Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2601 - 2610 af 3386

NYT: STEM-studerende næsten fordoblet på ti år

2. september 2019, Ændret 24. september 2020 kl. 17:00, Der var desværre udeladt studerende med lange videregående uddannelser i opgørelsen. Så stigningen var ikke på 6.982 personer, som først angivet men 9.406. Alle berørte tal er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Set over en tiårig periode fra 2008-2018 er der sket en markant vækst i antallet af studerende, der påbegynder en STEM-uddannelse. Siden 2008 er tilgangen på STEM-uddannelserne steget med , 9.404, personer, svarende til en stigning på 9, 1, pct. Samtidig er den samlede tilgang på videregående uddannelser steget med 5, 6, pct. Hermed er væksten i tilgang på STEM-uddannelser markant højere end væksten i den samlede tilgang på de videregående uddannelser., Kilde: Baseret på særkørsel, der ikke findes i statistikbanken., Hvad står STEM for, Betegnelsen STEM-uddannelser er den engelske forkortelse for Science, Technology, Engineering og Mathematics. Betegnelsen overlapper, men er ikke identisk med de danske fagområder såsom naturvidenskab, teknisk videnskab, det it-faglige område m.m., En ud af to STEM-studerende har ikke en STEM-forælder, Ud af samtlige STEM-studerende i 2018 var der 52 pct., som ikke havde mindst en forælder med en højest fuldført STEM-uddannelse. Denne andel har ligget relativt stabil over de sidste ti år, hvor andelen i 2008 var på 5, 4, pct. , Til sammenligning var andelen af alle studerende som ikke havde mindst en STEM-forælder på 58 pct. i 2018 og 6, 2, pct. i 2008. , 2, 8, pct. af alle studerende med mindst en STEM forælder vælger STEM, 2, 8, pct. af alle studerende med mindst en STEM-forælder valgte i 2018 en STEM-uddannelse. Til sammenligning valgte 2, 4, pct. blandt alle studerende at påbegynde en STEM-uddannelse. , Flest mænd med en STEM-uddannelsesbaggrund, Mænd er generelt overrepræsenterede på STEM-uddannelser, og i 2018 var , 69, pct. af studerende, der påbegyndte en STEM-uddannelse, mænd. Kønsopdelingen på STEM-uddannelser er nærmest uændret set over en tiårig periode. Andelen af mænd på STEM-uddannelser i 2008 var ligesom i 2018 på , 69, pct. og i den mellemliggende periode har andelen været tæt på uændret., Dette kommer også til udtryk i kønsopdelingen for STEM-forældre. Når der ses nærmere på studerende, der kun har én STEM-forælder, fremgår det, at fædre har den langt største andel af STEM-uddannelsesbaggrund blandt forældrene. Samlet set var der , 8.210, STEM-studerende i 2018, der havde én STEM-forælder, hvoraf , 7.413, var fædre. Dette svarer til en andel på 90 pct. Kønsopdelingen for STEM-forældre er ligeledes næsten uændret, hvor fædres andel i 2008 var på 92 pct. og 90 pct. i 2018., Teknologiske fagområder er størst, I 2018 valgte 3, 2, pct. af de studerende, der tog STEM-uddannelser, fagområdet , teknik, teknologi og industriel produktion,, som bl.a. omfatter uddannelserne maskinmester, laborant og produktionsteknolog. , Fagområdet, informations- og kommunikationsteknologi (IKT), , som udgjorde 2, 4, pct. af STEM-uddannelserne i 2018, omfatter bl.a. uddannelserne datamatiker, datalogi og softwareteknologi. , Naturvidenskab, havde en andel på 2, 4, pct. af STEM-uddannelser i 2018, og omfatter bl.a. uddannelser som biologi, farmaci og matematik. , Bygge- og anlægsteknik, med en andel på 1, 5, pct. af STEM-uddannelser i 2018 omfatter bl.a. uddannelserne bygningskonstruktør og arkitekt. , Mekanik, jern og metal, var det mindste fagområde med en andel på , 4, pct., og består bl.a. af maskinteknik og produktion (produktionsteknik). , Kilde: Baseret på særkørsel, der ikke findes i statistikbanken., Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg) 2017/2018, 2. september 2019 - Nr. 317, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. marts 2020, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg), Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret og registret over befolkningens højest fuldførte uddannelse. Påbegyndt i året dækker over personer, der påbegyndte en videregående uddannelse i perioden 1. oktober året før - 30. september aktuelt år. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33210

NYT: Langt flere fuldfører en uddannelse

31. januar 2017, Fra 2015 til 2016 er antallet af fuldførte lange videregående uddannelsesforløb steget med 35 pct. Stigningen skal bl.a. ses i lyset af en stigende tilgang over en årrække samt fremdriftsreformen fra 2013, der betyder, at universiteterne frem mod 2020 skal reducere den gennemsnitlige studietid med 4,3 måneder. På alle andre uddannelsesområder er antallet af fuldførte uddannelser ligeledes steget. Siden 2007 er antallet af studerende, der fuldfører en ungdomsuddannelse, steget med 25 pct. I samme periode er antallet af studerende, der fuldfører en videregående uddannelse, steget med hele 70 pct. I 2016 fuldførte 81.000 studerende en ungdomsuddannelse og 78.000 en videregående uddannelse., Mindste stigning i fuldførte forløb på erhvervsuddannelsesområdet, Antallet af fuldførte uddannelsesforløb på erhvervsuddannelserne er med en stigning på 5 pct. siden 2007 det uddannelsesområde, som har haft den mindste stigning. Det gymnasiale område er steget med 45 pct. Blandt de videregående uddannelser findes den største stigning på området for lange videregående uddannelser, som er steget med 92 pct. Derudover er antallet af fuldførte korte videregående uddannelsesforløb steget med 83 pct., mellemlange uddannelsesforløb med 47 pct. og universiteternes bacheloruddannelser med 67 pct. , Over en halv mio. studerende, Samlet set var der 1. oktober 2016 over en halv mio. studerende - heraf var 264.000 i gang med en ungdomsuddannelse. Der var tilsvarende 265.000 studerende på en videregående uddannelse - flest på mellemlange uddannelser og færrest på de korte videregående uddannelser. , 103.000 påbegyndte en videregående uddannelse, I skoleåret 2015/2016 påbegyndte 103.000 studerende en videregående uddannelse. Det er en stigning på 58 pct. siden skoleåret 2006/2007. Stigningen har været særlig stor på de lange videregående uddannelser, der har haft en stigning i tilgangen på 85 pct. I skoleåret 2015/2016 påbegyndte 62.000 en gymnasial uddannelse. Tilgangen til de gymnasiale uddannelser er siden skoleåret 2006/2007 steget 36 pct., Reform af erhvervsuddannelserne, På erhvervsuddannelserne betød reformen i 2015 en ændring i tilgangsmønstret. I stedet for ét indgangsforløb er der nu to indgangsforløb for de elever, som er startet 1. august 2015 eller senere. Nogle elever starter deres erhvervsuddannelse med et , indgangsforløb 1, , nogle med et , indgangsforløb 2, . Med erhvervsuddannelsesreformen skal eleverne nu allerede vælge den erhvervsuddannelse, de vil gennemføre, når de begynder på , indgangsforløb 2, . Derfor registreres det ikke som ny tilgang, når disse elever efterfølgende påbegynder hovedforløbet, idet dette blot er en fortsættelse af deres allerede valgte uddannelse. Tilgangen til erhvervsuddannelserne vil i Danmarks Statistiks opgørelser fremover ske til , indgangsforløb 1, og , indgangsforløb 2, ., Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark 2015/2016, 31. januar 2017 - Nr. 35, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. januar 2018, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret. Ph.d.-uddannelser indgår ikke i tallene. Bacheloruddannelser inkluderer ikke professionsbacheloruddannelser, da disse registreres under mellemlange videregående uddannelser. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning. Se nærmere information på emnesiden Fuldtidsuddannelser, i statistikdokumentationerne grundskoleuddannelser, erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser og bachelor og lange videregående uddannelser, på Uddannelsesstatistikkens manual (pdf), og i notatet Dokumentation af dataindsamlingen til Elevregistret (pdf)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bachelor og lange videregående uddannelser, Erhvervsuddannelser, Grundskoleuddannelser, Gymnasiale uddannelser, Korte videregående uddannelser, Mellemlange videregående uddannelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23497

NYT: Stabilt niveau af fuldførte uddannelser i Danmark

27. februar 2020, I 2019 lå antallet af fuldførte uddannelsesforløb på de fleste typer uddannelser meget tæt på antallet i 2018. Således var der kun en stigning på 2 pct. fuldførte på gymnasiale uddannelser, 3 pct. på korte videregående uddannelser og mindre end 1 pct. på andre videregående uddannelser. Antallet af fuldførte på videregående uddannelser har dermed stabiliseret sig efter effekterne af fremdriftsreformen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt10, ., Fald i fuldførte på erhvervsuddannelser skyldes strukturændringer, Hvad angår erhvervsuddannelser, var der i 2019 et fald på 14 pct. fuldførte i forhold til 2018 fra 30.200 til 25.900 studerende. Dette skyldes dog hovedsageligt ændringer i strukturen og længden på to af de største erhvervsuddannelser, nemlig uddannelserne til social- og sundhedshjælper og -assistent. Pilles disse uddannelser ud af tallene, er faldet i antal fuldførte på 6 pct. Dette fald kan ses i lyset af reformen af erhvervsuddannelserne i 2015, hvor man bl.a. indførte karakterkrav., Mere end hver tiende elev på erhvervsuddannelse tager EUX, EUX er et tilbud til elever på erhvervsuddannelser, hvor man kombinerer erhvervsuddannelsen med en gymnasial eksamen og dermed får mulighed for at søge ind på en videregående uddannelse efter endt erhvervsuddannelse. Den 1. oktober 2019 var 13.400 elever i gang med en EUX. Det svarer til 12 pct. af alle igangværende på en erhvervsuddannelse., Bacheloruddannelserne hitter blandt de 20 til 22-årige, Det er typisk de 20-22-årige, som påbegynder en bacheloruddannelse. De udgjorde nemlig 66 pct. af alle dem, der gik i gang med en bacheloruddannelse i 2019. Ser man på de korte og mellemlange videregående uddannelser, er aldersfordelingen mere spredt blandt de nystartede studerende. De 20-22-årige udgjorde 40 pct. af dem, der påbegyndte en kort videregående og 41 pct. af dem, der påbegyndte en mellemlang videregående uddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt10, ., Erhvervsuddannelser er mest populære i Region Nordjylland, Af de studerende, der påbegyndte en ungdomsuddannelse i 2019, var det i Region Hovedstaden 55 pct., som valgte en gymnasial uddannelse, mens 45 pct. valgte en erhvervsfaglig uddannelse. Til sammenligning var det 41 pct. af de studerende, der valgte en gymnasial uddannelse i Region Nordjylland, mens 59 pct. begyndte på en erhvervsfaglig uddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt10, ., Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark 2018/2019, 27. februar 2020 - Nr. 72, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret. Ph.d.-uddannelser indgår ikke i tallene. Bacheloruddannelser inkluderer ikke professionsbacheloruddannelser, da disse registreres under mellemlange videregående uddannelser. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning. Se nærmere information på emnesiden Fuldtidsuddannelser, i statistikdokumentationerne grundskoleuddannelser, erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser og bachelor og lange videregående uddannelser, på Uddannelsesstatistikkens manual (pdf), og i notatet Dokumentation af dataindsamlingen til Elevregistret (pdf)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bachelor og lange videregående uddannelser, Erhvervsuddannelser, Grundskoleuddannelser, Gymnasiale uddannelser, Korte videregående uddannelser, Mellemlange videregående uddannelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30371

NYT: Flere fuldfører en gymnasial uddannelse

14. februar 2019, Antallet af elever, der fuldførte en gymnasial uddannelse er steget med 4 pct. fra 2017 til 2018. Dette er en fortsættelse af den generelle udvikling. I 2018 fuldførte 34 pct. flere en gymnasial uddannelse i forhold til 2009. Antallet af studerende, der fuldførte en lang videregående uddannelse, faldt fra 2017 til 2018 med 7 pct. Faldet skal dog ses i lyset af, at antallet af fuldførte lange videregående uddannede de seneste år har været højt på grund af blandt andet fremdriftsreformen. Årets antal fuldførte på lange videregående uddannelser er stadig det tredjehøjeste i de seneste ti år og er 65 pct. højere end i 2009., Færre påbegyndte en gymnasial uddannelse, I skoleåret 2017/2018 påbegyndte 57.800 studerende en gymnasial uddannelse, hvilket svarer til et fald på 4 pct. i forhold til 2016/2017. Det er desuden det laveste antal siden skoleåret 2009/2010. På de videregående uddannelser har tilgangen været meget stabil omkring de 100.000 pr. år de seneste fem år. Der ses dog et svagt fald fra 102.000 i 2015/2016 til 99.900 i 2017/2018., Færre fuldfører erhvervsuddannelse, Fra 2017 til 2018 faldt antallet af elever, der fuldførte en erhvervsuddannelse, med 10 pct. Det skyldes især, at der har været et fald i antallet af fuldførte elever på social- og sundhedsuddannelserne. Udviklingen er et resultat af, at der var færre påbegyndte i de forgangne år., Langt flere fuldfører en uddannelse end for ti år siden, I 2018 fuldførte 77.300 en ungdomsuddannelse og 73.000 en videregående uddannelse. Selv om det er færre end de sidste to år, er antallet af elever, der fuldfører en ungdomsuddannelse, samlet set steget med 12 pct. siden 2009. I samme periode er antallet af studerende, der fuldfører en videregående uddannelse, steget med 51 pct. , Over en halv mio. studerende, Antallet af studerende på ungdoms- og videregående uddannelser pr. 1. oktober lå på lige over en halv mio. 256.400 var i gang med en ungdomsuddannelse, mens der var 262.200 studerende på en videregående uddannelse. , Kvinder i overtal på gymnasier, professionshøjskoler og universiteter, Kønsfordelingen er forskellig på forskellige uddannelsesområder. Den største forskel er på mellemlange videregående uddannelser, hvor 62 pct. af de studerende var kvinder 1. oktober 2018, mens 38 pct. var mænd. Også på universiteterne gik der flere kvinder med hhv. 56 pct. på lange videregående uddannelser og 54 pct. på bacheloruddannelserne. På de gymnasiale uddannelser var der også 54 pct. kvinder. Til gengæld tiltrækker erhvervsuddannelserne og de korte videregående uddannelser flere mænd. Her var hhv. 60 pct. og 55 pct. af de igangværende studerende mænd., Stigende andel mænd på kortere uddannelser, Kønsfordelingen på de forskellige typer uddannelser har holdt sig forholdsvis stabil de sidste ti år. Dog er der en tendens til, at andelen af mænd på erhvervsuddannelser, de korte og de mellemlange videregående uddannelser er blevet højere. Eksempelvis var 34 pct. af de studerende på mellemlange videregående uddannelser mænd i 2009. I 2018 var 38 pct. mænd., Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark 2017/2018, 14. februar 2019 - Nr. 54, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret. Ph.d.-uddannelser indgår ikke i tallene. Bacheloruddannelser inkluderer ikke professionsbacheloruddannelser, da disse registreres under mellemlange videregående uddannelser. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning. Se nærmere information på emnesiden Fuldtidsuddannelser, i statistikdokumentationerne grundskoleuddannelser, erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser og bachelor og lange videregående uddannelser, på Uddannelsesstatistikkens manual (pdf), og i notatet Dokumentation af dataindsamlingen til Elevregistret (pdf)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bachelor og lange videregående uddannelser, Erhvervsuddannelser, Grundskoleuddannelser, Gymnasiale uddannelser, Korte videregående uddannelser, Mellemlange videregående uddannelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28345

NYT: Flere længere kursusforløb på højskoler

3. maj 2019, I skoleåret 2017/2018 var der 45.100 kursusforløb på de danske højskoler. Dette er en stigning på 2 pct. i forhold til skoleåret 2016/2017, hvor der var 44.300 højskolekursusforløb. 10.100 kursusforløb varede 12 uger eller mere, herefter benævnt som lange kurser. De resterende 35.000 kursusforløb varede mindre end 12 uger, herefter benævnt som korte kurser. De 10.100 lange kursusforløb udgjorde 5.300 årselever. De 35.000 korte kursusforløb udgjorde kun 1.100 årselever., Kilde: , www.statistikbanken.dk/VEUHOJ15, ., Omfanget måles i årselever, Antallet af årselever viser kursusdeltagelsen omregnet til fulde studieår på baggrund af omfanget af aktiviteten på kurset. Et fuldt studieår varer 40 uger. Dermed var der i antal flest korte kursusforløb, men i omfang var det de lange kursusforløb, der udgjorde den største gruppe., Stigende interesse for lange kurser, Antallet af lange kursusforløb er steget med 22 pct., fra skoleåret 2012/2013 til skoleåret 2017/2018. Antallet af korte kursusforløb faldt med 1 pct. i samme periode. Udviklingen i årselever har nogenlunde fulgt udviklingen i kursusforløb., To meget forskellige grupper af kursusdeltagere, Deltagerne på de lange kurser er primært unge, der tager et sabbatår efter gymnasiet. 85 pct. af deltagerne på de lange kurser er under 25 år. Derimod er 65 pct. af deltagerne på de korte kurser over 60 år gamle., Kilde: , www.statistikbanken.dk/VEUHOJ15, ., Kursusdeltagere på lange kurser kommer primært fra gymnasiet, 62 pct. af alle kursusdeltagere på lange kurser har en gymnasieuddannelse som deres højest fuldførte uddannelse i skoleåret 2017/2018. Det kan skyldes, at det primært er unge, som tager et sabbatår efter gymnasiet, der går på de lange kurser. Kursusdeltagere med grundskolen som deres højest fuldførte uddannelse udgjorde 21 pct. af kursusdeltagerne på lange kurser., Fordelingen af kursusdeltagere på korte kurser står i modsætning til fordelingen på de lange kurser. Kursusdeltagere med gymnasiet som højest fuldførte uddannelse udgør kun 7 pct. af kursusdeltagerne på korte kurser i skoleåret 2017/2018. , Kilde: Baseret på særkørsel der ikke findes i statistikbanken., Flest med en mellemlang videregående eller erhvervsfaglig uddannelse, På de korte kurser er der 30 pct. med en mellemlang videregående uddannelse, 22 pct. har en erhvervsfaglig uddannelse, mens 15 pct. har en lang videregående uddannelse. De samme grupper udgør kun mellem 1 og 4 pct. af kursusdeltagerne på de lange kurser. , Aldersfordelingen er overordnet den samme, for de enkelte uddannelsesgrupper på både de korte og lange kurser. , Højskoler 2017/2018, 3. maj 2019 - Nr. 168, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Højskoler, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Kursusdeltagelse er opgjort i kursusforløb, såfremt en person har deltaget i flere kursusforløb, vil personen tælle med flere gange. Statistikken inkludere også frie fagskoler, i omfang udgør disse dog kun få kursusforløb sammenlignet med højskolekurserne og der bliver derfor ikke skelnet mellem de to. , Højskolestatistikken omfatter alle godkendte udbydere af højskolekurser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Højskolekurser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31553

NYT: Færre kursister på korte højskoleophold

25. marts 2015, Fra skoleåret 2012/2013 til 2013/2014 faldt antallet af kursister på korte højskoleophold med 7 pct. fra 34.400 til 32.100. Faldet følger efter en stigning fra 2011/2012 til 2012/2013. Det skal dog bemærkes, at to højskoler er lukket i løbet af det seneste skoleår, og at deres kursister ikke er regnet med., Almene og grundtvigske højskoler mest populære, Med en andel på 45 pct. tiltrak de almene og grundtvigske højskoler flest kursister på de korte kurser i 2013/2014. Derefter kom de fagspecialiserede højskoler med 18 pct. af kursisterne og seniorhøjskolerne med 16 pct. I forhold til det foregående skoleår har der dog været tilbagegang for de almene og grundtvigske, hvilket skyldes, at to højskoler har kategori til fagspecialiseret højskole - en kategori, der dermed har øget sin andel af kursisterne., For seniorhøjskolerne er faldet i antal kursister fra skoleåret 2011/2012 til 2012/2013 afløst af en stigning på 10 pct. for 2013/14, så antallet af kursister er nu er tilbage på niveauet fra 2011/2012. Gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne har haft en tilbagegang i antallet af korte kursister på 12 pct., Kursister på korte kurser, fordelt efter højskoletype og køn, , 2012/2013, 2013/2014, Ændring, , Mænd, Kvinder, I alt, Mænd, Kvinder, I alt, I alt., , antal, pct., I alt, 10, 045, 24, 328, 34, 374, 9, 502, 22, 591, 32, 093, -7, Almene og grundtvigske højskoler, 5, 015, 12, 080, 17, 095, 4, 405, 10, 031, 14, 436, -16, Seniorhøjskoler, 1, 092, 3, 735, 4, 827, 1, 221, 4, 065, 5, 286, 10, Gymnastik- sports og idrætshøjskoler, 1, 759, 2, 870, 4, 629, 1, 561, 2, 529, 4, 090, -12, Fagspecialiserede højskoler, 1, 472, 3, 488, 4, 961, 1, 719, 4, 093, 5, 812, 17, Kristne eller spirituelle højskoler, 393, 1, 214, 1, 607, 359, 975, 1, 334, -17, Livsstilshøjskoler, 177, 592, 769, 151, 539, 690, -10, Husholdnings- og håndarbejdsskoler, 52, 146, 198, 35, 133, 168, -15, Ungdomshøjskoler, 85, 203, 288, 51, 226, 277, -4, Fortsat langt flere kvinder end mænd, Der er fortsat langt flere kvinder end mænd på korte højskolekurser: 70 pct. af kursisterne i skoleåret 2013/2014 var kvinder og 30 pct. mænd. Året før var der 29 pct. mænd. Andelen af mænd var størst på de korte kurser på gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne med 38 pct. Den var færrest mandlige kursister på ungdomshøjskolerne med 18 pct. samt på husholdnings- og håndarbejdsskolerne med 21 pct. , Korte kurser tiltaler ældre, De korte højskolekurser appellerer i høj grad til de ældre, hvor de lange kurser i høj grad tiltaler de unge: 72 pct. af kursisterne på de korte kurser var 50 år eller derover i 2013/2014 - mod 71 pct. året før. 60 pct. var mindst 60 år i 2013/2014, en stigning fra 59 pct. året før. , Seniorhøjskolerne appellerer i sagens natur især til personer på 60 år eller derover, idet 99 pct. af kursisterne fra disse højskoler var i denne aldersgruppe. De almene og grundtvigske højskoler havde en andel på 65 pct., som er mindst 60 år, mens den tilsvarende andel på de fagspecifikke højskoler var 41 pct., Der var størst andel af unge under 25 år i gymnastik-, sports- og idrætsskolerne, hvor de udgjorde 18 pct.; sidste år var det 22 pct. af kursisterne., Kursister ved voksen- og efteruddannelse, højskoler - korte kurser 2013/2014, 25. marts 2015 - Nr. 146, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kursister ved voksen- og efteruddannelse, højskoler - korte kurser, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Højskolerne er inddelt i en typologi baseret på deres primære virkefelt. Korte højskoleophold er ophold under 12 uger, men oftest af 1-2 ugers varighed. Højskolerne sammensætter deres kursusudbud forskelligt på korte og lange kurser. Nogle højskoler gennemfører kun lange kurser, mens andre har både korte og lange kurser. Andre igen, fx alle senior-højskolerne, gennemfører udelukkende korte kurser. Husholdnings- og håndarbejdsskolerne er ikke egentlige højskoler, men på grund af deres højskolelignende kursusudbud er de medtaget i denne statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Højskolekurser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19308

NYT: Uændret antal på højskole efter flere års stigning

24. marts 2015, I skoleåret 2013/2014 var der 9.900 kursister på højskolernes lange kurser (dvs. kurser på 12 uger eller mere), og det er uændret i forhold til året før. Hermed er den stigende tendens fra de foregående år brudt. Det skal dog bemærkes, at to højskoler er lukket i 2013/2014, og selv om højskolerne har haft aktivitet i skoleåret, har Danmarks Statistik ikke kunnet få oplysninger om deres kursister., Almene og grundtvigske højskoler er mest populære, De almene og grundtvigske højskoler er den type højskoler, som har flest kursister, idet 3.900 eller 39 pct. af kursisterne valgte denne type højskole. Derefter kom gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne, som tiltrak 2.200 kursister, svarende til 22 pct. af alle kursister på lange højskoleophold. Den svage fremgang for de fagspecialiserede højskoler og tilbagegang for almene og grundtvigske højskoler skyldes, at to højskoler har skiftet kategori mellem disse typer. , Kursister fordelt efter højskoletyper og køn i skoleåret, , 2012/2013, 2013/2014, , Mænd, Kvinder, I alt, Mænd, Kvinder, I alt, Kursister i alt - lange kurser, 4, 176, 5, 678, 9, 854, 4, 225, 5, 633, 9, 858, Almene og grundtvigske højskoler, 1, 663, 2, 309, 3, 972, 1, 656, 2, 219, 3, 875, Gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler, 1, 083, 1, 053, 2, 136, 1, 154, 1, 046, 2, 200, Fagspecialiserede højskoler, 741, 989, 1, 730, 725, 1, 036, 1, 761, Kristne eller spirituelle højskoler, 259, 384, 643, 249, 436, 685, Husholdnings- og håndarbejdsskoler, 186, 392, 578, 172, 393, 565, Livsstilshøjskoler, 142, 411, 553, 184, 416, 600, Ungdomshøjskoler, 102, 140, 242, 85, 87, 172, Størst stigning på livsstilshøjskoler, Den største stigning i antallet af kursister har fundet sted på livsstilshøjskolerne med en stigning på 9 pct. og på de kristne og spirituelle højskoler, som har 7 pct. flere kursister. På gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne er der en stigning på 3 pct. i antallet af kursister. Ungdomshøjskolerne, som er den mindste gruppe, har haft et fald på 29 pct., og husholdnings- og håndarbejdsskolerne er gået tilbage med 2 pct., Lidt flere mænd, Der er fortsat flest kvindelige kursister på de lange højskolekurser. I forhold til 2012/2013 er der dog en lille fremgang på 50 i antallet af mandlige kursister, mens det kvindelige antal kursister tilsvarende er gået lidt tilbage. Det rykker kønsbalancen lidt, idet der nu er 43 pct. mænd mod 42 pct. sidste år. Det er fortsat gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne, som har den højeste andel af mandlige kursister med 52 pct., og det er fortsat den eneste højskoletype, som har et flertal af mænd. Den største relative stigning i antallet af mandlige kursister er sket hos ungdomshøjskolerne og livsstilshøjskolerne. , Fortsat flest unge, På de fleste af højskoletyperne er der fortsat flest unge. Tallene for 2013/2014 viser dog en tendens til, at der kommer færre kursister på 25-24 år og tilsvarende flere over 35 år for nogle af højskoletyperne. Alt i alt er andelen af kursister på 35 år og derover øget fra 10 pct. til 12. pct., mens andelen af unge kursister under 25 år er faldet tilsvarende. , Især de kristne/spirituelle højskoler har øget deres andel af kursister ovre 35 år. Andelen af kursister over 35 år nu 43 pct., hvor det var 38 pct. sidste år. , På husholdnings- og håndarbejdsskolerne ses samme tendens. Her er andelen af kursister på 35 år og derover øget fra 17 pct. til 26 pct. For de fagspecialiserede højskoler er andelen øget fra 5 pct. til 8 pct. , Kursister ved voksen- og efteruddannelse, højskoler - lange kurser 2013/2014, 24. marts 2015 - Nr. 142, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kursister ved voksen- og efteruddannelse, højskoler - lange kurser, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Statistikken er baseret på folkehøjskolernes lange kurser, som er kurser af minimum 12 ugers varighed, som er afsluttet i perioden 1. august - 31. juli. Højskolerne er inddelt i en typologi efter deres primære virkefelt. De korte kurser er af mindre end 12 ugers varighed, bliver offentliggjort i Nyt fra Danmarks Statistik, Husholdnings- og håndarbejdsskolerne er ikke egentlige højskoler, men på grund af deres højskolelignende kursusudbud er de medtaget i denne statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Højskolekurser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19183

NYT: Flest tager voksen- og efteruddannelse på CBS

2. juni 2015, 38.400 kursister har deltaget i voksen- og efteruddannelse på landets universiteter i undervisningsåret 2013/2014. 11.300 har deltaget i kurser på Copenhagen Business School (CBS), der dermed er det universitet, der har haft flest kursister på voksen- og efteruddannelse. Herefter følger Aarhus Universitet med 8.000 kursister og Syddansk Universitet med 7.800. Opgørelsen omfatter personer, der på universiteterne følger kompetencegivende efter- og videreuddannelse på videregående niveau, fx en master- eller en diplomuddannelse. Statistikken omfatter også kursister, der følger enkeltfag eller moduler på disse uddannelser eller på de almindelige fuldtidsuddannelser. Mange tager flere kurser og vil derfor indgå i statistikken flere gange. Således er der tale om, at 19.300 forskellige personer har fulgt årets næsten 40.000 kursusforløb., HD dominerer, Kursister på HD-uddannelserne udgør den største andel af studerende ved voksen- og efteruddannelse. Dette er også gældende på de tre universiteter, der har flest kursister. Af det samlede antal kursusforløb på universiteterne udgør kursister på HD-uddannelserne i alt 45 pct., I modsætning til de tre største udbydere af voksen- og efteruddannelse udbyder Københavns Universitet ikke HD-uddannelserne. På Københavns Universitet følger 4.000, eller 85 pct., kurser under de almindelige fuldtidsuddannelser. De fleste tager kun enkelte kurser eller moduler, og kun de færreste tager fx en hel bacheloruddannelse., Næsten 30 pct. følger andre diplom- eller masterkurser, Derudover følger 29 pct. af kursisterne andre diplomkurser end HD eller et masterkursus. For 23 pct. er der tale om et masterkursus, mens 6 pct. følger et kursus på en diplomuddannelse., Syv ud af ti deltager i kursus indenfor samfundsvidenskab, I alt deltager næsten 70 pct. af kursisterne i fag inden for det samfundsfaglige område. HD-kursisterne udgør den største gruppe, men også blandt de øvrige kursister er det samfundsfaglige område det største med 25 pct. Herefter følger det humanistiske område, som 12 pct. af kursisterne havde valgt. , Samlet niveau uændret, Det samlede antal kursister på universiteterne er kun steget lidt hen over de sidste fem år. Det er steget fra 37.700 i undervisningsåret 2009/2010 til 38.400 i den seneste årsperiode. , Flere kvindelige kursister, Antallet af kvindelige kursister er steget mere end antallet af mandlige kursister gennem de seneste 5 år, og forskellen mellem kønnene er derfor blevet mindre. I 2009/2010 var der 20.900 mandlige kursister og 16.900 kvindelige, mens der i 2013/2014 var 20.200 mandlige kursusdeltagere og 18.200 kvindelige. Der er dog stadig flere mandlige kursister end kvindelige., Kursister ved voksen- og efteruddannelse, videregående kurser 2014, 2. juni 2015 - Nr. 272, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kursister ved voksen- og efteruddannelse, videregående kurser, Kontakt, Christian Vittrup, , , tlf. 24 46 89 90, Statistikdokumentation, Voksen- og efteruddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20660

NYT: Forskning og udvikling udgør 2,9 pct. af BNP

14. december 2023, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) udgjorde 81,8 mia. kr. i 2022. Det svarer til 2,9 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) og er på samme niveau som året før. De sidste ti år har udgifternes andel af BNP svinget mellem 2,9 pct. og 3,1 pct. De samlede udgifter til forskning og udvikling steg med 8,5 mia. kr. eller 12 pct. fra 2021 til 2022 i løbende priser. Ser man på de enkelte sektorer var erhvervslivets udgifter i 2022 på 50,3 mia. kr., mens den offentlige sektor havde udgifter for 31,5 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Barcelona-målsætningen, Regeringen har opstillet et mål om, at der årligt skal udføres FoU i Danmark svarende til 3 pct. af BNP. Målet kan genfindes i EU's Barcelona-målsætning, som blev formuleret ved det Europæiske Rådsmøde i marts 2002. , Samlede udgifter anvendt til forskning og udvikling (FoU), , 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022*, , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 57, 732, 62, 210, 65, 191, 64, 281, 66, 834, 66, 945, 68, 538, 73, 341, 81, 849, Private erhverv, 36, 815, 39, 487, 42, 418, 40, 757, 42, 187, 41, 571, 42, 494, 44, 602, 50, 342, Den offentlige sektor, 20, 917, 22, 723, 22, 772, 23, 524, 24, 646, 25, 374, 26, 045, 28, 740, 31, 507, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/RDCE01, Forskning og udvikling 2022, 14. december 2023 - Nr. 429, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. april 2025, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47937

NYT: Færre begyndte på en bachelor i 2021

9. februar 2022, 26.700 personer påbegyndte en bacheloruddannelse i 2021. Det er det laveste antal nye studerende på bacheloruddannelser siden 2010. Det højeste antal nye studerende på bacheloruddannelser var i 2013, hvor 29.500 personer begyndte. På øvrige typer videregående uddannelser (korte og mellemlange) var der i 2021 flere nye studerende end i 2020. 33.000 personer påbegyndte en mellemlang videregående uddannelse, hvilket er ny rekord., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt10, Efterskoler stigende i popularitet for 10. klasse, men faldende for 9. klasse, I 2021 blev der igen sat rekord for antallet af elever, der begyndte på en efterskole. 31.800 elever begyndte på efterskole i 2021. Udviklingen bæres af elever, der tager 10. klasse på en efterskole. 23.200 begyndte i 10. klasse på efterskole i 2021. I 2020 var det tilsvarende tal 22.000. 9. klasses-elever på efterskoler bliver der til gengæld færre af. I 2021 var der 7.400, der tog 9. klasse på efterskole, hvilket er det laveste antal i perioden siden 2005. Udviklingen ses også på andelen af hhv. 9. klasses- og 10. klasses elever, der går på efterskole. I 2011 gik 13,7 pct. af 9. klasses-elever på en efterskole. Ti år senere var andelen 10,4 pct. For 10. klasses-elever var 41,1 pct. indskrevet på efterskole i 2011, mens andelen udgjorde 58,7 pct. i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt20, Laveste antal fuldførte erhvervsuddannelser, 25.900 fuldførte en erhvervsuddannelse i 2021, hvilket er det laveste antal i perioden siden 2005. Til sammenligning var der 33.900, der fuldførte i 2014, hvor antallet var højest. Også antallet af fuldførte gymnasiale uddannelser er nedadgående efter at det toppede i 2019 med 49.300 fuldførte forløb. I 2021 var det tilsvarende tal 47.500. En del af forklaringen på faldet kan findes i, at de ungdomsårgange, der normalt fuldfører gymnasiale uddannelser (18-19-årige), er blevet mindre de seneste år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt10, Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark 2020/2021, 9. februar 2022 - Nr. 36, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. januar 2023, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret. Ph.d.-uddannelser indgår ikke i tallene. Bacheloruddannelser inkluderer ikke professionsbacheloruddannelser, da disse registreres under mellemlange videregående uddannelser. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning. Se nærmere information på emnesiden Fuldtidsuddannelser, i statistikdokumentationerne grundskoleuddannelser, erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser og bachelor og lange videregående uddannelser, på Uddannelsesstatistikkens manual (pdf), og i notatet Dokumentation af dataindsamlingen til Elevregistret (pdf)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bachelor og lange videregående uddannelser, Erhvervsuddannelser, Grundskoleuddannelser, Gymnasiale uddannelser, Korte videregående uddannelser, Mellemlange videregående uddannelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38374

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation