Søgeresultat

NYT: Mindre overnatningssteder klarede sig bedre i 2020

Overnatninger på mindre hoteller og campingpladser 2020

Overnatninger på mindre hoteller og campingpladser 2020, Den årlige opgørelse af overnatninger på mindre overnatningsteder i Danmark viser, at der i 2020 var i alt 594.200 overnatninger på mindre hoteller med 10-39 senge. Af disse overnatninger var 523.900 var danske. Dette var en nedgang på 29 pct. i forhold til 2019. Blandt de større hoteller med mindst 40 senge faldt overnatningstallet 49 pct fra 17,1 mio. overnatninger i 2019 til 8,8 mio. i 2020. Dermed kom de mindre hoteller relativt set bedre igennem 2020 end de større hoteller. At de mindre hoteller klarede sig bedre skyldes formentlig, at de har en større andel af danske overnatninger og har derfor været mindre berørt af rejserestriktioner i forhold til udenlanske gæster under COVID-19. Det resulterede i, at overnatninger på de mindre hoteller i 2020 udgjorde 6 pct. af det samlede overnatningstal på alle hoteller med mindst ti senge, hvor de i 2019 udgjorde 5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist4, Fremgang på mindre campingpladser, På de mindre campingpladser med 10-74 enheder var der i 2020 i alt 144.800 overnatninger, en stigning på 2 pct. i forhold til 2019. Af disse overnatninger var 124.100 danske. Til sammenligning gik overnatningstallet på campingpladser med mindst 75 enheder tilbage med 2 pct. fra 11,0 mio. overnatninger i 2019 til 10,9 mio. overnatninger i 2020. Overnatninger på mindre campingpladser udgjorde 1 pct. af de samlede overnatninger på campingpladser med mindst ti enheder i 2020, hvilket er det samme niveau som i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist4, Hovedopgørelsen for dansk turisme i 2020, Hovedopgørelsen for dansk turisme, hvor bla. de større hoteller og campingpladser, men også feriecentre, vandrerhjem, lystbådehavne og feriehuse indgår kan ses i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:134, . , Overnatninger på mindre hoteller og campingpladser,  , Hele året, Ændring,  , 2019, 2020,  ,  , 1.000, pct., Overnatninger på mindre hoteller , 840,6, 594,2, -29, Danmark, 587,8, 523,9, -11, Verden udenfor Danmark, 252,8, 70,3, -72, Nederlandene, 17,4, 7,9, -55, Norge, 37,2, 9,4, -75, Sverige, 40,5, 7,2, -82, Tyskland, 58,1, 23,2, -60, Ukendt land, 99,5, 22,7, -77, Hele landet, 840,6, 594,2, -29, Region Hovedstaden, 151,2, 72,8, -44, Region Sjælland, 298,3, 103,9, -31, Region Syddanmark, 154,9, 205,7, -31, Region Midtjylland, 106,7, 130,7, -16, Region Nordjylland, 129,5, 81,1, -24,  ,  ,  ,  , Overnatninger på mindre campingpladser, 141,6, 144,8, 2, Danmark, 90,8, 124,1, 37, Verden udenfor Danmark, 50,8, 20,8, -59, Nederlandene, 15,6, 3,6, -77, Norge, 7,4, 2,6, -65, Sverige, 6,7, 1,2, -82, Tyskland, 15,9, 11,7, -26, Ukendt land, 5,2, 1,7, -68, Hele landet, 141,6, 144,8, 2, Region Hovedstaden, …, …, …, Region Sjælland, 28,4, 40,7, 43, Region Syddanmark, 78,1, 70,3, -10, Region Midtjylland, 29,3, 25,8, -12, Region Nordjylland, 5,8, 8,0, 39, Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist4, Nyt fra Danmarks Statistik, 27. maj 2021 - Nr. 198, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Statistik­dokumentation, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/35105

Nyt

NYT: Unge fra Hørsholm har højest fuldførelsesprocent

25- og 35-åriges uddannelse 2013

25- og 35-åriges uddannelse 2013, Hørsholm Kommune havde i 2013 den højeste andel af unge, som havde fuldført en ungdomsuddannelse, 90,7 pct. Dragør fulgte tæt efter med 90,3 pct., mens Fanø lå på tredjepladsen med 89,5 pct. Landsgennemsnittet var 77,8 pct. Den laveste fuldførelsesprocent fandtes i Ishøj Kommune med kun 67,7 pct. Ligeledes var der lav fuldførelsesprocent i Glostrup med 70,8 pct., Slagelse med 70,9 pct. og Stevns med 71,5 pct. Beregningen er baseret på personer, der i 2013 var 25 år gamle, og fordelt efter den kommune, de boede i som 15-årige., Færre fuldfører en ungdomsuddannelse end for ti år siden, Over en tiårig periode har der været en svag tilbagegang i fuldførelsesprocenten på ungdomsuddannelser for de 25-årige. Således var tallet i 2004 på 78,5 pct., mens det i 2013 var faldet til 77,8 pct. I 2012 var tallet dog 77,0 pct. - altså lavere end i 2013., Af de 25-årige kvinder havde 80,9 pct. fuldført en ungdomsuddannelse i 2013. Blandt mændene var den tilsvarende andel 74,8 pct. I 2004 var tallet det samme for kvinderne, mens mændenes andel lå på 76,1 pct. - altså noget lavere end i 2013. , Flere 35-årige med en videregående uddannelse - især kvinder, Af de personer, som i 2013 var 35 år, havde 44,3 pct. fuldført en videregående uddannelse. Det er en betydelig stigning i forhold til den tilsvarende andel på kun 33,0 pct. i 2004., 52,3 pct. af kvinderne, som i 2013 var 35 år, havde fuldført en videregående uddannelse. Til sammenligning havde blot 36,5 pct. af de jævnaldrende mænd fuldført en videregående uddannelse., En stor andel af de personer, som ikke har en videregående uddannelse som 35-årige, har i stedet en erhvervsuddannelse. Af de 35-årige mænd havde 40,5 pct. fuldført en erhvervsuddannelse i 2013, mens andelen for kvinder var 31,9 pct., Andel af 25-årige, som har fuldført en ungdomsuddannelse,  , 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013,  , pct., I alt, 78,5, 78,2, 77,6, 77,1, 77,4, 77,2, 77,1, 77,1, 77,0, 77,8, Mænd, 76,1, 76,0, 74,7, 74,5, 74,4, 73,9, 74,1, 73,9, 73,7, 74,8, Kvinder, 80,9, 80,4, 80,6, 79,8, 80,5, 80,5, 80,2, 80,4, 80,4, 80,9, Anm.: Personer, som har fuldført en , ungdomsuddannelse, , er opgjort som personer med en højest fuldført uddannelse i hovedgruppe 20 eller højere i Danmarks Statistiks uddannelsesnomenklatur. Opgørelsen er eksklusive indvandrere, da den, seneste undersøgelse af indvandrernes medbragte uddannelse kun dækker personer indvandret til og med 2006., Andel af 35-årige, som har fuldført en videregående uddannelse,  , 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013,  , pct., I alt, 33,0, 34,7, 36,6, 38,0, 39,2, 40,8, 41,3, 42,3, 43,4, 44,3, Mænd, 29,0, 30,3, 31,8, 32,3, 33,3, 34,6, 34,8, 35,2, 35,6, 36,5, Kvinder, 37,1, 39,2, 41,7, 43,7, 45,2, 47,2, 47,8, 49,8, 51,3, 52,3, Anm.: Personer, som har fuldført en , videregående uddannelse, , er opgjort som personer med en højest fuldført uddannelse i hovedgruppe 40 eller højere i Danmarks Statistiks uddannelsesnomenklatur. , Opgørelsen er eksklusive indvandrere, da den seneste undersøgelse af indvandrernes medbragte uddannelse kun dækker personer indvandret til og med 2006., Nyt fra Danmarks Statistik, 19. september 2014 - Nr. 478, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Kilder og metode, Oplysningerne vedrørende uddannelsesstatus er for hvert af årene opgjort 1. oktober., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Højest fuldført uddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18615

Nyt

NYT: Gymnasiesnit er vigtigt for senere uddannelse

Fuldførte videregående uddannelser 2021/2022

Fuldførte videregående uddannelser 2021/2022, Når der ses på de 25 til 45-årige, som har afsluttet en gymnasieuddannelse, viser tal for 2022, at 56 pct. af dem med en studentereksamen med et snit mellem 2 og 4,99 i gymnasiet har fuldført en videregående uddannelse. Blandt gruppen med et eksamenssnit mellem 5 og 8,99 har 77 pct. fuldført en videregående uddannelse, mens gruppen med et snit over 9 i studentereksamen var oppe på 87 pct. Ses der på dem, som afbryder en videregående uddannelse, så er det 13 pct. af gruppen der havde et gennemsnit under 5 fra studentereksamen som har afbrudt, mens dette tal ligger på 4 pct. for dem med et snit over 9. Dermed afbryder gruppen af de 25 til 45-årige med de lave karakterer mere end tre gange så ofte, som gruppen med et gymnasiesnit over 9., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status54, Flere tager en videregående uddannelse uanset karakterbaggrund, I 2012 havde 91 pct. af de 25 til 45-årige med et karaktergennemsnit over 9 ved studentereksamen enten fuldført eller var i gang med videregående uddannelse. I 2022 udgjorde den tilsvarende andel 94 pct. For gruppen med et karaktersnit under 5, lå tallet på 58 pct. i 2012, mens det i 2022 var 62 pct. Dermed er andelen, der tager en videregående uddannelse, steget for begge grupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status54, Børn af højindkomstfamilier videreuddanner sig mest, Jo højere indkomst forældrene til de 25 til 45-årige havde under deres opvækst, jo større er sandsynligheden for, at de gennemfører en videregående uddannelse. For gruppen med forældre med en indkomst under 300.000 kr. om året var det 30 pct., som havde gennemført en videregående uddannelse i 2022. Dette tal stiger gradvist med forældrenes løn. Således havde 35 pct. af gruppen med forældre med en årsindkomst mellem 300.000 til 500.000 kr. fuldført en uddannelse, mens det for gruppen med forældre mellem 500.000 til 700.000 kr. var 49 pct. Blandt gruppen med forældre med en årsindkomst mellem 700.000 til 900.000 under opvæksten havde 62 pct. fuldført, mens det blandt gruppen, hvor forældrene tjente mere end 900.000 kr. om året, var 70 pct., som havde gennemført en videregående uddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status44, Flere tager en videregående uddannelse, Udviklingen over de sidste 10 år viser, at der uafhængigt af forældrenes indkomst er flere blandt de 25 til 45-årige, som har taget en videregående uddannelse. I 2012 var det 21 pct. af gruppen med forældre med en årsindkomst under 300.000 kr., som havde fuldført en videregående uddannelse, mens det var 30 pct. i 2022. Sammenlignet med gruppen, der voksede op i en højindkomstfamilie med en årsløn på over 900.000 kr., var det 62 pct., som havde fuldført en videregåede uddannelse i 2012, mens tallet var steget til 70 pct. i 2022., Nyt fra Danmarks Statistik, 2. oktober 2023 - Nr. 339, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Opgørelsen bygger på uddannelsesinstitutionernes indberetning til Elevregisteret. Uddannelser og kurser taget i udlandet indgår ikke i Elevregisteret og indgår derfor ikke i denne opgørelse. Gruppen af personer med ukendt uddannelsesniveau består hovedsagligt af indvandrere. I nogle tilfælde har en studerende taget flere uddannelser på flere niveauer. Kun den seneste uddannelse er talt med i denne opgørelse. Elevregistret, er et forløbsregister, hvor man kan følge den enkelte studerende gennem dennes uddannelseskarriere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45750

Nyt

NYT: Stor forskel på valg af uddannelse i by og land

Befolkningens uddannelse 2022

Befolkningens uddannelse 2022, Der er markante forskelle på befolkningens uddannelse, når man sammenligner deres højst fuldførte uddannelse i de forskellige kommunegrupper. I hovedstadskommunerne er der blandt de 30-69 årige 30 pct., som havde en universitetsuddannelse (bachelor, lang videregående og ph.d.) som deres højeste fuldførte uddannelse i 2022. I landkommunerne var denne andel blot 7 pct. Med 44 pct. er den største andel af erhvervsuddannede i landkommunerne, og den mindste andel med 24 pct. i hovedstadskommunerne. Forskellen på uddannelsessammensætningen kan ses i sammenhæng med forskellene på arbejdsudbud, alderssammensætning og boligpriser på tværs af kommunegrupperne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, ., Korte og mellemlange videregående uddannelser er jævnt fordelt, Mens der er store forskelle på land og by, når det angår de universitets- og erhvervsuddannede, ses der ikke nævneværdig forskel på andelen af 30-69 årige med korte eller mellemlange videregående uddannelser i de forskellige kommunegrupper. For de mellemlange uddannelser (professionshøjskoler) varierer den gennemsnitlige andel fra 17 pct. til 22 pct., og for de korte videregående uddannelser (erhvervsakademier) ligger den mellem 5 og 7 pct. for alle kommunegrupper.  , Stigende forskel på hovedstads- og landkommuner, Kigger vi nærmere på forskellen mellem andelen af hhv. universitets- og erhvervsuddannede i hovedstads- og landkommuner, så er tendensen stigende over de seneste ti år. I hovedstadskommunerne ses et tydeligt fald fra 30 til 24 pct. i andelen af 30-69 årige med en erhvervsuddannelse, mens andelen med en universitetsuddannelse er steget fra 20 pct. til 30 pct. I samme periode har andelen af erhvervsuddannede i landkommunerne været næsten konstant på 44 pct., mens andelen af universitetsuddannede er steget fra 4 pct. til 7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, Befolkningens uddannelsesniveau stiger støt, Samlet set stiger uddannelsesniveauet fra år til år i Danmark. De seneste ti år er andelen blandt befolkningen uden en kompetencegivende uddannelse faldet fra 27 pct. til 22 pct. Denne tendens gør sig gældende over hele landet. Uanset kommunegruppe ses der et fald på 5 procentpoint fra 2012 til 2022. I samme periode er andelen af de 30-69 årige med en videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole eller universitet) steget fra 32 pct. til 42 pct. Andelen af personer med en erhvervsuddannelse er dog faldende fra 38 til 34 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, Nyt fra Danmarks Statistik, 30. marts 2023 - Nr. 110, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Uddannelsesstatus for de 15-69-årige i befolkningen er opgjort 1. januar aktuelt år. Oplysningerne om den højeste fuldførte uddannelse er opgjort 1. oktober året før. Oplysningerne om den socialøkonomiske status opgøres først et år senere. Se en nærmere beskrivelse i statistikdokumentation af opgørelsesmetoden og de anvendte begreber. Se også emnesiden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Højest fuldført uddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45550

Nyt

Arbejdstidsregnskab

Hvor meget arbejder lønmodtagere og selvstændige i forskellige brancher? Arbejdstidsregnskabet belyser den præsterede arbejdstid i danske virksomheder.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/beskaeftigelse-og-arbejdsloeshed/arbejdstidsregnskab

Emneside

PTI_TILSTAND_KODE

Til beregningen af antal fuldtidspersoner i fleks- og skånejob ses der ligeledes bort fra det faktisk indberettede timetal der konsekvent erstattes med 37 timer pr. uge, hvilket betyder at reduktionen fra antal berørte til antal fuldtidspersoner udelukkende sker med hensynstagen til start- og slutdatoerne i fleks- og skånejobbene.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/offentligt-forsoergede-/pti-tilstand-kode

Verdensmål Indikator: 11.5.2 - Katastrofer - økonomisk tab

Direkte økonomisk tab i forbindelse med katastrofe i forhold til det globale BNP, herunder katastrofeskader på central infrastruktur og afbrydelse af basale tjenesteydelser, Forklaring, Danmark udarbejder ikke kontinuerlig og officiel statistik i overensstemmelse med metoden bag indikatoren., Senest opdateret:, 20-07-2022

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/11-baeredygtige-byer-og-lokalsamfund/delmaal-05/indikator-2

Verdensmål Indikator: 11.5.3 - Skader og afbrydelser forårsaget af katastrofer

Forklaring, Denne indikator er lige blevet oprettet i starten af 2025, og Danmarks Statistik er i gang med at undersøge datatilgængelighed., Senest opdateret:, 27-06-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/11-baeredygtige-byer-og-lokalsamfund/delmaal-05/indikator-3

Banker og realkredit

Hvor mange penge har danskerne på bankkonti, og hvor forgældede er virksomheder? Statistikken giver svar om indlån, udlån og kreditstandarder.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/finansiel-sektor/banker-og-realkredit

Emneside

NYT: Markant flere SMVer opnår ønsket finansiering

Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering 2018

Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering 2018, Andelen af små og mellemstore virksomheder (SMVer), der fuldt ud opnåede den søgte lånefinansiering, steg markant fra 2014 til 2018. I banker og sparekasser steg andelen fra 64 til 72 pct., mens den i realkreditinstitutterne steg fra 50 til 65 pct. I forhold til før finanskrisen var der dog i 2018 stadig betydeligt flere, der , ikke, opnåede den søgte lånefinansiering. Banker og sparekasser samt realkreditinstitutter er de mest benyttede kilder til lånefinansiering blandt de små og mellemstore virksomheder i Danmark. Begrænsning i adgangen til lånefinansiering har i perioder givet anledning til bekymring om en såkaldt kreditklemme., Kilde: , www.statistikbanken.dk/atf3, ., Flere opnåede fuldt ud den søgte lånefinansiering, En tredje væsentlig kilde til små og mellemstore virksomheders lånefinansiering, udover banker og sparekasser samt realkreditinstitutter, er virksomhedens eksisterende ejere/direktører. Også for denne kilde ses en markant stigning i andelen af virksomheder, der fuldt ud opnåede den søgte lånefinansiering. For egenkapitalfinansiering faldt andelen i 2018 imidlertid i forhold til 2014, men da der kun er relativt få virksomheder, der søger denne form for finansiering, skal resultaterne tolkes med forsigtighed. Andre former for finansiering, der bl.a. omfatter kassekredit og leasing, er den kategori, hvor virksomhederne generelt har størst chance for at opnå det, de søger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/atf2, ., En ud af tre søgte finansiering, 33 pct. af de små og mellemstore virksomheder søgte finansiering i 2018. Det er et stort set uændret niveau i forhold til 2014, men fortsat betydeligt under 2010, hvor en højere andel af virksomheder søgte finansiering i kølvandet på finanskrisen. Dette gør sig gældende såvel for finansiering samlet set, som for hver af de tre finansieringsformer der her skelnes mellem. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/atf1, ., Forsøg på at opnå finansiering samt udfald. Efter finansieringsform,  , Låne-, finansiering, Egenkapital-, finansiering, Andre former for finansiering,  , 2007, 2010, 2014, 2018, 2007, 2010, 2014, 2018, 2007, 2010, 2014, 2018,  , pct. af alle virksomheder, Søgte finansieringsform, 19, 24, 13, 12, 3, 6, 3, 2, 22, 30, 24, 23,  , pct. af virksomheder, der søgte finansieringsformen, Udfald af søgt finansiering:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Fuldt opnået, 92, 69, 72, 79, 90, 72, 72, 63, 95, 80, 88, 95, Delvist opnået, 5, 19, 14, 10, 5, 16, 16, 14, 4, 17, 10, 3, Ikke opnået, 3, 12, 14, 11, 5, 12, 12, 23, 0, 3, 2, 2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/atf1, og , atf2, ., Forsøg på at opnå finansiering samt udfald. Udvalgte lånefinansieringskilder,  , Banker og , sparekasser, Realkredit-, institutter, Ejere og , direktører,  , 2007, 2010, 2014, 2018, 2007, 2010, 2014, 2018, 2007, 2010, 2014, 2018,  , pct. af lånesøgende virksomheder, Søgte lån hos kilde, 76, 70, 79, 74, 24, 37, 40, 33, 16, 29, 18, 14,  , pct. af virksomheder, der søgte lån hos kilde, Udfald af søgt finansiering:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Fuldt opnået, 91, 55, 64, 72, 91, 60, 50, 65, 87, 67, 59, 86, Delvist opnået, 6, 24, 15, 13, 3, 17, 11, 9, 8, 22, 29, 11, Ikke opnået, 3, 21, 22, 16, 5, 24, 38, 26, 6, 11, 13, 2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/atf3, og egne beregninger., Nyt fra Danmarks Statistik, 31. oktober 2019 - Nr. 399, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Michael Elgaard Nielsen, , , tlf. , Kilder og metode, Resultaterne er baseret på en spørgeskemaundersøgelse for 2018 og to tilsvarende for hhv. 2007 og medio 2009-medio 2010 (ovenfor blot 2010) samt 2014, dækkende private firmaer inden for markedsmæssige erhverv og udvalgte brancher (DB07 19-grupperingerne B, C, D, E, F, G, H, I, J, L, M og N). For 2018-undersøgelsen er populationen afgrænset til små og mellemstore virksomheder (SMVer) med mellem 5 og 249 ansatte i 2014, som havde 5 eller flere ansatte ultimo 2017. De foregående undersøgelser var afgrænset på lignende vis, dog for 2007 og 2009/2010 dækkende to perioder på én gang med lidt anderledes afgrænsning til følge. , Resultaterne for 2018 er baseret på 3.878 besvarelser, der repræsenterer en population på 21.385 virksomheder. Svarprocenten er på 93 procent. I ovenstående dækkes resultater for de 1.582 virksomheder, der ikke er ejet af et andet firma, da der også foreligger resultater for disse fra de foregående undersøgelser., Der skelnes i undersøgelsen mellem tre former for finansiering. Lånefinansiering er gæld, der skal tilbagebetales, og omfatter eksempelvis lån fra banker, sparekasser og realkreditinstitutter eller firmaets ejer(e). Egenkapitalfinansiering er finansieringsmidler eller andre værdier, der gives til gengæld for ejerskab i firmaet. Andre former for finansiering omfatter bl.a. overtræk og kassekredit, leasing og handelskreditter fra leverandører., Herudover skelnes der mellem fuldt, delvist og ikke opnået finansiering. Ved fuldt opnået blev det ønskede beløb opnået på de ønskede betingelser. Ved delvist opnået blev finansiering opnået, men ikke det ønskede beløb og/eller de ønskede betingelser. Ved ikke opnået blev der ikke opnået den søgte finansiering., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/33340

Nyt