Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2731 - 2740 af 3400

    NYT: Teknisk videnskab er det største forskningsområde

    14. november 2018, Mere end halvdelen (54 pct.) af erhvervslivets udgifter til egen forskning og udvikling (FoU) gik til forskning i teknisk videnskab og herunder især elektronik, elektroteknik og kommunikation, som bl.a. omfatter forskning i elektroniske kredsløb. Til sammenligning udgjorde teknisk videnskab 17 pct. af den offentlige sektors udgifter til FoU. Sundhedsvidenskab er med 28 pct. det næststørste forskningsområde for erhvervslivet, hvoraf medicinsk bioteknologi udgjorde størstedelen med 22 pct. af de samlede udgifter i 2017. I den offentlige sektor udgjorde sundhedsvidenskab det største forskningsområde (35 pct.). Egen FoU er den FoU, der udføres internt i virksomheden i modsætning til købt FoU., Erhvervslivet og det offentlige prioriterer forskningsområder forskelligt, Fagområderne samfundsvidenskab, humaniora samt jordbrugs- og veterinærvidenskab spiller med tilsammen 3 pct. en meget lille rolle i erhvervslivets FoU. Derimod står de tre fagområder tilsammen for mere end en fjerdedel (27 pct.) af den offentlige sektors forskningsindsats. , Stabile udgifter til FoU, Erhvervslivets udgifter til FoU er med 42,9 mia. kr. stort set uændrede fra 2016 til 2017. Fra 2010 til 2014 var udgiftsniveauet næsten uændret målt i faste priser, men steg fra 2014 til 2016 med 5,6 mia.kr. Samlet set er niveauet for FoU-udgifterne i 2017 12 pct. højere end i 2010. , Flest FoU-udgifter i industrien, Industrivirksomheder stod for 24,0 mia. kr. (56 pct.) af det danske erhvervslivs samlede FoU-udgifter i 2017. Erhvervsservice, herunder branchen , videnskabelig forskning og udvikling, , stod for 6,8 mia. kr. (16 pct.), fulgt af , finansiering og forsikring, med udgifter på 5,2 mia. kr. (12 pct.)., Lønudgifterne udgør størstedelen af FoU-udgifterne, Lønomkostningerne udgør den største del af udgifterne til FoU - nemlig 27,1 mia. kr. eller 63 pct. Andre driftsudgifter udgør 13,2 mia. kr. eller 31 pct. Investeringsudgifter udgør 6 pct. af de samlede udgifter til FoU, heraf udgør apparater og udstyr de 4 pct., Udgifter til FoU fordelt på udgiftstype,  , 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017*,  , mio. kr., løbende priser, FoU-udgifter i alt, 36, 286, 37, 045, 36, 308, 36, 815, 39, 487, 42, 418, 42, 892, Lønudgifter, 22, 409, 22, 487, 22, 304, 22, 746, 24, 460, 26, 076, 27, 066, Andre driftsudgifter, 11, 333, 11, 744, 11, 441, 11, 801, 11, 799, 12, 595, 13, 175, Apparatur og instrumenter, 1, 760, 1, 865, 1, 970, 1, 560, 1, 875, 1, 915, 1, 857, Bygninger mv. til FoU, 784, 948, 593, 709, 1, 354, 1, 831, 794,  , mio. kr., faste 2017-priser, FoU-udgifter i alt , 38, 841, 38, 736, 37, 631, 37, 765, 40, 332, 43, 017, 42, 892, * Foreløbige tal., FoU-udgifter fordelt på fag,  , Natur-, videnskab,  , Teknisk , videnskab,  , Sundheds-, videnskab,  , Jordbrugs-, og veterinær-, videnskab, Samfunds-, videnskab,  , Humaniora,  , I alt,  ,  , mio. kr., I alt, 10, 989, 27, 337, 20, 095, 1, 714, 3, 892, 1, 936, 65, 973, Erhvervslivet 2017*, 6, 198, 23, 375, 12, 121, 511, 423, 264, 42, 892, Den offentlige sektor 2016*, 4, 801, 3, 962, 7, 974, 1, 203, 3, 469, 1, 672, 23, 081, * Foreløbige tal., Forskning og udvikling i erhvervslivet 2017, 14. november 2018 - Nr. 426, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2020, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31431

    NYT: Danmark i front med forskning og udvikling

    11. december 2018, Ændret 25. januar 2019 kl. 08:00, Der er desværre konstateret for lave tal ved udgivelsen, hvilket betyder der var angivet 520 fuldtidsbeskæftigede for lidt og de samlede udgifter manglede 0,4 mia. kr. ved offentliggørelsen. Alle ændringer er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Sammen med Sverige er Danmark i front i EU målt på andelen af arbejdstyrken, der arbejder med forskning og udvikling (FoU). I 2017 var det 2,2 pct. mod 1,3 pct. for hele EU. Danmark følges af Luxembourg og Finland (begge 1,9 pct.) samt Norge (1,8 pct.). De nordiske lande ligger alle i top-7. Med få undtagelser - bl.a. Finland - er andelen af FoU-fuldtidsbeskæftigede i den samlede arbejdsstyrke steget i alle EU-lande i perioden 2008-2017. For Danmark var stigningen 0,2 procentpoint. EU-landene mod syd og øst anvendte relativt færre ressourcer på FoU end de nordlige og centrale lande. Billedet er det samme, uanset om man måler i euro pr. indbygger eller i pct. af bruttonationalproduktet (BNP)., Forskning og udvikling udgør 3 pct. af bruttonationalproduktet, De samlede udgifter til FoU i 2017 er opgjort til 6, 6,3, mia. kr., hvilket svarer til 3,0 pct. af BNP. Andelen er næsten uændret i forhold til 2016, hvor udgifterne udgjorde 3,1 pct. af BNP. I 2017 bidrog erhvervslivet med 42,9 mia. kr. og den offentlige sektor med 23,, 4, mia. kr. De samlede udgifter er steget med 1,, 8, pct. fra 2016, hvor de var på 65,2 mia. kr. målt i løbende priser. Målt i faste priser var der tale om en , stigning, på 0,, 3, mia.kr. fordelt med et fald på 0,1 mia. kr. i erhvervslivet og en , stigning, i , den offentlige sektor, på 0,, 4, mia.kr. Detaljerede oplysninger om FoU i den offentlige sektor 2017 offentliggøres også i dag i , Statistikbanken, . , Antallet af FoU-beskæftigede er , næsten, uændret, I alt blev der anvendt 6, 3.340, årsværk (fuldtidsbeskæftigede) til FoU i 2017 mod 62.780 i 2016. Det er en stigning på 0,7 pct. i forhold til året før. Erhvervslivet tegnede sig for 39.000 årsværk, mens ansatte i den offentlige sektor stod for 2, 4.300, FoU-årsværk. , Danmark og Sverige lever op til Barcelona-målsætning, Danmark har tilsluttet sig EU's såkaldte Barcelona-målsætning fra 2002 om, at mindst 3 pct. af BNP skal investeres i FoU. Blandt de nordiske lande er det Sverige, der bruger den største andel af BNP på FoU. Finland ligger sammen med Island og Norge under Barcelona-målsætningen. Den faldende tendens i Finland i perioden 2011-2016 er afløst af en stabilisering af udgifterne fra 2016 til 2017. Andelen af befolkningen, der beskæftiger sig med forskning og udvikling, indgår desuden i FN's verdensmål for bæredygtig udvikling., Erhvervslivet står for to tredjedele af de samlede FoU-udgifter, Siden 2011 har FoU-udgifternes andel af BNP i Danmark ligget tæt omkring 3 pct. Der er dog sket en lille forskydning mellem hhv. erhvervslivets og den offentlige sektors andel, idet erhvervslivets andel er faldet fra 67 pct. i 2011 til 65 pct. i 2017. Målt i faste priser er den offentlige sektors bidrag til FoU steget med , 4,0, mia. kr. fra 2011 til 2017, og erhvervslivets bidrag er steget med 4,0 mia. kr. Erhvervslivets udgifter steg fra 2011 til 2017 med 10 pct. målt i faste priser. Stigningen ligger i perioden fra 2014 til 2017 med 14 pct. For perioden 2011-2017 steg den offentlige sektors udgifter til FoU samlet set med , 21, pct. - en udvikling som dækker over en stigning frem til 2016, hvorefter der er et , stabilt, udgiftsniveau. , Samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2017-priser og andel af BNP,  , 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017*,  , mio. kr. i 2017-priser, FoU-udgifter, 58, 213, 59, 074, 59, 410, 59, 222, 63, 541, 66, 111, 66, 342, Den offentlige sektor, 19, 371, 20, 338, 21, 778, 21, 457, 23, 209, 23, 094, 23, 450, Erhvervslivet, 38, 841, 38, 736, 37, 631, 37, 765, 40, 332, 43, 017, 42, 892,  , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 54, 383, 56, 495, 57, 321, 57, 732, 62, 210, 65, 191, 66, 342, Den offentlige sektor, 18, 097, 19, 450, 21, 013, 20, 917, 22, 723, 22, 773, 23, 450, Erhvervslivet, 36, 286, 37, 045, 36, 308, 36, 815, 39, 487, 42, 418, 42, 892,  , pct., FoU-udgifter i pct. af BNP, 2,9, 3,0, 3,0, 2,9, 3,1, 3,1, 3,0, Den offentlige sektor, 1,0, 1,0, 1,1, 1,1, 1,1, 1,1, 1,1, Erhvervslivet, 2,0, 2,0, 1,9, 1,9, 1,9, 2,0, 2,0, *Foreløbige tal., Udvikling i FoU i de nordiske lande målt som andel af BNP,  , 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017*,  , pct., Danmark, 2,9, 3,0, 3,0, 2,9, 3,1, 3,1, 3,0, Finland, 3,6, 3,4, 3,3, 3,2, 2,9, 2,7, 2,8, Island, 2,5, .., 1,8, 2,0, 2,2, 2,1, 2,1, Norge, 1,6, 1,6, 1,7, 1,7, 1,9, 2,0, 2,1, Sverige, 3,3, 3,3, 3,3, 3,2, 3,3, 3,3, 3,4, *Foreløbige tal. , Kilder: Eurostat og de nationale statistikkontorer., Forskning og udvikling 2017, 11. december 2018 - Nr. 472, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28218

    NYT: Vækst i erhvervslivets forskning i sundhed

    20. december 2022, Udgifterne til egen forskning og udvikling (FoU) inden for sundhedsvidenskab blev i perioden 2017-2021 øget fra 12,1 mia. kr. i både 2017 og 2019 til 14,6 mia. kr. i 2021, svarende til en stigning på 20 pct. Stigningen i 2021 skyldes bl.a. øget FoU i medicinalindustrien og det øgede fokus på sundhedsvidenskab som følge af COVID-19. Sundhedsvidenskab fylder i 2021 en tredjedel af erhvervslivets samlede udgifter til FoU, hvilket samtidig gør området til det næststørste. Statistikken opgøres i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/FORSK112, Stigning på 3 mia. kr. til erhvervslivets samlede udgifter til FoU siden 2019, Erhvervslivets udgifter til egen forskning og udvikling (FoU) beløb sig til 44,6 mia. kr. i 2021, hvilket er en stigning på 3 mia. kr. i forhold til 2019. Erhvervslivet anvender 22,4 mia. kr. eller 50 pct. af de samlede udgifter til forskning i teknisk videnskab, som fx omfatter elektronik, energiteknik og maskinteknik samt medicoteknik. Teknisk videnskab er dermed fortsat det største forskningsområde for erhvervslivet. Naturvidenskab er det tredjestørste område med udgifter til FoU på 6,9 mia. kr. eller 16 pct. af de samlede udgifter. De mindre områder for erhvervslivet var humaniora, samfundsvidenskab samt jordbrugs- og veterinærvidenskab, der samlet udgør ca. 2 pct. af erhvervslivets udgifter til FoU., 50 pct. af erhvervslivets FoU-udgifter investeres af industrien, Industrivirksomheder stod for 23,7 mia. kr. (53 pct.) af det danske erhvervslivs samlede FoU-udgifter i 2021. Det er 3,3 mia. kr. mere end i 2019, hvor beløbet var 20,4 mia. kr. (49 pct.) og relativt næsten det samme som i 2017, hvor industrien stod for 56 pct. Erhvervsservice, herunder branchen , videnskabelig forskning og udvikling, , stod for 10,9 mia. kr. (24 pct.), fulgt af , finansiering og forsikring, med udgifter på 4,8 mia. kr. (11 pct.). , Industrien investerer primært i sundhedsvidenskab og teknisk videnskab, Industrien forsker særligt i sundhedsvidenskab med 11,5 mia. kr. og i Teknisk forskning med 10,1 mia. kr. i 2021. Sundhedsvidenskabelig forskning er i 2021 industriens største forskningsområde. Samlet udgør industriens FoU-udgifter 79 pct. af de samlede udgifter til sundhedsvidenskabelig forskning, mens andelen for Teknisk videnskab er 45 pct.   , Kilde: , www.statistikbanken.dk/FORSK112, Sverige har den største andel af FoU-udgifter i erhvervslivet pr. indbygger, I Sverige udgjorde erhvervslivets FoU-udgifter 1.249 euro pr. indbygger i 2021 mod 1.163 euro i Island og 1.025 euro i Danmark. Sverige har i perioden 2017-2021 haft de højeste udgifter pr. indbygger blandt de nordiske lande. Island overhalede Danmark i 2019 og har siden haft andenpladsen med Danmark på tredjepladsen., Kilde: , Eurostat, og , www.statistikbanken.dk/FORSK112, Virksomhedernes udgifter til egen FoU,  , 2017, 2019, 2021*,  , mio. kr., I alt, 40, 757, 41, 571, 44, 602, Industri, 22, 892, 20, 393, 23, 711, Bygge og anlæg, 36, 30, 52, Handel, 2, 375, 1, 956, 1, 818, Transport, 38, 39, 40, Hotel, restauration, 17, 10, 9, Information og kommunikation, 3, 039, 3, 995, 2, 986, Finansiering og forsikring, 4, 920, 6, 059, 4, 760, Erhvervsservice, 6, 364, 8, 860, 10, 851, Øvrige brancher, 1, 074, 228, 376, *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/forsk01, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2021, 20. december 2022 - Nr. 434, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. april 2025, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32062

    NYT: Erhvervslivets forskning i sundhed er steget 50 pct.

    1. april 2025, Erhvervslivets udgifter til egen forskning og udvikling (FoU) inden for sundhedsvidenskab blev i perioden 2017-2023 øget fra 12,1 til 21,8 mia. kr. opgjort i løbende priser. Stigningen er koncentreret i den sidste halvdel af perioden (2021 til 2023), hvor udgifterne voksede med 7,3 mia. kr. - svarende til 50 pct. Denne udvikling skal ses i lyset af medicinalindustriens voksende betydning for dansk erhvervsliv i samme periode. Med udgifter på 22,5 mia. kr. i 2023 er teknisk videnskab sammen med sundhedsvidenskab erhvervslivets største forskningsmæssige fagområder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forsk112, Stigning på 9 mia. kr. til erhvervslivets samlede udgifter til FoU siden 2021, Erhvervslivets udgifter til FoU beløb sig til 53,3 mia. kr. i 2023, hvilket er en stigning på 8,7 mia. kr. i forhold til 2021. Erhvervslivet anvender 22,5 og 21,8 mia. kr. til forskning inden for hhv. teknisk videnskab og sundhedsvidenskab. Dermed tegner de to fagområder sig tilsammen for godt 80 pct. af erhvervslivets samlede udgifter til FoU i 2023. Teknisk videnskab har tidligere været det klart største forskningsområde for erhvervslivet målt på udgifter, men ligger i 2023 på niveau med sundhedsvidenskab. Naturvidenskab er det tredjestørste område med udgifter til FoU på 7,5 mia. kr. eller 14 pct. af de samlede udgifter. De mindre områder for erhvervslivet var humaniora, samfundsvidenskab samt jordbrugs- og veterinærvidenskab, der tilsammen udgør ca. 3 pct. af erhvervslivets udgifter til FoU., 60 pct. af erhvervslivets FoU-udgifter investeres af industrien, Industrivirksomhederne stod for 32,2 mia. kr. (60 pct.) af dansk erhvervslivs samlede FoU-udgifter i 2023. Det er 8,5 mia. kr. mere end i 2021, hvor beløbet var 23,7 mia. kr. (53 pct.). , Erhvervsservice, , herunder branchen , videnskabelig forskning og udvikling, , stod for 10,9 mia. kr. (20 pct.) og var dermed den næststørste branche målt på udgifter til FoU i 2023., Virksomhedernes udgifter til egen forskning og udvikling, opdelt på brancher. 2017-2023*,  , 2017, 2019, 2021, 2023*,  , mio. kr. i løbende priser, I alt, 40, 757, 41, 571, 44, 602, 53, 340, Industri, 22, 892, 20, 393, 23, 711, 32, 170, Bygge og anlæg, 36, 30, 52, 54, Handel, 2, 375, 1, 956, 1, 818, 3, 483, Transport, 38, 39, 40, 184, Hotel, restauration, 17, 10, 9, 13, Information og kommunikation, 3, 039, 3, 995, 2, 986, 2, 519, Finansiering og forsikring, 4, 920, 6, 059, 4, 760, 3, 144, Erhvervsservice, 6, 364, 8, 860, 10, 851, 10, 854, Øvrige brancher, 1, 074, 228, 376, 920, *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/forsk01, Industrien investerer primært i sundhedsvidenskab, I 2023 lå industriens udgifter til FoU inden for sundhedsvidenskab på 16,1 mia. kr. Det er en stigning på 6,8 mia. kr.  - eller 74 pct. - sammenlignet med 2017. Teknisk forskning er med 13,6 mia. kr. i 2023 industriens næststørste forskningsområde. Samlet udgør industriens FoU-udgifter 74 pct. af erhvervslivets samlede udgifter til sundhedsvidenskabelig forskning, mens andelen for teknisk videnskab er 60 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forsk112, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2023, 1. april 2025 - Nr. 95, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2026, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=44709

    NYT: Største stigning i forskning og udvikling siden 2010

    14. marts 2018, Erhvervslivets udgifter til forskning og udvikling (FoU) steg fra 2015 til 2016 med 3,4 mia. kr. fra 39,5 mia. kr. til 42,9 mia. kr. Stigningen er den største siden 2010. Samlet set er niveauet for FoU-udgifterne i 2016 15 pct. højere end i 2010. Stigningen fra 2014 til 2015 var med 2,4 mia. kr. periodens hidtil største. Fra 2010 til 2014 var udgiftsniveauet næsten uændret målt i faste priser., Norge og Sverige har haft større vækst end Danmark i udgifter til FoU, Virksomhederne i Sverige og især Norge har haft højere vækst i FoU- udgifter end Danmark. Siden 2010 har Sverige haft en vækst på 18 pct. og Norge på 32 pct. Væksten i Danmark lå i samme periode på 15 pct. Finland oplevede et fald på 29 pct. , I Danmark udgør driftsudgifter største del af stigningen, Stigning i det danske erhvervslivs FoU-udgifter på 3,4 mia. kr. fra 2015 til 2016 kan opdeles i en stigning i driftsudgifter på 2,8 mia. kr. og en stigning i investeringsudgifter på 0,6 mia.kr. Erhvervslivets samlede udviklingsaktiviteter omfatter både FoU og innovation og udgør i alt 51,3 mia. kr. Læs mere om innovation i erhvervslivet i , Nyt fra Danmark Statistik, 2018:102, . , Knap hver femte virksomheder har forskning og udvikling, 18 pct. af de danske virksomheder, der indgår i undersøgelsen, oplyser, at de udfører FoU, og 13 pct. angiver, at de har en FoU-afdeling. 4 pct. af virksomhederne har søgt patenter, og 1 pct. har købt patenter., De største og mest forskningstunge virksomheder trækker udviklingen, De ti største virksomheder målt på FoU-aktivitet står for 46 pct. af væksten i de danske udgifter til FoU, hvilket skyldes at koncentrationen af FoU-aktiviteter er høj. Væksten i udgifter til FoU-udgifter for disse virksomheder har været 9 pct. fra 2015 til 2016, hvilket er den samme som for alle virksomheder under ét., Flest FoU-udgifter i industrien, Industrivirksomheder bidrager med 24,2 mia. kr. (57 pct.) til det danske erhvervslivs samlede FoU-udgifter. Erhvervsservice, herunder branchen , videnskabelig forskning og udvikling, , bidrager med 6,2 mia. kr. (14 pct.) - den næststørste andel. Herefter følger , finansiering og forsikring, med udgifter på 5,2 mia. kr. (12 pct.) og , information og kommunikation, , der havde udgifter på 4,9 mia. kr. (12 pct.). , Udgifter til forskning og udvikling (FoU) på udgiftstype,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016*,  , mio. kr., løbende priser, FoU-udgifter i alt, 35, 413, 36, 286, 37, 045, 36, 308, 36, 815, 39, 487, 42, 891, Lønudgifter, 21, 883, 22, 409, 22, 487, 22, 304, 22, 746, 24, 460, 26, 496, Andre driftsudgifter, 11, 038, 11, 333, 11, 744, 11, 441, 11, 801, 11, 799, 12, 620, Apparatur og instrumenter, 1, 658, 1, 760, 1, 865, 1, 970, 1, 560, 1, 875, 1, 923, Bygninger mv. til FoU, 834, 784, 948, 593, 709, 1, 354, 1, 852,  , mio. kr., faste priser, FoU-udgifter i alt , 37, 433, 38, 111, 38, 007, 36, 923, 37, 055, 39, 468, 42, 891, * Foreløbige tal., Udgifter til forskning og udvikling (FoU) på branchegruppe,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016*,  , mio. kr., løbende priser, FoU-udgifter i alt, 35, 413, 36, 286, 37, 045, 36, 308, 36, 815, 39, 487, 42, 891, Industri, 18, 531, 18, 848, 20, 835, 21, 110, 21, 353, 22, 262, 24, 245, Erhvervsservice, 5, 286, 5, 260, 5, 151, 5, 767, 5, 718, 6, 238, 6, 194, Finansiering og forsikring, 3, 872, 3, 970, 4, 096, 3, 982, 4, 013, 4, 619, 5, 186, Information og kommunikation, 5, 286, 5, 595, 4, 499, 3, 621, 3, 522, 4, 038, 4, 934, Handel, 1, 336, 1, 909, 1, 791, 1, 183, 1, 643, 1, 755, 1, 837, Andre brancher,  546, 704, 673, 645, 565, 575, 495, * Foreløbige tal., Foreløbige tal for foregående år revideres og bliver dermed endelige., For FoU-data er tallene for 2015 endelige, idet der er foretaget en revision af de tidligere offentliggjorte foreløbige tal. For de samlede FoU-udgifter har revisionen medført en ændring fra 38,4 mia. kr. til 39,5 mia. kr. vedrørende 2015., Forskning og udvikling i erhvervslivet 2016, 14. marts 2018 - Nr. 103, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. november 2018, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25289

    NYT: Det offentlige forskningsbudget sætter rekord

    14. maj 2020, De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling er for 2020 budgetteret til 24,2 mia. kr., hvilket i faste priser er mere end nogensinde før. 2020-budgettet ligger 0,5 mia. kr. over det hidtil højeste niveau i 2015. I forhold til 2019 stiger det offentlige forskningsbudget med 1,0 mia. kr. eller 4,3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud, ., Bevillinger på lidt over 1 pct. af officielt BNP-skøn, Det samlede offentlige forskningsbudget 2020 udgør 1,02 pct. af Finansministeriets skøn for BNP i , Økonomisk redegørelse december 2019, . Denne andel skal ses i lyset af den danske målsætning, der siden 2010 har været, at den offentlige forskning skal udgøre mindst 1 pct. af BNP. Både størrelsen af budgettallet og skønnet for BNP er fra før COVID19-krisen.  , Stigning i finanslovsbevillinger, Hovedparten af de offentlige midler til forskning og udvikling er statslige finanslovsbevillinger, som med 18,0 mia. kr. udgør 74,6 pct af de samlede bevillinger. De resterende 6,1 mia. kr. kommer fra kommuner og regioner, Danmarks Grundforskningsfond samt fra EU og Nordisk Ministerråd. Finanslovsbevillingerne stiger med 0,8 mia. kr. i 2020 i forhold til budgettet for 2019. Her står Danmarks Innovationsfond og Danmarks Frie Forskningsfond for i alt 0,7 mia. kr. af stigningen og har tilsammen bevillinger for 3,4 mia. kr. i 2020. , Universiteter modtager den største andel af finanslovsmidler, Universiteter mv., er den sektor, der modtager den største andel af finanslovsbevillingerne. I 2020 er der til , universiteter mv., bevilget 11,2 mia. kr. ud af i alt 18,0 mia. kr. Andelen til , universiteter mv., er steget fra 60,9 pct. i 2019 til 62,3 pct. i 2020. Det største fald ligger i andelen til , forskningsrådene, , der falder fra 17,1 pct. til 14,7 pct. i 2020, hvilket svarer til et fald på 0,3 mia. kr. i 2020-priser. Af de 11,2 mia. kr. modtager Københavns Universitet 3,0 mia. kr., Aarhus Universitet 2,0 mia. kr. og Danmarks Tekniske Universitet 1,6 mia. kr., dvs. i alt 58,6 pct. af de samlede bevillinger til , universiteter mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/foubud4, ., Danmark i top med offentligt finansieret forskning og udvikling, Danmark er blandt de lande, der bruger flest offentlige midler på forskning og udvikling pr. indbygger. Gennemsnittet for offentlige bevillinger til forskning og udvikling i 2018 for de 28 EU-lande var 198,9 euro pr. indbygger. Samme år var det offentlige forskningsbudget i Danmark på 463,9 euro pr. indbygger. Blandt de lande, som har indberettet data for 2018 til Eurostat, er det kun Norge, Luxembourg og Island, der bevilligede flere penge til forskning og udvikling end Danmark pr. indbygger. , Offentlige nationale forskningsbevillinger for udvalgte lande,  , 2014, 2016, 2018*,  , 2014, 2016, 2018*,  , euro pr. indbygger,  , pct. af BNP, EU-28, 182,9, 187,4, 198,9,  , 0,66, 0,64, 0,64, Danmark, 473,0, 448,9, 463,9,  , 1,00, 0,91, 0,89, Finland, 367,2, 334,7, 353,9,  , 0,97, 0,84, 0,83, Frankrig, 224,0, 210,8, 208,6,  , 0,69, 0,63, 0,59, Nederlandene, 289,6, 290,1, 321,3,  , 0,73, 0,70, 0,71, Norge, 631,3, 639,1, 688,5,  , 0,86, 1,00, 0,99, Sverige, 374,6, 368,7, 361,1,  , 0,83, 0,78, 0,78, Tyskland, 315,9, 345,0, 380,4,  , 0,87, 0,90, 0,94, Anm.: Da der i tabellen alene er tale om nationale forskningsbevillinger, er det offentlige forskningsbudget for Danmark her opgjort eksklusive de internationale bevillinger fra EU og Nordisk Ministerråd. , *Foreløbige tal., Kilde: , Eurostats database, , opdateret 24. februar 2020. Tallene er dels beregnet på grundlag af foreløbige budgettal og skøn/foreløbige tal for BNP., Offentligt forskningsbudget 2020, 14. maj 2020 - Nr. 188, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. maj 2021, Alle udgivelser i serien: Offentligt forskningsbudget, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Det offentlige forskningsbudget omfatter oplysninger om de budgetterede udgifter til forskning og udvikling, som ministerierne har indberettet til Finansministeriet. Herudover har Danmarks Statistik indhentet oplysninger fra Danmarks Grundforskningsfond og Nordisk Ministerråd, bevillinger fra EU, samt beregnet forskningsbudget for kommuner og regioner. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30295

    NYT: Offentligt forskningsbudget stiger fortsat

    24. maj 2018, Ændret 31. maj 2018 kl. 09:50, Der er desværre konstateret fejl i første afsnit i tallet for andelen af FoU i forhold til BNP. Inklusive de internationale bevillinger er andelen ændret fra 1,02 pct. til 1,01 pct. og uden de internationale bevillinger er andelen ændret fra 0,93 pct. til 0,92 pct. Tallene er revideret og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling (FoU) er i 2018 budgetteret til 22,3 mia. kr. og forventes at udgøre , 1,01, pct. af bruttonationalproduktet (BNP). I forhold til 2017 stiger det offentlige forskningsbudget med 0,4 mia. kr. eller 2,0 pct. i faste priser. Forskningsbudgettet stiger for andet år i træk og efterfølger et fald på 7,0 pct. fra 2015 til 2016. Fraregnes de internationale bevillinger, er de danske bevillinger i 2018 på 20,4 mia. kr., hvilket svarer til , 0,92, pct. af det forventede BNP for 2018., Stigende finanslovsbevillinger øger de samlede bevillinger, Hovedparten af de offentlige midler til FoU er statslige finanslovsbevillinger, som med 16,5 mia. kr. udgør 73,9 pct af de samlede bevillinger. De resterende kommer fra kommuner og regioner, Danmarks Grundforskningsfond samt fra EU og Nordisk Ministerråd. Finanslovsbevillingerne til FoU stiger med 2,0 pct. i 2018 i forhold til budgettet for 2017 i faste priser. Beregningen for de regionale og kommunale forskningsmidler giver et fald på 1,0 pct. i forhold til budgettet for 2017 i faste priser. De internationale bevillinger fra EU og Nordisk Ministerråd stiger samlet med 4,6 pct., mens bevillingerne fra Danmarks Grundforskningsfond stiger med 24,0 pct. i forhold til budgettet for 2017 i faste priser., Universiteterne modtager den største andel af finanslovsbevillingerne, Finanslovsbevillingerne er opdelt på seks sektorer: , Universiteter mv, forskningsrådene, internationale aktiviteter, andre større tilskudspuljer, forskningsinstitutioner, og , andet., Universiteter mv., er den sektor, der modtager den største andel af finanslovsbevillingerne. I 2018 er , universiteter mv., bevilget 10,1 mia. kr. ud af i alt 16,5 mia. kr. Af de samlede finanslovsbevillinger anvendes 70,5 pct. til almen forskning som fx natur- og sundhedsvidensskab., Danmark i top med offentligt finansieret forskning og udvikling, Siden 2007 har Danmark været blandt de lande, der bruger flest offentlige midler på FoU pr. indbygger. Gennemsnittet for offentlige bevillinger til FoU i 2016 for de 28 EU-lande var 186,1 euro pr. indbygger. Samme år var det offentlige forskningsbudget i Danmark på 448,9 euro pr. indbygger. Blandt de lande, som har indberettet data for 2016 til Eurostat, er det kun Norge, der bevilligede flere penge til FoU end Danmark per indbygger. Ses der på forskningsbevillinger i pct. af BNP, var Danmark tidligere førende men måtte i 2016 se sig overhalet af Norge., Offentlige nationale forskningsbevillinger for udvalgte lande,  , 2012, 2014, 2016*,  , 2012, 2014, 2016*,  , euro pr. indbygger,  , pct. af BNP, EU-28, 180,3, 185,2, 186,1,  , 0,68, 0,67, 0,64, Danmark, 457,4, 473,0, 448,9,  , 1,00, 1,00, 0,92, Finland, 382,2, 367,2, 334,7,  , 1,03, 0,97, 0,85, Frankrig, 231,9, 224,7, 210,4,  , 0,73, 0,69, 0,63, Nederlandene, 279,5, 289,6, 290,1,  , 0,72, 0,74, 0,70, Norge, 621,7, 631,3, 639,1,  , 0,78, 0,86, 0,99, Sverige, 377,7, 374,6, 368,7,  , 0,85, 0,84, 0,78, Tyskland, 299,6, 315,9, 334,3,  , 0,87, 0,87, 0,87, Kilde: Eurostat. Tallene er i Eurostats database opdateret 2. februar 2018. Tallene er til dels beregnet på grundlag af foreløbige budgettal og skøn/foreløbige tal for BNP. , Anm.: Da der i tabellen alene er tale om nationale forskningsbevillinger, er det offentlige forskningsbudget for Danmark her opgjort eksklusive de internationale bevillinger fra EU og Nordisk Ministerråd. , Offentligt forskningsbudget 2018, 24. maj 2018 - Nr. 203, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Offentligt forskningsbudget, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Det offentlige forskningsbudget omfatter oplysninger om de budgetterede udgifter til forskning og udvikling, som ministerierne har indberettet til Finansministeriet. Herudover har Danmarks Statistik indhentet oplysninger fra Danmarks Grundforskningsfond og Nordisk Ministerråd, bevillinger fra EU, samt beregnet forskningsbudget for kommuner og regioner. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26383

    NYT: Offentligt forskningsbudget på 22 mia. kr.

    23. juli 2015, Ændret 23. juli 2015 kl. 09:49, Der er desværre konstateret fejl i tallet for de danske bevillinger, hvis de internationale bevillinger er fratrukket i første afsnit. Tallet var angivet til 19,7 mia. kr., mens der skulle have stået 20,1 mia. kr. Fejlen er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling (FoU) er i 2015 budgetteret til 21,8 mia. kr. og forventes at udgøre 1,10 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). De samlede bevillinger er i forhold til 2014 steget med 0,23 mia. kr. eller 1,06 pct. i forhold til det reviderede budget for 2014, omregnet til 2015-priser. Fraregnes de internationale bevillinger, er de danske bevillinger på , 20,1, mia. kr., hvilket svarer til 1,02 pct. af det forventede BNP., PSO-finansieret forskning er medtaget, Hele tidsserien er opjusteret med de forskningsbevillinger, der er finansieret af PSO-afgifterne. , Baggrunden for dette er, at PSO-afgifterne efter hovedrevisionen af nationalregnskabet i september 2014 er taget med i de samlede skatter., Det drejer sig for 2015 om bevillinger for 180 mio. kr. til energiforskning. Information herom kan findes på , Energinet.dk, ., Finanslovsbevillingerne stiger i år, Finanslovsbevillingerne stiger i år med 0,6 pct. i forhold til de endelige bevillinger for 2014, omregnet til 2015-priser, og er i 2015 på 16,5 mia. kr. Bevillingerne fra Danmarks Grundforskningsfond stiger med 8,8 pct. og de kommunale og regionale midler med 0,7 pct. i forhold til 2014. De internationale midler stiger med 4,7 pct., Danmark i top med offentligt finansieret forskning og udvikling, Danmark er blandt de lande, der bruger flest offentlige midler på forskning og udvikling pr. indbygger. I 2006 lå Danmark på syvendepladsen, men har siden 2011 været nr. tre. Kun Norge og Luxembourg bevilger flere midler pr. indbygger til forskning og udvikling., Gennemsnittet i 2010 for de 28 EU-lande var 184,3 euro pr. indbygger. I 2013, som er det seneste år, der er offentliggjort data for, var dette faldet til 181,8 euro. Danmark brugte ifølge det offentlige forskningsbudget 413,1 euro pr. indbygger i 2010. Dette var steget til 466,2 euro i 2013. I 2013 anvendte Norge flest offentlige midler til forskning og udvikling med 620,1 euro pr. indbygger. Disse beløb er ikke omregnet til 2015-priser. Udviklingen efter 2013 har for både Norge og Luxembourg været stigende, mens de danske bevillinger var mindre i 2014 end i 2013., Offentlige nationale forskningsbevillinger for udvalgte lande,  , 2006, 2008, 2010, 2012*, 2013*, 2014*,  , euro pr. indbygger, EU-28, 162,9, 179,5, 184,3, 179,7, 181,8, …, Danmark, 291,9, 363,5, 413,1, 451,1, 466,2, 465,3, Finland, 322,4, 342,2, 386,6, 382,2, 371,8, 358,7, Frankrig, 230,9, 264,8, 253, 231,9, 228,5, 225,1, Holland, 265,6, 279,3, 293, 279,5, 285,7, 292,6, Luxembourg, 218,5, 347, 448,5, 537,5, 577,1, 593,8, Storbritannien, 217,2, 188,3, 174,4, 176,8, 176,9, …, Sverige, 295,8, 289,9, 331,2, 377,7, 380,9, 374,6, Tyskland, 213,6, 239,5, 281,4, 294,1, 309,3, 318,3, Norge, 420,3, 474,9, 560,2, 621,7, 620,1, 622,2, USA, 362,4, 322,2, 362,8, 356,1, 317,8, …, Japan, 191,5, 182,9, 241,1, 282,3, 218,6, …, * Foreløbige tal., Kilde: Eurostat. Tallene på dette område er i Eurostats database opdateret 30. marts 2015. Da der er i tabellen er tale om nationale forskningsbevillinger, er det offentlige forskningsbudget for Danmark eksklusive bevillingerne fra EU og Nordisk Ministerråd. Schweiz og Island er ikke medtaget i tabellen; begge lande anvendte i 2006 flere euro pr. indbygger end Danmark., Både Norge som Luxembourg har et BNP pr. indbygger, der er langt større end Danmarks. Så for at kunne sammenstille disse data med det enkelte lands villighed til at bevilge midler til forskning og udvikling i forhold til dets muligheder, er det nødvendigt tillige at se på forskningsbevillingerne i forhold til BNP. Sammenligner man disse forhold bruger både Norge og Luxembourg langt færre midler til forskning og udvikling end Danmark. Til gengæld er det Finland, der her ligger i toppen sammen med Danmark., Offentlige nationale forskningsbevillinger for udvalgte lande,  , 2006, 2008, 2010, 2012*, 2013*, 2014*,  , pct. af BNP, EU-28, 0,66, 0,69, 0,73, 0,68, 0,68, …, Danmark, 0,7, 0,83, 0,95, 1, 1,03, 1,02, Finland, 0,98, 0,94, 1,11, 1,03, 1, 0,96, Frankrig, 0,79, 0,85, 0,82, 0,72, 0,71, 0,69, Holland, 0,76, 0,72, 0,77, 0,73, 0,75, 0,75, Luxembourg, 0,31, 0,45, 0,57, 0,64, 0,68, …, Storbritannien, 0,64, 0,61, 0,6, 0,55, 0,56, …, Sverige, 0,8, 0,76, 0,84, 0,85, 0,83, …, Tyskland, 0,74, 0,77, 0,89, 0,88, 0,9, 0,89, Norge, 0,71, 0,71, 0,84, 0,78, 0,8, 0,84, USA, 0,98, 0,98, 1, 0,89, 0,8, …, Japan, 0,71, 0,71, 0,74, 0,78, 0,76, …, Kilde: Eurostat. Tallene på dette område er i Eurostats database opdateret 30. marts 2015. Tallene er til dels beregnet på grundlag af foreløbige budgettal og skøn/foreløbige tal for BNP. Da der er i tabellen er tale om nationale forskningsbevillinger, er det offentlige forskningsbudget for Danmark eksklusive bevillingerne fra EU og Nordisk Ministerråd., Offentligt forskningsbudget 2015, 23. juli 2015 - Nr. 365, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. juli 2016, Alle udgivelser i serien: Offentligt forskningsbudget, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Det offentlige forskningsbudget omfatter oplysninger om de budgetterede udgifter til forskning og udvikling, som ministerierne har indberettet til Finansministeriet. Herudover har Danmarks Statistik indhentet oplysninger fra Danmarks Grundforskningsfond og Nordisk Ministerråd, bevillinger fra EU, samt beregnet forskningsbudget for kommuner og regioner. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19632

    NYT: Laveste FoU-udgifter i erhvervslivet siden 2008

    17. november 2015, Erhvervslivets udgifter til forskning og udvikling (FoU) er faldet fra 1,92 pct. af Bruttonationalproduktet (BNP) i 2013 til 1,89 pct. i 2014. Den er dermed faldet til et lavere niveau end i 2008, hvor andelen var på 1,90 pct. Der har været et fald siden årene 2010-2012, hvor andelen lå stabilt lige under 2 pct., Erhvervslivets løbende udgifter til FoU uændrede fra 2013 til 2014, Erhvervslivets udgifter til egen FoU er for 2014 opgjort til 36,3 mia. kr., hvilket er uændret i forhold til 2013. Der har været en lille stigning i driftsudgifter på 0,3 mia. kr. og et lille fald i investeringsudgifter på 0,3 mia.kr. En tilsvarende udvikling ses i virksomhedernes innovationsudgifter. Alle beløb er i løbende priser. , Flest FoU-udgifter i industrien, Industrivirksomheder bidrager med 21 mia. kr. til erhvervenes samlede FoU-udgifter (58 pct.). Erhvervsservice, herunder branchen , videnskabelig forskning og udvikling, , bidrager med 6 mia. kr. (16 pct.) og tegner sig for den næststørste andel. Herefter følger , finansiering og forsikring, samt , information og kommunikation, , der havde udgifter på hhv. 4 mia. kr. og 3 mia. kr., svarende til 11 og 10 pct. af de samlede udgifter., En tredjedel af de købte FoU-ydelser købes i udlandet, En anden vigtig kilde til ny viden i erhvervslivet er de FoU-ydelser, som virksomhederne får udført eksternt, altså købt FoU som supplement til det FoU-arbejde, der udføres internt i virksomhederne. I 2014 er købt FoU opgjort til ca. 18 mia. kr., og heraf blev der købt FoU for 12 mia. kr. (67 pct.) fra udenlandske leverandører, mens de resterende 6 mia. kr. (33 pct.) blev købt i Danmark. Der har samlet været en stigning på 1 mia. kr. i udgifterne til købt FoU i virksomhederne. , Hver femte virksomhed er FoU-aktiv, 18 pct. af virksomhederne er FoU-aktive, dvs. har enten selv udført FoU, købt FoU-tjenesteydelser eller har købt eller søgt patenter. 13 pct. af virksomhederne har selv udført eget FoU-arbejde, mens 5 pct. af virksomhederne har købt FoU-tjenesteydelser. , Udgifter til forskning og udvikling (FoU) på udgiftstype og som andel af BNP,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014*,  , mio. kr., FoU-udgifter i alt, 35, 413, 36, 286, 37, 045, 36, 308, 36, 265, Lønudgifter, 21, 882, 22, 409, 22, 487, 22, 304, 22, 384, Andre driftsudgifter, 11, 037, 11, 333, 11, 743, 11, 441, 11, 614, Apparatur og instrumenter, 1, 658, 1, 759, 1, 864, 1, 970, 1, 557, Bygninger mv. til FoU, 834, 784, 949, 593, 710,  , pct., FoU-udgifter i pct. af BNP, 1,97, 1,98, 1,98, 1,92, 1,89, * Foreløbige tal., Udgifter til forskning og udvikling (FoU) på branchegruppe,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014*,  , mio. kr., FoU-udgifter i alt, 35, 413, 36, 286, 37, 045, 36, 308, 36, 265, Industri, 18, 531, 18, 848, 20, 835, 21, 110, 20, 978, Erhvervsservice, 5, 286, 5, 260, 5, 151, 5, 767, 5, 650, Finansiering og forsikring, 3, 872, 3, 970, 4, 096, 3, 982, 3, 991, Information og kommunikation, 5, 841, 5, 595, 4, 499, 3, 621, 3, 450, Handel, 1, 336, 1, 909, 1, 791, 1, 183, 1, 631, Andre brancher, 546, 704, 673, 645, 565, * Foreløbige tal., Udgifter til købt FoU fra danske og udenlandske leverandører,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014*,  , mio. kr., Udgifter til købt FoU i alt, 15, 807, 15, 043, 17, 518, 16, 974, 17, 824, Købt FoU fra danske leverandører, 4, 788, 4, 667, 4, 638, 4, 513, 5, 962, Købt FoU fra udenlandske leverandører, 11, 019, 10, 373, 12, 880, 12, 461, 11, 862, * Foreløbige tal., Virksomhedernes FoU-aktiviteter,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014*,  , pct., FoU-aktive virksomheder, 22, 19, 19, 18 , 18 , Virksomheder med egen FoU, 16, 15, 15, 13 , 13 , Virksomheder med købt FoU, 7, 6, 6, 5 , 5 , Virksomheder med egen FoU-afdeling, 12, 11, 11, 11 , 11 , Virksomheder, der har købt patenter mv., 5, 4, 4, 5 , 5 , Virksomheder, der har søgt patenter, 4, 3, 4, 4 , 4 , * Foreløbige tal., Forskning og udvikling i erhvervslivet 2014, 17. november 2015 - Nr. 547, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. november 2016, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20681

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation