Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2501 - 2510 af 3986

NYT: Bilforhandlere forventer fald i priser og omsætning

Erhvervstillid, Indikatortal 103,3, august 2025, Ændring -1,5 point, juli - august, Se tabel, 22. august 2025, Bilforhandlerne ser ind i efteråret med forventninger om fald i både omsætningen og i salgspriserne. Især for salgspriserne har pilen længe peget ned, siden forventningerne til prisstigninger på biler toppede i foråret 2022. I august er nettotallet -9 for forventningerne til både omsætning og salgspriser de kommende tre måneder. Forventningerne til salgspriserne har været negative siden oktober 2023 kun afbrudt af en enkelt måned i maj 2024. Set over de seneste fem år har der oftest været forventninger om faldende omsætning, og det har også været billedet i 2025. De seneste månedstal for salget af nye biler kan findes i: , Lille stigning i antallet af nyregistrerede biler i juli, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:234)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kbd1, Erhvervstilliden falder, Erhvervstillidsindikatoren, , der sammenvejer forventningerne i industrien, bygge og anlæg, detailhandel og serviceerhverv, falder i august til 103,3 fra 104,8 i juli. For de fire underliggende tillidsindikatorer stiger industrien fra 98,9 til 99,9, bygge og anlæg ligger uændret på 99,5, og detailhandel falder fra 96,6 til 95,6, mens serviceerhverv falder fra 109,2 til 106,5. Værdien 100 afspejler det historiske gennemsnit, og det er kun serviceerhverv, der ligger over dette, mens industri og bygge og anlæg ligger meget tæt på hver deres indikators historiske gennemsnit. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/etillid, og , Tillidsindikator - metodebeskrivelse (pdf), Kilde: , www.statistikbanken.dk/etillid, og , Tillidsindikator - metodebeskrivelse (pdf), Tillidsindikatorer og udvalgte forventninger, Sæsonkorrigerede tal er angivet med (sk), 2024, 2025, , Aug., Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., Tillid, Erhvervstillidsindikator, 103,4, 105,1, 104,0, 103,0, 103,2, 104,8, 103,3, Industri, Tillidsindikator, 101,0, 107,2, 103,6, 96,3, 98,4, 98,9, 99,9, , Produktionsforventning, 12, 16, 15, 14, 20, 23, 29, , Beskæftigelsesforventning, 12, 15, -1, -7, 5, 4, 11, Bygge og anlæg, Tillidsindikator, 101,9, 101,1, 100,1, 99,7, 101,3, 99,5, 99,5, , Omsætningsforventning (sk), 2, 0, -2, -2, 1, -1, -3, , Beskæftigelsesforventning (sk), -1, -1, -3, -2, 1, -3, -2, Serviceerhverv, Tillidsindikator, 105,4, 105,1, 104,3, 106,0, 106,8, 109,2, 106,5, , Omsætningsforventning, 9, 13, 11, 11, 10, 10, 9, , Beskæftigelsesforventning, 5, 10, 4, 7, 4, 7, 4, Detailhandel, Tillidsindikator, 96,8, 98,7, 102,4, 101,9, 95,3, 96,6, 95,6, , Omsætningsforventning, 11, 13, 15, 16, 6, 6, 9, , Beskæftigelsesforventning, -3, 0, 5, 5, -5, -3, -2, Anm.: Tillidsindikatorerne er sammenvejede indikatorer med middelværdien 100, mens forventningerne udtrykker nettotallet, der angiver andelen af positive svar i procent fratrukket andelen af negative svar. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/2459, Find flere konjunkturbarometertal, På , www.statistikbanken.dk/2459, findes mere detaljerede tal for konjunkturbarometrenes underbrancher. Temasiden , Et overblik over dansk økonomi, giver desuden et aktuelt billede af tilstanden i dansk økonomi for en række udvalgte indikatorer., Erhvervstillid, Indikatortal 103,3, august 2025, Ændring -1,5 point, juli - august, Se tabel, Konjunkturbarometer for erhvervene august 2025, 22. august 2025 - Nr. 242, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. september 2025, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for erhvervene, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationerne for de respektive konjunkturbarometre. Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving. Nettotal udtrykker forskellen mellem procentandelene af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet hhv. positive og negative forventninger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Konjunkturbarometer for erhvervene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50405

NYT: Fortsat fremgang i byggebeskæftigelsen

25. april 2025, Der var 198.300 beskæftigede inden for bygge og anlæg i første kvartal 2025. Det er en stigning på 0,4 pct. i forhold til fjerde kvartal 2024, hvor der var 197.500 beskæftigede. Periodens største stigning var hos , maler- og glarmestre, , hvor beskæftigelsen steg med 4,0 pct., mens , anlægsentreprenørerne, med en fremgang på 1,9 pct. havde den næsthøjeste stigning. , Byggeentreprenørerne, og , tømrermestrene, var de eneste to brancher med nedgang i beskæftigelsen. , Byggeentreprenørerne, faldt med 1,3 pct., mens , tømrermestrene, faldt med 0,5 pct. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg1, Fra nybyggeri til vedligehold, Over halvdelen af de beskæftigede ved bygge og anlæg arbejder med , nybyggeri og tilbygning, eller , reparation og vedligeholdelse, . I første kvartal 2025 var 48.100 beskæftigede med , nybyggeri og tilbygning, , hvilket er 1.800 færre end i kvartalet forinden, svarende til et fald på 3,7 pct. I samme periode steg antallet, som beskæftigede sig med , reparation og vedligeholdelse,, til 72.800, hvilket er 1.100 flere end i kvartalet inden, svarende til 1,5 pct. , Fra anlægsentreprenører til elektrikere, Den samlede omsætning i bygge og anlæg i fjerde kvartal 2024 var på 102,9 mia., hvilket er et fald på 0,3 pct. i forhold til samme kvartal i 2023. Dette relativt lille fald sker på trods af store udsving i omsætningen for både , anlægsentreprenører, og , el-installation mv., Specielt er omsætningen faldet med 20,7 pct. for , anlægsentreprenører,, der har omsat for 3,7 mia. mindre end i samme kvartal 2023. Omvendt er omsætningen for , el-installation mv., steget med 2,2 mia., hvilket er en stigning på 21,5 pct. De resterende brancher inden for bygge og anlæg havde en mere stabil omsætning i samme periode. , Byggeentreprenører, og , murere, faldt med -0,4 pct., mens de resterende brancher steg med mellem 2,0 og 6,2 pct., Fra kvartalvis udgivelse til årlig, Dette er sidste gang byggebeskæftigelsen udgives kvartalsvist. Statistikken udgives næste gang i 2026 med beskæftigelses- og omsætningstal for hele 2025. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygoms1, Beskæftigede inden for bygge og anlæg fordelt på brancher, , Bygge-, entrepre-, nører, , Anlægs-, entrepre-, nører, , El-, instal-, latører, , Vvs-, instal-, latører, , Tømrer-, mestre , , Maler- , og glar- , mestre, , Murer-, mestre, , Anden , bygge- og , anlægs-, virks., I alt, , , faktiske tal, 1.000 personer, 1. kvt. 2024, 28,9, 19,3, 33,9, 19,6, 41,2, 14,2, 11,2, 24,8, 193,2, 2. kvt. 2024, 28,8, 20,0, 35,2, 19,4, 42,3, 14,4, 11,6, 25,4, 197,0, 3. kvt. 2024, 28,8, 19,6, 35,0, 19,3, 43,0, 14,6, 11,7, 26,0, 197,9, 4. kvt. 2024, 28,6, 20,3, 35,0, 19,4, 43,3, 14,7, 11,9, 25,8, 199,0, 1. kvt. 2025, 28,1, 20,2, 35,1, 19,7, 42,0, 14,7, 11,2, 25,2, 196,2, , pct. i forhold til samme kvartal året før, 1. kvt. 2025, -3,0, 5,0, 3,5, 0,2, 1,9, 3,5, 0,3, 1,5, 1,6, , sæsonkorrigeret, 1.000 personer, 1. kvt. 2024, 29,3, 19,7, 33,9, 19,5, 41,8, 14,4, 11,6, 25,3, 195,4, 2. kvt. 2024, 29,0, 19,7, 35,3, 19,5, 42,5, 14,5, 11,5, 25,4, 197,5, 3. kvt. 2024, 28,7, 19,6, 35,0, 19,4, 42,5, 14,5, 11,5, 25,8, 197,0, 4. kvt. 2024, 28,4, 20,2, 34,9, 19,4, 43,0, 14,4, 11,6, 25,4, 197,5, 1. kvt. 2025, 28,1, 20,6, 35,1, 19,6, 42,7, 15,0, 11,7, 25,6, 198,3, , sæsonkorrigeret, pct. i forhold til foregående kvartal, 1. kvt. 2025, -1,3, 1,9, 0,3, 0,7, -0,5, 4,0, 0,1, 0,8, 0,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg1, Beskæftigede ved bygge og anlæg 1. kvt. 2025, 25. april 2025 - Nr. 117, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Beskæftigede ved bygge og anlæg, Kontakt, Kasper Emil Freiman, , , tlf. 23 45 47 32, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal beskæftigede inden for privat bygge- og anlægsaktivitet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Omsætning i byggeri og anlæg, Beskæftigede ved bygge og anlæg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49437

NYT: Prisen på boliger stiger stadig i januar 2020

31. marts 2020, Huspriserne er nu steget mere end lejlighedspriserne i 14 måneder i træk, når man måler prisudviklingen i forhold til samme måned året før. På landsplan var den årlige prisstigning på enfamiliehuse i januar på 6,5 pct., mens ejerlejligheder steg med 5,0 pct. Siden priserne på ejerboliger begyndte at stige i slutningen af 2012, er ejerlejligheder steget mærkbart mere i pris end enfamiliehuse, men fra slutningen af 2018 er enfamiliehuse steget mere end ejerlejligheder. Dog er priserne på ejerlejligheder nu steget de seneste fem måneder i træk, mens man skal helt tilbage til september 2012 for at finde den seneste måned, hvor huspriserne faldt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej14, ., Antal handler indtil midt marts på normalt niveau for måneden, De første indikationer for antallet af ejendomshandler foretaget i marts 2020 tyder på en helt almindelig tilgang af dokumenter til tinglysning - endda med en lille stigning i forhold til samme periode sidste år. Til og med uge 12 er der i år blevet tinglyst 1.656 ejendomme med overdragelse i marts, mens dette tal for samme periode sidste år var 1.607. Dermed kan man indtil videre ikke se nogen effekt på antal tinglyste handler af den ekstraordinære aktuelle krise i forbindelse med COVID-19., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik baseret på det elektroniske tinglysningssystem for fast ejendom., Stigning i antal familiesalg, Ejendomme sælges i større og større udstrækning fra familiemedlem til familiemedlem. Siden 2013 er antallet af familiesalg steget hvert år fra 7.892 til 12.544 i 2019, en stigning på næsten 60 pct. Der er mange årsager til stigningen i antal familieoverdragelser, men en af de væsentligste årsager er, at familieoverdragelse kan ske til 15 pct. under den seneste offentlige ejendomsvurdering, som er fastfrosset på 2011-niveau. Desuden er tiden ved at rinde ud for de eksisterende ejendomsvurderinger, hvorfor mange vælger at overdrage, før de nye ejendomsvurderinger kommer til at binde dem til en højere prisfastsættelse. Derudover er der også de forældre, som har forældrekøbt fast ejendom til deres børn på et gunstigt tidspunkt, som føler sig nødsaget til at foretage en familieoverdragelse til deres barn, idet salg til tredjemand vil indebære en ejendomsavancebeskatning på fortjenesten, fordi de ikke selv har beboet ejendommen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejen88, ., Ejendomssalg (md.) januar 2020, 31. marts 2020 - Nr. 124, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. april 2020, Alle udgivelser i serien: Ejendomssalg (md.), Kontakt, Annette Nielsen, , , tlf. 20 37 79 11, Jakob Holmgaard, , , tlf. 24 87 64 56, Kilder og metode, Prisudviklingen er beregnet ud fra forholdet mellem den officielle ejendomsvurdering og den faktiske købesum. Metoden er nærmere beskrevet i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Danmarks Statistik vil i løbet af 2022 igangsætte en undersøgelse, der har til formål at undersøge om den nuværende særlige beregningsmetode for de foreløbige prisudviklinger er den mest optimale at anvende ved at undersøge alternative metoder. I juli 2021 udgav Danmarks Statistik en analyse: , Pålideligheden af de foreløbige tal for boligprisudviklingen, . Af analysens hovedkonklusioner fremgik det blandt andet, hvilke størrelsesordener statistikkens revisioner kan forventes at have., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ejendomssalg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29689

NYT: Flest unge flyttede hjemmefra til en ny kommune

26. juni 2025, I løbet af 2024 var der i alt 83.748 flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede hjemmefra. I 2007 var det tilsvarende tal på 84.556 flytninger. I 2007 var der stort set lige mange 15-29-årige, som flyttede hjemmefra inden for kommunen som til en ny kommune. Det så anderledes ud i 2024, hvor der var færre end i 2007, som flyttede hjemmefra inden for kommunen og flere som flyttede til en ny kommune. I 2024 var der således 32.806 flytninger, hvor 15-29-årige flyttede hjemmefra inden for kommunen, svarende til et fald på 22 pct. i forhold til 2007, mens der tilsvarende var 50.942 flytninger til en ny kommune, hvilket svarer til en stigning på 20 pct. i forhold til 2007. Sidstnævnte antal har de seneste tre år ligget stabilt på omkring 50.000-51.000 flytninger blandt unge til en ny kommune, efter at antallet toppede i 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyung1, Siden 2007 er flest unge flyttet hjemmefra i 2020, Selvom antal flytninger, hvor 15-29-årige flyttede hjemmefra er faldet fra 84.556 flytninger i 2007 til 83.748 i 2024, svarende til et lille fald på 1 pct., så toppede antallet af denne flyttetype i 2020. Således var 2020 det år siden 2007, hvor flest unge flyttede hjemmefra. I 2020 var der 101.415 flytninger af denne flyttetype., Flest flytninger blandt unge mellem adresser, hvor forældre ikke bor, I løbet af 2024 var der 352.639 flytninger i alt blandt de 15-29-årige. Heraf udgjorde de førnævnte 83.748 flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede hjemmefra, 24 pct. I forhold til fordelingen efter flyttetype blandt de 15-29-årige i 2024, så udgjorde flyttetypen , øvrige flytninger, med 58 pct. den største andel. Øvrige flytninger omfatter personer som flyttede mellem adresser, hvor ingen af personens forældre boede. Derudover udgjorde flytninger til forældre 10 pct. af alle flytninger i 2024 blandt de 15-29-årige, mens flytninger, hvor unge flyttede med eller mellem forældre udgjorde 9 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyung1, Store kommunale forskelle i unges flyttemønstre, Mens andelen af flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede hjemmefra for hele landet udgjorde 24 pct. af samtlige flytninger i 2024 i denne aldersgruppe, så var der store forskelle mellem kommuner. Fem kommuner havde i 2024 andele på 15 pct. eller derunder. Disse kommuner var København (9 pct.), Aarhus (11 pct.), Frederiksberg (13 pct.) samt Aalborg og Odense (begge 15 pct.). Omvendt var der fire kommuner, som havde andele på mindst 50 pct. Disse kommuner var Fanø (54 pct.), Dragør (52 pct.), Allerød (51 pct.) og Læsø (50 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyung1, Flytninger 2024, 26. juni 2025 - Nr. 198, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Flytninger, Kontakt, Lars Peter Smed Christensen, , , tlf. 20 42 35 51, Kilder og metode, Den 26. juni 2025 er der offentliggjort seks nye tabeller om unges flytninger, som alle starter i 2007, da det er første år efter den seneste kommunalreform. Alle tabeller indeholder variablen flyttetype, således at man for de 15-29-årige kan se om flytningen enten vedrører flytninger fra forældre, flytninger til forældre, flytninger med/mellem forældre eller øvrige flytninger. Flyttetypen flyttet fra forældre omfatter flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede fra en adresse, hvor mindst én forælder boede til en ny adresse, hvor ingen af personens forældre boede. Dette kan ses som et udtryk for antallet af flytninger, hvor unge flyttede hjemmefra. Se alle statistikbanktabeller vedr. flytninger i Danmark i , Statistikbanken, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=55725

NYT: Flere flytter over Øresund

25. april 2025, I 2024 flyttede 3.590 personer over Øresund inden for Øresundsregionen. Det er 129 flere flytninger end året før svarende til en stigning på knap 4 pct. Det er det højeste antal i 10 år, og tredje år i træk at antallet af flytninger stiger. I 2007 toppede antallet af flytninger mellem den danske og svenske del af Øresundsregionen med 6.422 flytninger. De efterfølgende år var der en faldende tendens i antallet af flytninger, og antallet nåede sit laveste niveau i 20 år i 2021 med kun 2.026 flytninger over Øresund. Antallet af årlige flytninger er således steget med knap 19 procent de seneste tre år, selvom der fortsat er langt færre flytninger i 2024 end i slutningen af 00'erne. Stigningen i det samlede antal flytninger i 2024 er båret af en stigning i antal flytninger i retning mod Danmark. I 2024 flyttede 1.988 personer fra Skåne (den svenske del af Øresundsregionen) til Østdanmark (den danske del af Øresundsregionen), hvilket er en stigning på 169 personer (9 pct.) i forhold til året før. 1.602 personer flyttede i modsatte retning fra Østdanmark til Skåne, hvilket er et fald på 40 personer (2 pct.) sammenlignet med året før., Kilde: , oresund.statistikbank.dk/oefly30d, og , oresund.statistikbank.dk/oefly32d, Danskere flytter mod Sverige, Siden 2010 har der hvert år været flere, der er flyttet fra Skåne til Østdanmark, end der er flyttet i den modsatte retning. Netto har der årligt været mellem ca. 200 til 1.000 flere flytninger i retning mod Danmark end mod Sverige. Ser man på fødeland, er der dog en enkelt gruppe, der de seneste år netto er flyttet i retning mod Sverige. Inden for Øresundsregionen flytter personer født i Danmark i højere grad mod Skåne end mod Østdanmark, når de flytter over Øresund. For personer født i Sverige samt øvrige lande - også nedbrudt på verdensdele og mindre regioner - går flyttestrømmen fra Skåne mod Østdanmark. I 00'erne flyttede danskere i Øresundsregionen i høj grad mod Sverige, og flytteoverskuddet var op mod 2.000 flytninger om året. Fra 2011 til 2017 gik flyttestrømmen hovedsageligt tilbage til Danmark, og op mod 300 flere danskere flyttede årligt til Østdanmark fra Skåne end modsatte retning. Fra 2018 til 2021 var der omtrent lige mange danskere, der flyttede i begge retninger. De seneste tre år har der været et lille nettooverskud af flytninger mod Skåne for personer født i Danmark. I 2024 var der netto 111 flere danskere, der flyttede mod Skåne end mod Østdanmark, idet 743 danskere flyttede til Skåne, mens 632 flyttede retur til Østdanmark., Kilde: , oresund.statistikbank.dk/oefly30d, og , oresund.statistikbank.dk/oefly32d, Nettoflytninger mod Skåne er størst blandt yngre mænd, Når man opdeler danskernes nettoflytninger mod Skåne på alder og køn, er det særligt personer under 40 år, der netto flytter mere til Skåne, end de flytter retur, mens personer på 40 år eller derover i højere grad flytter tilbage til Østdanmark. Særligt for mænd i 20'erne og 30'erne er der netto flest flytninger mod Skåne. For 20-29-årige danske mænd var der i 2024 netto 73 flere, der flyttede mod Skåne end mod Østdanmark, idet 159 flyttede til Skåne, mens 86 flyttede til Østdanmark. For kvinder er de 20-29-årige også den aldersgruppe, der hyppigst flytter til Skåne med 118 flytninger i 2024. Men da 106 danske kvinder i aldersgruppen flyttede den modsatte vej, er nettoflytningerne mod Skåne kun 12 for danske kvinder i 20'erne., Kilde: , oresund.statistikbank.dk/oefly30d, og , oresund.statistikbank.dk/oefly32d, Flyttestatistik for Øresundsregionen 2024, 25. april 2025 - Nr. 116, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. april 2026, Alle udgivelser i serien: Flyttestatistik for Øresundsregionen, Kontakt, Lonnie Graversgaard Jensen, , , tlf. 30 35 72 92, Malene Baureis Hansen, , , tlf. , Kilder og metode, Denne flyttestatistik udgør en del af Ørestat. Den foreliggende statistik udarbejdes i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Statistiska centralbyrån (SCB) i Sverige. Statistikken bygger på oplysninger hentet fra SCB, der fra og med 1998 har registreret oplysninger om de flyttede personer mellem Sverige og Danmark. I opgørelsen indgår de personer, der er registreret som ind- eller udvandret i det aktuelle år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51087

NYT: Lønningerne er steget 3,3 pct. det seneste år

28. november 2025, Lønningerne steg på tværs af alle sektorer med 3,3 pct. i tredje kvartal 2025 i forhold til tredje kvartal 2024. Den årlige lønudvikling var 0,1 procentpoint lavere i tredje kvartal sammenlignet med andet kvartal 2025, hvor den årlige lønudvikling var 3,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønudvikling opgjort for sektorer, I sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder, steg lønningerne med 3,1 pct. fra tredje kvartal 2024 til tredje kvartal 2025. I , regionerne, steg lønningerne med 5,2 pct. fra tredje kvartal 2024 til tredje kvartal 2025, og i , kommunerne, steg lønningerne med 4,2 pct. i samme periode. I , staten (inkl. sociale kasser og fonde), steg lønningerne med 1,7 pct. fra tredje kvartal 2024 til tredje kvartal 2025. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønudvikling opgjort på brancher i den private sektor, I den private sektor havde branchen, bygge og anlæg, den største lønudvikling i tredje kvartal 2025 med en stigning på 4,0 pct. i forhold til tredje kvartal 2024. Den mindste årsstigning i den private sektor var i branchen , finansiering og forsikring, , hvor lønningerne steg 2,1 pct. det seneste år., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher, , 2. kvt. 2025, 3. kvt. 2025, , pct., Sektorer i alt, 3,4, 3,3, Virksomheder og organisationer i alt, 2,9, 3,1, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 2,6, 3,3, Bygge og anlæg, 2,7, 4,0, Handel og transport mv., 3,4, 3,4, Information og kommunikation, 2,9, 2,4, Finansiering og forsikring, 2,7, 2,1, Ejendomshandel og udlejning, 2,3, 2,4, Erhvervsservice, 3,1, 3,1, Undervisning og sundhed mv., 3,1, 3,1, Kultur, fritid og anden service, 2,2, 3,0, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 1,9, 1,7, Regioner, 6,6, 5,2, Kommuner, 5,0, 4,2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønindeks 3. kvt. 2025, 28. november 2025 - Nr. 334, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. februar 2026, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50503

NYT: Boligpriserne stiger

5. oktober 2016, Prisudviklingen fra juni til juli 2016 var på landsplan 1,6 pct. for enfamiliehuse og 1,4 pct. for ejerlejligheder. Hvis man sammenholder gennemsnittet for perioden maj-juli med de foregående tre måneder februar-april, så var prisudviklingen for enfamiliehuse 2,2 pct, mens den var 2,3 pct. for ejerlejligheder. Opgørelsen er beregnet ud fra de handler, som var tinglyst på beregningstidspunktet, hvilket erfaringsmæssigt udgør 75 pct. af samtlige handler for den seneste måned. Derfor er tallene for de seneste måneder behæftet med usikkerhed., Årlige prisstigninger på både ejerlejligheder og enfamiliehuse, Prisen på ejerlejligheder lå i perioden maj-juli 8,1 pct. højere end samme periode året før. Prisen på enfamiliehuse steg i samme periode med 4,7 pct., 2,1 mio. kr. i gennemsnit for enfamiliehuse og 2,0 mio. kr. for ejerlejligheder, I juli var den gennemsnitlige salgspris 2.081.000 kr. for enfamiliehuse og 2.028.000 kr. for ejerlejligheder. For ejendomshandler indgået i juli er der på nuværende tidspunkt blevet tinglyst 2.572 enfamiliehuse og 1.303 ejerlejligheder., Prisudvikling for salg i almindelig fri handel, tre-måneders gennemsnit, , Maj 2015, - juli 2015, Feb. 2016, - apr. 2016, Maj 2016, - juli 2016, , Ændring, , , , , , Seneste , 3 måneder, Seneste, år, , indeks 2006 = 100, , pct., Enfamiliehuse, 97,2, 99,6, 101,8, , 2,2, 4,7, Ejerlejligheder, 103,6, 109,5, 112,0, , 2,3, 8,1, Anm.: Beregnet som et simpelt uvægtet gennemsnit af prisindeks for tre måneder., Prisudvikling for salg i almindelig fri handel, månedlig, , Enfamiliehuse, , Ejerlejligheder, , Prisindeks , , Månedlig, prisændring, , Prisindeks , , Månedlig, prisændring, , indeks 2006 = 100, pct., , indeks 2006 = 100, pct., 2015, , , , , , November, 97,4, -0,3, , 103,8, -2,2, December, 96,4, -1,0, , 105,9, 2,0, 2016, , , , , , Januar, 97,7, 1,3, , 108,1, 2,1, Februar, 98,7, 1,0, , 108,3, 0,2, Marts, 100,1, 1,4, , 110,4, 1,9, April, 100,1, 0,0, , 109,9, -0,5, Maj, 101,1, 1,0, , 111,6, 1,5, Juni, 101,3, 0,2, , 111,4, -0,2, Juli, 102,9, 1,6, , 113,0, 1,4, Forhold mellem foreløbigt og endeligt beregnede månedlige prisændringer, Opgørelsen af ejendomssalg er som nævnt foretaget på baggrund af de handler, som er tinglyst. De foreløbige tal beregnes dermed på baggrund af et ufuldstændigt datamateriale, idet ikke alle handler er blevet tinglyst på beregningstidspunktet. Tallene betragtes som endelige otte måneder efter første offentliggørelse., I tabellen nedenfor vises bias og afvigelse for de månedlige procentvise prisændringer, som der er mellem første offentliggørelse og de endelige tal. Tallene er beregnet for de seneste 12 måneder med endelige tal., Bias og afvigelse. Dec. 2014 - nov. 2015, , Bias, Afvigelse, , procentpoint, Enfamiliehuse, 0,2, 0,9, Ejerlejligheder, -0,1, 0,5, Bias, fortæller, om revisionerne i gennemsnit går i en bestemt retning. En positiv bias betyder, at prisændringerne er blevet revideret op ved den endelige opgørelse. Bias opgøres som gennemsnittet af de månedlige afvigelser i procentpoint., Afvigelse, fortæller noget om, hvor tæt den første offentliggørelse ligger på den endelige version. Desto større afvigelse, desto større er afvigelsen på første offentliggørelse. Afvigelsen opgøres som gennemsnittet af de månedlige afvigelser (absolutte værdier) i procentpoint., Ejendomssalg (md.) juli 2016, 5. oktober 2016 - Nr. 421, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. november 2016, Alle udgivelser i serien: Ejendomssalg (md.), Kontakt, Annette Nielsen, , , tlf. 20 37 79 11, Jakob Holmgaard, , , tlf. 24 87 64 56, Kilder og metode, Prisudviklingen er beregnet ud fra forholdet mellem den officielle ejendomsvurdering og den faktiske købesum. Metoden er nærmere beskrevet i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Danmarks Statistik vil i løbet af 2022 igangsætte en undersøgelse, der har til formål at undersøge om den nuværende særlige beregningsmetode for de foreløbige prisudviklinger er den mest optimale at anvende ved at undersøge alternative metoder. I juli 2021 udgav Danmarks Statistik en analyse: , Pålideligheden af de foreløbige tal for boligprisudviklingen, . Af analysens hovedkonklusioner fremgik det blandt andet, hvilke størrelsesordener statistikkens revisioner kan forventes at have., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ejendomssalg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21127

NYT: Højtkvalificeredes løn er højest i den private sektor

2. marts 2022, Blandt lønmodtagere med højt kvalifikationsniveau var løngabet mellem mænd og kvinder i 2020 størst i den private sektor. Løngabet i den private sektor var for denne gruppe 11,9 pct., den var 3,4 pct. i staten og 11,6 pct. i kommunerne og regionerne set under ét. Lønmodtagere med højt kvalifikationsniveau udgør, målt på antal personer omregnet til fuldtid, den største arbejdsfunktionsgruppe og omfatter lønmodtagere med arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau. Af eksempler kan nævnes læger, ingeniører, lærere, arkitekter, advokater, pædagoger, terapeuter, journalister, sygeplejersker og akademikere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, Mindre løngab mellem køn i kontor- og kundeservicearbejde, Det mindste løngab mellem mænd og kvinder i 2020 var hos lønmodtagere i kontor- og kundeservicearbejde i den private sektor. I den private sektor var løngabet 2,7 pct., den var 5,8 pct. i den statslige sektor, mens den var 6,9 pct. i den kommunale og regionale sektor. , Størst løngab mellem køn i ledelsesarbejde i den private sektor, Det største løngab mellem mænd og kvinder i 2020 var på 18,4 pct. i forbindelse med ledelsesarbejde i den private sektor. I staten var løngabet mellem mænd og kvinder på 4,0 pct., og den var 16,1 pct. i kommuner og regioner set under ét., Højtkvalificerede lønmodtageres løn er højere i den private sektor, Den største forskel på månedslønnen mellem den private og den offentlige sektor i 2020 findes hos lønmodtagere med højt kvalifikationsniveau. Lønmodtagere med højt kvalifikationsniveau i den private sektor fik 27 pct. mere i løn end tilsvarende lønmodtagere i kommunerne og regionerne og 15 pct. mere end tilsvarende lønmodtagere i staten. I absolutte tal var månedslønnen for de private lønmodtagere 57.100 kr., den var 49.800 kr. for staten og 44.900 kr. for kommunerne og regionerne set under ét. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, Kun små forskelle mellem sektorernes aflønning af kontorarbejde, Lønmodtagere med kontor- og kundeservicearbejde i den private sektor havde i 2020 en gennemsnitlig månedsløn på 39.000 kr., hvilket var ca. 900 kr. mere end sammenlignelige lønmodtagere i staten og ca. 1.100 kr. mere end i kommuner og regioner set under ét., Ledelsesarbejde i den private sektor er bedst lønnet, Det er i den private sektor, at lønmodtagere inden for ledelsesarbejde har den højeste månedsløn sammenlignet med den offentlige sektor. For lønmodtagere i den private sektor var den gennemsnitlige månedsløn 78.000 kr., mens den var 75.400 kr. for lønmodtagere i staten og 62.200 kr. i kommuner og regioner set under ét., Lønstruktur 2020, 2. marts 2022 - Nr. 65, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. november 2022, Alle udgivelser i serien: Lønstruktur, Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Sam Blanch, , , tlf. 23 63 60 44, Kilder og metode, Begrebet løngab angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, ud fra den standardberegnede timefortjeneste. Begrebet månedsløn har den tekniske betegnelse standard¬beregnet månedsfortjeneste. Lønbegrebet udledes af den standardberegnede timefortjeneste ved at opregne til månedsfortjeneste på baggrund af en 37 timers arbejdsuge. Den standardberegnede månedsfortjeneste beregnes ved at gange den standardberegnede timefortjeneste med 160,33. Den standardberegnede timefortjeneste inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, feriebetalinger og særlig feriegodtgørelse, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom engangstillæg og bonus. I datagrundlaget i denne artikel indgår unge lønmodtagere under 18 år eller elever ikke. Arbejdsfunktioner i statistikbanken er baseret på Disco-08 klassifikationen, der kan findes på www.dst.dk/disco-08. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33320

NYT: Interessen for at flytte over Øresund viger fortsat

18. april 2016, Interessen for at flytte over Øresund til nabolandet har været vigende siden højkonjunkturårene i midten af 00'erne - og året 2015 blev ikke nogen undtagelse fra denne tendens. Det er særligt antallet af personer, der er flyttet fra Østdanmark til Skåne, som har været stærkt faldende i disse år. I 2015 tog 1.322 personer turen i denne retning. Det er ganske vist kun minimalt mindre end i forhold til 2014, men set i forhold til rekordåret 2007 er der tale om et fald på ca. 2.000 personflytninger. De ca. 1.300 personer svarer til niveauet lige efter Øresundsbroens åbning i 2000. Også i den modsatte retning fra Skåne til Østdanmark er antallet af flytninger faldende. I 2015 tog 1.950 personer denne tur, hvilket er knap 400 personer færre end året før., Flyttestrømmen vendte, I årene fra Øresundsbroens åbning og frem til 2007 foregik der en nærmest eksplosiv udvikling i antallet af årlige flytninger fra Danmark til Sverige. Udviklingen fandt i særdeleshed sted i Øresundsregionen, hvor mange danskere gav op over for de stigende boligpriser i primært Hovedstadsområdet og valgte at flytte til Skåne. Med finanskrisens indtræden og de efterfølgende stagnerende danske boligpriser aftog denne interesse, og fra 2010 begyndte flyttestrømmen at gå den modsatte vej. I 2015 var der således ca. 600 personer flere der flyttede fra Skåne til Østdanmark end modsat., Flytninger mellem Danmark og Sverige, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, , antal, Flytninger inden for Øresundsregionen, , , , , , , , Fra Østdanmark til Skåne, 3, 234, 2, 727, 2, 308, 1, 876, 1, 713, 1, 334, 1, 322, Fra Skåne til Østdanmark, 2, 923, 2, 979, 2, 775, 2, 551, 2, 764, 2, 326, 1, 950, Flytninger i alt mellem Danmark og Sverige, , , , , , , , Fra Danmark til Sverige, 5, 391, 4, 901, 4, 515, 3, 970, 3, 555, 3, 056, 3, 033, Fra Sverige til Danmark, 5, 074, 5, 149, 4, 810, 4, 442, 4, 970, 4, 183, 3, 734, Malmø oplever det største gennemtræk, Det er de store bykommuner rundt om Øresund, som er genstand for flytninger mellem den danske og den svenske del af Øresundsregionen. Det er især Malmø folk flytter til og fra, når flyttebilen bevæger sig over Øresund. Af de 739 personer, der i 2015 havde Malmø som mål, kom langt størstedelen fra København (355 personer). Den resterende del kom hovedsagligt fra andre kommuner i Hovedstadsområdet. København var den overvejende slutdestination, når det i 2015 handlede om folk, der flyttede over Øresund fra Malmø. Af de 1.119 personer, som fraflyttede Malmø, bosatte de 462 sig i København mens de resterende primært valgte en af de andre kommuner i Hovedstadsområdet., Kommuner i Øresundsregionen med en høj andel af flytninger over Øresund. 2015, De ti største tilflytningskommuner, , De ti største fraflytningskommuner, , antal personer, , , antal personer, Kommune:, , , Kommune:, , Malmø, 739, , Malmø, 1, 119, København, 711, , København, 564, Helsingborg, 114, , Helsingborg, 171, Helsingør, 89, , Lund, 119, Landskrona, 88, , Landskrona, 90, Frederiksberg, 81, , Frederiksberg, 68, Høje-Taastrup, 74, , Helsingør, 42, Lund, 74, , Høje-Taastrup, 37, Brøndby, 56, , Trelleborg, 37, Fredensborg, 52, , Vellinge, 37, Flyttestatistik for Øresundsregionen 2015, 18. april 2016 - Nr. 180, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. april 2017, Alle udgivelser i serien: Flyttestatistik for Øresundsregionen, Kontakt, Lonnie Graversgaard Jensen, , , tlf. 30 35 72 92, Malene Baureis Hansen, , , tlf. , Kilder og metode, Denne flyttestatistik udgør en del af Ørestat. Den foreliggende statistik udarbejdes i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Statistiska centralbyrån (SCB) i Sverige. Statistikken bygger på oplysninger hentet fra SCB, der fra og med 1998 har registreret oplysninger om de flyttede personer mellem Sverige og Danmark. I opgørelsen indgår de personer, der er registreret som ind- eller udvandret i det aktuelle år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21571

NYT: Prisen på at få opført enfamiliehuse stiger

29. april 2019, Prisen, man skal betale for at få bygget et nyt enfamiliehus, har gennem de seneste år været støt stigende, og i perioden 2015-2018 er priserne steget med 12 pct. Prisudviklingen på at opføre et nyt enfamiliehus er tilsvarende den, som har været på salg af eksisterende enfamiliehuse offentliggjort i ejendomssalgsstatstikken. Der har i samme periode været en lidt svagere vækst i prisen på at få udført renoverings- og vedligeholdelsesopgaver i boliger og erhvervsejendomme, idet denne er steget med 7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS90, , , PRIS91, , , BYGV03, og , EJEN13, ., Antal nybyggede enfamiliehuse og handler med eksisterende enfamiliehuse, Antallet af nybyggende enfamiliehuse i 2018 svarede til 9 pct. af antallet af handler med eksisterende enfamiliehuse. Forholdet mellem antallet af nybyggede enfamiliehuse og antallet af handler med eksisterende enfamiliehuse har i perioden 2015-2018 ligget konstant på 9-10 pct., med omkring 46.000 årlige handler med eksisterende enfamiliehuse og cirka 4.600 nybyggede enfamiliehuse om året. Denne udvikling skal ses i sammenhæng med den ensartede prisudvikling på køb af eksisterende huse og bygning af nye., Nye prisstatistikker for byggeriet, Med denne offentliggørelse udkommer prisindeks for byggeri (kvartalsvist i Statistikbanken), som viser producentens samlede pris. Statistikkerne beskriver udviklingen i de priser, man som kunde skal betale, dvs. inklusive producentens avance. Statistikkerne adskiller sig således fra Danmarks Statistiks eksisterende prisstatstikker for byggeriet, idet disse kun beskriver udviklingen i omkostningerne til løn og materialer., Prisudviklingen for nybyggeri af enfamiliehuse er en ny kvartalsstatistik, der belyser udviklingen i den pris, en husholdning eller investor skal betale et typehusfirma for at opføre en bolig. Beregningen tager højde for, at husene kan være forskellige (fx areal, antal værelser/toiletter, tagbeklædning og geografi) fra periode til periode, hvilket kan have indflydelse på den gennemsnitlige pris og dermed også prisudviklingen. , Statistikken om prisudviklingen for nybyggeri af enfamiliehuse præsenteres i denne , Nyt fra Danmarks Statistik, sammen med statistikken om prisudviklingen på renoverings- og vedligeholdelseopgaver, der belyser den årlige prisudvikling på håndværksopgaver som fx udskiftning af toilet, maling af vægge eller udskiftning af tag., Lille prisstigning på nybyggeri af enfamiliehuse i det seneste kvartal, Prisen på nybyggeri af et enfamiliehus steg med 0,4 pct. i fjerde kvartal 2018 i forhold til tredje kvartal. Sammenlignes prisen på byggeri af et enfamiliehus i fjerde kvartal med prisen i samme kvartal året før, var stigningen på 1,6 pct., Producentprisindeks for nybyggeri af enfamiliehuse, , Ændring, , I forhold til , sidste kvartal, I forhold til , samme kvartal året før, , pct., 4. kvt. 2018, 0,4, 1,6, 4. kvt. 2017, 3,1, 7,4, 4. kvt. 2016, 1,7, 1,2, 4. kvt. 2015, 3,9, -, Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS90, ., Prisen på renovering og vedligeholdelse er steget 3,1 pct. det seneste år, Prisen på at få udført af en håndværksopgave steg med 3,1 pct. i 2018 i forhold til året før. Specielt prisen på mureropgaver trak priserne op med en stigning på 4,7 pct., men også prisen på at udføre tagdækkeropgaver steg mere end gennemsnitligt med 3,7 pct. , Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse, , 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, , indeks, 2015 = 100, Renovering og vedligeholdelse, i alt, 97,5, 100,0, 101,6, 103,8, 107,0, Elinstallation, 97,0, 100,0, 100,9, 103,0, 105,8, Vvs- og blikkenslager, 96,7, 100,0, 102,8, 104,9, 107,2, Tømrer, 97,9, 100,0, 101,1, 103,5, 106,3, Bygningsfærdiggørelse, 98,4, 100,0, 101,0, 103,2, 105,5, Tagdækker, 98,3, 100,0, 101,3, 102,9, 106,7, Murer, 97,8, 100,0, 101,7, 104,6, 109,5, , ændring i forhold til året før i pct., Renovering og vedligeholdelse, i alt, …, 2,5, 1,6, 2,2, 3,1, Elinstallation, …, 3,1, 0,9, 2,1, 2,7, Vvs- og blikkenslager, …, 3,5, 2,8, 2,1, 2,2, Tømrer, …, 2,2, 1,1, 2,4, 2,7, Bygningsfærdiggørelse, …, 1,6, 1,0, 2,2, 2,2, Tagdækker, …, 1,8, 1,3, 1,6, 3,7, Murer, …, 2,3, 1,7, 2,9, 4,7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS91, ., Producentprisindeks for byggeri 2018, 29. april 2019 - Nr. 159, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. april 2020, Alle udgivelser i serien: Producentprisindeks for byggeri, Kontakt, Peter Fink-Jensen, , , tlf. 21 34 76 92, Kilder og metode, Statistikken om prisudviklingen for enfamiliehuse er baseret på indberettede priser fra typehusfirmaer og oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Statistikken om prisudviklingen for renoverings- og vedligeholdelsesopgaver udarbejdes på baggrund af indberettede priser fra håndværksfirmaer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Producentprisindeks for byggeri af boliger, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32621

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation