Søgeresultat

KAS309: Gennemsnitligt antal beskæftigede

branche (DB07), køn og periode
2008-2024 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/KAS309

Statistikbanktabel

LIGEAI3: Ligestillingsindikator for beskæftigede

branche (DB07) og indikator
2008-2024 (-)

https://www.statistikbanken.dk/LIGEAI3

Statistikbanktabel

Verdensmål Indikator: 11.2.1 - Adgang til offentlig transport

Andel af befolkning, der har nem adgang til offentlig transport (procent), Enhed: , Pct., Enhed: Pct., Alder i alt, 0-17 år, 18-64 år, 65 år og derover, 2019, I alt, Byområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 9,0, 7,2, 10,2, 6,8, Højt serviceniveau, 34,9, 32,0, 37,4, 30,4, Middel serviceniveau, 20,5, 21,5, 19,3, 23,3, Lavt serviceniveau, 19,8, 20,9, 18,2, 23,3, Intet serviceniveau, 15,5, 18,1, 14,4, 16,1, Landområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Højt serviceniveau, 0,2, 0,1, 0,1, 0,2, Middel serviceniveau, 2,8, 2,8, 2,9, 2,7, Lavt serviceniveau, 30,0, 29,5, 29,9, 30,5, Intet serviceniveau, 66,8, 67,2, 66,7, 66,5, Mænd, Byområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 8,8, 7,1, 10,2, 6,3, Højt serviceniveau, 34,7, 31,9, 37,4, 28,9, Middel serviceniveau, 20,5, 21,6, 19,3, 23,3, Lavt serviceniveau, 19,9, 20,9, 18,3, 24,3, Intet serviceniveau, 15,7, 18,2, 14,4, 17,1, Landområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Højt serviceniveau, 0,1, 0,1, 0,1, 0,2, Middel serviceniveau, 2,8, 2,8, 2,9, 2,6, Lavt serviceniveau, 29,9, 29,4, 30,0, 29,8, Intet serviceniveau, 66,9, 67,4, 66,7, 67,3, Kvinder, Byområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 9,1, 7,2, 10,3, 7,3, Højt serviceniveau, 35,1, 32,2, 37,4, 31,6, Middel serviceniveau, 20,6, 21,4, 19,3, 23,3, Lavt serviceniveau, 19,6, 20,9, 18,2, 22,5, Intet serviceniveau, 15,3, 18,0, 14,5, 15,2, Landområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Højt serviceniveau, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, Middel serviceniveau, 2,8, 2,7, 2,9, 2,9, Lavt serviceniveau, 30,1, 29,6, 29,9, 31,4, Intet serviceniveau, 66,6, 67,1, 66,8, 65,4, 2023, I alt, Byområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 8,9, 7,1, 10,2, 6,9, Højt serviceniveau, 34,8, 32,0, 37,3, 30,3, Middel serviceniveau, 20,4, 21,2, 19,2, 23,1, Lavt serviceniveau, 19,7, 21,0, 18,0, 23,4, Intet serviceniveau, 16,0, 18,6, 15,1, 16,3, Landområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Højt serviceniveau, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, Middel serviceniveau, 3,2, 3,1, 3,2, 3,0, Lavt serviceniveau, 29,5, 28,7, 29,7, 29,8, Intet serviceniveau, 67,1, 68,0, 66,9, 67,1, Mænd, Byområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 8,8, 7,1, 10,2, 6,5, Højt serviceniveau, 34,6, 31,9, 37,3, 29,1, Middel serviceniveau, 20,4, 21,3, 19,3, 23,1, Lavt serviceniveau, 19,8, 21,0, 18,1, 24,2, Intet serviceniveau, 16,2, 18,7, 15,1, 17,2, Landområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 0,0, 0,0, 0,0, 7,1, Højt serviceniveau, 0,2, 0,2, 0,2, 32,0, Middel serviceniveau, 3,1, 3,2, 3,1, 21,2, Lavt serviceniveau, 29,4, 29,6, 30,4, 21,0, Intet serviceniveau, 67,3, 67,0, 66,3, 18,6, Kvinder, Byområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 9,0, 7,1, 10,3, 7,4, Højt serviceniveau, 35,0, 32,2, 37,4, 31,2, Middel serviceniveau, 20,4, 21,2, 19,2, 23,1, Lavt serviceniveau, 19,6, 21,0, 18,0, 22,7, Intet serviceniveau, 15,9, 18,5, 15,2, 15,6, Landområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Højt serviceniveau, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, Middel serviceniveau, 3,2, 3,1, 3,3, 2,8, Lavt serviceniveau, 29,6, 28,6, 29,7, 29,2, Intet serviceniveau, 67,0, 68,1, 66,8, 67,8, 2025, I alt, Byområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 8,7, 9,9, 6,8, .., Højt serviceniveau, 33,8, 36,4, 28,9, 0,2, Middel serviceniveau, 19,7, 18,6, 22,0, 2,9, Lavt serviceniveau, 20,1, 18,3, 23,9, 28,4, Intet serviceniveau, 17,8, 16,7, 18,5, 68,7, Landområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Højt serviceniveau, 0,2, 0,2, 0,2, 0,1, Middel serviceniveau, 3,0, 3,1, 2,1, 2,7, Lavt serviceniveau, 29,2, 29,4, 15,8, 29,2, Intet serviceniveau, 67,7, 67,3, 81,9, 67,9, Mænd, Byområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 8,6, 6,7, 9,9, 6,3, Højt serviceniveau, 33,6, 30,8, 36,4, 27,9, Middel serviceniveau, 19,6, 20,5, 18,6, 21,8, Lavt serviceniveau, 20,2, 21,3, 18,4, 24,7, Intet serviceniveau, 17,9, 20,7, 16,6, 19,3, Landområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 0,0, .., 0,0, 0,0, Højt serviceniveau, 0,2, 0,2, 0,3, 0,1, Middel serviceniveau, 2,9, 2,8, 3,1, 2,6, Lavt serviceniveau, 29,1, 28,2, 29,6, 28,6, Intet serviceniveau, 67,8, 68,8, 67,1, 68,6, Kvinder, Byområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 8,8, 6,8, 10,0, 7,1, Højt serviceniveau, 33,9, 31,0, 36,4, 29,7, Middel serviceniveau, 19,7, 20,4, 18,5, 22,1, Lavt serviceniveau, 20,0, 21,3, 18,2, 23,3, Intet serviceniveau, 17,6, 20,4, 16,7, 17,8, Landområde, I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Meget højt serviceniveau, 0,0, .., 0,0, 0,0, Højt serviceniveau, 0,2, 0,1, 0,2, 0,1, Middel serviceniveau, 3,0, 2,9, 3,1, 2,9, Lavt serviceniveau, 29,2, 28,5, 29,2, 30,0, Intet serviceniveau, 67,6, 68,5, 67,5, 67,0, Download data, Forklaring, Denne indikator belyser i hvilken grad befolkningen har adgang til offentlig transport indenfor afstand af 500 m fra deres bopæl. Graden af adgang til offentlig transport er identificeret på fem serviceniveauer: 1. Meget højt = Adgang til min. 10 afgange i timen samt mulighed for at bruge mere end en type offentlig transport, hvilket typisk vil være bus + tog eller færge. 2. Højt = Adgang til min. 10 afgange i timen. 3. Middel = Adgang til 4-9 afgange i timen. 4. Lavt = Adgang til < 4 afgange i timen - men trods alt stadigvæk mulighed. 5. Intet = Slet ingen adgang til offentlig transport inden for 500 m til fods. Opgørelsen er foretaget for en typisk arbejdsdag i december 2019, i marts 2023 og 2025, i tidsrummet 6-20. Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik på basis af stoppestedsdata fra Rejseplanen, vejdata fra Kortforsyningen samt befolkningsdata fra CPR og Danmarks Statistiks egen Byopgørelse. , I henhold til den oprindelige , FN-indikator, skal indikatoren også opdeles efter handicapstatus. I Danmark er det imidlertid ikke muligt at foretage en sådan opdeling., Se evt. statistik vedr. personer med handicap i Institut for Menneskerettigheders, Handicapbarometer, , som dækker de vigtigste samfundsområder, herunder tilgængelighed & mobilitet., Senest opdateret:, 24-09-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/11-baeredygtige-byer-og-lokalsamfund/delmaal-02/indikator-1

NYT: Hver femte bekæmper madspild ved brug af apps

16. august 2022, Bæredygtighed fylder generelt mere i forbrugernes bevidsthed. 800.000 borgere reducerede madspild i starten af 2022 ved hjælp af apps, ., Det svarer til 18 pct. af befolkningen mellem 16 og 74 år. Forbrugerne kan mindske madspild ved enten at hente overskudsmad på et spisested eller ved at købe varer, som nærmer sig sidste salgsdato i fødevarebutikkerne, til nedsat pris. Man kan også søge inspiration til at bruge de madvarer, der i forvejen ligger i køleskabet. Det er i høj grad de yngre kvinder under 25 år, der anvender madspildsapps., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09, Madspildsapps er blevet mere populære blandt yngre forbrugere, Danmarks Statistik målte for første gang brugen af madspildsapps i 2020. Andelen der benyttede sig af disse apps var 17 pct. i 2020, når der ses på hele befolkningen mellem 16 og 74 år. Populariteten af madspildsapps i de forskellige aldersgrupper har ikke ændret sig markant siden 2020 på nær aldersgruppen 16-24 år. Med 29 pct. var madspildsapps mest udbredt blandt yngre forbrugere i 2022, hvor den tilsvarende andel var 10 procentpoint lavere (19 pct.) i 2020. Det gælder både for 2020 og 2022, at kvindelige forbrugere i højere grad køber og opsøger inspiration til at bruge overskudsvarer for at minimere madspild, men hvor andelen blandt kvinderne er uændret, er der en lille stigning blandt mændene., Det globale madspild pr. person skal halveres, Bekæmpelse af madspil er ét af FN's verdensmål. Ifølge delmål 12.3 skal det globale madspild på detail- og forbrugerniveau pr. indbygger halveres inden 2030. Delmålet hører under verdensmålet , Ansvarlig forbrug og produktion, , der bl.a. sætter fokus på forbrugeres og producenters udvinding af ressourcer og bæredygtighed. , 814.000 ton mad går årligt til spilde i Danmark, Miljøstyrelsen, har kortlagt mængden af madaffald på tværs af sektorer. Opgørelsen viser, at det samlede madspild i Danmark udgør ca. 814.000 ton årligt.  Forarbejdnings- og fremstillingssektoren står for størstedelen af det danske mad-spild med 47 pct. af det samlede madspild, der svarer til næsten 400.000 ton. Næstmest madspild (30 pct.) står husholdningerne for, idet ca. 250.000 ton mad ryger i skraldespandene i private hjem. 12 pct. af det årlige madspild sker i detailhandlen mens restaurationsbranchen og restaurationstjenester står for 5 pct. af det samlede madspild. , Hver tiende bruger grønne apps til at tjekke produkters miljøvenlighed, Ud over madspildsapps, er der også andre grønne tjenester, der kan hjælpe én med at leve mere miljørigtigt. I starten af 2022 anvendte 11 pct. af befolkningen grønne apps til at tjekke enten deres forbrugsaftryk på miljøet, skadelige stoffer eller deres Co, 2, -fodaftryk. Udbredelsen af grønne apps, der hjælper til et mere miljøvenligt forbrug, var 8 pct. i 2020., Genbrugsglade forbrugere anvender i højere grad grønne apps, Borgere, som sælger eller køber brugte ting online, har i højere grad benyttet sig af grønne apps. Blandt borgere der ikke sælger genbrugsvarer, svarede 20 pct., at de brugte grønne apps, mens 34 pct. af de personer, der sælger deres brugte ting, har brugt grønne apps. Tilsvarende er anvendelsen af grønne apps mere udbredt blandt personer, der køber genbrug (37 pct.) i forhold til dem, som ikke gør (23 pct.) , Hver tredje solgte møbler, værktøj, tøj, osv. online i 2022. Andelen af befolkningen, der købte andres brugte ting på nettet, lå på 23 pct., Kilde: særkørsel fra undersøgelsen 'It-anvendelse i befolkningen 2022', Målingen undervurderer omfanget af genbrug og madspildsbekæmpelse, Tallene i denne opgørelse kommer fra en undersøgelse om befolkningens it-vaner og dækker således kun aktiviteter, der sker vha. internettet, online platforme eller apps. Det betyder, at forbrug i fx genbrugsbutikker og kræmmermarkeder ikke er med., It-anvendelse i befolkningen 2022 brug af grønne apps (madspild), 16. august 2022 - Nr. 281, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. august 2023, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=39625

NYT: Stigning i realindkomsten før skat i 2024

19. september 2025, Den samlede indkomst før skat udgjorde i 2024 i gennemsnit 414.900 kr. pr. person i alderen 15 år og derover. Det svarer til en stigning på 4,9 pct. i den gennemsnitlige indkomst før skat i forhold til 2023, hvor den var 395.500 kr. Korrigeret for inflationen på 1,4 pct. i 2024, jf. , www.statistikbanken.dk/pris8, , steg realindkomsten før skat pr. person i 2024 med 3,5 pct. i forhold til året før. Den relative stigning i realindkomsten før skat i 2024 var et halvt procentpoint højere end i 2023, hvor den var 3,0 pct. Da inflationen toppede i 2022 faldt realindkomsten derimod med 6,9 pct. på årsbasis., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp201, Erhvervsindkomsten steg med 4,8 pct. i løbende priser, Erhvervsindkomsten steg samlet set i gennemsnit fra 275.500 kr. i 2023 til 288.700 kr. i 2024, svarende til en relativ fremgang på 4,8 pct., målt i løbende priser. Det var især lønindkomsten, der med en stigning på 12.700 kr. til 268.700 kr. i 2024 eller 5,0 pct. bidrog mest, mens virksomhedsoverskud for selvstændige steg med 1,9 pct. i forhold til 2023 og i gennemsnit udgjorde 19.000 kr. pr. person i alderen 15 år og derover i 2024., Indkomst fra offentlige overførsler steg næsten 4 pct., Offentlige overførselsindkomster steg samlet set i gennemsnit fra 66.500 kr. i 2023 til 69.100 kr. i 2024, svarende til en relativ stigning på 3,9 pct. Årsagen hertil er især udviklingen i indkomst fra offentlige pensioner samt fra arbejdsløshedsdagpenge. Indkomst fra de offentlige pensioner steg med 1.800 kr. til 44.500 kr. i gennemsnit i 2023, svarende til 4,2 pct. Antallet af personer, der på et tidspunkt i løbet af året har modtaget arbejdsløshedsdagpenge steg med 8.900 personer til 235.600 personer i alt fra 2023 til 2024. Dette er en medvirkende årsag til, at de gennemsnitlige udbetalinger af arbejdsløshedsdagpenge pr. person over 15 år steg fra 2.900 kr. i 2023 til 3.200 kr. i 2024 svarende til 10,3 pct., Stor relativ stigning i indkomst fra private pensioner i 2024, Indkomst fra private pensioner, der inkluderer arbejdsmarkeds- og tjenestemandspension samt pensionsudbetalinger fra ATP, steg fra 25.600 kr. i 2023 til 27.100 kr. i 2024, svarende til 5,9 pct. i løbende priser., Fortsat fremgang på de finansielle markeder 2024, Efter et markant relativt fald på 29 pct. i formueindkomsten fra 2021 til 2022, var året 2023 et bemærkelsesværdigt godt år på de finansielle markeder, hvor den gennemsnitlige formueindkomst steg med hele 77 pct. i forhold til 2022. I det efterfølgende indkomstår 2024 fortsatte denne stigning, dog i et mere moderat omfang. Den gennemsnitlige formueindkomst før skat steg således med 2.700 kr. fra 24.500 kr. i 2023 til 27.200 kr. i 2024, svarende til en relativ stigning på 11 pct. målt i løbende priser. Formueindkomsten dækker primært over renteindtægter og aktieindkomster., Lønindkomst udgjorde over en tredjedel af indkomst for 65-69 årige i 2024, Lønindkomstens andel udgjorde i 2024 omkring 65 pct. af den samlede personlige indkomst før skat for alle personer i alderen 15 år og derover. For personer i eller tæt på pensionsalderen falder lønindkomstens bidrag generelt til den samlede indkomst, men den har været stigende igennem de senere år.  Det er en udvikling, der for alvor startede allerede fem år før, at folkepensionsalderen blev forhøjet første gang med et halvt år i 2019 til 65,5 år. For 65-69-årige udgjorde lønindkomstens andel af den samlede indkomst før skat således i 2013 i gennemsnit lidt under 20 pct. af den samlede indkomst før skat. I 2018 var lønindkomstens andel for de 65-69-årige steget til 24 pct. for i 2024 at udgøre knap 37 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp111, Stor forskel på mænd og kvinder i lønandelen for aldersgruppen 65-69 år, Der er forholdsvis stor forskel imellem kønnene, i forhold til hvor meget lønnen udgør af den samlede indkomst før skat for personer i aldersgruppen 65-69 år, når der sammenlignes med alle fuldt skattepligtige personer i alderen 15 år og derover. Således udgjorde lønindkomst 24 procent af den samlede indkomst før skat for mænd i aldersgruppen 65-69 år i 2013, hvor andelen for kvinder samme år kun udgjorde 14 pct. I 2024 var lønandelen vokset til 41 pct. for mænd og til godt 30 procent for kvinder i den aldersgruppe. Til sammenligning udgjorde lønandelen i gennemsnit 67 procent for mænd og 62 procent for kvinder for alle personer i alderen 15 år og derover., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp111, Indkomster for personer 2024, 19. september 2025 - Nr. 269, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. december 2025, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49930

NYT: Flere køber ADHD-medicin

6. januar 2026, Andelen af personer i befolkningen, der har indløst recept på psykoanaleptika mindst en gang om året, er steget fra 8,4 pct. i 2020 til 10,4 pct. 2024. Psykoanaleptika er en samlebetegnelse for lægemidler, der påvirker hjernen og centralnervesystemet, som blandt andet bruges mod depression, ADHD og demens. Antallet af personer, som mindst én gang om året har købt ADHD-medicin på recept, er steget fra ca. 61.000 2020 til ca. 133.000 i 2024. Det svarer til en stigning i andelen på 1,1 procentpoint fra 1,1 pct. til 2,2 pct. Hos 0-17-årige steg andelen fra 1,6 til 2,7 pct., hos 30-59-årige fra 1,0 til 2,5 pct. og hos personer på 60 år og derover steg andelen fra 0,1 til 0,2 pct. Den største andel, der bruger ADHD-medicin, findes i hele perioden blandt de 18-29-årige. Andelen var 2,1 pct. i 2021 og 4,8 pct. i 2024., Kilde: Særudtræk fra , www.statistikbanken.dk/medi1, Køb af ADHD-medicin efter bopæl, I Bornholms Kommune har 3,5 pct. af borgerne indløst recepter på ADHD-medicin i 2024, hvilket er den højeste andel i 2024. Herefter følger Norddjurs Kommune med 3,2 pct. og Struer Kommune med 3,1 pct., Kommunerne Fanø og Læsø har i 2024 de laveste andele af borgere, der har indløst recept på ADHD-medicin. I 2024 indløste 0,6 pct. af borgerne i Fanø Kommune og 1,0 pct. af borgerne i Læsø Kommune recept på ADHD-medicin. Herefter følger Kerteminde Kommune med 1,1 pct., og Nordfyns Kommune med 1,2 pct. Aldersfordelingen blandt borgerne i kommunerne kan have betydning for andelen af borgere, der køber ADHD-medicin., Kilde: Særudtræk fra , www.statistikbanken.dk/medi1, Køb af ADHD-medicin er mest udbredt blandt kortere uddannede, Blandt 18-59-årige falder andelen af personer, der indløste recept på ADHD-medicin, jo højere uddannelsesniveauet er. Andelen er højest blandt personer, hvis højst fuldførte uddannelse er grundskolen (hhv. 7,0 pct. for kvinder og 5,3 pct. for mænd), og den er lavest blandt personer med en ph.d.-uddannelse (hhv. 1,5 pct. for kvinder og 1,3 pct. for mænd). I aldersgruppen 18-59-årige er der generelt en større andel kvinder end mænd, der har indløst recept på ADHD-medicin i 2024 - 3,4 pct. af kvinderne og 2,9 pct. af mændene., Kilde: Særudtræk fra , www.statistikbanken.dk/mediudd, Færre personer i beskæftigelse købte ADHD-medicin, Blandt de 18-59-årige er andelen af personer, der indløste mindst én recept på ADHD-medicin i 2024, lavest blandt personer i beskæftigelse, 2,1 pct. Andelen er størst i gruppen af langtidssyge og personer på revalidering m.m., 9,0 pct. Blandt arbejdsløse er andelen 3,4 pct. mens den er 5,1 blandt førtidspensionister., Kilde: Særudtræk fra , www.statistikbanken.dk/mediarb, Køb af receptpligtig medicin 2020:2024, 6. januar 2026 - Nr. 1, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. november 2026, Alle udgivelser i serien: Køb af receptpligtig medicin, Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken indeholder oplysninger om alt salg af humane lægemidler i Danmark, som er foregået via recept på et apotek til en person med CPR-nummer. Statistikken dækker også salget af lægemidler, der ikke er receptpligtige, men sælges på recept. Købene opgøres i forhold til antal personer, der har indløst en recept, og antal indløste recepter., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=56708

NYT: 3 ud af 4 unge bruger generativ AI

28. august 2025, I 2025 bruger 48 pct. af befolkningen generative AI-værktøjer, og der er en tydelig forskel på tværs af køn og især alder. Særligt mænd og de yngre aldersgrupper bruger generative AI-værktøjer, hvor 52 pct. af mændene og 77 pct. af de 16-24 årige har brugt det inden for de seneste tre måneder. Brugen af generative AI-værktøjer er markant faldende med alderen, og kun 15 pct. af de 65-74-årige har brugt det. Det viser Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse om it-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen indeholder spørgsmål om generativ AI, hvor der spørges til, om man har brugt generativ AI inden for de sidste 3 måneder, i hvilke sammenhænge, man anvender generativ AI samt årsager til, hvorfor man ikke anvender værktøjerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09 , De mest anvendte AI-værktøjer i 2025, Når 48 pct. af befolkningen bruger AI-værktøjer, svarer det til ca. 2,1 mio. personer i aldersgruppen 16-74-årige, som er den population statistikken dækker. , Generativ AI kan være værktøjer som ChatGPT, Bing Chat, Bard, LLaMa, Midjourney eller DALL-E. ChatGPT var det værktøj, som flest brugte. 9 ud af 10 brugere af generativ AI svarer at de anvender ChatGPT. Det næstmest udbredte AI-værktøj var Microsoft Copilot (30 pct.)., Kilde: Særkørsel fra it-anvendelse i befolkningen 2025, Det er mest til private formål, befolkningen bruger generativ AI, Blandt brugerne mellem 16-74 år er det mest til private formål, at man anvender generativ AI. 7 ud af 10 har anvendt generativ AI til private formål. Lidt over halvdelen af brugerne af generativ AI har anvendt værktøjerne i arbejdsøjemed, mens 37 pct. har angivet, at de har anvendt generativ AI i forbindelse med uddannelse. Mænd er hyppigere brugere af AI-værktøjer til private formål, da tre ud af fire mænd mod 68 pct. af kvinderne anvender værktøjerne til private formål. Det samme gælder arbejdsøjemed, hvor det er 61 pct. af mændene mod hver anden kvinde. Omvendt er der flere kvinder, der anvender værktøjerne i uddannelsesøjemed. Her bruger 40 pct. af kvinderne generativ AI mod hver tredje mand., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit22, Årsager til ikke at anvende generativ AI, I undersøgelsen bliver befolkningen også spurgt til, hvorfor man ikke har anvendt generative AI-værktøjer. 51 pct. af befolkningen har ikke anvendt generativ AI. Ud af disse angav næsten 3 ud af 4, at årsagen til ikke at anvende generativ AI er, at man ikke har brug for det. Opgjort på køn angiver 74 pct. af mændene og 69 pct. af kvinderne, at de ikke havde brug for generativ AI. Af øvrige årsager angiver 23 pct., at det er for kompliceret, 21 pct. udtrykker bekymring for sikkerhed og beskyttelse af personlige data. 10 pct. siger, at man ikke vidste, at der fandtes sådanne værktøjer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit22, It-anvendelse i befolkningen 2025, 28. august 2025 - Nr. 248, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. august 2026, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51815

NYT: Højest indkomststigning i hovedstaden over fem år

1. maj 2020, I de seneste fem år er den gennemsnitlige A-indkomst i hovedstaden steget markant og langt mere end landsgennemsnittet. Således steg den gennemsnitlige A-indkomst i Københavns Kommune samlet set fra 290.200 kr. i 2014 til 323.500 kr. i 2019, svarende til 11,5 pct. målt i faste 2019-priser. På landsplan var stigningen på 7,3 pct. Efter København fulgte Gentofte, hvor den gennemsnitlige A-indkomst steg med 9,6 pct. fra 443.400 til 486.100 kr. målt i faste 2019-priser. I den anden ende af skalaen finder vi kommunerne Fanø og Hørsholm med forholdsvis lave stigninger. Her lå indkomstfremgangen målt i faste priser på hhv. 2,4 og 3,4 pct. i forhold til 2014., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, og , www.statistikbanken.dk/pris8, ., Stigning skyldes større andel lønmodtagere, Den meget høje indkomstfremgang i hovedstaden skyldes især, at andelen af lønmodtagere siden 2014 er vokset i forhold til borgere, der modtager overførselsindkomst. Således udgjorde andelen af personer med lønindkomst i Københavns Kommune 78 pct. i 2019, hvilket er en stigning på hele 4 procentpoint i forhold til 2014. I samme periode faldt andelen af borgere i hovedstaden, der modtog en eller anden form for overførselsindkomst fra 55 til 50 pct. På landsplan er andelen af lønmodtagere også vokset siden 2014, dog mere beskedent med et enkelt procentpoint fra 66 til 67 pct. Andelen af borgere, der har modtaget overførselsindkomst, er på landsplan faldet fra 56 til 53 pct. i samme periode., Stor stigning i andel pensionister i Fanø kommune, I Fanø Kommune, der har haft den laveste indkomstfremgang i den betragtede periode, er andelen af borgere, der har lønindkomst derimod faldet fra 60 pct. til 58 pct. Andelen af modtagere af overførselsindkomst er her stort set uændret samlet set, mens andelen af borgere med A-indkomst i form af privat- og arbejdsmarkedspensioner i Fanø kommune er steget fra 41 pct. i 2014 til 44 pct. i 2019.  , Relativ indkomstfremgang størst for borgere over 60 år, Borgere over 60 år har haft den største relative indkomststigning siden 2014. Heriblandt er det de 60-64-årige, der kan notere den største fremgang, hvor den gennemsnitlige A-indkomst i 2019-priser er steget fra 321.900 kr. i 2014 til 363.200 kr. i 2019, svarende til 12,8 pct. Også de 65-69-årige og de 70-74-årige har haft en stigning målt i faste priser på mere end 12 pct. i den betragtede periode. Den høje stigning for gruppen af 65-69 årige skal især ses i lyset af en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, hvilket betyder at aldersgruppen i den betragtede periode i højere grad har haft lønindkomst end indkomst i form af folke- eller privat pension. Således er andelen af personer med lønindkomst i aldersgruppen 65-69 år steget fra 24 pct. i 2014 til 28 pct. i 2019. Samtidig er andelen af personer, der har modtaget folkepension faldet markant fra 94 pct. i 2014 til 84 pct. i 2019. , Pensionsreformen, der fra 2019 forøgede pensionsalderen fra 65 til 65½ år for personer født i første halvdel af 1954, har bidraget yderligere til den lavere andel folkepensionister. Reformen, der gradvist øger mindstealderen for at modtage folkepension med et halvt år, må forventes at bidrage til at denne udvikling vil fortsætte de kommende år. Se hertil også , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:148, , , Folke- og førtidspension 2020, . , Kilde: Baseret på beregninger, der ikke findes i Statistikbanken., Antal med A-indkomst over 1 mio. kr. steget med en tredjedel siden 2014, Antallet af danskere med en årlig A-indkomst på over 1 mio. kr. (i 2019-priser) er i den betragtede fem-års-periode steget markant. I 2014 var der ca. 42.000 personer, mens det tal i 2019 var steget til 56.900. Antallet er dermed på landsplan steget med omkring en tredjedel. Også her indtager Københavns Kommune en særstatus, hvor antal borgere med en A-indkomst på over 1 mio. kr. er steget med 67 pct. og dermed altså dobbelt så meget som på landsplan set i forhold til 2014. , Hvad er A-indkomst?, A-indkomst omfatter hovedsageligt løn (73 pct.) og offentlige og private pensioner (21 pct.), men også dagpenge og kontanthjælp (4 pct.) samt SU (2 pct.). A-indkomsterne udgør ca. 90 pct. af de samlede indkomster. Boligstøtte og børnefamilieydelser er skattefri og indgår derfor ikke. Indkomst fra selvstændig virksomhed, renteindtægter og aktieudbytter er heller ikke A-indkomst. Opgørelserne af A-indkomst er før skat., Indkomststatistik (A-indkomst) 2019, 1. maj 2020 - Nr. 167, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. maj 2021, Alle udgivelser i serien: Indkomststatistik (A-indkomst), Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Foruden A-indkomst findes også tabeller med tal for de samlede indkomster for personer og familier samt mål for indkomstulighed. Populationen i opgørelserne er personer med bopæl i Danmark primo og ultimo året i alderen over 14 år. A-indkomst dækker kun over løn og skattepligtige overførsler. Opgørelsen inkluderer fx ikke indkomst fra selvstændig virksomhed, afkast af aktier eller skattefrie ydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomststatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30642

NYT: Flest med høj A-indkomst i Allerød

2. maj 2018, I 2017 var den gennemsnitlige A-skattepligtige indkomst for personer over 14 år 277.000 kr. I Allerød havde 55,7 pct. af borgerne en A-indkomst over dette beløb, hvilket gjorde Allerød til den kommune med størst andel borgere med en A-indkomst over landsgennemsnittet. På anden- og tredjepladsen finder vi Egedal (54,8 pct.) og Furesø (53,4 pct.). Den anden ende af spektret domineres af ø-kommuner med Ærø som kommunen med den laveste andel af borgere med A-indkomst over gennemsnittet - nemlig 31,2 pct. Forskellene kan primært forklares med kommunernes sammensætning af socioøkonomiske grupper. Såldes er andelen, der får over halvdelen af deres A-indkomst i form af løn 61,0 pct. i Allerød mod blot 39,0 pct. på Ærø., Hvad er A-indkomst?, A-indkomst omfatter hovedsageligt løn (73 pct.) og pensioner (21 pct.), men også dagpenge og kontanthjælp (5 pct.) samt SU (2 pct.). A-indkomsterne udgør ca. 90 pct. af de samlede indkomster. Boligstøtte og børnefamilieydelser er skattefri og indgår derfor ikke, mens indkomst fra selvstændig virksomhed, renteindtægter og aktieudbytter heller ikke er A-indkomst. Opgørelserne af A-indkomst er før skat., Flere med A-indkomst over 1 mio. kr., Antallet af danskere med en årlig A-indkomst på over 1 mio. kr. (i 2017-priser) er steget hvert år siden 2012. Dengang var der 36.400 personer med A-indkomst over 1 mio. kr., mens det tal i 2017 var steget til 48.300. Antallet er dermed steget med en tredjedel over fem år., Ældre har også lønindkomst, Selv om pensionsalderen i Danmark er 65 år, er det ikke ensbetydende med, at personer over denne alder ingen lønindkomst har. Således udgjorde løn 18 pct. af de 65-74-åriges A-indkomst i 2017. Blandt personer over 74 år var der dog ikke mange tilbage på arbejdsmarkedet - her udgjorde lønnen blot 1 pct. De dominerende indkomsttyper blandt de to ældste grupper var offentlige og private pensioner. Personer over 74 år fik i gennemsnit 127.000 kr. i offentlig pension og 72.000 kr. i privat pension. Den største samlede A-indkomst på 390.000 kr. årligt fik personer i alderen 45-54 år. I denne gruppe udgjorde løn over 90 pct. af A-indkomsten, og samtidig fik de i gennmsnit lidt mere i lønningsposen end de 35-44-årige. , Overførsler udgør kun en lille del af A-indkomst, Dagpenge og kontanthjælps andel af A-indkomsten var størst for de 25-34-årige, hvor 9 pct. af den samlede A-indkomst havde form af denne type ydelser. For de resterende aldersgrupper under 65 år udgjorde dagpenge og kontanthjælp 4-6 pct. SU udgjorde 17 pct. af A-indkomsten for den yngste gruppe, 4 pct. for den næstyngste gruppe og under 1 pct. for de øvrige aldersgrupper. , Mænd har højere A-indkomst end kvinder, I 2017 var den gennemsnitlige A-indkomst 307.000 kr. for mænd og 248.000 kr. for kvinder. A-indkomsten var dermed 23,4 pct. højere for mænd end for kvinder. Denne forskel skyldes primært, at flere mænd havde lønindkomst. Blandt mændene fik 58,2 pct. over halvdelen af deres A-indkomst i form af løn, mens det tilsvarende tal for kvinderne var 52,5 pct. Siden 2012 er mændenes A-indkomst steget med 6,1 pct., mens kvindernes er steget med 5,4 pct (2017-priser)., Indkomststatistik (A-indkomst) 2017, 2. maj 2018 - Nr. 174, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Indkomststatistik (A-indkomst), Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Foruden A-indkomst findes også tabeller med tal for de samlede indkomster for personer og familier samt mål for indkomstulighed. Populationen i opgørelserne er personer med bopæl i Danmark primo og ultimo året i alderen over 14 år. A-indkomst dækker kun over løn og skattepligtige overførsler. Opgørelsen inkluderer fx ikke indkomst fra selvstændig virksomhed, afkast af aktier eller skattefrie ydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomststatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26825

NYT: A-indkomsten faldt markant i 2022

2. maj 2023, Ændret 02. maj 2023 kl. 11:14, Der var desværre en fejl i kortet, hvor København ikke fremgik. Fejlen er rettet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Den gennemsnitlige A-indkomst før skat udgjorde 322.300 kr. pr. person i 2022, hvilket er et fald på 17.400 kr. eller 5,1 pct. i forhold til 2021, målt i faste 2022-priser. Faldet betyder, at den gennemsnitlige A-indkomst i 2022 er tilbage på et niveau, der kun ligger lidt over niveauet for A-indkomsten i 2019, hvor den var 320.200 kr. pr. person (2022-priser). Årsagen til det markante fald i 2022 skal ses i lyset af den høje inflation på 7,7 pct. i forhold til året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, og , pris8, Offentlige overførsler faldt næsten ti pct. i 2022, Den høje inflation har påvirket A-indkomsterne generelt uanset indkomsttype. Det største relative fald var for de offentlige overførselsindkomster på 9,9 pct. fra i gennemsnit 61.900 kr. i 2021 til 55.800 sidste år. Udviklingen i de offentlige overførsler er især drevet af udviklingen i A-indkomst fra dagpenge og kontanthjælp, der faldt fra i gennemsnit 14.700 kr. i 2021 (2022-priser) til 12.000 kr. pr. person i 2022, svarende til en inflationskorrigeret nedgang på 18,4 pct. Dette markante fald skal imidlertid også ses i lyset af et fald på 50.300 personer (-7,4 pct.) i forhold til 2021, der havde A-indkomst fra dagpenge eller kontanthjælp i 2022., Indkomst fra løn faldt i 2022 med fire pct., Den gennemsnitlige lønindkomst faldt lidt mindre end A-indkomsten samlet set, nemlig fra 251.000 kr. i 2021 (2022-priser) til 240.600, svarende til 4,1 pct. Det mere moderate fald i lønindkomsten skal her også ses i lyset af den fortsatte generelle beskæftigelsesfremgang, der resulterede i en stigning på 51.100 personer i alderen over 14 år med lønindkomst fra 2021, svarende til 1,6 pct. til samlet set 3,23 mio. personer i 2022., Store forskelle i real A-indkomstudvikling på tværs af landets kommuner, Udviklingen i A-indkomsten korrigeret for prisudviklingen faldt i 2022 i varierende grad i landets 98 kommuner. Det største fald var i Samsø Kommune (-7,8 pct.). Men også i Vallensbæk, Holstebro, Aabenraa, Ærø, Thisted, Tønder, Gribskov, Næstved og Syddjurs var den reale tilbagegang i A-indkomsten pr. person højere end landsgennemsnittet på mere end 6 pct. i forhold til 2021. Omvendt faldt A-indkomsten inflationskorrigeret mindst i Billund, Gentofte, Middelfart og København med fald på 4 pct. og derunder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, og , pris8, - , Kortet er ændret i forhold til oprindelig version., 16.400 færre med A-indkomst over 1 mio. kr., Antallet af personer med en årlig A-indkomst på over 1 mio. kr. (i 2022-priser) faldt fra 95.700 i 2021 til 79.300 i 2022, svarende til et fald på 17 pct. Antallet af personer med millionærindkomster har ellers været jævnt stigende de sidste mange år, målt i faste priser. Især i årene 2020 og 2021 steg antallet af personer med en A-indkomst på 1 mio. kr. og derover (2022-priser) ekstraordinært meget som følge af engangsudbetalingerne fra de statslige hjælpepakker for at imødegå følgevirkningerne af COVID-19 pandemien. Faldet i 2022 skal derfor både ses på baggrund af det kunstigt høje udgangspunkt i 2021, men også på baggrund af den meget høje inflation på 7,7 pct. i 2022 og dermed det forhold, at en A-indkomst på 1 mio. kr. i 2022 realt kun svarer til 928.500 kr. målt i prisniveauet for 2021., Hvad er A-indkomst?, A-indkomst omfatter hovedsagelig løn (75 pct.) og offentlige og private pensioner (20 pct.) men også dagpenge og kontanthjælp (tilsammen 4 pct.) samt SU (1 pct.). A-indkomsterne udgør ca. 90 pct. af de samlede indkomster. Boligstøtte og børnefamilieydelser er skattefri og indgår derfor ikke. Indkomst fra selvstændig virksomhed, renteindtægter og aktieudbytter er heller ikke A-indkomst. Opgørelserne af A-indkomst er før skat. , Indkomststatistik (A-indkomst) 2022, 2. maj 2023 - Nr. 152, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. maj 2024, Alle udgivelser i serien: Indkomststatistik (A-indkomst), Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Foruden A-indkomst findes også tabeller med tal for de samlede indkomster for personer og familier samt mål for indkomstulighed. Populationen i opgørelserne er personer med bopæl i Danmark primo og ultimo året i alderen over 14 år. A-indkomst dækker kun over løn og skattepligtige overførsler. Opgørelsen inkluderer fx ikke indkomst fra selvstændig virksomhed, afkast af aktier eller skattefrie ydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomststatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45784