Forside

Søgeresultat

Viser resultat 301 - 310 af 560

NYT: De fleste foretrækker fysiske bøger

Kulturvaner (år) 2024

Kulturvaner (år) 2024, Den fysiske bog er det foretrukne format til forbrug af skønlitteratur i befolkningen, og det gælder på tværs af aldersgrupper. Samlet set læser 58 pct. fysiske skønlitterære bøger, og der er kun mindre variation på tværs af aldersgrupper. Den højeste andel findes blandt de ældste på 75 år og derover (62 pct.), mens den laveste andel findes blandt de 35-44 årige (53 pct.). Der er lidt større variation i forbruget af e-bøger, der med en andel på 29 pct. læses relativt mest af de 16-24 årige. Udbredelsen af e-bøger falder derefter jævnt med alderen, og blandt de ældste på 75 år og ældre er det kun 8 pct., der bruger en e-bog til at læse skønlitteratur. Lydbøger er det format, hvor anvendelsen varierer mest på tværs af aldersgrupper. Den højeste andel findes blandt de 45-54 årige (39 pct.), mens den ældste aldersgruppe har den laveste andel (13 pct.). Med undtagelse af de 16-24 årige er lydbøger mere udbredte end e-bøger inden for alle aldersgrupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2ahov, Kvinder læser og lytter mere til skønlitteratur, Der er stor forskel på mænd og kvinders interesse for at læse eller lytte til skønlitteratur. Samlet set angiver 12 pct., at de læser eller lytter til skønlitteratur dagligt. Andelen blandt kvinder er 17 pct. i forhold til 8 pct. blandt mænd. Der er også relativt flere kvinder, der læser eller lytter til skønlitteratur ugentligt eller kvartalsvis. Det er over halvdelen af mændene, der forbruger skønlitteratur sjældnere end kvartalsvis og en tredjedel angiver, at de ikke har læst eller lyttet til skønlitteratur inden for de seneste 12 måneder. Blandt kvinderne er denne andel kun 15 pct. Kulturvaneundersøgelsen tegner dermed et billede af, at der er relativt mange mænd, der ikke læser eller lytter til skønlitteratur, og dem der gør, forbruger det mindre hyppigt end kvinderne. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2lit1, Årsager til fravalg af litteratur, Personer, der i undersøgelsen angiver ikke at have læst eller lyttet til bøger inden for de seneste tre måneder (uanset om det er skøn- eller faglitteratur), bliver spurgt om grunden til dette. Halvdelen af mændene angiver, at det skyldes manglende interesse, mens en tredjedel angiver manglende tid. Blandt kvinderne er de hyppigst angivne årsager også manglende tid, samt , Jeg kan ikke koncentrere mig om at læse eller lytte til bøger, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2lit4, Nyt fra Danmarks Statistik, 3. marts 2025 - Nr. 54, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. marts 2026, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen 2024. Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal. Kvartalerne udgives særskilt og aggregeres til årsniveau. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024. Der spørges ca. 60.000 personer om året. Årsstatistikken 2024 er baseret på resultaterne fra cirka 19.000 gennemførte interview blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49882

Nyt

NYT: GPS-ur i hvert tredje hjem

Elektronik i hjemmet 2023

Elektronik i hjemmet 2023, I 2023 har tre ud af ti familier et eller flere GPS-ure, hvilket er en fortsat fremgang fra 2020, hvor kun to ud af ti havde et eller flere GPS-ure. Fire ud af ti familier har et eller flere aktivitetsure eller aktivitetsmålere, der bl.a. kan angive antal skridt, puls mv. Her er ligeledes sket en fremgang fra 2020 til 2023. Nyere transportmidler er kommet ind på det danske marked, såsom el-cykler, el-scootere, el-løbehjul o.l., og det findes i 2023 i hvert sjette hjem. Den mest brugte er el-cyklen, som findes i hvert syvende hjem. Hver tredje familie har en eller flere spillekonsoller i hjemmet, mens kun knap en ud af ti familier har en eller flere VR headset/VR briller, der bruges til at træde ind i en virtuel verden via lyd eller billeder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/varforbr, Smartphonen bruges fortsat til mange gøremål, Ni ud af ti familier har i 2023 en eller flere smartphones. De får flere og flere funktioner og bliver større og større, så mange vælger at bruge dem i stedet for fx et kamera eller en tablet. Næsten fire ud af ti familier har et eller flere kameraer, mens halvdelen af familierne har en eller flere tablets o.l. Dette er en tilbagegang fra 2020, hvor det var hver sjette familie, der havde en eller flere tablets o.l., Smart-home i de danske hjem, Hver ottende familie meddeler, at de har elektronisk styring af hjemmets varme, såsom en radiator med wifi, smarte termostater, eller en vejrstation, der styrer temperaturen i rummet. Ligeledes har hver ottende familie elektronisk styring af hjemmets el, såsom sensor-styrede smart lights, smarte kontakter, ledpærer, der kan styres via app eller fjernbetjening. , Når man ser på hjemmets sikkerhed eller overvågning fx alarmer, elektronisk dørlås eller overvågningskamera, kan man konkludere, at de er at finde i hver femte familie. , Robotstøvsugere fortsat i hvert sjette hjem, Hver sjette familie er i 2023 i besiddelse af en eller flere robotstøvsugere. , Fire ud af, ti familier har en , espressomaskine eller en kapselmaskine i 2023, . Det er en lille tilbagegang i forhold til 2022. , Fastnettelefonen fortsætter sin tilbagegang, idet knap en ud af ti har fastnettelefon i hjemmet i 2023. Kun en ud af ti har en eller flere e-boglæsere liggende. Smart-tv'et findes i otte ud af ti hjem, mens det for tre år siden kun var seks ud af ti, der havde et eller flere i hjemmet., Familiernes besiddelse af elektronik, , 2020, 2021, 2022, 2023, , 2020, 2021, 2022, 2023, , 1.000, , pct. af antal familier, Antal familier i alt, 2, 619, 2, 599, 2, 630, 2, 580, , 100, 100, 100, 100, Heraf med:, , , , , , , , , , Tørretumbler, 1, 474, 1, 511, 1, 554, 1, 497, , 56, 58, 59, 58, Vaskemaskine, 2, 130, 2, 155, 2, 118, 2, 187, , 81, 83, 81, 85, Opvaskemaskine, 1, 967, 1, 991, 2, 059, 2, 003, , 75, 77, 78, 78, Mikrobølgeovn, 1, 949, 2, 036, 2, 044, 1, 979, , 74, 78, 78, 77, Espressomaskine, kapselmaskine, 995, 1, 023, 1, 139, 1, 001, , 38, 39, 43, 39, Robotstøvsuger, 278, 305, 430, 443, , 11, 12, 16, 17, Elektronisk styring af varme, , , , , , , , , , (Smart-home), -, -, 290, 342, , -, -, 11, 13, Elektronisk styring af el, , , , , , , , , , (Smart-home), -, -, 368, 334, , -, -, 14, 13, Sikkerhed eller overvågning, 511, 495, 585, 571, , 20, 19, 22, 22, Kamera, ikke på mobiltelefon, -, -, 1, 008, 934, , -, -, 38, 36, Smart-tv, 1, 680, 1, 807, 2, 104, 2, 007, , 64, 70, 80, 78, Pc, 2, 379, 2, 377, 2, 472, 2, 350, , 91, 91, 94, 91, Stationær computer, 930, 920, 889, 850, , 36, 35, 34, 33, Bærbar pc , 2, 292, 2, 280, 2, 364, 2, 176, , 88, 88, 90, 84, Tablet-pc mv., 1, 591, 1, 537, 1, 485, 1, 310, , 61, 59, 56, 51, Mobiltelefon, 2, 492, 2, 487, 2, 541, 2, 436, , 95, 96, 97, 94, Smartphone, 2, 369, 2, 331, 2, 454, 2, 363, , 90, 90, 93, 92, Fastnettelefon, 394, 311, 260, 195, , 15, 12, 10, 8, Dab-radio, 880, 938, 825, 798, , 34, 36, 31, 31, GPS-navigation, 1, 319, 1, 338, 1, 294, 1, 298, , 50, 51, 49, 50, Aktivitetsur,-måler, 968, 1, 108, 1, 048, 1, 134, , 37, 43, 40, 44, GPS-ur, 607, 764, 815, 867, , 23, 29, 31, 34, Spillekonsol, 993, 1, 088, 978, 924, , 38, 42, 37, 36, VR headset/VR briller, -, -, 182, 144, , -, -, 7, 6, E-bogslæser, 247, 328, 288, 242, , 9, 13, 11, 9, Elektrisk køretøj, undtaget bil, -, -, 451, 464, , -, -, 17, 18, El-cykel , -, -, 350, 361, , -, -, 13, 14, , personer, , , , , , Antal interviewpersoner, 1, 237, 1, 087, 882, 848, , , , , , Nyt fra Danmarks Statistik, 3. maj 2023 - Nr. 154, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Dorthe Jensen, , , tlf. 23 11 15 62, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Vi gennemfører undersøgelsen i april via telefoninterviews og internetbesvarelser (, www.dst.dk/interview, ) med et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Resultaterne for de enkelte år har en stikprøveusikkerhed på 3 procentpoint, mens der er en usikkerhed på 5 procentpoint, når der sammenlignes mellem to år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elektronik i hjemmet (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45877

Nyt

NYT: Flere kvinder bor på kvindekrisecenter

Kvinder og børn på kvindekrisecentre 2022

Kvinder og børn på kvindekrisecentre 2022, I 2022 har 3.000 kvinder opholdt sig på et kvindekrisecenter. Det er en stigning på 12 pct. siden 2021. Kvinderne medbragte i 43 pct. af opholdene ét eller flere børn, og der blev i alt medbragt 2.300 børn på et kvindekrisecenter i 2022. 2 pct. af kvinderne og 1 pct. af børnene har opholdt sig på et kvindekrisecenter hele året. Ligeledes har kun en mindre andel, svarende til 5 pct. af kvinderne og 3 pct. af børnene, været indskrevet på et kvindekrisecenter i under ét døgn. Typisk for både kvinder og børn er, at de har haft ophold på mellem 31 og 119 døgn, hvilket gælder for 36 pct. af kvinderne og 29 pct. af børnene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, Den største andel af kvinderne er mellem 30 og 39 år, For at få ophold på et kvindekrisecenter skal kvinden være fyldt 18 år. 31 pct. af kvinderne var i 2022 mellem 30 og 39 år, da de blev indskrevet på et kvindekrisecenter, hvilket udgør den største andel af populationen. Den mindste andel på 11 pct. udgøres af kvinder på 50 år eller derover. Herudover er 15 pct. af kvinderne mellem 18 og 24 år, 16 pct. er mellem 25 og 29 år, og 20 pct. er mellem 40 og 49 år. For de sidste 7 pct. af kvinderne er det ikke muligt at afgøre deres alder., Fordelingen mellem aldersgrupperne har været stabil siden 2018., Halvdelen af kvinderne har dansk oprindelse, I 2022 havde 50 pct. af kvinderne på kvindekrisecentre dansk oprindelse, hvilket er en stigning på 3 procentpoint siden 2021. Kvinder med indvandrer- eller efterkommerbaggrund udgør 43 pct., mens de resterende 7 pct. har uoplyst herkomst. , Flest kvinder med bopælsregion i Region Hovedstaden, For 92 pct. af kvinderne er det muligt at afgøre deres bopælsregion, før de flyttede på kvindekrisecenter. For disse kvinder gælder, at flest har bopæl i Region Hovedstaden, når der tages højde for indbyggertal. I 2022 opholdt 14 kvinder ud af 10.000 kvinder i regionen sig på et kvindekrisecenter. Færrest har bopæl i Region Nordjylland. Her var syv kvinder ud af 10.000 kvinder i regionen indskrevet på et kvindekrisecenter i løbet af 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, Indsamling af data, Statistikken om ophold for kvinder og børn på kvindekrisecentre efter § 109 i serviceloven udkom første gang i 2018. Hvert kvindekrisecenter har indberettet antal kvinder, antal børn og opholdslængde på indskrivninger fra 1. januar 2017 og frem. Danmarks Statistiks opgørelse af antal kvindekrisecentre kan ikke direkte sammenlignes med antallet af kvindekrisecentre i Tilbudsportalen. Hvis to afdelinger i Tilbudsportalen fx ligger administrativt og fysisk på samme adresse, kan de indberette samlet og dermed indgå som ét tilbud i opgørelsen fra Danmarks Statistik. Et tilbud med flere afdelinger kan indberettes som separate kvindekrisecentre og vil dermed indgå som flere tilbud i statistikken. Langt størstedelen af kvindekrisecentrene har i 2022 indberettet på afdelingsniveau. , Nyt fra Danmarks Statistik, 9. oktober 2023 - Nr. 345, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Nadia Amalie Hjortø, , , tlf. , Kilder og metode, I statistikken for 2022 er 7 pct. af kvinderne og 11 pct. af børnene enten indberettet anonymt eller uden et validt CPR-nummer. For disse kvinder og børn har Danmarks Statistik ikke baggrundsoplysninger såsom bopælskommune, alder og herkomst. Hvis kvinden er indberettet anonymt, er det heller ikke muligt at se, om den samme kvinde har haft flere ophold i løbet af året. Der kan derfor være usikkerhed om de kvinder og børn, der er indberettet anonymt eller uden et validt CPR-nummer., Fra 2022 er kvindekrisecentrene blevet bedt om at godkende deres data på summarisk niveau for en 3-årig periode inden udgivelse. For statistikåret 2022 er de således blevet bedt om at godkende data for perioden 2020-2022. I statistikåret 2022 har alle kvindekrisecentre godkendt deres data., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Krisecentre, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47215

Nyt

NYT: Rekordlavt optag på erhvervsuddannelserne

Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark 2021/2022

Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark 2021/2022, I 2022 er antallet af elever, som påbegyndte en erhvervsuddannelse, faldet til 64.000. Dette er et fald på 33 pct. inden for ti år, idet der i 2012 startede 94.000 EUD elever. Alene ift. sidste år, hvor 73.000 elever startede på en erhvervsuddannelse, er antallet af elever faldet med 13 pct. På grund af reformen af erhvervsuddannelserne i 2015 er faldet særligt markant i de 2 efterfølgende år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt10, Størst er faldet på Kontor, handel og forretningsservice, Når man ser nærmere på de forskellige fagområder inden for erhvervsuddannelserne, ses det største fald i antallet af elever, der blev optaget på Kontor, handel og forretningsservice i 2022. Her begyndte 13.000 elever på disse uddannelser, hvilket er et fald på 4.000 svarende til en nedgang på 22 pct. inden for et år. Det næststørste fald ses på Omsorg, sundhed og pædagogik, hvor der blev optaget 12.000, hvilket er 1.000 elever færre end 2021 og en 8 pct. nedgang. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt34, Faldet i optag er også markant på de videregående uddannelser, Med et samlet fald på 9 pct. var der i 2022 91.000 studerende, som blev indskrevet på en videregående uddannelse, sammenlignet med 100.000 tilbage i 2021. I forhold til 2021 er faldet særligt markant på de korte og mellemlange videregående uddannelser. I 2022 påbegyndte 12.000 studerende en kort videregående uddannelse og 29.000 en mellemlang videregående uddannelse. Dette er et fald på hhv. 13 pct. og 11 pct. i forhold til året før. På bachelor og lange videregående uddannelser var antallet af studerende på hhv. 24.000 og 26.000 i 2022. Det er et fald på 9 pct. og 4 pct. sammenlignet med 2021. , Hver 5. borger er i gang med en uddannelse, I 2022 var 20 pct. af befolkningen pr. 1. oktober i gang med en uddannelse. Denne andel har været ret stabil inden for det sidste årti. Halvdelen af disse går i grundskole, mens omtrent 1/4 er i gang med ungdomsuddannelser og ca. 1/4 er startet på en videregående uddannelse. , Erhvervsuddannelser er ikke kun for de unge, Teenagerne fylder meget på erhvervsuddannelserne. Næsten halvdelen, der valgte at starte på en EUD, er 15 til 19 år (48 pct.), mens de 20-24 årige fylder 19 pct. af de optagede elever. Men når man ser på befolkningen over 30 år, som er startet på en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2022, faldt valget i høj grad på en erhvervsuddannelse. Af denne gruppe er det 59 pct., der valgte at starte på en erhvervsuddannelse. Det gælder i endnu højere grad, når man ser på dem, der er 40 år eller ældre - her er tallet 71 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt10, Ulige kønsfordeling mellem erhvervs- og de videregående uddannelser, Generelt starter flere mænd end kvinder på erhvervsuddannelserne. I 2022 var det i alt 36.000 mænd i forhold til 27.000 kvinder, som påbegyndte en erhvervsuddannelse. Det er særligt de tekniske uddannelser, såsom mekaniker, maskintekniker og transport- og logistikområdet, som tiltrækker mændene, mens kvinderne dominerer i de sundhedsfaglige og pædagogiske uddannelsesforløb. Kvinderne er til gengæld i højere grad repræsenteret på bachelor samt de mellemlange og lange videregående uddannelser. I 2022 påbegyndte i alt 51.000 kvinder en videregående uddannelse i forhold til 40.000 mænd. Forskellen er især stor på det sundhedsfaglige område med 10.000 påbegyndte kvindelige studerende i forhold til 2.000 mandlige. Til gengæld går der stadigvæk flere mænd på de korte videregående uddannelser, særligt de tekniske. Her påbegyndte 12.000 mænd en teknisk videregående uddannelse i forhold til 5.000 kvinder., Nyt fra Danmarks Statistik, 27. januar 2023 - Nr. 28, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret. Ph.d.-uddannelser indgår ikke i tallene. Bacheloruddannelser inkluderer ikke professionsbacheloruddannelser, da disse registreres under mellemlange videregående uddannelser. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning. Se nærmere information på emnesiden Fuldtidsuddannelser, i statistikdokumentationerne grundskoleuddannelser, erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser og bachelor og lange videregående uddannelser, på Uddannelsesstatistikkens manual (pdf), og i notatet Dokumentation af dataindsamlingen til Elevregistret (pdf)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bachelor og lange videregående uddannelser, Erhvervsuddannelser, Grundskoleuddannelser, Gymnasiale uddannelser, Korte videregående uddannelser, Mellemlange videregående uddannelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40260

Nyt