Søgeresultat

NYT: Højeste antal døde i 11 år

11. februar 2019, 55.232 personer døde i 2018. Det er det højeste antal siden 2007. Specielt marts lå meget højt med 5.683, og er i perioden kun overgået af januar 2009 (5.741). I foråret 2018 var landet ramt af influenzaepidemi, en type influenza der ikke indgik i den tilbudte vaccine. Dette kan være en forklaring på stigningen i antal døde på 3,7 pct. i 2018 i forhold til 2017. Også juli måned lå højere end året før, hvilket kan hænge sammen med den meget varme sommer., Færre fødte i kvartalet, men en lille stigning for året, 14.724 børn blev født i årets fjerde kvartal, hvilket er 516 - eller 3,4 pct. - færre end i fjerde kvartal sidste år. Specielt i november blev der født færre børn (4.755), hvilket er 228 færre end i november sidste år. Der blev i 2018 født 61.476 børn. Det er en lille stigning i forhold til 2017. For året 2018 giver det et fødselsoverskud på 6.244 personer., Færre indvandrede end udvandrede i fjerde kvartal, 15.738 indvandrede og 17.152 udvandrede i årets fjerde kvartal. Det resulterede i en nettoindvandring på -1.414 personer. Det er første gang i 13 år, at der er negativ nettoindvandring i et kvartal. Det er et resultat af, at antal indvandrede er faldet (5,8 pct.) og antal udvandrede er steget (8,6 pct.) i fjerde kvartal 2018 i forhold til samme kvartal året før., 4,5 pct. af befolkningen er over 80 år, 159.926 kvinder og 103.820 mænd - eller 4,5 pct. af hele befolkningen - har rundet de 80 år 1. januar 2019. Det er 2,7 pct. flere end 1. januar sidste år og 16,3 pct. flere end samme tidspunkt i 2009. Antallet af mænd mellem 90-99 år er steget 40,2 pct. de seneste ti år, hvorimod antallet af kvinder i denne aldersgruppe kun er steget med 17,0 pct. i samme periode., Befolkningen over 100 år, 940 kvinder og 163 mænd har rundet de 100 år 1. januar 2019. Det er 0,9 pct. højere end samme tidspunkt sidste år, og 36,2 pct. højere end samme tidspunkt i 2009. De ældste kvinder er 110 år, og de ældste mænd er 106 år., Færre kommuner har stigende indbyggertal, 58 kommuner har fået flere indbyggere siden 1. januar sidste år, hvor det året forinden fra 1. januar 2017 til 1. januar 2018 var 72 kommuner, der havde fået flere indbyggere. Solrød er vokset mest det seneste år med 2,4 pct. svarende til 547 personer, mens København er vokset med 1,6 pct. eller 10.116 personer. Norddjurs er den kommune, der er gået mest tilbage med -1,4 pct. svarende til 517 færre indbyggere., Befolkningens udvikling 4. kvt. 2018, 11. februar 2019 - Nr. 44, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28261

NYT: Færrest unge og ældre kvinder i landdistrikterne

13. april 2016, I landdistrikterne er andelen af 19-24-årige kvinder 43 pct., og andelen af denne aldersgruppe stiger i takt med byens størrelse (med undtagelse af byerne med mellem 500 og 1.999 indbyggere). I byerne med mindst 100.000 indbyggere inklusive Hovedstadsområdet udgør andelen hele 52 pct. En tilsvarende og endda lidt større stigning gør sig gældende for andelen af kvinder over 64 år. Fra 44 pct. i de mindste bebyggelser i landdistrikterne stiger andelen til 57 pct. i byer med mindst 100.000 indbyggere inklusive Hovedstadsområdet. Kurven for kvinder over 64 år afspejler også, at kvinderne i denne aldersgruppe flytter fra land til by, og at de her lever længere end mænd., 25-34-årige kvinders andel topper i byer med 2.000-9.999 indbyggere, I byer med mellem 2.000 og 9.999 indbyggere er kvinders andel i aldersgruppen 25-34 år i alle regioner størst. Den største afvigelse regionerne imellem ligger i byerne med mindst 20.000 indbyggere. I Region Nordjylland ligger andelen på 45 pct., i Region Syddanmark og Region Midtjylland ligger andelen på 48 pct. og i Region Hovedstaden ligger andelen på 51 pct. Ved at sammenligne regionerne ses at Region Nordjylland har den laveste kvindeandel af de 25-34 årige indenfor alle de viste bystørrelser, mens Region Hovedstaden har den højeste., Fortsat fald i landdistrikternes indbyggertal, Siden 1. januar 2014 er folketallet i landdistrikterne faldet med 5.654 og udgør 695.306 personer pr. 1. januar 2016, hvilket svarer til 12,2 pct. af befolkningen. I Hovedstadsområdet steg folketallet fra 1. januar 2014 til 1. januar 2016 med 33.760 personer, en stigning på 2,7 pct., Befolkningen i Hovedstadsområdet, øvrige byområder og landdistrikter. 1. januar,  , 2014, 2015, 2016,  ,  ,  , Mænd, Kvinder, I alt, Hele landet, 5, 627, 235, 5, 659, 715, 2, 837, 887, 2, 869, 364, 5, 707, 251, Hovedstadsområdet, 1, 1, 246, 611, 1, 263, 698, 627, 192, 653, 179, 1, 280, 371, 100.000-999.999, 541, 358, 545, 879, 272, 027, 280, 128, 552, 155, 50.000-99.999, 299, 916, 302 992, 2, 176, 016, 180, 614, 356 630, 2, 20.000-49.999, 776, 622, 782 604, 2, 362, 365, 379, 032, 741 397, 2, 10.000-19.999, 429, 812, 432, 607, 213, 562, 223, 218, 436, 780, 5.000-9.999, 374, 976, 376 438, 3, 189, 811, 199, 818, 389 629, 3, 2.000-4.999, 532, 480, 536, 029, 261, 128, 272, 852, 533, 980, 1.000-1.999, 304, 352, 302, 726, 151, 122, 152, 694, 303, 816, 500-999, 222, 275, 221, 610, 110, 222, 108, 388, 218, 610, 250-499, 147, 873, 146, 059, 75, 065, 71, 032, 146, 097, 200-249, 40, 261, 40, 093, 21, 597, 19, 834, 41, 431, Landdistrikter, 700, 960, 698, 897, 369, 511, 325, 795, 695, 306, 1-99, 607, 265, 604, 328, 321, 312, 281, 889, 603, 201, 100-199, 93, 695, 94, 569, 48, 199, 43, 906, 92, 105, Uoplyst, 9, 739, 10, 083, 8, 269, 2, 780, 11, 049, 1,  Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By. , 2, Roskilde by har passeret de 50.000 indbyggere., 3, To byer har passeret de 5.000 indbyggere., Byopgørelsen 1. januar 2016, 13. april 2016 - Nr. 173, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. april 2017, Alle udgivelser i serien: Byopgørelsen, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR) og kortdata fra SDFI (Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21561

NYT: Fald i provenuet fra selskabsskatten

2. marts 2022, Provenuet fra selskabsskatten udgjorde 66,5 mia. kr. i 2020. Dette er et fald på 6,3 mia. kr. fra 2019, svarende til et fald på 9 pct. De skattepligtige indkomster i selskaberne, der stort set svarer til deres overskud før skat, faldt med 35,7 mia. kr. til i alt 314,4 mia. kr. i 2020, svarende til et fald på 10 pct. Faldet relaterer sig overvejende til udviklingen i nogle få selskaber og er derfor ikke et generelt resultat af nedlukningen som følge af COVID-19. Aktieselskaber står for 50 pct. af det samlede provenu fra selskabsskatten., Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/selsk2, Top-10 står for en fjerdedel af selskabsskatten, Provenuet fra de ti selskaber, der betalte mest i selskabsskat i 2020, udgjorde 15,5 mia. kr., svarende til 23 pct. af den samlede selskabsskat. Selskaberne på pladserne 11-100 betalte 14,5 mia. kr. i selskabsskat svarende til 22 pct. Top-100 betalte dermed 29,9 mia. kr. i selskabsskat i 2020, svarende til 45 pct. af det samlede provenu. I 2019 udgjorde andelene hhv. 32 pct. for top-10, 21 pct. for 11-100 og 53 pct. for top-100., Godt hvert fjerde selskab betalte selskabsskat, I 2020 var der 312.597 selskaber. Af disse havde 90.891 en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser. Disse 29 pct. skulle betale selskabsskat. I 2019 var andelen også 29 pct. Til sammenligning var andelen 37 pct. i 2005, hvor ændrede sambeskatningsregler medførte, at datter- og koncernforbundne selskaber skulle indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, har andelen, der betaler selskabsskat, været 40 pct. i 2020, 39 pct. i 2019 og 47 pct. i 2005., Industriselskaber bidrog mest til selskabsskatteprovenuet, Ligesom i 2019 bidrog branchegruppen , industri, også i 2020 mest til selskabsskatteprovenuet. Provenuet faldt fra 21,1 mia. kr. til 16,5 mia. kr., svarende til et fald på 22 pct. Branchegruppen , finansiering og forsikring, var næststørste bidragsyder med 15,0 mia. kr., hvilket er 0,7 mia. kr. eller 5 pct. mere end i 2019. Den største stigning kom fra , videnservice, , hvor skatteprovenuet steg fra 3,3 mia. kr. til 5,3 mia. kr., svarende til en stigning på 60 pct. Det største fald kom fra , energiforsyning, , hvor provenuet faldt fra 5,5 mia. kr. til 0,8 mia. kr., svarende til et fald på 85 pct., Kilde:, EU-Kommissionen: Taxation Trends in the European Union 2021, Danmarks selskabsskattesats på EU-gennemsnittet, Selskabskattesatsen i Danmark er gradvist sat ned fra 28 pct. i 2005, men den var uændret på 22 pct. i både 2019 og 2020. Bulgarien er det EU-land, hvor selskabsskattesatsen er lavest (10 pct.). Malta har i hele perioden 2005-2020 haft en sats på 35 pct., og er i 2020 det EU-land med den højeste sats. Den danske selskabsskattesats har pånær i 2016 og 2017 ligget over EU-27 (uden Storbritannien) gennemsnittet. Den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling i perioden. Dog skal man være opmærksom på, at landene har indrettet selskabsbeskatningen forskelligt, og har forskellige måder at opgøre beskatningsgrundlaget på., Kilde: Egne beregninger på baggrund af , Eurostat, Selskabsskatten i Danmark udgør 6,0 pct. af de samlede skatter og afgifter, Selskabsskatternes andel af de samlede skatter udgør 6,0 pct. i 2020. Det er kun i 2017, 2019 og 2020, at Danmark ligger over EU-27 (uden Storbritannien) gennemsnittet. Cypern ligger i 2020 i toppen med 16,9 pct., mens Letland ligger i bunden med 2,3 pct., Selskabsbeskatning i indkomståret 2020, 2. marts 2022 - Nr. 67, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38356

NYT: Aldersgennemsnittet stiger mest i landdistrikterne

29. april 2021, Aldersgennemsnittet i kommunernes landdistrikter er siden 2011 steget med 3,9 år fra 39,2 år til 43,1 år. Med hhv. 4,2 år og 4,3 år steg aldersgennemsnittet mest i Nord- og Vestjyllands kommuners landdistrikter. Til sammenligning er aldersgennemsnittet for hele Danmark i samme periode steget med 1,7 år fra 39,8 i 2011 til 41,5 i 2021. I Aarhus by samt hovedstadsområdet steg aldersgennemsnittet med 0,2 år og i Odense by med 0,5 år. I Aalborg by faldt aldersgennemsnittet derimod med 0,5 år. Af kortet ses ændringen i aldersgennemsnittet for kommunernes landdistrikter i løbet af de seneste ti år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/by1, Andelen af børn har været faldende undtagen i Hovedstadsområdet, Andelen af børn i hele landet faldt med 1,6 procentpoint fra 24,8 pct. i 2011 til 23,2 pct. i 2021. I byer med under 2.000 indbyggere er den samlede andel af børn faldet med mere end 1,6 procentpoint henover perioden og i byer med mindst 2.000 indbyggere er den samlede andel af børn faldet med mindre end 1,6 procentpoint. I Hovedstadsområdet er andelen af børn derimod steget med 0,2 pct. i perioden, Kilde: , www.statistikbanken.dk/by4, ., Næsten hver fjerde bor i Hovedstadsområdet, I 2020 og 2021 boede 22,9 pct. af befolkningen i Hovedstadsområdet. For ti år siden - i 2011 - var den tilsvarende andel 21,6 pct. Fra 2020 til 2021 faldt andelen af befolkningen i landdistrikterne fra 11,8 pct. til 11,7 pct. I 2011 var andelen 13,0 pct. Befolkningen i landdistrikterne, som inkluderer alle bebyggelser med under 200 indbyggere, faldt med i alt 1.436 personer fra 2020 til 2021. Antallet af de mindste byområder, med mellem 200 og 249 indbyggere faldt med 8. Ved fald til under 200 indbyggere bliver de medtaget under landdistrikterne opgjort 1. januar 2021., Befolkningen i hovedstadsområdet, øvrige byområder og landdistrikter. 1. januar,  , Antal, byområder,  , Antal, indbyggere,  , Indbyggere i pct., af hele , befolkningen, Indbyggere i pct., kumuleret,  ,  , 2020, 2021, 2020, 2021, 2020, 2021, 2020, 2021, Hele landet, •, •, 5, 822, 763, 5, 840, 045, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Byområder, 1, 409, 1, 399, 5, 127, 092, 5, 146, 382, 88,1, 88,1, •, •, Hovedstadsområdet, 1, 1, 1, 1, 330, 993, 1, 336, 982, 22,9, 22,9, 22,9, 22,9, Byområder i øvrigt med:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 100.000 indbyggere og derover, 3, 3, 578, 187, 582, 889, 9,9, 10,0, 32,8, 32,9, 50.000-99.999 indbyggere, 7, 7, 414, 338, 416, 956, 7,1, 7,1, 39,9, 40,0, 20.000-49.999 indbyggere, 24, 24, 748, 579, 752, 167, 12,9, 12,9, 52,8, 52,9, 10.000-19.999 indbyggere, 29, 29, 405, 089, 406, 303, 7,0, 7,0, 59,7, 59,9, 5.000-9.999 indbyggere, 57, 58, 407, 979, 414, 596, 7,0, 7,1, 66,7, 66,9, 2.000-4.999 indbyggere, 175, 178, 541, 268, 547, 335, 9,3, 9,4, 76,0, 76,3, 1.000-1.999 indbyggere, 215, 213, 301, 448, 295, 541, 5,2, 5,1, 81,2, 81,4, 500-999 indbyggere, 309, 305, 214, 922, 211, 332, 3,7, 3,6, 84,9, 85,0, 250-499 indbyggere, 409, 409, 144, 290, 144, 089, 2,5, 2,5, 87,4, 87,5, 200-249 indbyggere, 180, 172, 39, 999, 38, 192, 0,7, 0,7, 88,1, 88,1, Landdistrikter, •, •, 686, 493, 685, 057, 11,8, 11,7, •, •, 1-99, •, •, 593, 776, 591, 940, 10,2, 10,1, •, •, 100-199, •, •, 92, 717, 93, 117, 1,6, 1,6, •, •, Uden fast bopæl, •, •, 9, 178, 8, 606, 0,2, 0,1, •, •, 1, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/by2, Byopgørelsen 1. januar 2021, 29. april 2021 - Nr. 161, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Byopgørelsen, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR) og kortdata fra SDFI (Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32256

NYT: Geografiske forskelle i kontakt til praksissektoren

20. september 2023, Borgerne i Københavns Kommune havde i 2022 5.740.151 kontakter til behandlere i praksissektoren. Det svarer til, at hver borger i gennemsnit havde 8,9 kontakter, hvilket er det laveste antal blandt landets kommuner. Borgerne i Egedal Kommune havde i gennemsnit 9,4 kontakter, hvilket er det næstlaveste antal kontakter. Behandlere i praksissektoren omfatter almen praktiserende læger, speciallæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer, tandlæger og fodterapeuter. Personer under 18 år kan benytte sig vederlagsfrit af den kommunale børne- og ungdomstandpleje, hvorfor disse personers kontakter til tandlægen ikke indgår i opgørelserne. Borgerne i kommunerne Langeland, Randers, Hørsholm og Struer havde i 2022 flest kontakter til praksissektoren. Borgerne i Langeland Kommune og Randers Kommune havde gennemsnitligt 12,1 kontakter, og borgerne i Hørsholm Kommune og Struer Kommune havde 12,0 kontakter. Aldersfordelingen blandt borgerne i kommunerne kan have betydning for antallet af kontakter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygk1, og , folk1a, Et lille fald i antallet af kontakter til praksissektoren, Antallet af kontakter til behandlere i praksissektoren, hvor det offentlige dækker udgiften helt eller delvist, er faldet fra 2021 til 2022 med 590.949. Det svarer til et fald på omkring 1 pct. Antallet af kontakter er dog stadig højere end i 2019 - året før COVID-19 kom til Danmark. I 2022 har hver person i befolkningen i gennemsnit haft 10,6 kontakter til praksissektoren. Det er et fald i forhold til 2021, hvor gennemsnittet var 10,7 kontakter. Borgere i aldersgruppen 60 år og over har gennemsnitligt flest kontakter, og borgere i aldersgruppen under 30 år har færrest., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygk2, og , folk1a, Par med hjemmeboende børn har færrest kontakter til praksissektoren, Blandt personer i aldersgruppen 30-59 år havde de, der levede i et parforhold med hjemmeboende børn, færre kontakter til praksissektoren sammenlignet med enlige og par uden hjemmeboende børn. Personer i parforhold med hjemmeboende børn havde i gennemsnit 9 kontakter til praksissektoren. Blandt kvinderne var det de enlige uden hjemmeboende børn, der med 14,2 kontakter pr. kvinde havde flest kontakter. Blandt mændene var det de enlige med hjemmeboende børn, der med 8,2 kontakter pr. mand havde flest kontakter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygfam, Lægebesøg mv. 2022, 20. september 2023 - Nr. 323, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. maj 2024, Alle udgivelser i serien: Lægebesøg mv., Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken omfatter alene praksissektoren, hvilket betyder, at hverken skolelæge, børne- og ungdomstandpleje, skadestuebesøg eller hospitalsindlæggelser indgår. Medicintilskud og rejsesygeforsikring indgår heller ikke. Kun ydelser, hvor det offentlige dækker udgiften helt eller delvis, indgår. En eventuel egenbetaling indgår ikke. En kontakt er et besøg hos lægen eller en telefonkonsultation, en e-mailkonsultation eller et hjemmebesøg mv. Andre ydelser, fx laboratorieundersøgelser samt tillægsydelser givet i forbindelse med en konsultation, regnes derimod ikke som en kontakt. Det skal bemærkes for tandlægebesøg, at det er det første besøg (med undersøgelse), der er registreret som en kontakt, mens øvrige besøg i samme behandlingsforløb ikke registreres som kontakter. I 2013 reduceredes tilskuddet til tandrensning og kontrol af diagnostisk fund hos tandlæger. Kilder er Sygesikringsdata fra Danske Regioner og andre registre fra Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lægebesøg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45749

NYT: Indkomsten varierer efter opholdsgrundlag

27. november 2017, I 2016 havde indvandrere, der opholder sig i Danmark efter EU-reglerne om fri bevægelighed, og som havde erhverv som opholdsgrundlag, en årlig gennemsnitlig indkomst på 294.000 kr. før skat. Heraf udgjorde erhvervsindkomsten 274.000 kr., hvilket svarer til 93 pct. af deres samlede indkomst, mens offentlige overførsler udgjorde 7 pct. Det er mindre end personer af dansk oprindelse, hvor offentlige overførsler udgjorde 11 pct. af den samlede indkomst før skat i 2016., Også høj indkomst blandt indvandrere uden for EU/EØS med erhvervsophold, Erhvervsindkomsten var endnu højere blandt indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag, der er indvandret fra et land uden for EU/EØS-området. De havde en erhvervsindkomst på ca. 300.000 kr. i 2016. Det vigtigt at være opmærksom på, at personer, der er statsborgere i et land uden for Norden/EU/EØS, ikke er omfattet af reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed og derfor skal søge om opholds- og arbejdstilladelse. I den forbindelse findes der en række ordninger eksempelvis beløbsordningen og positivlisten, som gør det lettere for højt kvalificerede udlændinge med høj løn at få adgang til det danske arbejdsmarked., Blandt studerende udgør erhvervsindkomst mere end offentlige overførsler, Studerendes indkomstniveau er relativt ensartet, uanset om de er indvandret fra EU/EØS-landene eller resten af verden, med indkomster på hhv. 130.000 kr. og 100.000 kr. Desuden udgjorde erhvervsindkomsten 76 pct. for studerende fra EU/EØS-landene og 89 pct. for studerende fra øvrige lande. Erhvervsindkomst var dermed den primære indkomst, mens offentlige overførsler udgjorde 24 pct. blandt studerende fra EU/EØS-landene og 9 pct. for øvrige indvandrere., Offentlige overførsler fylder meget blandt flygtninge og familiesammenførte, Familiesammenførte indvandrere havde en årlig indkomst før skat på 155.000 kr. i 2016. Heraf udgjorde offentlige overførsler 61.000 kr. Det svarer til 40 pct. af deres indkomst. Blandt indvandrere med asyl som opholdsgrundlag var den samlede indkomst i 2016 ca. 153.000 kr. før skat. Heraf udgjorde erhvervsindkomsten 30 pct., mens offentlige overførsler tegnede sig for 70 pct. af den samlede indkomst., Fordeling af opholdsgrundlag varierer mellem forskellige lande, Der er stor variation i fordelingen af opholdsgrundlag mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande. Det er vigtigt at være opmærksom på, når indkomstsammensætningen blandt indvandrere fra forskellige oprindelseslande skal fortolkes. Eksempelvis har halvdelen af indvandrerne fra Bulgarien, Litauen, Storbritannien og Rumænien, der er indvandret til Danmark siden 1997, erhverv som opholdsgrundlag. Og blandt indvandrere fra Polen og Indien er andelene hele 60 og 76 pct. Desuden udgør uddannelse mellem 9 og 23 pct. for alle landene., Asyl og familiesammenføring dominerer blandt flere ikke-vestlige lande, Asyl og familiesammenføring er de primære opholdsgrundlag blandt indvandrere fra mange ikke-vestlige lande. Eksempelvis har halvdelen af de indvandrere fra Afghanistan, Irak, Iran og Somalia, der er kommet til Danmark siden 1997, asyl som opholdsgrundlag. Hertil har ca. 45 pct. af indvandrerne fra Afghanistan, Irak og Somalia familiesammenføring som opholdsgrundlag, mens det gør sig gældende for 25 pct. af indvandrerne fra Iran. , Tyrkiet skiller sig ud, idet kun 1 pct. er indvandret med asyl som opholdsgrundlag siden 1997. Til gengæld er andelen med familiesammenføring meget høj, idet 74 pct. er indvandret med familiesammenføring som opholdsgrundlag siden 1997. , Indkomst fordelt på oprindelsesland, Den skæve fordeling af opholdsgrundlag mellem forskellige oprindelseslande er vigtig at holde sig for øje, når indkomsten mellem indvandrere fra forskellige lande skal fortolkes. Der er nemlig stor variation i indkomsten før skat mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande. Eksempelvis udgør erhvervsindkomst en markant større andel blandt indvandrere fra EU/EØS-landene, men offentlige overførsler fylder mere blandt mange ikke-vestlige lande, hvor asyl og familiesammenføring udgør de primære opholdsgrundlag. Læs mere om dette i publikationen , Indvandrere i Danmark 2017, , der i år sætter fokus på indvandrernes indkomst, ulighed og formue. , Indvandrere i Danmark 2017, 27. november 2017 - Nr. 456, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2018, Alle udgivelser i serien: Indvandrere i Danmark, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Statistik­dokumentation, Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25803

Udgifter til uddannelse

Hvad er udgifterne til det danske uddannelsessystem? Hvad koster det at sende elever i grundskolen og studerende på ungdomsuddannelserne eller universitet?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/offentlig-oekonomi/udgifter-til-uddannelse

Emneside

NYT: Færre husstande med børn i landdistrikterne

29. april 2020, Antallet af husstande med børn i landdistrikterne er siden 2010 faldet med 17.407 (16 pct.), hvorimod antallet af husstande uden børn i landdistrikterne er steget med 16.457 (9 pct.). Der er store forskelle i faldet af husstande med børn kommunernes landdistrikter imellem. De kommuner med størst fald i antallet af husstande med børn i landdistrikterne, er Samsø med 31 pct., Lolland med 30 pct., Mariagerfjord med 27 pct., og Langeland og Skive med hver 25 pct. Næsten alle kommunerne langs den jyske vestkyst (med undtagelse af Ringkøbing-Skjern, Varde og Holstebro kommuner) falder med over 20 pct. og alle de øvrige kommuner, der oplever et fald over 20 pct. (med Middelfart, Gribskov som undtagelse) er såkaldte landkommuner, se Danmarks statistik klassifikation i kommunegrupper , www.dst.dk/kommunegrupper, . De kommuner hvor faldet i antal husstande med børn i landdistrikterne er mindst, er Ærø med 3 pct., Aarhus, Lejre og Randers med 8 pct., og Hillerød med 9 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/by4, ., Flere husstande med enlige og par uden børn i landdistrikterne, Husstande uden børn i landdistrikterne er steget siden 2010 for både enlige og par med hhv. 7.411 og 4.833 (hhv. 11 og 5 pct.). Hvor antallet af husstande med enlige med børn i landdistrikterne har ligget nogenlunde stabilt gennem perioden, er antallet par med børn faldet hele 18.380 (21 pct.) siden 2010., Kilde: , www.statistikbanken.dk/by4, ., Færre indbyggere i landdistrikterne, I løbet af 2019 er befolkningen i landdistrikterne faldet med 4.283 personer (0,6 pct.) til 686.493 personer pr. 1. januar 2020, og landdistrikternes befolkning udgør nu 11,8 pct. af hele befolkningen. Befolkningen i landdistrikterne fordeler sig ved, at 86,5 pct. bor i bebyggelser med mellem 1 og 99 indbyggere og 13,5 pct. bor i bebyggelser med mellem 100 og 199 indbyggere, ., Befolkningen i hovedstadsområdet, øvrige byområder og landdistrikter. 1. januar,  , Antal, byområder,  , Antal, indbyggere,  , Indbyggere i pct., af hele , befolkningen, Indbyggere, i pct., kumuleret,  , 2019, 2020, 2019, 2020, 2019, 2020, 2019, 2020, Hele landet, •, •, 5, 806, 081, 5, 822, 763, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Byområder, 1, 410, 1, 409, 5, 104, 888, 5, 127, 092, 87,9, 88,1, •, •, Hovedstadsområdet, 1, 1, 1, 1, 320, 629, 1, 330, 993, 22,7, 22,9, 22,7, 22,9, Byområder i øvrigt med:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 100.000 indbyggere og derover, 3, 3, 572, 595, 578, 187, 9,9, 9,9, 32,6, 32,8, 50.000-99.999 indbyggere, 7, 7, 413, 000, 414, 338, 7,1, 7,1, 39,7, 39,9, 20.000-49.999 indbyggere, 23, 24, 725, 954, 748, 579, 12,5, 12,9, 52,2, 52,8, 10.000-19.999 indbyggere, 30, 29, 423, 201, 405, 089, 7,3, 7,0, 59,5, 59,7, 5.000-9.999 indbyggere, 58, 57, 411, 385, 407, 979, 7,1, 7,0, 66,6, 66,7, 2.000-4.999 indbyggere, 176, 175, 538, 575, 541, 268, 9,3, 9,3, 75,9, 76,0, 1.000-1.999 indbyggere, 213, 215, 297, 934, 301, 448, 5,1, 5,2, 81,0, 81,2, 500-999 indbyggere, 310, 309, 216, 427, 214, 922, 3,7, 3,7, 84,7, 84,9, 250-499 indbyggere, 416, 409, 146, 764, 144, 290, 2,5, 2,5, 87,3, 87,4, 200-249 indbyggere, 173, 180, 38, 424, 39, 999, 0,7, 0,7, 87,9, 88,1, Landdistrikter, •, •, 690, 776, 686, 493, 11,9, 11,8, •, •, 1-99, •, •, 597, 599, 593, 776, 10,3, 10,2, •, •, 100-199, •, •, 93, 177, 92, 717, 1,6, 1,6, •, •, Uden fast bopæl, •, •, 10, 417, 9, 178, 0,2, 0,2, •, •, 1, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By., Kilde: , www.statistikbanken.dk/by2, ., Byopgørelsen 1. januar 2020, 29. april 2020 - Nr. 160, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. april 2021, Alle udgivelser i serien: Byopgørelsen, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR) og kortdata fra SDFI (Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30620

NYT: Fald i e-kommunikation med almen læge

22. december 2022, Andelen af borgere, der benytter sig af e-kommunikation i kontakten med almen læge, faldt fra 44,5 pct. i 2020 til 41,4 pct. i 2021. Andelen i 2021 var dog stadig højere end i 2019 og årene før det. E-kommunikation dækker over konkrete forespørgsler af ikke-hastende karakter samt svar på laboratorieundersøgelser og COVID-19-prøver. COVID-19-prøver kan være med til at forklare udviklingen og den hidtidige rekordhøje andel af e-kommunikation i 2020. Receptfornyelse og tidsbestilling er ikke inkluderet i e-kommunikation. Selvom brugen af e-kommunikation er steget støt og mere end fordoblet siden 2011, er brugen af telefonkonsultation ikke faldet markant i samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygfam, samt særkørsel, som ikke kan genfindes i Statistikbanken., Flest kvinder har kontakt til lægen via e-kommunikation, Kvinder bruger i højere grad e-kommunikation i kontakten med almen læge end mænd. Forskellen mellem kvinder og mænd er størst i aldersgruppen 20-39 år, hvor kvinders andel i 2021 udgjorde 66,9 pct., mens andelen af mænd i samme periode lå på 32,9 pct. En del af denne forskel kan forklares med, at andelen af 20-39-årige mænd, der har kontakt med almen læge, er lavere end andelen af 20-39-årige kvinder, der har kontakt. Blandt de 70-89-årige er der stort set ingen forskel mellem kønnene. Det skal bemærkes, at det kommunale plejepersonales e-kommunikation på vegne af borgerne også indgår i statistikken, hvilket kan være én af årsagerne til den store andel af e-kommunikation blandt borgere i alderen 90, +, år. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygp1, og , folk1a, Fald i kontakt til almen læge, men stigning i fysioterapi, I 2021 havde danskerne samlet 63,3 mio. kontakter til almene læger, speciallæger, tandlæger og fysioterapeuter mv., svarende til et fald på 0,7 pct. i forhold til 2020. Antallet af kontakter til almen læge faldt fra 2020 til 2021 med 4,7 pct., mens antallet af kontakter til fysioterapeuter og tandlæge/tandplejer i samme periode steg hhv. 14,7 pct. og 10,8 pct. , Kontakter, personer med kontakt og udgifter til lægebesøg mv. 2016-2021,  , 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2021,  , Årlig ændring i pct., 1.000 kontakter, Kontakter i alt, 0,7, 0,0, 1,6, 3,5, -0,7, 63, 292, Heraf almen læge, 0,9, 0,1, 1,3, 10,1, -4,7, 43, 517, Konsultationer, 0,2, 1,3, 4,3, 5,3, -4,6, 22, 420, Besøg, 0,1, 10,9, 3,2, -1,2, 4,7, 668, Telefonkonsultationer, -2,2, -6,1, -6,3, 4,3, -2,6, 10, 573, E-kommunikation, 9,7, 6,2, 3,3, 34,6, -8,6, 8, 976, Speciallæge i alt, 0,4, -0,6, 1,9, -2,4, 1,9, 5, 318, Tandlæge/Tandplejer, -0,1, 0,3, 3,3, -11,8, 10,8, 3, 703, Fysioterapi, 0,5, 0,2, 2,2, -16,7, 14,7, 7, 519,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1.000 personer, Personer i alt, 0,2, 0,4, 0,6, 1,7, -1,1, 5, 389, Heraf almen læge, 0,2, 0,4, 0,6, 3,3, -2,3, 5, 056,  ,  ,  ,  ,  ,  , Mio. kr., Udgifter, 2,0, 1,1, 1,7, 1,3, 4,4, 16, 607, Heraf almen læge, 2,4, 2,8, 1,3, 7,1, -0,1, 9, 064, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygk1, , , sygp1, og , sygu1, Lægebesøg mv. 2021, 22. december 2022 - Nr. 443, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. september 2023, Alle udgivelser i serien: Lægebesøg mv., Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken omfatter alene praksissektoren, hvilket betyder, at hverken skolelæge, børne- og ungdomstandpleje, skadestuebesøg eller hospitalsindlæggelser indgår. Medicintilskud og rejsesygeforsikring indgår heller ikke. Kun ydelser, hvor det offentlige dækker udgiften helt eller delvis, indgår. En eventuel egenbetaling indgår ikke. En kontakt er et besøg hos lægen eller en telefonkonsultation, en e-mailkonsultation eller et hjemmebesøg mv. Andre ydelser, fx laboratorieundersøgelser samt tillægsydelser givet i forbindelse med en konsultation, regnes derimod ikke som en kontakt. Det skal bemærkes for tandlægebesøg, at det er det første besøg (med undersøgelse), der er registreret som en kontakt, mens øvrige besøg i samme behandlingsforløb ikke registreres som kontakter. I 2013 reduceredes tilskuddet til tandrensning og kontrol af diagnostisk fund hos tandlæger. Kilder er Sygesikringsdata fra Danske Regioner og andre registre fra Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lægebesøg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38321

NYT: Opholdsgrundlag afspejler sig i indkomstfordeling

27. november 2018, Indvandrere har ofte lavere indkomst end personer med dansk oprindelse. Men indkomsten blandt indvandrere varierer også efter deres opholdsgrundlag. Halvdelen af alle 30-59-årige havde en , ækvivaleret disponibel indkomst, (familiens indkomst efter skat korrigeret for familie-størrelse), der var større end 264.400 kr. i 2016. Det samme gjorde sig gældende for 23 pct. af de indvandrere, der har et EU/EØS opholdsgrundlag. At EU/EØS indvandrere har et indkomstniveau, der er lidt lavere end befolkningen som helhed, skyldes blandt andet, at de oftere arbejder i jobfunktioner med lavere løn. EU/EØS indvandrere er omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed og kan derfor frit indvandre til Danmark, hvis de fx arbejder eller studerer., 81 pct. af flygtninge befandt sig i den femtedel med de laveste indkomster, Indvandrere, der er kommet til landet med asyl som opholdsgrund, har oftere en lavere indkomst end befolkningen som helhed. Blandt alle 30-59-årige havde den femtedel med den laveste indkomst, en indkomst der var lavere end 180.900 kr. Det svarer til omkring 15.100 kr. om måneden efter skat for en enlig eller 22.600 kr. samlet for et par uden børn. Blandt indvandrere, der har asyl som opholdsgrundlag, var der dog 81 pct. af de 30-59-årige, der levede i familier med en ækvivaleret disponibel indkomst, der var lavere end 180.900 kr. Det betyder, at de var markant overrepræsenteret blandt den femtedel med de laveste indkomster. , Indvandrere med erhverv skal have opholds- og arbejdstilladelse, Indkomstfordelingen blandt indvandrere, der har erhverv som opholdsgrund, er stort set identisk med indkomstfordelingen blandt EU/EØS-indvandrere. I denne gruppe havde 26 pct. en indkomst, der var større end 260.400 kr. om året. Indvandrere, der har erhverv som opholdsgrundlag, er ikke EU/EØS-borgere og kan derfor ikke uden videre opholde sig i Danmark. De skal derimod have opholds- og arbejdstilladelse, hvor fx beløbsordningen og positivlisten stiller krav til løn- og uddannelsesniveau for indvandrere, der ikke er EU/EØS-borgere. En lav familieækvivaleret indkomst dækker for nogle arbejdstagende indvandrere over, at de forsørger ægtefæller og børn, som er kommet med til Danmark., Integrationsydelsen påvirker flygtningenes indkomst, Mange indvandrere, der havde asyl som opholdsgrundlag, havde et indkomstniveau, der svarer til omkring 10.000 kr. pr. måned for en enlig. Det afspejler gruppens overrepræsentation blandt modtagere af offentlige ydelser. I den sammenhæng skal man være opmærksom på, at de første otte måneder af 2016, har nye indvandrere modtaget almindelig kontanthjælp. De sidste fire måneder af 2016 betød integrationsydelsen, at ydelsen næsten blev halveret for personer, der har opholdt sig i Danmark i mindre end syv ud af de otte foregående år. , Flygtninges indkomst stiger med opholdstiden, Det har især en betydning for indkomsten blandt flygtninge, hvor lang tid de har opholdt sig i Danmark. Flygtninge, der kom til Danmark i 2000 og fortsat bor i landet, havde i 2016 en højere indkomst end de flygtninge, som først kom til landet i 2015. Blandt flygtninge, der var kommet til landet i 2000, er koncentrationen af personer størst omkring 140.000 kr. i 2016. Det er 40.000 kr. højere end den tætteste koncentration af personer blandt flygtninge, der kom til Danmark i 2015. Det afspejler dels, at en større andel af gruppen, der kom til landet i 2000, var i beskæftigelse i 2016, samt at nogle offentlige ydelser stiger med antallet af år, som man har boet i Danmark. Endelig skal man være opmærksom på, at flygtninge indvandrer i forbindelse med forskellige kriser i forskellige år. Indvandringsåret afspejler derfor også flygtninge fra forskellige oprindelseslande, som fx kan have forskellige uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer., Opholdstiden påvirker ikke indkomsten for udenlandsk arbejdskraft, Blandt indvandrere der har et erhverv- eller EU/EØS opholdsgrundlag, er der ikke samme stærke sammenhæng mellem opholdstiden i Danmark og indkomstniveauet. Det skyldes nok primært, at disse indvandrere hovedsageligt opholder sig i Danmark for at arbejde, og derfor har et relativt stabilt indkomstgrundlag, så længe de opholder sig i Danmark. , Indvandrere i Danmark 2018, 27. november 2018 - Nr. 445, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2019, Alle udgivelser i serien: Indvandrere i Danmark, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Statistik­dokumentation, Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28079