3. juni 2015, Inden for de seneste ti år har forskellen på mænds og kvinders A-indkomst svinget mellem 65.000 kr. i 2007 og 52.000 kr. i 2013. Når forskellen er blevet mindre siden 2007, hænger det sammen med, at krisen i slutningen af 00'erne og begyndelsen af 10'erne ramte mændene hårdere og tidligere end kvinderne, da mændene i højere grad end kvinderne er ansat i konjunkturfølsomme erhverv. Mændenes lønindkomst toppede således i 2007 og 2008 med 239.000 kr., mens kvindernes lønindkomst toppede i 2009 med 167.000 kr. (opgjort i 2014-priser)., Øget forskel i A-indkomst i 2014, Kvindernes lønindkomst steg i 2014 med 0,6 pct. til 158.800 kr. De tilsvarende tal for mænd er 0,9 pct. og 219.200 kr. Samtidig steg A-indkomsten for kvinder med 0,7 pct. til 235.300 kr., mens den for mænd steg med 0,8 pct. til 288.100 kr., en forskel på 52.800 kr. Forskellen i A-indkomst er altså øget i forhold til 2013. Læs mere om løn og ligestilling på , www.dst.dk/ligestilling, og i publikationen , Kvinder og mænd i 100 år, , der udkom 1. juni., Den gennemsnitlige løn pr. lønmodtager steg i 2014 med 3.300 kr. til 203.800 kr. Pensionisternes gennemsnitlige pension (inkl. efterløn) med 3.900 kr. til 180.600 kr. Det skyldes bl.a., at flere pensionister har arbejdsmarkeds-og privat pension. Tallene er korrigeret for prisudviklingen., Flere med indkomst over 1 mio. kr., Andelen af danskere med en A-indkomst under 300.000 kr. faldt for andet år i træk fra 64,5 pct. i 2013 til 64,1 pct. i 2014. Antallet af danskere med en A-indkomst over 1 mio. kr. er steget med 1.500 personer til 37.400 i 2014. , Indkomststatistikken er på et foreløbigt grundlag, Indkomstopgørelsen omfatter personer, der er fuldt skattepligtige i det pågældende år (bopæl i Danmark hele året), og som er over 14 år ved årets udgang. Statistikken er foreløbig, og kun oplysninger om A-indkomsterne (ca. 90 pct. af de samlede indkomster) foreligger tidligt nok til at kunne indgå i denne statistik. Det, som ikke er indeholdt i A-indkomsten, er renteindtægter, aktieudbytter, indkomst fra selvstændig virksomhed og skattefrie overførsler (boligydelse og børnetilskud m.m.)., Indkomster for personer på mindst 15 år i 2014-priser, , Personer med, indkomsttypen, For personer med , indkomsttypen, For alle personer, , , 2013, 2014, 2013, 2014, 2013, 2014, , antal, gennemsnitlig indkomst i kr., A-skattepligtig indkomst i alt, 4, 346, 266, 4, 380, 670, 273, 219, 276, 376, 258, 103, 261, 323, Samlet løn, 2, 853, 454, 2, 877, 110, 300, 550, 303, 871, 186, 404, 188, 704, Offentlige overførsler i alt, 2, 414, 846, 2, 426, 094, 99, 607, 100, 129, 52, 281, 52, 433, Dagpenge i alt fra A-kasser, 405, 851, 368, 288, 63, 346, 52, 233, 4, 480, 4, 152, Arbejdsløshedsdagpenge, 1, 319, 092, .., 57, 679, .., 4, 000, .., Øvrige A-kasseydelser, 1, 389, 556, .., 5, 666, .., 480, .., Kontanthjælp, 196, 838, 190, 239, 63, 944, 63, 352, 2, 736, 2, 601, Aktivering, ledigheds- og revalideringsydelse mv., 208, 722, 212, 727, 65, 229, 70, 001, 2, 959, 3, 214, Sygedagpenge, 204, 524, 192, 403, 55, 812, 55, 480, 2, 481, 2, 304, Stipendier (SU), 439, 022, 463, 143, 41, 574, 42, 292, 3, 967, 4, 228, Pension og lign., 1, 416, 315, 1, 422, 974, 176, 730, 180, 623, 54, 405, 55, 476, Efterløn og fleksydelse, 140, 836, 127, 586, 127, 050, 132, 666, 3, 889, 3, 653, Folke- og førtidspension mv., ., 1, 227, 430, 1, 241, 942, 119, 080, 120, 420, 31, 769, 32, 280, Tjenestemandspension, 201, 373, 205, 504, 143, 419, 143, 563, 6, 278, 6, 368, ATP pension, 886, 691, 918, 893, 12, 978, 13, 422, 2, 501, 2, 662, Arbejdsmarkeds- og privat pension , 568, 396, 592, 849, 80, 686, 82, 154, 9, 968, 10, 513, Anden A-indkomst, 128, 349, 78, 026, 24, 089, 38, 671, 672, 651, A-skat, 4, 157, 396, 4, 125, 434, 81, 226, 82, 792, 73, 398, 73, 721, Arbejdsmarkedsbidrag af A-indkomst, 2, 854, 562, 2, 877, 104, 24, 005, 24, 281, 14, 894, 15, 079, Udbetalt A-indkomst, 4, 346, 356, 4, 380, 258, 179, 752, 182, 478, 168, 902, 172, 523, Anm.: Løn er opgjort inklusive arbejdsmarkedsbidrag og arbejdsgiverbetalte sygedagpenge., 1, Kvaliteten af data for usikre på nuværende tidspunkt. Offentliggøres på et senere tidspunkt i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/AINDK1, ., A-indkomstens størrelse for personer på mindst 15 år i 2014-priser, , 2004, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, , personer, Alle, 1, 4, 355, 740, 4, 484, 267, 4, 515, 669, 4, 542, 828, 4, 572, 509, 4, 600, 800, 4, 633, 013, Ingen A-indkomst, 212, 210, 245, 378, 250, 103, 253, 299, 255, 954, 254, 534, 252, 343, Alle med A-indkomst , 4, 143, 530, 4, 238, 889, 4, 265, 566, 4, 289, 529, 4, 316, 555, 4, 346, 266, 4, 380, 670, Under 49.999 kr., 238, 606, 260, 414, 269, 472, 275, 140, 276, 196, 277, 906, 283, 751, 50.000-99.999 kr., 281, 527, 226, 108, 230, 214, 241, 241, 246, 219, 250, 661, 258, 688, 100.000-149.999 kr., 670, 156, 626, 364, 587, 471, 605, 171, 611, 673, 604, 377, 602, 686, 150.000-199.999 kr., 566, 166, 583, 352, 642, 422, 650, 007, 671, 611, 688, 413, 677, 392, 200.000-299.999 kr., 907, 239, 845, 711, 858, 800, 878, 290, 894, 500, 889, 344, 894, 128, 300.000-399.999 kr., 812, 100, 864, 411, 839, 404, 833, 977, 827, 268, 832, 355, 823, 540, 400.000-499.999 kr., 370, 943, 467, 240, 449, 486, 433, 655, 423, 061, 419, 260, 440, 778, 500.000-999.999 kr., 274, 001, 336, 722, 351, 961, 337, 703, 331, 876, 347, 992, 362, 281, 1.000.000-1.999.999 kr., 20, 646, 25, 753, 31, 685, 29, 874, 30, 009, 31, 503, 32, 795, 2.000.000-2.499.999 kr., 1, 071, 1, 336, 2, 040, 1, 983, 1, 847, 1, 992, 2, 027, 2.500.000 kr. eller mere, 1, 075, 1, 478, 2, 611, 2, 488, 2, 295, 2, 463, 2, 604, 1, Inklusive personer uden A-indkomst., Indkomststatistik (A-indkomst) 2014, 3. juni 2015 - Nr. 277, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. maj 2016, Alle udgivelser i serien: Indkomststatistik (A-indkomst), Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Foruden A-indkomst findes også tabeller med tal for de samlede indkomster for personer og familier samt mål for indkomstulighed. Populationen i opgørelserne er personer med bopæl i Danmark primo og ultimo året i alderen over 14 år. A-indkomst dækker kun over løn og skattepligtige overførsler. Opgørelsen inkluderer fx ikke indkomst fra selvstændig virksomhed, afkast af aktier eller skattefrie ydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Indkomststatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19268

NYT: Vi skiller os ikke af med brugt it-udstyr

2. september 2024, Mere end halvdelen af befolkningen gemmer deres gamle mobiltelefon i hjemmet, når de får en ny. Fire ud af ti har stadig deres gamle bærbare pc, og 16 pct. gemmer deres brugte stationære computer. Det viser Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse om it-anvendelse i befolkningen 2024. Undersøgelsen indeholder spørgsmål om grøn IT, hvor der spørges om, hvordan den gamle mobiltelefon, smartphone, bærbare pc, tablet eller stationære computer blev håndteret ved køb af nyt udstyr. 17 pct. sorterer deres gamle telefon til elektronisk affald/genbrug, hvilket 19 pct. gør med den brugte bærbare/tablet og en fjerdedel med den gamle stationære computer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit21, De yngre gemmer eller sælger mobilen, Blandt de yngre aldersgrupper er det mere gængs at sælge sin gamle telefon eller give den væk. Især blandt de 35-44-årige, hvor det var næsten hver tredje, der solgte sin telefon eller gav den væk. Blandt de 65-74-årige gjaldt dette for hver tiende. Omvendt viser tallene, at jo ældre man bliver, jo oftere afleverer man sin gamle mobiltelefon eller smartphone til elektronisk affald/genbrug, idet hver femte blandt de 65-74-årige afleverede deres telefon til elektronisk affald/genbrug. Blandt de yngste, i alderen 16-24 år, er det ca. en ud af ti, som sorterede deres telefon til genbrug. De samme tendenser gør sig gældende ved køb af ny bærbar eller tablet, hvor de yngre generationer sælger eller giver deres bærbare væk, mens de ældre aldersgrupper sorterer deres gamle bærbare eller tablet til elektronisk affald/genbrug., De ældre afleverer den stationære computer til elektronisk affald/genbrug, 64 pct. af de 16-24-årige har ikke udskiftet den stationære computer med en ny, hvilket bl.a. kan skyldes, at de aldrig har ejet én. Borgerne blev stillet spørgsmålet, om de aldrig har ejet en stationær computer eller den stadig er i brug. Hver fjerde blandt de 65-74-årige har ikke udskiftet den stationære computer. Her er der også den største forskel i adfærd i forhold til håndtering af gammelt it-udstyr, idet 6 pct. af de 16-24-årige sorterede deres gamle stationære computer til affald, mens 39 pct. af de 65-74-årige gjorde dette ved køb af ny stationær computer., Grøn it i befolkningen 16-74 år fordelt på aldersgruppe. 2024, , I alt, 16-24 år, 25-34 år, 35-44 år, 45-54 år, 55-64 år, 65-74 år, , Pct. af befolkningen, Mobil/smarttelefon, , , , , , , , Den er gemt, 52, 57, 53, 49, 50, 50, 51, Den er solgt/givet væk, 20, 21, 22, 29, 19, 15, 11, Sorteret til elektronisk affald/genbrug, 17, 11, 15, 13, 20, 22, 23, Ejer ikke en/stadig i brug, 5, 4, 4, 2, 5, 5, 7, Andet, 7, 7, 5, 7, 6, 7, 7, Bærbar eller tablet, , , , , , , , Den er gemt, 44 , 47 , 45, 44, 44, 43, 41, Den er solgt/givet væk, 14 , 18, 17, 15, 14, 9, 9, Sorteret til elektronisk affald/genbrug, 19, 12, 18, 17, 21, 25, 23, Ejer ikke en/stadig i brug, 15, 15, 13, 16, 13, 14, 19, Andet, 8, 7, 7, 8, 7, 10, 8, Stationær computer, , , , , , , , Den er gemt, 16, 17, 12, 14, 20, 17, 19, Den er solgt/givet væk, 8, 7, 13, 11, 8, 6, 6, Sorteret til elektronisk affald/genbrug, 25, 6, 12, 22, 32, 37, 39, Ejer ikke en/stadig i brug, 41, 64, 56, 42, 29, 28, 25, Andet, 10, 7, 7, 11, 12, 12, 10, Vigtige egenskaber ved køb af seneste udstyr, , , , , , , Pris, 59, 60, 66, 64, 58, 50, 53, Mærke, design eller størrelse, 50, 60, 55, 47, 50, 45, 38, Udstyrets harddrive, 44, 51, 58, 46, 43, 34, 32, Ecodesign eller miljøvenligt design, 10, 15, 14, 9, 10, 7, 7, Mulighed for at øge produktets levetid, 5, 8, 6, 5, 6, 4, 3, Produktets energiforbrug, 22, 30, 26, 24, 24, 17, 14, Sælger af produktet tilbyder returnering, 7, 13, 10, 6, 7, 5, 4, Har ikke overvejet ovenstående, 7, 6, 3, 4, 6, 9, 12, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit22, og , bebrit21, Flest lægger vægt på prisen ved køb af nyt it-udstyr, I undersøgelsen bliver befolkningen også spurgt til, hvilke forskellige egenskaber, der lægges vægt på ved køb af nyt it-udstyr. Den største andel, nemlig 59 pct. har angivet, at pris er vigtig. Dernæst lagde halvdelen af de 16-74-årige vægt på mærke, design og størrelse. En femtedel angav, at produktets energiforbrug var vigtigt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit22, Jo ældre aldersgruppe, desto mindre vigtigt er miljøvenlige faktorer, For de unge i alderen 16-24 år er det pris samt mærke, design eller størrelse, som oftest betyder noget, når der skal købes nyt udstyr. 60 pct. af de 16-24-årige har angivet, at disse faktorer er vigtige. Det er også blandt de unge mellem 16-24 år, der er den største andel, som lægger vægt på produktets energiforbrug, fx at batteriet holder længere eller er strømbesparende, samt miljøvenligt design, fx at dele kan udskiftes og opgraderes. Hver tredje af de unge mente, at energiforbrug er vigtigt og 15 pct. angav miljøvenligt design som en vigtig faktor. 8 pct. af de unge har angivet, at holdbarhedsaspektet, såsom at forlænge produktets levetid ved at tilkøbe ekstra garantier, er vigtigt. Generelt viser undersøgelsen, at der er en tendens til, at jo ældre man bliver, desto mindre vigtige er de miljøvenlige faktorer ved køb af nyt it-udstyr. For de 65-74-årige var der 14 pct. der angav energiforbrug som vigtigt, 7 pct., der syntes, at miljøvenligt design var en vigtig faktor ved køb af nyt udstyr, og endelig havde 3 pct. angivet levetiden på produktet som vigtigt., It-anvendelse i befolkningen 2024, 2. september 2024 - Nr. 253, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. august 2025, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49356

NYT: Danskernes digitale distancearbejde er i EU's top

31. marts 2020, COVID-19 har lukket det meste af Europa ned, og på få dage blev flere hundrede tusinde danskeres arbejde og uddannelse - og fx også indkøb - ændret til at foregå digitalt fra hjemmet. I denne tema-artikel ser vi nærmere på danskernes digitale færdigheder og den digitale omstilling i Danmark sammenlignet med andre EU lande. Resultaterne viser, at målt i forhold til færdigheder og infrastruktur er Danmark et af de meste digitale lande i Europa. Det udnyttes bl.a. i organiseringen af arbejdet, hvor en stor del af arbejdsstyrken jævnligt arbejder hjemmefra. Danmark er derfor bedre rustet end mange andre lande i forhold til hurtigt at kunne omstille arbejds- og hverdagslivet i fx en sundhedsmæssig krisesituation som COVID-19. 97 pct. af danskerne mellem 16 og 74 år er på internettet., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, . Tabel id: isoc_sk_dskl_i., Danskernes digitale færdigheder er over EU-gennemsnittet, EU Kommissionens årlige , redegørelse, om digitalisering opdeler digitale færdigheder i hhv. , lave, basale, og , over basale færdigheder, . Andelen af befolkningen i den øverste kategori er højest i Island, Norge, Nederlandene, Danmark, Finland og Storbritannien, hvor halvdelen af befolkningen har , over basale, digitale færdigheder. Andelen af danskere med , basale, eller , over basale, digitale kundskaber er 70 pct. Det er samme andel som i Tyskland, mens EU-gennemsnittet ligger på 58 pct. Seks lande ligger foran Danmark og Tyskland med højere andele med mindst , basale, digitale færdigheder. De seks lande er Island, Norge, Nederlandene, Finland, Storbritannien og Sverige. 30 pct. af danskerne har enten , lave, digitale færdigheder eller bruger slet ikke internettet. Den tilsvarende andel er 42 pct. for EU, 18 pct. for Norge og 20 pct. for Nederlandene., Danmark har en af EU's bedste digitale infrastruktur, Digital tilslutning betragtes som en social ret i EU. Kommissionen vurderer, at Danmark er det EU-land, hvor tilgængeligheden og anvendelsen af bredbåd, også kaldt ', connectivity, ', , er bedst i 2019. Danmarks førerposition skyldes især udbredelsen af mobilt bredbånd. , Stort set alle danskere er online, Langt de fleste EU-borgere er på nettet i 2019. Andelen af internetbrugere er 86 pct. i EU. Island, Norge og Danmark topper listen over lande med flest internetbrugere. Andelen, som ikke er på nettet er én pct. i Island, 2 pct. i Norge og 3 pct. i Danmark. Andelen af offline borgere er lavest i lande med stærk digital infrastruktur og it-færdigheder., To ud af tre danskere søger sundhedsinformation på nettet, Danskerne er flittige brugere af internettet sammenlignet med de fleste andre EU-lande. Uanset hvilken internetaktivitet der ses på, er udbredelsen i Danmark højere end EU-gennemsnittet. Digital selvbetjening ved hjælp af tjenester på offentlige hjemmesider, sociale medier, netbank og internetkøb er eksempler på aktiviteter, som flere borgere udfører i Danmark end i de andre EU-lande. For eksempel søger to ud af tre danskere sundhedsrelateret information på nettet Læs mere om danskernes it-vaner i publikationen, It-anvendelse i befolkningen 2019, ., Udbredelsen af udvalgte internetaktiviteter. 2019, , Danmark, EU28, , pct., Bruger netbank, 91, 58, Anvender digital selvbetjening på offentlige hjemmesider, 92, 55, Bruger sociale netværkstjenester fx Facebook, Linkedin, 81, 57, Sender og modtager e-mails, 94, 75, Bruger instant messaging fx Messenger, Skype, Whatsapp, 77, 67, Læser online aviser, nyhedsmedier, mv, 82, 63, Køber varer eller tjenester på nettet (seneste tre måneder), 74, 53, Sælger varer eller tjenster online, 28, 20, Søger informationer om varer og tjenester på nettet, 85, 68, Søger sundhedsrelaterede informationer online, 67, 55, Deltager i online demokrati fx afstemninger, høringer eller underskriftsindsamlinger, 27, 17, Deltager i e-læringsaktiviteter , 32, 23, Anm.: Tallene er opgjort i pct. af befolkningen mellem 16-74 år. , Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2019, og , Eurostat, ., Mange har arbejdet hjemmefra allerede før COVID-19, Hjemmearbejde via internettet er især udbredt i de nordiske lande og Nederlandene, hvor omkring halvdelen af de beskæftigede har arbejdet hjemmefra mindst én gang i 2018. For hele EU gælder, at 27 pct. af de beskæftigede mellem 25 og 64 år tog mindst én hjemmearbejdsdag i 2018. I Danmark angiver 50 pct., at de har arbejdet hjemmefra via internettet mindst én gang i 2018, hvilket svarer til 1,2 mio. beskæftigede i aldersgruppen. , Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, . Tabel id: isoc_iw., Hver fjerde er vant til at arbejde hjemmefra mindst en gang om ugen, Hver tiende beskæftigede i alderen 25-64 år har arbejdet hjemmefra , hver dag eller næsten hver dag, i 2018. Det svarer til 250.000 danskere. Daglig eller næsten daglig hjemmearbejde er mest udbredt i Norge (16 pct.), Island (15 pct.), Finland (14 pct.), Luxembourg (13 pct.) og Nederlandene (12 pct.). EU-gennemsnittet ligger på 8 pct. Hver fjerde arbejder hjemmefra mindst én gang om ugen i Danmark. Det er 7 procentpoint højere end EU-gennemsnittet på 17 pct., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, . Tabel id: isoc_iw., Flest arbejder hjemmefra i , Information og kommunikation, Der er store forskelle på andelen af medarbejdere i de forskellige brancher, der benytter sig muligheden for at kunne tage arbejdet med hjem. , Information og Kommunikation er, den branche, hvor langt de fleste arbejder hjemmefra. Branchen , finansiering og forsikring, er på andenpladsen efterfulgt af , videnservice, og , offentlig administration., Hver fjerde i offentlig administration var vant til hjemmearbejde før COVID-19, Hyppigt hjemmearbejde, dvs. hjemmearbejde udført mindst én gang om ugen, er mest udbredt i brancherne , information og kommunikation, (30 pct.) og , offentlig administration, (27 pct.). Branchen , handel, transport, hotel og restauration, følger efter med 25 pct. af beskæftigede, der tager en ugentlig hjemmearbejdsdag. , It-anvendelse i befolkningen (tema) 2019 digitale færdigheder, 31. marts 2020 - Nr. 125, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. august 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36617

NYT: A-indkomsten steg markant i 2024

2. maj 2025, Den gennemsnitlige A-indkomst før skat var 349.100 kr. pr. person i 2024, hvilket er en stigning på 16.000 kr. eller 4,8 pct. i forhold til 2023. Målt over de seneste ti år er der tale om den største procentvise stigning i den gennemsnitlige A-indkomst før skat på årsbasis. Opgjort i faste priser steg den gennemsnitlige reale A-indkomst med 3,4 pct., idet der var en prisudvikling på 1,4 pct. fra 2023 til 2024. Stigningen i 2024 skal ses i lyset af, at A-indkomsten i faste priser i 2023 var uændret i forhold til 2022, og at der i 2022 var fald i realindkomsten på 5,1 pct. på grund af høj inflation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, og , pris9, Indkomst fra løn steg med 4,7 pct., Den gennemsnitlige lønindkomst steg fra 249.000 kr. i 2023 til 260.800 kr. pr. person over 14 år med bopæl i Danmark ved årets udgang i 2024, svarende til 4,7 pct. Stigningen skal ud over en forholdsvis kraftig lønudvikling i 2024 ses i lyset af den fortsat generelle beskæftigelsesfremgang på 38.600 personer til i alt 3.305.000 personer over 14 år, der i en eller flere måneder af 2024 havde lønindkomst. , Også stigning i indkomst fra arbejdsløshedsdagpenge og social pension, Også de offentlige overførsler steg i forhold til 2023 med 4,7 pct., nemlig fra i gennemsnit 57.900 kr. til 60.600 kr. pr. person i 2024. Blandt overførslerne var det, ligesom året før, indkomst fra arbejdsløshedsdagpenge, som med 10,3 pct steg relativt mest. Det kan bl.a. tilskrives, at 8.800 personer flere modtog dagpenge i 2024. Indkomst fra folke- og førtidspension steg i samme periode med 2.400 kr. til i gennemsnit 42.800 kr. per person, svarende til en stigning på 6,0 pct. Det skyldes bl.a., at antallet af personer med folke- eller førtidspension steg med 34.900 til 1.379.000 personer i alt, og at pensionssatserne i 2024 blev reguleret., Markant stigning i private pensionsindkomster, Også indkomst fra arbejdsmarkeds- og andre private pensionsordninger steg markant fra 2023 til 2024 fra i gennemsnit 25.300 kr. til 26.700 kr., svarende til en stigning på 5,5 pct. i forhold til 2023. , Størst relativ indkomstfremgang i Kalundborg, lavest i Sønderborg, Ligesom i 2023 var Kalundborg den kommune, der havde den største relative indkomstfremgang i 2024. Her steg den gennemsnitlige A-indkomst før skat fra 317.600 kr. til 338.300 kr., svarende til en stigning på 6,5 pct. i forhold til 2023. Herefter fulgte Vordingborg og Lolland kommuner, der havde en gennemsnitlig stigning i A-indkomsten før skat på henholdsvis 5,8 og 5,6 pct. Sønderborg, Fanø og Lyngby-Taarbæk var de kommuner med den mindste relative fremgang i forhold til året før. I de tre kommuner steg den gennemsnitlige A-indkomst i 2024 med 3,8 pct., hvilket således var ca. 1 procentpoint lavere end landsgennemsnittet på 4,8 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, 13.200 flere med real A-indkomst over 1 mio. kr., Antallet af personer med en årlig A-indkomst på over 1 mio. kr. steg fra 95.800 i 2023 til 109.000 i 2024, svarende til en stigning på ca. 14 pct., når der er taget højde for udviklingen i forbrugerpriserne 2023 til 2024., Lønandel af samlet A-indkomst før skat er fordoblet for 67-årige siden 2013, Lønindkomsten udgør samlet set omkring tre fjerdedele af den samlede A-indkomst før skat for alle personer i alderen over 14 år. For ældre over 65 år er lønandelen i den samlede A-indkomst lavere. Men løn har siden 2013 udgjort en voksende andel af de ældres samlede A-indkomst. Det er især fremtrædende fra og med 2019, hvorfra folkepensionsalderen gradvist frem til 2022 blev sat op fra 65 år til de 67 år, der gælder i dag. Dertil kommer, at modregningreglerne af lønindkomst i folkepensionen på det seneste er lempet noget. Betragtes personer i alderen 65-69 år, udgjorde lønindkomsten 23 pct. af den samlede A-indkomst i 2013, mens den i 2024 var vokset til 44 pct. af den samlede A-indkomst. For de 65-årige steg lønandelen fra 38 pct. til 64 pct. over 12-årsperioden, og for de 66-årige er lønandelen steget fra 26 pct. i 2013 til 56 pct. i 2024. For de 67-årige er der tale om mere end en fordobling i lønnens andel af den samlede A-indkomst før skat. Således udgjorde lønindkomsten for de 67-årige 20 pct. af den samlede A-indkomst før skat i 2013, mens den er steget til 44 pct. i 2024. , Kilde: Særkørsel på baggrund af A-indkomstregistret, Højere lønandel medvirker til højere stigning i A-indkomst, Den stigende lønandel i A-indkomsten for personer i alderen 65 år og derover har været medvirkende til, at denne aldersgruppe de senere år har haft en noget højere stigning i den samlede A-indkomst før skat end resten af befolkningen. Alene fra 2023 til 2024 steg den samlede A-indkomst før skat for personer i alderen 65-69 år fra i gennemsnit 310.000 kr. til 334.100 kr., svarende til en stigning på 7,8 pct. i forhold til 2023. Også de 70-74 årige havde en højere relativ fremgang på 6,0 pct. i 2024 end gennemsnittet på 4,8 pct. for alle personer i alderen 15 år og derover., Hvad er A-indkomst?, A-indkomst omfatter løn (udgjorde 75 pct. i 2024), offentlige og private pensioner (20 pct.), dagpenge og kontanthjælp (tilsammen 4 pct.) samt SU (1 pct.). A-indkomsterne udgør ca. 90 pct. af de samlede indkomster. Boligstøtte og børnefamilieydelser er skattefri, og indgår derfor ikke. Indkomst fra selvstændig virksomhed, renteindtægter og aktieudbytter er heller ikke A-indkomst. I 2023 blev der herudover udbetalt flere skattefri engangsbeløb i forbindelse med inflationshjælp, som heller ikke er inkluderet i A-indkomsten., Indkomststatistik (A-indkomst) 2024, 2. maj 2025 - Nr. 125, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Indkomststatistik (A-indkomst), Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Foruden A-indkomst findes også tabeller med tal for de samlede indkomster for personer og familier samt mål for indkomstulighed. Populationen i opgørelserne er personer med bopæl i Danmark primo og ultimo året i alderen over 14 år. A-indkomst dækker kun over løn og skattepligtige overførsler. Opgørelsen inkluderer fx ikke indkomst fra selvstændig virksomhed, afkast af aktier eller skattefrie ydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Indkomststatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51168

NYT: Over halvdelen af de 16-74 årige streamer

20. juni 2018, Andelen af befolkningen, der streamer musik eller film mv. vokser fortsat. Næsten fire ud af fem streamer via deletjenester som Youtube, tre ud af fem ser catch-up tv fra tv-stationer og 54 pct. bruger video on demand (VoD), dvs. streamer film og serier fra globale kommercielle streamingtjenester fx Netflix og HBO. Nye tal om befolkningens brug af internet bekræfter således tendensen tegnet i , Nyt fra Danmarks statistik, 2018:210, , , Musik 2017, , nemlig at vi streamer som aldrig før., 97 pct. af unge streamer fra deletjenester, Kvinder streamer mindre end mænd, især når det gælder musik, hvor andelen er 72 pct. blandt mændene og 63 pct. blandt kvinderne. Der er også en tydelig sammenhæng mellem alder og streaming, idet brug af streamingstjenester falder kraftigt med alderen. Forskellen er størst i udbredelsen af streaming fra kommercielle udbydere (fx HBO og Netflix) med 85 pct. blandt de 16-24 årige mod 12 pct. blandt de 65-74-årige. Streaming fra tv-stationer (fx dr.dk, TV2 Play) og deletjenester falder også med alderen, dog mindre markant end streaming fra kommercielle udbydere., Andelen af digitale borgere nærmer sig 100 pct., Kun to pct. af danskerne angiver, at de aldrig er på nettet i 2018. Til sammenligning var andelen 12 pct. for ti år siden. Otte ud at ti danskere er på nettet flere gange dagligt og yderligere 12 pct. anvender internet dagligt eller næsten dagligt. Internetbrug er blevet en del af hverdagen selv i den øverste aldersgruppe mellem 65-74 år, hvor tre ud af fire er på nettet mindst dagligt eller næsten dagligt., Fire ud af fem har en profil på sociale medier, Mere traditionelle internetaktiviteter fx kommunikation via e-mail, er fortsat udbredte, idet 94 pct. af danskerne sender e-mails i 2018. Informationssøgning på offentlige myndigheders hjemmesider (90 pct.), netbank (89 pct.) og informationssøgning om varer og tjenester (88 pct.) er de mest populære internetaktiviteter i undersøgelsen. 84 pct. af befolkningen klikker sig til varer og tjenester i onlinebutikkerne, fire ud af fem har en profil på sociale medier og 61 pct. gemmer filer mv. i skyen., Udvalgte indikatorer om danskernes it-vaner. 2018, , Alle, , , Mænd, , Kvinder, , , 16-24, år, 25-34, år, 35-44, år, 45-54, år, 55-64, år, 65-74, år, , pct. af befolkningen, 16-74 år, Har aldrig brugt internet, 2, , 2, 2, , 0, 0, 0, 2, 2, 6, Internetbrug flere gange dagligt, 80, , 80, 79, , 95, 89, 91, 81, 70, 51, Internetbrug - hver dag eller næsten hver dag, 12, , 12, 12, , 4, 8, 5, 12, 18, 25, Internetbrug via mobiltelefon, 88, , 88, 89, , 98, 95, 96, 92, 83, 65, Musik - streaming/webradio, 68, , 72, 63, , 97, 85, 83, 65, 47, 27, Streaming - tv-stationer, 58, , 60, 56, , 74, 71, 69, 55, 46, 29, Streaming - kommercielle udbydere, 54, , 57, 52, , 85, 76, 67, 53, 30, 12, Streaming - deletjenester, 79, , 82, 77, , 97, 92, 88, 80, 69, 45, Sociale medier, 79, , 76, 81, , 97, 91, 89, 80, 67, 46, Informationssøgning om varer mv., 88, , 88, 88, , 93, 93, 92, 90, 86, 72, Informationssøgning off. hjemmesider, 90, , 89, 90, , 90, 92, 94, 90, 89, 81, Indsendelse af opl. til det offentlige, 73, , 74, 72, , 69, 80, 81, 75, 69, 61, Netbank, 89, , 89, 90, , 84, 94, 94, 91, 89, 83, e-handel, salg af varer mv., 30, , 31, 28, , 25, 36, 43, 35, 20, 16, e-handel, køb af varer mv. , 84, , 84, 85, , 92, 89, 93, 86, 80, 65, Har aldrig e-handlet, 8, , 8, 7, , 2, 4, 3, 6, 11, 20, Tidsreservation for lægeaftale, 41, , 38, 45, , 35, 45, 40, 44, 43, 38, e-mail, 94, , 93, 94, , 95, 98, 96, 95, 93, 84, Cloud tjenester til at gemme filer mv., 61, , 61, 60, , 77, 70, 62, 59, 52, 45, Anmærkning: Referenceperioden for de viste aktiviteter er de seneste tre måneder undtagen internetkøb, der refererer til de seneste 12 måneder., It-anvendelse i befolkningen 2018, 20. juni 2018 - Nr. 245, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. august 2019, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24592

NYT: Danmark bruger sociale medier mest i EU

17. august 2023, Ni ud af ti borgere brugte sociale medier i starten af 2023. Andelen af befolkningen på sociale medier var 6 procentpoint højere i 2023 (91 pct.) i forhold til året før, hvor andelen var 85 pct. De senest tilgængelige sammenlignelige tal fra de øvrige EU-lande er fra 2022, hvor Danmark var det land i EU, hvor udbredelsen af brug af sociale medier var højest. Frankrig havde den laveste andel af befolkningen på sociale medier med 44 pct. mens gennemsnittet i EU var 58 pct., Kilde:, www.statistikbanken.dk/bebrit09, og , Eurostat, (Individuals - internet activities [ISOC_CI_AC_I]). Ny EU-tal offentliggøres i december 2023., De mest anvendte sociale medier i 2023, Når 91 pct. af befolkningen er på sociale medier svarer det til ca. 4 mio. personer i aldersgruppen 16-74-årige, som er den population statistikken dækker. Facebook var fortsat det sociale medie, som flest brugte med 84 pct. Det næstmest udbredte sociale medie var Instagram (56 pct.) efterfulgt af Snapchat (45 pct.). En tredjedel af befolkningen havde en profil på den arbejdsrelaterede netværkstjeneste, LinkedIn. , Kilde: Særkørsel fra it-anvendelse i befolkningen 2023., Tallene skal ses i lyset af aldersafgrænsningen, som dækker de 16 til 74-årige., Mænd er til X (Twitter), mens kvinder er til Pinterest, Der er generelt lidt flere kvinder end mænd, der bruger de sociale medier, men forskellen er lille, 89 pct. af mændene var på sociale medier mod 93 pct. af kvinderne i starten af 2023. Der er dog væsentlige forskelle på de enkelte sociale medier. 33 pct. af kvinderne bruger Pinterest mod 10 pct. blandt mændene. Instagram, Snapchat og TikTok tæller også flere kvindelige brugere i Danmark. Omvendt er der flere mænd (19 pct.) end kvinder (7 pct.), der bruger X. Ligeledes er LinkedIN også mere populær blandt mænd (37 pct.) end kvinder (30 pct.)., Alle 16-19-årige er på sociale medier, Selvom sociale medier er en del af langt de flestes mediebrug i Danmark, er der fortsat forskel på aldersgrupperne, idet brugen falder støt med alderen. Mens 100 pct. af de 16-19-årige havde en profil på mindst en tjeneste i starten af 2023, var den tilsvarende andel 66 pct. blandt de 70-74-årige. Forskellen mellem unges og ældres anvendelse af sociale medier er blevet væsentligt mindre siden 2017. Dengang brugte 99 pct. af de unge på 16-19-årige sociale medier mod 31 pct. af de ældre på 70-74-årgie. Ældre borgere er de seneste ti år blevet markant mere digitale. Ældres internetbrug er tidligere beskrevet i Bag Tallene: , Danske ældre er de mest digitale i EU, og , Ældre er mere digitale end nogensinde før, ., Halvdelen af de 16-19-årige anvender mindst fem sociale medier, Tre ud af fire brugte mindst to sociale medier i starten af 2023. Især yngre borgere anvendte flere sociale medier. I aldersgruppen 16-19-årige brugte fire ud af fem mindst fire tjenester, mens halvdelen havde en profil på mindst fem tjenester. I den ældste aldersgruppe (70-74-årige) anvender halvdelen af dem, der er på sociale medier, kun én tjeneste. I gennemsnit brugte befolkningen tre sociale medier i starten af 2023. Undersøgelsen spurgte til syv af de mest udbredte sociale medier, som vises på figuren ovenfor. Respondenterne havde desuden mulighed for at svare , 'Øvrige sociale medier', ., Kilde: Særkørsel fra it-anvendelse i befolkningen 2023. , Nyt tema om digitalisering, Danmarks Statistiks Tema , Digitalisering, har flere oplysninger om befolkningens digitale adfærd, herunder bl.a. online aktiviteter, internetkøb, misinformation og informationssikkerhed. Temasiden belyser desuden flere aspekter af den offentlige digitalisering, digitaliseringen af erhvervslivet og den digitale økonomi., Brug af sociale medier 1. halvår 2023, , Alle, 16-19 år, 20-24 år, 25-29 år, 30-34 år, 35-39 år, 40-44 år, 45-49 år, 50-54 år, 55-59 år, 60-64 år, 65-69 år, 70-74 år, , pct. i aldersgruppen, Bruger ikke internet, 1, 0, 1, 1, 0, 1, 1, 0, 1, 1, 1, 3, 5, Bruger ikke sociale medier, 8, 0, 2, 2, 2, 7, 6, 5, 5, 6, 14, 23, 28, Bruger sociale medier:, , , , , , , , , , , , , , et socialt medie, 17, 2, 2, 3, 7, 17, 14, 17, 21, 27, 29, 34, 33, to sociale medier, 19, 5, 9, 12, 16, 20, 23, 24, 25, 23, 28, 22, 21, tre sociale medier, 20, 12, 17, 22, 29, 20, 23, 23, 27, 22, 16, 12, 9, fire sociale medier, 19, 32, 27, 32, 30, 22, 17, 19, 12, 13, 9, 4, 3, fem sociale medier, 11, 37, 28, 18, 10, 10, 12, 8, 6, 5, 1, 1, 1, 6 sociale medier, 4, 8, 10, 9, 4, 2, 3, 2, 2, 2, 0, 1, 0, 7 sociale medier, 1, 4, 3, 2, 2, 2, 1, 0, 2, 0, 0, 0, 0, 8 sociale medier, 0, 1, 2, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, Antal sociale medier i brug (gennemsnit), 2,8, 4,4, 4,2, 3,8, 3,3, 2,8, 2,8, 2,7, 2,5, 2,3, 1,8, 1,4, 1,2, Bruger mindst ét sociale medie, 91, 100, 98, 98, 98, 93, 93, 95, 94, 93, 85, 73, 66, Brug af udvalgte sociale medier 1. halvår 2023, , Alle, 16-19 år, 20-24 år, 25-29 år, 30-34 år, 35-39 år, 40-44 år, 45-49 år, 50-54 år, 55-59 år, 60-64 år, 65-69 år, 70-74 år, , pct. i aldersgruppen, Facebook, 84, 90, 92, 94, 87, 86, 88, 87, 84, 83, 77, 66, 62, Instagram, 56, 90, 86, 79, 72, 57, 57, 53, 50, 45, 33, 26, 22, Snapchat, 45, 90, 80, 74, 67, 43, 41, 37, 31, 30, 22, 15, 9, LinkedIN, 33, 6, 25, 47, 48, 40, 43, 46, 43, 40, 24, 11, 7, Pinterest, 21, 40, 31, 25, 22, 21, 22, 20, 18, 17, 17, 15, 11, TikTok, 19, 80, 60, 29, 17, 12, 12, 11, 8, 7, 2, 3, 2, Twitter, 13, 26, 24, 18, 16, 17, 13, 15, 14, 7, 4, 4, 2, Øvrige , 5, 14, 13, 13, 5, 4, 3, 1, 2, 3, 1, 0, 1, It-anvendelse i befolkningen 2023 brug af sociale medier, 17. august 2023 - Nr. 284, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. september 2024, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46771

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation