Søgeresultat

NYT: Stadig flere opnår mulighed for ophold i Danmark

Asylansøgninger og opholdstilladelser (kvt.) 4. kvt. 2014

Asylansøgninger og opholdstilladelser (kvt.) 4. kvt. 2014, I 2014 har 72.339 fået mulighed for legalt ophold i Danmark enten i form af et EU/EØS-opholdsbevis eller i form af en opholdstilladelse. Dette er det højeste niveau siden opgørelsens start i 1984. Der har været en stigende tendens de seneste år, og det nuværende niveau ligger 12 pct. eller 7.777 højere end i 2013., Opholdstilladelse - en samlet betegnelse, I denne offentliggørelse anvendes ordet , opholdstilladelse, som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelse og EU/EØS-registreringsbevis. Ikke alle opholdstilladelser ender med at blive benyttet - det gælder fx tilladelser til arbejde, hvor en del udenlandske studerende og arbejdstagere søger i flere lande på én gang eller fortryder af andre årsager., Fire ud af ti kommer til Danmark for at arbejde, I alle år fra 2006 og til i dag er der kommet flest til Danmark for at arbejde. I det seneste år udgør de 40 pct. af alle opholdstilladelser. Herefter følger uddannelse med 24 pct. Familiesammenføring står for 8 pct. og asyl for 8 pct. af opholdstilladelserne i det seneste år. Fordelingen er relativt konstant fra år til år., Rumænske statsborgere er flest, I den seneste årsperiode er der givet flest opholdstilladelser til statsborgere fra Rumænien, Polen og Syrien. Blandt de ti nationaliteter, der er givet flest opholdstilladelser til, er arbejde klart mest dominerende for de rumænske, polske, indiske, kinesiske og litauiske statsborgere, mens uddannelse fylder mest blandt amerikanere og tyskere. Der er særligt mange opholdstilladelser i kategorien , andet, for ukrainske og filippinske statsborgere; for filippinerne skyldes det primært au pair-ordningen, mens mange ukrainere er praktikanter. 73 pct. af syrerne har fået opholdstilladelse til asyl og 26 pct. opholdstilladelse til familiesammenføring., Fordobling af antal asylansøgninger, Bruttoansøgertallet (dvs. alle personer, der ansøger om asyl i Danmark) er i 2014 næsten fordoblet i forhold til 2013 til 14.815 personer. Syriske statsborgere dominerer klart blandt asylansøgningerne, da 7.185 personer i 2014 søgte asyl i Danmark. Det svarer til 48 pct. af alle asylansøgninger. På de efterfølgende pladser kommer statsborgere fra Eritrea og statsløse., Registreringstallet (dvs. de personer, der faktisk får behandlet deres asylsag i Danmark, efter at bl.a. de "åbenlyst grundløse" ansøgere er blevet afvist) er også stigende, og tallet for 2014 er det højeste siden 2000., Nyt fra Danmarks Statistik, 17. februar 2015 - Nr. 77, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. Opgørelsen over bruttoansøgertallet er 1. januar 2012 overtaget af Nationalt Udlændinge Center (Rigspolitiet)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18861

Nyt

Boligbestanden

Hvor mange huse, lejligheder og sommerhuse er der i Danmark? Og hvor store er de danske boliger i gennemsnit?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/boligforhold/boligbestanden

Emneside

Regionernes regnskaber og budgetter

Hvor store er de regionale budgetter? Hvad bruger regionerne pengene på? Statistikken belyser regionernes drifts- og anlægsregnskaber og disses finansiering., Nettodriftsudgifter for kommuner og regioner , Bruttoudgifter fratrukket indtægter fra både drift og statsrefusion., Løbende priser , Priser eller prisniveau, som gælder for varer og tjenesteydelser i den aktuelle periode. Modsætningen til løbende priser er faste priser., Udvikling i regionernes nettodriftsudgifter, Her kan du se, hvordan regionernes nettodriftsudgifter har udviklet sig siden 2007, hvor strukturreformen trådte i kraft og dannede de fem regioner., Hent flere tal i Statistikbanken om Regionernes regnskaber på hovedkonti (REGR11), Mere om figuren, Seneste opdatering, 24.4.2025, Opdateres næste gang, 24.4.2026, Kilder, Data bliver leveret fra kommunernes og regionernes egne økonomisystemer., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Regionernes nettodriftsudgifter, Her kan du se regionernes nettodriftsudgifter (hovedkonti 0-5) i 1.000 kr. Markér på kortet for at se nettodriftsudgifter for den pågældende region., Hent flere tal i Statistikbanken om Regionernes regnskaber på hovedkonti (REGR11), Mere om figuren, Seneste opdatering, 24.4.2025, Opdateres næste gang, 24.4.2026, Kilder, Data bliver leveret fra kommunernes og regionernes egne økonomisystemer., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Fordeling i regionernes budget, Her kan du se, hvordan regionernes budgetterede nettodriftsudgifter fordeler sig på forskellige poster, også kaldet hovedkonti 0-5. Markér de forskellige dele af cirkeldiagrammet for at se udgiften i 1.000 kr., Hent flere tal i Statistikbanken om Region budgetter (1000 kr.) (BUDR1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 17.1.2025, Opdateres næste gang, 19.1.2026, Kilder, Data bliver leveret fra kommunernes og regionernes egne økonomisystemer., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Budgetter og regnskaber for kommuner og regioner redegør for den økonomiske situation i kommuner og regioner. Statistikken viser, hvordan kommuner og regioners midler er blevet brugt, hvordan de er budgetteret samt en status på den økonomiske situation. Tabellerne går tilbage til 2007, hvor den seneste kommunalreform trådte i kraft. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Kapitelstakster for hvede og byg, Statistikken viser udviklingen i kapiteltaksterne, dvs. købspriserne i basispriser, for byg og hvede. Kapiteltaksterne anvendes bl.a. ved regulering af lejen ved forpagtning af landbrugsjord. Kapitelstakster har eksisteret siden begyndelsen af det 17. århundrede. Fra 1910 til 1970 blev kapitelstaksterne opgjort for Stifter (tidligere områdeinddeling) og i perioden fra 1937 til 1953 kun for Sjællands Stift. Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig siden 1985 med tal for otte forskellige geografiske områder. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver, Statistikken belyser kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver, herunder specielt de likvide aktiver samt den langfristede gæld. Siden 1994 har Danmarks Statistik modtaget og lagret oplysninger om bevægelserne i de kommunale og regionale (tidligere amters) finansielle aktiver og passiver. Kommunalreformen i 2007 betød at kommunernes ansvarsområder og kontoplan blev ændret, amterne blev nedlagt og regionerne oprettet i stedet, og at det derfor kan være svært at sammenligne 2006 og 2007., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Kommuner og regioners finansielle aktiver og passiver, Brug for flere tal om Regionernes regnskaber og budgetter?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx driftsudgifter pr. indbygger, driftsudgifter fordelt på funktion, samt regionernes balancer, likvide beholdninger, langfristede gæld, mm., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Jeppe Føge Jensen, Telefon: 40 22 58 23, Mail: , jfj@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/offentlig-oekonomi/regionernes-regnskaber-og-budgetter

Emneside

NYT: Børns køn uafhængigt af søskendes køn

Fertilitet (tillæg) 1970-2012, børns køn

Fertilitet (tillæg) 1970-2012, børns køn, En meget sejlivet skrøne siger, at har du fået to eller flere børn af samme køn, vil næste barn i søskendeflokken med størst sandsynlighed blive af samme køn som de foregående. Men det er altså kun en skrøne. For hver 100 levendefødte er der gennemsnitligt 51 drenge og 49 piger, og det gælder, uanset om man så har fået to, tre eller flere børn af samme køn med samme partner i forvejen. Det viser en analyse af kønsrækkefølgen i 225.000 børnefamilier, der har fået tre eller flere børn siden 1970., Stor forskel på om man får flere børn, I børnefamilier, hvor man har børn af samme køn, er der en langt større andel, der vælger at få endnu et barn, end i børnefamilier hvor man har børn af begge køn. Af dem, der har to drenge i forvejen, får 29 pct. et tredje barn. Med to piger i forvejen er det 27 pct., der får tredje barn, mens det samme kun gælder 24 pct. af de forældre, der har et barn af hvert køn. Har man tre drenge, er det 21 pct., der vælger at få fjerde barn. For dem med tre piger, er det 22 pct., mens det gælder 19 pct. af dem, der har børn af forskellige køn. For dem, der har fået to drenge og derefter en pige, er der kun 16 pct., der fik et fjerde barn., Metode, Ud fra Danmarks Statistiks fertilitetsdatabase er trukket oplysninger om alle levendefødte børn, hvor både mor og far er kendte. For hvert forældrepar er børnenes køn noteret i rækkefølge. Søskendeflokke, hvor ældste barn er født i 1970 eller senere, og hvor der ikke indg, år flerfoldsfødsler (fx tvillinger), in, dgår. I alt 1.395.000 forældrepar fik et eller flere børn sammen i denne periode. Andelen af forældre, der får flere børn, rummer kun de forældre, der har fået flere børn sammen frem til og med 2012., Børnefamilier efter børnenes køn,  , Næste barns køn, Får ikke, flere børn, I alt,  , Drenge-, børn, Får næste, barn,  , Dreng, Pige,  ,  ,  ,  ,  ,  , børn,  , andel, Tidligere søskendes køn,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Har tidligere fået 2 børn i alt, 115, 864, 109, 903, 633, 380, 859, 147,  , 51,3, 26,3, Dreng-dreng, 33, 694, 32, 193, 160, 720, 226, 607,  , 51,1, 29,1, Dreng-pige, 26, 868, 25, 264, 163, 227, 215, 359,  , 51,5, 24,2, Pige-dreng, 26, 741, 25, 378, 161, 988, 214, 107,  , 51,3, 24,3, Pige-pige, 28, 561, 27, 068, 147, 445, 203, 074,  , 51,3, 27,4, Har tidligere fået 3 børn i alt, 22, 683, 21, 649, 181, 435, 225, 767,  , 51,2, 19,6, Dreng-dreng-dreng, 3, 615, 3, 301, 26, 778, 33, 694,  , 52,3, 20,5, Dreng-dreng-pige, 2, 703, 2, 593, 26, 897, 32, 193,  , 51,0, 16,5, Dreng-pige-dreng, 2, 708, 2, 592, 21, 568, 26, 868,  , 51,1, 19,7, Dreng-pige-pige, 2, 583, 2, 517, 20, 164, 25, 264,  , 50,6, 20,2, Pige-dreng-dreng, 2, 644, 2, 577, 21, 520, 26, 741,  , 50,6, 19,5, Pige-dreng-pige, 2, 636, 2, 552, 20, 190, 25, 378,  , 50,8, 20,4, Pige-pige-dreng, 2, 646, 2, 589, 23, 326, 28, 561,  , 50,5, 18,3, Pige-pige-pige, 3, 148, 2, 928, 20, 992, 27, 068,  , 51,8, 22,4, Har tidligere fået 4 børn i alt, 5, 557, 5, 251, 33, 524, 44, 332,  , 51,4, 24,4, Dreng-dreng-dreng-dreng, 454, 429, 2, 732, 3, 615,  , 51,4, 24,4, Dreng-dreng-dreng-pige, 326, 324, 2, 651, 3, 301,  , 50,2, 19,7, Dreng-dreng-pige-dreng, 310, 309, 2, 084, 2, 703,  , 50,1, 22,9, Dreng-dreng-pige-pige, 288, 285, 2, 020, 2, 593,  , 50,3, 22,1, Dreng-pige-dreng-dreng, 345, 337, 2, 026, 2, 708,  , 50,6, 25,2, Dreng-pige-dreng-pige, 316, 292, 1, 984, 2, 592,  , 52,0, 23,5, Dreng-pige-pige-dreng, 283, 290, 2, 010, 2, 583,  , 49,4, 22,2, Dreng-pige-pige-pige, 362, 352, 1, 803, 2, 517,  , 50,7, 28,4, Pige-dreng-dreng-dreng, 340, 302, 2, 002, 2, 644,  , 53,0, 24,3, Pige-dreng-dreng-pige, 279, 280, 2, 018, 2, 577,  , 49,9, 21,7, Pige-dreng-pige-dreng, 324, 278, 2, 034, 2, 636,  , 53,8, 22,8, Pige-dreng-pige-pige, 355, 348, 1, 849, 2, 552,  , 50,5, 27,5, Pige-pige-dreng-dreng, 315, 300, 2, 031, 2, 646,  , 51,2, 23,2, Pige-pige-dreng-pige, 394, 345, 1, 850, 2, 589,  , 53,3, 28,5, Pige-pige-pige-dreng, 396, 360, 2, 392, 3, 148,  , 52,4, 24,0, Pige-pige-pige-pige, 470, 420, 2, 038, 2, 928,  , 52,8, 30,4, Nyt fra Danmarks Statistik, 24. september 2014 - Nr. 488, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22535

Nyt

NYT: Markant stigning i provenuet fra selskabsskatten

Selskabsbeskatning i indkomståret 2021

Selskabsbeskatning i indkomståret 2021, Provenuet fra selskabsskatten udgjorde 100,8 mia. kr. i 2021. Dette var en stigning på 33,1 mia. kr. fra 2020, svarende til en stigning på 49 pct. 2021 var ligesom 2020 præget af COVID-19. Overordnet set har dette dog ikke haft indflydelse på udviklingen i selskabernes skattepligtige indkomst i 2021. De steg nemlig med 152,0 mia. kr. til i alt 471,9 mia. kr. i 2021. Det var en stigning på 48 pct. Aktieselskaber stod for 50 pct. af det samlede provenu fra selskabsskatten i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/selsk2, Top-10 står for en fjerdedel af selskabsskatten, Provenuet fra de ti selskaber, der betalte mest i selskabsskat i 2021, udgjorde 23,2 mia. kr., svarende til 23 pct. af den samlede selskabsskat. Selskaberne på pladserne 11-100 betalte 20,2 mia. kr. i selskabsskat svarende til 20 pct. Top-100 betalte 43,4 mia. kr. i selskabsskat i 2021, svarende til 43 pct. af de samlede selskabsskatter. I 2020 udgjorde andelene hhv. 23 pct. for top-10, 22 pct. for 11-100 og 45 pct. for top-100., Næsten hver tredje selskab betalte selskabsskat, I 2021 var der 334.279 selskaber. Af disse havde 105.078 en positiv skattepligtig indkomst, svarende til 31 pct., og skulle dermed betale selskabsskat. I 2020 var andelen 28 pct. Til sammenligning var andelen 37 pct. i 2005, hvor ændrede sambeskatningsregler medførte, at datter- og koncernforbundne selskaber skulle indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, har andelen, der betaler selskabsskat, været 44 pct. i 2021, 40 pct. i 2020 og 47 pct. i 2005., Finansiering og forsikring bidrog mest til selskabsskatteprovenuet, Branchegruppen , finansiering og forsikring bidrog, i 2021 mest til selskabsskatteprovenuet. Provenuet steg fra 15,7 mia. kr. i 2020 til 26,9 mia. kr., svarende til en stigning på 71 pct. Branchegruppen , industri, var næststørste bidragsyder med 23,7 mia. kr., hvilket var 7,0 mia. kr. eller 42 pct. mere end i 2020. Tredjestørste branchegruppe var , handel, , der bidrog med 18,0 mia. kr., hvilket var 6,1 mia. kr. eller 52 pct. mere end i 2020. Tilsammen bidrog disse tre branchegrupper med 68,5 mia. kr., hvilket er 68 pct. af den samlede selskabsskat., Danmarks selskabsskattesats på EU-gennemsnittet, Selskabskattesatsen i Danmark er gradvist sat ned fra 28 pct. i 2005, men den var uændret på 22 pct. i både 2020 og 2021. Bulgarien er det EU-land, hvor selskabsskattesatsen er lavest (10 pct.). Malta har i hele perioden 2005-2021 haft en sats på 35 pct., og er i 2020 det EU-land med den højeste sats. Den danske selskabsskattesats har pånær i 2016 og 2017 ligget over EU-27 (uden Storbritannien) gennemsnittet. Den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling i perioden. Dog skal man være opmærksom på, at landene har indrettet selskabsbeskatningen forskelligt, og har forskellige måder at opgøre beskatningsgrundlaget på., Kilde:, EU-Kommissionen: Taxation Trends in the European Union 2022, Selskabsskatten i Danmark udgør 8,2 pct. af de samlede skatter og afgifter, Selskabsskatternes andel af de samlede skatter udgør 8,2 pct. i 2021. Siden 2017 har Danmark, på nær i 2018, ligget over EU-27 (uden Storbritannien) gennemsnittet. Irland ligger i 2021 i toppen med 16,6 pct., mens Letland ligger i bunden med 2,2 pct., Kilde: Egne beregninger på baggrund af , Eurostat, Nyt fra Danmarks Statistik, 2. marts 2023 - Nr. 70, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40281

Nyt

Statistikdokumentation: Højest fuldført uddannelse

Statistikken udgives ca. 6 måneder efter slutningen af referencetidspunktet.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/hoejest-fuldfoert-uddannelse

Statistikdokumentation

MREG22: Offentlig miljøbeskyttelse

miljøformål, udgifter/indtægter og sektor
1995-2024 (1.000 kr.)

https://www.statistikbanken.dk/MREG22

Statistikbanktabel

HNR1: Syntetisk forhistorie for det aktuelle nationalregnskabs tal

version, transaktion og prisenhed
1930-2024 (Mio. kr.)

https://www.statistikbanken.dk/HNR1

Statistikbanktabel

ITAV12: Andel af virksomheder med e-handel (10+ ansatte)

virksomhedsstørrelse, branche (DB07) og emner
2008-2025 (Pct.)

https://www.statistikbanken.dk/ITAV12

Statistikbanktabel

DISCO-08 i lønstatistikken, v1:2010

DISCO-08 i lønstatistikken er en særlig udgave af Danmarks Statistiks Fagklassifikation 2008 (DISCO-08), fordi der til lønstatistikken skal indberettes en 6-cifret kode, der angiver medarbejderens arbejdsfunktion.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/disco-loen?id=168035e0-5cb3-4861-a185-a72763e3048d