NYT: Kulturministeriet udbetalte 12,7 mia. kr. i 2020
7. oktober 2021, Kulturministeriet udbetalte 12,7 mia. kr. til kulturelle formål i 2020 svarende til ca. 2.170 kr. pr. indbygger. Det er en samlet stigning på 2,7 mia. kr. eller 27 pct. i forhold til året før. Stigningen skyldes primært udbetalinger af hjælpepakker som følge af COVID-19, samt voksende udbetalinger vedr. mediestøtte grundet overflytning af området til Finansloven som følge af afskaffelsen af medielicensen. Udbetalingerne til DR steg med 0,9 mia. kr. i forhold til 2019 og hjælpepakkerne udgjorde 1,2 mia. kr. Den største andel af Kulturministeriets udbetalinger - 16 pct. - gik i 2020 til , radio og tv, , svarende til en samlet udbetaling på 2,1 mia. kr. I 2020 modtog , scenekunst, og , idræt, hhv. 12 pct. og 11 pct. af de samlede udbetalinger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs01, Hjælpepakker for 1,2 mia. kr., Som følge af COVID-19 udbetalte Kulturministeriet i 2020 1,2 mia. kr. i form af hjælpepakker. Den største andel - 22 pct. - gik til , scenekunst, og 18 pct. gik til , museer, . , Anden/tværgående kultur, modtog også 18 pct. af de udbetalte hjælpepakker. Dette omfatter betalinger, som ikke kan henføres til et specifikt emne, men typisk dækker flere emner samtidigt, fx , musik, og , scenekunst, . , Folkeoplysning og folkehøjskoler, modtog knap 14 pct. af de udbetalte hjælpepakker, mens , dagblade og tidsskrifter, samt , musik, udgjorde hhv. 12 pct. og 10 pct. Kulturlivet modtog også COVID-19-støtte fra ordninger administreret af Erhvervsministeriet og Skatteministeriet., Kilde: Udbetalingsstatistik 2020 - særkørsel, Flest penge til fonde og foreninger, 4,4 mia. kr. eller 35 pct. af de samlede udbetalinger gik i 2020 til fonde og foreninger, og 30 pct. gik til offentlige myndigheder, svarende til 3,8 mia. kr. Aktieselskaber og øvrige virksomheder modtog til sammen 29 pct. af udbetalingerne, mens knap 4 pct. af de udbetalte midler gik til modtagere i udlandet. 3 pct. af udbetalingerne i 2020 gik direkte til personlige modtagere i Danmark. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kubs01, , , /kubs06, og , /kubs08, Særlige tværgående formål, Kulturministeriets udbetalinger er, udover at være fordelt på kulturemner, som fx , scenekunst, og , museer, , fordelt på særlige tværgående formål som børn og unge, uddannelse og internationale formål. Fx var ca. 510 mi0. kr. øremærket aktiviteter, projekter og andre formål rettet mod børn og unge i Danmark, svarende til ca. 440 kr. pr. indbygger under 18 år. Kulturministeriet udbetalte 655 mio. kr. til internationale formål i 2020, og Tyskland modtog ca. 70 pct. af dette beløb. Det drejer sig primært om tilskud til foreninger og organisationer for det danske mindretal i Sydslesvig, som varetager kulturelle, kirkelige, pædagogiske, sociale og politiske opgaver., Kulturministeriets udbetalinger 2020, 7. oktober 2021 - Nr. 363, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. oktober 2023, Alle udgivelser i serien: Kulturministeriets udbetalinger, Kontakt, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Kilder og metode, Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen for Kulturministeriets udbetalinger, ., Tallene bygger på udbetalingsoplysninger fra Kulturministeriet, statsregnskabet og Det Danske Filminstitut kombineret med Danmarks Statistiks registeroplysninger om personer og virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturministeriets udbetalinger, Del sidens indhold
https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32790