Søgeresultat

Publikation: Dansk Branchekode 2007

Udgivet: 22. august 2007 kl. 09:30

https://www.dst.dk/pubomtale/11119

Publikation

NYT: Hver tredje ledige på kontanthjælp er langtidsledig

Langtidsledigheden marts, april og maj. 2018

Langtidsledigheden marts, april og maj. 2018, I maj 2018 var der 11.200 langtidsledige modtagere af kontanthjælp mv. Det svarer til, at hver tredje bruttoledige modtager af kontanthjælp mv. i maj var langtidsledig. Bruttoledige omfatter dagpengemodtagere, jobparate modtagere af kontanthjælp mv. samt personer i løntilskud. Blandt bruttoledige dagpengemodtagere var andelen af langtidsledige væsentligt lavere. Lidt under hver tiende person, der modtog dagpenge i løbet af maj måned, svarende til 8.800 personer, var langtidsledig. Langtidsledige er afgrænset som personer, der har været bruttoledige i et år eller mere, og langtidsledige karakteriseres som enten dagpengemodtagere eller modtagere af kontanthjælp mv. efter hvilken ydelsestype, der volumenmæssigt er størst i den sidste måned af ledighedsforløbet., Stigning i unge langtidsledige, Der var 20.000 langtidsledige i maj, hvilket er en stigning på 2.300 eller 13 pct. i forhold til samme måned året før. Stigningen er sket for aldersgrupperne 16-29-årige, der er steget med 58 pct. til 3.800, og for 30-49-årige, der er steget med 14 pct. til 10.300. Derimod er antallet af langtidsledige 50-64-årige faldet med 6 pct. til 5.900., 21 pct. flere langtidsledige mænd, Der var 10.900 langtidsledige mænd i maj, hvilket er en stigning på 1.900 eller 21 pct. i forhold til samme måned året før. I samme periode steg antallet af langtidsledige kvinder med 400, eller 5 pct., til 9.100., Stigning i langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, I maj steg antallet af langtidsledige modtagere af kontanthjælp mv. med 2.700 til 11.200, svarende til 31 pct. i forhold til samme måned året før. Der var 8.800 langtidsledige modtagere af dagpenge, hvilket er et fald på 400 eller 4 pct. i forhold til samme måned året før. Denne udvikling skal ses i sammenhæng med, at personer på integrationsydelse fra sidste halvdel af 2016 i højere grad end tidligere blev visiteret som jobparate af kommunerne. Derfor blev disse personer bruttoledige, og et år senere begynder denne gruppe at indgå i langtidsledigheden under gruppen kontanthjælp mv., Langtidsledige personer (bruttoledige i 52 uger),  , 2017, 2018, Ændring,  , Maj,  , Marts,  , April,  , Maj,  , Maj 2017, - maj 2018,  , personer, pct., Langtidsledige i alt, 17, 709, 20, 058, 20, 533, 20, 027, 13, 16-29 år, 2, 405, 3, 922, 3, 954, 3, 800, 58, 30-49 år, 8, 997, 10, 317, 10, 523, 10, 299, 14, 50-64 år, 6, 307, 5, 819, 6, 056, 5, 928, -6, Mænd, 9, 037, 11, 102, 11, 233, 10, 907, 21, Kvinder, 8, 672, 8, 956, 9, 300, 9, 120, 5, Dagpenge, 1, 9, 180, 8, 789, 9, 176, 8, 814, -4, Kontanthjælp mv., 2, 8, 529, 11, 269, 11, 357, 11, 213, 31, 1,  Ydelsen opgøres efter hvilken ydelsestype, der volumenmæssigt er størst i den sidste måned af ledighedsforløbet., 2,  Ydelsen opgøres efter hvilken ydelsestype, der volumenmæssigt er størst i den sidste måned af ledighedsforløbet. Kontanthjælp mv. består af ydelserne kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse og kontantydelse (ophørt april 2018)., Magistrenes A-kasse har den højeste andel langtidsledige, I maj var 1 pct. af medlemmerne i Magistrenes A-kasse langtidsledige, svarende til 700 personer. Den næsthøjeste andel findes i Journalistik, Kommunikation og Sprog med 0,9 pct. svarende til 200 personer, efterfulgt af Handels- og kontorfunktionærer med 0,7 pct. svarende til 1.400 personer. I den modsatte ende findes EL-faget, Din Sundhedsfaglige A-kasse og Lærernes A-kasse med hhv. 0,1, 0,1 og 0,2 pct. langtidsledige. I alt var 0,5 pct. af A-kassemedlemmerne langtidsledige, svarende til 10.200 personer., Fald i antal med to-årige ledighedsforløb, Man kan også se på ledighedsforløb, der er kortere eller længere end et år. Det er opgjort i nedenstående tabel., I maj var der 3.700 personer som havde været bruttoledige i 104 uger (to år), eller mere, hvilket er et fald på 700 i forhold til samme måned året før. Siden det samlede antal af bruttoledige med to-årige ledighedsforløb toppede i februar 2012 med 13.300 personer, er antallet i denne gruppe faldet med ikke mindre end 72 pct., Ledighedsforløb efter varighed,  , 2017, 2018, Ændring,  , Maj,  , Marts,  , April,  , Maj,  , Maj 2017, - maj 2018,  , personer, pct., Ledighed efter varighed,  ,  ,  ,  ,  , 26 uger, 47, 128, 45, 935, 45, 460, 46, 591, -1, 39 uger, 29, 248, 28, 796, 31, 289, 32, 101, 10, 52 uger, 17, 709, 20, 058, 20, 533, 20, 027, 13, 78 uger, 9, 111, 8, 316, 9, 061, 9, 420, 3, 104 uger, 4, 447, 3, 733, 3, 754, 3, 712, -17, 130 uger, 3, 013, 2, 547, 2, 524, 2, 477, -18, 156 uger, 2, 090, 1, 766, 1, 756, 1, 711, -18, Markant færre dagpengemodtagere med to-årige ledighedsforløb siden 2012, Faldet i antal med to-årige ledighedsforløb er alene sket for dagpengemodtagere. Fra februar 2012, hvor langtidsledigheden var på sit højeste, er der sket et fald i antal to-årige ledighedsforløb for dagpengemodtagere med 10.200 personer. Fra november 2012 til maj 2013 skete der et meget markant fald i antal dagpengemodtagere, der har været ledige i mindst to år i træk, mens der skete en tilsvarende markant stigning i antal modtagere af kontanthjælp mv., der har været ledige i mindst to år i træk. Det skyldes, at særlig uddannelsesydelse, arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse blev indført i forbindelse med afkortningen af dagpengeperioden fra fire til to år. , De tre ydelser indgår i denne statistik under kontanthjælp mv., og antallet af modtagere af kontanthjælp mv. med to-årige ledighedsforløb steg med 4.300 personer eller 133 pct. fra november 2012 til maj 2013. I samme periode faldt antallet af langtidsledige dagpengemodtagere med 7.700 personer, svarende til 86 pct., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nye statistikbanktabeller om ledighedsforløb, I Statistikbanken er der fire nye tabeller med langtidsledige. I tabellerne , AULK07, og , AULK08, kan de langtidsledige personer, som er medlem af en A-kasse (forsikringsaktive), findes og det er her muligt at fordele efter A-kasse, enhed, køn og alder. I tabellerne , AULK09, og , AULK10, opgøres ledigheden efter varighed. Det er således muligt at se, hvor mange personer der har været bruttoledige i mindst hhv. 26, 39, 52, 78, 104, 130 og 156 uger. Disse tabeller kan fordeles efter varighed, enhed (antal langtidsledige, pct. af ledighedsberørte og pr. 1.000 af arbejdsstyrken), ydelse, køn og alder. Den almindelige registerbaserede langtidsledighed opgøres som sædvanligt i tabellen , AULK04, , og den består fortsat af de personer, som har været bruttoledige i mindst et år. For samtlige tabeller gælder det, at personer som har haft et eller flere huller i ledighedsforløbet, tælles med som langtidsledige, hvis hullet er mindre end 29 dage, og hvis personen ikke samtidig har haft mere end ti timers lønmodtagerbeskæftigelse., Nyt fra Danmarks Statistik, 15. oktober 2018 - Nr. 389, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Kilder og metode, Langtidsledige opgøres som personer, der har været bruttoledige i mindst et år. Personer som har haft et eller flere huller i ledighedsforløbet, tælles med som langtidsledige, hvis hullet er mindre end 29 dage og hvis personen ikke samtidig har haft mere end ti timers lønmodtagerbeskæftigelse. Som noget nyt opgøres ledighedsforløb der er kortere eller længere end et år. Du kan således se i statistikbanktabellerne, hvor mange personer der har været bruttoledige i mindst hhv. 26, 39, 52, 78, 104, 130 og 156 uger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31409

Nyt

NYT: Fortsat økonomisk fremgang

Nationalregnskab (kvt. - revideret) 4. kvt. 2014

Nationalregnskab (kvt. - revideret) 4. kvt. 2014, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,5 pct. i fjerde kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser reviderede beregninger. Husholdningernes forbrug og de faste bruttoinvesteringer bidrog positivt til væksten, mens det offentlige forbrug var uændret og eksporten faldt. BNP steg 1,1 pct. i 2014 som helhed, hvor alle efterspørgselskomponenter bidrog positivt til væksten. De største positive bidrag til væksten i 2014 var fra industrien, offentlig forvaltning og service samt servicebrancher primært rettet mod erhverv. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Stigning i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg 1,1 pct. i fjerde kvartal. Forbruget af varer udover køretøjer steg 2,2 pct., og forbruget af tjenester inklusive turisme steg 0,3 pct. Anskaffelse af køretøjer steg 0,5 pct. I 2014 steg husholdningernes forbrug med 0,6 pct. i forhold til året før. Det offentlige forbrug var uændret i fjerde kvartal og steg 1,4 pct. i 2014 som helhed., Stigning i investeringerne, I fjerde kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 2,5 pct. Der var tilbagegang i boliginvesteringerne, mens der var fremgang for investeringer i andet byggeri og anlæg, maskiner og transportmidler og intellektuelle rettigheder. Den samlede vækst i investeringerne var 3,7 pct. i 2014., Tilbagegang i udenrigshandel, Både importen og eksporten faldt 0,4 pct. i fjerde kvartal. For både eksporten og importen var der tilbagegang i tjenestehandlen og i varehandlen. I 2014 som helhed steg importen 3,8 pct. og eksporten 2,6 pct. Der var markant fremgang i både import og eksport af tjenester, mens der for varerne var en mindre stigning i importen og et lille fald i eksporten. , Stigende beskæftigelse, Beskæftigelsen steg 0,2 pct. i fjerde kvartal, mens det præsterede antal arbejdstimer steg med 0,1 pct. Den gennemsnitlige beskæftigelse i 2014 lå 0,7 pct. højere end året før, svarende til knap 20.000 personer. Det præsterede antal arbejdstimer , voksede , med 0,8 pct. i 2014 som helhed., Danmarks nationalregnskab,  , 2014,  , 2014,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. ,  , 2. kvt. , 3. kvt., 4. kvt.,  , løbende priser , mia. kr., årlig realvækst i pct., 1,  , realvækst i pct. i forhold til kvt. før., sæsonkorrigerede tal, Bruttonationalprodukt (BNP), 496,0, 1,5 , 1,1 ,  , 0,1 , 0,6 , 0,5, Import af varer og tjenester, 234,3, 3,0 , 3,8 ,  , -0,8, 1,0 , -0,4, Import af varer, 146,0, 2,6 , 2,3 ,  , 0,9 , 0,4 , -0,5, Import af tjenester, 88,2, 3,6 , 6,4 ,  , -3,4, 2,0 , -0,2, Forsyning i alt, 730,3, 2,0 , 2,0 ,  , -0,2, 0,7 , 0,2, Eksport af varer og tjenester, 261,1, -0,1, 2,6 ,  , -1,3, 0,5 , -0,4, Eksport af varer, 155,8, -2,1, -0,3,  , 0,8 , -0,9, -0,7, Eksport af tjenester, 105,3, 3,0 , 7,1 ,  , -4,3, 2,7 , -0,1, Husholdningernes forbrugsudgifter, 236,4, 1,9 , 0,6 ,  , 0,5 , -0,1, 1,1, Anskaffelse af køretøjer, 7,9 , -4,0, 1,9 ,  , -4,5, -1,6, 0,5, Andre varer, 103,2, 3,2 , 0,0 ,  , 1,4 , -0,3, 2,2, Tjenester inkl. turisme, 125,4, 1,3 , 1,1 ,  , 0,1 , 0,0 , 0,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,8 , 1,4 , -2,2,  , 0,4 , -1,9, 3,1, Offentlige forbrugsudgifter, 133,4, 1,0 , 1,4 ,  , 0,0 , 0,6 , 0,0, Faste bruttoinvesteringer, 97,5, 7,2 , 3,7 ,  , 0,8 , 1,2 , 2,5, Boliger, 20,0, 1,6 , 6,5 ,  , 0,4 , 0,8 , -0,8, Andet byggeri og anlæg, 22,6, 13,0, 2,6 ,  , 1,9 , 3,2 , 7,9, Maskiner, transportmidler mv., 28,2, 11,3, 4,8 ,  , 1,2 , 0,8 , 1,9, Intellektuelle rettigheder , 26,7, 2,8 , 1,4 ,  , -0,0, 0,5 , 1,3, Lagerforøgelser mv., 3, -5,9, 0,6 , 0,3 ,  , 0,3 , -0,1, -0,1, Endelig anvendelse i alt, 4, 730,3, 2,0 , 2,0 ,  , -0,0, 0,3 , 0,5, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 025, 0,8 , 0,8 ,  , 0,4 , -0,1, 0,1, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 788, 0,8 , 0,7 ,  , 0,3 , 0,1 , 0,2, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Afviger i sæsonkorrigeret realvækst fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektionsmetode - se evt. mere i nedenstående afsnit om det sæsonkorrigerede BNP. , 5, Inkl. personer på orlov mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret opgørelse af 4. kvt. 2014, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for første til fjerde kvartal 2014. Baggrunden for revisionerne er primært nye oplysninger vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, offentlige finanser, firmaernes køb og salg, producentprisindeks for tjenester, industriens salg af varer, energiforsyning samt skatteprovenue. I forhold til den seneste offentliggørelse er BNP-væksten revideret 0,1 procentpoint op i første, tredje og fjerde kvartal og ikke revideret i andet kvartal. BNP-væksten for 2014 som helhed er også blevet revideret 0,1 procentpoint op. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 96, fra 27. februar 2015. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Det sæsonkorrigerede BNP, Det kvartalsvise nationalregnskab opgøres og afstemmes i faktiske, ikke-sæsonkorrigerede tal. De enkelte serier sæsonkorrigeres derefter på detaljeret niveau, og sæsonkorrigerede hovedstørrelser dannes ved at aggregere disse detaljerede serier. Denne metode kaldes indirekte sæsonkorrektion., Det sæsonkorrigerede BNP, der opgøres fra produktionssiden (tilgangssiden), og det sæsonkorrigerede BNP, der kan opgøres fra efterspørgselssiden (anvendelsessiden), er derfor ikke ens. Forskellen mellem det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden og det BNP, man kan beregne fra efterspørgselssiden som summen af de sæsonkorrigerede tal for forbrug, investeringer og nettoeksport, kaldes den statistiske diskrepans. Der forekommer tilsvarende andre diskrepanser i de sæsonkorrigerede tal i det kvartalsvise nationalregnskab pga. sæsonkorrektionsmetoden, fx den endelige anvendelse (se note 4 i ovenstående tabel)., Opgørelsen af det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden er valgt som det officielle tal, da serierne på produktionssiden sæsonkorrigeres mindre detaljeret og generelt har mindre støj end på efterspørgselssiden. Den statistiske diskrepans skal derfor ikke primært opfattes som en usikkerhed ved den sæsonkorrigerede BNP-vækst, men i højere grad som en usikkerhed ved fordelingen af BNP-væksten på endelige anvendelser. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i , notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 144, , , Kvartalsvise offentlige finanser 4. kvt. 2014, , der blev offentliggjort 25. marts. For de seneste kvartaler er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Beskæftigelse, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på kvartalsvækstrater i , Arbejdstidsregnskabet (kvt) 4. kvt. 2014, , der blev offentliggjort 13. marts i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 123, ., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 11. marts i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 118, , Betalingsbalancen over for udlandet januar 2015, ., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes nogen usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten., Nyt fra Danmarks Statistik, 31. marts 2015 - Nr. 159, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, Bemærk at den reviderede offentliggørelse af nationalregnskabet for 4. kvt. 2014 udkommer 31. marts 2015. 1. kvt. 2015 udkommer første gang 29. maj 2015.  , Beregningerne er baseret på den løbende konjunkturstatistik i kombination med et detaljeret varebalancesystem, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvartalsvist nationalregnskab (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18953

Nyt

FOLK3FOD: Befolkningen 1. januar

fødselsdag, fødselsmåned og fødeland
2008-2025 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/FOLK3FOD

Statistikbanktabel

NYT: Danmark har den højeste andel nyansatte i EU

Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 2. kvt. 2022

Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 2. kvt. 2022, Danmark havde i andet kvartal 2022 den højeste andel af nyansatte i EU-landene, når man betragter aldersgruppen 25-74-årige. Således var 5,5 pct. af de danske beskæftigede startet på deres arbejde inden for de seneste tre måneder, hvilket ligger en del højere end EU-27 gennemsnittet på 3,5 pct. Slovakiet lå lavest med en andel af nyansatte på 1,5 pct. I Finland, Spanien og Sverige lå andelen af nyansatte tæt på andelen i Danmark. Det viser de seneste tal fra den fælleseuropæiske arbejdskraftundersøgelse offentliggjort af , Eurostat, ., Kilde: , Eurostat, Labour Force Survey, Andelen af nyansatte er tilbage efter midlertidigt dyk, Efter at være faldet fra 5,1 pct. i 2017 til 3,8 pct. i 2020 er andelen af nyansatte steget de to seneste år. Niveauet i andet kvartal 2022 er det højeste i denne seksårige periode. Dette skal ses i lyset af et par år med en stærk stigning i beskæftigelsen. Samme tendens ses på tværs af EU, hvor andelen af beskæftigede, der var nyansatte, nåede sin bund på 2,2 pct. i andet kvartal 2020 og nu er steget tilbage til 3,5 pct. - den samme andel som i 2017., Nederlandene, Irland og Norge er steget mest, Andelen af nyansatte i Nederlandene, Irland og Norge er i perioden andet kvartal 2017 til andet kvartal 2022 steget med mere end 1 procentpoint og er dermed de lande i EU, der har oplevet den største stigning. Omvendt er andelen af nyansatte i Slovakiet, Slovenien og Litauen i samme periode faldet med mere end 1,5 procentpoint og udgør dermed de lande, der har oplevet det største fald., Andelen af beskæftigede, der er nyansatte. 2. kvt. 2017 - 2. kvt. 2022,  , 2. kvt.,  , 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022,  , pct., Belgien, 2,6, 2,4, 2,5, 1,8, 2,8, 2,8, Bulgarien, 3,5, 2,9, 3,0, 2,3, 2,7, 2,5, Cypern, 5,9, 5,7, 5,8, 2,8, 4,2, 4,6, Danmark, 5,1, 4,3, 4,1, 3,8, 4,9, 5,5, Estland, 4,3, 4,5, 4,5, 3,4, 3,5, 4,6, EU-27, 3,5, 3,4, 3,3, 2,2, 3,3, 3,5, Finland, 5,6, 5,9, 5,5, 4,3, 5,6, 5,5, Frankrig, 3,5, 3,4, 3,3, 2,1, 3,3, 3,8, Grækenland, 3,9, 4,0, 3,6, 1,5, 2,7, 3,5, Irland, 2,6, 3,4, 3,4, 1,8, 3,4, 3,9, Island, 4,4, 3,6, 3,2, 3,1, 5,1, 4,8, Italien, 3,0, 3,1, 3,1, 1,9, 3,4, 3,0, Kroatien, 5,5, 5,0, 3,2, 1,1, 4,0, 3,5, Letland, 4,1, 4,7, 5,1, 2,1, 2,6, 2,8, Litauen, 5,3, 4,9, 5,0, 3,5, 3,5, 3,4, Luxembourg, 2,8, 2,8, 2,3, 2,2, 2,3, 3,4, Malta, 2,3, 2,2, 2,6, 0,8, 2,7, 2,2, Nederlandene, 3,2, 3,2, 3,0, 2,2, 3,7, 4,3, Norge, 2,5, 2,9, 2,9, 2,3, 4,6, 3,8, Polen, 2,9, 2,6, 2,3, 1,4, 2,1, 2,0, Portugal, 4,0, 4,3, 4,2, 2,4, 2,9, 3,2, Rumænien, 2,1, 1,4, 1,8, 1,3, 1,9, 1,6, Schweiz, 3,6, 3,4, 4,0, 3,2, 3,6, 3,3, Slovakiet, 3,4, 2,4, 2,2, 1,2, 1,4, 1,5, Slovenien, 3,6, 1,8, 2,8, 1,9, 2,9, 1,8, Spanien, 5,8, 5,5, 5,2, 2,8, 5,3, 5,2, Sverige, 5,5, 5,3, 5,5, 4,6, 4,5, 4,9, Tjekkiet, 2,3, 2,4, 2,0, 1,5, 2,0, 2,2, Tyskland, 3,1, 3,2, 3,1, .., 3,1, 3,6, Ungarn, 3,3, 3,1, 3,0, 2,9, 3,4, 2,8, Østrig, 4,0, 3,7, 4,2, 2,7, 3,5, 3,8, Anm.: .. angiver at observationen mangler eller er for usikker til at angive., Kilde: , Eurostat, Labour Force Survey, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. november 2022 - Nr. 367, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode,  Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser.  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40162

Nyt

NYT: 79 pct. af dagens biler kører stadig i 2030

Motorparken (tillæg) bestanden af personbiler 1. januar 2025

Motorparken (tillæg) bestanden af personbiler 1. januar 2025, I begyndelsen af 2025 kørte der 2,86 mio. personbiler på de danske veje. 2,26 mio. af disse, svarende til 79 pct., vil stadig køre på de danske veje i 2030, hvis det nuværende mønster for den aldersbetingede afgang fra bilbestanden fortsætter., Kilde: Egne beregninger på basis af tal i Motorregistret. Findes ikke i Statistikbanken., Bestanden er kun vokset lidt i løbet af 2024, Den aktuelle bestand af personbiler er på 2,86 mio., og det er 37.000 eller 1,3 pct. flere end for et år siden. Denne tilvækst er større end de 10-25.000, der har været niveauet i 2022 og 2023. Overordnet set har der i de seneste par år været en betydelig lavere tilgang, sammenlignet med 2013-2021, hvor tilvæksten lå på 50-75.000 årligt. , Større afgang af nye biler, mindre af de ældre, Afgangen i 2024 ligger med 4,5 pct., som har været niveauet de sidste fem år, hvor det før 2020 typisk lå op mod 6 pct. , Afgangsmønstret for de forskellige årgange - den aldersbetingede afgang - har i de seneste to år ændret sig ret betydeligt i forhold til mønstret de foregående fem år, idet især bilerne ældre end 10 år er forsvundet i mindre omfang. Brugerne har med andre ord holdt ved deres 'gamle' biler., Biler, der er under et år gamle, er de seneste fem år udgået af bestanden i betydeligt større omfang end tidligere, hvilket sandsynligvis hænger sammen med en større andel af leasingbiler på korte leasingkontrakter. , Den ældste bestand af personbiler de seneste 30 år, Bestandens gennemsnitsalder er steget fra 9,0 år for tre år siden til 9,8 år pr. 1. januar 2025. Det er den højeste gennemsnitsalder i mere end 30 år. Stigningen hænger sammen med den relativt lave aldersbetingede afgang for især de ældre biler kombineret med den lave tilvækst i bestanden siden 2022., Kortere middellevetid for nye biler, Den høje aldersbetingede afgang for de nye biler registreret i 2024 medfører, at middellevetiden - den forventede levetid - for en 0-årig bil fra 2025 er 16,4 år mod 15,3 år for de 0-årige i 2023, hvor afgangen af de nye biler var væsentligt lavere., Personbilers gennemsnitsalder og middellevetid. 1. januar,  , 2007, 2009, 2011, 2013, 2015, 2017, 2019, 2021, 2023, 2025,  , antal år, Gnsn. alder, 9,1, 9,1, 9,4, 9,3, 9,1, 8,9, 8,8, 8,9, 9,4, 9,8, Middellevetid,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , for 0-årige, 1, 17,1, 15,9, 16,9, 16,1, 16,0, 15,1, 15,1, 16,0, 15,3, 16,4, 1, Registreret som nye i året ÷ 1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil8, Elbiler og plugin hybrider er domineret af nye biler, At elbilerne og plugin hybriderne er relativt nye fænomener i den danske bilpark fremgår tydeligt, når man ser på drivmidlernes aldersprofil. Således er 93,6 pct. af elbilerne 0-5 år gamle, mens det samme gælder 85,4 pct. af plugin hybriderne. For de fossile biler er billedet et andet, idet kun 16,9 pct. af benzinbilerne og 9,3 pct. af dieselbilerne er under fem år. , Kilde: Egne beregninger på basis af tal i Motorregistret. Findes ikke i Statistikbanken., Vidt forskellig aldersprofil for husholdningernes og erhvervenes biler, Der er også stor forskel på personbilernes aldersprofil alt efter om brugeren er i husholdningerne eller erhvervene. Således er 64,7 pct. af erhvervenes biler 0-5 år gamle, mens det samme kun gælder 25,2 pct. af husholdningernes biler. Ældre biler er der ikke mange af i erhvervene, idet kun 14,8 pct. er 10 år eller ældre. For husholdningernes vedkommende er 41,7 pct. 10 år eller ældre. , Kilde: Egne beregninger på basis af tal i Motorregistret. Findes ikke i Statistikbanken., Fra bestand 1. januar til bestand år+1,  , 2014-2015, 2024-2025, 2028-2029 estimeret,  ,  , Afgang, bestand, primo, Forde-, ling af , afgang,  , Afgang, bestand, primo, Forde-, ling af , afgang,  , Afgang, bestand, primo, Forde-, ling af , afgang,  , stk., pct., stk., pct., stk., pct., Bestand 1. januar, 2, 278, 121,  ,  , 2, 827, 864,  ,  , 2, 954, 015, Tilgang nye, 188, 418,  ,  , 173, 471,  ,  , 171 249, 1, Afgang , -, 136, 961, -5,6, 2, 100, -, 136, 431, -4,5, 2, 100, -161, 371, -5,2, 2, 100, 0-4 årige, -, 12, 004, -1,5, 8,8, -, 6, 044, -0,7, 4,4, -5, 490, -0,7, 3,4, 5-9 årige, -, 13, 167, -1,9, 9,6, -, 26, 490, -2,8, 19,4, -22, 548, -2,8, 14,0, 10-14 årige, -, 23, 095, -5,1, 16,9, -, 33, 290, -4,7, 24,4, -39, 409, -4,9, 24,4, 15-19 årige, -, 62, 266, -16,8, 45,5, -, 44, 510, -12,8, 32,6, -58, 594, -12,3, 36,3, 20 årige +, -, 26, 429, -18,7, 19,3, -, 26, 097, -13,5, 19,1, -35, 331, -13,9, 21,9, Tilgang netto, 51, 457, 2,3, 3, -, 37, 040, 1,3, 3, -, 9, 877, 0,3, 3, -, Bestand,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1. januar år+1, 2, 329, 578,  ,  , 2, 864, 904,  ,  , 2, 963, 892,  ,  , Anm.: Tilgang nye er summen af nyregistreringer og importerede 0-årige. Afgang er korrigeret for import af brugte biler, som ikke indgår i tilgangen (1 år eller ældre)., 1, Vægtet gennemsnit for 2024-2028. , 2, Afgang i pct. af bestanden 1. januar året + nyregistreringer. , 3, Nettotilgang i pct. af bestanden 1. januar året. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil8, Nyt fra Danmarks Statistik, 27. marts 2025 - Nr. 87, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. marts 2026, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Den aldersbetingede afgang er den afgang, der sker fra det ene år til det næste af den rest af den oprindelige tilgang, der er tilbage af en given aldersgruppe. Fx er der primo 2024 87,4 pct. tilbage af de 10-årige (registreret i 2014), mens der primo 2023 var 90,2 pct. tilbage af de nye biler fra 2013. Det skal bemærkes, at afgangen er upåvirket af den oprindelige tilgang af nye biler. Den forholdsvis store og stigende afgang af 0- og 1-årige biler over de seneste 15 år hænger bl.a. sammen med bevægelserne på leasing- og udlejningsmarkedet, hvor bilerne efter en relativ kort leasingperiode afmeldes for enten senere (i det nye år) at blive solgt og genregistreret eller at blive eksporteret. Fremskrivningen af nyregistreringerne er lavet med eksponentiel regression, hvor år og antallet af personer over 20 år er brugt som regressorer. Befolkningstallene er hentet fra statistikbankstabellerne , www.statistikbanken.dk/BEFOLK2, og , FRDK124, . I fremskrivningen af bestanden for de kommende år beregnes restbestanden af en given aldersgruppe i en given årgang ud fra den afgang, som årgangen før havde for den tilsvarende aldersgruppe. Eksempelvis er afgangen af 10-årige i årgang 2024 fra 2024 til 2025 sat til den samme som afgangen af 10-årige i årgang 2014 fra 2023 til 2024. I fremskrivningen er det forudsat, at det aktuelle afgangsforløb betinget af bilernes alder fortsætter uændret. Der er ikke taget hensyn til, om eventuelle reguleringer fx ny afgiftsstruktur, skrotpræmier eller anden regulering vil påvirke forbrugernes adfærd og virke fremmende på udfasningen. Der er heller ikke taget hensyn til, om teknologiske ændringer fx billigere batterier og skalafordele i elbilproduktionen vil påvirke forbrugernes adfærd via ændrede prisrelationer mellem fossildrevne biler og elbiler. Bilernes gennemsnitsalder beregnes som et gennemsnit af alle bilernes alder, der i sig selv beregnes som 1. januar (opgørelsesår) fratrukket første registreringsdato. Tallet for middellevetiden angiver det gennemsnitlige antal år, som en 0-årig kan forventes at leve under den forudsætning, at de nuværende afgange/dødshyppigheder holder sig på det samme niveau i al fremtid. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51081

Nyt

Analyser

Danmarks Statistiks analyser perspektiverer og fremhæver sammenhænge på tværs af forskellige statistiske emneområder. Analyserne har til formål at bidrage med fakta og ny viden, der er væsentlig for samfundsdebatten., Emnegruppe, Alle emner, Borgere, Arbejde og indkomst, Økonomi, Sociale forhold, Uddannelse og forskning, Erhvervsliv, Transport, Kultur og fritid, Miljø og energi,  , 1, 2, 3, 4, Næste, >

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser

NYT: Lille stigning i andelen af ledige stillinger i EU

Ledige stillinger, europæisk 3. kvt. 2015

Ledige stillinger, europæisk 3. kvt. 2015, Samlet set steg andelen af ledige stillinger i den private sektor i EU med 0,1 procentpoint fra tredje kvartal 2014 til tredje kvartal 2015. Danmark havde i samme periode en stigning i andelen af ledige stillinger på 0,2 procentpoint. Selv om stigningen var lidt større i Danmark end i resten af EU, var andelen af ledige stillinger i Danmark på 1,6 pct. i tredje kvartal stadig lavere end i EU som helhed, hvor andelen af ledige stillinger var på 1,8 pct. Andelen opgøres som antallet af ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger., Stigning i andelen af ledige stillinger i langt de fleste EU-lande, Tjekkiet var det land i EU, hvor andelen af ledige stillinger steg mest siden samme kvartal året før, nemlig med 1,2 procentpoint. Herefter kommer Ungarn, Cypern og Malta alle med en stigning i andel ledige stillinger på 0,4 procentpoint. De eneste to EU-lande, som havde en tilbagegang i andelen af ledige stillinger i samme periode, var Grækenland med 0,5 procentpoint og Tyskland med 0,1 procentpoint. Derudover faldt andelen af ledige stillinger med 0,4 procentpoint i Norge., Størst andel ledige stillinger i Belgien i tredje kvartal 2015, Med en andel ledige stillinger på 3,3 pct. havde Belgien EU's højeste andel ledige stillinger i tredje kvartal. Udover Belgien havde seks EU-lande en højere andel ledige stillinger end EU som helhed, hvor andelen af ledige stillinger var på 1,8 pct. Letland havde EU's laveste andel ledige stillinger med 0,3 pct., Ledige stillinger og andel ledige stillinger i den private sektor i Europa,  , Ledige stillinger, Andel ledige stillinger,  , 2014, 2015, 2014, 2015, Årlig ændring,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 3. kvt. , 3. kvt. ,  ,  , antal, pct., procentpoint, EU 28, …, …, 1,7, 1,8, 0,1, Belgien, 67, 617, 73, 909, 3,0, 3,3, 0,3, Bulgarien, 7, 516, 8, 443, 0,5, 0,5, 0,0, Cypern, 982, 1, 808, 0,4, 0,8, 0,4, Danmark, 22, 330, 26, 532, 1,4, 1,6, 0,2, Estland, …, …, 1,5, 1,5, 0,0, Finland, …, …, …, 1,0, …, Frankrig, 1, …, …, 0,5, 0,6, 0,1, Grækenland, 14, 712, 9, 975, 1,4, 0,9, -0,5, Irland, …, …, 0,8, 1,1, 0,3, Italien, 1, …, …, 0,5, 0,6, 0,1, Kroatien, …, …, 0,7, 0,8, 0,1, Letland, 1, 876, 1, 969, 0,3, 0,3, 0,0, Litauen, 8, 993, 10, 820, 1,1, 1,3, 0,2, Luxembourg, 3, 163, 4, 253, 1,1, 1,4, 0,3, Malta, 1, …, …, 2,6, 3,0, 0,4, Nederlandene, 86, 010, 101, 166, 1,7, 1,9, 0,2, Polen, 52, 589, 64, 771, 0,6, 0,7, 0,1, Portugal, …, …, …, …, …, Rumænien, 23, 050, 31, 458, 0,7, 0,9, 0,2, Slovakiet, 7, 580, 8, 918, 0,6, 0,7, 0,1, Slovenien, 7, 661, …, 1,5, …, …, Spanien, 34, 174, 34, 914, 0,4, 0,4, 0,0, Storbritannien, 512, 000, 545, 000, 2,6, 2,7, 0,1, Sverige, 38, 576, 47, 287, 1,5, 1,8, 0,3, Tjekkiet, 51, 162, 89, 168, 1,7, 2,9, 1,2, Tyskland, 848, 490, 837, 841, 3,1, 3,0, -0,1, Ungarn, 23, 292, 31, 340, 1,2, 1,6, 0,4, Østrig, 56, 356, 59, 654, 2,1, 2,2, 0,1, Norge, 2, 31, 700, 26, 300, 2,0, 1,6, -0,4, Anm.: Enkelte lande har valgt ikke at offentliggøre det faktiske antal ledige stillinger, fordi usikkerheden i det faktiske antal ledige stillinger er vurderet for stor til at kunne offentliggøres., Den private sektor består af arbejdssteder, der tilhører branchehovedafdeling B til N (defineret ved NACE Rev. 2)., 1, Frankrig, Italien og Malta offentliggør kun data for arbejdssteder med over ti ansatte. , 2, Norge er ikke medlem af EU, men samarbejder tæt med EU gennem EØS-samarbejdet og leverer i den sammenhæng data til den fælles europæiske kvartalsstatistik over ledige stillinger., Nyt fra Danmarks Statistik, 8. januar 2016 - Nr. 9, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Henriette Rosenstrøm, , , tlf. , Kilder og metode, Statistikken dækker tilnærmelsesvist den private sektor, idet statistikken dækker de fleste brancher, som domineres af private virksomheder. Der indsamles dog ikke data for landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service. Andelen af ledige stillinger opgøres som antallet af ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ledige stillinger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20610

Nyt

NYT: Fald i omkostninger ved jern- og stålkonstruktioner

Omkostningsindeks for anlæg 4. kvt. 2015

Omkostningsindeks for anlæg 4. kvt. 2015, Fra tredje til fjerde kvartal faldt omkostningerne ved jern- og stålkonstruktioner med 3,4 pct. I samme periode faldt omkostningerne ved asfaltarbejde med 0,9 pct., og betonkonstruktioner faldt med 0,1 pct., mens de steg med 0,8 pct. for jordarbejde. Indekset for vejarbejde, som er sammensat af asfaltarbejde, jordarbejde og betonkonstruktioner, faldt med 0,1 pct., Årligt fald i omkostningerne ved jern- og stålkonstruktioner, I forhold til fjerde kvartal 2014 faldt omkostningerne ved jern- og stålkonstruktioner 4,6 pct., mens de faldt med 2,4 pct. for asfaltarbejde. I samme periode steg omkostningerne ved jordarbejde med 2,8 pct., og betonkonstruktioner steg med 0,9 pct. Det sammensatte indeks for vejarbejde steg med 0,2 pct., Indeksenes anvendelse, Indeksene viser udviklingen i omkostningerne ved forskellige typer af anlægsarbejde. De bliver ofte benyttet til regulering af kontrakter og til belysning af konjunkturudviklingen, idet de er påvirket af udviklingen i råvarepriserne., Omkostningsindeks for anlæg,  ,  , Jord-, arbejde,  , Asfalt-, arbejde, Beton-, konstruk-, tioner, Jern-, og stål-, konstruk-tioner, Delindeks , for materiel og , maskiner, Vej-, arbejde,  ,  , 1. kvt. 1995 = 100, 2009, 1. kvt., 161,01, 157,51, 158,46, 159,54, 121,14, 159,19,  , 2. kvt., 162,70, 165,27, 156,97, 154,44, 121,14, 162,64,  , 3. kvt., 162,16, 169,80, 156,92, 154,14, 121,14, 164,24,  , 4. kvt., 162,80, 171,14, 156,54, 152,13, 122,51, 164,94, 2010, 1. kvt., 164,36, 173,48, 157,01, 153,21, 122,51, 166,58,  , 2. kvt., 165,51, 176,34, 164,55, 170,50, 122,51, 169,80,  , 3. kvt., 165,65, 177,10, 163,59, 167,19, 122,51, 169,95,  , 4. kvt., 166,40, 178,65, 163,15, 165,58, 122,51, 170,77, 2011, 1. kvt., 169,41, 187,90, 169,46, 179,92, 122,51, 177,00,  , 2. kvt., 170,10, 189,40, 168,25, 175,22, 123,30, 177,60,  , 3. kvt., 170,45, 191,25, 168,47, 175,64, 123,30, 178,53,  , 4. kvt., 170,99, 194,41, 167,71, 173,01, 123,30, 179,84, 2012, 1. kvt., 172,22, 200,59, 169,63, 177,15, 123,88, 183,21,  , 2. kvt., 170,71, 197,27, 168,06, 173,46, 123,88, 180,96,  , 3. kvt., 173,00, 200,22, 168,65, 172,56, 123,88, 183,15,  , 4. kvt., 172,16, 194,51, 167,46, 170,25, 123,88, 180,28, 2013, 1. kvt., 173,65, 195,72, 168,61, 171,28, 124,18, 181,58,  , 2. kvt., 173,47, 194,74, 166,66, 165,60, 124,18, 180,70,  , 3. kvt., 174,51, 195,86, 167,95, 168,65, 124,18, 181,83,  , 4. kvt., 173,72, 193,39, 167,51, 168,21, 124,18, 180,43, 2014, 1. kvt., 174,92, 193,11, 168,03, 167,14, 124,71, 180,89,  , 2. kvt., 175,06, 193,18, 168,10, 167,20, 124,71, 180,99,  , 3. kvt., 173,46, 192,79, 166,06, 164,04, 124,71, 179,79,  , 4. kvt., 171,60, 182,45, 164,85, 161,50, 124,71, 174,65, 2015, 1. kvt., 172,39, 179,06, 164,96, 162,67, 124,99, 173,61,  , 2. kvt., 173,06, 182,16, 164,95, 161,86, 124,99, 175,12,  , 3. kvt., 175,03, 179,70, 166,34, 159,57, 124,99, 175,18,  , 4. kvt., 176,35, 178,15, 166,26, 154,13, 124,99, 175,05,  ,  , procentvis ændring i forhold til foregående kvt., 2015, 4. kvt., 0,8, -0,9, -0,1, -3,4, 0,0, -0,1,  ,  , procentvis ændring i forhold til foregående år, 2015, 4. kvt., 2,8, -2,4, 0,9, -4,6, 0,2, 0,2,  ,  , 1. kvt. 1995 = 100, 2015, 1, 4. kvt., 176,55, 178,22, 166,64, 154,64, 124,99, 175,23, Anm.: 1. kvt. er opgjort 15. marts, 2. kvt. 15. juni, 3. kvt. 15. september og 4. kvt. 15. december., 1, Omkostninger til dagpengegodtgørelse er her indregnet i maksimalt omfang., Nyt fra Danmarks Statistik, 5. februar 2016 - Nr. 54, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Connie Andersen, , , tlf. 61 15 33 43, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20637

Nyt

NYT: Flest tager voksen- og efteruddannelse på CBS

Kursister ved voksen- og efteruddannelse, videregående kurser 2014

Kursister ved voksen- og efteruddannelse, videregående kurser 2014, 38.400 kursister har deltaget i voksen- og efteruddannelse på landets universiteter i undervisningsåret 2013/2014. 11.300 har deltaget i kurser på Copenhagen Business School (CBS), der dermed er det universitet, der har haft flest kursister på voksen- og efteruddannelse. Herefter følger Aarhus Universitet med 8.000 kursister og Syddansk Universitet med 7.800. Opgørelsen omfatter personer, der på universiteterne følger kompetencegivende efter- og videreuddannelse på videregående niveau, fx en master- eller en diplomuddannelse. Statistikken omfatter også kursister, der følger enkeltfag eller moduler på disse uddannelser eller på de almindelige fuldtidsuddannelser. Mange tager flere kurser og vil derfor indgå i statistikken flere gange. Således er der tale om, at 19.300 forskellige personer har fulgt årets næsten 40.000 kursusforløb., HD dominerer, Kursister på HD-uddannelserne udgør den største andel af studerende ved voksen- og efteruddannelse. Dette er også gældende på de tre universiteter, der har flest kursister. Af det samlede antal kursusforløb på universiteterne udgør kursister på HD-uddannelserne i alt 45 pct., I modsætning til de tre største udbydere af voksen- og efteruddannelse udbyder Københavns Universitet ikke HD-uddannelserne. På Københavns Universitet følger 4.000, eller 85 pct., kurser under de almindelige fuldtidsuddannelser. De fleste tager kun enkelte kurser eller moduler, og kun de færreste tager fx en hel bacheloruddannelse., Næsten 30 pct. følger andre diplom- eller masterkurser, Derudover følger 29 pct. af kursisterne andre diplomkurser end HD eller et masterkursus. For 23 pct. er der tale om et masterkursus, mens 6 pct. følger et kursus på en diplomuddannelse., Syv ud af ti deltager i kursus indenfor samfundsvidenskab, I alt deltager næsten 70 pct. af kursisterne i fag inden for det samfundsfaglige område. HD-kursisterne udgør den største gruppe, men også blandt de øvrige kursister er det samfundsfaglige område det største med 25 pct. Herefter følger det humanistiske område, som 12 pct. af kursisterne havde valgt. , Samlet niveau uændret, Det samlede antal kursister på universiteterne er kun steget lidt hen over de sidste fem år. Det er steget fra 37.700 i undervisningsåret 2009/2010 til 38.400 i den seneste årsperiode. , Flere kvindelige kursister, Antallet af kvindelige kursister er steget mere end antallet af mandlige kursister gennem de seneste 5 år, og forskellen mellem kønnene er derfor blevet mindre. I 2009/2010 var der 20.900 mandlige kursister og 16.900 kvindelige, mens der i 2013/2014 var 20.200 mandlige kursusdeltagere og 18.200 kvindelige. Der er dog stadig flere mandlige kursister end kvindelige., Nyt fra Danmarks Statistik, 2. juni 2015 - Nr. 272, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Christian Vittrup, , , tlf. 24 46 89 90, Statistik­dokumentation, Voksen- og efteruddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20660

Nyt