Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 771 - 780 af 1297

    NYT: Underskud på varehandlen med Østeuropa

    Danmarks udenrigsøkonomi 2014

    Danmarks udenrigsøkonomi 2014, Efter jerntæppets fald i 1989 var der i 1990'erne overskud på samhandlen med de østeuropæiske økonomier. Danmarks handel med Østeuropa er siden 1990 steget betydeligt. Importen fra Østeuropa er vokset mere end eksporten, og derfor har vi i dag underskud på handelsbalancen over for Østeuropa. , Danmarks udenrigsøkonomi 2014, ,, der udkommer i dag, beskriver samhandlen med Østeuropa siden 1990 i et særskilt temakapitel., Overskud i handlen med fødevarer, underskud i industrivarer, Danmark har overskud over for Østeuropa i handlen med fødevarer. Handlen med råvarer er i 2014 tæt på balance, og underskuddet på den samlede varebalance over for Østeuropa vedrører primært industrivarer. , Det aktuelle underskud over for Østeuropa afspejler, at vi har skiftet nogle dyrere importlande ud med østeuropæiske lande, mens det går langsommere med at udnytte Østeuropa som eksportmarked. , I begyndelsen af 1990'erne var der handelsoverskud på industrivarer og balance i handlen med fødevarer. Samtidig fyldte fødevarerne mere i vores import fra Østeuropa end i vores eksport til Østeuropa, hvorimod industrivarerne fyldte mest i vores eksport til Østeuropa. Dengang var vi bedre til at lave maskiner end de østeuropæiske økonomier, og de østeuropæiske forbrugere var endnu ikke begyndt at efterspørge de forædlede danske landbrugsprodukter. , I 2014 har de østeuropæiske forbrugere fået smag for danske fødevarer, så de fylder mere i vores eksport, og der er også blevet overskud på fødevarehandlen. Samtidig fylder maskiner og transportmidler mere i vores import fra Østeuropa, hvorfra vi fx importerer biler, hvis fremstilling er outsourcet fra Tyskland. Dermed er vores komparative fordel over for Østeuropa skiftet fra industrivarer til fødevarer. , Østeuropa efterspørger andre varer end de gamle handelspartnere, Dansk økonomi står generelt også stærkt i fødevarer og svagt i industrivarer over for vores gamle handelspartnere i OECD, men varesammensætningen afviger fra. handlen med Østeuropa. Fx står vi stærkt i undergruppen af kemiske varer både over for Østeuropa og de gamle handelspartnere, men i forhold til Østeuropa afspejler det, at vi eksporterer mange kemikalier. I forhold til de gamle handelspartnere afspejler styrkepositionen i kemiske varer vores store eksport af farmaceutiske produkter. Over for de gamle handelspartnere står vi også stærkt i diverse gruppen, og det vedrører bl.a. beklædning og møbler. I disse to varegrupper står vi svagt over for Østeuropa, hvis forbrugere foreløbig har haft andre præferencer. , Eksporten til Østeuropa har ikke nået sit potentiale, Importen fra Østeuropa synes tættere på at nå et normalt niveau end eksporten. Outsourcing af vesteuropæisk produktion til Østeuropa har bidraget til at øge vores import fra Østeuropa. Men eksporten til Østeuropa er for lille, når man bruger vores samhandel med de gamle EU-lande som målestok. Den resterende normalisering af eksporten til Østeuropa kan tage tid, da de danske produkter nok er bedre afpasset til de gamle EU-lande. Formentlig vil dansk eksport nærme sig det beregnede potentiale, i takt med at det østeuropæiske velstandsniveau nærmer sig de gamle EU-landes niveau. , Nyt fra Danmarks Statistik, 30. november 2015 - Nr. 573, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20538

    Nyt

    NYT: Salg af varer, der ikke krydser grænsen, er øget i 2019

    Fremstillingsvirksomhedernes internationale produktion 2019

    Fremstillingsvirksomhedernes internationale produktion 2019, Danske fremstillingsvirksomheder solgte i 2019 varer og tjenester til udlandet for en samlet værdi på 601 mia. kr., hvilket er 12 pct. mere end året før. For vareeksporten er der stigninger i både den del, der krydser grænsen, samt den del, der ikke krydser grænsen. Eksporten af varer, som krydser grænsen er steget 10 pct., mens eksporten af varer, som ikke krydser grænsen, er steget 14 pct. Den andel af eksporten, som ikke krydser grænsen har siden 2016 ligget på omkring en fjerdel af den samlede danske eksport., Kilde: , www.statistikbanken.dk/glob2, ., Fremstillingsvirksomhedernes salg af varer i udlandet vokser fortsat, I perioden fra 2009 til 2019 er fremstillingsvirksomhedernes salg af varer forarbejdet i udlandet vokset fra 13 mia. kr. til 50 mia. kr., mens salg af merchantingvarer er vokset fra 46 mia. kr. i 2009 til 106 mia. kr. i 2019. I 2019 var der en mindre nedgang i salg af varer efter forarbejdning, mens en stigning i salg af merchantingvarer trak det samlede salg af varer i udlandet op., Kilde: , www.statistikbanken.dk/glob1, ., USA aftager en stor del af de danske varer produceret og solgt i udlandet, Størstedelen af varerne, der er forarbejdet og solgt i udlandet, sælges til europæiske og amerikanske virksomheder. I 2019 aftog EU-landene og USA tilsammen 79 pct. af danske virksomheders varesalg uden for Danmark. Særligt til USA er salget af danske varer, som ikke er produceret i Danmark, steget markant de seneste ti år. I 2019 udgjorde det 47 pct. af det samlede varesalg til USA. I 2019 steg salget til USA af denne gruppe varer 2 pct., mens salget til EU er steget 15 pct., Nyt fra Danmarks Statistik, 24. september 2020 - Nr. 360, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Søren Burman, , , tlf. 30 51 45 62, Kilder og metode, Fremstillingsvirksomhedernes internationale produktion er en opgørelse over hvordan fremstillingsvirksomhederne organiserer deres produktionsprocesser globalt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Betalingsbalancen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/31412

    Nyt

    NYT: 2020 blev rekordår for salg af dansk musik

    Musik 2020

    Musik 2020, Forbrugernes køb af indspillet musik er steget hvert år siden 2012 og udgjorde i 2020 i alt 632 mio. kr. Udviklingen fra 2019 til 2020 adskiller sig markant fra resten af perioden ved, at stigningen er trukket af en vækst i salget af dansk musik, der steg fra 205 mio. kr. til 271 mio. kr., svarende til 32 pct. Det er den største stigning siden 2012. Salget af udenlandsk musik faldt til gengæld fra 396 mio. kr. til 361 mio. kr. Det er første gang i perioden, at salget af udenlandsk musik falder. Hvorvidt der er tale om et generelt skift i befolkningens musikpræferencer, eller det er en effekt af COVID-19 med de dermed forbundne restriktioner på kulturområdet eller andre forhold, der er årsagen, er det for tidligt at vurdere. Dansk og udenlandsk musik er defineret ud fra, hvor kunstneren er bosiddende. Som hovedregel er musikken kategoriseret som dansk, når indspilningen er foretaget af kunstnere bosiddende i Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/musik1, 90 pct. af salget er streaming, Streamingtjenesternes andel af det samlede musiksalg er steget hvert år, siden de åbnede i Danmark i 2012. I årene mellem 2012 og 2016 udgjorde andelen af udenlandsk musik en større andel af streamingtjenesternes salg end dansk musik, men fra 2016 og frem er andelene stort set ens. I 2020 stammer 91 pct. af det udenlandske og 90 pct. af det danske musiksalg fra streaming., Kilde: , www.statistikbanken.dk/musik1, Musikrettigheder for offentlig afspilning faldt i 2020, Når radio- og tv-kanaler, koncertarrangører, butikker, frisører, restauranter mv. afspiller musik, får de, der ejer rettighederne til værket, betaling for afspilningen. I perioder af 2020 var store dele af samfundet lukket ned, og brugen af musik i det offentlige rum blev derfor reduceret. Rettighedsbetalinger fra virksomheder inden for , kultur og fritid, faldt med 43 mio. kr., hvilket primært kan henføres til lavere koncertaktivitet. , Hoteller og restaurationer, faldt med 25 mio. kr., og betalingen for brug af musik inden for , handel og transport, mv. faldt med 8 mio. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/musik2, Nyt fra Danmarks Statistik, 20. august 2021 - Nr. 295, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Claus Werner Andersen, , , tlf. 91 37 64 04, Kilder og metode, Musikstatistikken er baseret på data fra pladeselskabernes brancheorganisation (IFPI) og organisationerne KODA og Gramex, der forvalter rettighedsbetalingerne.Der er suppleret med oplysninger fra NCB¿s officielle regnskaber. Kulturvaneundersøgelsen er en kvartalsvis statistik som baserer sig på ca. 3.000 gennemførte interviews blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og over. Læs mere om , kulturvaneundersøgelsen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Handel med musikrettigheder- og værker, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/32378

    Nyt

    NYT: Københavnerne har mindst plads til hus og have

    Arealanvendelse 2016

    Arealanvendelse 2016, Der er stor forskel på hvor meget plads vi bor på i forskellige landsdele. I Byen København optager hver indbygger i gennemsnit kun 54 m, 2, overfladeareal til boligformål, mens bornholmerne kan brede sig på mest plads med 808 m, 2, areal til boligformål pr. indbygger. Det viser de første beregninger af arealanvendelsen baseret på kobling af registeroplysninger og matrikelkort. Vi bruger i alt 2.403 km, 2, (5,6 pct.) af Danmarks areal til boligformål. Det vil sige de bygninger, vi bor i og de tilknyttede arealer (private haver, gårdanlæg, parkeringspladser m.m.). Vi bruger yderligere 790 km, 2, (1,8 pct.) til sommerhusområder og andre rekreative faciliteter., Det meste areal anvendes til landbrug og skovbrug, Den største del af det danske areal (35.258 km, 2, ) anvendes af de primære erhverv, som er direkte afhængige af jorden. Alle de øvrige erhverv anvender tilsammen 1.301 km, 2, , svarende til 3 pct. Det er branchegruppen , offentlig administration, undervisning og sundhed, som anvender mest areal (350 km, 2, ) blandt de øvrige erhverv. Det svarer til 61 m, 2, pr. dansker anvendt til rådhuse, folkeskoler, institutioner, hospitaler mv., For hver beskæftiget i , offentlig administration, undervisning og sundhed, anvendes der 395 m, 2, . Set i forhold til beskæftigelsen er , forsyning, den mest arealkrævende af branchegrupperne blandt de øvrige erhverv - for hver beskæftiget i forsyningen anvendes 3.654 m, 2, . , Forsyning, omfatter bl.a. affaldsbehandling, kraftværker, renseanlæg mv. Også branchen , kultur, fritid og anden service, anvender mere areal, end hvad der svarer til dens andel af beskæftigelsen. Denne gruppe omfatter bl.a. golfbaner, idrætsanlæg, forlystelsesparker, biografer og lign., Anvendelsen af Danmarks areal efter branche og øvrige anvendelseskategorier. 2016,  , Km, 2, Pct., M, 2, pr., indbygger, M, 2, pr. , beskæftiget, Areal i alt, 42, 926, 100,0, 7, 521, -, Primære erhverv, 35, 258, 82,2, 6, 177, 491, 523, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 35, 234, 82,1, 6, 173, 521, 685, Råstofindvinding, 24, 0,1, 4, 5, 794, Øvrige erhverv, 1, 301, 3,0, 228, 464, Industri, 153, 0,4, 27, 529, Forsyning, 81, 0,2, 14, 3, 654, Bygge og anlæg, 63, 0,2, 11, 352, Handel og transport mv., 321, 0,7, 56, 434, Information og kommunikation, finans og,  ,  ,  ,  , forsikring, ejendomshandel, 98, 0,2, 17, 428, Erhvervsservice, 88, 0,2, 15, 287, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 350, 0,8, 61, 395, Kultur, fritid og anden service, 148, 0,3, 26, 958, Andre anvendelser, 6, 366, 14,8, 1, 116, -, Husholdninger (boligformål), 2, 403, 5,6, 421, -, Rekreative faciliteter (inkl. sommerhuse), 790, 1,8, 138, -, Infrastruktur, 1, 467, 3,4, 257, -, Uden kendt el. specifik anvendelse, 1, 706, 4,0, 299, -, Arealregnskab er en del af det grønne nationalregnskab, Denne udgivelse om arealanvendelsen er en del af udbygningen af , Grønt nationalregnskab for Danmark, (, dst.dk/groentnr, ). Opgørelsen er lavet på basis af matrikelkortet og en række administrative kilder og registre om boliger, bygninger, arbejdssteder, ejendomme og kommuneplaner (læs mere i , statistikdokumentationen, ). Opgørelsen supplerer udgivelsen , Arealdække 2016, fra 6. februar i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:42, . , Nyt fra Danmarks Statistik, 16. maj 2017 - Nr. 207, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Statistik­dokumentation, Arealregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/28512

    Nyt

    NYT: 43 pct. læser kandidatstudier på engelsk

    Engelsksprogede uddannelser 2018

    Engelsksprogede uddannelser 2018, Af de 64.700 igangværende kandidatstuderende i 2017 er 27.700 indskrevet på en uddannelse, hvor undervisningen foregår på engelsk. Dette svarer til 43 pct. På de korte videregående uddannelser er det 16 pct. af de studerende, der læser uddannelsen med engelsk som undervisningssprog, hvor det på bacheloruddannelserne og de mellemlange videregående uddannelser er hhv. 8 og 7 pct. af de studerende., Flest danske statsborgere, Ser man på kandidatstuderende på landets otte universiteter, er der pr. 1. oktober 2017 62.900 studerende, hvoraf 27.700 er indskrevet på en kandidatuddannelse, hvor undervisningen foregår på engelsk. Af de 27.700 studerende havde 15.800 dansk statsborgerskab, hvilket svarer til 57 pct. Derudover er 18 pct. EU-statsborgere, der er kommet til Danmark for at studere og 5 pct. er EU-statsborgere med andet opholdsgrundlag. , Udover danske statsborgere er 1.200 studerende med tysk statsborgerskab den største gruppe blandt studerende med engelsk som undervisningssprog. Derefter følger Italien, Norge, Spanien og Grækenland med omkring 400-600 studerende. Studerende med statsborgerskab fra disse fem lande udgør 12 pct. af alle studerende med engelsk som undervisningssprog., Det bør noteres, at for 9 pct. af de studerende på engelske uddannelser har det ikke været muligt at finde oplysninger om statsborgerskab og opholdsgrundlag. Dette skyldes, at de ikke havde et gyldigt personnummer på opgørelsestidspunktet., Store forskelle mellem universiteterne , På Danmarks Tekniske Universitet foregår samtlige kandidatuddannelser på engelsk. De to øvrige specialiserede universiteter i Danmark har også en overvægt af kandidatstuderende, der læser på engelsk med hhv. 71 pct. på IT-Universitetet og 68 pct. på Copenhagen Business School. Roskilde Universitet har færrest kandidatstuderende der studerer på engelsk med kun 15 pct., Mange tekniske og naturvidenskabelige studerende på engelsk, Der er størst andel af studerende på uddannelser med engelsk som undervisningssprog inden for de tekniske og naturvidenskabelige hovedområder. Ud af 8.800 tekniske kandidatstuderende er undervisningssproget engelsk for 7.900 af dem, hvilket svarer til 90 pct. Dette skyldes blandt andet, at alle kandidatuddannelser på Danmarks Tekniske Universitet udbydes på engelsk. På de naturvidenskabelige kandidatuddannelser er 4.500 af de 6.200 studerende på en uddannelse med engelsk som undervisningssprog, svarende til 73 pct. På det samfundsvidenskabelige område, som er det største med 24.700 studerende, er der 44 pct. af de studerende med engelsk som undervisningssprog. Ser man på kandidatstuderende inden for sundhedsvidenskab, er det 8 pct. af de 7.100 studerende. , Nyt fra Danmarks Statistik, 16. marts 2018 - Nr. 107, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30250

    Nyt

    NYT: Mere areal med bebyggelse og infrastruktur

    Arealdække 2021

    Arealdække 2021, Bebyggede områder, veje, jernbaner og andre trafikale anlæg fylder stadig mere. I 2021 optog disse arealdækketyper i alt 5.647 km² - svarende til 13,1 pct. af Danmarks samlede areal på 43.090 km². Det er 272 km² mere end i 2011, hvilket svarer til en stigning på 4,8 pct. Bebyggede områder fylder 3.257 km², mens infrastruktur dækker de øvrige 2.390 km². Væksten i bebyggelse og trafikale anlæg varierer i Danmark fra kommune til kommune. Fredericia, Horsens og Kerteminde er topscorerne med en vækst i bebyggelse og infrastruktur på hhv. 13,5, 13,3 og 10,0 pct. Også visse omegnskommuner i Hovedstadsområdet som f.eks. Ishøj og Solrød har oplevet en relativ kraftig vækst med ca. 8,0 pct. Omvendt er det også i Hovedstadsområdet, at man finder den mindste vækst i bebyggelse og infrastruktur, da mange kommuner her allerede er mere eller mindre fuldt udbyggede. Det er kommuner som Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm og Vallensbæk gode eksempler på, da de alle har oplevet en arealmæssig vækst af sådanne områder i de seneste ti år på mindre end 1,0 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/arealdk, Også mere areal med tørre og våde naturtyper, I løbet af de sidste ti år er der også blevet mere af naturtyper som heder, klitter, moser og enge. De dækker nu samlet 9,2 pct. af Danmarks areal, hvilket svarer til 3.977 km². Det er 242 km² mere end i 2011. Det er først og fremmest moser og enge (i statistikken omtalt som våde naturtyper), som der er blevet mere af. I 2021 optager de 2.427 km² af Danmark, hvilket svarer til en fremgang på 8,3 pct. i forhold til for ti år siden, medens tørre naturtyper som klit og hede i samme periode har haft en mindre fremgang på 3,8 pct. Statistikken opgør dog ikke, hvorvidt naturen er beskyttet eller hvilken tilstand den er i. Skovenes udbredelse er næsten den samme som i 2011, da de har haft en fremgang på knap 0,8 pct. En mindre fremgang i areal er også sket for søer og vandløb på 5,9 pct. , Mindre landbrugsarealer, Samlet set er der blevet 2,7 pct. mindre landbrugsjord siden 2011, således at denne arealtype i 2021 nu dækker 25.442 km² - svarende til 59 pct. af det samlede danske areal. Tilbagegangen skyldes primært et fald i arealet for korn, rodfrugter og andre midlertidige afgrøder på 5,5 pct. Det opvejes til dels af en fremgang på 15,0 pct. for frugttræer, bærbuske, juletræer og andre permanente afgrøder samt en fremgang på 44,0 pct. for permanent græs og andre ekstensive afgrøder. Disse to typer landbrugsarealer fylder dog ikke meget i det samlede billede. Arealer med korn, rodfrugter og andre midlertidige afgrøder dækker således fortsat langt hovedparten af den danske landbrugsjord, idet de udgør 23.072 km². Det svarer til 90,7 pct. af al landbrugsjord., Kilde: , www.statistikbanken.dk/arealdk, Nyt fra Danmarks Statistik, 14. december 2022 - Nr. 423, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. januar 2026, Kontakt, Michael B. Rasmussen, , , tlf. 51 46 23 15, Kilder og metode, DCE har udgivet en teknisk rapport, der dokumenterer metoden bag skabelsen af ét konsolideret kort for arealdække i Danmark., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arealregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49422

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation