bruger præcisionsteknologi i en eller anden form. Det gælder især de store landbrug, så præcisionsteknologi anvendes på 57 pct. af det samlede landbrugsareal. Præcisionslandbrug omfatter brug af data fra satellitter, sensorer mv. til en mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af gødning m.m. Denne offentliggørelse ser både på, hvilket typer teknologier landmændene anvender og hvilke landmænd, der anvender dem., Præcisionsstyring er den mest udbredte anvendelse, Mest udbredt er præcisionsstyring med RTK-GPS, som 19 pct. af landmændene anvender til mere præcis kørsel af traktor eller mejetærsker. 14 pct. anvender sektionsstyring af sprøjter, 6 pct. anvender software til planlægning af varieret kvælstofbehov og 4 pct. anvender fotos fra satellitter eller droner til overvågning og kortlægning af markens tilstand fx planternes vækst. Endelig bruger 2 pct. afgrøde-sensorer på traktorer og udstyr til måling af kvælstofbehov m.m. , Præcisionsstyring og satellit-fotos i fremgang, Andelen af landbrug, der bruger præcisionsstyring, steg fra 16 pct. i 2017 til 19 pct. i 2018. Anvendelsen af billeddata fra satelitter eller droner er sjældnere, men steg fra 3 pct. i 2017 til 4 pct. i 2018. De øvrige anvendelser er nye i undersøgelsen. , Landbrug med præcisionsteknologier er over dobbelt så store som resten, Typisk er udbredelsen af teknologierne 2-3 gange større, hvis man i stedet for antal bedrifter ser på det areal, som brugerne besidder. Det skyldes, at det især er de store landbrug, som har taget præcisionslandbrug til sig - landbrug, som anvender præcisionsteknologi, har et gennemsnitligt areal på 197 hektar mod 81 hektar blandt alle bedrifter med afgrøder., Omkostninger er den hyppigste årsag til ikke at bruge præcisionsteknologi, Halvdelen af landmændene, som ikke bruger præcisionsteknologi, nævner at omkostningerne i forhold til forventet gevinst er for store. Omkostningerne er dermed den hyppigste årsag til at fravælge de nye teknologier. Herefter kommer problemer med at få teknologien til at virke i praksis (34 pct.), for lille variation i markerne, fx jordbundsforhold (23 pct.) samt manglende kompetence og viden (15 pct.). 10 pct. nævner andre årsager, fx gammel maskinpark., Store landbrug ser oftere omkostninger ved teknologien som en barriere, Landbrug med mindst 50 hektar jord angiver hyppigere 'for store omkostninger' som årsag til ikke at bruge præcisionsteknologi end de mindre landbrug. Landbrug med under 50 hektar er i mange tilfælde deltidslandbrug og kan tænkes i mindre grad at forholde sig aktivt til teknologiens gevinster og omkostninger, sammenlignet med de større landbrug. I en del tilfælde har landmændene svaret 'ved ikke' til barriererne, hvilket kan skyldes, at man ikke har taget stilling eller planlagt beslutning endnu. , Landmænd med efteruddannelse er i teten, 36 pct. af landmænd med nylig efteruddannelse bruger præcisionsteknologi, mens det blot gælder for 17 pct. af landmænd uden nylig efteruddannelse. , Maskinstationer er genvej til præcisionsteknologi for mindre landbrug, Hos 53 pct. af de bedrifter, hvor der anvendes præcisionsteknologi, er det maskinstationer, som ejer udstyret. 45 pct. af bedrifterne ejer selv udstyret og 8 pct. ejer det i maskinfællesskab med andre landmænd. 17 pct. peger på andre ejerskaber. , Det er hyppigst de større landmænd, som selv ejer det anvendte udstyr. Det gælder 75 pct. af bedrifter med mindst 200 hektar mod kun 10 pct. af landbrug med under 50 hektar. Omvendt for små landbrug, er maskinstationer afgørende for udbredelsen af præcisionslandbrug. Fx ejer maskinstationer det anvendte udstyr hos 72 pct. af bedrifter under 50 hektar mod 32 pct. af bedrifter med mindst 200 hektar. , Få anvender billeddata fra rummet, 4 pct. af alle bedrifter anvender landskabsfoto og data fra satellitter eller droner til at overvåge eller analysere markernes tilstand. 57 pct. af disse bruger billederne til at overvåge afgrødernes tilstand, 36 pct. som grundlag for gradueret (dvs. mere detaljeret styring af tildelingen) gødskning og 30 pct. til dræningsplanlægning. Mindre udbredt er gradueret planteværn (13 pct.) og gradueret udsæd (8 pct.). 40 pct. angiver andre formål. , Anvendelse af præcisionsteknologi. 2018, , Bedrifter, , antal, pct., Bedrifter i alt med dyrket areal, 32, 833, 100, Anvender fotos fra satelitter/droner, 1, 465, 4, Type af fotos, , , Fra satelitter , 1, 177, 4, Fra droner , 251, 1, Ved ikke satelitter/droner, 186, 1, Formål med brug af fotos fra satelitter/droner, , , Gradueret gødskning, 521, 2, Gradueret planteværn , 193, 1, Udsæd/såsæd, 121, 0, Overvågning af afgrødernes tilstand, 835, 3, Udarbejde dræningplaner, 445, 1, Til andre formål, 585, 2, Traktor/mejetærsker med RTK GPS, 6, 388, 19, Software til planlægning af og dokumentation af varieret kvælstofbehov, 1, 902, 6, Sektionsstyring til spredning af planteværn eller handelsgødning, 4, 589, 14, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner, 642, 2, I alt med præcisionsteknologi, 7, 698, 23, Uden præcisionsteknologi, 25, 136, 77, Præcisionslandbrug 2018, 8. oktober 2018 - Nr. 380, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. oktober 2019, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30775

NYT: Unge og ældre bor til leje

25. maj 2018, Over halvdelen af befolkningen (57 pct.) bor i en ejerbolig, mens 42 pct. bor til leje. Hovedparten af alle børn bor i ejerbolig, og andelen stiger med børnenes alder indtil det 13. år. Når de unge flytter hjemmefra bor de oftest til leje. Blandt de 23-årige er det kun hver femte, der bor i en ejerbolig. Herefter stiger andelen støt, og ved 34-årsalderen er andelene, der bor til leje og i ejerbolig præcis lige store. Ejerbolig er den mest almindelige boligform helt frem til 82-års alderen, hvor kurverne igen krydser hinanden., Store regionale forskelle, Der er store regionale forskelle på, hvorvidt man bor til leje eller ej. I Region Hovedstaden bor 55 procent af befolkningen til leje, mens andelen i resten af landet er 37 procent. , Enlige bor oftest til leje, Tre ud af fire personer der bor med sin ægtefælle bor i en ejerbolig. Det modsatte gælder for enlige kvinder, hvor kun 24 pct. bor i en ejerbolig. Enlige mænd bor i lidt større grad (34 pct.) end enlige kvinder i en ejerbolig. Øvrige par, der består af samlevende, samboende og par i registreret partnerskab, har en lige stor andel i ejer som i lejebolig., Boligopgørelsen 1. januar 2018, 25. maj 2018 - Nr. 204, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Boligopgørelsen, Kontakt, Annika Klintefelt, , , tlf. 23 31 14 33, Kilder og metode, Opgørelsen over boligbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Statistikken vedrørende opvarmning viser registreret opvarmningskilde i BBR for beboede boliger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Boligopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26779

BOL102: Boliger

område, beboertype, anvendelse, opførelsesår, opvarmning, toiletforhold, badeforhold og køkkenforhold
2010-2025 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/BOL102

Statistikbanktabel

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation