Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2191 - 2200 af 3400

    NYT: A-indkomsten faldt markant i 2022

    2. maj 2023, Ændret 02. maj 2023 kl. 11:14, Der var desværre en fejl i kortet, hvor København ikke fremgik. Fejlen er rettet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Den gennemsnitlige A-indkomst før skat udgjorde 322.300 kr. pr. person i 2022, hvilket er et fald på 17.400 kr. eller 5,1 pct. i forhold til 2021, målt i faste 2022-priser. Faldet betyder, at den gennemsnitlige A-indkomst i 2022 er tilbage på et niveau, der kun ligger lidt over niveauet for A-indkomsten i 2019, hvor den var 320.200 kr. pr. person (2022-priser). Årsagen til det markante fald i 2022 skal ses i lyset af den høje inflation på 7,7 pct. i forhold til året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, og , pris8, Offentlige overførsler faldt næsten ti pct. i 2022, Den høje inflation har påvirket A-indkomsterne generelt uanset indkomsttype. Det største relative fald var for de offentlige overførselsindkomster på 9,9 pct. fra i gennemsnit 61.900 kr. i 2021 til 55.800 sidste år. Udviklingen i de offentlige overførsler er især drevet af udviklingen i A-indkomst fra dagpenge og kontanthjælp, der faldt fra i gennemsnit 14.700 kr. i 2021 (2022-priser) til 12.000 kr. pr. person i 2022, svarende til en inflationskorrigeret nedgang på 18,4 pct. Dette markante fald skal imidlertid også ses i lyset af et fald på 50.300 personer (-7,4 pct.) i forhold til 2021, der havde A-indkomst fra dagpenge eller kontanthjælp i 2022., Indkomst fra løn faldt i 2022 med fire pct., Den gennemsnitlige lønindkomst faldt lidt mindre end A-indkomsten samlet set, nemlig fra 251.000 kr. i 2021 (2022-priser) til 240.600, svarende til 4,1 pct. Det mere moderate fald i lønindkomsten skal her også ses i lyset af den fortsatte generelle beskæftigelsesfremgang, der resulterede i en stigning på 51.100 personer i alderen over 14 år med lønindkomst fra 2021, svarende til 1,6 pct. til samlet set 3,23 mio. personer i 2022., Store forskelle i real A-indkomstudvikling på tværs af landets kommuner, Udviklingen i A-indkomsten korrigeret for prisudviklingen faldt i 2022 i varierende grad i landets 98 kommuner. Det største fald var i Samsø Kommune (-7,8 pct.). Men også i Vallensbæk, Holstebro, Aabenraa, Ærø, Thisted, Tønder, Gribskov, Næstved og Syddjurs var den reale tilbagegang i A-indkomsten pr. person højere end landsgennemsnittet på mere end 6 pct. i forhold til 2021. Omvendt faldt A-indkomsten inflationskorrigeret mindst i Billund, Gentofte, Middelfart og København med fald på 4 pct. og derunder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, og , pris8, - , Kortet er ændret i forhold til oprindelig version., 16.400 færre med A-indkomst over 1 mio. kr., Antallet af personer med en årlig A-indkomst på over 1 mio. kr. (i 2022-priser) faldt fra 95.700 i 2021 til 79.300 i 2022, svarende til et fald på 17 pct. Antallet af personer med millionærindkomster har ellers været jævnt stigende de sidste mange år, målt i faste priser. Især i årene 2020 og 2021 steg antallet af personer med en A-indkomst på 1 mio. kr. og derover (2022-priser) ekstraordinært meget som følge af engangsudbetalingerne fra de statslige hjælpepakker for at imødegå følgevirkningerne af COVID-19 pandemien. Faldet i 2022 skal derfor både ses på baggrund af det kunstigt høje udgangspunkt i 2021, men også på baggrund af den meget høje inflation på 7,7 pct. i 2022 og dermed det forhold, at en A-indkomst på 1 mio. kr. i 2022 realt kun svarer til 928.500 kr. målt i prisniveauet for 2021., Hvad er A-indkomst?, A-indkomst omfatter hovedsagelig løn (75 pct.) og offentlige og private pensioner (20 pct.) men også dagpenge og kontanthjælp (tilsammen 4 pct.) samt SU (1 pct.). A-indkomsterne udgør ca. 90 pct. af de samlede indkomster. Boligstøtte og børnefamilieydelser er skattefri og indgår derfor ikke. Indkomst fra selvstændig virksomhed, renteindtægter og aktieudbytter er heller ikke A-indkomst. Opgørelserne af A-indkomst er før skat. , Indkomststatistik (A-indkomst) 2022, 2. maj 2023 - Nr. 152, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. maj 2024, Alle udgivelser i serien: Indkomststatistik (A-indkomst), Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Foruden A-indkomst findes også tabeller med tal for de samlede indkomster for personer og familier samt mål for indkomstulighed. Populationen i opgørelserne er personer med bopæl i Danmark primo og ultimo året i alderen over 14 år. A-indkomst dækker kun over løn og skattepligtige overførsler. Opgørelsen inkluderer fx ikke indkomst fra selvstændig virksomhed, afkast af aktier eller skattefrie ydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomststatistik, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45784

    NYT: Hver fjerde tjekker troværdighed af online indhold

    20. september 2021, Hver fjerde i befolkningen har tjekket troværdigheden af opslag eller vildledende indhold på sociale medier eller nyhedshjemmesider inden for de seneste tre måneder. I undersøgelsen om , It-anvendelse i befolkningen 2021, blev deltagerne spurgt, om de har oplevet falskt eller vildledende indhold på nyhedssider eller sociale medier. Det kan være indhold i form af fx artikler, billeder og videoer. Personer, der vurderede, at de havde set falskt eller vildledende indhold, blev spurgt, om de havde tjekket troværdigheden. Med 36 pct. var 16-34-årige den gruppe, hvor andelen af personer, der tjekkede troværdigheden af indhold, var højest. Tjek af oplevet falsk indhold faldt støt med alderen. Læs om, hvordan de adspurgte tjekkede troværdigheden af det relevante indhold længere nede i teksten., Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2021, Nettet bruges mest, når troværdigheden tjekkes, Blandt de 16-74-årige som helhed var det 22 pct., som tjekkede kilden, og søgte flere informationer om emnet på nettet for at bekræfte ægtheden af indholdet, mens 10 pct. brugte andre kilder end nettet og diskuterede emnet med andre offline. 4 pct. af befolkningen diskuterede emnet med andre online, fx i kommentarsporet. , Yngre tjekker troværdigheden af indhold markant mere end ældre, Der var forskel på aldersgruppernes tjek af online indholds troværdighed. At diskutere emnet med andre i kommentarsporet var mest udbredt blandt de 16-24-årige, med 7 pct. Det samme gjaldt 4 pct. af de 25-74-årige, hvilket også afspejler aldersgruppernes generelle brug af medierne.  , Flere med lang uddannelse eller Ph.D har tjekket troværdigheden af indhold, 30 pct. af personer med lang videregående uddannelse eller Ph.D. tjekkede troværdigheden af indhold, som de ved første øjekast vurderede var vildledende eller falskt. Det samme gjaldt hver fjerde, hvis højest fuldførte uddannelse enten var mellemlang videregående uddannelse, kort videregående uddannelse eller grundskole., Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2021, Umiddelbart utroværdigt indhold tjekkes ofte ikke, 32 pct. af befolkningen tjekkede ikke ægtheden af online indhold, som de vurderede var misledende eller falskt. Af denne gruppe svarede tre ud af fire, det skyldtes at de allerede vidste, at indholdet eller kilden var utroværdig. En lavere andel (13 pct.) tjekkede ikke ægtheden af online indholdet, fordi de ikke kunne finde ud af det eller at det var for kompliceret. Det var i højere grad de ældre, der undlod at tjekke troværdigheden pga. at de ikke kunne finde ud af det med 27 pct. af de 65-74-årige og 18 pct. af de 55-64-årige. Blandt de 16-54-årige gjaldt det 10 pct.  , Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2021, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2021 fake-news, 20. september 2021 - Nr. 336, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2025, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47030

    NYT: A-indkomsten voksede under COVID-19-pandemien

    2. maj 2022, Den gennemsnitlige A-indkomst før skat steg fra 309.700 kr. i 2020 (2021-priser) til 315.400 kr. i 2021. Det svarer til en indkomstfremgang på 1,8 pct., korrigeret for prisudviklingen. Det er i forhold til den markante stigning på 4,2 pct. året før en moderat udvikling i realindkomsten før skat og mere på niveau med de årlige stigninger i perioden 2013-2019, der lå i et spænd mellem 0,4 og 1,7 pct. Udviklingen i 2020 var imidlertid ekstraordinær høj som følge af de statslige hjælpepakker til afhjælpning af COVID-19-pandemien, herunder udbetalingen af de indefrosne feriemidler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, og , pris8, Udbetaling af indefrosne feriemidler, Den førtidige udbetaling af de indefrosne feriemidler, der ellers oprindeligt først skulle udbetales ved opnåelse af pensionsalderen, er en af de statslige hjælpepakker, der blev iværksat i forbindelse med COVID-19. De indefrosne feriemidler blev udbetalt i to portioner, hvor hovedparten udbetaltes i efteråret 2020 og resten efter anden nedlukning i foråret 2021. Den samlede udbetaling af feriemidlerne udgjorde i gennemsnit 9.500 kr. pr. person i 2020 (i 2021-priser) og 6.500 kr. i 2021. Fratrukket feriemidlerne var stigningen i A-indkomsten før skat i 2021 således med omkring 2,9 pct. i forhold til 2020 ganske høj, også set i historisk perspektiv til perioden fra 2012, målt i faste priser., Indkomstoverførsler aftager igen efter markant stigning året før, En række indkomstoverførsler, der i gennemsnit steg markant under første COVID-19-nedlukning i 2020, faldt igen i 2021. Det skyldtes dels, at anden nedlukning var mindre omfattende end den første og dels en generel stigning i beskæftigelsen i løbet af 2021. Det gælder især arbejdsløshedsdagpenge, der bl.a. som følge af et fald i antal modtagere på 33.300 personer aftog med 16 pct. eller fra 4.500 kr. i 2020 til 3.800 kr. pr. A-skattepligtig person i 2021-priser. Også indkomst fra kontanthjæp til forsørgelse aftog i 2021 som følge af et fald i antal modtagere på 19.000 personer mærkbart med 12 pct. i forhold til 2020 og var i 2021 2.300 kr. pr. person over 14 år., Høj stigning i lønindkomst, Den samlede lønindkomst steg i 2021 fra gennemsnitligt 227.000 kr. til 233.000 kr. i 2021, svarende til 2,6 pct., målt i 2021-priser. Det var en mindre stigning i forhold til året før med en fremgang i den reale lønindkomst på 4,5 pct. Udbetalingen af de indefosne feriemidler i begge år trækker imidlertid stigningen i lønindkomsten for 2021 ned, samlet set, idet hovedparten af feriemidlerne blev frigivet i 2020, hvor COVID-19 nedlukningen ramte hårdest. Hvis der tages højde herfor, steg lønindkomsten ekskl. den førtidige udbetaling af feriemidlerne fra 217.500 kr. i 2020 til 226.500 kr. før skat i 2021, svarende til 4,1 pct. Den markante udvikling skal ikke mindst ses i lyset af udviklingen i beskæftigelsen i 2021 med en fremgang på 94.900 personer med lønindkomst i forhold til 2020, svarende til 3,1 pct. , Ansatte på lønkompensation fortsat med lavere lønindkomst i 2021, Lønkompensationsordningen gjorde det muligt for arbejdsgiverne at hjemsende deres medarbejdere, der under nedlukningerne ikke kunne arbejde fuldt ud, med hel eller delvis aflønning, mod at få udbetalt lønkompensation som et erhvervstilskud. Der var mere end 250.000 fuldt skattepligtige personer i 2020 og omkring 155.000 i 2021, der var berørt af ordningen. Næsten 80 pct. af disse havde i 2021 lønindkomst fra en arbejdsgiver inden for brancherne , handel, , , hoteller og restauranter, eller , kultur og fritid, . Den gennemsnitlige lønindkomst for disse personer udgjorde 269.200 kr. og var dermed 24 pct. lavere end den gennemsnitlige lønindkomst på 356.400 for de 3,2 mio. personer med lønindkomst., Relativ fremgang størst for de unge, Gennemsnitsindkomsten topper sædvanligvis i aldersgruppen 45-49 år og udgjorde i 2021 445.700 kr. Det er godt 41 pct. over den gennemsnitlige A-indkomst for alle personer. Men det var de unge 15-19 årige, der trods lav A-indkomst i gennemsnit inflationskorrigeret havde den største relative fremgang fra omkring 34.100 kr. i 2020 til 37.000 kr. i 2021, svarende til 8,5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk2, og , pris8, 3.600 flere med A-indkomst over 1 mio. kr., Antallet af personer med en årlig A-indkomst på over 1 mio. kr. (i 2021-priser) steg fra 70.400 i 2020 til 74.000 i 2021, når der tages højde for de førtidigt udbetalte feriemidler i 2020 og 2021. Ses der bort fra disse COVID-19-relaterede engangsudbetalinger, steg antallet af personer med en årlig A-indkomst på over 1 mio. kr. (i 2021-priser) med 5.400 til 67.700 personer i 2021., Hvad er A-indkomst?, A-indkomst omfatter hovedsageligt løn (74 pct.) og offentlige og private pensioner (20 pct.), men også dagpenge og kontanthjælp (4 pct.) samt SU (1 pct.). A-indkomsterne udgør ca. 90 pct. af de samlede indkomster. Boligstøtte og børnefamilieydelser er skattefri og indgår derfor ikke. Indkomst fra selvstændig virksomhed, renteindtægter og aktieudbytter er heller ikke A-indkomst. Opgørelserne af A-indkomst er før skat., Indkomststatistik (A-indkomst) 2021, 2. maj 2022 - Nr. 152, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. maj 2023, Alle udgivelser i serien: Indkomststatistik (A-indkomst), Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Foruden A-indkomst findes også tabeller med tal for de samlede indkomster for personer og familier samt mål for indkomstulighed. Populationen i opgørelserne er personer med bopæl i Danmark primo og ultimo året i alderen over 14 år. A-indkomst dækker kun over løn og skattepligtige overførsler. Opgørelsen inkluderer fx ikke indkomst fra selvstændig virksomhed, afkast af aktier eller skattefrie ydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomststatistik, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38265

    NYT: Stigning i realindkomsten før skat i 2024

    19. september 2025, Den samlede indkomst før skat udgjorde i 2024 i gennemsnit 414.900 kr. pr. person i alderen 15 år og derover. Det svarer til en stigning på 4,9 pct. i den gennemsnitlige indkomst før skat i forhold til 2023, hvor den var 395.500 kr. Korrigeret for inflationen på 1,4 pct. i 2024, jf. , www.statistikbanken.dk/pris8, , steg realindkomsten før skat pr. person i 2024 med 3,5 pct. i forhold til året før. Den relative stigning i realindkomsten før skat i 2024 var et halvt procentpoint højere end i 2023, hvor den var 3,0 pct. Da inflationen toppede i 2022 faldt realindkomsten derimod med 6,9 pct. på årsbasis., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp201, Erhvervsindkomsten steg med 4,8 pct. i løbende priser, Erhvervsindkomsten steg samlet set i gennemsnit fra 275.500 kr. i 2023 til 288.700 kr. i 2024, svarende til en relativ fremgang på 4,8 pct., målt i løbende priser. Det var især lønindkomsten, der med en stigning på 12.700 kr. til 268.700 kr. i 2024 eller 5,0 pct. bidrog mest, mens virksomhedsoverskud for selvstændige steg med 1,9 pct. i forhold til 2023 og i gennemsnit udgjorde 19.000 kr. pr. person i alderen 15 år og derover i 2024., Indkomst fra offentlige overførsler steg næsten 4 pct., Offentlige overførselsindkomster steg samlet set i gennemsnit fra 66.500 kr. i 2023 til 69.100 kr. i 2024, svarende til en relativ stigning på 3,9 pct. Årsagen hertil er især udviklingen i indkomst fra offentlige pensioner samt fra arbejdsløshedsdagpenge. Indkomst fra de offentlige pensioner steg med 1.800 kr. til 44.500 kr. i gennemsnit i 2023, svarende til 4,2 pct. Antallet af personer, der på et tidspunkt i løbet af året har modtaget arbejdsløshedsdagpenge steg med 8.900 personer til 235.600 personer i alt fra 2023 til 2024. Dette er en medvirkende årsag til, at de gennemsnitlige udbetalinger af arbejdsløshedsdagpenge pr. person over 15 år steg fra 2.900 kr. i 2023 til 3.200 kr. i 2024 svarende til 10,3 pct., Stor relativ stigning i indkomst fra private pensioner i 2024, Indkomst fra private pensioner, der inkluderer arbejdsmarkeds- og tjenestemandspension samt pensionsudbetalinger fra ATP, steg fra 25.600 kr. i 2023 til 27.100 kr. i 2024, svarende til 5,9 pct. i løbende priser., Fortsat fremgang på de finansielle markeder 2024, Efter et markant relativt fald på 29 pct. i formueindkomsten fra 2021 til 2022, var året 2023 et bemærkelsesværdigt godt år på de finansielle markeder, hvor den gennemsnitlige formueindkomst steg med hele 77 pct. i forhold til 2022. I det efterfølgende indkomstår 2024 fortsatte denne stigning, dog i et mere moderat omfang. Den gennemsnitlige formueindkomst før skat steg således med 2.700 kr. fra 24.500 kr. i 2023 til 27.200 kr. i 2024, svarende til en relativ stigning på 11 pct. målt i løbende priser. Formueindkomsten dækker primært over renteindtægter og aktieindkomster., Lønindkomst udgjorde over en tredjedel af indkomst for 65-69 årige i 2024, Lønindkomstens andel udgjorde i 2024 omkring 65 pct. af den samlede personlige indkomst før skat for alle personer i alderen 15 år og derover. For personer i eller tæt på pensionsalderen falder lønindkomstens bidrag generelt til den samlede indkomst, men den har været stigende igennem de senere år.  Det er en udvikling, der for alvor startede allerede fem år før, at folkepensionsalderen blev forhøjet første gang med et halvt år i 2019 til 65,5 år. For 65-69-årige udgjorde lønindkomstens andel af den samlede indkomst før skat således i 2013 i gennemsnit lidt under 20 pct. af den samlede indkomst før skat. I 2018 var lønindkomstens andel for de 65-69-årige steget til 24 pct. for i 2024 at udgøre knap 37 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp111, Stor forskel på mænd og kvinder i lønandelen for aldersgruppen 65-69 år, Der er forholdsvis stor forskel imellem kønnene, i forhold til hvor meget lønnen udgør af den samlede indkomst før skat for personer i aldersgruppen 65-69 år, når der sammenlignes med alle fuldt skattepligtige personer i alderen 15 år og derover. Således udgjorde lønindkomst 24 procent af den samlede indkomst før skat for mænd i aldersgruppen 65-69 år i 2013, hvor andelen for kvinder samme år kun udgjorde 14 pct. I 2024 var lønandelen vokset til 41 pct. for mænd og til godt 30 procent for kvinder i den aldersgruppe. Til sammenligning udgjorde lønandelen i gennemsnit 67 procent for mænd og 62 procent for kvinder for alle personer i alderen 15 år og derover., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp111, Indkomster for personer 2024, 19. september 2025 - Nr. 269, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. december 2025, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49930

    NYT: Hver femte bekæmper madspild ved brug af apps

    16. august 2022, Bæredygtighed fylder generelt mere i forbrugernes bevidsthed. 800.000 borgere reducerede madspild i starten af 2022 ved hjælp af apps, ., Det svarer til 18 pct. af befolkningen mellem 16 og 74 år. Forbrugerne kan mindske madspild ved enten at hente overskudsmad på et spisested eller ved at købe varer, som nærmer sig sidste salgsdato i fødevarebutikkerne, til nedsat pris. Man kan også søge inspiration til at bruge de madvarer, der i forvejen ligger i køleskabet. Det er i høj grad de yngre kvinder under 25 år, der anvender madspildsapps., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09, Madspildsapps er blevet mere populære blandt yngre forbrugere, Danmarks Statistik målte for første gang brugen af madspildsapps i 2020. Andelen der benyttede sig af disse apps var 17 pct. i 2020, når der ses på hele befolkningen mellem 16 og 74 år. Populariteten af madspildsapps i de forskellige aldersgrupper har ikke ændret sig markant siden 2020 på nær aldersgruppen 16-24 år. Med 29 pct. var madspildsapps mest udbredt blandt yngre forbrugere i 2022, hvor den tilsvarende andel var 10 procentpoint lavere (19 pct.) i 2020. Det gælder både for 2020 og 2022, at kvindelige forbrugere i højere grad køber og opsøger inspiration til at bruge overskudsvarer for at minimere madspild, men hvor andelen blandt kvinderne er uændret, er der en lille stigning blandt mændene., Det globale madspild pr. person skal halveres, Bekæmpelse af madspil er ét af FN's verdensmål. Ifølge delmål 12.3 skal det globale madspild på detail- og forbrugerniveau pr. indbygger halveres inden 2030. Delmålet hører under verdensmålet , Ansvarlig forbrug og produktion, , der bl.a. sætter fokus på forbrugeres og producenters udvinding af ressourcer og bæredygtighed. , 814.000 ton mad går årligt til spilde i Danmark, Miljøstyrelsen, har kortlagt mængden af madaffald på tværs af sektorer. Opgørelsen viser, at det samlede madspild i Danmark udgør ca. 814.000 ton årligt.  Forarbejdnings- og fremstillingssektoren står for størstedelen af det danske mad-spild med 47 pct. af det samlede madspild, der svarer til næsten 400.000 ton. Næstmest madspild (30 pct.) står husholdningerne for, idet ca. 250.000 ton mad ryger i skraldespandene i private hjem. 12 pct. af det årlige madspild sker i detailhandlen mens restaurationsbranchen og restaurationstjenester står for 5 pct. af det samlede madspild. , Hver tiende bruger grønne apps til at tjekke produkters miljøvenlighed, Ud over madspildsapps, er der også andre grønne tjenester, der kan hjælpe én med at leve mere miljørigtigt. I starten af 2022 anvendte 11 pct. af befolkningen grønne apps til at tjekke enten deres forbrugsaftryk på miljøet, skadelige stoffer eller deres Co, 2, -fodaftryk. Udbredelsen af grønne apps, der hjælper til et mere miljøvenligt forbrug, var 8 pct. i 2020., Genbrugsglade forbrugere anvender i højere grad grønne apps, Borgere, som sælger eller køber brugte ting online, har i højere grad benyttet sig af grønne apps. Blandt borgere der ikke sælger genbrugsvarer, svarede 20 pct., at de brugte grønne apps, mens 34 pct. af de personer, der sælger deres brugte ting, har brugt grønne apps. Tilsvarende er anvendelsen af grønne apps mere udbredt blandt personer, der køber genbrug (37 pct.) i forhold til dem, som ikke gør (23 pct.) , Hver tredje solgte møbler, værktøj, tøj, osv. online i 2022. Andelen af befolkningen, der købte andres brugte ting på nettet, lå på 23 pct., Kilde: særkørsel fra undersøgelsen 'It-anvendelse i befolkningen 2022', Målingen undervurderer omfanget af genbrug og madspildsbekæmpelse, Tallene i denne opgørelse kommer fra en undersøgelse om befolkningens it-vaner og dækker således kun aktiviteter, der sker vha. internettet, online platforme eller apps. Det betyder, at forbrug i fx genbrugsbutikker og kræmmermarkeder ikke er med., It-anvendelse i befolkningen 2022 brug af grønne apps (madspild), 16. august 2022 - Nr. 281, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. august 2023, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=39625

    NYT: Fremgang i kulturerhvervene efter COVID-19

    8. oktober 2025, Bruttoværditilvæksten i kulturerhvervene steg i 2021 og 2022 med hhv. 8 og 5 pct. Bruttoværditilvæksten måler værdien af den produktion, der skabes, fratrukket forbruget af varer og tjenester anvendt i produktionen. Kulturerhverv dækker bl.a. over medier, musik, idræt og visuel kunst. Bruttoværditilvæksten var med 73 mia. kr. i 2020-priser højere i 2021 end i 2019, hvor den var på 71 mia. kr. I 2020, hvor økonomien var påvirket af COVID-19, lå bruttoværditilvæksten på 68 mia. kr. Produktionen faldt i 2020 til 130 mia., men nåede i 2021 tilbage til niveauet i 2019 på 140 mia. kr. Fuldtidsbeskæftigelsen faldt en smule fra 104.000 årsværk i 2019 til 103.000 årsværk i 2020, men steg i de to efterfølgende år med 5 pct. årligt og var i 2022 på 114.000 årsværk. Kulturerhvervenes eksport er steget jævnt i perioden under og efter COVID-19 med en gennemsnitlig årlig stigning på 8 pct. fra 2017 til 2022. Stigningen drives hovedsageligt af en stigning inden for erhvervsgrupperne , Reklame, samt , Radio og TV, . De to grupper stod i 2022 tilsammen for 60 pct. af eksporten inden for de kulturelle erhverv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio2, Foreløbige tal for kulturelle erhverv i 2023, De foreløbige tal for 2023 viser et lille fald i kulturerhvervenes produktion fra 2022 til 2023 fra 151 mia. kr. i 2020-priser til 150 mia. Bruttoværditilvæksten steg til gengæld fortsat fra 77 mia. i 2022 til 80 mia. i 2023. Fuldtidsbeskæftigelsen var med 114.000 årsværk i 2023 på samme niveau som i 2022. Eksporten fortsatte stigningen og var i 2023 på 19 mia., hvilket svarer til en stigning på 6 pct. i forhold til 2022. Stigningen i eksporten er i 2023 fortsat drevet af vækst i branchen , Reklame, , men også i brancherne , Computerspil,, Litteratur og bøger, og , Film og serier, ., Også fremgang i kreative erhverv efter COVID-19, Bruttoværditilvæksten i de kreative erhverv steg både under og umiddelbart efter COVID-19. Kreative erhverv dækker over bl.a. industrielt design, forlag og udgivelse, og teater og scenekunst. I 2020 steg bruttoværditilvæksten med 3 pct. og i 2021 med 12 pct. Fra 2019 til 2021 steg bruttoværditilvæksten fra 95 mia. til 109 mia. kr. i 2020-priser, for derefter at falde igen i 2022 til 104 mia. kr. Udviklingen drives bl.a. af brancherne , Interiørdesign, og , Computerspil, , som begge oplevede en betydelig stigning i bruttoværditilvæksten i 2021 og et efterfølgende fald i 2022. Produktionen i de kreative erhverv faldt fra 193 mia. kr. i 2019 til 190 mia. i 2020, men steg efterfølgende med 13 pct. til 215 mia. i 2021 og igen til 217 mia. i 2022. Fuldtidsbeskæftigelsen faldt fra 155.000 årsværk i 2019 til 149.000 årsværk i 2020. I 2021 og 2022 steg fuldtidsbeskæftigelsen igen, og i 2022 var den på 161.000 årsværk. Eksporten steg gennem COVID-19 fra 64 mia. kr. i 2019 til 71 mia. i 2021 og 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio3, Foreløbige tal for kreative erhverv i 2023, De foreløbige tal for 2023 viser hhv. et lille fald i produktionen og fuldtidsbeskæftigelsen, en uændret bruttoværditilvækst og en relativt stor stigning i eksporten fra 71 mia. kr. i 2022 til 75 mia. i 2023., Andre erhverv understøtter kulturelle og kreative erhverv, Andre erhverv understøttede i 2022 kulturelle og kreative erhverv med en produktion for 104 mia. kr. i 2020-priser. Disse følgeerhverv havde en bruttoværditilvækst på 49 mia. kr. og en fuldtidsbeskæftigelse på 63.000 årsværk. Indirekte effekter er den aktivitet, der sker i andre erhverv fordi kulturelle og kreative erhvervs aktiviteter afhænger af den, fx levering af strøm til belysning af en teaterforestilling. De indirekte effekter finder især sted som produktion uden for handelsbrancherne. I 2022 udgjorde den ikke-handelsmæssige produktion 60 pct. af den indirekte effekt af produktionen i de kreative og kulturelle erhverv. De indirekte effekter af produktionen faldt med 8 pct. fra 2019 til 2020 parallelt med faldet i de kulturelle og kreative erhverv. Ligesom de direkte effekter steg de indirekte effekter igen efterfølgende. De foreløbige tal for 2023 viser dog igen et fald i aktiviteten i følgeerhvervene til et niveau svarende til 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio1, Særlige forhold ved denne udgivelse, Med denne udgivelse offentliggøres de endelige tal for 2021 og 2022. De endelige tal erstatter de foreløbige tal for 2021 og 2022, der blev udgivet i december 2024. For hovedtallene for de kulturelle og kreative erhvervs samlede direkte effekter er der kun små forskelle på mellem -6 og +4 pct. på de foreløbige og endelige tal. Forskellene skyldes bedre datakilder for det endelige nationalregnskab, samt en mere finkornet inddeling i nationalregnskabsbrancher, som gør det muligt mere præcist at estimere de kulturelle og kreative erhvervsgruppers nøgletal. Tallene for 2023 er foreløbige og erstattes ved næste udgivelse af endelige tal., Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning 2023, 8. oktober 2025 - Nr. 293, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. september 2026, Alle udgivelser i serien: Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Statistikken kobler produktionen i udvalgte 6-cifrede branchekoder fra , Dansk Branchekode (DB07), , der relaterer sig til de kulturelle og kreative erhverv til produktionen i , nationalregnskabets 117 branchegruppering, . Dermed kan der anvendes en input-output model baseret på 117 grupperingen til at beskrive de direkte effekter i kulturelle og kreative erhverv, samt de deraf afledte indirekte effekter i andre brancher. Sammenkoblingen af de statistiske kilder sker ved at udnytte både teoretiske og empiriske nøgler mellem de forskellige brancheklassifikationer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=54776

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation