Forside

Søgeresultat

Viser resultat 91 - 100 af 321

NYT: Netto- og ØMU-gælden falder

Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2015

23. marts 2016, Den offentlige nettogæld faldt med 4,9 mia. kr. i fjerde kvartal 2015, så den ved udgangen af december var på 108,3 mia. kr., hvilket svarer til 5,5 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) faldt med 27,6 mia. kr. til 797,7 mia. kr. i fjerde kvartal, så den udgjorde 40,2 pct. af BNP. ØMU-gælden, der benyttes i EU-sammenhæng, er en opgørelse af de væsentligste gældsposter i nominel værdi. Nettogælden omfatter såvel alle offentlige finansielle passiver som aktiver opgjort til markedsværdi, hvilket vil sige inklusive kursudsving., Både passiverne og aktiverne faldt, Faldet i nettogælden i fjerde kvartal skyldes hovedsageligt et fald i markedsværdien af statsobligationerne samt en stigning i markedsværdien af statens aktiver m.m., hvilket giver omvurderinger på i alt 8,8 mia. kr.. Sammenholdt med et underskud på den offentlige saldo på 3,9 mia. kr. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:143, ) resulterer dette i det nævnte fald i nettogælden på 4,9 mia. kr., Det offentliges passivbeholdning i markedsværdi faldt med 14,2 mia. kr. og udgjorde 1.073,0 mia. kr. ved udgangen af fjerde kvartal. Faldet i passivbeholdningen skyldes hovedsageligt et fald i mængden og værdien af statsobligationer på 58,1 mia. kr. Faldet blev mestendels modvirket af en forøgelse af mængden af langfristede lån, handelskreditter og andre udeståender på 43,8 mia. kr., Aktivbeholdningen faldt med 9,2 mia. kr. i fjerde kvartal og udgjorde dermed 964,7 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Dette skyldes hovedsageligt fald i indskud i pengeinstitutter på 32,1 mia. kr. Faldet modvirkes delvist af en forøgelse af mængden af obligationer, ejerandele samt kommunale skattetilgodehavender på 21,8 mia. kr., ØMU-gælden faldt, Den offentlige ØMU-gæld, som Danmarks Statistik opgør og indberetter til EU-Kommissionen, faldt med 1,4 procentpoint til , 40,2 , pct. af BNP i fjerde kvartal. Dette fald, der beløbsmæssigt udgør 27,6 , mia. kr., , skyldes et fald, i den statslige gæld. ØMU-gælden udgjorde 797,7, mia. kr. ved udgangen af fjerde kvartal 2015. I forhold til fjerde kvartal 2014 er ØMU-gælden i pct. af BNP faldet med 4,6 procentpoint., Hvad er ØMU-gæld og nettogæld?, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik og euroen. ØMU-gælden bruges i forbindelse med EU's konvergenskriterier, der indebærer, at gælden som udgangspunkt maksimalt må udgøre 60 pct. af BNP. ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter, opgjort til nominel værdi, for offentlig forvaltning og service. Der modregnes således ikke for fx statens indestående i Nationalbanken. Den er derfor ikke direkte sammenlignelig med den offentlige nettogæld, der inddrager alle offentlige finansielle aktiver og passiver til markedsværdi. De korrektioner, der udgør overgangen fra opgørelsen af ØMU-gælden til opgørelsen af nettogælden, fremgår af nedenstående tabel., Overgangstabel fra ØMU-gæld i nominel værdi til nettogæld i markedsværdi*, , 2013, 2014, 2015, , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , mia. kr., ØMU-gæld, nominel værdi konsolideret, 881,5, 849,9, 853,7, 859,4, 893,1, 869,6, 862,3, 837,8, 825,4, 797,7, Handelskreditter mv., 1, 110,1, 151,1, 114,1, 120,5, 115,8, 155,1, 154,1, 116,1, 116,6, 153,9, Korrektion for markedsværdi, 123,4, 92,9, 104,0, 114,5, 137,4, 141,5, 185,5, 133,2, 145,2, 121,4, Samlede passiver, markedsværdi , 1, 115,0, 1, 093,9, 1, 071,8, 1, 094,4, 1, 146,3, 1, 166,2, 1, 201,9, 1, 087,1, 1, 087,2, 1, 073,0, Aktiver, markedsværdi, 1, 030,2, 1, 017,7, 985,4, 1, 014,9, 1, 061,6, 1, 071,9, 1, 063,3, 997,6, 973,9, 964,7, Nettogæld (passiver- aktiver),, , , , , , , , , , , markedsværdi, 84,8, 76,3, 86,4, 79,5, 84,7, 94,3, 138,6, 89,6, 113,3, 108,3, , pct. af BNP, ØMU-gæld, 46,3, 44,7, 43,9, 44,2, 46,0, 44,8, 43,5, 42,2, 41,6, 40,2, Nettogæld, 4,5, 4,0, 4,4, 4,1, 4,4, 4,9, 7,0, 4,5, 5,7, 5,5, * Foreløbige tal. Det anvendte BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken. BNP for 2015 er fra Økonomisk Redegørelse - december 2015, 1, Posten indeholder handelskreditter og andre forfaldne ikke-betalte mellemværender., Sammenlægning med Finansielle kvartalsregnskaber, Fra udgivelsen af første kvartal 2016 sammenlægges , Nyt fra Danmarks Statistik, for Kvartalsvise offentlige finanser med , Nyt fra Danmarks Statistik, for Finansielle kvartalsregnskaber. Den første nye , Nyt fra Danmarks Statistik, offentliggøres 24. juni 2016, og vil dermed indeholde tal for både den offentlige saldo (nettofordringserhvervelsen), den finansielle nettogæld og ØMU-gælden., Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2015, 23. marts 2016 - Nr. 144, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Kilder og metode, Til opstilling af finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service anvendes en lang række kilder. Hovedkilderne er regnskaber fra statslige enheder, regnskaber fra kommunerne, regionerne og regnskaber fra sociale kasser og fonde samt kvartalsvise udtræk fra de anvendte bogføringssystemer. Beholdninger og forskydninger er i regnskaberne ofte opgjort til nominel værdi. Derfor indhentes yderligere oplysninger til brug for omregning til markedsværdi. Finansielle kvartalsregnskaber er opgjort efter principperne for nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20683

Nyt

NYT: Flere skønlitterære bogudgivelser

Bogproduktion 2014

24. juni 2015, Der bliver udgivet flere skønlitterære kommercielle bøger. I 2014 blev der udgivet 5.800 skønlitterære kommercielle bøger, hvilket er 12 pct. flere end året før. Set over en lidt længere tidsperiode er tendensen, at stadig flere bøger udgives som e-bøger og færre som trykte bøger. 39 pct. af de skønlitterære kommercielle bøger udkom som e-bøger, hvilket er samme andel som året før. I 2012 udgjorde e-bøgerne 32 pct. af alle kommercielle skønlitterære udgivelser. Tallene er foreløbige og undervurderer antallet af udgivelser i 2014, idet en række indberetninger kommer forsinket ind., Flest kommercielle udgivelser, Kommercielle bøger er udgivelser fra forlag, der er karakteriseret som kommercielle og med henblik på salg i detailhandlen. Ikke-kommercielle bøger kommer fra forlag, der ikke er kategoriseret som kommercielle forlag. Det kan eksempelvis være organisationer, hvor bogudgivelser understøtter organisationens virke, fx interesseorganisationer. Kommercielle udgivelser udgør ca. 55 pct. af alle udgivelser., Fire ud af fem kommercielle skønlitterære bøger er førsteudgaver, Af de 5.800 kommercielle skønlitterære bøger var der 4.700 førsteudgaver, dvs. bøger der ikke tidligere har været udgivet i samme form. Førsteudgaverne udgør med 81 pct. hovedparten af de udgivne skønlitterære bøger. De 2.000 af førsteudgaverne blev udgivet som e-bøger, mens de 2.700 var som trykte bøger, svarende til at 42 pct. er e-bøger og 58 pct. er trykte bøger., De fleste udgivelser er romaner og noveller, Hver gang der bliver udgivet ti kommercielle skønlitterære bøger, så er ni af dem inden for emnerne romaner, noveller og litteraturudvalg. Resten af udgivelserne er digte, humor eller skuespil. Seneste kulturvaneundersøgelse fra 2012 viser, at 22 pct. af danskerne læser eller hører skønlitteratur dagligt., Faglitterære kommercielle udgivelser på samme niveau som året før, Udgivelser af faglitterære kommercielle bøger ligger med 5.500 bøger i 2014 på niveau med året før. Hvor andelen af trykte bøger og e-bøger er uændret for de skønlitterære bøger, er tendensen for faglitterære kommercielle bøger, at andelen af e-bøger vokser. Med 1.500 udgivne e-bøger svarer det til, at 26 pct. af bøgerne udkom som e-bøger. , Kommercielle udgivelser fordelt efter medie, , 2010*, 2011*, 2012*, 2013*, 2014*, , antal bøger, Bøger i alt, , , , , , Alle medier, 7, 954, 9, 178, 10, 277, 10, 784, 11, 340, Trykte bøger, 7, 211, 7, 624, 7, 780, 7, 428, 7, 646, E-bøger i alt, 743, 1, 554, 2, 497, 3, 356, 3, 694, Skønlitteratur, , , , , , Alle medier, 3, 403, 4, 021, 4, 822, 5, 179, 5, 801, Trykte bøger, 3, 019, 3, 092, 3, 277, 3, 180, 3, 567, E-bøger i alt, 384, 929, 1, 545, 1, 999, 2, 234, Faglitteratur, , , , , , Alle medier, 4, 551, 5, 157, 5, 455, 5, 605, 5, 539, Trykte bøger, 4, 192, 4, 532, 4, 503, 4, 248, 4, 079, E-bøger i alt, 359, 625, 952, 1, 357, 1, 460, Anm.: Tallene er foreløbige, da registreringer af udgivelser kan være længe undervejs., Bogproduktion 2014, 24. juni 2015 - Nr. 318, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Bogproduktion, Kontakt, Maria Pedersen, , , tlf. , Kilder og metode, Trykt bog: publikation med tekst trykt på papir., E-bog: publikation med tekst tilgængeligt via internet eller cd-rom., Multimedie: publicering sammensat af flere typer, fx tekst og billeder. Tilgængelig via internet eller cd-rom., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bogproduktion, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20669

Nyt

NYT: Fald i omkostninger ved jern- og stålkonstruktioner

Omkostningsindeks for anlæg 4. kvt. 2015

5. februar 2016, Fra tredje til fjerde kvartal faldt omkostningerne ved jern- og stålkonstruktioner med 3,4 pct. I samme periode faldt omkostningerne ved asfaltarbejde med 0,9 pct., og betonkonstruktioner faldt med 0,1 pct., mens de steg med 0,8 pct. for jordarbejde. Indekset for vejarbejde, som er sammensat af asfaltarbejde, jordarbejde og betonkonstruktioner, faldt med 0,1 pct., Årligt fald i omkostningerne ved jern- og stålkonstruktioner, I forhold til fjerde kvartal 2014 faldt omkostningerne ved jern- og stålkonstruktioner 4,6 pct., mens de faldt med 2,4 pct. for asfaltarbejde. I samme periode steg omkostningerne ved jordarbejde med 2,8 pct., og betonkonstruktioner steg med 0,9 pct. Det sammensatte indeks for vejarbejde steg med 0,2 pct., Indeksenes anvendelse, Indeksene viser udviklingen i omkostningerne ved forskellige typer af anlægsarbejde. De bliver ofte benyttet til regulering af kontrakter og til belysning af konjunkturudviklingen, idet de er påvirket af udviklingen i råvarepriserne., Omkostningsindeks for anlæg, , , Jord-, arbejde, , Asfalt-, arbejde, Beton-, konstruk-, tioner, Jern-, og stål-, konstruk-tioner, Delindeks , for materiel og , maskiner, Vej-, arbejde, , , 1. kvt. 1995 = 100, 2009, 1. kvt., 161,01, 157,51, 158,46, 159,54, 121,14, 159,19, , 2. kvt., 162,70, 165,27, 156,97, 154,44, 121,14, 162,64, , 3. kvt., 162,16, 169,80, 156,92, 154,14, 121,14, 164,24, , 4. kvt., 162,80, 171,14, 156,54, 152,13, 122,51, 164,94, 2010, 1. kvt., 164,36, 173,48, 157,01, 153,21, 122,51, 166,58, , 2. kvt., 165,51, 176,34, 164,55, 170,50, 122,51, 169,80, , 3. kvt., 165,65, 177,10, 163,59, 167,19, 122,51, 169,95, , 4. kvt., 166,40, 178,65, 163,15, 165,58, 122,51, 170,77, 2011, 1. kvt., 169,41, 187,90, 169,46, 179,92, 122,51, 177,00, , 2. kvt., 170,10, 189,40, 168,25, 175,22, 123,30, 177,60, , 3. kvt., 170,45, 191,25, 168,47, 175,64, 123,30, 178,53, , 4. kvt., 170,99, 194,41, 167,71, 173,01, 123,30, 179,84, 2012, 1. kvt., 172,22, 200,59, 169,63, 177,15, 123,88, 183,21, , 2. kvt., 170,71, 197,27, 168,06, 173,46, 123,88, 180,96, , 3. kvt., 173,00, 200,22, 168,65, 172,56, 123,88, 183,15, , 4. kvt., 172,16, 194,51, 167,46, 170,25, 123,88, 180,28, 2013, 1. kvt., 173,65, 195,72, 168,61, 171,28, 124,18, 181,58, , 2. kvt., 173,47, 194,74, 166,66, 165,60, 124,18, 180,70, , 3. kvt., 174,51, 195,86, 167,95, 168,65, 124,18, 181,83, , 4. kvt., 173,72, 193,39, 167,51, 168,21, 124,18, 180,43, 2014, 1. kvt., 174,92, 193,11, 168,03, 167,14, 124,71, 180,89, , 2. kvt., 175,06, 193,18, 168,10, 167,20, 124,71, 180,99, , 3. kvt., 173,46, 192,79, 166,06, 164,04, 124,71, 179,79, , 4. kvt., 171,60, 182,45, 164,85, 161,50, 124,71, 174,65, 2015, 1. kvt., 172,39, 179,06, 164,96, 162,67, 124,99, 173,61, , 2. kvt., 173,06, 182,16, 164,95, 161,86, 124,99, 175,12, , 3. kvt., 175,03, 179,70, 166,34, 159,57, 124,99, 175,18, , 4. kvt., 176,35, 178,15, 166,26, 154,13, 124,99, 175,05, , , procentvis ændring i forhold til foregående kvt., 2015, 4. kvt., 0,8, -0,9, -0,1, -3,4, 0,0, -0,1, , , procentvis ændring i forhold til foregående år, 2015, 4. kvt., 2,8, -2,4, 0,9, -4,6, 0,2, 0,2, , , 1. kvt. 1995 = 100, 2015, 1, 4. kvt., 176,55, 178,22, 166,64, 154,64, 124,99, 175,23, Anm.: 1. kvt. er opgjort 15. marts, 2. kvt. 15. juni, 3. kvt. 15. september og 4. kvt. 15. december., 1, Omkostninger til dagpengegodtgørelse er her indregnet i maksimalt omfang., Omkostningsindeks for anlæg 4. kvt. 2015, 5. februar 2016 - Nr. 54, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Omkostningsindeks for anlæg, Kontakt, Connie Andersen, , , tlf. 61 15 33 43, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20637

Nyt

NYT: Danskerne sparede mindre op i andet kvartal

Sektorregnskaber 2. kvt. 2021

30. september 2021, Opsparingsandelen i de danske husholdninger mv. endte på 6,3 pct. af disponibel indkomst i årets andet kvartal, når der ikke korrigeres for ændringer i husholdningernes pensionskassereserver. Opsparingen er dermed næsten tilbage på niveauet før coronakrisen. Opsparingen i andet kvartal var langt fra lige så høj som i første kvartal, hvor danskerne sparede 11,2 pct. af deres rådighedsbeløb op. I første kvartal påvirkede adfærdsændringer som følge af COVID-19-pandemien og nedlukninger af dele af økonomien privatforbruget betydeligt samtidig med, at statslige støtteordninger som især lønkompensation holdt hånden under beskæftigelsen og husholdningernes indkomst. Opgørelsen af nationalregnskabet for 2020 og 2021 er mere usikker end normalt, idet kildedata er behæftet med større usikkerhed end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Læs mere under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Vækst i privatforbrug og indkomst, Privatforbruget voksede med 5,9 pct. i andet kvartal. Den høje vækst skal ses i lyset af et meget lavt niveau i første kvartal, hvor privatforbruget tydeligt var præget af de COVID-19-relaterede nedlukninger af restaurationer og kultur- og fritidsaktiviteter mv. Væksten i husholdningernes disponible indkomst var med en vækst på 1,9 pct. mindre end forbrugsvæksten, og opsparingen faldt derfor i forhold til første kvartal, hvor opsparingen som følge af det lave forbrug var rekordhøj. Væksten i husholdningernes indkomst i andet kvartal var hovedsageligt drevet af en fremgang i lønindkomsten, som kan forklares af en fremgang i antallet af danskere, der var i beskæftigelse. Udviklingen i husholdningernes disponible indkomst fra tredje kvartal 2020 til andet kvartal 2021 skal ses i lyset af den ekstraordinære beskatning af de indefrosne feriepenge, der kom til udbetaling i fjerde kvartal 2020 og i første og andet kvartal 2021, hvilket reducerede det opgjorte rådighedsbeløb i de tre kvartaler med hhv. 20,4, 8,4 og 3,9 mia. kr. Selve udbetalingerne af de indefrosne feriepenge indgår ikke i den disponible indkomst i samme periode som beskatningen, idet feriepenge i nationalregnskabet tilgår husholdningerne på optjeningstidspunktet. I nationalregnskabet skal udbetalingerne af de indefrosne feriepenge derfor opfattes som midler, der flyttes fra en båndlagt opsparing til en konto, hvorfra der frit kan disponeres. I figuren herunder er vist et skøn for, hvordan indkomst og opsparing ville have udviklet sig uden de nævnte ekstraordinære skattebetalinger. Uden den ekstraordinære beskatning ville indkomsten være steget med 0,7 pct. i andet kvartal. Skønnet illustrerer i højere grad den underliggende udvikling i indkomsten og det historisk høje niveau for danskernes opsparing under coronakrisen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, og supplerende beregninger, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger mv., sæsonkorrigerede værdier, , , Året, , 2020*, 2021*, , , 2018, 2019*, , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., , , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 135,3, 1138,7, , 282,8, 283,1, 293,4, 279,3, 295,3, 302,1, 2, Forbrugsudgift, 1, 079,9, 1070,7, , 266,5, 254,7, 274,3, 275,2, 262,3, 283,0, 3, Korrektion for ændring i , , , , , , , , , , , Pensionskassereserver, 58,5, 72,6, , 17,9, 18,2, 18,2, 18,4, 18,5, 20,4, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 113,9, 140,6, , 34,2, 46,6, 37,3, 22,4, 51,5, 39,5, , , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 2,5, -0,2, , -2,2, 0,7, 3,1, -5,0, 5,0, 1,8, 6, Forbrugsudgift, 1,2, -1,3, , -2,0, -4,9, 7,0, 1,0, -4,6, 5,9, , , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 4,9, 6,0, , 5,8, 10,0, 6,5, 1,5, 11,2, 6,3, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, 9,5, 11,6, , 11,4, 15,5, 12,0, 7,5, 16,4, 12,3, Anm.:Omfatter husholdninger og nonprofitorganisationer rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1). *Foreløbige tal. Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Danskernes finansielle formue stiger fortsat, På trods af, at danskerne sparede mindre op, blev deres finansielle formue (netto) styrket i andet kvartal 2021 med 476 mia. kr. i forhold til første kvartal 2021. Dermed fortsætter den positive udvikling i formuen siden faldet i første kvartal 2020, hvor coronakrisen ramte aktiemarkederne og dansk økonomi. Det var især kursgevinster på danskernes beholdninger af aktier og pensionsformuer, som bidrog med 444 mia. kr. Danskernes aktiver steg sammenlagt med 462 mia. kr. og deres gæld faldt med 15 mia. kr. Danskernes finansielle formue endte på 6.924 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2021. Det svarer til ca. 1,2 mio. kr. pr. dansker., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nksfk, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i , Nationalregnskab 2. kvt. 2021 revideret, og , Nationalregnskab 2020 september-version, . Her kan du også læse mere om den ekstra usikkerhed ved opgørelsen af nationalregnskabet for 2020 og 2021 på grund af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. , Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 28. september i , Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 202, 1, . , De offentlige finanser er ekstraordinært blevet revideret for 2020, hvad angår kapitaloverførsler og andre produktionssubsidier. Den ekstraordinære revision er en følge af de specielle forhold, som har gjort sig gældende i relation til coronakrisen. En følge af den ekstraordinære revision er, at underskuddet på de offentlige finanser for 2020 er nedjusteret siden juni-versionen, som udkom 3. juni 2021, så underskuddet nu udgør 4,3 mia. kr. Det er en forbedring på 9,7 mia. kr. Heraf relaterer 7,3 mia. kr. sig til den ekstraordinære revision, mens de resterende 2,4 mia. kr. kan tilskrives ordinære revisioner. Uden den ekstraordinære revision ville underskuddet altså have været opgjort til 11,6 mia. kr. Revisionen påvirker flere dele af nationalregnskabet herunder det sektorfordelte nationalregnskab samt input-outputtabellerne, der offentliggøres d. 30. september. BNP er ikke påvirket af den ekstraordinære revision. Revisionen er yderligere beskrevet på , Ekstraordinær revision af statistikken for offentlige finanser for 2020 (pdf), ., COVID-19-støtteordninger, De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker tallene forskelligt. Læs hvordan ordningerne påvirker nationalregnskabsberegningerne i vores arbejdspapirer om COVID-19 under , nationalregnskab, ., Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel juli 2021, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 2. kvt. 2021, . Læs Nationalbankens omtale af deres seneste offentliggørelse under , Nyeste tal, . , Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Sektorregnskaber 2. kvt. 2021, 30. september 2021 - Nr. 355, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Sektorregnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskaberne for dansk økonomi består af nationalregnskabets samlede kontoplan for husholdningerne mv. (husholdningssektoren inkl. nonprofitorganisationer rettet mod husholdningerne), selskabs- og finanssektoren, den offentlige sektor og en samlet sektor for resten af verden, som dansk økonomi er involveret i. Sektorregnskaberne viser således den økonomiske aktivitet i de indenlandske sektorer men også interaktionerne i mellem dem og udlandet. Sektorregnskaberne består af ikke-finansielle og finansielle konti og viser den økonomiske værdiskabelse, indkomst, omfordeling, forbrug, opsparing, formue og investeringer mv. i et samlet kontosystem. Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/34654

Nyt

NYT: Asylindvandringer er på historisk lavt niveau

Indvandrere i Danmark 2020

16. december 2020, Da flygtningekrisen toppede i 2015 indvandrede 10.415 personer med asyl som opholdsgrundlag. Det er det hidtidige højeste antal i Danmarks Statistiks opgørelse, der går tilbage til 1997. Siden da er antallet faldet markant, og i 2019 indvandrede 761 personer med tilladelse til asyl. Det er det laveste antal årlige indvandringer med asyl som opholdsgrundlag i perioden 1997 til 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van8a, Der kommer også færre familiesammenførte til landet, Antallet af familiesammenførte er også på et historisk lavt niveau. I 2019 indvandrede 2.601 personer som familiesammenførte. Heraf var 757 familiesammenførte til flygtninge, mens de resterende primært blev familiesammenført til danske/nordiske statsborgere. Tilsvarende indvandrede 9.609 personer som familiesammenførte til landet i 2015, hvoraf 6.854 var familiesammenførte til flygtninge., Niveauet af arbejdstagere og studerende er ikke ændret i samme periode, I 2019 indvandrede 39.014 personer for at arbejde eller studere. Det er næsten samme niveau som i 2015, hvor antallet var 38.000. Antallet af personer, der kommer til Danmark for at arbejde og studere, er dog blevet seksdoblet siden 1997. Ændringen i indvandringsmønstret kan først og fremmest forklares ved, at der har været en markant stigning i antallet af indvandringer fra EU-landene, særligt i forbindelse med optagelsen de nye EU-lande fra 2004., Ændret indvandringsmønster, Indvandringsmønsteret har ændret sig markant siden årtusindskiftet til i dag. I 1997 udgjorde personer med tilladelse til asyl og familiesammenføring halvdelen af de 21.273 indvandrede, som var udenlandsk født med ikke-nordisk statsborgerskab, mens 32 pct. indvandrede med tilladelse til arbejde eller uddannelse. I 2019 var vægten skiftet til, at 68 pct. indvandrede for at arbejde eller studere, mens 6 pct. af de 57.011 indvandrede enten fik asyl eller blev familiesammenført. , Vestlige indvandrere der bor i Danmark har oftest arbejdstilladelser, 41 pct. af de vestlige indvandrere, som var i Danmark 1. januar 2020, har en opholdstilladelse til arbejde og 14 pct. er her for at studere. Der er dog forskel på fordelingen blandt indvandrere fra forskellige oprindelseslande. Over halvdelen af indvandrerne fra Polen, Rumænien, Storbritannien, Litauen, Bulgarien og Italien er i Danmark for at arbejde. Omvendt adskiller indvandrere fra Tyskland og USA sig fra andre vestlige indvandrere, idet kun ca. en tredjedel er i Danmark for at arbejde., Kilde: Publikationen: , Indvandrere i Danmark 2020, Næsten alle syrere har fået asyl eller familiesammenføring, Mere end 90 pct. af indvandrere fra Syrien har fået asyl eller er kommet til landet som familiesammenførte. Det samme gør sig gældende blandt indvandrere fra Afghanistan, Bosnien-Hercegovina og Irak. Blandt indvandrere fra Tyrkiet er 81 pct. blevet familiesammenført., Mange indere og kinesere er kommet til landet for at arbejde eller studere, 66 pct. af de kinesiske indvandrere har fået arbejds- eller studietilladelse, mens det samme gør sig gældende for 83 pct. af inderne. Blandt pakistanere er der også 32 pct., der opholder sig i landet for at arbejde eller studere., Nye data om opholdsgrundlag før 1997, Danmarks Statistik har dannet nye data om opholdsgrundlag for personer med seneste indvandring før 1997. Data er dannet på baggrund af surveydata og oplysninger fra Udlændingestyrelsen, som er kombineret med imputering ved hjælp af CPR-, arbejdsmarkeds- og uddannelsesoplysninger. Læs mere på , emnesiden om indvandrere og efterkommere, . Data om opholdsgrundlag for indvandrere pr. 1. januar 2020 inkluderer oplysninger fra de nye data. Data om øvrige opholdstilladelser vil blive revideret i starten af 2021, og der vil derfor forekomme mindre justeringer. , Indvandrere i Danmark 2020, 16. december 2020 - Nr. 473, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Indvandrere i Danmark, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Statistikdokumentation, Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32035

Nyt

NYT: Underskud på varehandlen med Østeuropa

Danmarks udenrigsøkonomi 2014

30. november 2015, Efter jerntæppets fald i 1989 var der i 1990'erne overskud på samhandlen med de østeuropæiske økonomier. Danmarks handel med Østeuropa er siden 1990 steget betydeligt. Importen fra Østeuropa er vokset mere end eksporten, og derfor har vi i dag underskud på handelsbalancen over for Østeuropa. , Danmarks udenrigsøkonomi 2014, ,, der udkommer i dag, beskriver samhandlen med Østeuropa siden 1990 i et særskilt temakapitel., Overskud i handlen med fødevarer, underskud i industrivarer, Danmark har overskud over for Østeuropa i handlen med fødevarer. Handlen med råvarer er i 2014 tæt på balance, og underskuddet på den samlede varebalance over for Østeuropa vedrører primært industrivarer. , Det aktuelle underskud over for Østeuropa afspejler, at vi har skiftet nogle dyrere importlande ud med østeuropæiske lande, mens det går langsommere med at udnytte Østeuropa som eksportmarked. , I begyndelsen af 1990'erne var der handelsoverskud på industrivarer og balance i handlen med fødevarer. Samtidig fyldte fødevarerne mere i vores import fra Østeuropa end i vores eksport til Østeuropa, hvorimod industrivarerne fyldte mest i vores eksport til Østeuropa. Dengang var vi bedre til at lave maskiner end de østeuropæiske økonomier, og de østeuropæiske forbrugere var endnu ikke begyndt at efterspørge de forædlede danske landbrugsprodukter. , I 2014 har de østeuropæiske forbrugere fået smag for danske fødevarer, så de fylder mere i vores eksport, og der er også blevet overskud på fødevarehandlen. Samtidig fylder maskiner og transportmidler mere i vores import fra Østeuropa, hvorfra vi fx importerer biler, hvis fremstilling er outsourcet fra Tyskland. Dermed er vores komparative fordel over for Østeuropa skiftet fra industrivarer til fødevarer. , Østeuropa efterspørger andre varer end de gamle handelspartnere, Dansk økonomi står generelt også stærkt i fødevarer og svagt i industrivarer over for vores gamle handelspartnere i OECD, men varesammensætningen afviger fra. handlen med Østeuropa. Fx står vi stærkt i undergruppen af kemiske varer både over for Østeuropa og de gamle handelspartnere, men i forhold til Østeuropa afspejler det, at vi eksporterer mange kemikalier. I forhold til de gamle handelspartnere afspejler styrkepositionen i kemiske varer vores store eksport af farmaceutiske produkter. Over for de gamle handelspartnere står vi også stærkt i diverse gruppen, og det vedrører bl.a. beklædning og møbler. I disse to varegrupper står vi svagt over for Østeuropa, hvis forbrugere foreløbig har haft andre præferencer. , Eksporten til Østeuropa har ikke nået sit potentiale, Importen fra Østeuropa synes tættere på at nå et normalt niveau end eksporten. Outsourcing af vesteuropæisk produktion til Østeuropa har bidraget til at øge vores import fra Østeuropa. Men eksporten til Østeuropa er for lille, når man bruger vores samhandel med de gamle EU-lande som målestok. Den resterende normalisering af eksporten til Østeuropa kan tage tid, da de danske produkter nok er bedre afpasset til de gamle EU-lande. Formentlig vil dansk eksport nærme sig det beregnede potentiale, i takt med at det østeuropæiske velstandsniveau nærmer sig de gamle EU-landes niveau. , Danmarks udenrigsøkonomi 2014, 30. november 2015 - Nr. 573, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Danmarks udenrigsøkonomi, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20538

Nyt

NYT: Salg af varer, der ikke krydser grænsen, er øget i 2019

Fremstillingsvirksomhedernes internationale produktion 2019

24. september 2020, Danske fremstillingsvirksomheder solgte i 2019 varer og tjenester til udlandet for en samlet værdi på 601 mia. kr., hvilket er 12 pct. mere end året før. For vareeksporten er der stigninger i både den del, der krydser grænsen, samt den del, der ikke krydser grænsen. Eksporten af varer, som krydser grænsen er steget 10 pct., mens eksporten af varer, som ikke krydser grænsen, er steget 14 pct. Den andel af eksporten, som ikke krydser grænsen har siden 2016 ligget på omkring en fjerdel af den samlede danske eksport., Kilde: , www.statistikbanken.dk/glob2, ., Fremstillingsvirksomhedernes salg af varer i udlandet vokser fortsat, I perioden fra 2009 til 2019 er fremstillingsvirksomhedernes salg af varer forarbejdet i udlandet vokset fra 13 mia. kr. til 50 mia. kr., mens salg af merchantingvarer er vokset fra 46 mia. kr. i 2009 til 106 mia. kr. i 2019. I 2019 var der en mindre nedgang i salg af varer efter forarbejdning, mens en stigning i salg af merchantingvarer trak det samlede salg af varer i udlandet op., Kilde: , www.statistikbanken.dk/glob1, ., USA aftager en stor del af de danske varer produceret og solgt i udlandet, Størstedelen af varerne, der er forarbejdet og solgt i udlandet, sælges til europæiske og amerikanske virksomheder. I 2019 aftog EU-landene og USA tilsammen 79 pct. af danske virksomheders varesalg uden for Danmark. Særligt til USA er salget af danske varer, som ikke er produceret i Danmark, steget markant de seneste ti år. I 2019 udgjorde det 47 pct. af det samlede varesalg til USA. I 2019 steg salget til USA af denne gruppe varer 2 pct., mens salget til EU er steget 15 pct., Fremstillingsvirksomhedernes internationale produktion 2019, 24. september 2020 - Nr. 360, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Fremstillingsvirksomhedernes internationale produktion, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Søren Burman, , , tlf. 30 51 45 62, Kilder og metode, Fremstillingsvirksomhedernes internationale produktion er en opgørelse over hvordan fremstillingsvirksomhederne organiserer deres produktionsprocesser globalt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Betalingsbalancen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31412

Nyt

NYT: Nye tal for producentprisindeks for tjenester

Producentprisindeks for tjenester 4. kvt. 2015

15. marts 2016, Prisudviklingen fra tredje kvartal til fjerde kvartal 2015 inden for udvalgte producentprisindeks for tjenester varierer mellem en stigning på 1,8 pct. for , arbejdsformidling, til et fald på 0,6 pct. for , it-konsulenter mv., Indeksene belyser udviklingen i producenternes faktiske salgspriser for tjenester solgt til andre virksomheder (, business to business, )., Producentprisindeks for tjenester 4. kvt. 2015, 15. marts 2016 - Nr. 124, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Producentprisindeks for tjenester, Kontakt, Connie Andersen, , , tlf. 61 15 33 43, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20670

Nyt

NYT: Jordbrugets bytteforhold gik frem i 2025

Jordbrugets prisforhold (år) 2025

17. april 2026, Jordbrugets bytteforhold udviste fremgang i 2025 med en stigning på 5 pct. i forhold til 2024. Bytteforholdet beskriver forholdet mellem de priser, som landmændene opnår for deres produkter (salgspriser), og de priser, som de betaler for varer til brug i deres produktion (købspriser). Forbedringen i 2025 skyldes, at priserne på jordbrugets salgsprodukter steg med 6 pct., mens priserne på forbruget i produktionen kun steg med 1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Animalske salgspriser steg bredt i 2025, Stigningen i jordbrugets salgsprodukter var primært drevet af højere priser på de animalske produkter. Mælkeprisen steg 11 pct. i 2025, men faldt markant mod årets slutning til under niveauet ved årets begyndelse. En tilsvarende udvikling gjaldt for svin, hvor en årlig stigning på 4 pct. afspejlede stigende salgspriser for smågrise og slagtesvin frem til sommeren og faldende priser resten af året. Salgsprisen på fjerkræ gik frem med 8 pct. i forhold til 2024. Den største prisstigning i 2025 sås for kvæg, hvor salgsprisen steg 43 pct., som følge af højere priser på både oksekød og levekvæg (se , www.statistikbanken.dk/lpris10, )., Lavere priser på korn og spisekartofler, I 2025 faldt de vegetabilske salgsprodukter samlet med 1 pct., herunder kornpriserne, som faldt med 8 pct. Prisfaldet omfattede alle kornafgrøder og fortsatte den nedadgående udvikling siden 2022. Værst gik det ud over salgsprisen på havre, som faldt 21 pct., efterfulgt af byg, der faldt 9 pct. Salgsprisen på spisekartofler faldt 32 pct. fra 2024 til 2025 til 254 kr. pr. 100 kg. Til gengæld var prisen steget markant fra 2023 til 2024, hvor producenterne solgte deres spisekartofler til 369 kr. pr. 100 kg. (se , www.statistikbanken.dk/lpris32, )., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Positiv prisudvikling for gartneriprodukter og juletræer, Salgspriserne på grøntsager, frugt og bær samt juletræer er steget år for år siden basisåret 2020. I 2025 steg priserne på grøntsager med 11 pct., og frugt og bær steg med 10 pct. Udviklingen skyldes i høj grad højere salgspriser på frilandsgrøntsager, som steg 29 pct. fra 2024 til 2025, herunder særligt gulerødder. Salgsprisen på de konventionelle gulerødder steg med 40 pct., mens de økologiske gulerødder steg med 89 pct. , Fald i foderpriser, men højere priser på gødning og energi, Købspriserne for varer og investeringer til jordbrugets produktion steg som nævnt med 1 pct. fra 2024. Foder er den absolut største produktionsfaktor i jordbruget, og købsprisen faldt 2 pct. fra 2024 til 2025. Både enkeltfoderstoffer og blandingsfoder blev billigere for landmændene at købe. Faldet i købspriserne på enkeltfoderstoffer hænger især sammen med de lavere kornpriser. Købsprisen på gødningsstoffer steg derimod 3 pct. fra 2024 til 2025, mens energipriserne steg 11 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer (løbende priser), , Prisindeks, Ændringer, , Vægt-fordeling, 2022, 2023, 2024*, 2025*, 2024-2025, , promille, indeks 2020 = 100, Pct., Bytteforholdet, …, 92, 96, 96, 100, 4,9, Jordbrugetssalgsprodukter, 1.000, 123, 125, 119, 126, 6,1, Vegetabilskesalgsprodukter, 310, 137, 137, 124, 122, -1,3, Heraf:, , , , , , , Korn, 122, 171, 157, 135, 124, -8,4, Raps, 22, 153, 144, 122, 125, 2,8, Grøntsager og prydplanter, 76, 112, 122, 124, 137, 10,5, Frugt og bær, 7, 105, 111, 119, 131, 9,9, Spisekartofler, 6, 145, 180, 219, 148, -32,4, Juletræer og pyntegrønt, 11, 117, 123, 139, 155, 12,0, Animalske salgsprodukter, 690, 117, 120, 116, 127, 9,6, Heraf, , , , , , , Kvæg , 40, 162, 148, 142, 203, 43,1, Svin , 383, 92, 109, 98, 102, 4,0, Fjerkræ , 28, 127, 137, 136, 147, 7,8, Mælk , 224, 150, 130, 139, 154, 10,8, Forbrug og investeringer, 1.000, 134, 131, 124, 125, 1,2, Forbrug i produktionen, 852, 138, 133, 124, 126, 1,0, Heraf, , , , , , , Udsæd, 47, 123, 125, 126, 124, -1,6, Energi , 51, 219, 174, 163, 181, 11,4, Gødningsstoffer , 44, 251, 169, 145, 149, 2,6, Plantebeskyttelsesmidler, 36, 103, 109, 111, 113, 1,4, Enkeltfoderstoffer, 164, 151, 146, 130, 127, -2,4, Blandingsfoderstoffer, 186, 142, 143, 126, 124, -1,3, Vedligeholdelse og, reparation, 101, 111, 115, 119, 123, 3,3, Tjenesteydelser, 197, 106, 112, 111, 112, 1,7, Investeringsgoder, 148, 112, 119, 121, 124, 2,2, Anm: * Foreløbige tal. Endelige tal for 2024 kommer april 2027., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Jordbrugets prisforhold (år) 2025, 17. april 2026 - Nr. 94, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. april 2027, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (år), Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år. Pt. er 2020 basisår (2020=100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2020. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52022

Nyt

NYT: Fremgang for økologiske bedrifter i 2024

Regnskabsstatistik for jordbrug 2024

1. oktober 2025, Driftsresultatet for økologiske heltidsbedrifter steg 0,3 mio. kr. til 0,8 mio. kr. i 2024, mens resultatet for både konventionelle bedrifter og gartnerier begge faldt 0,1 mio. kr. til hhv. 1,6 mio. kr. og 0,7 mio. kr. Efter beregnet ejeraflønning var resultatet 1,0 mio. kr. for konventionelle landbrug og 0,2 mio. kr. for både økologiske landbrug og for gartnerier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Mere effektive bedrifter, Afkastningsgraden for konventionelle heltidslandbrug blev på 4,6 pct. i 2024, hvilket er 1,5 procentpoint højere end gennemsnittet for de foregående ti år. For økologisk landbrug og for gartneri var afkastningsgraden i 2024 med 3,5 pct. og 4,8 pct. hhv. 0,1 procentpoint og 0,2 procentpoint højere end gennemsnittet for de forudgående ti år., Største stigninger i resultatet for økologiske bedrifter med svin og fjerkræ, Blandt de økologiske heltidsbedrifter var stigningen i driftsresultatet størst for svinebedrifter, hvor resultatet steg fra et negativt resultat i 2023 til 1,3 mio. kr. i 2024. For bedrifter med økologisk fjerkræ steg resultatet med 1,3 mio. kr. til 2,0 mio. kr., og for økologiske bedrifter med malkekvæg steg resultatet med 0,5 mio. kr. til 1,3 mio. kr. Efter detailsalget af økologiske varer faldt i 2023 som følge af inflation og stigende priser, steg det igen i 2024. Herunder steg salgsværdien hhv. 5 og 4 pct. for økologisk svinekød og økologiske æg, se , Stigning i økologisk detailsalg, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:112)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Negativt resultat for bedrifter med økologisk planteproduktion, Som den eneste økologiske driftsform faldt driftsresultatet for økologisk planteproduktion med 0,8 mio. kr. til -0,8 mio. kr. i 2024. Det dårligere resultat skyldes overvejende stigende finansieringsomkostninger, se , Jordbrugets gæld steg i 2024, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:286)., Konventionelle planteavlsbedrifter forbedrede resultatet i 2024, Blandt de konventionelle driftsformer fik bedrifter med fjerkræ det højeste driftsresultat i 2024 med 3,0 mio. kr., efterfulgt af bedrifter med malkekvæg på 2,3 mio. kr. og bedrifter med svin på 1,9 mio. kr. Resultatet for svin dækker over en stor forskel mellem bedrifter med smågrise og bedrifter med slagtesvin, hvor smågriseproducenterne havde et resultat på 3,9 mio. kr. og slagtesvineproducenter et resultat på 0,3 mio. kr. Konventionelle planteavlsbedrifter fik årets laveste resultat med 0,7 mio. kr. i 2024, hvilket dog var en forbedring fra 0,5 mio. kr. året før. Bedrifter med planteavl udgør størstedelen af de konventionelle heltidsbedrifter med 35 pct., men kun 18 pct. af det samlede bruttoudbytte i 2024. I kontrast udgjorde svinebedrifter 26 pct. af de konventionelle heltidsbedrifter i 2024 og 41 pct. af bruttoudbyttet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Stigende driftsomkostninger trækker gartneriernes resultater ned, For heltidsgartnerierne var der nedgang i indtjeningen fra 2023 til 2024, idet driftsresultatet i gennemsnit faldt med 0,1 mio. kr. til 0,7 mio. kr., svarende til et fald i afkastningsgraden fra 5,3 til 4,8 pct. Det dækker over et fald på 0,2 mio. kr. til 0,8 mio. kr. for væksthusgartnerierne og 0,1 mio. kr. til 0,6 mio. kr. for frilandsgartnerierne. Målt på omsætningen er væksthusgartnerierne de største blandt gartnerierne med et gennemsnitligt bruttoudbytte pr. gartneri på 19,9 mio. kr. i 2024 sammenlignet med 9,9 mio. kr. pr. frilandsgartneri. Statistikken omfatter såvel økologiske som konventionelle gartnerier., Færre landbrugsbedrifter og gartnerier, I 2024 var der 5.817 heltidslandbrug, hvilket var 477 færre end i 2023. I løbet af blot ti år er antallet af heltidslandbrug næsten halveret. Mens tendensen for både konventionelle bedrifter og gartnerier har været mere konsekvent nedadgående siden 2014, var antallet af økologiske bedrifter i vækst fra 2016 til 2021, hvor de toppede med 759 økologiske bedrifter. 2024 er tredje år i træk med nedgang i antallet af økologiske bedrifter, og med 572 bedrifter er antallet af økologiske bedrifter tilbage på niveau med 2016. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Fortsat negativt resultat for deltidsbedrifter, Antallet af deltidsbedrifter faldt med 498 til 9.702 i 2024. I 2024 dyrkede bedrifterne i gennemsnit 65 ha og havde et bruttoudbytte på 0,9 mio. kr., hvoraf planteproduktion udgjorde 70 pct. Herudover udgjorde indtægter fra andre aktiviteter knyttet til landbrug, fx maskinstation eller udleje af bygninger 21 pct. Kun 9 pct. af bruttoudbyttet kom fra husdyr, hvor størstedelen er fra kvæg. Driftsresultatet var -0,1 mio. kr. i 2024, hvilket svarede til en afkastningsgrad på -0,4 pct., Alle jordbrug, Med denne offentliggørelse er samtlige tabeller om jordbrugets regnskaber 2024 i , www.statistikbanken.dk, fuldt opdaterede. Fra regnskabsåret 2025 udvides EU's system for regnskabsstatistik for landbrug, FADN, gradvist over tre år til udover økonomiske variable at omfatte en række miljø- og sociale variable. Navnet skifter derfor til Farm Sustainability Data Network (FSDN)., Regnskabsresultater jordbrug, 2024, , Heltid, Deltid, Alle jordbrug, , Konventionelt landbrug, Økologisk landbrug, Gartneri, Alle, 2022, 2023, 2024, , Antal, Bedrifter , 5, 245, 572, 470, 9, 702, 17, 501, 16, 971, 15, 989, , 1.000 kr. pr. bedrift, Bruttoudbytte , 14, 726, 10, 894, 12, 905, 870, 6, 225, 5, 775, 6, 128, Driftsresultat , 1, 571, 759, 651, -81, 1, 483, 559, 512, , Pct., Afkastningsgrad , 4,6, 3,5, 4,8, -0,1, 4,8, 3,2, 3,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord1, , , jord2, , , jord3, , , jord6, , , jord7, og , jord8, Regnskabsresultater for udvalgte konventionelle driftsformer (heltid), , Smågrise, Slagtesvin, Mælk, Fjerkræ, Planter, , 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, , Antal, Bedrifter , 636, 617, 575, 510, 1, 675, 1, 635, 199, 119, 1, 974, 1, 815, , 1.000, kr., Bruttoudbytte , 26, 810, 26, 567, 18, 481, 19, 248, 14, 760, 16, 578, 16, 807, 18, 105, 7, 231, 7, 869, Driftsresultat , 5, 244, 3, 937, 1, 553, 256, 1, 942, 2, 290, 2, 229, 2, 958, 480, 747, , Pct., Afkastningsgrad , 9,6, 8,0, 5,0, 3,0, 5,8, 7,0, 7,1, 6,9, 2,4, 3,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Regnskabsresultater for udvalgte økologiske driftsformer og for gartnerier (heltid), , Økologisk landbrug, Gartneri, , Mælk, Svin, Fjerkræ, Planter, Friland, Væksthus, , 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, , Antal, Bedrifter , 310, 292, 37, 41, 47, 40, 169, 130, 338, 329, 140, 141, , 1.000, kr., Bruttoudbytte , 12, 842, 13, 628, 11, 449, 18, 162, 14, 430, 15, 276, 5, 007, 4, 932, 9, 412, 9, 899, 18, 994, 19, 921, Driftsresultat , 839, 1, 307, -971, 1, 338, 687, 1, 978, -6, -800, 644, 583, 1, 020, 808, , Pct., Afkastningsgrad , 3,6, 4,5, 0,1, 5,3, 2,5, 5,3, 2,0, 1,7, 4,1, 3,5, 11,3, 11,7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Regnskabsstatistik for jordbrug 2024, 1. oktober 2025 - Nr. 285, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. juli 2026, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for jordbrug, Kontakt, Charlotte Filt Slothuus, , , tlf. 24 26 05 58, Kilder og metode, Statistikken dækker landbrug med en produktion svarende til et standard output på mindst 25.000 euro., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54985

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation